← Danmark

ECLI:DK:HJR:2024:BS0000000546 Sag om, i hvilket omfang en foringspant er omstødelig

UDSKRIFT AF HOJESTERETS DOMBOG HOJESTERETS DOM sfsegt fredag den

  1. marts 2014 Sag 136/2012 (
  2. afdeling) irLrte .t ": a S under konkurs (advokat Andreas Karsgaard Mylin) mod Totalbanken A/S (advokat Hans Vestergaard) I tidligere instans er afsagl dom af Ostre Landsrcts I l. afdeling den
  3. april
  4. I pidommelsen har deltaget fem dommere: Borge Dahl, J)'tte Scharling, Michael Rekling, Oliver Talevski og Lars Apostoli. Pistande lnv. ,\f pe anter q S under konkurs, har nedlagt pistand om, at indstevnte, Totalbanken A"/S, skal betale yderligere I .34 1.261,86 kr. med procesrenle fra sagens anleg den
  5. juni
  6. Totalbanken A,/S har principalt pastaet stadfeeslelse, subsidiant stadfastelse mod betaling af 121.243 kr., mere subsidieert stadfastelse mod betaling af et mindre belob. Totalbanken har opryldt landsrettens dom og betalt 250.000 k. med procesrente till Atpg dflcr A S under konkurs Parteme er enige om, at der pr.
  7. jrmi 2009, hvor tinglysningen af fordringspantet fandt sted, var en negativ saldo pA selskabets kassekreditkonto i banken pA 4.793.349,68 kr. Den
  8. 2 september
  9. hvor selskabet blev erkleret konkurs, var den negative saldo reduc€ret til 3.541.308,95 kr. I perioden efter afsigelsen af konkursdekretet fortsatte indbetalingeme pi kontoen, hvorv'ed den negative saldo yderligere blev reduceret med 1.878.756,91 kr. Parterne er siledes enige om, at nedbringelsen af selskabets geld til Totalbanken i perioden fra tinglysningen af fordringspantet til afsigelsen af konliursdekretet beregnet efter nettometoden var pA 1.252.O40,73 kr. (4.793.i49,68 k. - 1.541.308.95 kr.). Dene belob udgor sammen med er afdrag pi 89.221,13 kr. pi selskabets valutalin i tnnken, som banken trak pA kassekreditten den l4.juli 2009, konkursboets pistandsbelob for Hojesteret, i alt 1.341.261,86 kr. Parterne er endvidere enige om, at der i perioden fra indgivelsen af konliursbegeringen (fristdagen) den
  10. september 2009 til den
  11. september 2009 (datoen for afsigelse af konkursdekretet) skete en nedbringelse af selskabets gald med
  12. 168,24 kr. Anbringender For Hsjesteret er parteme enige om. at det ved sagens afgorelse kan legges til gntnd, at nedbringelsen af kassekredinen skete som folge afindbetaling af fordringer, som var omfattet af bankens fordringspant. Der er endvidere enighed om, at banken ikke har krav p
  13. nogen afde indbetalinger, som fandt sted efter afsigelsen af konkursdekretet. Appe a nten AiS under konliurs har for H ojesteret gentaget sine anbringender om, at Totalbanliens fordringspant skal omstodes principalt efter konkurslovens $ 70, subsidiaert ef- ter $
  14. I begge tilfelde kan banliens berigelse opgores til 1.341.261,86 k., jf. konkurslovens $
  15. henholdsvis g
  16. Konkursboet gor ikke geldende, at der kan ske omstsdelse efter konkurslovens $
  17. Sporgsmilet om omstsdelse af b€talingeme til banken skal afgores efter $ 70 i denne situation. hvor der foreligger pant for gammel gald, og betalingeme angar fordringer, som er omtbttet af bankens fordringspant. Det kan ikke endre pi dette, at banken ikke har tilfiadt sit pant inden betalingeme og inden konkursen. Under henvisning til panemes enighed om, at fordringspantet er omstodeligt i medfsr af kon- kurslovens $ 70 og deres enighed om storrelsen afden nedbragte gald opgiort efter nefiometoden i perioden fra tinglysningen af- pantet til afsigelsen af konkursdeketet, gor konkursboet endvidere geeldende, ar det er en konsekvens af omstodelsen, at banken skal fralegge sig berigelsen pA i ah 1.341.261.86 kr. 3 Subsidieert har konkwsboet giort geldende, at redukionen af saldoen p& kassekeditten i pe- rioden efter tinglysningen af fordringspantet er en utilborlig begunstigelse, som er omstodelig i medfsr af konkurslovens $
  18. I hvert fald nedbringelsen af gzelden med i ali237.168,24 yr., som fandt sted i perioden fa fristdagen den
  19. september 2009 til deketdagen den
  20. september 2009, er omstadelig, jf. $
  21. Totalbanken A/S er enig i, at betingelseme for omstadelse af hele fordringspantet pa 2 mio. kr. er opfuldt. jf. konkurslovens $ 70, stk. l. Omstodelsen betyder, at barken skal stilles, som om den ikke havde modtaget fordringspantet pi 2 mio. kr. og derfor skal fralegge sig den berigelse, der er opn&et som folge afpantet, jf. konkurslovens $
