ECLI:DK:OLR:2022:BS0000000311 Sag om, hvorvidt sagsbehandlingen af den respektive sag kan gå om

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG DOM Afsagt den

1. marts 2007 aføstre Landsrets
2. afdeling (landsdommeme Vagn Joensen, Steen Mejer Hansen og Søren Hafstrøm (kstj).
3. afd. nr. W34&06: Part 1 1) (advokat Anders Christian Jensen, besk.) Part 2 2) (advokat Anders Christian Jensen, besk.) mod Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration (Kammeradvokaten v/advokat Lene Damkjær Christensen) Under denne sag, som er anlagt den 3 i januar 2006 har sagsøgeme, . og Part 2 Part 1 , nedlagt påstand om, at sagsøgte, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations, afgørelse af
4. juli 2005 ophæves og sagen hjemvises til fornyet behandling. Sagsøgte har påstået frifindelse. Sagsfremstilling: -2- Part 1 Sagsøger 1, , der er irakisk statsborger og født i 1935, er Part 2 mor til sagsøger 2, , der ligeledes er irakisk statsborger og siden den
5. december 2000 har opholdt sig i Danmark, hvor han er meddelt ophoidstilla delse som de facto flygtning. I forbindelse med udfyldelsen af et asylansøgningsskema den I I januar 2001 oplyste . Part 2 blandt andet: Jeg er en mand, som forsørger min mor, min mor er oppe i årene, hun har ikke andre der kan hjælpe hende, derfor gørjeg hvadjeg kan for at hjælpe min mor og ikke myndighederne. Af en udtalelse af
6. september 2001 fra Klinisk Psykologisk Afdeling på Odense Univer sitetshospital fremgår blandt andet: Part 2 er enebarn. Hans far døde, da han var 2 år gammel. Han beskriver et nærmest symbiotisk forhold til sin mor, som han, sammen med sin kone og 3 bom, har boet hos. Part 2 har siden den
7. april 1995 været gift med , med hvem han nu har 4 børn. Vidne 1 Vidne 1 ansøgte i juni måned 2002 i Amman, Jordan, om opholdstilladelse i Danmark med henblik på familiesammenfønng for sig og de dengang tre fællesbøm. Hun blev meddelt opholdstilladelse i marts 2003 og indrejste herefter til Danmark fra Damaskus, Syrien, hvor hun havde ophold. Part 1 ansøgte den
8. maj 2003 i Damaskus, Syrien, om op- hoidstilladelse i Danmark med henblik på “Family Reunification to son” Den I
9. august 2004 meddelte Udlændingestyrelsen Part 1 afslag på hendes ansøgning om opholdstilladelse i Danmark. Af afgørelsen fremgår blandt andet: Afgorelse UdIændingestyrelsen kan ikke give dig opholdstilladelse, da det efter styrelsens vur dering ikke foreligger oplysninger om sådanne ganske særlige forhold, at der er grundlag for at meddele dig opholdstilladelse. Afgørelsen er truffet i medfør af udlændingelovens § 9 c, stk. I. Begrundelse Styrelsen har efter en gennemgang af sagen ikke fundet, at der foreligger oplysninger om sådanne ganske særlige forhold, at der er grundlag for at meddele dig opholdstil ladelse efter § 9 c, stk. i. Styrelsen har herved lagt vægt på, at Part 2 fik ophoidstilla delse allerede i september 2001 og du først indgav ansøgning om opholdstilladelse i , maj
10. Det forhold, at Part 2 har støttet dig økonomisk med 300 US dollar om måneden, finder styrelsen ikke kan føre til en anden afgørelse. Styrelsen finder ej heller det forhold, at du ifølge den vedlagte lægeerklæring har be hov for en operation af din ryg, kan ikke føre til en ændret vurdering af sagen.’ Styrelsen finder således ikke på baggrund af de fremlagte heibredsoplysninger, at du lider af en så alvorlig sygdom, at det vil være humanitært uforsvarligt ikke at medde le dig opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9C, stk. i. Styrelsen har ved afgørelsen ikke taget stilling til, hvorvidt de øvrige betingelser for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingeloven § 9C, stk. , er opfyldt. Udlændingestyrelsens afgørelse blev påklaget til Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Af ministeriets afgørelse af
