RETTEN l AALBORG Den 13. januar 2012.kl. 10:00 blev fogedretten .sat i fogedretten, rum 213 af retsassessor Anonymiseret Der bl~v foretaget FS 35-1909/2010 Rekvirent Adresse 1 , Svenstrup 9550 Mariage

§ 499, ytret sig.

Sagens behandling har været opdelt således, at der indledningsvist tages stilling til, hvorvidt udiægssagens skal genoptages og derefter, hvorvidt det foretagne udlæg skal opretholdes. Der tages således ikke i denne kendelse stilling til spørgsmålet om hvorledes en eventuel tvangsrealisation kan ske. Vedrørende genoptagelsesspørgsmålet : Rekvirenten har nedlagt følgende påstand og anført : " Påstand Det af fogedretten

1. maj 2010 foretagne udlæg i den Skyldneren tilhørende mælkekvote tvangsrealiseres i overensstemmelse med rekvirentens anmodning af
2. marts 2011, enten ved tvangsauktion eller ved salg på februarbørs 2012, alt således som fogedretten finder det mest hensigtsmæssigt. I forhold til de af Skyldneren , DLR Kredit AJS, Aarhus Lokal Bank Al S og de Danske mejeriers Mælkeudvalgs fremsatte anmodninger om udlægsforretningens genoptagelse nedlægges følgende: Påstand De fremsatte anmodninger tages ikke til følge. Anbringender Det gøres gældende at ingen af de nævnte parter har retlig interesse udlægsforretningens genoptagelser idet STDOJ.&:UJ,S02-STOIO I06-Klll·n-L-Ol-l-ii4·\R61 • . l . Side 3/27 For så vidt angår Skyldneren den ham tilhørende landbrugsejendom er solgt på tvangsauktion
3. marts 2011, hvorfor mælkekvoten i henhold til mælkekvotebekendtgørelsens § 6, stk. 3 skal sælges. At Skyldneren har . transporteret det fulde provenu der måtte blive indvundet ved salg af mælkekvoten til Aarhus Lokal Bank AIS og Skyldneren kan ikke have nogen legal retlig interesse i hvem af hans kreditorer der måtte modtage provenuet For så vidt angår DLR Kredit A/S gøres gældende: At kreditforeningen ikke har pant eller andre former for tinglige rettigheder i nævnte mælkekvote For så vidt angår Aarhus Lokal Bank AIS gøres gældende: At banken i kraft af den modtagne transport netop har den retlige interesse at mælkekvoten sælges hvor højst mulig pris opnås. Bortset herfra har banken ingen legal retlig interesse For så vidt angår Danske mejeriers Mælkeudvalg gøres gældende: At dette udvalgt ingen interesse har i hvem der måtte udnytte mælkekvoten samt hvorledes denne sælges. 11 Skyldneren har tilsluttet sig Mælkeudvalgets nedenfor anførte argumentation vedrørende genoptagelse. Hadsten Bank AJS har nedlagt følgende påstand og anført : Fogedforretningen, den 6/5 2010 genoptages jfr. Rpl. § 504, idet Fogedretten af egen drift kan genoptage fogedforretningen, når det findes påkrævet jfr. Rpl. §
4. Problemstillingen, indholdet af skriftsvekslingen samt partsinteressen tilsiger, at der er grundlag for at fogedforretningen den 6/5 20 l Ogenoptages. Hertil bemærkes, at Skyldneren under fogedforretningen, .den 6/5 2010 var selvmøder j fr. udskriften af retsbogen, bilag l. DLR kredit har henholdt sig til skyldnerens, Hadsten Bank A/S' og Mælkeudvalgets bemærkninger. STD074lU·SOl·SniOIOO.Klll·TI·LOl·Ml<·ll\67 Side 4/27 M æ lkeudvalget har nedlagt følgende påstand og anført : " Fogedforretningen vedrørende det den
5. maj 2010 foretagne udlæg i den på Skyldneren tilhørende ejendom tildelte mælkekvote genoptages. PÅSTAND Fogedforretningen vedrørende det den
6. maj 201 Oforetagne udlæg i den på Skyldneren tilhørende ejendom tildelte mælkekvote genoptages. Genoptagelse af foretaget udlæg : Den
7. maj 20 l O foretog fogedretten efter anmodning fra Rekvirenten (ved advokat Mogens Olesen) udlæg i den under lev. nr. 29258 på den Skyldneren tilhørende ejendom tildelte mælkekvote. I forbindelse med en senere forberedelse af afholdelse af tvangsauktion over ovennævnte ejendom, blev auktionsrekvirenten, (panthaver, DLR Kredit Af S ved advokat Mogens Hebbelstrup) gjort opmærksom på, at der var foretaget udlæg i den til ejendommen tildelte mælkekvote. Umiddelbart herefter anmodede DLR Kredit AJS om genoptagelse af den foretagne fogedforretning ved skrivelse af den
8. marts
9. Begæringen om genoptagelse skete med henvisning til

§ 504

. Mælkeudvalget skal hermed som part i sagen anmode om samt tiltræde, at den foretagne fogedforretning genoptages, idet der, jf. nedenfor ikke kan foretages udlæg i mælkekvoter, og at det foretagne udlæg derfor strider mod tredjemands ret, jf.

