← Danmark

ECLI:DK:LYN:2022:BS0000003797 Dom

RETTEN I LYNGBY DOM afsagt den

  1. juni 2022 Sag BS-22476/2021-LYN Mandatar FAGFORENINGEN DANMARK for Sagsøger (advokat Lars Christen Gadgaard Komber) mod Sagsøgte (Kommune) (advokat Elsebeth Aaes-Jørgensen) Denne afgørelse er truffet af konstitueret Dommer. Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag, som retten har modtaget den
  2. juni 2021, vedrører spørgsmålet, hvorvidt sagsøger den
  3. april 2021 uberettiget blev bortvist fra sit arbejde ved Sagsøgte (Kommune), samt om en opsigelse i samme situation kunne anses som sagligt begrundet. Sagen drejer sig endvidere om, hvornår en bortvisning har virkning fra . Sagsøger har nedlagt påstand om, at Sagsøgte (Kommune) skal betale 472.618,30 kr. til Sagsøger med procesrente fra den
  4. juni
  5. Påstanden er opgjort sådan: Opsigelsesvarsel Løn i perioden 26.03.2021 – 31.03.2021 26,33 timer inklusive tillæg fratrukket april-lønnen kr. 4.880,00 / 2 Pension i perioden 26.03.2021 – 31.03.2021 Beløbet er fratrukket ved april-lønnen kr. 639,28 Løn i perioden 01.04.2021 – 31.10.2021 Svarende til 7 måneders løn inklusive gennemsnitligt tillæg kr. 222.762,40 Pension i perioden 01.04.2021 – 31.10.2021 Svarende til 7 måneders pension af kr. 3.892,33 kr. 27.246,31
  6. ferieuge i periode 26.03.2021 – 31.10.2021 Som opgjort af sagsøgte kr. 5.691,06 Feriepenge i perioden 26.03.2021 – 31.10.2021 12,5 % af løn og tillæg i perioden kr. 28.455,30 Fratrædelsesgodtgørelse - § 2a Svarende til 1 måneds løn, tillæg og pension tillagt
  7. ferieuge Kr.35.715,53 + kr. 873,26 Fratrædelsesgodtgørelse - § 2b Svarende til 4 måneders løn, tillæg og pension tillagt
  8. ferieuge Kr. 142.862,12 + kr. 3.493,04 I alt kr. 36.588,79 kr. 146.355,16 kr. 472.618,30 Sagsøgte (Kommune) har nedlagt påstand om frifindelse. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a. Forklaringer Der er afgivet partsforklaring af Sagsøger. Der er afgivet vidne-forklaringer af Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3, Vidne 4 og Vidne
  9. Parternes synspunkter Sagsøger har i sit påstandsdokument anført: ”… / 3 Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende: Ad retsfortabende passivitet Når en arbejdsgiver ønsker at bortvise en ansat, skal der efter praksis reageres prompte når arbejdsgiveren bliver bekendt med en forseelse. I den konkrete sag bliver Sagsøgte (Kommune) bekendt med episoden den
  10. marts
  11. De reagerer herefter ved at indkalde til tjenestelig samtale og sende høring om påtænkt bortvisning hhv. den
  12. og
  13. marts
  14. Sagsøger giver sit høringssvar den
  15. marts
  16. Herefter forholder Sagsøgte (Kommune) sig, øjensynligt uden grund, passiv frem til den
  17. april
  18. En sådan periode på over 2 uger vil efter praksis ikke opfylde kravet om prompte reaktion. Allerede af denne grund må bortvisningen ses som uberettiget. Ad bortvisning Hvis Retten finder, at der ikke er udvist retsfortabende passivitet, så gøres det gældende, at Sagsøger ikke groft har misligholdt sine ansættelsesretlige forpligtelser. Der er således ikke grundlag for at hæve ansættelsesforholdet ved en bortvisning. Det er Sagsøgte (Kommune), der har bevisbyrden for, at der er sket grov misligholdelse af ansættelsesforholdet. Denne bevisbyrde er ikke løftet. Sagsøger har dermed krav på erstatning for et opsigelses-varsel frem til opsigelse kunne være sket. Erstatningen for opsigelsesvars-let kan opgøres som ovenfor som løn og pension med tillæg af feriepenge. Ad tilbagevirkende kraft Den forvaltningsretlige afgørelse om bortvisning, der er truffet den
