Obsah (7)

§ 6§§ 8§§ 52§ 7§ 45a§ 45§ 2

B204700Y- TSS UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG DOM Afsagt den 29. november 20 l O af Østre Landsrets 17. afdeling (landsdommerne Michael Kistrup, Ole Dybdahl og Thomas Booker (kst.)). 17. afd. nr. B

§ 6, stk.

2. Borgerrepræsentationen godkendte den l O. februar 2005 indstillingen fra Økonomiudvalget. Af "Retningslinier for Kofoeds Skoles Oplysningsforbund" fra 2005 fremgår følgende: "Retningslinier for Kofoeds Skole's Oplysningsforbund Formål Retningslinierne skal sikre, at Kofoeds Skoles Oplysningsforbund vil kunne tilbyde folkeoplysende voksenundervisning som et supplement til Kofoeds Skoles arbejde med mennesker med komplekse sociale problemstillinger. Retningslinierne er grundlaget for at yde tilskud. Overholdes retningslinierne ikke vil kommunen kunne kræve tilbagebetaling af bevilget tilskud. Hvor der ikke er fastsat særlige retningslinier, er de almindelige retningslinier gældende. Målgruppe Målgruppen for dette særlige tilbud er begrænset til den personkreds, der er omfattet af Servicelovens § 87, 88 og 94. § 87 og § 88 omhandler personer, med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Personkredsen kan ikke opnå el- -6ler fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet, og ikke benytte tilbud efter anden lovgivning- eller opretholde eller forbedre personlige færdigheder eller livsvilkår. § 94 omhandler hjemløse. Den folkeoplysende voksenundervisning skal betragtes som et supplement til Kofoeds Skoles indsats over for målgruppen. Deltagelse i den folkeoplysende voksenundervisning forudsætter derfor, at deltagerne bruger minimum et af Kofoeds Skoles egne tilbud. Økonomi og deltagerbetaling Undervisningen tilbydes gratis, idet deltagerbetalingen dækkes via en finanslovsbevilling. Der ydes derfor ikke ekstra tilskud til nedsættelse af deltagerbetalingen for arbejdsledige, pensionister m.fl. Kultur- og Fritidsforvaltningen yder alene tilskud til leder- og lærerløn efter de almindeligt gældende regler. ÅbenhedskrUeriet Folkeoplysningsudvalget dispenserer i henhold tillovens § 37, stk. 5 for kravet om, at kurserne skal være åbne for alle, da tilbuddet retter sig mod brugere af Kofoeds Skole's egne tilbud og derfor ikke skal annonceres på offentligt tilgængelige steder. Kofoed Skoles brugere kan få udleveret en kursusplan, men på offentligt tilgængeligt materiale om skolens aktiviteter, må alene en generel beskrivelse af mulighederne for at deltage i folkeoplysende voksenundervisning i forbindelse med anden aktivitet på Kofoeds Skole beskrives. Udslusning Vurderer Kofoeds Skole, at en deltager i den folkeoplysende voksenundervisning vil kunne frekventere de almindelige tilbud hos folkeoplysende foreninger i kommunen, er skolen forpligtet til at henvise hertil." Sagsøger 6 har udarbejdet en oversigt over møder og kurser på Kofoeds Skole og i Oplysningsforbundet for perioden 2004- 14. marts 2007. Oversigten er opdelt i møder der angives som ubetalte, forskellige typer møde med vederlæggelse eller refusion samt en gruppe af aktiviteter, der ligner daghøj skolens. Siden Oplysningsforbundets stiftelse har der været drøftelser med Landsforbundet vedrørende indgåelse af en overenskomst om løn- og ansættelsesvilkår for underviserne. Den 23. januar 2006 sendte Landsforbundet ved Person 1 en mail til Oplysningsforbundet ved bestyrelsesformand Person 2 vedhæftet Landsforbundets forslag til modeller for etablering af overenskomst. Oplysningsforbundet vurderede i samråd med Dansk Oplysnings Forbund (DOF) Landsforbundets forslag. Den 13. marts 2006 fremsendte DOF deres kornmentarer til Oplysningsforbundet. DOF anbefalede Oplysningsforbundet ikke at acceptere de foreslåede modeller for etablering af overenskomst. Den 15. marts 2006 sendte - 7- Oplysningsforbundet til Landsforbundet en mail, hvori de foreslåede modeller til overenskomst blev afvist. Oplysningsforbundet meddelte samtidigt, at man arbejdede på en løsning med at udvide omfanget af aflønning til underviserne for ydelser, som lå uden for lovens område. Løsningen blev, at underviserne i Oplysningsforbundet og Oplysningsforbundet indgik "Aftaler angående A-løn og U-løn". Af denne aftale, som er udateret, fremgår, at der ud over aflønning for undervisningstimer og forberedelse (U-timer) kan aflønnes for arbejdsopgaver, som ikke er omfattet af almindelig forberedelsestid (A-timer). Ansatte undervisere på daghøjskoler er omfattet af"Rarnrneoverenskomst for ledere og lærere ved daghøjskoler" (Rarnrneoverenskomsten), 2005 indgået mellem Daghøjskoleorganisationernes Arbejdsgiversamarbejde og Lærernes Centralorganisation med tilhørende "Aftale om arbejdstid for månedslønnede lærere ved daghøjskolen" (Arbejdstidsaftalen). Af Rammeoverenskomsten fremgår bl.a., at daghøjskolelærere ved fastsættelse af løn kan få tillagt ansættelsesanciennitet, jf. § 6. Ligeledes har daghøjskolelærere ret til fuld løn under sygdom, jf. § 11 , 6. ferieuge, jf. § l O, stk. 8, ferietillæg på l ,5 %, jf. § l O, stk. 4, mod ferielovens l % samt mulighed for at få tilkendt godtgørelse for usaglig afskedigelse, jf. § 22, stk. 7. Af Arbejdstidsaftalen fremgår bl.a., at daghøjskolelærere kan afspadsere overarbejde med tillæg på 50% inden 3 måneder efter normperiodens udløb, jf. § 6, stk. 3, og at overarbejde i visse situationer kan udbetales, jf. § 6, stk. 5. Arbejdsopgaverne for månedslønnede lærere ved daghøjskoler er beskrevet i bilag 1 til Arbejdstidsaftalen, hvor bl.a. følgende fremgår: "MÅNEDSLØNNEDE LÆRERESARBEJDSOPGAVER I FORBINDELSE MED V ARETAGELSE AF UNDERVISNING OG ØVRIGE OPGAVER Den særlige form for undervisning ved daghøjskolen med stor grad af projektorientering, deltagerstyring og integreret vejledning fordrer fleksibilitet, samarbejdsevne, og udvikling af pædagogiske og faglige metoder. Det er ligeledes væsentligt, at der skabes sammenhæng i undervisningen. Det kan derfor være hensigtsmæssigt, at forberedelsen foregår kollektivt i forbindelse med projekter og ernneuger. -8Nedenstående oplistning af arbejdsopgaver er ikke udtømmende, men skal tjene til at bestemme, hvordan de forskellige arbejdsopgaver registreres i forbindelse med arbejdsplaner og arbejdstidsopgørelsen. l. Undervisning og dertil hørende forberedelse Bemærkninger: Undervisning er en aktivitet for og sammen med kursister, hvor der sker læring i en planlagt fremadskridende proces. Underviserne varetager den teoretiske og praktiske undervisning. Underviserne varetager planlægning, forberedelse og efterbehandling af undervisningen. Underviserne udarbejder og udvælger undervisningsmaterialer til den konkrete undervisning. Underviserne kommenterer og vurderer deltagernes arbejde. Underviserne medvirker i forskellige pædagogisk-administrative funktioner i tilknytning til undervisningen, f.eks. forløbsbeskrivelse, fremmødeliste og lignende. Underviserne varetager almindeligt tilsyn med udstyr og inventar til undervisningen. 2. Eksempler på arbejdsopgaver, som underviserne herudover kan pålægges at varetage • Ekskursioner, lejrskoler, studierejser og lignende. " Til nærmere belysning af arbejds- og undervisningsopgaver på daghøjskoler er der fremlagt udskifter fra hjemmesider for daghøjskolerne "Kys en Tiger", "Daghøjskolen Københavns Forkursus", "Daghøjskolen i Centrum" og "Frederiksberg Daghøjskole og Kursuscenter". Af"Kys en Tiger"s hjemmeside fremgår bl.a. følgende: " En kompetenceudviklende daghøjskole Undervisningen er tilrettelagt så hver enkelt deltager får gode muligheder for at udvikle sine individuelle kompetencer og særlige ressourcer. Men hensyn til faglig kompetencer prioriteres særligt emner relateret til pædagogik, social- og -9sundhedsfag, idræt, kommunikation og musiske/kreative fag. Undervejs i forløbet bliver den enkelte kursist afklaret i forhold til, hvordan kompetencerne kan indgå i et fremtidigt job eller uddannelsesforløb. Vejledning og handlingsplan Et vigtigt formål med et daghøjskoleophold på Kys en Tiger er udarbejdelse af handlingsplaner for job og uddannelse, således at ingen står i et tomrum efter daghøjskoleopholdet Skolen prioriterer vejledningen højt og har tilknyttet professionelle vejledere, der både imødekommer behovet for personligt rådgivende samtaler samt uddannelsesvejledning. Om nødvendigt tilbyder skolen et fortløbende vej ledende forløb for den enkelte, som rækker ud over skoleopholdet " Af "Daghøjskolen i Centrurn"s hjemmeside fremgår bl.a. følgende: " Daghøjskolens overordnede målsætning er at eleverne kan vende tilbage til arbejdsmarkedet, samt genoptage det sociale liv, der ofte lider skade ved de føromtalte vanskeligheder. Er elever ikke i stand til at varetage et ordinært arbej de, afprøves mulighederne for fleksjob, skånejob, uddannelse/omskoling, arbejdsprøvning. Er erhvervsevnen for lille, undersøges mulighederne for frivilligt arbejde eller nye fritidsaktiviteter, der kan forbedre elevens livskvalitet. " Af "Frederiksberg Daghøjskole og Kursuscenter"s hjemmeside fremgår bl.a. følgende: "Frederiksberg Daghøjskole og Kursuscenter. Tilbyder folkeoplysende undervisning, der styrker dine faglige og personlige kompetencer og dermed forbedrer dine muligheder i forhold til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. Formålet med kursus på FDK er at blive uddannelses- og jobparat og ikke mindst at (gen)finde lysten til at lære og udvikle sig. Det vil sige at opnå varige kompetencer og et fundament, der er nødvendigt for at klare sig i uddannelsessystemet, på arbejdsmarkedet og generelt i samfundslivet. .. " Af"Hvidbog om københavnske daghøjskoler 2009" fremgår bl.a., at der i Københavns Kommune er 6 daghøjskoler, hvoraf 4 er ungeskoler og 2 er sociale skoler. Endvidere fremgår bl.a. følgende: - l o- " SOCIALE SKOLER Størstedelen af deltagerne på de sociale skoler modtager kontanthjælp, dagpenge eller sygedagpenge. En mindre del har ingen offentlig forsørgelse, men forsørges af ægtefælle eller andet. I samme periode (siden 2002) er de sociale skoler gået fra at dække en bred gruppe af aktiverede ledige, til at rette sig mere specifikt mod særlige, udsatte grupper. Fælles for skolerne er at de løfter deltagerne ' et trin op', så de bliver klar til uddannelse på forskellige niveauer, og får lyst til at tage aktivt del i samfundet. Daghøjskolerne skaber folkeoplysning og dannelse på moderne præmisser. Skolerne må ligesom andre selvstændige virksomheder indrette sig efter markedet, dvs. den gældende elevsøgning. Men som socialøkonomiske virksomheder arbejder skolerne på at nå nogle menneskelige og samfundsmæssige mål for københavnerne - her samlet under fire overskrifter. BESKÆFTIGELSE OG INTEGRATION At forberede til arbejdsmarkedet handler først og fremmest om at styrke deltagernes faglige og personlige kompetencer, skabe lyst og evne til at lære, og styrke til at vælge en vej frem. På forløb hvor hovedmålet er integration, fokuseres der på modet til at komme ud i byen, at skabe interesse for samfundet, og lyst til uddannelse. Nogle deltagere går direkte videre i beskæftigelse, fx via praktik og mentorordninger. Andre har brug for uddannelse eller omskoling, så afklaring om uddannelse er vigtig på skolerne. SAMARBEJDE MED KØBENHAVNS KOMMUNE Vi ønsker et forvaltningsskift fra Socialforvaltningen til Børne- & Ungeforvaltningen, så daghøjskoler kan administreres i sammenhæng med Ungdommens Uddannelsesvej ledning og produktionsskolerne. Vi ser ikke daghøjskoler som behandlingssteder eller væresteder, men som undervisningssteder, der hører sammen med andre undervisningssteder. " Oplysningsforbundet har til brug for sagen udarbejdet en oversigt over sagsøgernes antal undervisningslektioner pr. uge og omregnet disse til arbejdstimer pr. uge i perioden fra foråret 2004 til og med efteråret 2007. Følgende fremgår: Antallektioner pr. uge jf. kataloget Sagsøger 7 Sagsøger 4 Sagsøger 10 Person 3 Sagsøger 1 Sagsøger 6 Sagsøger 11 Sagsøger 5 Sagsøger 9 Sagsøger 8 Sagsøger 2 Sagsøger 3 forår efterår forår 2004 2004 2005 11 17 19 28 27 27 12 9 12 20 20 20 21 20 20 23 24 26 15 15 16 24 22 21 16 24 24 24 18 18 18 19 19 23 efterår forår efterår forår efterår 2005 2006 2006 2007 2007 17 19 22 22 22 27 27 27 26 27 21 21 21 12 18 23 24 23 24 24 22 18 18 17 18 16 16 24 24 16 15 18 18 18 18 17 17 17 15 17 20 15 23 21 17 24 24 24 24 24 18 5 18 18 18 14 16 19 19 19 Omregnet til arbejdstimer pr. uge Sagsøger 7 Sagsøger 4 Sagsøger 10 Person 3 Sagsøger 1 Sagsøger 6 Sagsøger 11 Sagsøger 5 Sagsøger 9 Sagsøger 8 Sagsøger 2 Sagsøger 3 forår efterår forår efterår forår efterår forår efterår 2004 2004 2005 2005 2006 2006 2007 2007 35,2 27,2 30,4 35,2 35,2 27,2 30,4 17,6 43,2 43,2 41 ,6 44,8 43,2 43 ,2 43,2 43,2 14,4 19,2 33,6 33,6 33,6 19,2 19,2 28,8 38,4 36,8 38,4 32 32 32 36,8 38,4 33,6 32 27,2 35,2 28,8 28,8 28,8 32 25,6 25,6 25,6 38,4 38,4 36,8 38,4 41 ,6 28,8 28,8 28,8 24 28,8 24 24 25,6 24 o o 38,4 27,2 27,2 27,2 27,2 32 24 33,6 25,6 35,2 36,8 33,6 27,2 38,4 38,4 38,4 38,4 38,4 38,4 38,4 38,4 28,8 28,8 28,8 28,8 28,8 28,8 28,8 8 30,4 30,4 36,8 22,4 25,6 30,4 30,4 30,4 Retsgrundlaget Af folkeoplysningsloven fremgår bl.a. følgende: "§ 2 Kommunalbestyrelsen skal sikre rammerne for, at børn, unge og voksne kan etablere og tage del i den frie folkeoplysende virksomhed, jf. stk. 2-4. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen yder tilskud til