§ 504, herunder § 504, nr.

l. Der er således hjemmel til samt grundlag for, at fogedretten genoptager den, den

1. maj 20 l Oforetagne udlægsforretning. Det gøres gældende, at Mælkeudvalget ikke har udvist passivitet i relation STD074lU-S02-STOIOI~Kl.ll·'n·L02-MI•1.\A67 • l ~l Side 5/27 til spørgsmålet om sagens genoptagelse, samt at Rpl. § 504 hjemler en vid adgang til genoptagelse, hvorfor det foretagne udlæg kan genoptages. Det gøres endvidere gældende, at sagens genoptagelse ikke beror på, om Mælkeudvalget har en særskilt retlig interesse i at fa det foretagne udlæg genoptaget, idet ordlyden afRpl. § 504, nr. l er som følger: " ... skyldneren eller tredjemand anmoder om, at et udlæg må blive ophævet med den begrundelse, at det strider mod tredjemands re f ' Hertil kommer, at afgørelsen af, hvorvidt der kan ske genoptagelse alene træffes af fogedretten, samt at fogedretten ikke er begrænset af tilfældene oplistet i Rpl. § 504, nr. l - 5 til brug for en genoptagelse af sagen, idet Rpl. § 504, er som følger: "Forretningen kan genoptages, når parterne er enige derom, eller når fogedretten finder det på!a-ævet, navnlig fordi (min fremhævelse) .... " Heraf følger, at der bl.a. kan ske genoptagelse af et foretaget udlæg, såfremt udiægsbetingelserne ikke er opfyldt, herunder såfremt det foretagne udlæg strider mod bestemmelserne i Rpl. §
2. Det gøres gældende, at der kan ske genoptagelse af sagen, såfremt udiægsbetingelserne i henhold til Rpl. § 508 ikke er opfyldt, hvilket er tilfældet i nærværende sag. Mælkeudvalget har dog en særskilt retlig interesse i sagen, herunder dennes genoptagelse, hvilket gøres gældende. Umiddelbart har Mælkeudvalget som forvaltere af kvoteordningen en interesse i, at gældende ret opretholdes. Såfremt det bliver muligt at fortage udlæg i en mælkekvote, kan det potentielt få stor indflydelse på Side 6/27 realkreditaftalen, som danner baggrunden for mælkekvotebekendtgørelsens § 13, stk. 4, og hvis overholdelse påses af Mælkeudvalget V ed indgåelsen af realkreditaftalen, og dermed forudsætningerne for mælkekvotebekendtgørelsens § 13, stk. 4, blev der på baggrund af Landsretspraksis taget udgangspunkt i, at der ikke kan foretages udlæg i mælkekvoter. Hvis mælkekvoter gøres til genstand for udlæg med efterfølgende salg på kvotebørsen vil det medføre, at der kommer flere ansøgninger om retablering af mælkekvote. Mængderne til retablering er ikke i deres oprindelse gratis. De er taget fra den nationale reserve, og alle mælkeproducenter har i princippet bidraget hertil. Såfremt der ikke er ledige mælkekvoter reserveret til brug for retablering vil det medføre, at Mælkeudyalget skal ud og opkøbe kvoterne for at kunne opfylde kravene om retablering af mælkekvoter. Det vil medføre, at Mælkeudvalget vil lide et tab herved. Der vil derfor i sidste ende - såfremt udlæg i mælkekvoter accepteres - ske en begunstigelse af udlægshavere på bekostning af mælkeproducenter i Danmark i strid med realkreditaftalens formål. Det gøres gældende, at der er hjemmel til samt grundlag for, at fogedretten genoptager den, den
3. maj 20 l O foretagne udlægsforretning. 11 Fogedrettens afgørelse og begrundelse for så vidt angår genoptagelse : Idet der er rejst betydelig tvivl om, hvorvidt der er hjemmel til det foretagne udlæg og idet skyldneren var selvmøder i et spørgsmål af så vanskeligt jurididk karakter er det fogedrettens vurdering, at udlægsforretningen skal genoptages og prøvelse foretages af retsgrundlaget for at fortage udlægget bestemmes: Rekvirenten Skyldneren Den på vegne af hos den
4. maj 2010 foretagne udlægsforrretning i mælkekvoten på ejendommen, genoptages, jf.

§ 504. ,., Side 7/27 ooo

Oooo Der skal herefter tages stilling til, hvorvidt udlæg efter regelsættet vedrørende mælkekvoter kunne foretages: Rekvirenten har nedlagt påstand om at udlægget opretholdes og anført For det tilfælde at fogedretten genoptager udlægsforretningen gøres det gældende: At det foretagne udlæg er foretaget med rette, idet en mælkekvote i dag er frit omsættelig i henhold til mælkekvotebekendtgørelsens § 6 og § 20 at en mælkekvote der afhændes repræsenterer en betydelig formueværdi der kan realiseres ved ejers egen beslutning At mælkekvoten ikke er omfattet af ejendomspanthavernes pant jf. tinglysningslovens § 37 At der ikke er noget til hindring for at tvangsrealisere mælkekvoten uanset om dette måtte ske ved tvangsauktion eller ved salg på mælkebørs At mælkeudvalget ikke kan modsætte sig et tvangssalg blot salg sker til en anden bedrift jf. § 6 At den som følge af panthaveraftalen i 1992 skete ændring for mælkekvotebekendtgørelsen jf. nu § 13, stk. 4 er ugyldig jf. bemyndigelseslovens § l stk. l litra l idet bestemmelsen ikke er nødvendig for anvendelse af EU' s markedsordninger for landbrugsvarer. At landbrugsministeren alene er bemyndiget ved nævnte bestemmelse til at fastsætte bestemmelse og træffe foranstaltninger der er nødvendige for anvendelse af EU's markedsordninger for landbrugsvarer jf. bemyndigelseslovens § l stk. l. At § 13, stk. 4 i mælkekvotebekendtgørelsen alene har til hensigt at begunstige visse panthavere således at disse stilles som om mælkekvote var omfattet af ejendommens pant At den nævnte bestemmelse i § 13, stk. 4 er ulovlig idet den derfor søger at fremme formål der er uvedkommende forEU's landbrugsordninger og at bestemmelsen derfor er en nullitet STD074l2S-SOl-S11110 106-Klll·Tl-LOl-MI• ·IR67 Side 8/27 At § 13, stk. 4 skal fortolkes indskrænkende såfremt fogedretten ikke vil tilsidesætte bestemmelsen som en nullitet idet herunder bemærkes At den landbrugsejendom hvorfra mælkekvoten blev udnyttet blev bortsolgt på tvangsauktion