  19. april 2021, er af Sagsøgte (Kommune) tillagt tilbagevirkende kraft fra den
  20. marts
  21. Det er ikke muligt at tillægge en bortvisning tilbagevirkende kraft, idet den alene har virkning fra tidspunktet, hvor den bliver overbragt. En forudgående advarsel og/eller høringsperiode ændrer ikke på dette. Bortvisningen skal herfor anses som gældende fra den
  22. april
  23. Sagsøgers opsigelsesvarsel på 6 måneder til en måneds udgang skal således regnes fra denne dato. / 4 Ad manglende løn Skulle Retten finde, at bortvisningen den
  24. april 2021 var berettiget, så har Sagsøger fortsat krav på sædvanlig løn fra den
  25. marts 2021 til den
  26. april 2021, hvor bortvisningen bliver overbragt. Ad fratrædelsesgodtgørelse Idet bortvisningen må anses som uberettiget, så er Sagsøger grundet sin lange anciennitet også berettiget til en fratrædelsesgodtgørelse jf. Funktionærlovens § 2 a, stk. 2 svarende til 1 månedsløn. Denne godtgørelse kan opgøres som ovenfor som løn og pension. Ad usaglig opsigelse Det gøres ligeledes gældende, at Sagsøgte (Kommune) ud fra det beskrevne hændelsesforløb heller ikke sagligt ville kunne have opsagt Sagsøger. Såfremt det efter bevisførelsen må lægges til grund, at Sagsøger ved sin opførelse i en vis grad har misligholdt sit ansættelsesfor-hold, så har denne misligholdelse ikke haft en sådan grovhed, at en opsi-gelses kan anses som proportional. Sagsøger har dermed krav på en godtgørelse for usaglig opsigelse efter overenskomsten og Funktionærlovens § 2 b. Denne godtgørelse kan efter sagen omstændigheder passende fastsættes til 4 måneders løn. Det svarer til det ovenfor opgjorte beløb. Ad proportionel reaktion Sagsøger medgiver, at situationen med kollegaen den
  27. marts 2021 er beklagelig. Det var ikke hans intention at forulempe sin kol-lega, og han er ked af, at det er blevet opfattet sådan. Det er arbejdsgiverens pligt at sikre et godt arbejdsmiljø. Det er dermed også arbejdsgiverens pligt at skride ind, når der opstår denne type situationer. Arbejdsgiveren har i den henseende mulighed for at tage ansættelsesret-lige skridt og anvende sanktioner, der sikrer, at sådanne uhensigtsmæs-sige situationer ikke gentager sig. Disse ansættelsesretlige skridt og sanktioner skal dog være proportionelle og stå i et rimeligt forhold til formålet. I den konkrete situation ville en skriftlig advarsel til Sagsøger, have været tilstrækkelig. Dette specielt henset til Sagsøgers / 5 lange anciennitet ved Sagsøgte (Kommune), hvor han uden kritik har passet sit arbejde siden
  28. Bortvisning eller opsigelse var ikke en proportionel reaktion i den kon-krete situation. Ad opgørelse af godtgørelserne Henset til opgørelse af fratrædelsesgodtgørelserne efter Funktionærlovens § 2a og 2b, så gøres det gældende, at disse skal opgøres på baggrund af samtlige lønandele. Betaling af
  29. ferieuge er en fast påregnelig lønandel, der optjenes løbende.
  30. ferieuge udbetales årligt til den ansatte, såfremt opsparingen ikke er anvendt til frihed, og den ansatte ikke ønsker opsparingen overført til det efterfølgende år. Arbejdsgiveren kan ikke påtvinge den ansatte af anvende opsparingen til frihed.
  31. ferieuge udbetales til den ansatte ved ansættelsesforholdets ophør.