11. juli 2005 sendt til sagsøgemes daværende advokat fremgår blandt andet: Ministeriet finder ikke grundlag for at ændre Udlændingestyrelsens afgørelse. Deres klient kan således ikke gives opholdstilladelse i Danmark, da der ikke foreligger gan ske særlige grunde. Retsregler Efter udlændingelovens § 9 c, stk. , I pkt., kan der efter ansøgning gives opho1ds. . tilladelse til en udlænding, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til fami1i ens enhed, taler derfor. Af bemærkningerne til udlændingelovens § 9 c, stk. 1, I pkt. (lovforslag nr. L i 52 . fremsat den
12. februar 2002, side 65-66) er nævnt følgende eksempler på situatio. ner, hvor der vil kunne gives opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9c, stk. 1,
13. pkt.: ‘1Det drejer sig navnlig om tilfælde, hvor familiesammenføring ikke er mulig efter de gæl dende bestemmelser i udlændingelovens § 9, stk. , men hvor det som følge afDanmarks in ternationale forpligtelser herunder navnlig Den Europæiske Menneskerettighedskonvention — artikel 8 .-- er nødvendigt at tillade familiesammenføring. Efter gældende praksis kan der endvidere i andre ganske særlige tilfælde efter en helt konkret vurdering meddeles tilladelse til familiesammenføring i tilfælde, hvor familiesammenfønng ikke er mulig efter de gældende bestemmelser i udlændingelovens § 9, stk. i. Der kan på denne baggrund feks. meddeles opholdstilladelse i helt undtagelsesvise tilfælde, hvor der er tale om en forælder over 60 år til en herboende indvandrer, eller hvor der er tale om en ægtefælle til en herboende indvandrer, som ikke har haft tidsubegrænset ophoidstilla deIse i mere end de sidste tre år, feks. hvor den herboende har opholdstilladelse som udsendelseshindret. ... Der kan endvidere f.eks. meddeles opholdstilladelse i tilfælde, hvor en handicappet udlæn ding over 18 år risikerer at blive efterladt alene i hjemlandet, fordi resten af familien har fået opholdstilladelse her i landet, og den pågældende har været afhængig af familiens pleje og forsørgelse, eller hvor der er tale om et særligt kvalificeret søskendeforhold normalt i form af, at en væsentlig ældre herboende søskende i en årrække forinden indrejsen i Danmark har fungeret som forælder og forsørger for en mindreång søskende.” Det er en forudsætning for anvendelsen af § 9 c, stk. I, i pkt. i forbindelse med op . hoidstilladelse som følge af familiemæssig eller lignende tilknytning, at tilknytnin gen går ud over, hvad selve slægtsforholdet normalt medfører, og at der kan anføres vægtige grunde for, at ansøgeren skal optages i den herboendes husstand. Afgørelsen heraf beror på en skønsmæssig præget vurdering, og opholdstilladelse gives efter praksis kun, når der foreligger ganske særlige omstændigheder. Udlændingelovens § 9 c, stk. i i pkt. vil herudover for eksempel kunne finde an , . vendelse, hvis der er tale om en udlænding, som er født i Danmark og tidligere har haft et langvarigt ophold her i landet, eller såfremt der foreligger væsentlige hel bredsmæssige eller humanitære omstændigheder, der gør, at der bør gives ophoidstil ladelse her i landet. Det forhold, at en ansøger ikke opfylder betingelserne i udlændingelovens § 9, stk. i, kan ikke i sig selv begrunde, at der gives opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, I pkt. . faktiske omstændigheder afbetydningfor sagens afgørelse Vurdering Ministeriet finder, at Deres klient ikke kan gives opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 c, stk. , i pkt. . Ministeriet har herved lagt vægt på, at der ikke ses at foreligger en helt særlig tilbytning mellem Deres klient og Deres khents søn, der ligger udover, hvad der følger af slægtskabet i sig selv. Ministeriet har herved lagt vægt på, at Deres klients søn indrejste i Danmark den i
14. december 2000, at han fik opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, den
15. september 200!, og at Deres klient først den