1. l)undervisning, studiekredse, foredragsvirksornhed, debatskabende aktiviteter og aktiviteter tilrettelagt som fleksible tilrettelæggelsesformer for voksne og for børn og voksne sammen, j f. kapitel 4 om folkeoplysende voksenundervisning, - 12- Kapitel 2. Folkeoplysende foreninger som grundlag for tilskud § 4 En folkeoplysende forening er
2. l)en forening, der tilbyder folkeoplysende voksenundervisning mv. , jf. kapitel 4, eller Stk. 2. En folkeoplysende forening efter stk. l, nr. l, skal 5) have en folkeoplysende voksenundervisningsvirksomhed, der som udgangspunkt er åben for alle, jf. § 8, stk. 5, Kapitel 3. Fordeling af tilskud § 6 Kommunalbestyrelsen fastsætter og fordeler årligt en beløbsramme til
3. l)den folkeoplysende voksenundervisning, jf. kapitel 4, og Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at dele af den beløbsramme, der er nævnt i stk. l , skal anvendes til nærmere angivne formål inden for lovens område. Kapitel 4. Den folkeoplysende voksenundervisning § 7 Formålet med den folkeoplysende voksenundervisning er med udgangspunkt i undervisningen at øge den enkeltes almene og faglige indsigt og færdigheder for at styrke evne og lyst til at tage ansvar for eget liv og til at deltage aktivt og engageret i samfundslivet. Stk.2. Den folkeoplysende voksenundervisning omfatter undervisning, studiekredse, foredragsvirksomhed, debatskabende aktiviteter og aktiviteter tilrettelagt som fleksible tilrettelæggelsesformer, hvortil der er knyttet deltagerbetaling, jf. dog § 8, stk. 2. Stk. J . Der kan ikke ydes tilskud til formelt kompetencegivende undervisning. § 8 Tilskud ydes til foreningen til aflønning af lærere og ledere inden for den folkeoplysende voksenundervisning, jf. §§ l og 7. Aflønning mv. skal være i overensstemmelse med reglerne fastsat i medfør af§ 52. Den folkeoplysende virksomhed skal forestås af en eller flere ledere. Stk. 2. Den enkelte forening afsætter l O pct. af beløbsrammen, jf. stk l , til debatskabende aktiviteter, der kan afregnes på andre udgiftstyper end lærer- og lederløn. Aktiviteterne skal opfylde betingelserne i §§ l og 7. Det er ikke en betingelse, at der er knyttet deltagerbetaling til aktiviteter, der får tilskud af denne pulje. Ved finansårets udgang skal der ske tilbagebetaling af ikke forbrugte tilskud af puljen. Kommunalbestyrelsen kan dog beslutte, at mindre, uforbrugte tilskud af puljen overføres til næste års pulje. Stk. 5. Den folkeoplysende voksenundervisning skal stå åben for alle, jf. dog § 43, stk. 5. Folkeoplysningsudvalget kan, hvor særlige forhold gør sig gældende, godkende denne for en bestemt afgrænset deltagerkreds, jf. § 37, stk. 5. - 13 - § 9 Inden for loven og de i medfør heraf udstedte regler træffer den enkelte forening beslutning om deltagerbetalingen, om ansættelse og afskedigelse af ledere, lærere og andre medarbejdere, om valg af emner og tilrettelæggelsesform, om andre aktiviteter, om kursuslængde og om antallet af deltagere på det enkelte hold. § 37 ... Stk.5. Folkeoplysningsudvalget træffer afgørelse om godkendelse afvirksomhed for en bestemt afgrænset deltagerkreds, jf. § 8, stk. 5. Afsnit II a. Daghøjskoler Kapita112 a. § 45 a Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om at yde tilskud til en daghøjskole, hvis følgende betingelser er opfyldt: 2) Daghøjskolens formål er at tilbyde undervisning med folkeoplysende eller beskæftigelsesfremmende sigte tilrettelagt for voksne. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan som vilkår for at yde tilskud kræve, at der for ansatte ved daghøjskolen følges regler om løn- og ansættelsesvilkår, herunder om pensionsvilkår, som er fastsat af eller aftalt med en kommunalbestyrelse. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte yderligere betingelser for at yde tilskud, herunder om tilbagebetaling af tilskud, hvis tilskudsbetingelserne ikke er opfyldt. Afsnit IV. Fælles bestemmelser Kapitel14. Løn og forsøg § 52 Finansministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, udarbejder regler og kan herudover indgå aftaler om løn- og andre ansættelsesvilkår for lærere og ledere, jf. kapitel 4 og 13. " § 45 a, stk. 2 blev indsat i folkeoplysningsloven i forbindelse med daghøjskolereformen ved lov nr. 149 af25. marts 2002 om ændring affolkeoplysningsloven mv. Om baggrunden for indførelsen af§ 45 a, stk. 2, fremgår det af Undervisningsministeriets besvarelse afFolketingets Uddannelsesudvalgs spørgsmål44 (L 79- bilag 247) bl.a., at "Med den foreslåede § 45 a, stk. 2, i lovforslaget varetages den interesse, de tilskudsydende myndigheder kan have i at stille vilkår angående løn- og ansættelsesvilkår hos tilskudsmodtagende daghøjskoler. De kan herved sikre, at daghøjskolens løn- og ansættelsesvilkår er så hensigtsmæssige som mulige i for- - 14- hold til de lokale uddannelsesmæssige og aktiveringsroressige hensyn, der ligger bag ydelsen af tilskud." I medfør af§ 52 i folkeoplysningsloven og efter bemyndigelse fra Finansministeriet er udstedt bekendtgørelse nr. 353 af 15. maj 2003 om løn- og andre ansættelsesvilkår for ledere og lærere ved undervisning mv. (lønbekendtgørelsen). Heraffremgår bl.a. følgende: "Ansættelse mv. § 2 Den enkelte forening træffer beslutning om ansættelse og afskedigelse af ledere og lærere, jf. § 9 i folkeoplysningsloven. Stk. 3. Lærere ansættes for en tidsbegrænset periode. Løn tillærere § 8 Timelønnen for en arbejdstime på 60 minutter udgør 1/1924 af skalatrin 33, stedtillægsområde III, i statens tjenestemandslønsystem, 123,87 kr. (niveau l. oktober 1997). § 9 En undervisningslektion er på 45 minutter. Stk. 2. For hver undervisningslektion ydes betaling for l ,6 arbejdstime, 198,20 kr. (niveau l . oktober 1997). Stk. 3. Lønnen efter stk. 2 omfatter ud over selve undervisningen, fælles plan- lægning samt planlægning, forberedelse og efterbehandling af undervisningen, medvirken ved visse pædagogisk-administrative funktioner i tilknytning til undervisningen som fx forløbsbeskrivelse, fremmødelister, pauser, o.l. Stk.4. Ud over løn mv. for undervisning kan der afholdes udgifter til øvrige lovpligtige ydelser vedr. lønmodtagere. § 10 Der lønnes kun for gennemført undervisning. Stk. 2. Lærere har uanset bestemmelsen i stk. l krav på løn for undervisningslektioner, der aflyses med mindre end l uges varsel. Feriegodtgørelse § 11 Ledere og lærere er omfattet af ferielovens regler. Stk. 2. Fuldtidsbeskæftigede og deltidsbeskæftigede ledere, der holder ferie med løn, er berettigede til et ferietillæg på l ,5%, der træder i stedet for det i ferielovens § 14, stk. l , nævnte tillæg. Stk. 3. Til timelønnede ledere og lærere ydes feriegodtgørelse på 12,5%, jf. feri elovens § 12. " Af deltidsloven fremgår bl.a.: - 15 - "§ 2. For lønmodtagere ansat i staten og folkekirken, der ikke i medfør af kollektiv overenskomst er sikret de i § l , stk. l , nævnte rettigheder, anvendes bestemmelserne i§§ 1-3 i aftale af2. september 1999 om implementering afdeltidsdirektivet, der er indgået mellem Finansministeriet, Statsansattes Kartel, Statstjenestemændenes Centralorganisation Il, Akademikernes Centralorganisation, Lærernes Centralorganisation og Overenskomstansattes Centralorganisation, i stedet for Aftalen. Det samme gælder for andre lønmodtagere, hvis løn- og ansættelsesvilkår aftales, fastsættes eller godkendes af finansministeren. Denne aftale er optrykt som bilag B til loven. § 3. I de tilfælde, hvor der ikke findes nogen sammenlignelig fuldtidsansat i samme virksomhed, og hvor der ikke foreligger en kollektiv overenskomst, der finder anvendelse, eller som i øvrigt regulerer spørgsmålet, anvendes til sammenligning de kollektive overenskomster, som sædvanligvis er gældende inden for vedkommende eller tilsvarende faglige område. Stk.2. Hvor det er hensigtsmæssigt, anvendes princippet om forholdsmæssig aflønning og forho ldsmæssige rettigheder for en deltidsansat, der ikke er omfattet af en kollektiv overenskomst. § 4 . ... Stk. 3. En lønmodtager, hvis sag i medfør af stk. l ikke afgøres efter fagretlige regler, og hvis løn i strid med loven er lavere end en sammenlignelig fuldtidsansats, har krav på forskellen. " Af den i lovens § 2 nævnte aftale af2. september 1999 (bilag B) fremgår bl.a.: "§l. Rådets direktiv 97/81/EF af 15. december 1997 om rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde, der er indgået afUnice, CEEP og EFS, jf. bilag A, gælder inden for det område, der dækkes af aftaler og overenskomster indgået på den ene side af eller efter bemyndigelse fra Finansministeriet og på den anden side af de underskrivende centralorganisationer eller organisationer, der er tilsluttet disse." Direktivet fastslår, at det har til formål at iværksætte rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde, der blev indgået den 6. juni 1997, og at medlemsstaterne skal sætte de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft. Af rammeaftalen fremgår bl.a.: "§ 3: Definitioner I denne aftale forstås ved - 16-
4. l)"deltidsansat" en ansat, hvis normale arbejdstid, beregnet på en ugentlig basis eller i gennemsnit over en ansættelsesperiode på op til et år, er lavere end den normale arbejdstid for en sammenlignelig fuldtidsansat 2) "en sammenlignelig fuldtidsansat" en fuldtidsansat i samme virksomhed, der har samme type ansættelseskontrakt eller ansættelsesforhold, og som er involveret i samme eller tilsvarende arbejde/beskæftigelse, idet der tages hensyn til andre forhold, der kan omfatte anciennitet, kvalifikationer/færdigheder. Hvor der ikke findes nogen sammenlignelig fuldtidsansat i samme virksomhed, skal sammenligningen ske ved henvisning til den kollektive aftale, der finder anvendelse, eller - hvis en sådan ikke foreligger - i overensstemmelse med national lovgivning, kollektive aftaler eller praksis. § 4: Princippet om ikke-forskelsbehandling l . Hvad angår ansættelsesvilkår, må deltidsansatte ikke behandles på en mindre gunstig måde end sammenlignelige fuldtidsansatte, udelukkende fordi de arbejder på deltid, medmindre forskelsbehandlingen er begrundet i objektive forhold ." Af bemærkningerne tillovens § 3 (L 214, fremsat den 29. marts 200
5. l)fremgår: "I stk. l foreslås det at definere, hvem der er en sammenlignelig fuldtidsansat, hvis der ikke findes en sådan person i den virksomhed, hvor den deltidsansatte er ansat, og der derudover ikke er en kollektiv overenskomst, der finder anvendelse på ansættelsesforholdet, eller den kollektive overenskomst, der finder anvendelse på ansættelsesforholdet, ikke definerer sammenligningspersonen i dette tilfælde. Det fremgår af rammeaftalen, som direktivet gennemfører, at sammenligningen i en sådan situation skal ske i overensstemmelse med national lovgivning, kollektive aftaler eller praksis. Det foreslås, at der i den situation til sammenligning anvendes de kollektive overenskomster, som sædvanligvis er gældende inden for vedkommende eller tilsvarende faglige område. Bestemmelsen svarer til arbejdsmiljølovens § l O, stk. 2, hvor sikkerhedsrepræsentanten er beskyttet mos afskedigelse og anden forringelse af sine forhold på samme måde, som tillidsmænd inden for vedkommende eller tilsvarende faglige område. Det foreslås i Stk. 2, at princippet om forholdsmæssige aflønning og forholdsmæssige rettigheder anvendes for en deltidsansat, der ikke er omfattet af en kollektiv overenskomst, i det omfang det er hensigtsmæssigt. Hermed fastslås, at der i disse tilfælde ikke er tale om, at den deltidsansatte bliver behandlet mindre gunstigt end den sammenlignelige fuldtidsansatte, hvis der alene er tale om, at den deltidsansattes rettigheder proportionalt svarer til den fuldtidsansattes. For en deltidsansat der er omfattet af en kollektiv overenskomst, fremgår det fx af LO/DA-aftalens § 4, stk. 2, at princippet om forholdsmæssige rettig- - 17 - heder anvendes i forhold til de rettigheder, som følger af kollektive overenskomster." Af lov om tidsbegrænset ansættelse fremgår bl.a.: "§ l. Lovens formål er at forbedre kvaliteten af tidsbegrænset ansættelse ved at anvende princippet om ikkeforskelsbehandling og at fastsætte rammer, der skal forhindre misbrug hidrørende fra flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelsesforhold. § 2. Loven gælder for lønmodtagere, der ikke i medfør af en kollektiv overenskomst er sikret de rettigheder, der som minimum svarer til bestemmelserne i direktiv 1999/70ÆF af28. juni 1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået afEFS, UNICE og CEEP. § 3. Ved lønmodtager forstås i denne lov en person, der modtager vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold. Stk. 2. Ved tidsbegrænset ansat forstås i denne lov en lønmodtager i et ansættelsesforhold, der er etableret direkte mellem lønmodtageren og en arbejdsgiver, når tidspunktet for ansættelsesforholdets udløb er fastsat ud fra objektive kriterier såsom en bestemt dato, fuldførelsen af en bestemt opgave eller indtrædelsen af en bestemt begivenhed. Stk. 3. En lønmodtager anses i denne lov ikke for at være tidsbegrænset ansat, hvis ansættelsesforholdet er fastsat til udløb, når lønmodtageren når den alder, der gælder for tilbagetrækning fra det pågældende erhverv eller den pågældende virksomhed, elJer lønmodtageren kan oppebære folkepension eller alderspension fra arbejdsgiveren. Stk. 4. Ved en sammenlignelig fastansat forstås i denne lov en fastansat i samme virksomhed, der er i et tidsubegrænset ansættelsesforhold, og som udfører samme eller tilsvarende arbejde, idet der tages hensyn til kvalifikationer og færdigheder. Stk.5. Hvis der ikke findes nogen sammenlignelig fastansat i samme virksomhed, og hvis der ikke foreligger en kollektiv overenskomst, der finder anvendelse, eller som i øvrigt regulerer spørgsmålet, anvendes til sammenligning de kollektive overenskomster, som sædvanligvis er gældende inden for vedkommende eller tilsvarende faglige område. § 4. Ansættelsesvilkårene for en tidsbegrænset ansat må ikke være mindre gunstige end de, der gælder for en sammenlignelig fastansat, hvis forskelsbehandlingen udelukkende er begrundet i ansættelsesforholdets tidsbegrænsede varighed, og den ikke er begrundet i objektive forhold. Stk.2. Princippet om forholdsmæssig aflønning og forholdsmæssige rettigheder anvendes, hvor rettigheder optjenes eller erhverves i forhold til ansættelsestidens længde. § 8 ... Stk. 2. En lønmodtager, hvis løn i strid med loven er lavere end en