1. marts.2011 og at dette salg skete uden at mælkekvoten medfulgte At alle på auktionen tilstedeværende har indstillet sig herpå i forbindelse med eventuel budgivning At de to kendelser fra Vestre Landsret af henholdsvis
2. september 1992 og
3. oktober 1992 alene har historisk interesse for så vidt angår det i kendelserne anførte om mulighederne for udlæg i mælkekvote. At den rekvisitus tildelte mælkekvote ikke mod udlægshavers protest vederlagsfrist af Mælkeudvalget kan overføres til en ny ejer. At ej endommens panthavere, der ikke har pant i mælkekvoten opnår en ugrundet berigelse såfremt disse ved mælkeudvalgets administration stilles, som om der haves pant i mælkekvoten, hvilket vil være tilfældet såfremt kvoten, der repræsenterer en betydelig formueværdi, vederlagsfrit kan overføres til en ny erhverver alternativt, At den nye erhverver opnår en ugrundet berigelse, idet han ellers ville være henvist til at købe den tilsvarende mælkekvote i fri handel enten på mælkebørs eller eventuelt ved erhvervelse direkte fra den berettigede. At da mælkekvoten repræsenterer en formueretlig værdi som indehaveren af denne frit kan omsætte kan vedkommendes kreditorer også foretage udlæg heri og kræve sig fyldestgjort for det tilgodehavende disse måtte have imod mælkekvotens ejer. Rekvirenten har præciserende anført, at mælkekvotebekendtgørelsen, der var gældende, da Vestre Landsret traf sine 2 afgørelser i 1992, bekg. 261 af
4. april 1992 ikke indeholdt samme bestemmelser om omsættelighed af mælkekvoter samt at§ 13, stk.4 i bkg. 203 af
5. marts 2008 overskrider den kompetence, ministeren fik ved bemyndigelsesloven, lov nr. 462 af
6. maj 1994 og derfor er en nullitet. ST0014l2S·S02·STOI0106-Klll-n-L02·MI 4-\R6l Side 9/27 Skyldneren har henvist til de sarrune anbringender, som fremgår af processkrift på vegne af De Danske Mejeriers Mælkeudvalg af 28/1 O2011 punkt
7. Disse svarer til Mælkeudvalgets nedenfor anførte anbringener. Herudover anføres det : 11 Under den genoptagne fogedsag nedlægges følgende påstand: Udlæg foretaget i mælkekvoten den
8. maj 2010 ophæves som en nullitet. Til støtte for påstanden om at udlægget foretaget i mælkekvoten den
9. maj 20 l O ophæves som en nullitet gøres det gældende: at mælkekvoten ikke er et særskilt formueaktiv for Skyldneren alene en ret til at levere en bestemt mængde mælk, at Skyldneren men ikke har ansøgt om ophørsstøtte, at ændringer i bekendtgørelser om mælkekvoter, efter Vestre Landsrets kendelser fra 1992, ikke ændrer på ovennævnte retstilstand, at bekendtgørelse om mælkekvoter § 13 stk. 4 hindrer tvangsrealisering, herunder tvangsrealisering af et udlæg, hvorfor udlægget ikke har nogen retsvirkning. li Hadsten Bank A/S har nedlagt følgende påstand og anført : 11 Udlæg foretaget i mælkekvoten, den 6/5 2010 ophæves. Anbringender. Til støtte for påstandene gøres de samme anbringender gældende, som er gjort gældende af Skyldneren og De Danske Mejeriers Mælkeudvalg. Endvidere gøres det gældende, at Hadsten Bank AIS har bedre ret til mælkekvoten og fremtidige beløb fra salg af mælkekvoten, som følge af modtaget transport fra Skyldneren , den 4/5 20 l O - overfor Rekvirentens udlæg, der er foretaget den 6/5 201 O og først meddelt De Danske Mejerier Mælkeudvalg, den 22/2 2011 og hvor De Danske Mejeriers Mælkeudvalg gør opmærksom på, at der dels ikke kan foretages udlæg i en mælkekvote - dels at Hadsten Bank AIS har meddelt transport i STDOl• lli·SOl·STOI0106·Klll·n·LOl·MI4·\R61 ' l Side 10/27 mælkekvoten, den 4/5 2010 jfr. bilag
10. Som følge heraf har udlæg i mælkekvoten. Rekvirenten ikke nogen retlig interesse i et Hadsten Bank AJS har et tilgodehavende hos Skyldneren på min. kr. 3.230.000,00, for hvilket beløb banken har transport i et ejerpantebrev tinglyst på ejendommen med kr. 7.000.000,
11. Foreløbig ligevægtspris på novemberbørsen er kr. 1,03-1,08 pr kg. Hadsten Bank AJS vil ikke give samtykke jfr. bekg. om mælkekvoter § 13 stk. 4 til at mælkekvoten sælges, herunder heller ikke til at mælkekvoten sælges på en tvangsauktion. Fogedretten har ikke kompetence til at gennemføre en sådan tvangsauktion, idet alene De Danske Mejeriers Mælkeudvalg har kompetence til at omfordele mælkekvoter i Danmark, j :fr. bekg. om mælkekvoter §