16. maj 2003 indgav ansøgning om opholdstilladelse i Danmark. Det er indgået i grundlaget for ministeriets afgørelse, at Deres klient ikke har andre børn end sin herboende søn, at Deres klients ægtefælle er død, og at Deres klients søn hver måned sender penge til Deres klient og har telefonisk kontakt til hende. Ministe net finder imidlertid ikke, at dette kan føre til et andet udfald af sagen, da ministeriet ikke derved finder, at der foreligger en helt særlig tilknytning mellem Deres klient og hendes herboende søn, der ligger udover, hvad der følger af slægtskabet i sig selv. Ministeriet finder, at der ikke i øvrigt foreligger oplysninger om Deres klients personlige forhold, herunder heibredsmæssige forhold, der kan begrunde, at Deres klient gives opholdstilladelse. Det er indgået i grundlaget for ministeriets afgørelse, at Deres klient har for højt blodtryk, at hun er plaget af gigt, og at hun har problemer med sin ryg, som hun skal opereres for. Ministeriet finder ligeledes ikke, at dette kan føre til et andet udfald af sagen, da der ikke er fremlagt dokumentation for, at Deres klient lider af en alvorlig sygdom eller handicap, som kan begrunde opholdstilladelse efter bestemmelsen. Forklaringer: Der er i landsretten afgivet forklaring af Part 2 og Vidne 1 . Part 2 har forklaret, at han og hans mor indtil hans flugt fra Irak altid har boet sammen. Indtil 1993 levede de som beduiner og holdt fir, som de levede af at sælge. Han mor blev gammel og kunne ikke magte arbejdet med fårene mere. I I 993 flyttede de derfor ind i et hus, som han selv havde opført, i byen Al-Nasirieh i provinsen Hay Arido. I I 995 blev han gift, og hans kone flyttede ind hos ham og moderen. Han og konen fik indtil hans flugt 3 børn. Han forsørgede sin familie og sin mor ved at sælge tøj på et marked. Efter at han var kommet til Danmark, sendte han penge til sin familie. Hans kone flyttede først fra Irak til Amman og søgte om familiesammenføring, og tog derefter videre til Damaskus. Hans mor blev tilbage i huset, idet hun havde vanskeligt ved at kom-. me ud af Irak, da hun ikke kunne få et pas. I 2003 kom hans mor til Syrien, hvor hun boede sammen med hans kone og børn i en lejlighed indtil deres afrejse til Danmark. Han sender stadig penge til sin mor. Han har forsørget sin mor, siden han fik arbejde, og han har pligt til at forsørge hende. Han mener, at hans mor kom til Syrien i januar 2003, så der er mulig-. vis en oversættelsesfejl i erklæringen fra “The Council of Iraqi Tribes”. Hans kone og børn kom til Jordan omkring maj 2002, men det tog flere måneder, før hans mor kunne rejse efter dem. Han er sikker på, at hans mor kom til Syrien, før hans kone og børn rejste til Damnark. Vidne 1 har forklaret, at hun blev gift med Part 2 i
17. De boede sammen i Al-Nasirieh. Hendes mand boede i sit hus sammen med sin mor, da hun flyttede ind. Hendes svigermor havde ikke længere arbejde, men havde tidligere passet fk Hun havde ikke selv arbejde. Hendes mand flygtede i 2000, fordi han havde problemer med politiet. Hun blev boende i huset med sine børn og sin svigermor. Da hendes mand nåede til Danmark, begyndte han at sende penge til dem. Hun havde svært ved at få pas til sig selv og børnene, men fik det til sidst og rejste til Jordan i maj
18. Hun søgte familiesammenføring fra Amman og rejste til Damaskus i juli 2002, da hun havde fået en lejlighed der. Hendes svigermor blev boende alene i hak, men nogle naboer hjalp hende. Det var svært for hendes svigermor at f pas. Til sidst lykkedes det hendes svigermor at komme til Syrien via grænsen mod det nordlige hak. Vidnet kom til Danmark den
19. marts
20. Hun mener, at hendes svigermor kom til Syrien 8 måneder efter hende. De boede kun sammen i Damaskus i et kortere stykke tid. Sagsogerne har i det væsentligste procederet sagen i overensstemmelse med følgende anbringender anført i sagsøgemes påstandsdokument af
21. januar 2007: Anbringender: Lovgrundlaget: Sagforholdet er korrekt af sagsøgte henført til udlændingelovens § 9e, stk. i Det er også korrekt af sagsøgte anført, at bestemmelsen viderefører den ældre § 9, stk. 2, nr.