sammenlignelig fastansats, har krav på forskellen." - 18- Af forslag tillov om tidsbegrænset ansættelse fremgår følgende under bemærkningerne til § 3 (L 202, fremsat den 27. marts 2003): I stk. 4 foreslås den person, som den tidsbegrænset ansatte skal sammenlignes med den sammenlignelige fastansatte - defineret. Definitionen svarer til rammeaftalens definition. Sammenligningspersonen skal være ansat i den samme virksomhed som den tidsbegrænset ansatte og være ansat i en tidsubegrænset stilling. For at kunne bruges som sammenligningsperson, skal den fastansatte udføre samme eller tilsvarende arbejde som den tidsbegrænset ansatte. Begreberne samme arbejde og tilsvarende arbejde er ikke nærmere defineret i rammeaftalen. Begrebet samme arbejde kendes også fra ligelønsloven og loven om forbud mod forskelsbehandling. Tilsvarende arbejde vil sige arbejde, der ligger på linie med det arbejde den tidsbegrænset ansatte udfører. Ved sammenligningen skal der tages hensyn til den fastansattes kvalifikationer og færdigheder. Selv om den fastansatte er sammenligningsperson på grund af det arbejde, der udføres, kan der således fortsat være individuelle forhold, som fx uddannelse og erfaring, hos den fastansatte, der skal tages hensyn til, når man sammenligner den tidsbegrænset ansatte med den fastansatte. I stk. 5 foreslås det at definere, hvem der er en sammenlignelig fastansat, hvis der ikke er en sådan person i den virksomhed, hvor den tidsbegrænset ansatte er ansat, og der derudover ikke er en kollektiv overenskomst, der finder anvendelse på ansættelsesforholdet, eller den kollektive overenskomst, der finder anvendelse på ansættelsesforholdet, ikke definerer sammenligningspersonen i dette tilfælde. Det fremgår af rammeaftalen, at sammenligningen i en sådan situation skal ske i overensstemmelse med national lovgivning, kollektive aftaler eller praksis. I den situation foreslås det at anvende de kollektive overenskomster, som sædvanligvis er gældende inden for vedkommende eller tilsvarende faglige område. Dette svarer til deltidslovens § 3." Forklaringer Person 4 har forklaret blandt andet, at hun tidligere har været leder af en daghøjsko- le i Køge i 3-4 år. Fra 2005 til 2007 var hun viceskoleleder i Oplysningsforbundet. Daghøjskoler er for personer, som mangler afklaring, og som har brug for at komme videre. Det er mennesker, som af den ene eller anden grund er udstødte. På daghøjskoler kommer også mennesker med depressioner. Der kræves ingen kvalifikationer for at komme ind på en daghøjskole. Man kan for så vidt godt melde sig til en daghøjskole uden at være blevet henvist af kommunen, men optagelse kræver dog, at kommunen bevilliger opholdet. Man kan ikke blive optaget direkte fra gaden. Hun ved ikke, hvad et ophold på en daghøjskole - 19- koster. Det er forskelligt, hvor mange fag den enkelte elev deltager i på en daghøjskole. Der er mulighed for at følge kreative fag. Det er kommunen, som bestemmer, hvad den enkelte skal modtage undervisning i. Elevernes fremmøde bliver registreret, men der er ikke krav om et minimurnsfremmøde. Undervisningen på Oplysningsforbundet er individuelt tilrettelagt med fokus på, hvad der er vigtigt for den enkelte. Det er en meget helhedsorienteret undervisning. Det faglige indhold bruges som led i behandlingen af eleven. Forskellen mellem folkeoplysende voksenundervisning og voksenundervisning på daghøjskoler er det helhedsorienterede. Underviserne ved folkeoplysende virksomheder skal kunne deres fag, men undervisningen stiller ikke nær så store krav som på daghøjskolerne. Da hun var viceforstander i Oplysningsforbundet, var det et krav, at man brugte Kofoeds Skoles aktiviteter for at blive optaget i Oplysningsforbundet. De elever i Oplysningsforbundet, som er sendt fra kommunen via licitation, kommer i beskæftigelsesfremmende øjemed. Undervisningen i Oplysningsforbundet er både helhedsorienteret og fagligt orienteret. Hun tror, at der er mest helhedsorienteret undervisning i Oplysningsforbundet. Det er sammensætningen af elever, som afgør, om undervisningen bliver helhedsorienteret Der er ikke forbud mod, at undervisningen er beskæftigelsesfremmende. Der er grupper af elever i Oplysningsforbundet, som også kunne gå på en daghøjskole. Der er også elever i Oplysningsforbundet, som ikke kunne få plads på en daghøjskole, f.eks. førtidspensionister eller elever som ønsker undervisning, der ikke er beskæftigelsesfremmende. Hun tror ikke, at en daghøjskole kan rumme de 800-900 elever, der er i Oplysningsforbundet. Hvis det var en kombination af folkeoplysende virksomhed og daghøjskole, kunne det måske lade sig gøre. I Oplysningsforbundet kommer der rigtig mange selvmødere. Hun kan ikke huske, om hun har skrevet indkaldelsen af 15. marts 2006 til ekstraordinært lærermøde. DOF anbefalede ikke, at Oplysningsforbundet accepterede de af Uddannelsesforbundet (tidligere Landsforbundet) foreslåede modeller til indgåelse af overenskomst. Ydermere var Oplysningsforbundet også bekymret for, at Københavns Kommune ønskede at begrænse antallet af daghøj skoler, var heller ikke sikkerhed for Oplysningsforbundets fremtid, hvis det blev omdannet til en daghøjskole. Sagsøger 1 har forklaret blandt andet, at hun begyndte med at undervise på Kofoeds Skole i 2000. Hendes arbejdsgiver var KKA. Tidligere havde hun undervist i afspænding på forskellige aftenskoler. Hun underviser nu i rytmik og musik. Undervisningen i Oplysnings- -20- forbundet er anderledes, end da hun underviste på aftenskole. Der var ikke administrativt arbejde forbundet med undervisningen på aftenskole; hun skulle alene krydse af, hvem der mødte op til undervisningen. Hendes arbejde på aftenskolen blev ikke kontrolleret, og der var ikke møder med de øvrige undervisere. Hun fik løn for de timer, hun brugte på undervisningen. Arbejdet i Oplysningsforbundet er mere omfattende, og hun har meget samarbejde med de andre undervisere. På Kofoeds Skole er der ansat socialrådgivere, men lærerne i Oplysningsforbundet og Kofoeds Skole fungerer som en enhed. Sammensætningen af eleverne på hendes hold kan kræve særlig tilrettelæggelse af musiktimerne. Hendes undervisning i Oplysningsforbundet er helhedsorienteret Hun må ofte deltage i blandt andet konfliktløsning og bliver ofte involveret i elvernes problemer, som hun er nødt til at forholde sig til. Hun laver også indstillingsarbejde for studievej ledningen. Hun lavede ikke tilsvarende indstillingsarbejde, da hun underviste på aftenskole. De fleste elever i Oplysningsforbundet har prøvet at spille instrumenter før. Der er mange, som bruger faget til individuel udvikling, og eleverne kan f.eks. bruge hendes undervisning til at turde stille sig op i en forsamling og tale. Faget bruges også af elever med depression. Faget og undervisningen har et beskæftigelsesfremmende formål, idet eleverne lærer at stå op om morgenen og f'ar livsmod og livsgnist. Der har ikke været afbrydelser i hendes ansættelsesforhold ud over de afbrydelser, som er en følge af, at ansættelsesforholdene har været tidsbegrænsede. Allerede inden et semester er slut, aftales forløbet omkring det næste semester. Blandt andet aftales antallet af hold og antallet af timer. Hun kan ikke have anden beskæftigelse ved siden af arbejdet i Oplysningsforbundet, da arbejdet er så godt som på fuld tid. Hun har tidligere som elev deltaget i et kursus om musik på Den Rytmiske Daghøjskole. Kurset gav hende både pædagogiske og faglige redskaber. Hun kan ikke huske, hvem der betalte for opholdet. Sagsøger 2 har forklaret blandt andet, at hun underviser i keramik i Oplysningsforbundet. Hun blev i 200 l ansat af KKA. Tidligere havde hun undervist i keramik på AOK. Hun underviser mange forskellige elever, blandt andet mange psykisk syge- angste depressive eller personer med fobier. Eleverne bruger faget til at få ro på tilværelsen. Hun kan ikke angive, hvor stor en del af eleverne der kan gå ud at få arbejde efter undervisningsforløbet Det afhænger meget af de enkelte elever. Der er forskel på den måde, hun underviser på, når hun underviser i Oplysningsforbundet, i forhold til undervisningen på AOK. Hun er mere socialrådgiver i Oplysningsforbundet. I 2007 blev hun ramt af brystcancer, hvorfor hun var sygemeldt i et år og derefter delvist sygemeldt i et halvt år. Hun fik ikke løn under - 21 - sygdommen, men sygedagpenge. Hendes økonomiske situation var så dårlig, at hun havde egen socialrådgiver på Rigshospitalet. Oplysningsforbundet oplyste, at der ikke var tegnet en forsikring, som kunne udbetale erstatning i tilfælde af kritisk sygdom. Hun ville have fået ca. l 00.000 kr. skattefrit, hvis der havde været tegnet en sådan forsikring. Mens hun var sygemeldt, blev hendes undervisning varetaget af en vikar. Da hun kom tilbage til Oplysningsforbundet, begyndte hun med at undervise et hold, mens vikaren underviste to hold. Hun underviser nu alle tre hold. Hun arbejder i weekenden som selvstændig keramiker. Det er ikke muligt at have anden beskæftigelse ved siden af arbejdet i Oplysningsforbundet. Hun mærkede ingen ændringer i sit ansættelsesforhold, da hun overgik fra at være ansat af KKA til at være ansat af Oplysningsforbundet. Hun fik ingen information omkring skiftet af arbejdsgiver. Hun har tidligere som elev deltaget i et kursus på dans- og bevægelseslinien på Den Rytmiske Daghøjskole. Sammen med uddannelsen som afspændingspædagog har hun kunnet bruge det senere. Deltagelsen i kurset blev finansieret af det offentlige. Sagsøger 3 har forklaret blandt andet, at undervisningen i musik ikke blot er under- visning i musik, men også meget mere. Han underviser ca. 35 elever om ugen. Det er meget forskelligt, hvor mange elever som møder op til undervisningen. Den enkelte elev kan modtage op til fem timers undervisning i musik om ugen. Eleverne har også andre fag, hvilket ikke er normalt inden for folkeoplysende virksomhed. Underviserne diskuterer eleverne indbyrdes, herunder deres mulighed for videreudvikling. Det har betydning for tilrettelæggelsen af pædagogikken. Der sker kun en begrænset koordinering mellem underviserne i Oplysningsforbundet. Eleverne vælger selv, om de ønsker undervisning i musik. Han har en socialpædagogisk baggrund og har tidligere været i praktik på Kofoeds Skole. Han er ikke snævert fagorienteret, idet der er et socialpædagogisk element i hans undervisning. Han førere samtaler med eleverne og hjælper dem med at få afklaring med hensyn til uddannelse eller arbejde. Sigtet med undervisningen er, at eleven opnår klarhed i alle aspekter. Sagsøger 4 har forklaret blandt andet, at hun er ansvarlig for tekstilværkstedet, hvor hun underviser både mænd og kvinder. Nogle elever vælger at arbejde med beklædning, fordi de gerne vil være designere. Eleverne har typisk otte eller ni timers undervisning om ugen. Holdene bliver løbende fyldt op, hvis der sker frafald. Hun skriver dagbøger om elevernes fremmøde, og hendes noteringer sendes til Kofoeds Skole. Formålet er at få over- - 22- blik over, hvor mange elever der er. Der afholdes ugentligt et fællesmøde, hvor man drøfter optag af nye elever. Hvis en licitationselev ikke møder op, skal det rapporteres til skolen. Licitationseleverne modtager samme undervisning som de andre elever, men licitationseleverne kræver ofte mere opmærksomhed. Hun tager sig også af de problemer, som den enkelte elev har. Hun kan selv foretage indkøb af varer til tekstilværkstedet Inden KKAs konkurs i 2004 havde hvert værksted eget budget. Efter KKAs konkurs kan hun bestille de varer, som hun ønsker til værkstedet. Større indkøb taler hun med Person 5 eller Person 6 om. Sagsøger 5 har forklaret blandt andet, at han underviser i billedkunst. Han blev ansat i 2005. Han har tidligere undervist i web-design på "Daghøjskolen i Solrød". Eleverne i Oplysningsforbundet er generelt mere motiverede, end eleverne på daghøjskolen var. På daghøjskolen følte eleverne, at de blev presset til at modtage undervisning i fag, som ikke interesserede dem. Fremmødefrekvensen for eleverne på daghøjskolen og eleverne i Oplysningsforbundet er den samme. Der er ikke forskel på den måde, han underviser på, når han underviser i Oplysningsforbundet, i forhold til, da han underviste på daghøjskolen. Han oplever, at der i Oplysningsforbundet er kommet flere elever, som har bedre sociale kvalifikationer end tidligere. Han tror, at årsagen er den øgede arbejdsløshed, og at kommunerne er meget fokuserede på aktivering af de ledige. Der kommer nu også en del elever med stresssymptomer og elever, som er på sygedagpenge, og som måske skal på pension eller arbejdsprøvning. Han har haft elever, som har fulgt hans kurserito - tre år; de oplever, at kurserne er en social opmuntring. Han er bekendt med, at flere elever er kommet i beskæftigelse efter opholdet i Oplysningsforbundet. Der er elever, som har op til 12 timers undervisning om ugen i hans fag. De bedste elever holder op midt i forløbet, hvilket er positivt, da de herefter går videre til andre ting, f.eks. en designuddannelse. Han mener ikke, at undervisningen er kompetencegivende, men at den giver eleverne mulighed for at træffe et generelt valg om arbej de. Sagsøger 6 har forklaret blandt andet, at hun har undervist på Kofoeds Skole siden 1995. Hun blev oprindeligt ansat afKKA. Hun var ikke fra begyndelsen klar over, at KKA var arbejdsgiver. Det opdagede hun, da hun fik den første lønseddeL Hun har ikke tidligere undervist på en daghøj skole, men hun har undervist på en aftenskole. På aftenskolen underviste hun eleverne i et på forhånd fastlagt pensum. Eleverne i Oplysningsforbundet kan være analfabeter og ordblinde, hvorfor hun er nødt til at tage specielle hensyn. Hun kan ikke bare møde op og undervise. - 23- Hun var talskvinde for lærerne frem til 2006. Hun har udarbejdet opgørelse over "Møder og kurser KS og KSO, 2004- nu". Opremsningen af møder og kurser på side l i opgørelsen er ikke en del af hendes undervisning, men ligger ud over. Hun har blandt andet haft møder med praktikanter, som hun har vej ledt. På de fælles sektionsmøder blev større emner drøftet, herunder blandt andet konfliktløsning, ligesom eksempelvis en psykolog kunne deltage i møderne. Hun har brugtca.tre timer om måneden på møder, som ikke har noget at gøre med undervisningen. Oplysningsforbundet begyndte efter nogen tid at aflønne for blandt andet deltagelse i de fælles sektionsmøder. Disse