UDSKRIFT AF HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 18. april 2024 Sag 108/2023 Anklagemyndigheden mod Leasingtager (advokat Peter Nisgaard Brink, beskikket

§ 133a, stk.

2,

1. pkt., behandles efter retsplejelovens almindelige regler om straffesager i kapitel 76-78 og
2. - 4 Det fremgår af forarbejderne til lovændringen bl.a., at ændringen skete for at sikre en klar processuel retsstilling for tredjemand ved at tydeliggøre, at sager om tredjemandskonfiskation efter færdselslovens § 133 a, stk. 2,
3. pkt., skal behandles efter samme processuelle regler som andre straffesager. Det er udtrykkeligt omtalt i forarbejderne, at ejeren af køretøjet har en række processuelle rettigheder, og det er forudsat, at ejeren af køretøjet, hvor køretøjet således er ført af en anden, har selvstændig partsstatus i en sag om

§ 133a, stk.

2, 2. pkt. Ved lovændringen blev bestemmelsen i færdselslovens § 119, stk. 6, om forsvarerbeskikkelse for ejeren af køretøjet indsat. Det fremgår af forarbejderne bl.a., at bestemmelsen er indsat for at tydeliggøre, at køretøjets ejer i sager om

§ 133a, stk.

2,

1. pkt., har ret til at få beskikket en offentlig forsvarer. Forsvarerens opgaver er ifølge forarbejderne begrænset til at angå spørgsmålet om konfiskation samt varetagelse af eventuelle erstatningskrav som følge af konfiskation. Det ses ikke nærmere omtalt i forarbejderne, hvilken retsstilling eventuelle andre rettighedshavere over køretøjet har. Det er således også uomtalt, hvilken retsstilling en leasingtager, der ikke selv førte køretøjet ved lovovertrædelsen, har under konfiskationssagen. Landsretten finder herefter, at der ikke ved lovændringen og forarbejderne hertil er fornødne holdepunkter for at anse Leasingtager som part i sagen med den virkning, at han som leasingtager selvstændigt kan anke spørgsmålet om konfiskation af køretø-jet. Det forhold, at Leasingtager som leasingtager har en tinglig ret over køretø-jet i form af en brugsret, kan under de foreliggende omstændigheder, hvor sagen er be-grænset til spørgsmålet om konfiskation i forhold til ejeren, heller ikke føre til, at Leasingtager kan anke konfiskationsafgørelsen efter almindelige processuelle regler om konfiskation. Herefter, og da det ikke kan føre til et andet resultat, at Leasingtager i for-bindelse med byrettens behandling af sagen er anset som part, afvises Leasingtagers anke.” Af mail af
2. august 2023 fra Selected Car Group A/S (ejer af Solid Leasing) til Leasingtager fremgår, at leasingkontrakten vedrørende bilen ville udløbe den
3. august 2023, at Selected Car Group ikke ville forlænge leasingkontrakten, da bilen var blevet beslaglagt, og at en særskilt faktura på tabet som følge af beslaglæggelsen ville blive fremsendt. I mailen er det foreløbige tab opgjort til 105.041 kr. med tillæg af moms med fradrag for indbetalt depo-situm på 66.000 kr. med tillæg af moms. Af mail af
4. september 2023 fremgår, at leasing-kontrakten ved rørende bilen ”er opgjort og afsluttet, og kontobalance er i 0 kr.” . Retsgrundlag Ved lov nr. 534 af
5. marts 2021 om ændring af færdselsloven (skærpet indsats mod vanvidskørsel) blev færdselslovens § 133 a, stk. 2,
6. pkt. (om tredjemandskonfiskation) indsat i loven. Bestemmelsen i stk. 2 fik herefter følgende affattelse: - 5 - ”Stk.