22. . Den afgørende betingelse er efter om der foreligger en nær familiemæssig eller lignende tilknytning til en i Danmark fastboende person. Det er et retsligt spørgsmål, hvad der skal forstås ved “nær familiemæssig eller lignende tilknytning til en i Danmark fastboende person”. Det er såle des undergivet domstolenes prøvelse, både i henseende til den generelle forståelse og i henseende til om de forhold, som konkret foreligger i sagen, kan henføres hertil,jf. U2006.1149H. Efter bevisførelsen for landsretten skal det i sagen lægges til grund, at part I gennem længere tid har boet i husstand med part
23. Først således at part 2 i hans barndom og ungdom boende hos part i Dernæst således, at part I da part 2 fik arbejde og senere blev gift, boede i part 2’s husstand og der fik forsørgelse. Part I deltog selvsagt i arbejdet med at passe børn og hushold . , -8ning Dette fortsatte efter part 2’s flugt til Danmark i december
24. Part 1, hustruen og de 3 børn flygtede til Syrien og samlevede der, som en fælles husstand. Der foreligger herefter den højst tænkelige grad afnær familiemæssig til knytning. Det er uklart efter afgørelsen, om sagsøgte har lagt til grund, at der er nær familiemæssig tilknytning mellem mor og søn. I begrundelsen nævnes ale ne, at sønnen indrejste i Danmark den 15.12.2000, og at moderen først den 28.05.2003 indgav ansøgning om opholdstilladelse. Imidlertid anfører sagsøgte i processkrifi A, at part I ikke opfylder kriteriet om “nær familiemæs sig eller lignende tilknytning”. Sagsøgte har således lagt en forkert retsanvendelse til grund. Spørgsmålet er afvæsentlig betydning. Derfor skal afgørelsen ophæves og sagen hjemvises. Retten til et familieliv, artikel
25. Det gøres gældende, at der foreligger et familieliv, der er omfattet af artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettig hedskonvention. Det følger af, at sagsøgeme er nært beslægtede, at de i lang tid har levet i samme husstand og at part 2 forsørger part i. Gennem afslaget krænker Danmark sin forpligtelse, da familielivet kun kan udfoldes i Danmark det af sagsøgte givne afslag indebærer således, at fami ilen for stedse må leve splittet. Det fælles hjemland er frak. Sønnen er anerkendt som flygtning derfra og vil alene kunne sendes tilbage til Trak, såfremt der foreligger de i 5 i -konventionen nævnte ophørsgrunde. Det er langt fra at være tilfældet. Syrien er ikke en mulighed, da ingen af sagsøgeme har eller kan få opholdsret i dette land. 7, Sagsøgte har i det væsentligste procederet sagen i overensstemmelse med følgende anbrin gender anført i sagsøgtes påstandsdokument af
26. januar 2007: 7’ Til støtte for påstanden om frifindelse gøres det gældende, at Integrations ministeriets afgørelse af
27. juli 2005, som stadfæstede Udlændingestyrel sens (nu Udlændingeservices) afgørelse af i
28. august 2004, om afslag på opholdstilladelse er lovlig, korrekt og har hjemmel i udlændingelovens § 9 c, stk. ligesom Ïntegrationsministeriets afgørelse er i overensstemmelse med retspraksis og administrativ praksis. , Videre gøres det gældende, at de faktiske oplysninger, som ministeriet har lagt til grund for afgørelsen af