møder var ikke tidligere blevet honoreret. Der var ingen forskel på indholdet af de fælles sektionsmøder, som underviserne ikke fik løn for at deltage i, sammenholdt med de fælles sektionsmøder, som nu honoreres. Hun ved ikke, om der er mødepligt til infomøder, men hun ved, at fremmøde bliver registreret. Sagsøger 7 har forklaret blandt andet, at hun underviser i mange fag i Oplysnings- forbundet - de fleste såkaldte faglige fag. Der er også meget socialt arbejde. I faget tysk har eleverne meget forskellige niveauer, da der kun er et tysk-hold. Hun underviser også på AOF i tysk og violin. Der er stor forskel på den undervisning, hun forestår i AOF-regi i forhold til undervisningen i Oplysningsforbundet. Eleverne ved AOF er folkepensionister, har ofte erfaring i tysk og er meget motiverede for at lære. Hun kan regne med, at eleverne i AOF-regi er forberedte. Det er ofte ikke tilfældet med eleverne i Oplysningsforbundet. Der er elever i Oplysningsforbundet, som kommer år efter år. Sagsøger 8 har forklaret blandt andet, at han sidder i Oplysningsforbundets bestyrelse som medarbejderrepræsentant. Udadtil er der kun en Kofoeds Skole. Oplysningsforbundet er til for at servicere Kofoeds Skole, og Kofoeds Skole har bestemmende indflydelse i bestyrelsen i Oplysningsforbundet. Der er to mellemledere i Oplysningsforbundet, som refererer til Kofoeds Skole. Da Oplysningsforbundet blev etableret, ville underviserne gerne omdanne det til en daghøjskole, mens ledelsen ønskede at bibeholde det som et oplysningsforbund. Aftalen om A-løn og U-løn blev forhandlet mellem underviserne og lederne. Aftalen blev indgået i 2006, fordi underviserne og lederne var enige om, at underviserne ikke udelukkende udførte folkeoplysende virksomhed. Person 4 Person 7 Person 8 og var med til at indgå aftalen. Han har ikke mange A-timer-ca. tre om må- neden, men det er der mange, som har. Man afleverer en seddel påført de timer, som ikke -24- er U-timer. Han har fået betaling for stort set alt det arbejde, som han har udført. Måske mangler der l O- 15 minutter på licitationselever her og der. Han har tidligere været elev på et kursus på Daghøjskolen i København, Østerbro afdeling. Der var tale om et samlet hold i næsten hele kursusperioden. Kurset har været medvirkende til, at han er blevet bedre til at formidle et budskab og til at tale i en forsamling. Sagsøger 9 har forklaret blandt andet, at han har undervist på Den Rytmiske Daghøjskole og AOF. Der er stor forskel på at arbejde på en aftenskole i forhold til at arbejde i Oplysningsforbundet. På aftenskolen er der ikke noget fællesskab underviserne imellem. I Oplysningsforbundet optages flere elever, end der er plads til. Det sker for at have elever til at fylde op med, hvis der er nogle, som ikke møder op. Han har otte forskellige hold. Eleverne melder sig til for et semester, og udgangspunktet er, at de er der i de planlagte ca. 20 uger. Skemaerne bliver lagt lang tid i forvejen. Det er studievejledningen, som bestemmer fagene for den enkelte. Hvis der kommer en elev midt i semesteret, kan studievejledningen finde på at spørge, om der kan komme en elev mere ind på holdet. Det kan både være selvmødere eller licitationselever, som kommer midt i semesteret. Sagsøger 10 har forklaret blandt andet, at hun fra 200 l har arbejdet på Kofoeds Skole. Hun underviser indvandrekvinder i motion m.v. Hun underviser en bred gruppe af både unge og ældre. De aktiviteter som hun forestår i Oplysningsforbundet, minder om de aktiviteter, som er anført i beskrivelse af Daghøjskolen for Indvandrekvinder fra "Hvidbog om københavnske daghøjskoler 2009". Hun tror, at kommunen er ligeglad med, om aktiveringen af indvandrekvinder sker på Daghøjskolen for Indvandrekvinder eller i Oplysningsforbundet. Mange af hendes elever modtager også undervisning i andre fag. Eleverne er typisk på overførselsindkomst. I modsætning til et folkeoplysningsforbund, hvor undervisningen finder sted om aftenen, sker undervisningen i Oplysningsforbundet om dagen. Hun har 16-20 elever på hvert hold, og hun har otte hold om ugen. Hun har ikke ansættelse andetsteds. Sagsøger 11 har forklaret blandt andet, at Oplysningsforbundet og Kofoeds Skole tilbyder eleverne meget andet end undervisning. De kan komme på tøjdepotet og hente gratis tøj , på møbeldepotet, i rådgivningsafdelingen, på tandklinikken eller besøge værkstederne. Mere end 50 % af eleverne har tilknytning til både Oplysningsforbundet og Kofoeds Skole. Den resterende del af eleverne bruger alene Oplysningsforbundet. Denne gruppe er ofte ikke - 25- licitationseleverne, men nok mere selvmøderne. Det er korrekt, at der gælder et krav om, at eleverne skal benytte Kofoeds Skoles aktiviteter for at blive optaget i Oplysningsforbundet, men han tror ikke, at kravet bliver efterlevet i praksis. Der er elever, som kommer igen år efter år. Bestyrelsesformand i Oplysningsforbundet Person 2 har forklaret blandt andet, at Kofoeds Skole på et år har ca. 4.000 brugere, herunder hjemløse, misbrugere og psykisk og fysisk syge. Målgruppen for Oplysningsforbundet er personer, som er social sårbare, udstødte og langtidsledige. I de senere år er der kommer flere og flere indvandrere, og denne gruppe udgør nu ca. 45 %. Alle er langvarigt ledige, og halvdelen har været det i ti år eller længere. Det er omkring 15 %, som forlader Kofoeds Skole for at komme i beskæftigelse, mens de øvrige forbliver på offentlig forsørgelse. Aldersmæssigt er hovedparten af eleverne i slutningen af 40' erne. IIJ af eleverne er nye, og resten gengangere. Oplysningsforbundet tilbyder ca. 100 fag og ca. 150 kurser i alt, herunder en lang række kreative fag, sport og motion, edb-kurser, sprogfag mv. Det er eleven, som i samarbejde med studievejlederen sammensætter sine fag. Eleverne følges ikke ad i hold, men har individuelle forløb. Eleverne har typisk 4-6 timer om ugen, og meget få elever (0,3 %) har 30 timers undervisning. ~ - IIJ af eleverne er fraværende til undervisningen. Der gælder et krav om, at man skal bruge Kofoeds Skoles aktiviteter for at blive optaget i Oplysningsforbundet, og dette krav bl i v er efterlevet. Der stilles dog lempelige krav til aktiviteten på Kofoeds Skole. Det er ikke undervisernes opgave at vejlede eleverne, idet det er studievej ledningen, som gør det. Studievejledningen kan stille underviserne spørgsmål om de enkelte elever. Man vil gerne finde elevernes vækstpunkt; den overordnede målsætning er ikke, at eleverne skal i beskæftigelse. De tager eleverne, som de er. Underviserne skal tage udgangspunkt i de elever, som er til stede den enkelte dag, og der er ikke megen kontinuitet i undervisningen. Udvikling mod beskæftigelse er dog positivt. En stor del af eleverne er på førtidspension, hvorfor en målsætning om at komme i beskæftigelse ikke giver mening. Licitationseleverne er fra kommunens målgruppe 4 og 5, som er de grupper, som er længst væk fra arbejdsmarkedet. Licitationseleverne begyndte at komme fra omkring 2006 i forbindelse med, at Københavns Kommune udliciterede opgaven med aktivering af personer i målgruppe 4 og 5. Kofoeds Skole vandt licitationen. Kofoeds Skole har valgt at bruge Oplysningsforbundet til at løse denne opgave. Omkring l O % af eleverne i Oplysningsforbundet er licitationselever. Licitationsperioden bliver bestemt for den enkelte elev og kan være -26- op til 13 uger ad gangen. Jobcentrene kræver en formaliseret handlingsplan for disse elever. I et daghøjskoleforløb bliver eleverne tvunget til at tage bestemte kurser. Hvis det blev overført til Oplysningsforbundet, ville mange elever falde fra. Man forsøgte sig med længere forløb i 1980'erne, men medstort frafald .. Daghøjskolesystemet passer ikke til Oplysningsforbundets klientel. Oplysningsforbundet passer ikke ind i beskrivelsen i "Hvidbogen om københavnske daghøjskoler 2009" også på grund af den aldersmæssigefordeling i Oplysningsforbundet. I forbindelse med etableringen af Oplysningsforbundet var det ikke på tale, at Oplysningsforbundet skulle etableres som en daghøjskole. Det er ikke rigtigt, at ledelsen på forhånd var mod etableringen af Oplysningsforbundet som en daghøjskole. Oplysningsforbundet blev etableret som et oplysningsforbund, fordi man havde gode erfaringer med denne organisationsform. Fordelen ved at lave folkeoplysende virksomhed er blandt andet mangfoldighed og mulighed for tilskud. Oplysningsforbundet havde i øvrigt ikke noget at gøre med, at dets aktivitet blev godkendt som et særligt indsatsornråde. Da Landsforbundet rettede henvendelse til Oplysningsforbundet, rådførte Oplysningsforbundet sig med DOF, Socialministeriet og Københavns Kommune. Han var med i den gruppe, som analyserede Landsforbundets tre modeller. De var enige om, at daghøjskolemodellen ikke passede til Oplysningsforbundet. Baggrunden for aftalen om A-løn og U-løn var, at der bestod en usikkerhed om, hvad der hørte ind under forberedelsen. Kofoeds Skole betalte selv for undervisningen i andet halvår 2004, og forløbet omkring årsskiftet 2004/05 var som altid. Oplysningsforbundet vil ikke være i stand til at betale de påstævnte beløb, hvis man taber sagen. Mange aktiviteter vil derfor falde væk, og underviserne vil miste deres arbejde. Forstander for Kofoeds Skole Person 8 har forklaret blandt andet, at Oplysnings- forbundets målgruppe er personer fra målgruppe 4 og 5, og halvdelen har været uden for arbejdsmarkedet i mere end lO år. Man samler dem op, som det øvrige samfund ikke har kunnet tage hånd om, og arbejder med kernen i personen. Man giver hjælp til selvhjælp, prøver at hjælpe elverne til at mestre deres liv. Nogle elever kommer i beskæftigelse efter opholdet i Oplysningsforbundet, men langt størsteparten opnår ikke beskæftigelse efterfølgende. Det er et krav, at eleverne i Oplysningsforbundet bruger Kofoeds Skoles aktiviteter. - 27- Alle har mindst en eller to aktiviteter på Kofoeds Skole. Eksempelvis bruger eleverne studievej ledningen, de får tøj eller bruger andre aktiviteter. Undervisningen i Oplysningsforbundet ikke er projektorienteret, således som undervisningen på daghøjskoler beskrives i bilag l til Arbejdstidsaftalen, idet undervisningen bygger på elevernes individuelle ønsker. Begrebet deltagerstyring bruges ikke i Oplysningsforbundet, ligesom integreret vejledning ikke findes i Oplysningsforbundet. Den integrerede vejledning finder sted i Kofoeds Skole. Oplysningsforbundet lægger ikke specielt vægt på fleksibilitet, samarbejdsevne og udvikling af pædagogiske og faglige metoder. Arbejdsopgaverne nævnt under pkt. l i bilag l til Arbejdstidsaftalen gælder tilsvarende for undervisere i Oplysningsforbundet. De eksempler på arbejdsopgaver, som er nævnt under pkt. 2 i bilag l udføres også af Oplysningsforbundets undervisere. Han mener ikke, at en daghøjskole kan tilpasses Oplysningsforbundets verden. I Oplysningsforbundet er der mange flere elever, end hvad der er muligt på en daghøjskole. Oplysningsforbundet har 1.627 elever på et år, mens en stor daghøjskole har 50 årspladser. Eleverne på en daghøjskole skal desuden have 30 timers undervisning om ugen. Det vil ikke kunne lade sig gøre i Oplysningsforbundet. Han ikke er enig i Sagsøger 6's opgørelse over ulønnet arbejde i "Møder og kurser KS og KSO, 2004- nu". Underviserne får l times løn for 45 min. undervisning. De sidste 15 min. er ekstratid, som blandt andet dækker de møder mv., som Sagsøger 6 har opremset. Underviserne er blandt andet med til de fælles infomøder. Det får skolen til at hænge sammen. Der er ingen forskel på indholdet af de ulønnede fælles sektionsmøder og de efterfølgende fælles sektionsmøder, som underviserne får løn for at deltage i. Baggrunden for, at Oplysningsforbundet har valgt at betale underviserne for blandt andet deltagelse i de fælles sektionsmøder er, at der er flere møder, end hvad der er sædvanligt for andre institutioner, der driver folkeoplysende virksomhed. Oprindeligt havde Kofoeds Skole afsat 500.000 kr. om året til aflønning af undervisernes A-timer. Beløbet til aflønning af Atimer har imidlertid vist sig at være meget mindre end det afsatte beløb, og vil i år udgøre ca. 350.000 kr. Procentvis er det i gennemsnit 5% afunderviserernes lønsum, som er Atimer. A-timerne udbetales af Kofoeds Skole, og udbetalingen sker på et andet tidspunkt end den almindelige løn. Ud over at yde tilskud til undervisernes løn betaler Socialministeriet ca. 3 mio. kr. om året for en række fripladser i Oplysningsforbundet. Betalingen sker til Kofoeds Skole, som vi- - 28- derefører pengene til Oplysningsforbundet. Baseret på antallet af elever i Oplysningsforbundet bliver deltagerbetalingen ca. 20.000 kr. om året pr. elev. Det koster ca. 11.000 kr. om måneden pr. elev at gå på en daghøjskole. Dette beløb betales af kommunen. Efter KK.As konkurs i 2004 arbejdede alle på at finde en løsning. Det tog lang tid. Det var helt afgørende, at Københavns Kommune kunne godkende løsningen, da det ikke var muligt at videreføre undervisningen for foråret 2005 på samme grundlag som i efteråret 2004. Årsagen var, at Kofoeds Skole ikke fik tilskud i efteråret 2004. Udgifterne til driften i efteråret 2004 blev afholdt af Kofoeds Skole. Den 22. december 2004 fik Oplysningsforbundet besked om, at de kunne disponere for forårssemesteret 2005. Han tror, at Oplysningsforbundet modtog telefonbesked herom den 21. december 2004. Det er baggrunden for, at ansættelseskontrakten med Sagsøger 6 er underskrevet den 21. december 2004. Det er i øvrigt normalt, at underviserne rar besked umiddelbart før sommerferie/juleferie, om der er elevgrundlag for undervisning det følgende semester. Underviserne kan godt underskrive en ansættelseskontrakt for det følgende semester, inden det forudgående semester er afsluttet. Der er ca. 33 lærere, og ca. to lærere udskiftes hvert halve år. I tiden op til etableringen af Oplysningsforbundet blev underviserne løbende informeret om, at en varig løsning var på vej. Informationen blev givet på møder og skriftligt. Der var ingen undervisere, som ikke blev genansat, da Oplysningsforbundet overtog ansættelsesforholdene. Det er ikke korrekt, at ledelsen ikke ønskede en daghøjskole, men den struktur og organisation, som man ønskede, var uforenelig med en daghøjskole. Oplysningsforbundet havde i øvrigt ikke noget at gøre med, at kommunen godkendte Oplysningsforbundets aktiviteter som et særligt indsatsområde efter

