ECLI:DK:VLR:2022:SS0000000372 HistoriskDokument

Vestre Landsret holdt den

1. november 2012 kl. 9.00 mode på tingstedet i Viborg. Som dommere ftingerede landsdommeme Kirsten Thorup, Bjerg Hansen og Dorthe Laursen (kst.). V.L. 5—2368-12 Anklagemyndigheden mod Sigtede fødtden Dato Yderligere fremlagte bilag: — Brev af
2. november 2012 fra Statsadvokaten for Midt-, Vest- og Sydostjylland vedlagt udtalelse af
3. november 2012 fra Midt- og Vestjyllands Politi — Brev af2l. november2012 fra advokat Kjeld Skov. Sagens øvrige bilag var til stede. Af udtalelsen af
4. november 2012 fra Midt- og Vestjyllands Politi fremgår bl.a. følgende: Politiet har ved standsningen af køretøjet ikke i alle tilfælde mulighed for at konstatere, hvorvidt der er grundlag for beslaglæggelse eller politiet er ikke i situationen opmærksom på, at beslaglæggelse skal ske. Det opdages derfor i nogen tilfælde først på et senere tidspunkt, som det er tilfældet i nærvæ rende sag. Der opstår derfor nogen gange behov for efterfølgende beslag læggelse. De første gange denne situation opstod, anmodede Midt- og Vestjyllands politi byretten om forudgående kendelse om beslaglæggelse. Byretten (i Holstebro) meddelte, at retten ville afholde retsmøde med indkaldelse af sig tede, således at denne kunne få lejlighed til at udtale sig om politiets begæ ring om beslaglæggelseskendelse. En sådan fremgangsmåde ville efter politiets opfattelse forspilde øjemedet, idet sigtede med kendskab til politiets beslaglæggelsesbegæring ville få lej lighed til at skulle eller afihænde køretøjet, inden beslaglæggelse kunne finde sted. Midt- og Vestjyllands Politi har derfor siden da i disse tilfælde anvendt -7- den fremgangsmåde, at beslaglægge køretøjet efter retsplejelovens § 806, stk. 3, og derefter indbringe beslaglæggelsen for retten såfremt sigtede an moder om det. Derved Er sigtede lejlighed til at udtale sig om beslaglæg gelsen uden risiko for at formålet med beslaglæggelsen forspildes. Denne fremgangsmåde er anvendt adskillige gange også i sager kæret til landsretten, uden det har givet anledning til bemærkninger. Det bemærkes dog, at byretten (i Viborg) nu har tilkendegivet, at man vil atholde retsmøde vedrørende beslaglæggelse uden indkaldelse af sigtede. Midt- og Vestjyllands politi vil derfor forsøgsvis ændre praksis, således, at kendelse som udgangspunkt indhentes før beslaglæggelse. — — Statsadvokaten har i sin udtalelse af
5. november2012 henholdt sig til politiets udtalelse og i øvrigt bemærket, at betingelserne for obligatorisk konfiskation afkøretøjerne efter færdselslovens § 133 a, stk. 4, er opfyldt. Allerede som følge heraf kan der ske beslaglæg gelse afkøretøjerne efter retsplejelovens § 802, stk.
6. Spørgsmålet, om betingelserne i § 806, stk. 3, er opfyldt i den konkrete situation, bør derfor ikke føre til, at beslaglæggelsen ikke opretholdes, jf. TfK 2012.
7. Landsretten afsagde K en d el se: Efter retsplejelovens § 806, stk. 2, træffes afgørelse om beslaglæggelse ved retskendelse. Politiet kan alene træffe beslutning om beslaglæggelse uden at afvente retskendelse, hvis indgrebets øjemed ellers ville forspildes, jf § 806, stk. 3,
8. punktum. Hvis politiet har truf fet en sådan beslutning, skal politiet efter anmodning forelægge sagen for retten i overens stemmelse med § 806, stk. 3,
9. punktum. I forbindelse med rettens stillingtagen til, om politiets beslaglæggelse kan godkendes, skal der gives den, mod hvem indgrebet retter sig, lejlighed til at udtale sig i overensstemmelse med § 806, stk.