12. at Fogedretten ikke har kompetence til via en tvangsauktion over en mælkekvote, at omfordele mælkekvoter i Danmark, Rekvirenten at det er , der har bevisbyrden for, at bekg. om mælkekvoter § 13 stk. 4 ikke har lovhjemmel, hvilken bevisbyrde ikke er løftet. DLRkredit AJS har henvist til det af skyldneren, Hadsten Bank AJS og mælkeudvalget anførte, men supplerende tilføjet, at der i april 1992 som resultat af et udvalgsarbejde blev udarbejdet den såkaldte "Panthaveraftale", hvorefter realkreditinstitutterne ved belåning af landbrugsejendomme med tilknyttet mælkekvote kunne indregne denne ved belåningen af ejendommen. Disse principper er indarbejdet ved gældende bekendtgørelse 203 af
13. marts
14. 11 Mælkeudvalget har nedlagt følgende " PÅSTAND: Det i sagen foretagne udlæg ophæves. og anført i processkrift af
15. oktober 2011 blandt andet følgende : ANBRINGENDER: l. Adgangen til foretagelse af udlæg i mælkekvoter STD074J21-S01-ST010106-Klll·TI-t.Ol-M I4·\Jl67 Side 11/27 Det gøres overordnet gældende, at der ikke kan foretages udlæg mælkekvoter i henhold til dansk ret. Den manglende adgang til foretagelse af udlæg i mælkekvoter støttes på en række anbringender, der gennemgås umiddelbart nedenfor. 1.1 Mælkekvoter repræsenterer ikke et særskilt formueaktiv Det gøres principalt gældende, at der i overensstemmelse med en langvarig landsretspraksis ikke kan foretages udlæg i en mælkekvote, idet en mælkekvote ikke er et selvstændigt og særskilt formueaktiv for skyldneren. For at en mælkeproducerende erhvervsvirksomhed (en bedrift, som defmeret i de gældende EU forordninger) kan have en mælkeproduktion kræves det, at bedriften har en tilknyttet mælkekvote. En mælkekvote tildeles en bedrift af Mælkeudvalget og er knyttet til CHR nununeret for den pågældende bedrift. Det er vigtigt.at have for øje i relation til nærværende tvist, at uden en tildelt mælkekvote kan en bedrift ikke producere mælk, idet den afgift, som bedriften skal betale, såfremt der produceres mælk er så høj , at dette de facto vil afskære bedriften fra at have en produktion. Med tildelingen af mælkekvoten sker der således en fastlæggelse af bedriftens maksimale mælkeproduktion. Idet en bedrift ikke kan have en mælkeproduktion uden en tildelt mælkekvote, har mælkekvoten derfor mest af alt karakter af en begrænsning af bedriftens mælkeproduktion, frem for karakter af en leveringsrettighed. Derfor repræsenterer en mælkekvote ikke et selvstændigt formueaktiv, der kan gøres til genstand for et udlæg, jf. Rpl. §
16. Problemstillingen er blevet indgående behandlet af professor Person 1 i TfL.20 l 0.189, der ligeledes finder, at en mælkekvote ikke udgør et selvstændigt og særskilt formueaktiv, i hvilket der kan foretages udlæg. Der STD07, 32S·S02·STOIOIQ6.Kl33·TI·I.02-MI'·IA61 ! Side 12/27 henvises til den nævnte artikel. Spørgsmålet om en mælkekvotes stilling som et selvstændigt formueaktiv og muligheden for foretagelse af udlæg heri samt om beskyttelse af bedriftens kvote ved tvangsauktion mv. har gennem tiden været underlagt en intensiv behandling. I starten af halvfemserne pågik der således et omfattende udvalgsarbejde som involverede bl.a. Fødevareministeriet, Finansministeriet og Justitsministeriet samt Mælkeudvalget og RealkreditRådet, hvorefter der blev indgået en af alle parter godkendt aftale (Panthaveraftalen), som skulle regulere de spørgsmål, der var rejst, som følge af at mælkekvoterne ikke ansås for omfatte af ejendommens pant i medfør af TL §
17. Hovedelementerne af denne aftale er efterfølgende indarbejdet i de gældende mælkekvotebekendtgørelser, og herunder i den nugældende bekendtgørelse. Retsstillingen vedrørende adgangen til at foretage udlæg i mælkekvoter blev endeligt fastlagt i retspraksis med afgørelsen af den
18. september 1992 fra Vestre Landsret (
19. afd. i kæresag B 2199/1991). I afgørelsen fra
20. september 1992 blev følgend~ bl.a. anført af Landsretten: "Mælkekvoten kan efter det foreliggende defineres som en ret for en mælkeproducent til at sælge en bestemt mængde mælk uden pålæggeise af en særlig afgift. Uanset den økonomiske interesse, der normalt vil være forbundet med indehaveisen af en sådan tilladelse, kan mælkekvoten ikke i sig selv karakteriseres som en del af indkæredes formue, jfr. herved