§ 6, stk.

1. Ledelsen var enige om indholdet i indkaldelsen til ekstraordinær generalforsamling den
2. marts
3. Oplysningsforbundet kunne ikke indgå en overenskomst, da man var låst af lønbekendtgørelsen Hvis Oplysningsforbundet taber retssagen, lukker Oplysningsforbundet. Det vil være et stort tab for eleverne. Oplysningsforbundet er en vigtig del af Kofoeds Skole, og Kofoeds Skole bliver en anden institution, hvis Oplysningsforbundet lukker. Administrationschef i Dansk Oplysnings Forbund Person 9 har forklaret blandt andet, at hun har været ansat 16 år i DOF, som er en landsorganisation for aftenskoler, der ønsker at udbrede folkeoplysning på et frit og neutralt grundlag - uafhængigt af partipolitik. Hun har erfaring med fo lkeoplysningsloven og har undervist inden for området. Hun blev kontaktet af Oplysningsforbundet, som ønskede rådgivning, fordi Landsfor- -29- bundet havde henvendt sig med ønske om at indgå overenskomst for de ansatte undervisere i Oplysningsforbundet. Landsforbundet var fremkommet med forskellige modeller. Efter kontakt til Københavns Kommune samt lange samtaler med Oplysningsforbundet skrev hun DOFs anbefaling af
4. marts
5. Københavns Kommune ville ikke tillade, at lønbekendtgørelsen blev overtrådt. Et af forslagene fra Landsforbundet var at omdanne Oplysningsforbundet til en daghøjskole. Både dengang og i dag mener hun ikke, at Oplysningsforbundets klientel kan indpasses i en daghøjskole. I Københavns Kommune har daghøjskolerne 24- 26 ugers forløb med 30 timers undervisning om ugen. Hun vurderede også, at det var usikkert, om Oplysningsforbundet kunne få Københavns Kommune til at yde tilskud, hvis Oplysningsforbundet blev omdannet til en daghøjskole. Uanset at etablering af en daghøjskole frit kan ske, kan en daghøjskole ikke drives uden tilskud fra det offentlige. Hun kunne ikke anbefale Landsforbundets forslag om at søge dispensation fra Københavns Kommune til, at underviserne blev ansat på overenskomstmæssige forhold. Baggrunden var, at Oplysningsforbundet netop havde fået dispensation til ikke at opkræve brugerbetaling, og hun var ikke sikker på, at Københavns Kommune igen ville dispensere fra reglerne i folkeoplysningsloven. Der er i øvrigt ikke mange oplysningsforbund, som kan få dispensation til at undlade at opkræve brugerbetaling. Baggrunden for, at ansættelsen i Oplysningsforbundet skal være tidsbegrænset, er, at der skal være mulighed for at tilpasse undervisningen efter efterspørgsel. Procedure Parterne har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med deres påstandsdokumenter. Sagsøgerne, Uddannelsesforbundet som mandatar for Sagsøger 1 m.fl., har således til støtte for deres påstande gjort følgende anbringender gældende, jf. påstandsdokument af
6. september 2010: "Til støtte for de nedlagte påstande gøres det helt overordnet gældende, at sagsøgerne i deres ansættelse hos sagsøgte er beskyttet af lov om tidsbegrænset ansættelse hhv. deltidsloven, at sagsøgerne - der alle er såvel deltidsansatte som ansatte i tidsbegrænset stilling - ved fastsættelsen af deres løn- og ansættelsesvilkår i medfør af bekendtgørelse nr. 353 af
7. maj 2003, og før denne cirk. 37 af
8. april 2002, reelt er blevet ansat på vilkår, der er ringere end for sammenlignelige fastansatte, henholdsvis sammenlignelige fuldtidsansatte, - 30- at denne forskelsbehandling ikke er begrundet i objektive forhold, således som krævet af lovene for at være tilladt, og at sagsøgerne på denne baggrund har krav på efterbetaling af løn herunder løn under sygdom, svarende til de nedlagte påstande. Til uddybning af sagsøgernes anbringender gøres det gældende, at der ikke blandt sagsøgtes ansatte er sammenlignelige fastansatte eller sammenlignelige fuldtidsansatte, idet der ikke i henhold til det af sagsøgte anvendte ansættelsesgrundlag ikke kan ske fastansættelse og ikke er sket fuldtidsansættelse, at vurderingen, af om der er sket opfyldelse af de sagsøgendes beskyttelseskrav, derfor må ske ved sammenligning af sagsøgernes ansættelsesvilkår med vilkår for ansatte under kollektive overenskomster, som sædvanligvis er gældende på de med sagsøgernes arbejdsområde sammenlignelige arbejdsområder eller tilsvarende faglige områder, at henset til graden af identitet, for så vidt angår arbejdsopgaver, krav til baggrund og kvalifikationer, indholdet af undervisningen, typen afvoksenelever, og finansieringen af undervisningen, kan og skal der ske sammenligning med området af voksenundervisere på daghøjskoler, at sagsøgernes løn- og ansættelsesforhold derfor bør sammenlignes med de under "Rammeoverenskomsten for ledere og lærere ved daghøjskoler", 2005 og "Aftale om arbejdstid for månedslønnede lærere ved daghøjskolen" gældende vilkår, at sammenlignet med løn- og ansættelsesvilkårene for daghøjskolelærerne under Rammeoverenskomsten og Arbejdstidsaftalen er sagsøgernes vilkår - såvel vilkår for vilkår, som efter en samlet vurdering - væsentligt ringere. Sagsøgerne har således en lavere løn, ikke løn under sygdom, ringere vilkår for så vidt angår overarbejde, lavere ferietillæg, ringere beskyttelse mod afskedigelse, at da der ikke for sagsøgerne eller deres mandatar er fremført nogen anden begrundelse for sagsøgernes ringere løn- og ansættelsesforhold end henvisningen til det af sagsøgte ensidigt og ikke nærmere begrundede valg af organisationsform, som i øvrigt af sagsøger bestrides berettigelsen af henset til det udførte arbejdes karakter, må der bestå en formodning for, at diskriminationen alene er begrundet i sagsøgernes deltids- og/eller tidsbegrænsede ansættelser, at pligtsubjektet i forhold til de af sagsøgerne påberåbte lovgrundlag er den konkrete arbejdsgiver, og at den konkrete arbejdsgiver selvstændig er pligtig til at påse, at det af eventuelt tredjemand fastlagte ansættelsesgrundlag overholder de i øvrigt præceptive regler om fastsættelse af løn- og ansættelsesvilkår, som reglerne i deltidsloven og lov om tidsbegrænset ansættelse fastlægger, at den bestemmelse, som sagsøgte har henvist til, for så vidt angår pligten til at overholde de under nærværende sag omstridte regler vedrørende aflønning af medarbejdere, er placeret i den del af folkeoplysningsloven, der handler om tilskud til den forening, der udbyder folkeoplysende voksenundervisning. Bestemmelsen må derfor antages at være en bestemmelse, der i det væsentligste vedrører tilskudsforudsætninger og ikke er en bestemmelse, - 31 - der forbyder ansættelse af medarbejdere i overensstemmelse med de retlige krav, som medarbejderne i henhold til (anden) beskyttelsespræceptiv lovgivning har krav på, og at sagsøgte på denne baggrund må bære bevisbyrden for tilstedeværelsen af andre objektive årsager til den konstaterede forskelsbehandling, end netop deltidsansættelsen/den tidsbegrænsede ansættelse, Efter henholdsvis deltidsloven (§ 2, jf. bilag B, § 4) og lov om tidsbegrænset ansættelse(§ 4, stk. l), må deltidsansatte eller tidsbegrænset ansatte ikke være ansat på ansættelsesvilkår, der er mindre gunstige end for sammenlignelige fuldtids- eller fastansatte. På denne baggrund gøres det derfor uddybende gældende, at sagsøgerne har krav på at blive stillet som om en sådan forskelsbehandling ikke havde fundet sted, hvorfor der må gives sagsøgerne medhold i deres påstand om krav på efterbetaling, jf. deltidslovens § 4, stk. 3 og lov om tidsbegrænset ansættelse § 8, stk.
9. Særligt gøres det, for så vidt angår de krav, de sagsøgende har opgjort for tiden før l . januar 2005, gældende at sagsøgte i medfør af lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse hæfter for de tilgodehavender, der måtte være optjent i overensstemmelse med det i øvrigt påståede, idet overførelsen af undervisningsaktiviteten fra Kofoed Skole til Kofoed Skoles Oplysningsforbund havde karakter af en overdragelse af en del af en virksomhed, der i øvrigt ved overdragelsen bevarede dens identitet. Til støtte for de nedlagte rentepåstande henvises til rentelovens almindelige bestemmelser, idet det gøres gældende at der foreligger et forud fastsat eller aftalt forfaldstidspunkt for den løn som de sagsøgende månedsvis har fået udbetalt." Oplysningsforbundet, har til støtte for sin påstand gjort følgende gældende, jf. påstands- dokument af
10. september 2010: " I. At sagsøgte ikke er rette sagsøgte, og sagen skal rettelig anlægges mod Undervisningsministeriet, som har en lovmæssig forpligtelse til at fastsætte ufravigelige lønvilkår for sagsøgerne. II. At sagsøgte ikke har overtrådt deltidsloven, idet alle lærerne aflønnes efter lønbekendtgørelsen, og der foreligger ikke forskelsbehandling mellem deltids- og fuldtidsansatte. III. At sagsøgtes ikke har overtrådt lov om tidsbegrænset ansættelse, herunder at lærere hos sagsøgte ifølge lønbekendtgørelsen skal ansættes for en tidsbegrænset periode, at voksenundervisere på daghøjskoler ikke er sammenlignelige med voksenundervisere på folkeoplysningsornrådet, og ex tuto at ansættelsesforholdenes tidsbegrænsede varighed er begrundet i objektive og saglige forhold. IV. At Landsretten under nærværende sag hverken kan eller skal tage stilling til sagsøgtes organisationsform, herunder om sagsøgte burde organiseres som en daghøjskole, og V. at sagsøgte bestrider opgørelsen af sagsøgernes påståede efterbetalingskrav. - 32- I. Ad rette sagsøgte For detførste burde sagen rettelig have været anlagt imod Undervisningsministeriet. I henhold til