  32. ferieuge kan dermed ikke sidestilles med den i Ferieloven bestemte feriegodtgørelse, der ikke skal medregnes. Særligt i forhold til fratrædelsesgodtgørelse for usaglig afskedigelse, så er der i den relevante overenskomst O.18-64.41 hjemmel til at godtgørelsen fastsættes til et niveau svarende til det dobbelte af opsigelsesvarslet. Der er herfor, uanset om
  33. ferieuge skal indregnes ved opgørelsen, hjemmel til at kræve en godtgørelse på kr. 146.355,
  34. …” Sagsøgte (Kommune) har i sit påstandsdokument anført: ”… 3.1 Til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand gøres det overordnet gældende, at bortvisningen af sagsøger den
  35. april 2021 med virkning fra den
  36. marts 2021 var berettiget, hvorved bemærkes, at sagsøger tog et hårdt greb om nakken på kollegaen Vidne 2 og fastholdt sit greb i omkring 30 sekunder, før han gav slip, selvom Vidne 2 tre gange bad sagsøger om at stoppe, / 6 at en sådan adfærd over for en kollega udgør en væsentlig misligholdelse af de grundlæggende forpligtelser i ansættelsesforholdet, at en sådan adfærd endvidere er i strid med sagsøgtes politik om vold, trusler og chikane, at bortvisning af sagsøger derfor var en berettiget og proportional reaktion, hvortil endvidere kommer at sagsøger under den tjenstlige samtale pure afviste, at hans adfærd over for Vidne 2 havde været kritisabel, hvorfor en skriftlig ad-varsel allerede af den årsag ikke ville have tjent noget formål, samt at en advarsel i øvrigt ikke ville have været en tilstrækkelig sanktion, henset til den udviste adfærd og sagsøgers manglende erkendelse heraf. 3.1.1 I relation til sagens tidsmæssige forløb gøres det gældende, at ledelsen reagerede prompte, da den tirsdag den
  37. marts 2021 blev klar over den af Sagsøger udviste adfærd, idet Sagsøger dels blev fritaget for tjeneste allerede samme dag, li-gesom tjenstlig samtale blev afholdt torsdag den
  38. marts 2021, hvorefter partshøring om påtænkt bortvisning blev afsendt den føl-gende dag – fredag den
  39. marts 2021, at sagsøgte herefter på sagsøgers begæring udsatte den oprindeligt fastsatte partshøringsfrist, at sagsøgte ydermere efter gennemgang af sagsøgers høringssvar ved fornyet samtale med Vidne 2 søgte hændelsesforløbet belyst på ny, at denne samtale med Vidne 2 blev gennemført på Vidne 2's første arbejdsdag efter udløbet af partshøringsfristen, at sagsøger siden gennemførelsen af den tjenstlige samtale og det umiddelbart herefter modtagne partshøringsbrev var bekendt med, at sagsøgtes umiddelbare opfattelse var, at den af sagsøger udviste adfærd berettigede til en bortvisning, at sagsøger derfor i hvert fald fra dette tidspunkt måtte være klar over, at sagsøgte så på sagen med betydelig alvor, og / 7 at der derfor heller ikke er grundlag for at anse adgangen til bortvis-ning for fortabt som følge af passivitet. 3.1.2 I relation til spørgsmålet om, hvornår bortvisningen kan tillægges virkning fra gøres det gældende, at den bortvisningsbegrundende adfærd blev udvist af sagsøger den
  40. marts 2021, at sagsøger ikke leverede nogen arbejdsydelse til sagsøgte fra og med den
  41. marts 2021, hvor han blev fritaget for tjeneste, og dermed heller ikke i perioden fra den
  42. marts 2021, hvor sagsøgte har tillagt bortvisningen retsvirkning fra, og at der således ikke i den situation er noget til hinder for, at konsekvenserne af bortvisningen den
  43. april 2021 regnes fra høringstidspunktet, jf. UfR 2018.3294 V (anket ved UfR 2019.3878 H). 3.1.3 Det gøres på den baggrund samlet set principalt gældende, at bortvisningen af Sagsøger var berettiget, og at sagsøgte derfor må frifindes. 3.2 Såfremt retten måtte komme til det resultat, at bortvisningen ikke var berettiget, gøres det til støtte for den nedlagte subsidiære påstand gældende, at bortvisningen i hvert fald vil kunne tillægges virkning fra den
  44. april 2021, at den af sagsøger udviste adfærd utvivlsomt ville have kunnet begrunde en saglig opsigelse, hvorfor der under ingen omstændighe-der er grundlag for tilkendelse af godtgørelse for urimelig afskedi-gelse, subsidiært at en eventuel godtgørelse alene kan udgøre et mindre, rent symbolsk, beløb. 3.2.1 I relation til den beløbsmæssige opgørelse af en eventuel godtgørelse i henhold til funktionærlovens §§ 2 a og 2 b gøres det gældende, / 8 at der ikke er grundlag for at lade