§ 507

. Med denne begrundelse tiltrædes det derfor, at der ikke er foretaget udlæg i selve mælkekvoten ... " Med denne afgørelse er det fastslået, at en mælkekvote ikke repræsenterer et selvstændigt og særskilt formueaktiv, i hvilket der kan foretages udlæg. o! Side 13/27 Dette er tilsvarende antaget i den panteretlige litteratur, eksempelvis "Pant", Vagn Carstensen & Thomas Rørdam,

1. udgave, hvor udlæg mælkekvoter er omtalt i note 93, side
2. 1.2 En mælkekvotes værdi (herunder salgsprovenuet) er en fremtidig erhvervelse Såfremt fogedretten måtte finde, at en mælkekvote udgør et selvstændigt og særskilt formueaktiv, gøres det gældende, at der trods dette ikke kan foretages udlæg i mælkekvoten, idet der er tale om en fremtidig erhvervelse, i hvilken der ikke kan foretages udlæg, jf.

§ 508

. Beslutningen om realiseringen af salgsværdien af en mælkekvote ved salg på kvotebørsen eller ved salg af ejendommen med tilhørende kvote tilkommer alene debitor/ejeren af bedriften henhold til mælkekvotebekendtgørelsen. Så lang tid debitorlejer af bedriften ikke har truffet beslutning om salg af mælkekvoten, vil der notorisk være tale om en fremtidig erhvervelse - både for så vidt angår selve mælkekvoten samt et eventuelt salgsprovenu ved særskildtt salg af kvoten - i hvilke der ikke kan foretages udlæg, jf.