§§ 8

og 52, har Undervisningsministeriet, efter bemyndigelse fra Finansministeriet, udstedt bekendtgørelse nr. 353 af 15. maj 2003 om løn- og andre ansættelsesvilkår for ledere og lærere ved undervisning mv. efter lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, betegnet "lønbekendtgørelsen". Løn- og andre ansættelsesvilkår for (bl.a.) sagsøgerne fastsættes ensidigt af Undervisningsministeriet i lønbekendtgørelsen, som aflønningen mv. af sagsøgerne skal være i overensstemmelse med, jf.

§ 8, stk.

l , 2. pkt. Sagsøgte har ikke haft, og har fortsat ikke, nogen indflydelse på fastsættelsen af løn- og andre ansættelsesvilkår i lønbekendtgørelsen, og sagsøgte har efter folkeoplysningsloven ikke nogen mulighed for at fravige vilkårene. Sagsøgte er også af bevillings-/tilskudsmæssige grunde er forpligtet til at aflønne ledere og lærere, herunder sagsøgerne, i henhold tillønbekendtgørelsen, idet Københavns Kommunes betaling af tilskud til sagsøgte i henhold til folkeoplysningsloven, forudsætter, at denne lovs bestemmelser om løn- og andre ansættelsesvilkår overholdes, jf.

§§ 52og 8, ..

. Københavns Kommune har- i overensstemmelse med regelgrundlaget - ved e-mail af 13. maj 2008 bekræftet, at såfremt kommunen skal udbetale tilskud i henhold til folkeoplysningsloven, skal denne lovs bestemmelser om løn- og andre ansættelsesvilkår overholdes. Sagen skal rettelig anlægges mod Undervisningsministeriet, som har en lovmæssig forpligtelse til at fastsætte ufravigelige lønvilkår for sagsøgerne, jf.