7. Konfiskation skal ske, hvis ejeren af et motordrevet køretøj, hvortil der kræ ves kørekort, bortset fra lille knallert har gjort sig skyldig i spirituskørsel med en alkoholkoncentration i blodet under eller efter kørslen på over 2,00 promille eller en alkoholkoncentration i udåndingsluften under eller efter kørslen på over 1,00 mg pr. l luft eller i et forhold, der medfører ubetinget frakendelse af førerretten efter § 126, stk. 1, nr. 4, 10 eller
8. I tilfælde, hvor køretøjet føres af en anden person end køretøjets ejer og føreren har gjort sig skyldig i en eller flere af de i
9. pkt. nævnte overtrædelser, skal konfiska-tion ske, medmindre konfiskation må anses for uforholdsmæssigt indgribende, navnlig henset til ejerens mulighed for at kunne vide, at køretøjet ville blive anvendt ved en eller flere af de overtrædelser, der nævnes i
10. pkt., og for at tage alle rimelige skridt til at sikre sin økonomiske stilling i anledning af overdragelsen af køretøjet til den anden person.” Ved lovændringen blev der også foretaget en ændring af færdselslovens § 119, stk. 1,
11. pkt., om den processuelle behandling af sager om overtrædelser af færdselsloven og sager om tredjemandskonfiskation efter lovens § 133 a, stk. 2,
12. pkt. Bestemmelsen i § 119, stk. 1,
13. pkt., fik ved lovændringen følgende ordlyd: ”§
14. Sager om overtrædelse af denne lov og sager om k onfiskation efter § 133 a, stk. 2,
15. pkt., behandles efter reglerne i retsplejelovens kapitel 76-78 og 80, medmindre sa-gen kan afgøres med vedtagelse efter § 119 a.” Ved lovændringen blev der i færdselslovens § 119 som stk. 6 og 7 indsat følgende bestemmelser: ”Stk.
16. I sag er om konfiskation efter § 133 a, stk. 2,
17. pkt., skal retten efter begæring beskikke køretøjets ejer en offentlig forsvarer. Forsvareren skal bistå ejeren i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt konfiskationen er uforholdsmæssigt indgribende, og eventuel-le erstatningskrav som følge af konfiskationen, jf. stk.
18. Køretøjets ejer skal vejledes om adgangen til forsvarerbeskikkelse. Stk.
19. I sager om konfiskation efter § 133 a, stk. 2,
20. pkt., kan køretøjets ejer påtale borgerlige krav efter reglerne i retsplejelovens kapitel
21. Retsplejelovens § 991, stk. 4, finder dog kun anvendelse, hvis retten kan afgøre spørgsmålet om konfiskation efter § 133 a, stk. 2, uden samtidig at tage erstatningskravet under pådømm else.” I lovforslaget er der i de almindelige bemærkninger anført bl.a. følgende om formålet med lovforslaget, om dagældende ret vedrørende adgangen til tredjemandskonfiskation og om domstolsprøvelse af en sådan konfiskation (Folketingstidende 2020-21, tillæg A, lovforslag nr. L 127, s. 4, 15 og 18-19): - 6 ”
22. Indledning og baggrund … Rigspolitiet har oplyst, at der bl.a. er behov for at sætte ind over for vanvidsbilister, der kører i leasede biler. Flere og flere danskere leaser i dag en bil fremfor at købe den, men der er efter gældende ret særdeles begrænsede muligheder for at konfiskere en bil ejet af tredjemand, som f.eks. en leaset bil, der bliver brugt til vanvidskørsel. Der er således brug for at give politiet nye og effektive værktøjer i kampen mod vanvidskørsel. Hertil kommer, at der ifølge Rigspolitiet ses eksempler på, at indehaverne af bestemte leasingselskaber har kontakt til bandemiljøet, og at nogle bandegrupperinger benytter bestemte leasingselskaber, herunder at bandemedlemmer kan få adgang til dyre luksusbiler på trods af, at de pågældende modtager f.eks. kontanthjælp. Dette understreger efter regeringens opfattelse, at der er behov for, at adgangen til konfiskation fra tredjemand udvides, så biler anvendt til vanvidskørsel i videst muligt om-fang vil blive beslaglagt af politiet på stedet med henblik på konfiskation. … 2.