29. juli 2005 er korrekte og i overensstem melse med de oplysninger, som sagsøgeme har oplyst i Udlændingestyrel sens spørgeskema. Endelig gøres det gældende, at Integrationsministenets praksis er i overensstemmelse med EMRK artikel 8, og at Iandsrettens prøvelse ikke omfatter en prøvelse af selve det administrative skøn. Ad udlændingelovens § 9 c, stk. I. Udlændingelovens § 9 c, stk. i , er en fakultativ besteimnelse, dvs. en be stemmelse, som alene finder anvendelse, hvis myndighederne efter en kon kret og individuel vurdering finder, at betingelserne i henhold til praksis er opfyldt. Dette indebærer, at forvaitningsmyndigheden har et vidt skøn ved den konkrete vurdering. Formålet med § 9 c, stk. i , er at give opholdstilladelse til udlændinge, der ikke kan få familiesammenfønng efter § 9, stk. i, og hvor der foreligger ganske særlige omstændigheder. Bestemmelsens formål skal for det første bedømmes i lyset af, at der siden gennemførelsen af udlændingeloven i 1983 har været et indvandringsstop i Danmark, og bestemmelserne om fakultative ophoidstilladelser er derfor undtagelser til hovedreglen om, at udlændinge ikke kan få opholdstilladelse i Danmark. Dette indebærer, at bestemmelserne skal fortolkes snævert og indskrænkende, og at den ikke kan undergives nogen form for dynamisk fortoikning. For det andet skal formålet bedømmes i lyset af, at bestemmelserne om fa kultativ opholdstilladelse efter deres ordlyd og placering i udlændingeloven er givet et indhold, der indebærer, at Integrationsministeriet har den fulde skønsmæssige beføjelse til konkret og individuelt at vurdere, hvorvidt be tingelseme for opholdstilladelse efter den dagældende udlændingelovs § 9 c, stk. 1, er opfyldt. For det tredje skal formålet bedømmes i lyset af, at bestemmelsen i den dagældende udlændingelovs § 9, stk. 2, nr. i , var tiltænkt et snævert anven delsesområde. Dette kan udledes af forarbejdeme og bestemmelsens place-. ring efter den dagældende § 9, stk. I , som giver retskrav på familiesammen føring. Herved har lovgiver ved selve lovens opbygning og systematik defineret, at der uden for de tilfælde, der er nævnt § 9 c, stk. 1 , skal foreligge ganske særlige omstændigheder, før der kan meddeles opholdstilladelse. Ad Integrationsministeriets praksis efter § 9 c, stk. 1F det gøres gældende, at Integrationsministeriets afgørelse er i overensstem melse med den mangeårige administrative praksis, der er udviklet på baggrund afden tidligere bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. I. Ministeriets praksis baserer sig på de nævnte fortolkningsbidrag, navnlig bvens forarbejder, ordlyd og systematik. Hovedanvendelsesområdet for § 9 c, stk. , er i henhold til praksis adoptions- og plejeforhold. Integrationsministeriets fortoikning og anvendelse af bestemmelsen er be handlet i Højesterets dom i UfR 1996, side 529 H, hvorafdet fremgår, at Folketingets Ombudsmand kunne tiltræde, udlændingemyndighedemes for- - 10- tolkning og anvendelse afbestemmelsen, og at Højesteret ikke fandt grundlag for at kritisere Integrationsministeriets fortoikning og anvendelse afbe stemmelsen. Afgørende efter Integrationsministeriets praksis er alene, hvorvidt der består en sådan nær familiemæssig tilknytning, som går ud over, hvad selve slægtskabet normalt medfører, og hvorvidt der foreligger særligt vægtige grunde for, at ansøgeren skal