  22. Dette er allerede sket, idet banken i overensstemmelse med landsrettens dom har tilbagebetalt hele det belsb, som blev indbetalt pi kontoen efter konkursdeketeB afsigelse. Banken skal ikke stilles ringere, end hvis den ikke havde taget pant. Totalbanken havde ikke inden afsigelsen af konkursdekretet tilkadt sit pant, der derfor ogsa furst blev aktuelt ved afsigelsen af dekretet. Indbetalingeme forud for konkursdekretet er herefter ikke bersrt af omstsdelsen af fordringspantet, og omstodelse af indbetalingeme vil derfor alene kunne ske i medfsr af konkurslovens $ 67 eller $
  23. Omstodelse i medfor af $ 67 har konkursboet ikke gjort geldende, og betingelseme for omstsdelse i medfar af $ 74 er ikke op$ldt. Belsbet pe U.243 kr. i bankens subsidiare pistand fremkommer som forskellen mellem stsnelsen af fordringspantet pa 2 mio. kr. og det belob pi 1'878.757 kr., som banken modtog efter dekretets afsigelse, og som banken allerede har tilbagebetalt til konkursboet. Supplerende forklaring Erhvervskundech"f@,Totalbanken,hartilbrugforHojesteretsupplerende forklaret bl.a., at da selskabet startede som kunde, havde det en kediramme pA 3 mio. kr. I juni 2008 blev kreditten foroget med 1 mio. kr. Dette var foranlediget ai at et uforsikret lastvognstog var br@ndt omkring fusskriftet 2007-
  24. Selskabet holdt sig nogenlunde inden for kreditrammen, idet selskabet dog nok i efterflret 2008 kunne meerke finanskrisen. Kortvarige overtrek, dcr forventedes inddekket inden for rimelig tid, blev accepteret. I december 2008 havde han et rnsde med selskabet, der pi det tidspunk havde ekstaordinere udgifter blandt 4 andet i forbindelse med forsikringsskiftet, ligesom debitoremes indbetalinger begyndte at vere preget affinanskrisen. Banken finansierede et overtrek pA I mio. kr. aftalt frem til midt i marts 2009, idet de pi det tidspunkt kunne se regnskabet for
  25. Selskabet havde i december 2008 konstateret tab pi debitorer. Kreditrammen blev ved samme lejlighed nedsat til 3,8 mio. kr., idet en lastvogn, som barken havde pant i, var blevet solgt med en indbetaling pri 200.000 kr. til folge. Imans2009havdehanetmgde*"d@iseIskabet.overtrakketblevvedden lejlighedforlengetti[juni2009@gavudtrykfortravlhedogoptimismeiselskabet og for, at trekket pi kredinen ville vere for nedadgiende hen over foriret. Den
  26. juni 2009 holdt de msde igen for at drcfte afslutning af regaskab og saldo pA keditten. Trekket var ikke nedbragl som forventet, og arsagen blev oplyst at vere, at finanskrisen nu kunne maerkes i selskabet.l@ gav udtryk for, at han ikke havde veret hurtig nok til at tilpasse sig de endrede vilkfu pi markedet. Msdet blev holdt hos selskabets revisor, der ogsi deltog i modet. Ved samme msde blev det oplyst, at der var ivarksat droftelser med samtlige leasinggivere med henblik pi at forlenge lobetiden pi kontrakterne. og at leasinggiveme havde givet positive tilbagemeldinger herpi. En del af dagsordenen for msdet var, om selskabet kunne fonsatte sin drift- Han hsrte forste gang om en eventuel konkursbegering mod selskabet ved et msde den
  27. september 2009 i barken. Den
  28. septemb€r 2009 underrettede selskabets advokat, Jess Aagaard, barrken om. at der var indgivet en konkursbegaring mod selskabet. Banken havde i juni bedt om at fi fordringspant i erkendelse af, at finanskrisen affodte et storre krav til sikkerhed, og selskabet havde givet udtryk for, at det havde likviditesproblemer. Der var natur- ligr for banken at tage sikkerhed. Verdien afselskabets vognpark var faldet voldsomr, men leasinggiverne var positive over lor at medvirke i en rekonstruktion. Mellem juni og september 2009 havde han ikke hon andet end, at leasinggiveme var positive. Dene fremgik blandt andet ogsi af mails hen over sommeren fra den skonomiske ridgiver. @ Fordringspantet, som blev taget i juni mined 2009, var en betingelse for lorlaengelse afkre- ditten. Man tog de sikkerheder, man kurure fii. Aktiveme i selskabet, nemlig vognparken. var forringet. Ba:rken havde ikke paat i bileme. Der skete ingen kreditudvidelse i forbindelse med fordringspantet, men pantet blev taget til sikring afden geld, der allerede eksisterede som en ekstra sikkerhed, hvis selskabet gik ned. Likviditersflovvet var voldsomt i selskabet, og kre- 5 ditten var gentagne gange forlenget, hvilket gav ham grund til bekymring. Omkring den
  29. august 2009 skulle overtrakket vere nedbragt. Hele selskabets omsetning korte pA samme konto i banken, Retsgrundlaget Tinglysningslovens $ 47 c om virksomhedspant indeholder bl.a. folgende bestemmelser: "{47c Indehaveren af en erhvervsvirksomhed kan ved anvendelse af skadeslosbrev eller ejerpantebrev underpantsene, hvad virksomheden ejer og frerntidig erhverver (vitksomhedspant), jf. stk. 3 og
  30. Pants@tning er ikke til hinder for, at aktiver, bortset fra for- dringer, udskilles ifolge regelmessig drift af virksomheden. Stk.