23. Udvidet adgang til konfiskation af motordrevne køretøjer i førstegangstilfælde 2.5.
24. Gældende ret 2.5.1.1.

§ 133

a … Færdselslovens regler om konfiskation indeholder ikke særskilte regler om konfiskation af motordrevne køretøjer, der ikke ejes af den fører, der har begået den aktuelle over-trædelse af færdselsloven (konfiskation hos tredjemand). Det ved en overtrædelse af færdselsloven anvendte køretøj kan således ikke konfiskeres i medfør af færdselslovens regler, hvis det anvendte køretøj ikke ejes af føreren. Det følger dog af færdselslovens § 133 a, stk. 14, at straffelovens regler om konfiskation i øvrigt gælder. Dette indebærer, at straffelovens regler om konfiskation finder anvendelse ved siden af færdselslovens § 133 a, stk. 1-13, i det omfang de ikke er fraveget ved disse bestemmelser. Efter straffe-lovens § 77 a kan der i visse tilfælde ske konfiskation hos tredjemand. … 2.5.1.

1. Domstolsprøvelse af tredjemandskonfiskation efter straffeloven Det følger af retsplejelovens § 684, stk. 1, nr. 3, at sager, hvorunder det offentlige nedlægger påstand om nogen af de i straffelovens kapitel 9 foreskrevne retsfølger af straf-bare handlinger mv., behandles efter retsplejelovens fjerde bog om strafferetsplejen, uden hensyn til om der samtidig nedlægges påstand om straf. Straffelovens regler om konfiskation fremgår af lovens kapitel 9, og sager hvori der nedlægges påstand om konfiskation, skal således behandles efter strafferetsplejens almindelige regler. I sager om konfiskation af tredjemands køretøj viser retspraksis, at strafferetsplejens regler kommer til anvendelse med de nødvendige tilpasninger, som følge af, at konfiskationssagen involverer en tredjemand, som ikke er sigtet eller tiltalt for den strafbare lovovertrædelse, der udløser konfiskationen, jf. bl.a. Østre Landsrets dom af
2. august - 7 2012, offentliggjort i Ugeskrift for Retsvæsen 2012, s. 3476, som er refereret nærmere nedenfor. Det indebærer f.eks., at en sag om konfiskation over for tredjemand indledes med en tilkendegivelse om konfiskation, jf. Østre Landsrets dom af
3. januar 2015 offentliggjort i Ugeskrift for Retsvæsen, s.
4. Det fremgår endvidere af samme dom, at køretøjets ejer – på trods af, at vedkommende ikke var tiltalt for det strafbare forhold, der gav anledning til konfiskation – under konfiskationssagen også havde ret til at få beskikket en offentlig forsvarer. Der kan i den forbindelse også henvises til Østre Landsrets dom af
5. august 2012, offentliggjort i Ugeskrift for Retsvæsen 2012, s.
6. For så vidt angår retsplejelovens regler om den beskikkede forsvarers ret til aktindsigt henvises til pkt. 2.5.1.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Det indebærer også, at køretøjets ejer har ret til at udtale sig under konfiskationssagen, jf. Østre Landsrets dom af
7. august 2012, offentliggjort i Ugeskrift for Retsvæsen 2012, s. 3476, Vestre Landsrets dom af
8. marts 2015, offentliggjort i Tidsskrift for Kriminalret 2015, s. 561, Østre Landsrets dom af
9. maj 2011, offentliggjort i Ugeskrift for Retsvæsen 2011, s. 2458 og Vestre Landsrets dom af
10. maj 2013, offentliggjort i Ugeskrift for Retsvæsen 2013, s.