§ 508. Dette har tillige støtte 1 afgørelserne af den 25.

september 1992 fra Vestre Landsret (

1. afd. kæresag B 219911991) og af den
2. oktober 1992 fra Vestre Landsret (afd. K i kæresag B 155211992). Det bemærkes, at når debitor/ejeren af bedriften har truffet beslutning om salg, vil mælkekvotens værdi være det salgsprovenu, som debitor/ejeren af bedriften måtte opnå ved mælkekvotens afhændelse. Hvorvidt der kan foretages udlæg i dette salgsprovenu er imidlertid ikke genstand for prøvelse under nærværende genoptagelse, hvorfor der ikke vil fremkomme yderligere bemærkninger hertil. 1.3 Kan udlæg erstatte debitors/ejeren af bedriftens beslutning om salg af mælkekvoten Sltl07•lli·S02·STOI0106-Klll·n·LOl·~ll•·lll67 . \ ~~ Side 14/27 Det gøres gældende, at et udlæg ikke kan erstatte debitors/ejeren af bedriftens beslutning om salg af mælkekvoten, idet udlægget vil ske i en fremtidig erhvervelse, hvilket d~r ikke er hjemmel til, jf.

§ 508

. I henhold til

§ 508kan der ikke foretages udlæg i fremtidige erhvervelser.

At der ikke kan foretages udlæg i fremtidige erhvervelser skyldes, at et foretaget udlæg skal kunne følges op af en tvangsrealisation, idet udlægget ellers de facto ikke vil have nogen værdi. Men et foretaget udlæg i en mælkekvote vil grundet reglerne i mælkekvotebekendtgørelsens § 13, stk. 4 ikke kunne følges op af en tvangsrealisering af mælkekvoten. En sådan manglende adgang til umiddelbart tvangsrealisation af mælkekvoten afskærer dermed, at der kan foretages udlæg, idet mælkekvoten i relation til

§ 508må anses for en fremtidig erhvervelse.

Det følger af mælkekvotebekendtgørelsens § 13, stk. 4: "Mælkekvoter kan ikke uden ubetinget samtykke fra samtlige panthavere og afkald på reetablering sælges fra en bedrift, hvor der er eller inden for fem måneder efter fristen for udbud til salg, jf § 20 eller overdragelse godkendt af Mælkeudvalget efter § 6 bliver begæret på tvangsauktion eller anmeldt betalingsstandsning. Bedriften må i samme periode heller ikke være under behandling som insolvent bo, under konkurs eller taget til brugeligt pant". Som det fremgår, er en afhændelse af en mælkekvote betinget i minimum 5 måneder efter fristen for udbud til salg eller overdragelsen er godkendt af Mælkeudvalget En eventuel tvangsrealisering af mælkekvoten ville derfor som minimum Side 15/27 skulle afvente 5 måneder, hvorfor der allerede af denne grund vil være tale om en fremtidig erhvervelse, og der kan dermed ikke foretages udlæg, jf.

§ 508. Mælkekvotebekendtgørelsen har undergået en lang række ændringer.

Ovenstående bestemmelse i mælkekvotebekendtgørelsens § 13, stk. 4 er i den nuværende form indsat i 1999 på baggrund af en indgået panthaveraftale fra 1992 mellem bl.a. Fødevareministeriet, Landbrugets organisationer og RealkreditRådet Aftalen blev indgået m ellem parterne i erkendelsen af, at der var behov for at sikre finansieringsgrundlaget for de mælkeproducerende virksomheder/ejendomme, idet afgørelser fra starten af 1990'erne havde statueret, at en mælkekvote ikke er omfattet af ti1behørspantet, jf. tinglysningslovens § 3.7, eller dennes analogi. Det gøres gældende, at en adgang til at foretage udlæg i en mælkekvote, tillige -vil få en række utilsigtede retsvirkninger, hvilket i sig selv afskærer muligheden for at foretage udlæg i en mælkekvote. Dette støttes bl.a. på forarbejderne til retsplej elovens § 508, hvoraf det bl.a. fremgår: "Afgørelsen aj om udlæg kan gøres i tilfælde, hvor enhver aktuel udøvelse af en rettighed ligger ude i fremtiden, må træffes ud fra de regler, der gælder om vedkommende rettighed, og med hensyntagen til, hvilken løsning lovgivning og praksis har valgt for beslægtede rettigheder ... ." Såfremt fogedretten måtte indrømme adgang til foretagelse af udlæg i en mælkekvote med efterfølgende adgang til tvangsrealisering, ville det være fogedretterne, der skulle påse, at bestemmelserne mælkekvotebekendtgørelsens § 13, stk. 4 overholdes. En kompetence, der i dag udelukkende varetages af Mælkeudvalget, der varetager tildelingen og fordelingen af mælkekvoter i Danmark efter lovhjemlet delegation af offentlig myndighed på dette område. Et system, der er bygget op omkring en central styring henset bl.a. til en optimal fordeling af tildelte mælkekvoter STD074llS·SOl·ST010106-Klll-n-LDl·Ml <-IR61 Side 16/27 til Danmark og dermed maksimal udnyttelse af den nationale kvote. Endvidere bemærkes det, at en retstilstand, hvorefter der kan foretages udlæg i mælkekvoter ville underminere bestemmelsen i § 13, stk. 4 og dermed hele finansieringsgrundlaget for mælkeproducerende virksomheder. Mælkekvotebekendtgørelsens § 13, stk. 4 har netop til formål at sikre, at der til mælkeproducerende bedrifter er en tilhørende mælkekvote, og at en panthaver i den faste ejendom kan belåne ejendommen ud fra den forudsætning, at der vedbliver at være mælkeproduktion på ejendommen, udelukkende med den undtagelse, at ejeren af bedriften kan træffe beslutning om fuldstændig ophør af den mælkeproducerende virksomhed. Det bestrides, at mælkekvotebekendtgørelsens § 13, stk. 4 er udstedt uden behørig lovhjemmel, og det gøres gældende, at det er Rekvirenten , der bærer bevisbyrden herfor, hvilken ikke er løftet. 1.4 Øvrige bemærkninger Det er af Rekvirenten ved advokat Mogens Olesen blevet anført, at en mælkekvote frit kan omsættes og pantsættes, hvorfor mælkekvoten tillige bør kunne være genstand for udlæg. Hertil skal bemærkes, at der er den grundlæggende forskel på transporter/ pantsætninger og udlæg, at i modsætning til både transporter og pantsætninger, som kan ske og foretages i fremtidige erhvervelser, kan udlæg ikke foretages i fremtidige erhvervelser, jf. i det hele ovenfor. Endvidere skal det bemærkes, at både transport samt pant indrømmes ved aftaleindgåelse modsætning til udlæg, der indrømmes ved kreditorforfølgelse. Der kan således ikke drages den slutning, at adgangen til at meddele transport i og pant i et aktiv tillige er ensbetydende med, at der kan foretages udlæg i samme aktiv. STI>O"ln·SOl· STOIOI06·l<llJ.Tl·L.Ol·M I• ·IR61 .~. Side 17/27 Til støtte for den nedlagte påstand om, at det foretagne udlæg ophæves gøres det overordnet gældende, at der ikke kan foretages udlæg i mælkekvoter i henhold til dansk ret. Det gøres yderligere gældende, at der ikke kan foretages udlæg i en mælkekvote, idet en mælkekvote ikke er et selvstændigt og særskilt formueaktiv, der kan gøres til genstand for et udlæg, jf. Rpl. § 507, at at der ikke kan foretages udlæg i mælkekvoten, idet der er tale om en fremtidig erhvervelse, i hvilken der ikke kan foretages udlæg, jf.

