DOM afsagt den
- oktober 2016 af Vestre Landsrets
- afdeling (dommerne Kirsten Thorup, Hanne Aagaard og Lone Drengsgaard (kst.) med domsmænd) i ankesag V.L. S–1221–16 Anklagemyndigheden mod Tiltalte født Dato 1 1946 (advokat Jytte Storgaard, Horsens) Retten i Horsens har den
- juni 2016 afsagt dom i
- instans (rettens nr. 44/2016). Påstande Tiltalte har påstået frifindelse. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse. Forklaring Tiltalte har for landsretten i det væsentlige forklaret som i
- instans. Tiltalte har supplerende forklaret, at han skulle have tænkt sig bedre om, inden han skrev det omhandlede opslag på facebook. Han har kun været inde på siden ”Nej til moskeer oprigtig” den ene gang. Han havde i nyhederne set noget om angrebet på Charlie Hebdo, og han var frustreret. Han skulle ikke have skrevet det. Han ved ikke noget om, hvilke angreb der havde været på moskeer. Han havde i nyhederne hørt noget om nogle skyderier -2- ved franske moskeer. Han går ud fra, at andre også kunne læse det opslag, han skrev. Han tænkte dog ikke over det, da han skrev det. Landsrettens begrundelse og resultat 5 voterende udtaler: Af de grunde, som byretten har anført, tiltræder vi også efter bevisførelsen for landsretten, at tiltalte er fundet skyldig som sket. 1 voterende udtaler: Jeg finder, at formuleringen af den omhandlede tekst, som tiltalte har skrevet, er så upræcis, at teksten ikke er tilstrækkelig konkretiseret til at indeholde en tilskyndelse til at begå en forbrydelse. Jeg stemmer derfor for at frifinde tiltalte. Der afsiges dom efter stemmeflertallet, hvorefter byrettens afgørelse af skyldsspørgsmålet stadfæstes. Det tiltrædes med samme begrundelse, som byretten har anført, at straffen er fastsat som sket. Landsretten stadfæster derfor dommen. T h i k e n d e s f o r r e t: Byrettens dom stadfæstes. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten. Kirsten Thorup Hanne Aagaard Lone Drengsgaard (kst.)
🔗 Til officiel kilde
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.