11. Vurderes konfiskationen berettiget, følger det af Østre Landsrets dom af
12. januar 2015, offentliggjort i Ugeskrift for Retsvæsen 2015, s. 1467, at køretøjets ejer skal afholde konfiskationssagens omkostninger. … Det fremgår ikke klart af retspraksis, om anke af konfiskationsspørgsmålet skal ske i den borgerlige retsplejes former eller i strafferetsplejens former. I Østre Landsrets dom af
13. august 2011, offentliggjort i Ugeskrift for Retsvæsen 2011, s. 3304, gjorde anklagemyndigheden gældende, at køretøjets ejer ikke var tiltalt i det forhold, der angik konfiskationen. Retten fandt, at i henhold til retsplejelovens § 996 og med henvisning til en ældre dom afsagt af Højesteret den
14. august 1940 refereret i Ugeskrift for Retsvæsen 1940 s. 983, skulle anke ske i den borgerlige retsplejes former. I Østre Landsrets dom af
15. august 2012, offentliggjort i Ugeskrift for Retsvæsen 2012, s. 3476, påstod anklagemyndigheden – med henvisning til ovenstående dom – en anke rejst af køretøjets ejer i strafferetsplejens former afvist. Retten fandt, at køretøjets ejer også var berettiget til at anke konfiskationsspørgsmålet i strafferetsplejens former. Ret-ten lagde vægt på, at det fremgik af retsbogen, at straffesagen rettede sig mod både den tiltalte og køretøjets ejer, samt at køretøjets ejer under straffesagen var tillagt en parts-lignende status.” Af lovforslaget fremgår i de almindelige bemærkninger bl.a. følgende om den foreslåede ordning om udvidet adgang til tredjemandskonfiskation og om domstolsprøvelse i anledning af en sådan konfiskation (anf.st., s. 21 og 23-24): - 8 ”2.5.
16. Transport - og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning 2.5.2.
17. Udvidet adgang til konfiskation … Transport- og Boligministeriet finder, at det af hensyn til færdselssikkerheden er væsentligt, at køretøjerne kan konfiskeres - også i tilfælde, hvor de er ført af en anden end ejeren. Det er efter Transport- og Boligministeriets opfattelse ikke rimeligt, at en fører ved de mest alvorlige færdselsovertrædelser kan undgå konfiskation af køretøjet, blot fordi køretøjet f.eks. er leaset, og dermed fortsætte med at begå overtrædelser af færd-selsloven i det samme køretøj. Forså vidt angår konfiskation, når køretøjet er lånt af f.eks. en ven, et familiemedlem mv., er det endvidere i praksis særdeles vanskeligt at bevise, at ejeren havde viden om, hvad køretøjet skulle anvendes til, eller at ejeren f.eks. var bekendt med, hvordan låntageren normalt opfører sig i trafikken. Konfiskation bør således ved de mest alvorlige overtrædelser af færdselsloven kunne ske uanset ejerfor-hold for det pågældende køretøj. … 2.5.2.
18. Domstolsprøvelse i anledning af konfiskation fra tredjemand Med lovforslaget foreslås det bl.a. at udvide muligheden for tredjemandskonfiskation. Der lægges således med den foreslåede ændring af § 133 a, stk. 2,
19. pkt., op til, at køre-tøjer anvendt til vanvidskørsel som udgangspunkt skal konfiskeres uanset ejerskab. Som beskrevet ovenfor under pkt. 2.5.1.4 behandles sager om konfiskation fra tred-jemand i dag i strafferetsplejens former, jf. retsplejelovens § 684, stk. 1, nr.