§ 508

, at en mælkekvotes eventuelle værdi er en fremtidig erhvervelse henhold til Rpl. § 508, at der ikke kan foretages tvangsrealisation af et udlæg i en mælkekvote, grundet mælkekvotebekendtgørelsens § 13, stk. 4, at et udlæg i en mælkekvote derfor ikke kan erstatte debitors/ejeren af bedriftens beslutning om salg af mælkekvoten, idet udlæg ikke kan foretages i en fremtidig erhvervelse, at et foretaget udlæg i en mælkekvote vil medfører utilsigtede retsvirkninger, hvilket i sig selv afskærer muligheden for at foretages udlæg i en mælkekvote, at et udlæg i en mælkekvote underminerer bestemmelsen mælkekvotebekendtgørelsens § 13, stk. 4, at Rekvirenten bærer bevisbyrden for, at mælkekvotebekendtgørelsens § 13, stk. 4 er udstedt uden behørig Side 18/27 lovhjemmel, hvilken ikke er løftet. Det bestrides, at mælkekvotebekendtgørelsens § 13, stk. 4 er udstedt uden behørig lovhjemmel. " I processkrift af

1. november 2011 anføres yderligere blandt andet: " 2.2 Overdragelse af mælkekvote Helt overordnet synes rekvirenten ikke at foretage den nødvendige distinktion mellem adgangen til at foretage udlæg i en mælkekvote og adgangen til at foretage udlæg i det provenu, som mælkeproducenten opnår ved sit salg af mælkekvoten. Det gøres gældende, at dette er en helt afgørende forskel, som skal iagttages ved afgørelsen af, hvorvidt der kan foretages udlæg i en mælkekvote. Rekvirenten opfordrer side 3 i processkrift af den
2. november 2011 Mælkeudvalget til at tilkendegive, om det er udvalgets opfattelse, at mælkekvoten kan eller skal overføres til køber af ejendommen og i givet fald ønskes oplyst, hvilke betingelser køber skal opfylde for at kunne modtage mælkekvoten. Endvidere ønsker rekvirenten oplyst, om køber har mulighed for at overdrage kvoten frit til
3. mand under iagttagelse af bekendtgørelsens § 6, stk. l eller§
4. Overdragelse af kvote kan ske ved ejerskifte på en bedrift. I den forbindelse foretager Mælkeudvalget efter ansøgning de fornødne registreringer til brug for administration af kvoteordningen og påser, at parterne har den fornødne adkomst til bedrift og kvote. STI>07Cll i·SOl·STOIOI06·KlJJ.n.LOl-MI4·\J<67 .. '! Side 19/27 Der er siden 1992 sket liberaliseringer i kvoteoverdragelsen. Kv oten kan i dag overdrages mellem producenter uden landbrugsareal jf. § 6; stk. l. Men det er en forudsætning, at erhververen har et landbrugsareal på mindst 2 ha., der er noteret som en landbrugsbedrift jf. landbrugsloven. I § 6, stk. l , står der således "mellem bedrifter". Hvis en bedrift overdJ;ages medfølger kvoten derfor som udgangspunkt, medmindre overdrageren har solgt den på kvotebørsen, eller overdraget den til en anden, der er legitimeret til at erhverve kvoten. Hvis en erhverver af en bedrift har fået godkendelsesbrev fra mælkeudvalget og har opfyldt eventuelle forudsætninger f.eks. indsendelse af tinglyst skøde, kan kvoten sælges på kvotebørsen. Alternativt kan den overdrages jf. § 6, stk. l. Mælkeudvalget bestrider således ikke, at mælkekvoten under iagttagelse af reglerne i mælkekvotebekendtgørelsen kan overdrages. Mælkeudvalget bestrider heller ikke, at der kan foretages udlæg i værdien af mælkekvoten på det tidspunkt, hvor ejeren af bedriften har truffet beslutning om, at der skal ske salg afmælkekvoten. Men Mælkeudvalget bestrider, at der kan foretages udlæg i selve mælkekvoten. Der henvises i det hele til det i processkrift af den
5. oktober 2011 anførte, herunder det i punkt 2.3 anførte. Endvidere henvises der til det ovenfor anførte, hvorefter der skal foretages en distinktion mellem adgangen til at foretage udlæg i en mælkekvote og adgangen til at foretage udlæg i det provenu, som mælkeproducenten opnår ved sit salg af mælkekvoten. Rekvirenten anfører, at den sagen omhandlede ejendom blev bortauktioneret uden mælkekvoten. Hertil skal kun bemærkes, at årsagen hertil var, at der netop er tvist om, hvorvidt der er adgang til at foretage udlæg i en mælkekvote, hvorefter tvangsauktionen nødvendigvis måtte S1D07.C328·S02-ST010l06-K2Jj.n.L02·MlC-\R67 • ,l ·~· Side 20/27 gennemføres som sket, idet rekvirenten af tvangsauktionen ellers potentielt ville kunne ifalde erstatningsansvar, såfremt det efterfølgende måtte blive statueret, at der er adgang til at foretage udlæg i mælkekvoten. Det gøres gældende, at mælkekvotebekendtgørelsens § 6, stk. 3 ikke foreskriver, at der skal ske salg af mælkekvoten på næstfølgende februarbørs, idet det jo netop var og er omtvistet, hvorvidt der kan foretages udlæg i mælkekvoten. 2.3 Landsretspraksis til støtte for, at der ikke kan foretages udlæg i mælkekvote Mælkeudvalget fastholder, at der er langvarig landsretspraksis for, at der ikke kan foretages udlæg i mælkekvoter. Rekvirenten anfører, at de afgørelser, hvortil Mælkeudvalget henviser til støtte for sin opfattelse, er afgjort efter mælkekvotebekendtgørelse nr. 261 af
6. april 1992, og at forholdene i dag er markant anderledes efter den nugældende mælkekvotebekendtgørelse, herunder at salg af mælkekvoter i dag er løsrevet fra landbrugsarealet. Dette bestrides, og der henvises til det ovenfor under punkt 2.
7. anførte, hvorefter salget af mælkekvote ikke er løsrevet fra landbrugsarealet. Før indførelsen af reglerne om kvotebørsen skete "løst salg" af kvoten via købs- /salgsordninger med en politisk fastsat pris. Mælkeudvalget købte kvoter op og solgte dem videre til samme pris. Det var således denne måde, hvorpå salg af mælkekvote skete i
8. Kvotebørsen afløste i 1998 disse købs- og salgsordninger, således at prisfastsættelsen på kvoter blev markedsbestemt Det gøres gældende, at retspraksis vedrørende udlæg i kvoter fra en periode, hvor prisen på mælkekvoten var fastlagt ud fra disse købs- Side 21127 /salgsordninger, stadig er gældende og direkte anvendelige på situationen i dag. Den eneste reelle forskel på dagældende regler

