§ l og § 2. I
l, er det fastsat, at der i tilfælde, hvor der ikke findes nogen sammenlignelig fuldtidsansat i samme virksomhed, og hvor der ikke foreligger en kollektiv overenskomst, der finder anvendelse, eller som i øvrigt regulerer spørgsmålet, anvendes til sammenligning de kollektive overenskomster, som sædvanligvis er gældende inden for vedkommende eller tilsvarende faglige område. Efter deltidslovens § 3, stk. 2, der svarer til rammeaftalens § 4, stk. 2, anvendes, hvor det er hensigtsmæssigt, princippet om forholdsmæssig aflønning og forholdsmæssige rettigheder for en deltidsansat, der ikke er omfattet af en kollektiv overenskomst. Løn- og ansættelsesvilkårene for lærerne i denne sag er som nævnt reguleret af reglerne i lønbekendtgørelsen. I denne bekendtgørelse skelnes ikke mellem deltids- og fuldtidsansatte lærere i relation til løn- og ansættelsesvilkår. Ansættelsesvilkårene er ens for alle. Lønnen fastsættes på timebasis, og timelønnen er den samme, hvad enten en lærer arbejder på fuld tid eller på deltid, idet timelønnen for en arbejdstime på 60 minutter udgør 1/1924 af et nærmere angivet skalatrin. Lønforskellen mellem fuldtidsansatte og deltidsansatte lærere er således i overensstemmelse med princippet om forholdsmæssig aflønning alene begrundet i, at fuldtidsansatte lærere- som f.eks. Appellant 4 og Appellant 8 der havde et antal arbejds- timer pr. uge svarende til fuldtidsansættelse- arbejder i flere timer end de deltidsansatte lære re. Højesteret tiltræder herefter, at der ikke skete forskelsbehandling af deltidsansatte lærere. Loven om tidsbegrænset ansættelse Efter artiklerne l og 2 i Rådets direktiv 1999/70/EF af 28. juni 1999 skal medlemsstaterne gennemføre rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der blev indgået den 18. marts 1999 mellem tre europæiske arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer. Direktivet og rammeaftalen er gennemført i dansk ret bl.a. ved lov om tidsbegrænset ansættelse, der gælder for lønmodtagere, der ikke i medfør af en kollektiv overenskomst er sikret rettigheder, der som minimum svarer til dem, der er fastsat i rammeaftalen, jf.
l. - l2 - Det fremgår af
l , at ansættelsesvilkårene for en tidsbegrænset ansat ikke må være mindre gunstige end de, der gælder for sammenlignelige fastansatte, hvis forskelsbehandlingen udelukkende er begrundet i ansættelsesforholdets tidsbegrænsede varighed, og den ikke er begrundet i objektive forhold. Ved en sammenlignelig fastansat sigtes til en fastansat i samme virksomhed, der er i et tidsubegrænset ansættelsesforhold, og som udfører samme eller tilsvarende arbejde, idet der tages hensyn til kvalifikationer og færdigheder, jf.
4. Hvis der ikke findes nogen sammenlignelig fastansat i samme virksomhed, og hvis der ikke foreligger en kollektiv overenskomst, der finder anvendelse, eller som i øvrigt regulerer spørgsmålet, anvendes til sammenligning de kollektive overenskomster, som sædvanligvis er gældende inden for vedkommende eller tilsvarende faglige område, jf.
5. Parterne er enige om, at der ikke er sammenlignelige fastansatte i Oplysningsforbundet, og at der ikke foreligger en kollektiv overenskomst, som finder anvendelse eller i øvrigt regulerer spørgsmålet. Parterne er endvidere enige om, at bedømmelsen af, om den overenskomst, som gælder for lærere i daghøjskoler, kan benyttes som grundlag for sammenligning, beror på, om den gælder "inden for vedkommende eller tilsvarende faglige område", jf.
5. Afgørende for, om en overenskomst må anses for at være "inden for vedkommende eller tilsvarende faglige område", må henset tillovens § 3, stk. 4, være, om de fastansatte lønmodtagere på overenskomstområdet og de tidsbegrænset ansatte lønmodtagere, der påstår sig forskelsbehandlet, reelt udfører samme eller tilsvarende arbejde under hensyn til kvalifikationer og færdigheder. Der skal således foretages en samlet bedømmelse af en række forhold, herunder karakteren af det arbejde, der udføres, de kvalifikationer, som kræves ved arbejdets udførelse, og de vilkår, som arbejdet udføres under. Undervisningsvirksomhed kan være af meget forskellig karakter. Den omstændighed, at lærerne i Oplysningsforbundet og lærerne i daghøjskoler underviser voksne, er ikke tilstrækkelig til, at den nævnte overenskomst skal anvendes som sammenligningsgrundlag efter
5 - som anført skallærerne i daghøjskoler og lærerne i Oplysningsforbundet reelt udføre arbejde af samme eller tilsvarende karakter. Landsretten har lagt til grund, at der med hensyn til undervisningsformål, målgruppe og undervisningsform mv. er en række væsentlige forskelle mellem arbejdet som lærer i Oplysningsforbundet og arbejdet som lærer i daghøjskoler. Højesteret er enig i denne vurdering, der - 13 - bestyrkes af Person 8's supplerende forklaring. Af denne forklaring fremgår bl.a., at de borgere, som henvises til Oplysningsforbundet, ikke er egnede til at deltage i aktiviteter i en daghøjskole, og at der er tale om "to helt forskellige verdener". Højesteret tiltræder på denne baggrund, at overenskomsten for lærere i daghøjskoler ikke kan anvendes som sammenligningsgrundlag efter
5, og at de tidsbegrænset ansatte lærere derfor ikke er blevet udsat for forskelsbehandling. Konklusion Højesteret stadfæster herefter dommen. Thi kendes for ret: Landsrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for Højesteret skal Uddannelsesforbundet som mandatar for Appellant 1 Appellant 2 , Appellant 7 Appellant 3 , , Appellant 8 Appellant 4 Appellant 5 Appellant 9 Appellant 10 Appellant 6 og Appellant 11 betale 150.000 kr. til Kofoeds Skoles Oplysningsforbund. De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a. --ooOoo-- Udskriftens rigtighed bekræftes. Højesteret, den
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.