20. Dette in-debærer, at når spørgsmålet om konfiskation retter sig mod tredjemand, kommer straffe-retsplejens regler til anvendelse med de fornødne tillempelser. For at sikre en klar processuel retsstilling for tredjemand, er det Transport- og Boligministeriets opfattelse, at det bør tydeliggøres, at sager om tredjemandskonfiskation, som er omfattet af det foreslåede § 133 a, stk. 2,
21. pkt., på samme måde som øvrige sa-ger om overtrædelse af færdselsloven, skal behandles efter samme processuelle regler som andre straffesager. På den baggrund foreslås det med lovforslagets § 1, nr. 6, at færdselslovens § 119, stk. 1, som regulerer procesmåden i færdselssager, ændres, så det fremover eksplicit frem-går, at også sager om tredjemandskonfiskation efter det foreslåede § 133 a, stk. 2,
22. pkt., behandles efter reglerne i retsplejelovens kapitel 76-78 og
23. Som også nærmere beskrevet i pkt. 2.5.1.4 kommer strafferetsplejens regler til anven-delse med fornødne tillempelser, idet konfiskationssagen omfatter en tredjemand, som hverken er sigtet eller tiltalt i det strafbare forhold, der har givet anledning til konfis-kationen. Det bemærkes i den forbindelse, at det er Transport- og Boligministeriets opfattelse, at – eftersom sager om konfiskation behandles i strafferetsplejens former, så vil tredjemands anke af konfiskationsspørgsmålet ligeledes skulle behandles efter disse regler. Idet tredjemandskonfiskation udgør en indgribende foranstaltning, foreslås det, at færdselslovens § 119 ændres, så det fremover eksplicit fremgår, at tredjemand har ret til efter - 9 begæring at få beskikket en offentlig forsvarer, samt at tredjemand har ret til at blive vejledt om denne ret. På den baggrund foreslås det i lovforslagets § 1, nr. 7 (den foreslåede § 119, stk. 6), at køretøjets ejer i sager om konfiskation efter § 133 a, stk. 2,
24. pkt., har ret til at få beskikket en offentlig forsvarer. Forsvareren skal bistå ejeren i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt konfiskation efter den foreslåede § 133 a, stk. 2,
25. pkt., er uforholdsmæssigt indgribende. Forsvareren vil endvidere skulle bistå ejeren med et eventuelt erstatningskrav mod føreren som følge af konfiskationen ”. Af bemærkningerne til de foreslåede bestemmelser i færdselslovens § 119, stk. 1 og stk. 6, fremgår af samme lovforslag bl.a. (anf.st., s. 33-34): ”Til § 1 … Til nr. 6 Færdselslovens § 119, stk. 1, regulerer den processuelle behandling af straffesager om overtrædelse af færdselsloven. … I det omfang færdselsloven ikke indeholder særregler om procesmåden, behandles sager om overtrædelse af færdselsloven efter retsplejelovens almindelige regler. I lovforslaget § 1, nr. 6, foreslås det, at færdselslovens § 119, stk. 1, ændres, så det fremover eksplicit fremgår, at sager om tredjemandskonfiskation af køretøjer anvendt til vanvidskørsel efter det foreslåede § 133 a, stk. 2,
26. pkt., behandles efter reglerne i retsplejelovens kapitel 76-78 og
27. Det følger af retsplejelovens § 684, stk. 1, nr. 3, at retsplejelovens fjerde bog om strafferetsplejen finder anvendelse for de i straffelovens kapitel 9 foreskrevne retsfølger af strafbare handlinger, herunder konfiskation, eller tilsvarende retsfølger foreskrevne i andre love. Den foreslåede ændring er således alene en tydeliggørelse af, at strafferets-plejens regler også finder anvendelse i sager om tredjemandskonfiskation efter færdsels-loven. Som nærmere beskrevet i pkt. 2.5.1.5 kommer strafferetsplejens regler imidlertid til anvendelse med fornødne tillempelser, idet konfiskationssagen omfatter en tredjemand, som hverken er sigtet eller tiltalt i det strafbare forhold, der har givet anledning til konfiskationen. Det betyder bl.a., at en sag om konfiskation efter det foreslåede § 133 a, stk. 2, nr. 2, over for tredjemand skal indledes med en tilkendegivelse om konfiskation. Straffesagen mod føreren indledes som hidtil med et anklageskrift, jf. retsplejelovens §