optages i den herboendes husstand. Anvendelsen af kriteriet “ganske særlige omstændigheder” forudsætter, at den pågældende situation har karakter afat være et absolut undtagelsestil fælde, hvilket da også er udtrykkeligt angivet i forarbejdeme til bestemmel sen. Ad den konkrete subsumption Det gøres gældende, at sagsøgte med rette har foretaget en vurdering af, hvorvidt sagsøger 1 var omfattet afbestemmelsen i udlændingelovens § 9 e, stk. i og at sagsøgte med rette har fundet, at betingelserne for at meddele opholdstilladelse ikke var opfyldt. , Sagsøgte har således i afgørelsen af
30. juli 2005 udtrykkeligt redegjort for de tilfælde, hvor der kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. i og udtømmende redegjort for, hvilke kriterier, der kan tillægges vægt ved vurderingen af, hvorvidt der foreligger en “nær familiemæssig eller lignende tilknytning”. , Det er på denne baggrund på ingen måde uklart, hvorvidt sagsøgte har henført sagsfaktum vedrørende sagsøgeren til kriteriet “nær familiemæssig eller lignende tilknytning”. Videre gøres det gældende, at adskillelsen mellem sagsøger i og 2 i sig selv anskueliggør, at tilknytningen mellem dem ikke var så ekstraordinær, at den ikke kunne bringes til ophør efter sagsøgerens egne ønsker, og at der således ikke var tale om en ekstraordinær tilknytning. Dette bestyrkes af at der gik Ca. to et halvt år mellem tidspunktet for sagsøger 2’s udrejse af hak og sagsøger I ‘s anmodning om familiesammenføring, jf. bilag
31. Ad retspraksis Det gøres gældende, at sagsøgtes praksis i denne sag er i overensstemmelse med retspraksis på området. Højesterets dom i Sende-sagen” UfR 2006, side i 149 H kan ikke anven des som præjudikat for, at sagsøgeme skal have medhold i denne sag. Det er der to gode grunde til: “ For det første vedrørte “Sonde-sagen” en ganske særlig situation, der ikke kan sammenlignes med denne sag. For det andet var Integrationsministeriets afgørelse i “Sonde-sagen” efter Højesterets opfattelse alene begrundet med henvisning til længden af perio den mellem Kouabo Blagdons indrejse og Natasha Sondes ansøgning om opholdstilladelse. Højesteret fandt denne begrundelse utilstrækkelig. ii I denne sag har Integrationsministenet derimod lagt vægt på samtlige re1e vante hensyn og kriterier, og disse hensyn og kriterier er udtrykkeligt anført i begrundelsen for afgørelsen. Integrationsministeriet har således inddraget en lang række hensyn og på denne baggrund foretaget en konkrete skønsmæssig. Der er imidlertid ingen holdepunkter for at antage, at denne afvejning er udøvet ulovsmæssigt, eller at begrundelsen ikke opfylder forvaltningslovens krav til en korrekt og fyl destgørende begrundelse, jf. forvaitningslovens § 22 og
32. Såfremt landsretten desuagtet måtte finde, at den manglende henvisning til baggrunden for den lange periode mellem sagsøger 2’s indrejse og sagsøger i ‘s ansøgning udgør en begrundelsesmangel, gøres det gældende, at denne mangel er konkret uvæsentlig og dermed uden betydning for afgørelsens materielle rigtighed. Ad EMRK artikel 8 Det gøres gældende, at Integrationsministeriets afgørelse ikke er i strid med EMRK artikel