  31. Virksomhedspant kan omfatte l) simple fordringer hidrorende fra salg af varer og tjenesteydelser, ..." Tinglysningslovens $ 47 d, stk. 1, om fordringspant har folgende ordlyd: "947d Indehaveren af en erhvervsvirksomhed kan ved anvendelse af skadeslosbrev underpantsette virksomheders udestiende og fremtidige simple fordringer hidrsr€nde fra salg af varer og tjenesteydelser (fordringspant). " Konkurslovens $$ 67, stk. l, 70, stk. I og 3, og 70 a har folgende ordlyd: "s 67 Betaling af geld, der er foretaget senere end trc mAneder fsr fristdagen, kan fordres omst6d! hvis betalingen er sket med usedvanlige betalingsmidler, for normal betalingstid eller med belob, som afgorende har forringet skyldnerens betalingsevne, forudsat at betalingen ikke under hensyn til omstendighederne fiemtradte som ordiner. s70 Panteret eller anden sikkerhedsret, som ikke er tilsagl for&ingshaveren ved galdens stiftelse, eller som ikke er sikret mod retsforfolgning uden unodigt ophold efter geldens stiftelse, kan fordres omstodt, hvis sikringsakten er foretaget senere end tre mAneder for fristdagen. Fordringspant, jf. tinglysningslovens $ 47 4 i fordringer, som er stiftet se- nerc end 3 mAneder fsr fristdagen. men efter geldens stiftelse, kan endvidere fordres omstodt. 6 Stk.
  32. Et virksornhedspant, jf. tinglysningslovens $ 47 c, der er tinglyst senest 3 maneder for fristdagen, kan ikke omstodes efter stk.
  33. S70q Er et virksomhedspant, jf. tinglysningslovens $ 47 c, tinglyst senest 3 mineder fsr fristdagen, kan den forogelse af pantel der sker ved, at aktiver senere end 3 mineder fsr fristdagen bliver omfattet af pantet, omstsdes, medmindre forogelsen fremtridte som ordiner. Kan der ske omstsdelse efter l. pkt., kan omstodelse tillige ske med hensyn til efterfolgende foragelser, uanset om disse kan anses som ordinere. Omstodelse kan dog ikke ske, i det omfang den samlede forogelse efter l. og
  34. pkt. modsvares afen forringelse af virksomhedspantet eller nettoforogelse afden sikrede fordring, der er indfiedt efter den i l. pkt. navnte forogelse." Bestemmelseme om virksomhedspant og fordringspant blev indsat i tinglysningsloven ved lov nr. 560 af
  35. juni 2005 om virksomhedspant. Samtidig blev konkurslovens S 70 endret lil den geldende ordlyd, og konkurslovens g 70 a blev indsat. I lovforslaget (L 162, Folketingstidende 2004-
  36. Tilleg A, s. 7384 ff.) hedder det bl.a.: 3.2.
  37. Fordringspant Udvalget foreslfu som supplement til virksomhedspanl en mindre omfattende ordning, hvorefter indehaveren af en erhvensvirksomhed kan underpantsctte virksomhedens udestAende og fremtidige kmdetilgodehavender (fordringspant). Fordringspant vil kunne vere mere attraktivt for mindre virksomheder. Det skyldes, at panthaveren efter udvalgets opfattelse ikke pi samme mide som ved virksomhedspant bor respektere visse udleg for offentligretlige krav. Det er efter udvalgets opfattelse endvidere ikke behov for, at fordringspanthaveren skal hefte for omkostningerne ved behandling af pans@tterens konkursbo. jf. den foreslAede regel for sa vidt angir virksomhedspant afsnit 3.3.
  38. Udvalget foreslir, at fordringspant skal tinglyses for at opnri beskyttelse mod aftaler, der i god tro indgis med pantets ejer, og mod retsforfolgning. Det er udvalgets opfattelse, at en ordning med fordringspant vil kunne firngere sideordnet med eksisterende former for fakturabelAning efter de geeldende regler i g,eldsbrevsloven.
  41. Konkurs re t I i ge spor gs mdl Omstodelse af rpant for gammel geld(, ndr pantet er et virksomhedspant 7 Udvalget har overvejet sporgsmalet om omstsdelse af sikkerhed, der ikke har udlsst en tilsvarende kedit (>paat for gammel geeld<), nAr pantet er et virksomhedspant. Konkurslovens $ 70 om >pant for gammel grld< indeberer, at panteret eller anden sikkerhedsret, som ikke er tilsag fordringshaveren ved geldens stiftelse, eller som ikke er sikrct mod retsforfolgning uden rurodigl ophold efter geeldendes stiftelse, kan fordres omstodt, hvis sikringsalten er foretaget senere end tre m6neder for fristdagen. I retspra-ksis om konkurslovens S 70 er der taget hsjde for de sarlige forhold. der gor sig geldende ved eksisterende former for >flydende< pant (factoringforhold), hvor domstolene anvender den siLkaldte nettometode. Nettometoden indeberer, at der foretages en helhedsbedsmmelse af geld og sikkerhedsstillelse i omstodelsesperioden siledes, at der legges vegl pi, om der i omstsdelsesperioden er sket en nettoforogelse af sikkerheden, der oventiger den nettoudvidelse afdet sikrede engagement der ser sket i perioden. Hvis sikkerhedsstillelsen i perioden overstiger geldsstiftelsen i perioden, kan der ske omstodelse, i det omfang dette har medfsrt sikkerhedsstillelse for geld, som tidligere var usikret. Konkurslovens $ 70 om omstodelse af >pant for gammel geld< er imidlertid efter udvalgets opfattelse uegnet til anvendelse pi virksomhedspant. Det skyldes vi*somhedspants serlige krakter som et >flydende< pant, der indeberer, at den sikkerhed, der stilles for et mellemvarende, kan variere over tid med eller uden panthaverens konkrete viden herom. Samtidig mA det antages, at virksomhedspant ofte vil vcre til sikkerhed for et mellemverende, f.eks. en kassekredit, der ogsdL lsbende varierer i storrelse. Det vil derfor efter udvalget opfattelse vere urimeligl, hvis enhver nettoforogelse af sikkerheden i forhold til gelden i omstsdelsesperioden medfsrer, at forogelsen er omstodelig. Ved omstsdelse af sikkerhed bor der efter udvalgets opfattelse som udgangspunkt laegges vegt pi" om der er sket udsving i siklerhedens vardi i forhold tit den sikrcde fordring til fordel for panthaveren pi en sidan mide. at den udekkede del afden sikrede fordring er blevet formindsket. Udvalget finder siledes, at det bsr vere uden betydning, om sikkerheden er eget relativt mere eller faldet relativt mindre i vardi end den sikrede fordring, blot der er sket en nettoforogelse af sikkerheden