§§ 52og 8, stk.

l . Rette sagsøgte således er Undervisningsministeriet, og ikke sagsøgte. Il. Ad deltidsloven For det andet gøres det i relation til den påståede overtrædelse af deltidsloven gældende, at ikke alle af sagsøgerne er ansat på deltid, sådan som sagsøgerne påstår i stævningen. Efter lønbekendtgørelsen ydes for hver undervisningslektion (på 45 minutter) betaling for l ,6 arbejdstime, idet lønnen- ud over betaling for selve undervisningen - bl.a. omfatter betaling for planlægning, forberedelse og efterbehandling af undervisningen, j f. nærmere § 9, stk. 2 og

1. Sagsøgernes antal undervisningslektioner pr. uge fremgår af oversigten, og disse er omregnet til arbejdstimer pr. uge i perioden fra foråret 2004 til (og med) efteråret
2. Af oversigten fremgår det, at flere af sagsøgerne løbende i den anførte periode har haft et antal arbejdstimer pr. uge, der må anses for svarende til en fuldtidsstilling. - 33- Det fremgår endvidere af ... bilag ... at [en tidligere sagsøger i sagen] havde 101,16 %'s beskæftigelse i kalenderåret
3. Der findes - allerede blandt sagsøgerne - flere sammenlignelige fuldtidsansatte lærere hos sagsøgte. Alle lærere hos sagsøgte følger samme løn- og andre ansættelsesvilkår, nemlig efter lønbekendtgørelsen. Der foreligger således ikke en forskelsbehandling mellem deltids- og fuldtidsansatte lærere hos sagsøgte, og det bestrides derfor, at sagsøgte på denne baggrund skulle have overtrådt deltidsloven. Det gøres ex tuto gældende i relation til deltidsloven, at (voksen)undervisere på daghøjskoler ikke er sammenlignelige med voksenundervisere på folkeoplysningsområdet, herunder med sagsøgerne, og der henvises til de under pkt. III anførte anbringender om sammenligningsgrundlaget. III. Ad lov om tidsbegrænset ansættelse For det tredje gøres det i relation til den påståede overtrædelse af lov om tidsbegrænset ansættelse gældende, at der ikke kan findes sammenlignelige fastansatte lærere hos sagsøgte, idet de efter bekendtgørelsen skal ansættes for en tidsbegrænset periode. Efter lønbekendtgørelsens § 2, stk. 3, ansættes lærere for en tidsbegrænset periode. Alle lærere hos sagsøgte bliver således ansat for en undervisningssæson ad gangen (forår eller efterår), og behovet for eventuelle senere ansættelser for endnu en tidsbegrænset periode bliver vurderet fra sæson til sæson, alt afhængig af efterspørgslen på de udbudte kurser. Det bestrides, at§ 3, stk. 5, i lov om tidsbegrænset ansættelse vil kunne finde anvendelse i et sådant - helt særligt - tilfælde. Såfremt det efter lønbekendtgørelsen havde været muligt at fastansætte lærere, ville sådanne hos sagsøgte have haft samme løn- og andre ansættelsesvilkår, som tidsbegrænset ansatte lærere hos sagsøgte, nemlig efter lønbekendtgørelsen (i øvrigt), som aflønning mv. skal være i overensstemmelse med, hvorfor der ikke ville foreligge forskelsbehandling. Det bestrides, at (voksen)undervisere på daghøjskoler er sammenlignelige med voksenundervisere på folkeoplysningsornrådet, herunder med sagsøgerne: For det første er der helt afgørende forskelle mellem formålene med på den ene side den voksenundervisning, som sagsøgte udøver, og på den anden side den undervisning, som daghøjskoler tilbyder. Det almindelige formål med den undervisning, som sagsøgte udøver, er således at øge den enkeltes almene og faglige indsigt og færdigheder for at styrke evne og lyst til at tage ansvar for eget liv og til at deltage aktivt og engageret i samfundslivet, jf.

§ 7, stk.

l. Og dertil kommer så, at Folkeoplysningsudvalget i Københavns Kommune godkendte sagsøgte som et særligt indsatsområde i henhold til

§ 6, stk.

2. Undervisningen hos sagsøgte udgør således et særligt tilbud inden for folkeundervisningen, idet - 34- denne undervisning retter sig mod en udsat persongruppe, der enten har betydeligt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, særlige sociale problemer og/eller er hjemløse. Daghøjskolernes formål er derimod at tilbyde undervisning med folkeoplysende eller beskæftigelsesfremmende sigte, jf.

§ 45a, stk.

l , nr. 2. Voksenundervisere på folkeoplysningsområdet, og især lærere hos sagsøgte, der underviser en særligt udsat målgruppe, skal altså indrette deres undervisning efter, at den skal kunne hjælpe eleverne til bedre at kunne tage ansvar for deres eget liv og til bedre at kunne deltage i samfundslivet. (Voksen)undervisere på daghøjskoler (bl.a.) skal derimod indrette deres undervisning efter, at den (også) skal være egnet til at fremme elevernes beskæftigelse, og undervisningen er i vidt omfang målrettet uddannelses- og jobparathed, som det fremhæves beskrivelserne af daghøj skolerne. Flere af sagsøgerne endvidere selv har oplyst i deres CV, at de har modtaget kompetencegivende undervisning på daghøjskoler. For det andet - og som konsekvenser af de helt forskellige formål og ikke mindst de helt forskellige målgrupper - foregår undervisningen hos sagsøgte i individuelt tilpassede og differentierede forløb, som passer til elevernes helt særlige behov, hvorimod undervisning på daghøjskoler foregår i langt mere strukturerede og kontinuerlige heldagsforløb på lukkede hold. Voksenundervisere på folkeoplysningsområdet, og især lærere hos sagsøgte, skal nemlig planlægge undervisningen efter, at eleverne kræver særlig støtte og vejledning, hvilket indebærer, at det ikke - som på daghøjskoler - er muligt at gennemføre kontinuerlige forløb med eleverne. For det tredje vil elever på daghøjskoler almindeligvis have mange flere undervisningstimer, end eleverne hos sagsøgte, hvor langt hovedparten af eleverne har mindre end 9 timer pr. uge. Af de anførte grunde - og på grund af at deltagerbetalingen dækkes af Kofoeds Skole via en finanslovsbevilling-er sagsøgtes folkeoplysende undervisning også undtaget fra det almindeligt for folkeoplysende tilbud gældende åbenhedskriterium, jf.

§ 8, stk.

5. Sagsøgtes undervisningstilbud retter alene således sig mod en særlig målgruppe, nemlig brugere af Kofoeds Skoles egne tilbud. Offentligheden har derfor som udgangspunkt ikke adgang til undervisningen hos sagsøgte, sådan som tilfældet er på daghøjskoler. (Voksen)undervisning på daghøjskoler er altså ikke i forhold til voksenundervisning på folkeoplysningsområdet (og særligt ikke i forhold til undervisningen hos sagsøgte, der henvender sig til en bestemt, socialt udsat målgruppe) et vedkommende eller tilsvarende fagligt område. Da der ikke findes sammenlignelige fastansatte i henhold til kollektive overenskomster, der sædvanligvis er gældende inden for et vedkommende eller tilsvarende fagligt område, har sagsøgerne ikke løftet deres bevisbyrde for, at der fore ligger en krænkelse af deres rettigheder i henhold til lov om tidsbegrænset ansættelse. - 35- Såfremt Landsretten desuagtet måtte finde, at ansættelsesvilkårene for sagsøgerne er mindre gunstige end de, der gælder for "en sammenlignelig fastansat", gøres det ex tuto gældende, at en forskelsbehandling ikke udelukkende er begrundet i ansættelsesforholdenes tidsbegrænsede varighed, men i objektive/saglige forhold. Sagsøgte skal fra sæson til sæson vurdere, om der er behov for eventuelle senere ansættelser for endnu en tidsbegrænset periode, hvilket afhænger af efterspørgslen på de udbudte kurser og sammensætningen af kursustilbud. Som sagsøgerne har anlagt sagen, herunder med det af sagsøgerne udvalgte sammenligningsgrundlag, foreligger der en potentiel konflikt mellem på den ene side folkeoplysningsloven og lønbekendtgørelsen og på den anden side deltidsloven og lov om tidsbegrænset ansættelse. Det gøres gældende, at sagsøgte for sit vedkommende, når der foreligger en potentiel konflikt mellem regelsæt, ud fra fortolkningsprincippet lex specialis er forpligtet til at følge det regelsæt, der angår den specielle situation, nemlig folkeoplysningsloven og lønbekendtgørelsen, forud for de generelle love vedrørende deltid og tidsbegrænset ansættelse, og det må så meget desto mere gælde i denne situation, hvor sagsøgte har pligt til at følge de ufravigelige bestemmelser i folkeoplysningsloven. IV. Ad sagsøgtes organisationsform Sagsøgerne har angivet, at sagen er rejst overfor sagsøgte, "fordi denne sagsøgte ikke efter sagsøgernes mening driver folkeoplysende virksomhed i lovens forstand, og at anvendelse afdenne organisationsform derfor er omgåelse afreglerne for, hvorledes en skole skal organiseres, når den udbyder aktiviteter af den karakter, som sagsøgte udbyder. " Sagsøgerne ønsker således med søgsmålet at anfægte, om sagsøgte udøver folkeoplysende voksenundervisning efter folkeoplysningsloven. Nærværende sag handler ikke om, hvorvidt sagsøgte har mulighed for at overgå til daghøjskole. Søgsmålet er derimod præsenteret som en række konkrete påståede krav efter deltidslov og lov om tidsbegrænset ansættelse. Det gøres gældende, at det oplyste reelle formål med søgsmålet - nemlig at få identificeret sagsøgte med daghøj skoler- må pådømmes under en eventuelt særskilt sag om dette spørgsmål. Sagsøgerne gør gældende, "at aktiviteterne hos netop sagsøgte ikke kan sidestilles med aktiviteterne i et folkeoplysningsforbund, og at aktiviteterne reelt har karakter afaktiviteter henlagt til daghøjskoler. " Og det følger videre, at sagsøgerne gør gældende, "at sagsøgte både i sagsøgtes struktur og i sagsøgtes virke reelt ikke kan karakteriseres som enfolkeoplysningsvirksomhed, men derimod har karakter af en aktivitet, der kan henføres under daghøjskolebegrebet. " Sagsøgte lægger til grund, at de to ovenstående anbringender om sagsøgtes struktur og organisationsform alene er anført til støtte for, at daghøj skoler i forhold til voksenunder- - 36- visning på folkeoplysningsområdet er et vedkommende eller tilsvarende fagligt område. Det fastholdes, at daghøjskoler ikke er et vedkommende eller tilsvarende fagligt område. Oprettelse af en daghøjskole kræver en godkendelse fra Københavns Kommune i henhold til

§ 45a

. Muligheden for at overgå til daghøjskole er blevet grundigt undersøgt af sagsøgte. Sagsøgte kan ikke overgå til daghøjskole, blandt andet fordi den målgruppe, som sagsøgte underviser, ikke egner sig til at blive underlagt de krav, der gælder for daghøjskoler. Sagsøgerne har fremlagt "Hvidbog om københavnske daghøjskoler 2009" til illustration af en forskellighed, der skulle være plads til i forhold til formål med undervisning på daghøjskoler. Hvidbogen beskriver to sociale daghøjskoler: Daghøjskolen for Indvandrerkvinder, der kun er for indvandrerkvinder, og Daghøjskolen i centrum, der afholder kurser for personer med mild traumatisk hjerneskade. Deltagelse på skolerne finansieres med taxameterstøtte fra Socialforvaltningen og et deltagergebyr betalt af jobcenteret Sagsøgte gør gældende, at sagsøgte hverken i målgruppe, godkendelsesform, organisatorisk tilknytning eller daglig tilrettelæggelse af undervisningsforløb mv. kan sammenlignes med de to typer daghøjskoler, som beskrives i Hvidbogen. V. Sagsøgernes påståede krav Såfremt sagsøgte måtte blive dømt til at efterbetale sagsøgernes påståede lønkrav, gøres det gældende, at det vil det have fatale konsekvenser for sagsøgte, herunder forudser sagsøgte, at sagsøgte alene på grund af efterbetalingskravet fra sagsøgerne vil gå konkurs .... Sagsøgernes opgørelser af kravene bestrides, herunder fordi Rammeoverenskomsten med tilhørende Arbejdstidsaftale ikke er et relevant sammenligningsgrundlag, eftersom undervisning på daghøjskoler er ikke i forhold til voksenundervisning på folkeoplysningsområdet et vedkommende eller tilsvarende fagligt område. Opgørelserne bestrides endvidere, fordi en andel af kravene angår løn i perioden før oprettelsen af sagsøgte, der skete med virkning fra l. januar