33. Til støtte herfor gøres det for det første gældende, at der ikke består et fa milieliv omfattet afEMRK artikel 8 mellem sagsøger I og sagsøger 2, idet bestemmelsen kun omfatter kemefamilien, og da sagsøger 2 er myndig og har hele sin kemefamilie i Danmark. Der henvises til bemærkningerne i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention afPeer Lorenzen m.fl.,
34. udga ve, 2003, side
35. For det andet gøres det gældende, at bestemmelsen i udlændingelovens § 9 i; stk. I udgør en lovlig del af den danske stats adgang til at kontrollere udlændinges adgang til og ophold i staten. , Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) har udtrykkeligt anerkendt de enkelte staters ret til at kontrollere udlændinges adgang til og ophold i staten, ligesom EMD udtrykkeligt har fastslået, at artikel 8 ikke pålægger de kontraherede stater en generel forpligtelse til at tillade familiesammenføring på statens område. Dette blev bLa. fastslået i EMD’s dom af i
36. febmar i 996 i sagen Gül mod Schweiz, præmis 38, EMD’s dom af
37. oktober 1996 i sagen Ahinut mod Holland, præmis 67 og EDM’s dom af2l. december 2001 i sagen Sen mod Holland, præmis
38. Da EMD som nævnt anerkender medlemsstatemes ret til at kontrollere udlændinge adgang til og ophold i staten, skal der noget særligt til, før et af slag på familiesammenføring medfører, at der foreligger et indgreb i en be skyttet rettighed efter artikel 8, stk. I. Ved afgørelsen afom en afgørelse om afslag på opholdstilladelse udgør en krænkelse af EMRK artikel 8, er der således overladt stateme et skøn, jf. Højesterets dom af
39. april 2004 trykt i UfR 2004, side
40. - 12 - Det gøres på denne baggrund for det tredje gældende, at afslaget på fami liesammenføring er omfattet afdenne skønsmargen. og at afslaget således ikke afskærer sagsøgeme fra at realisere deres familieliv i en anden stat. Äf gørende er nemlig ikke, om de pågældende ved afgørelsen om afslag på fa miliesammenføring hindres i at udøve deres familieliv, der hvor de selv måtte ønske at udøve det, men om de afskæres fra i det hele taget at udøve deres familieliv. Det kan være tilfældet, hvis det ikke er muligt for de pågældende at optage familielivet i et andet land, feks. hvis de dër risikerer at blive udsat for overgreb eller forfølgelse, som kan begmnde meddelelse af asyl i medfør afudlændingelovens §
41. Der henvises til præmis 39 i EMD’s ovennævnte dom i sagen Gll mod Schweiz og præmis 71 i sagen Ahmut mod Holland. Endvidere henvises til bemærkningerne i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention af Peer Lorenzsen mit,
42. udgave, 2003, side 417-
43. For så vidt angår sagsøgemes henvisning til EMD’s dom i sagen Sezen mod Holland vedrørende afvejningen efler EMRK artikel 8, stk. 2, gøres det gældende, at Sezen-sagen ikke kan finde anvendelse på nærværende retssag, idet der er tale om helt andre faktiske forhold end i Sezen-sagen. Hvorvidt afslaget på opholdstilladelse er berettiget efter EMRK artikel 8, stk. 2, bliver alene relevant, såfremt der reelt foreligger en krænkelse af retten til familieliv i henhold til EMRk artikel 8, stk. i Det er ikke tilfældet i denne sag. . Såfremt landsretten desuagtet måtte finde, at der foreligger et indgreb efter EMRK artikel 8, stk. 1, gøres det for det fjerde gældende, at dette indgreb er lovligt og proportionalt, jf. EMRK artikel 8, stk.