senere end 3 mineder for fristdagen. I givet fald bor denne forogelse veere omstodelig, medmindre panthaveren kan godtgore, at forogelsen er ordineer. Panthaveren bsr sAledes have mulighed for at fsre bevis for, at forogelsen fiemtrAdte som ordinrr, dvs. at de ydre for omverdenen kendelige faktorer pegede pa, at nettoforogelsen af sikkerheden ikke var afekstraordiner karaliter. Det svarcr til, hvad der gelder for konkurslovens $ 67 om omstodelige betalinger. Udvalget foresldr siledes en serlig omstodelsesregel for virksomhedsPant' Det foreslas, at den forogelse afet virksomhedspart. der sker ved. at aktiver senere end 3 mineder for fristdagen bliver omfaftet af pantet, kan omstsdes, medmindre forogelsen fiemtridte som ordiner. llvis der er tale om en ikke-ordiner forogelse. bor omstodelse tillige kunne ske med hensyn til efterfolgende forogelser, uanset om disse kan anses som ordineere. Omstsdelse bor dog ikke kunne ske, i det omfang den samlede forogelse modsva- I res afen forringelse afvirksomhedspantet eller nenoforogelse afden sikede fordring, der er indtridt efter den nevnte forogelse. Reglen vil have den betydning, at en nettoforogelse af sikkerheden i et virksomhedspant senere end 3 mineder for fristdagen kan omstodes, medmindre forogelsen fiemtrldte som ordiner. - Omstsdelse af >pantfor gammel geld<, ndr panlet er et fordringspant Udvalget har endvidere overvejet sporgsmAlet om omstsdelse af siklerhed, der ikke har udlost en tilsvarende kedit (>pant for gammel geld<), nir pantet er et fordringspant. En ny ordning med fordringspant vil vere et altemativ til eksisterende former for fakturabeliningsarrangementer, hvor sikringsakten er meddelelse til skyldner, jf. geldsbrevslovens $ 3 l, idet panteretten omfatier de samme aktivtyper. Udvalget finder det pd den baggn:nd afgorende, at finansieringskildens eventuelle omstodelsesmessige overvejelser ikke bor ove indflydelse pi en virksomheds valg afden mest hensigtsmessige finansieringsform. Udvalget er sAledes afden opfattelse, at den galdende regel i konkurslovens $ 70 som udgangspunkt ogs6 bsr finde anvendelse pi sporgsmilet om omstsdelse af >>pant for gammel geld<. hvor pantet udg@res af et fordringspant. Som det fremgar ovenfor, er udvalget afden opfattelse, at det for s6 vidt anglr omsodelse af virksomhedspant bor gelde, at nettoforogelser afsikkerheden, der fremtraeder som ordinere, ikke omstsdes. Udvalget har overvej et. om der pi samme mide bor gelde en regel om ordinaere nettoforogelser afet fordringspant, men har fundet. at det ikke bsr vere tilfelda. Det skyldes, at det efter udvalgets opfanelse er vesentligl, at der grelder de samme omstsdelsesregler for en ordning med fordringspant som for eksistcrendc former for fakturabelAningsarrangementer, hvor der i retspraksis ikke antages at gelde en sidan undlagelse for ordinere nettoforogelser af sikkerheden. Udvalget foreslir pA den baggrund. at der tilfojes et
  42. pkt. til konkurslovens g 70, stk. I, hvorefter fordringspant i fordringer, som er stiftet senere cnd 3 mdneder fsr fristdagen, men efter geldens stiftelse, kan fordres omstsdt efter den geldende regel i $ 70, stk. I , I . pkt. Reglen vil indebere, at en nenoforogelse af sikkerheden i et fordringspant, der indtreder senere end 3 mineder fsr fristdagen, kan omstsdes. f)er henvises til betenkningen side 222-225 Justitsministeriet kan tilslutte sig udvalgets synspunkter og fbrslag, og lodorslaget er udformet i overensstemmelse hermed. Til ... $ 70, stk. I l. Det folger af den geldende regel i konkurslovens $ 70, stk. l, at en panteret, som ikle er titsagt ved geldens stiftelse, eller som ikke er sikret mod retsforfolgning uden unodig ophold efter geldens stiftelse, kan fordres omstodt, hvis sikringsakten er foretaget s€nere end 3 maneder for fristdagen. 9 Reglen giver siledes mulighed for at omstsde )pant for gammel gaeld<, herunder i de tilfelde, hvor b&de gelden og den samlede sikkerhed i den til enhver tid v€rcnde fordringsmasse varierer (fakturabeliningsarrangementer mv.). I respraksis om konkurslovens $ 70 er der taget hojde for de serlige forhold, der gor sig galdende ved omstsdelse af >rpant for gammel gald<< i sidanne arrangementer. Det folger siledes af retspraksis om nettometoden, at i en sag med sivel vekslende kredit som vekslende sikkerhedsstillelse mi omstsdelsesperioden betragles som en enhed, silcdes at udviklingen i den samlede gald og sikkerhedsstillelse i perioden sammenlignes. Kun i det omfang keditor inden for omstsdelsesfristen har moduget sikkerhed, der overstiger den samtidige galdsstiftelse, kan sikkerheden anses for tilsagt for gammel geld. Beregningen heraf mi ske pA grundlag afkredittens og sikkerhedens stsrrelse ved omstodelsesperiodens begyndelse og slutning. Selvom der indsettes en serlig regel om omstodelse af fordringspant i konkursloven, kan den galdende regel i $
  43. stk. I (
  44. pkt.), finde uendret anvendelse pi fordringspant.jf. tingtysningslovens $ 47 d, der er tilsagl og tinglyst senere end 3 m6neder fsr fristdagen. Det betyder, at fordringspantet vil kunne omstodes, hvis der er tale om Dpant for gammel gaeld<, eller hvis fordringspantet ikke er tinglyst uden unodigr ophold efter geldens stiftelse. Sifremt en aftale om fordringspant indgas inden for omstgdelsesfristen, og den omfatter allerede stiftede fordringer, ma det antages, at det for disse fordringers vedkommende ikke er stiftelsestidspunktet, der er afgarende ved anvendelse af nettometoden ved omstodelse efter konkurslovens $ 70, men tidsPunket for foretagelse af sikringsakten. Til ... $ 70, stk. 3 Den foresl&ede regel i stk. 3 indeberer, at et virksomhedspant, jf. tinglysningslovens $ 47 c, der er tinglyst senest 3 mineder for fristdagen, ikke kan omstsdes efter $ 70, stkI . Det folger heraf, al et virksomhedspant i relation til omstodelse som hovedregel vil blive bedsmt efter den foresliede bestemmelse i konkurslovens $ 70 a, jf. lovforslagets g 2, nr.