10. Om adgangen til kontradiktion i forbindelse med rettens stillingtagen til politiets anmod ning om retskendelse i medfør af § 806, stk. 2, blev det i Strafferetsplejeudvalgets betænk ning nr. 1223/1991, side 43 og 47, foreslået, at der skulle være en generel regel om kontra- -3- diktion, idet der i den foreslåede bestemmelse til retsplejelovens § 7481 stk. I,
11. punktum, om undladelse af underretning af sigtede ikke var nogen henvisning til kapitel
12. I det lovforslag om ændring afretsplejeloven, hvor bla. reglerne om beslaglæggelse blev foreslået ændret, og som blev fremsat afjustitsministeren den
13. oktober 1998 ([41 — Fol ketingstidende 1998/99, tillæg A, side 84 1-842), anførte Justitsministeriet om underretning af sigtede om retsrnøder i forbindelse med bl.a. beslaglæggelse følgende: “2.3.
14. Underretning af sigtede om retsmoder Efter den gældende bestemmelse i retsplejelovens § 748, stk. 1,
15. pkt., skal sigtede ikke underrettes om retsmoder. der afholdes med henblik på at opnå rettens forudgående kendelse om bl.a. edition eller beslaglæggelse efter retsplejelovens kapitel 75 b. dvs. beslaglæggelse med henblik på sikring af bevismidler. konfiskation eller vindikation (udlevering til den retmæssige ejer). Begrundelsen for denne bestemmelse er. at formålet med indgrebet ofte vil forspildes. hvis sigtede fik kendskab hertil, for beslaglæggelsen er besluttet. Strafferetsplejeudvalget har i sit lovudkast alene foreslået en konsekvensændring af 748 som følge af den ændrede placering af reglerne om beslag læggelse og edition, således at henvisningen til kapitel 75 b ændres til en henvisning til §
16. stk. I og
17. §
18. stk. I. angår efter udvalgets lovud kast beslaglæggelse hos en mistænkt med henblik på sikring afbevismidler eller konfiskation. §
19. stk. 3, angår beslaglæggelse af en tiltalts hele for mue eller en del af denne (forniuebeslag), hvis denne har unddraget sig vi dere forfoigning i sagen. Under høringen over betænkningen har anklagemyndigheden peget på, at der efter gældende ret heller ikke er pligt til underretning om retsmoder. der afholdes med henblik på at opnå rettens forudgående kendelse om beslag læggelse hos tredjemand eller om edition. jf. nu de foreslåede bestemmelser i retsplejelovens §* 803 og
20. Anklagemyndigheden har endvidere peget på, at der som en ændring i forhold til gældende ret er behov for at kun ne undlade underretning af sigtede om retsmoder, der afholdes med henblik på at opnå rettens forudgående kendelse om beslaglæggelse til sikring af krav på sagsomkostninger, boder og erstatningskrav,jf. den foreslåede be stemmelse i retsplejelovens § 802, stk.
21. Justitsministeriet er enig i, at underretning også i disse tilfælde vil være eg net til at modvirke sagens opklaring eller gennemførelsen afbeslaglæggel sen. Det foreslås derfor, at underretning kan undlades, uanset hvilken form for beslaglæggelse eller edition retsmødet angår. — — Lovforslaget blev vedtaget af Folketinget ved lov nr. 229 af2l. april
22. I overensstemmelse hermed lægges det til grund, at der ikke skal underretning til den, mod hvem indgrebet retter sig, inden retten træffer afgørelse om beslaglæggelse efter § 806, stk. 2,jf. herved § 748, stk. 1,
23. punktum. -4- Da der således ikke forud for byrettens stillingtagen til anmodning om beslaglæggelse, jf. retsplejelovens § 806, stk. I og 2, skulle ske underretning af Sigtede , og da der efter det oplyste heller ikke i øvrigt foreligger oplysninger om, at indgrebets øjemed ville forspildes, hvis retskendelse skulle afrentes, finder landsretten det ikke godtgjort, at beslaglæggelsen har kunnet ske uden forudgående retskendelse. Af de grunde, som byretten har anført, og idet det, som kærende har anført for landsretten, ikke kan føre til andet resultat, tiltræder landsretten, at de materielle betingelser for beslag læggelse af køretøjerne er opfyldt,jf. retsplejelovens § 802, stk. 1, og færdselslovens § 133 a, stk.
24. Det tiltrædes herefter, at der er sket beslaglæggelse, dog således at beslaglæggelsen ikke burde være sket uden forudgående retskendelse. Thi bestemmes: Byrettens kendelse om beslaglæggelse af en motorcykel Honda CB 900 med Reg.nr. 1 og en lastbil Mercedes Benz med Reg.nr. 2 stadfæstes. Beslaglæggelsen skulle ikke være sket uden forudgående retskendelse. Sagen sluttet. Kirsten Thorup Udskbften udstedes uden betaling. Udskriflens rigtighed bekræftes. Vestre Landsret, Viborg den
25. november 2012