44. Afgørende i henhold til Menneskerettighedsdomstolens praksis er, hvorvidt indgrebet er nødven digt i et demokratisk samfund. Selvom der måttet foreligge et indgreb i strid med EMRK artikel 8, stk. 1 er et sådant indgreb lovligt i medfør af artikel 8, stk. 2, da det har hjemmel i udlændingeloven og forfølger et åbenbart lovligt formål, nemlig at kontrollere indvandringen til Danmark, og da det udgør et proportionalt indgreb. , Ad domstolsprovelse af skonsmæssige afgørelser Domstolenes mulighed for at efterprøve skønsmæssige afgørelser, er be gTænset til en prøvelse af, om de formelle regler sagsbehandlingsregleme er overholdt, og om afgørelsen indholdsmæssigt er lovlig, dvs. om afgø relsen har hjemmel, og om det lovpligtige skøn er udøvet under overholdel se af de almindelige forvaltningsretlige grundsætninger. Domstolene kan derimod ikke nærmere efterprøve den måde, hvorved skønnet er udøvet, dvs. vægtningen af de lovlige kriterier. — — Der er ingen holdepunkter for at antage, at grundlaget for skønnet i den fo religgende sag har været utilstrækkeligt, eller at der ved udøvelsen af skønnet er varetaget usaglige hensyn eller tilsidesat formelle regler. Da det efter udlændingeloven tilkommer udlændingemyndighedeme at udøve det konkrete skøn over, om der forelå sådanne ganske særlige omstæn - 13 - digheder, at sagsøger i skulle meddeles opholdstilladelse, og da der ikke er noget grundlag for at tilsidesætte dette skøn, gøres det gældende, at Integra tionsministeriets afgørelse i det hele er lovlig, korrekt og har hjemmel i udlændingelovens § 9 c, stk. I. Landsrettens begrundelse og afgørelse: Ved lov nr. 367 af
45. juni 2002 om ændring afudlændingeloven m.fl., der efter lovens overskrift bl.a. havde til formål at gennemføre “stramning afbetingelseme for familiesammenføring m.v.”, blev opholdstilladelse til forældre til herboende (forældresammenfø ring) ved lovens § 9c, stk. 1, I pkt., gjort betinget af at “ganske særlige grunde taler der. for”. Lovmotiveme til bestemmelsen indeholder en generel udtalelse vedrørende familiesam menføring om, at opholdstilladelse skal meddeles i alle tilfælde, hvor nægtelse af familiesammenføring ville være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, og hvor ophoidstilladelse ikke kan opnås efter andre bestemmelser i loven. Lovmotiveme indeholder endvidere med hensyn til ægtefæller, hvor begge parter ikke er fyldt 24 år, og mindreårige børn eksempler på tilfælde, hvor særlige forhold gør sig gældende, herunder for så vidt angår ægtefæller, “hvis det på grund afalvorlig sygdom eller alvorligt handicap vil være humanitært uforsvarligt at henvise den herboende ægtefælle til at tage ophold i et andet land, hvor den pågældende ikke kan tilbydes pasnings- eller behandlingsmuligheder”. Derimod indeholder lovmotiveme ikke særlige bemærkninger vedrørende forældresammenfø ring. Sagsøgte har i sin afgørelse af
46. juli 2005 redegjort for de faktiske omstændigheder, man har lagt til grund, og redegjort for lovgrundlaget for afgørelsen samt for ministeriets admi nistrative praksis og vurderet, at ganske særlige grunde ikke taler for at imødekomme sagsøgemes ansøgning om forældresammenføring. Der er ikke for landsretten fremkommet væsentligt nye oplysninger i forhold til grundlaget for sagsøgtes afgørelse. Efter den foreliggende praksis vedrørende rækkevidden af art. 8 i Den Europæiske Menne skerettighedskonvention med hensyn til retten til at retablere familieliv i et andet land, har landsretten ikke grundlag for at fastslå, at det er i strid med konventionsbestemmelsen at nægte Part 1 , der, mens hun delte husstand med sin søn, efter det oplyste ikke var egentlig plejekrævende, opholdstilladelse i Danmark. I4 Da der heller ikke i øvrigt er grundlag for at fastslå, at sagsøgtes afgørelse er åbenbart ung tig, flifindes sagsøgte for sagsøgemes påstand. Sagsøgeme har fri proces. Under hensyn til sagens udfald og det med sagen forbundne arbejde betaler statskassen sagsomkostninger til sagsøgte som nedenfor bestemt. Thi kendes for ret Sagsøgte, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, frifindes. I sagsomkostninger betaler statskassen inden 14 dage I 5.000 kr. til sagsøgte.