  45. Et virksomhedspant, der er tinglyst senere end 3 mineder for fristdagen, skal derimod i relation til omstsdelse bedsmmes efter den geeldende regel i konkurslovens $ 70, stk. l, l. pkt. Sifremt der efter den nettometode, der anvendes i retspraksis, foreligger en nettoforogelse af sikkerheden efter sikringsaktens foretagelse, kan der i disse tilfalde ske omstsdelse efter konkurslovens $ 70, stk.
  46. Tit ... $ 70 a Virksomhedspanthaverens (f.eks. pengeinstituttets) risikoformindskelse ved indbetalinger pi pantsetterers kassekredit kan som udgangspunkt omstsdes efter konkurslovens $ 67 om omstodelige betalinger eller efter den foresliede $ 70 a om omstodelig sikkerhed. Er en pantsat fordring pA 100.000 k. ophort ved indbetaling pA den kassekedit, som er sikret ved pantet, reducerer dette som udgangspunkt den forogelse af panteretter! der 10 kan omstsdes efter $ 70 a, I . og
  47. pkt. Nedbringelsen af kassekreditten vil imidlertid kunne omstsdes efter $ 57, sifremt betingelseme herfor er opfoldt, herunder navnlig om pantsetteren pi indbetalingstidspunktet havde fri rddighed over kassekrediuen. Sker indbetalingen som et led i panthaverens tiltredelse afpantet, f.eks. i sammenhang med at panthaveren nedsafier tr€kningsmmmen pi kassekedinen, vil sporgsmilet om omstsdelse i stedet skulle bedsmmes elier den foresliede regel i konkurslovens $ 70 a. Det fiemgAr heraf, at det afgorende for, om sporgsm&let om omstsdelse afindbetalinger pi den pantsikrede kassekredit i omstodelsesperioden skal bedsmmes efter $ 67 eller $ 70 a, vil vcrc, om panlhaveren mA anses for at have tiltredt sit pant i forbindelse med indbetalingen afden pantsatte fordring p& kontoen. Den foreslAede regel i $ 70 a adskiller sig herved formentlig fia den made, hvorpe reglen i konkurslovens $ 70 i retspraksis er blevet afgrenset over for reglen i $
  48. Var fordringen i eksemplet fsrst blevet indfiiet, efter at panthaveren tilradte pantet, skal indfiielsen ikke tages i betraglning ved anvendelse afg 70 a,
  49. pkt., da forholdet mA anses som en fyldestgsrelse via pantet, og ikke som en reduktion af pantet. I dette tilfalde foreligger der siledes ikke en foningelse af pantet efter l. led, ligesom der ved beregningen af nettokreditudvidelsen af pantet efter
  50. led skal bortses fra den nedbringelse af kassekeditten, der er sket ved indfiielsen af fordringen. Lovforslaget bygger p& betankning nr. 1459/2005 afgivet afet udvalg om virksomhedspant. Med henblik pA at overveje en rakke sporgsmil vedrorende omstodelse af "panr for gammel gald" nedsatte udvalget i samarbejde med Konkursrddct en arbcjdsgnrppe, som afgav ct notat af
  51. januar 2005 om omstodelse af "pant lbr gammel geld" medrager som bilag III til betankningen. I betenkningen har udvalget tilsluttet sig arbejdsgruppens synspunkter og forslag. I arbejdsgruppens notat af
  52. januar 2005 hedder det bl.a.: "Det er s&ledes efter en samlet rurdering arbejdsgruppens opfattelse, at muligheden for at omstode et virksomhedspant bor begranses til den risikoformindskelse, der ikke fremtrader som ordiner. Del er pa baggmnd afdet foregiende arbejdsgn:ppens opfattelse, at konlurslovens $ 70 ikke uden andringer er egnet til at regulere sporgsmi,let om omstsdelse af virksomhedspant. Det falder imidlertid uden for denne arbejdsgruppes arbejde at oven'eje. om konkurslovens $ 70 - der uden vasentlige endringer er viderefert fra en bestemmelse i konl<ursloven af 1872 - mere generelt er egnet til at regulere sporgsmAlet om omstsdelse i forbindelse med de finansieringsformer, der anvendes i dag. Arbejdsgnrppen foreslir pi denne baggrund, at omstsdelse afet virksomhedspant efter den model, som i udkastet benevnes "virksomhedspant", behandles i en serlig bestemmelse herom - I 70 a. 11 Et virksomhedspant, der er tinglyst senere end 3 mSneder fsr fristdagen, bor dog omstsdelsesmassigt behandles efter konkurslovens $ 70, stk. I . Et virksomhedspant vil formentlig som oftest blive etableret p& et tidligt tidspunkt, idet det vil sikre den lsbende driftskredit. Et virksomhedspant, der forst sikres inden for omstsdelsesfristen, fremtreder derfor ikke som ordinert- Dctte markeres gennem henfsrelsen til konkurslovens $ 70, stk. L Arbejdsgruppen foreslir tilsvarende, at et virksomhedspant effer den model, som i udkastet benevnes "fordringspant", skal omstsdes elter konkurslovens 70, stk. l. Retstekniske grunde tilsiger efter arbejdsgnrppens opfattelse, at den omstodelse$egel, d6r i givet fald skal finde anrendelse, er den samme, uanset om der er tale om et traditionelt factoringarrangement eller et fordringspant. Det ville siledes vere uheldigt, hvis panthaverens overvejelser om i givet fald at skulle underkaste