1. I efterårssemesteret 2004 var sagsøger 2 og 6 ansat i en tidsbegrænset stilling hos Kofoeds Skole - og ikke hos sagsøgte, ... Tilsvarende var sagsøger 3, 4, 7, 8, 9, l O og Il ansat på Kofoeds Skole i efterårssemesteret
2. De for efterårsholdene 2004 indgåede tidsbegrænsede ansættelseskontrakter med Kofoeds Skole ophørte uden yderligere varsel (senest) den
3. december
4. De tidsbegrænsede ansættelseskontrakter for forårsholdene blev indgået i januar 2005 med sagsøgte som arbejdsgiver. Tidsbegrænsningen i ansættelseskontrakterne med såvel Kofoeds Skole som sagsøgte er reel, idet sagsøgte efter lønbekendtgørelsens § 2, stk. 3, skal ansætte lærere for en tidsbegrænset periode. Der forelå en reel afbrydelsen af de tidsbegrænsede ansættelsesaftaler indgået mellem sagsøgerne og Kofoeds Skole, inden sagsøgte indgik tidsbegrænsede kontrakter med sagsøgerne for hold, der skulle afvikles i forårssæsonen
5. Virksomhedsoverdragelsesloven omfatter alene de på overtagelsestidspunktet bestående ansættelsesforhold, jf. lovens § 2, stk. l. De mellem sagsøgerne og Kofoeds Skole indgåede tidsbegrænsede ansættelseskontrakter bestod ikke på tidspunktet for oprettelsen af sagsøgte. Sagsøgte er derfor ikke indtrådt i Kofoeds Skoles eventuelle forpligtelser overfor sagsøger- - 37- ne for efterårsholdene
6. Derfor bestrides opgørelserne, for så vidt angår kravene vedrørende efterårsholdene
7. Det gøres gældende, at sagsøgerne ikke har fremlagt dokumentation for de månedslønssatser, som fremgår af kolonnen "DOAS løn" i bilag ... Sagsøgerne har anført, "at i det omfang der ikke er foretaget modregning afløn oppebåret hos sagsøgte, er der ej heller rejst krav om regulering. Dette bestrides. Sagsøgerne har opgjort kravene pr. kalenderår, hvor summen af påståede krav på månedsløn i henhold til DOASløn er modregnet med (bl.a.) summen af aktuelt oppebårne lønninger fra sagsøgte. Sagsøger 5's krav for august 2006 kan fremhæves som eksempel på, at der er rejst krav om regulering, men ikke foretaget modregning med sagsøger S's løn hos sagsøgte: Der er medtaget et krav om regulering på kr. 13.787,74, men ikke foretaget modregning med hans konkrete løn for afviklede undervisningslektioner, kr. 13.253,
8. Det fastho ldes, at sagsøgerne ikke har modregnet samtlige lønninger, som sagsøgerne har oppebåret hos sagsøgte. Endelig bestrider sagsøgte de anførte principale rentepåstande. Det gøres gældende, at rente tidligst kan beregnes fra sagens anlæg, jf. rentelovens § 3, stk. 4 og 5." Biintervenienten, undervisningsministeriet, har til støtte for Oplysningsforbundets på- stand om frifindelse gjort gældende, at folkeoplysende foreningers aflønning af undervisere i henhold til den af ministeriet udstedte bekendtgørelse nr. 353 af
9. maj 2002 er lovmedholdelig. Den folkeoplysende virksomhed og daghøjskoleområdet er ikke sammenlignelige, og det er berettiget, at der for de folkeoplysende foreningers undervisere er fastsat regler, som anført i førnævnte bekendtgørelse. Rettens begrundelse og resultat Ad rette sagsøgte Sagsøgerne har gjort gældende, at deres rettigheder i henhold tillov om tidsbegrænset ansættelse og deltidsloven er blevet krænket, idet de er ansat på vilkår, som er ringere end for sammenlignelige fastansatte, henholdsvis sammenlignelige fuldtidsansatte. Da pligtsubjektet i lov om tidsbegrænset ansættelse og deltidsloven er Oplysningsforbundet som arbejdsgiver, er Oplysningsforbundet rette sagsøgte.. Bestemmelserne i

§§ 8og 52 kan ikke føre til andet resultat.

Ad deltidsloven - 38- Det følger af Rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde, at hvad angår ansættelsesvilkår må deltidsansatte ikke behandles på en mindre gunstig måde end sammenlignelige fuldtidsansatte, udelukkende fordi de arbejder på deltid, medmindre forskelsbehandlingen er begrundet i objektive forhold. Det følger endvidere af Rammeaftalen, at en sammenlignelig fuldtidsansat defineres som en fuldtidsansat i samme virksomhed, der har samme type ansættelseskontrakt eller ansættelsesforhold, og som er involveret i samme eller tilsvarende arbejde/beskæftigelse. Af den af Oplysningsforbundet udarbejdede oversigt over antallet undervisningslektioner i perioden foråret 2004 til efteråret 2007 omregnet til arbejdstimer for hver af sagsøgerne fremgår blandt andet, at Sagsøger 4 og Sagsøger 8 i hele den nævnte periode har haft et antal arbejdstimer pr. uge svarende til en fuldtidsansat. Herefter og da alle undervisere i Oplysningsforbundet har samme ansættelsesvilkår og er involveret i samme eller tilsvarende arbejde/beskæftigelse, finder landsretten, at Sagsøger 4's og Sagsøger 8's ansættelsesvilkår kan sammenlignes med de øvrige deltids- ansattes ansættelsesvilkår. Løn- og andre ansættelsesvilkår for alle undervisere i Oplysningsforbundet reguleres efter lønbekendtgørelsen. Lønnen fastsættes på timebasis, og alle undervisere modtager samme timeløn. Landsretten finder derfor ikke, at der foreligger forskelsbehandling mellem deltids- og fuldtidsansatte undervisere i Oplysningsforbundet. Oplysningsforbundet har som følge heraf ikke overtrådt reglerne i deltidsloven. Landsretten bemærker i øvrigt, at det forhold, at voksenundervisere på daghøjskoler ikke er sammenlignelige med undervisere i Oplysningsforbundet, fører til samme resultat, jf. nedenfor. Ad lov om tidsbegrænset ansættelse Af§ 4, stk. l , i lov om tidsbegrænset ansættelse fremgår, at ansættelsesvilkårene for en tidsbegrænset ansat ikke må være mindre gunstige end de, der gælder for en sammenligne- - 39- lig fastansat, hvis forskelsbehandlingen udelukkende er begrundet i ansættelsesforholdets tidsbegrænsede varighed, og den ikke er begrundet i objektive forhold. Ved en sammenlignelig fastansat forstås efter lovens§ 3, stk. 4, en fastansat i samme virksomhed, der er i et tidsubegrænset ansættelsesforhold, og som udfører samme eller tilsvarende arbejde, idet der tages hensyn til kvalifikationer og færdigheder. Parterne er enige om, at der ikke findes sammenlignelige fastansatte undervisere i Oplysningsforbundet. Hvis der ikke findes en sammenlignelig fastansat i samme virksomhed, og hvis der ikke foreligger en kollektiv overenskomst, der finder anvendelse, eller som regulerer spørgsmålet, anvendes til sammenligning de kollektive overenskomster, som sædvanligvis er gældende inden for vedkommende eller tilsvarende faglige område, jf. lovens§ 3, stk. 5. Ved vurderingen af, om voksenundervisning på daghøjskoler er et "vedkommende eller tilsvarende" fagligt område i forhold til undervisningen i Oplysningsforbundet, skal der foretages en samlet bedømmelse af de arbejdsvilkår mv., som sagsøgerne er undergivet i Oplysningsforbundet sammenholdt med arbejdsvilkårene mv., som er gældende for voksenundervisere på daghøjskoler. Formålet med folkeoplysende undervisning er at øge den enkeltes almene og faglige indsigt og færdigheder for at styrke evne og lyst til at tage ansvar for eget liv og til at deltage aktivt og engageret i samfundslivet, jf.

§ 7, stk.

l. For daghøjskoler kan kommunalbestyrelsen træffe beslutning om at yde tilskud, hvis daghøjskolen har som formål at tilbyde undervisning med folkeoplysende eller beskæftigelsesfremmende sigte tilrettelagt for voksne, jf.

§ 45a, stk.

l , nr. 2. Af "Hvidbog om københavnske daghøjskoler 2009" fremgår blandt andet, at formålet med undervisningen er at løfte deltagerne "et trin op", så de bliver klar til uddannelse på forskellige niveauer og rar lyst til at tage aktivt del i samfundet. Videre anføres, at forberedelse til arbejdsmarkedet først og fremmest handler om at styrke deltagernes faglige og personlige kompetencer, skabe lyst og evne til at lære og styrke til at vælge en vej frem . Beskrivelsen af formålet med undervisningen på de københavnske daghøjskoler som primært -40- beskæftigelsesfremmende understøttes endvidere af de konkrete ovenfor citerede beskrivelser af daghøjskolerne "Kys en tiger", "Daghøjskolen i Centrum" og "Frederiksberg Daghøjskole og Kursuscenter". I retningslinjerne for Oplysningsforbundet er målgruppen begrænset til personer med betydeligt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Målgruppen er beskrevet som personer, der ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet og ikke kan benytte tilbud efter anden lovgivning end serviceloven - eller opretholde eller forbedre personlige færdigheder eller livsvilkår, samt hjemløse. Bestyrelsesformand i Oplysningsforbundet Person 2 har i tilknytning hertil forklaret, at en stor del af eleverne i Oplysningsforbundet modtager førtidspension. På daghøjskoleområdet i København modtager størstedelen af deltagerne kontanthjælp, dagpenge eller sygedagpenge, jf. "Hvidbog om københavnske daghøjskoler 2009." Målgruppen for daghøjskoler er bl.a. personer med sociale problemer eller fysiske/psykiske helbredsproblemer, som gennem et daghøjskoleophold forberedes til at komme ind på arbejdsmarkedet. Af bilag l til Arbejdstidsaftalen fremgår, at undervisningen på en daghøjskole har en stor grad afprojektorientering, deltagerstyring og integreret vej ledning, som fordrer fleksibilitet, samarbejdsevne og udvikling af pædagogiske og faglige metoder, ligesom det kan være hensigtsmæssigt, at forberedelsen foregår kollektivt i forbindelse med projekter og emneuger. Forstander på Kofoeds Skole Person 8 har forklaret, at denne beskrivelse af un- dervisningen ikke passer på Oplysningsforbundet. Eleverne i Oplysningsforbundet kræver særlig støtte og vejledning, hvilket indebærer, at det ikke er muligt at gennemføre sådanne kontinuerlige forløb med eleverne. forbundet Person 2 Person 4 og bestyrelsesformand i Oplysnings- har ligeledes forklaret, at undervisningen i Oplysningsforbundet foregår i individuelt tilpassede og differentierede forløb, som passer til elevens helt særlige behov. Hovedparten af eleverne har mindre end 9 timer pr. uge, og alene 0,3% af eleverne har 30 timer eller mere pr. uge. På en daghøjskole vil kursusforløbet typisk bestå af daglig undervisning over flere uger. - 41 - Kommunalbestyrelsen yder tilskud til den folkeoplysende virksomhed, jf.

§ 2, stk.

2, nr. l. For at være tilskudsberettiget kræves bl.a., at aflønning m.v. er i overensstemmelse med reglerne i

§ 52, jf.

lovens § 8, stk. l. For daghøjskoler gælder, at kommunalbestyrelsen i henhold til

§ 45a, stk.

l , kan træffe beslutning om at yde tilskud til en daghøjskole, hvis nærmere angivne betingelser er opfyldte. Kommunalbestyrelsen kan som vilkår for at yde tilskud kræve, at der for undervisere ved daghøjskolen følges regler om løn- og ansættelsesvilkår, herunder pensionsvilkår, som er fastsat af eller aftalt med en kommunalbestyrelse, jf. § 45 a, stk. 2. Efter en samlet vurdering finder landsretten, at voksenundervisning på daghøjskoler ikke er et "vedkommende eller tilsvarende" fagligt område i forhold til undervisningen i Oplysningsforbundet. Landsretten har særligt lagt vægt på Oplysningsforbundets organisationsform og på, at undervisningen - som en konsekvens af de forskellige formål og de forskellige målgrupper - i Oplysningsforbundet foregår i individuelt tilpassede og differentierede forløb, som passer til elevernes helt særlige behov, hvorimod undervisningen på daghøjskoler foregår i et mere struktureret og kontinuerligt heldagsforløb på lukkede hold. Landsretten finder derfor ikke, at sagsøgerne er blevet udsat for forskelsbehandling i strid med § 4, stk. l , i loven om tidsbegrænset ansættelse. Som følge af det ovenfor anførte tages Oplysningsforbundets påstand om frifindelse til følge. Under hensyn til sagens karakter, udfald og værdi skal Uddannelsesforbundet som mandatar for Sagsøger 1 m.fl. inden 14 dage betale 150.000 kr. til Kofoeds Skoles Oplysningsforbund til dækning af udgifter til advokatbistand. Thi kendes for ret: Kofoeds Skoles Oplysningsforbund frifindes. I sagsomkostninger skal Uddannelsesforbundet som mandatar for Sagsøger 1 m.fl. inden 14 dage betale 150.000 kr. til Kofoeds Skoles Oplysningsforbund. -42 - Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8a. (Sign.) Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret, den