28. Det betyder også, at køretøjets ejer har ret til at udtale sig under konfiskations-sagen, at tredjemand skal afholde konfiskationssagens omkostninger, hvis konfiska-tionen vurderes berettiget, samt at tredjemand har ret til at få beskikket en offentlig forsvarer. Det fremgår ikke i dag entydigt af retspraksis, om anke af konfiskationsspørgsmålet skal ske i den borgerlige retsplejes former eller i strafferetsplejens former. Eftersom sager - 10 om konfiskation behandles i strafferetsplejens former, forudsættes det imidlertid, at tredjemands anke af konfiskationsspørgsmålet efter det foreslåede § 133 a, stk. 2,
29. pkt., ligeledes vil skulle behandles efter disse regler. Til nr. 7 Det følger af retsplejelovens § 684, stk. 1, nr. 3, at retsplejelovens fjerde bog om strafferetsplejen finder anvendelse for de i straffelovens kapitel 9 foreskrevne retsfølger af strafbare handlinger, herunder konfiskation, eller tilsvarende retsfølger foreskrevne i andre love. Det følger af retsplejelovens kapitel 66, at en sigtet/tiltalt i visse tilfælde har ret til at få beskikket en offentlig forsvarer. Strafferetsplejens regler finder således anvendelse med de nødvendige tillempelser i sa-ger om tredjemandskonfiskation. Det er i retspraksis lagt til grund, at dette bl.a. in-debærer, at et køretøjs ejer, der ikke var tiltalt for det strafbare forhold, der gav an-ledning til konfiskation, havde ret til at få beskikket en offentlig forsvarer under kon-fiskationssagen. … Med lovforslagets § 1, nr. 7, foreslås det, at der indsættes en ny bestemmelse som færdselslovens § 119, stk. 6, hvorefter retten i sager om konfiskation efter § 133 a, stk. 2,
30. pkt., efter begæring skal beskikke køretøjets ejer en offentlig forsvarer. Forsvareren skal bistå ejeren i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt konfiskationen er uforholdsmæssigt indgribende samt eventuelle erstatningskrav som følge af konfiskationen. Køretøjets ejer skal endvidere vejledes om adgangen til forsvarerbeskikkelse. Den foreslåede ændring indebærer en tydeliggørelse af, at køretøjets ejer i sager om konfiskation efter det foreslåede § 133 a, stk. 2,
31. pkt., har ret til at få beskikket en offentlig forsvarer. Henset til, at konfiskationssagen behandles efter strafferetsplejens almindelige regler, jf. retsplejelovens § 684, stk. 1, nr. 3, er den beskikkede forsvarer som udgangspunkt på-lagt samme rettigheder og forpligtelser, når denne repræsenterer køretøjets ejer, som til-taltes forsvarer er pålagt ifølge retsplejelovens kapitel 66 om sigtede og dennes forsva-rer. … Forsvareren har i medfør af retsplejelovens § 863 endvidere ret til at stille spørgsmål til føreren, som er relevant for vurderingen af, om konfiskationen er uforholdsmæssigt indgribende for ejeren. Det kan f.eks. være information om ejerens økonomiske forhold og dennes betalingsevne, der er relevant at føre som bevis for, at et erstatningskrav mod føreren er illusorisk.” Anbringender Leasingtager har anført navnlig, at han som leasingtager og registreret bruger af den konfiskerede bil har selvstændig adgang til at anke byrettens dom om konfiskation. Hvis han ikke tillægges partsstatus, vil det betyde, at en leasingtager altid vil være den nærmeste til at bære et leasingselskabs økonomiske tab ved en konfiskation af en bil. - 11 - Den manglende omtale af retstillingen for øvrige rettighedshavere ved tredjemandskon-fiskation i forarbejderne til lovændringen i 2021 kan ikke tages til indtægt for, at lovgiv-ningsmagten har ønsket at stille en leasingtager dårligere, hvor leasingtageren ikke selv har ført bilen og dermed ikke bærer et strafferetligt ansvar. Det kan heller ikke antages, at man har ønsket at stille forbrugeren, der finansierer sin bil ved en