sig den for panthaveren lempeligste omstsdelsesregel ville sve indflydelse pd virksomhedens (pants€etterens) mulighed for at valge den mest hensiglsmessige finansieringsstnrktur. Dette medfsrer i forhold til omstsdelse en forskellig retsstilling for et virksomhedtpunt, der er begrenset til virksomhedens fordringer hi&orende fra salg af varer og tjenesteydelser, og et fordringspant. Dette er som udgangspunkt ikke hensi6smessigt, mcn det fir efter arbejdsgruppens opfattelse neppe nogen praktisk betvdning, bl a. fordi det kun er et virksomhedspant, der efter forslaget til konkurslovens $ 27, stk. 3, hefter for de med konkursbehandlingen forbundne omkostninger. Sifremt en panthaver alene snsker pant i virksomhedens fordringer hidrorende fra salg af vater og tjenesteydelser, vil det s6ledes i praksis blive et valg mellem en taditionel factoringordning og et forddngs' pant. Arbejdsgruppen foreslir, at bestemmelsen i I . pkt. om, at sikringsakten skal vare foretaget senere end 3 mlneder fsr fristdagen, for at omstodelsesregel finder anvendelse, ikkc bor gelde for fordringspant. Det folger endvidere af retspraksis om omstsdelse af eksisterende former for fakturabeliningsarrangementer efter konlunlovens $ 70, at sikkerheden i den enkelte fordring i almindelighed tidligst anses for tilsagt ved fordringens stiftelse, jf. Hojesterets dom af
  53. oktober 2004 (sag 153/2003,
  54. afdeling - Harlekin Legetoj ApS). Med den foresl&ede regel vil den geldende retspraksis om omstsdelse af eksistercnde former for fakturabelAningsarrangementer sAledes kunne finde anvendelse uendret pi fordringspant, jf. U 1984.981 H (nettometoden). Er en pantsat fordring pi I00.000 k. ophort ved indbetaling pA den kassekredit, som er silret ved pantel, reducerer dette den forogelse af panteretten der kan omstsdes efter l. og
  55. pkt.Indbetalingen pA kassekeditten indeberer en nedbringelse af kassekeditten, der i stedet kan omstsdes efter $ 67, sifremt betingelseme herfor i ovri5 er opfldr. Nedbringelsen er sket inden panthavers tiltredelse af pantet og ml derfor arses for en betaling snarere end en foldestgorelse via pantet. $ 70 a adskiller sig pi dette punkt formentlig fra den mide, hvorpi $ 70 i retspraksis er blevet afgrenset over for $
  56. Forskellen pfl $ 70 og $ 70 a pi dete punkt skal imidlertid ses i lyset af, at panthaver ved tradirionelt pant q?isk foretager rAdighedsberovelse som led i sikringsakten. hvorfor lldestgarelse mi anses som fildestgorelse via panret (og ikke som en betaling). a2 mens en virksomhedspanthav€r formentlig som udgangspunkt ikke foretager ridighedsberovelse afde pantsatte fordringer, hvorfor fuldestgarelse mi anses som en betaling, sd lenge panthaver ikle har tiluadt pantet. Var fordringen i eksemplet fsrst blevet indfriet elier at panthaveren tiltradte pantet, skal indfrielsen ikke tages i betragtning ved anvendelse af$ 70 a,
  57. pkt., da forholdet mi anses som en fyldestgorelse via pantet. jf. ovenfor. og ikke som en reduktion af pantet. I dette tilfelde foreligger der siledes ikke en forringelse af pantet efter I . led, ligesom der ved beregningen af nettokeditudvidelsen afpantet efter
  58. led skal bortses fra den nedbringelse af kassekreditten, der er sket ved indfrielsen af for&ingen. Det folger af det ovenfor anfortc, at man ved afgransningen af $ 67 over for $ 70 a . . mi legge vegt pi, om lldestgorelse er sket for eller efter, at panthaveren har tiltridt pantet. En nettoreduktion afden sikrede fordring, der er sket inden panthaveren har tiltredt pantet, kan ikke omstgdes efter $ 70 4 men vil derimod kunne omstodes efter eksempelvis $ 67 eller $ 74, sifremr betingelseme herfor er opfyldt." Hojesterets begrundelse og resultat Sagen angir i forste rekke omstodelse afpant for gammel geld efter konkurslovens S 70, stk. I, I . pkt., hvorefter pant for gammel gald "kan fordres omstsdl, hvis sikringsakten er foretaget senere end lre mAneder fsr fristdagen". SporgsmAlet er, om indbetalinger pi en kassekredit sikret ved fordringspant- jf. tinglysningslovens $ 47 d, gribes af omstodelse af fordringspantet efter konkurslovens $ 70, stk- I , nar indbetalingeme hidrarer fra fordringer omfattet aF fordringspantet og er sket i omstsdelsesperioden. I anden rakke er sporgsmilet, om indbetalingeme kan omstsdes efter konkurslovens $ 74, hvis de ikke gribes af omstsdelsen af fordringspantet efter $
  59. I den foreliggende sag fik Totalbar*en A./S den I
  60. juni 2009 ringlyst et fordringspant pa 2 mio. k. til sikkerhed for A!pe arlef A S gald, herunder selskabets kassekedit. ! ApDp' ar],.n A S blev erklaret konkurs den
  61. september 2009 (dekretdag) efter indgivelse af konkursbegaring den