  45. ferieuge indgå i den månedsløn, der danner grundlag for udmålingen af den ansættelsesretlige godtgørelse, at
  46. ferieuge er en overenskomstbaseret rettighed, og det er derfor overenskomstparternes fælles forståelse af denne rettighed, der er afgørende for, om værdien heraf kan kapitaliseres og indgå i beregningen af den månedsløn, der danner grundlag for et eventuelt ansættelsesretligt godtgørelseskrav, at de overenskomstbærende organisationer i en række andre afskedigelsessager ikke har medtaget 6 ferieuge i beregningsgrundlaget, og at såfremt der mellem overenskomstparterne måtte være uenighed om dette spørgsmål, vil en sådan uenighed om fortolkningen af denne overenskomstbaserede rettighed skulle afgøres ved faglig voldgift – ikke ved de ordinære domstole. …” Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen. Rettens begrundelse og resultat På baggrund af oplysningerne i sagen, herunder de detaljerede og troværdige forklaringer fra Vidne 2 og Vidne 3, finder retten det bevist, at Sagsøger den
  47. marts 2021 tog hårdt fat i nakken på Vidne 2 og fastholdt grebet sådan, at hun havde svært ved at tale og at få vejret, trods hun flere gange bad ham give slip, samt at han fastholdt grebet i omkring 30 sekun-der. Det kan endvidere lægges til grund, at både Sagsøger og Vidne 2 var tilknyttet Hus på Botilbud, og at de jævnligt havde haft vagter sammen. Det er derudover bevist, at Sagsøger under efterfølgende tjenstlig samtale bagatelliserede forholdet, idet han først forklarede, at han ikke havde rørt Vidne 2, og da han fik af vide, at der var et vidne, at han havde rørt Vidne 2, men at det var venligt ment. Retten finder, at Sagsøgers handlinger udgør en sådan væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet, at dette giver grundlag for at bortvise Sagsøger fra arbejdspladsen. Det fremgår af sagen, at Sagsøgte (Kommune) samme dag som kommunen fik kendskab til forholdet hjemsendte Sagsøger med den begrundelse, at der var indledt en sag vedrørende bortvisning. Sagsøgte (Kommune) / 9 har således ageret straks, da man blev opmærksom på forholdet, og den tid, der forløb med undersøgelse af sagen i Sagsøgte (Kommune), er primært begrundet i, at Sagsøgers repræsentant anmodede om forlængelse af høringsfristen, og at Sagsøger bestred handlingsforløbet, hvilket gav anledning til yderligere undersøgelser. Retten finder på den baggrund, at Sagsøgte (Kommune) ikke har fortabt muligheden for at bortvise Sagsøger grundet passivitet. Misligholdelsen er sket den
  48. marts 2021, men der skete først hjemsendelse af Sagsøger den
  49. marts 2021, hvor Sagsøgte (Kommune) blev bekendt med forholdet. Hjemsendelse blev fulgt op af tjenstlig samtale den
  50. marts 2021 samt høringsbrev af
  51. marts 2021, hvori det var anført, at Sagsøgte (Kommune) havde til hensigt at bortvise med virkning fra brevets dato. Sagsøger anmodede om udsættelse af svarfristen, hvilket blev bevilget, idet fristen blev udsat til
  52. april
  53. På baggrund af Sagsøgers indsigelser blev der foretaget yderligere undersøgelser og den
  54. april 2021 blev bortvisningen fremsendt til Sagsøger. Retten finder på den baggrund, at bortvisningen som anført af Sagsøgte (Kommune) i hvert fald kan have virkning fra høringsbrevet af
  55. marts 2021, hvor høringsbrevet vedrørende bortvisning blev afleveret til Sagsøger. Retten træffer derfor afgørelse i overensstemmelse med Sagsøgte (Kommune)s frifindelsespåstand. Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 45.000 kr. Det er for afgørelsen lagt til grund, at Sagsøgte (Kommune) er momsregistreret. THI KENDES FOR RET: Sagsøgte (Kommune) frifindes. Fagforeningen Danmark skal inden 14 dage som mandatar for Sagsøger betale sagsomkostninger med 45.000 kr. til Sagsøgte (Kommune). Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a. / / 2 / Publiceret til portalen d. 07-06-2022 kl. 12:00 Modtagere: Sagsøger, Advokat Lars Christen Gadgaard Komber, Sagsøgte (Kommune), Mandatar FAGFORENINGEN DANMARK, Advokat (H) Elsebeth AaesJørgensen /

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.