leasingkontrakt, dårligere end den forbruger, der finansierer sin bil ved et banklån. Hvis han ikke tillægges partsstatus, må sagen hjemvises til fornyet behandling i byretten, da byretten har behandlet sagen ud fra fejlagtige antagelser vedrørende sagens parter og deres rettigheder. Anklagemyndigheden har anført navnlig, at der ikke er hjemmel til, at Leasingtager selvstændigt kan anke spørgsmålet om konfiskation af bilen. Der er således ikke med lovændringen i 2021 og forarbejderne hertil det fornødne grundlag for at anse en leasingtager som part i en sag om konfiskation af en leaset bil. Det er i forarbej-derne tilkendegivet, at tredjemands anke af konfiskationsspørgsmålet skal behandles efter strafferetsplejens regler, men begrebet omfatter i denne sammenhæng alene køretøjets ejer. Det er i forarbejderne ikke omtalt, hvilken retsstilling eventuelle andre rettighedshavere over køretøjet har. Den omstændighed, at Højesteret ved kendelse af
32. januar 2023 i sag 14/2022 (UfR 2023.1841) har udtalt, at leasingtagerens forhold skal inddrages ved vurderingen af spørgsmå-let om konfiskation, kan ikke tages som udtryk for, at leasingtager dermed også er tillagt egentlig partsstatus i sagen. Leasingtager har som leasingtager en brugsret over bilen, men det er ikke ensbety-dende med, at han kan anke konfiskationsafgørelsen efter almindelige processuelle regler. Heller ikke den omstændighed, at byretten har omtalt Leasingtager som part i sagen, kan føre til, at han derved har opnået partsstatus. Leasingtager må derimod anses for at have en effektiv og tilgængelig adgang til at opnå erstatning ved at rejse et erstatningskrav mod Person. - 12 Højesterets begrundelse og resultat Sagens baggrund og problemstilling Ved dom afsagt af Retten i Aarhus den
33. januar 2023 blev Person dømt for kap- og væddeløbskørsel. Den bil, der blev anvendt ved lovovertrædelsen, blev i medfør af færdselslovens § 133 a, stk. 2,
34. pkt., konfiskeret. Solid Leasing A/S havde leaset bilen til Leasingtager, som er Persons far. Den
35. februar 2023 ankede Leasingtager som den eneste dommen til Vestre Landsret med påstand om frifindelse for påstanden om konfiskation af bilen. Den
36. august 2023 meddelte Selected Car Group A/S (ejer af Solid Leasing) Leasingtager, at selskabet ikke ønskede at forlænge leasingkontrakten vedrørende bilen, da den var blevet beslaglagt, og at han ville blive afkrævet et beløb, foreløbigt opgjort til ca. 39.000 kr. med tillæg af moms efter fradrag af det indbetalte depositum. Beløbet svarede til det tab, som selskabet havde lidt ved, at bilen var blevet beslaglagt. Landsretten afviste den
37. september 2023 Leasingtagers anke under henvisning til, at han ikke kunne anses som part i straffesagen med den virkning, at han som leasingtager selv-stændigt kunne anke spørgsmålet om konfiskation af bilen. Sagen for Højesteret angår, om Leasingtager er berettiget til at anke den del af straf-fedommen, der angår konfiskation af bilen. Leasingtagers ret til at anke mv. Ved lov nr. 534 af
38. marts 2021 (skærpet indsats mod vanvidskørsel) blev det i færdsels-lovens § 133 a, stk. 2,
39. pkt., bestemt, at et køretøj skal konfiskeres i tilfælde, hvor køretøjet føres af en anden person end køretøjets ejer, og føreren har gjort sig skyldig i en eller flere af de i § 133 a, stk. 2,
40. pkt., nævnte overtrædelser, medmindre konfiskationen må anses for uforholdsmæssigt indgribende. Det gælder navnlig henset til ejerens mulighed for at kunne vide, at køretøjet ville blive anvendt ved en eller flere af de overtrædelser, der nævnes i § 133 a, stk. 2,
41. pkt., og for at tage alle rimelige skridt til at sikre sin økonomiske stilling i anled-ning af overdragelsen af køretøjet til den anden person. - 13 Med lovændringen blev færdselslovens § 119, stk. 1,
42. pkt., ændret, således at også sager om

§ 133a, stk.