§ 507

. Med denne begrundelse tiltrædes det derfor, at der ikke er foretaget udlæg i selve mælkekvoten". Vedrørende adgangen til at foretage udlæg i det provenu, som mælkeproducenten ville opnå ved salg i henhold til ophørsstøtteordningen anføres: "Spørgsmålet er herefter, om indkærede kunne siges at have en sådan fordring på modtagelse af ophørsstøtte, at udlæg burde være foretaget i dette krav .... Da indkærede således ikke havde noget aktuelt eller forventet krav på udbetaling af ophørsstøtte, og da det tiltrædes, at den blotte mulighed for, at indkærede på et senere tidspunkt skulle indgive ansøgning om udbetaling af en eller anden form for ophørsstøtte, er af en så uvis og usikker karakter, at der ikke er grundlag for at foretage udlæg i et sådant hypotetisk krav på ophørsstøtte, · tiltræder Landsretten, at der heller ikke er foretaget udlæg i noget krav på ophørsstøtte ". Som det fremgår, foretages der ovenfor nævnte afgørelse en direkte ST007432S·SOl·STO IO l 06-Klll·n·LOl·M l ' ·\R6 7 ' ' Side 23/27 distinktion mellem adgangen til at foretage udlæg i selve mælkekvoten, og foretagelse åf udlæg i evt. provenu ved mælkekvotens overdragelse. Det gøres gældende, at de ovenfor anførte Vestre Landsrets afgørelser kan lægges direkte til grund for så vidt angår spørgsmålet om foretagelse af udlæg i selve rnælkekvoten. Idet spørgsmålet om foretagelse af udlæg i det provenu, som mælkeproducenten måtte opnå, såfremt der træffes beslutning om salg i henhold til reglerne i mælkekvotebekendtgørelse, ikke er under pådømmelse i nærværende sag, skal der på nuværende tidspunkt ikke gøres bemærkninger hertil. 2.4 Bemærkninger vedrørende realkreditaftah~n Bestemmelsen i § 13, stk. 4 regulerer den såkaldte retableringsordning. Mælkekvoten kan under visse betingelser føres tilbage til den bedrift, hvorfra den er solgt. Betingelserne er i hovedtræk. Bedriften skal have været på tvangsauktion sene_st 3 år efter, at mælkekvoten er solgt på kvotebørsen Den nye ejer af bedriften må ikke være identisk med eller nærtstående til den person, der tidligere solgte mælkekvoten Bedriften skal være erhvervet fra en panthaver, der som ufyldestgjort panthaver har overtaget bedriften på tvangsauktion Den ufyldestgjorte panthaver må ikke tidligere have meddelt ·samtykke til salget af mælkekvoten, hvilket bl.a. vil være tilfældet, hvis panthaveren har bevilget yderligere lån i ejendommen eller bevilget gældsovertagelse efter salget af mælkekvoten. Side 24/27 Endvidere kræves der ubetinget samtykke til salg af kvote og afkald på retablering hvis en bedrift (ejeren) er eller indenfor 5 måneder efter fristen for udbud til salg (§20) eller overdragelse godkendt af Mælkeudvalget (§6) kommer under: Tvangsauktion Der er anmeldt betalingsstandsning (rekonstruktion) Bedriften er taget til brugeligt pant Bedriften (ejeren) er under konkurs Bedriftens (ejerens) bo behandles som insolvent bo V ed alle kvotesalg på kvotebørsen kontrollerer Mælkeudvalget, at betingelserne i § 13, stk. 4 er opfyldte. Hvis der foreligger betalingsstandsning etc. indhenter Mælkeudvalget samtykke fra panthaverne til salg. Retablering af mælkekvote sker efter ansøgning. K v oten til retablering tages fra en pulje der er reserveret til formålet. Det bestrides, at betydningen af mælkekvotebekendtgørelsens § 13, stk. 4 skulle være bortfaldet som følge af liberaliseringer på området, lige som det bestrides, at bestemmelsen er ugyldig. D et bestrides, at mælkekvotebekendtgørelsen § 13, stk. 4's "virkeområde" skal fortolkes indskrænkende. ANBRINGENDER Til støtte for den nedlagte påstand om, at det foretagne udlæg ophæves gøres det yderligere gældende, at der i afgørelsen om adgangen til at foretage udlæg i en mælkekvote STDOJHl&.SOl-STOI0106-Klll·n·L02~11.$-\R6, Side 25/27 skal foretages en distinktion mellem adgangen til at foretage udlæg i en mælkekvote og adgangen til at .foretage udlæg i det provenu, som mælkeproducenten opnår ved sit salg af mælkekvoten, og at denne forskel er afgørende for afgørelsen af, hvorvidt der kan foretages udlæg i en mælkekvote, at mælkekvotebekendtgørelsens § 6, stk. 3 ikke foreskriver, at der skal ske salg af mælkekvoten på næstfølgende februarbørs, idet det jo netop var og er omtvistet, hvorvidt der kan foretages udlæg i mælkelevoten, at salget af mælkekvote ikke er løsrevet fra landbrugsarealet, at afgørelserne af henholdsvis den 25. september 1992 (Vestre Landsret) samt af den 20. oktober 1992 stadig er gældende praksis på området, og kan lægges direkte til grund i nærværende sag, at mælkekvoter i 1992 kunne afhændes via fastsatte købs- og salgsordninger, hvor der var en fast pris, og at eneste reelle forskel til salg på mælkekvotebørsen i dag er, at prisen på mælkekvoten i dag er markedsbaseret, at betydningen af mælkekvotebekendtgørelsens § 13, stk. 4 ikke er bortfaldet som følge af liberaliseringer på området, at "virkeområdet" i mælkekvotebekendtgørelsen § 13, stk. 4 ikke skal fortolkes indskrænkende. 11 Fogedrettens afgørelse og begrundelse for så vidt angår foretagelse af udlægget: ST0074l28·SOZ·ST010106·Klll·T2·L02·MI4·\R67 '• Side 26/27 For så vidt angår rekvirentens bemærkninger om de øvrige involvere parters retslige interesse bemærkes, at skyldneren har en reel formuernæssig interesse i, hvorvidt han på et senere tidspunkt kan handle mælkekvoten med de begrænsninger regelsættet anfører, ligesom såvel DLRkredit A/S, Hadsten Bank A/S som Mælkeudvalget har helt generelle samfundsmæssige og økonomiske interesser i at få spørgsmålet om udiægs foretagelse i mælkekvoter prøvet efter udstedelse af bekendtgørelse 203 af 26. marts 2008. Idet fogedretten ej heller finder, at Mælkeudvalget, der straks ved rekvirentens anmeldelse af udlægget protesterede herimod og som ikke derved var forpligtet til at foretage sig yderligere, har udvist passivitet, tages rekvirentens påstand for så vidt ikke til følge. Det er i overensstemmelse med allerede foreliggende Vestre Landsrets praksis fra 1992 samt nyere teori fogedrettens vurdering, at en mælkekvote er en offentligretlig og administrativt fastsat begrænsning i en mælkeproducents mulighed for at levere mere mælk end den tildelte kvote angiver. Der er ganske vist efter mælkekvotebekendtgørelse nr. 203 af 26. marts 2008 § 6 mulighed for at indehaveren af mælkekvoten i et vist omfang kan overdrage kvoten ligesom salg heraf er mulig efter bekendtgørelsens § 20. Idet det er helt undelagt indehaverens beslutning, hvorvidt han/hun vil omsætte kvoten og hvomår og idet han/hun da er underlagt restriktioner heri, er det fogedrettens vurdering, at mælkekvoten ikke er et særskilt formueaktiv, hvori der kan foretages udlæg, jf. herved

§ 507

. Idet der i nærværende sag ikke foreligger oplysninger om, at skyldneren har ansøgt om ophørsstøtte begræn.s er

§ 508

også herved muligheden for at foretage udlæg, idet der foreligger et fremtidigt og dermed uvist formueaktiv. Der henvises herved til Vestre Landsrets afgørelser af henholdsvis

1. september 1992 og
2. oktober 1992, hvis aktualitet ikke ses ændret med de ændringer der er foretaget i regelsættet vedrørende mælkekvoters omsættelighed. STD07432S·SOl·ST010106·K2ll·TI-l02-MI4-\R67 Side 27/27 Der fmdes herefter ikke anledning til for fogedretten at træffe bestemmelse om hvorvidt § 13, stk.4 i bekendtgørelse 203 af
3. marts 2008 er udstedt med hjemmel ved eller ifølge lov Herefter og idet der ikke ses at være fremført argumenter, der kan føre til andet resultat og idet der henset til sagens karakter og udfald, medgået tid til udfærdigelse af processkrifter og møder i fogedretten forholdes med omkostninger som nedenfor anført bestemmes : Det af fogedretten den
4. maj 2010 efter begæring af Rekvirenten hos Skyldneren foretagne udlæg ophæves. Rekvirenten skal i sagsomkostninger til sagens parter betale følgende : - til Skyldneren kr. 58.000,00 - til DLRkredit A/S kr. 58.000,00 - til Hadsten Bank A/S kr.58.000,00- hvortil kommer udlæg med kr. 1.486,36 eller i alt kr. 59.486,36 - til De Danske Mejeriers Mælkeudvalg kr. 65.000,- , hvortil kommer udlæg med kr. 2.202,00 eller i alt kr. 67.202,00 Sagen sluttet. F ogedretten hævet. Anonymiseret retsassessor $TD07.&ll&-.SOl·STOI 0 1 06-K2Jl-n-LOl~MI 4·\A67