  62. september 2009 (fristdag). Tinglysningen fandt siledes sted mindre end tre mAneder fsr fristdagen, og parteme er enige om, at der foreligger pant for gamrnel geld, som kan omstsdes efter konkurslovens $ 70, stk. I . I perioden fra tinglysningen af pantet til dekretdagen skete der en nettonedbringelse afkassekredinen med L252.040,73 Vr. som folge af betaling af fordringer omlattet af fordringspantet, ligesom banken i perioden pi l3 kassekreditten trak et beleb pi 89.221,I 3 kr. til betaling af et af&ag pi selskabets valutaldn i banken. SporgsmiLlet er, om Totalbalken i forbindelse med omstsdelse af fordringspantet skal betale det samlede belob p& I .341 .261,86 kr. til konkwsboet. Tre dommere - Borge Dahl, Jytte Scharling og Lars Apostoli - udtaler herefter: Omstodelse af et fordringspant for gammel g:eld efter konkurslovens $ 70, stk. I , indeberer, at pant i udesteende fordringer falder bort. Omstodelse indeberer endvidere efter vores opfattelse, at banken skal fralagge sig den nettonedbringelse afden pantsikrede geld, som har fundet sted i omstodelsesperioden ved indfrielse af pantsikrede fordringer. Efter sammenhengen mellem gelden til banken. sikkerheden i fordringeme og disses indbetaling til banken finder vi det bedst stemmende med omstsdelsesregleos formAl at anse geldens nettonedbringelse for en fordel, som gribes af omstodelsen af pantet. Forholdet mellem konkurslorens $ 67 og den serlige regel i konkurslovens $ 70 a om virksomhedspant tinglyst s€nest tre maneder for fristdagen kaa siledes efter vores opfattelse ik.ke tillegges betydning for forstielsen af $ 70, stk. l, om pant for gammel geld sikret senere end tre mAneder fsr fristdagen, jf. herved ogsi Folketingstidende 2004 - 05, Tilleg A, s.7422-
  63. Serligl for si vidt angtu fordringspant fremgdr det af forarbejdeme til regleme i tinglysningsloven og konkursloven om virksomhedspant og fordrirgspart, at det er tillagt afgorende betydning, "at finansieringskildens eventuelle omstsdelsesmessige overvejelser ikke bar ove indflydelse p& en virksomheds valg af den mest hensigtsmassige finansieringsform", jf. Folketingstidende 2004-05, Tilleg A. s.
  64. Det fremgfu, at der tilsi$es en ordning, som sidestiller fordringspant med traditionelle fakturabeliningsarrangementer. Ved pant i form af traditionel faknrabelAnilg er nettonedbringelse afden pansikrede geld. som har fundet sted i omstodelsesperioden, i praksis anset for omfattet af omstsdelsesreglen i $ 70, nar sikringsakten har fundet sted senere end tre mineder for fristdagen. Nedbringelsen af den sarnlede pantsikrede geld i omstodelsesperioden opgiort efter nettometoden udgor 1.341 .261 ,86 kr., og det belob kan rummes i fordringspantet pi 2 mio. kr. I konsekvens af omstodelsen af fordringspantet efter konkurslovens $ 70 skal Totalbanken herefter lialegge sig belobet pi 1.341.261,86 kr.. selv om banken ikke havde tiltradt sir pant inden konkursdekretet. Det er i den forbindelse uden betydning, at yderligere indbetalinger pi kassekreditten fandt sted efter konkursdekretet. 14 Pi denne baggrund stemmer vi for at tage konkursboes pistand til folge. Dommeme Michael Rekling og Oliver Talevski udtaler Det fremgir afkonkurslovens $
  65. at "Betaling af geld" under visse omstendigheder kan fordres omstsdt. Det fremgAr af konkurslovens $ 70, stk. 1, at en "Panteret eller anden sikkerhedsret" kan fordres omstsdt under visse omstendigheder. Vi finder, at en nedbringelse afen kassekredit med betalinger hidrorende fra fordringer pantsat til sikkerhed for keditten ikke automatisk skal omstsdes efter $ 70, stk. 1, blot fordi panteretten/sikkerhedsretten er omsto- delig efter denne bestemmelse. Ved afgrensningen af, om en sAdan nedbringelse er udtryk for berating afgeeld, jf. $ 67, eller for fyldestgarelse gennem pantet, jf. $ 70, mA det efter vores opfattelse generelt vaere afgorende, om panlhaver mA anses for at have tiltradt sit pant. Kun i sA fald kan $ 70 frnde anvendelse. Sporgsmilet er herefter, om de sarlige bestemmelser om virksomhedspant og fordringspant, der blev indfort samtidigl ved lov nr. 560 af
  66. juni 2005, kan f6re til et andet resultat med hensyn til fordringspant. Ved bedsmmelsen heraf tillegger vi det vegt, at det ikke fremgir afordlyden i konkurslovens $ 70 som endret ved den nevnte lov, at lovgivningsmagten ficr si vidt ang6r fordringspant har tilsigtel en andring afden nevnte retstilstand, hvorefter tiltradelse af pantet er afgorende for omstsdelse efter $