2,

1. pkt., behandles efter retsplejelovens regler om straffesager i kapitel 76-78 og 80, der angår tiltale og hovedforhandling i
2. instans. Endvidere blev der med lovændringen i færdselslovens § 119 indsat et nyt stk. 6 og 7, der bestemmer bl.a., at i sager om konfiskation efter § 133 a, stk. 2,
3. pkt., skal retten efter anmodning beskikke køretøjets ejer en offentlig forsvarer med henblik på, at forsvareren kan bistå ejeren med spørgsmålet, om konfiskationen er uforholdsmæssigt indgribende, samt eventuelle erstatningskrav som følge af konfiskationen. Et sådant erstatningskrav kan køretø-jets ejer rejse efter reglerne i retsplejelovens kapitel
4. Det fremgår af forarbejderne til lovændringen bl.a., at ændringen skete for at sikre en klar processuel retsstilling for tredjemand ved at tydeliggøre, at sager om tredjemandskonfiskation efter færdselslovens § 133 a, stk. 2,
5. pkt., skal behandles efter samme processuelle regler som andre straffesager. Samtidig anføres det i forarbejderne, at strafferetsplejens regler kom-mer til anvendelse med de fornødne lempelser, idet konfiskationssagen omfatter en tredje-mand, som hverken er sigtet eller tiltalt i det strafbare forhold, der har givet anledning til kon-fiskationen. Endvidere anføres det i forarbejderne, at eftersom sager om konfiskation behandles i strafferetsplejens former, forudsættes det, at tredjemands anke af konfiskationsspørgsmålet også vil skulle ske i strafferetsplejens former. Med denne lovændring har lovgivningsmagten tilsluttet sig de processuelle rettigheder, der forud for lovændringen tilkom et køretøjs ejer i tilfælde af tredjemandskonfiskation. Det dre-jer sig bl.a. om køretøjets ejers ret til at få beskikket en offentlig forsvarer samt køretøjets ejers ret til at anke konfiskationsspørgsmålet i strafferetsplejens former. En konfiskation af en leaset bil i leasingperioden indebærer, at leasingtageren mister sin brugsret til bilen. Endvidere vil konfiskationen i almindelighed indebære, at leasingtageren skal betale leasingselskabet erstatning for det tab, som selskabet lider som følge af konfiskati-onen. En konfiskation af bilen vil således kunne have samme økonomiske konsekvenser for leasingtageren som for leasingselskabet. - 14 Højesteret har således også i kendelse af
6. januar 2023 i sag 14/2022 (UfR 2023.1841) – der angik beslaglæggelse af en leaset bil med henblik på tredjemandskonfiskation – udtalt, at vurderingen af, om tredjemandskonfiskation efter færdselslovens § 133 a, stk. 2,
7. pkt., ud fra en helhedsvurdering er uforholdsmæssigt indgribende, skal foretages både i forhold til leasingselskabet og den person, der på tidspunktet for beslaglæggelsen havde leaset bilen (leasingtageren). På den anførte baggrund finder Højesteret, at de processuelle rettigheder, der følger af færdselslovens § 119, stk. 1, 6 og 7, samt den adgang til at anke konfiskationsspørgsmålet, der er forudsat i lovforarbejderne, også tilkommer leasingtageren. Konklusion Højesteret tager Leasingtagers principale påstand til følge. Thi bestemmes : Leasingtagers anke til landsretten afvises ikke. Statskassen skal betale kæresagens omkostninger for Højesteret.