  67. $ 67 blev da heller ikke endret i den forbindelse. Et fordringspant er et flydende pant, der indeberer, at fordringeme gribes af panteretten, efterhinden som de stiftes, og udgAr af panteretten ved oph6r, typisk ved indfrielse, herunder modregning. eller foreldelse. Et fordringspant har sAledes betydelig lighed med virksomhedspant i for&inger, hvorved bemerkes, at ordlyden af tinglysningslovens $ 47 c, stk. l, og stk. 3, nr. l, og $ 47 d ogsi i det viEsentlige er identisk. Vi hnder derfor, at der me galde et udgangspunkt om, at virksomhedspant i fordringer og fordringspant mii behandles ens ved af- grensningen af. om en nedbringelse afen kassekredit med betalinger hidrorende fra fordringer pantsat til sikkerhed for kreditten er udrryk for betaling af geld eller for ftldestgorelse gennem pantet. Efter forarbejdeme er der efter vores opfattelse sikre holdepunkter for, ar lovgivningsmagten i forbindelse med indfsrelsen af konkwslovens $ 70 a om omstsdelse af virksomhedspant har tilsigtet, at indbetalinger pA den sikrede kassekredit - i overenssremmelse med den ovenfor 15 beskevne generelle afgrensning af $ 67 over for $ 70 - skal bedommes efter $ 67, hvis betalingerne er sket inden virksomhedspantets tiltradelse. Begrundelsen herfor er, at en virksomhedspanthaver som udgangspunkt ikke foretager ridighedsberovelse af de pantsatte fordringer, hvorfor $ldestgorelse m6 anses som en betaling, sd lange panthaver ikke har tiltrddt pantet. De hensyn, der efter forarbejdeme ligger bag afgrensningen af $ 67 over for $ 70 a, gor sig efter vores opfattelse tilsvarende galdende vedrorende fordringspant, og vi finder, at der ikke foreligger tilsrekkeligl sike holdepunkter i forarbejdeme for at antage, at der skal gelde en anden afgrensning mellem $ 67 og $ 70 for si vidt angir fordringspant. Det bemarkes herved, at den mAde, som $ 67 efter vores opfattelse generelt skal afgrenses over for $ 70 pd, indeberer, at eventuelle omstsdelsesmassige overvejelser ikke bor ove indflydelse pi valget mellem fordringspant og traditionelle fakturabelenings.urangementer, ner der skal treffes bestemmelse om fi nansieringsform. Herefter finder vi, at i en situation, hvor panthaveren ikle kan siges at have tiltrAdt sit fordringspant med den virkning, at skadeslasbrcvets ramme forbruges, mi nedbringelsen af kas- sekeditten med betalinger hidrarende fra de pantsatte fordringer anses for at v@re betalinger som led i den almindelige belining og ikke som en frldestgorelse gennem pantet. Det er ubestridL at Totalbanken ikke fsr konkursen havde tiltrAdt sit fordringspant med den virkning, at banken ved nedbringelsen af kassekredinen forbruge af rammen pi 2 mio. k. i skadeslssbrevet. Vi bemarker herved, at det ogsi i den omtvistede periode fi'a tinglysningen af fordringspantet den
  68. juni 2009 til dekretdagen den
  69. september 2009 var naturligt for Appe anlen A S at anbringe de penge, der kom ind ved, at virksomhedens kunder betal- te for modtagne ydelser, pa kassekreditten. Vi bemerker videre, at det ikke er bestridt, at Appellanten A, S ogsi i den omwistede periode frit kunne trekke pA kassekredinen og dermed r&de over b€talingeme fra de pantsane fordringer Nedbringelsen af kassekeditten i omstodelsesperioden og betalingen af afdraget pi valutalinet gennem trak pi kassekeditten kan siledes ikke omstodes efter $
  70. Vi kan derfor iklc folge konkursboets standpunkt om, at det pastaede belob skal betales til konkursboet i medfor afkonkurslovers $
  71. jf. S
  72. Konkursboet har i anden rakke gjon geldende, at betalingeme skal omstsdes efter konkurslovens $
  73. Efter bevisforelsen finder vi, at det ikke er godtgjort, at betalingeme genaemfsrt l-6 far fristdagen den 9- september 2009 var utilborlige i $ 74's forstand. Derimod legger vi til grund, at Totalbanken den
  74. september 2009 blev bekendt med. at der var indgivet konkurs- begaring mod f ApFe afle. A S . I lyset afbankens forudgiende viden om . _:t- i: ,rcnomiske problemer og om forsogene pa at rekonstruere virksomheden finder vi, at nettonedbringelsen af kassekredinen i perioden fra den
  75. september til den
  76. september 2009 var utilborlig, og at de ovrige betingelser for omstsdelse i konkurslovens $ 74 ogsi var opfyldt for sA vidt angar denne nedbringelse. Pi denne baggrund stemmer vi for at tage konkursboets p6stand til folge med 237.168,24 k. Der treffes afgorelse efter stemmeflertallet. sAledes at konkursboets pfutand tages til fslge. Sagsomkostninger for landsret og Hojesteret er fastsat til dakning afadvokatudgift med 200.000 kr. og af retsafgift med 87 .240 Ur., i alt 287 .240 kt. Thi kendes for ret: Totalbanken A./S skal til Appe anLen A S under konkurs betale I .341 .261,86 kr. med procesrente fra den
  77. juni 2010 I sagsomkostninger for landsret og I{ojesteret skal Totalbanken A,/S til Appel artef A S under konkurs betale 287.240 kr- De idamte belsb skal betales inden l4 dage efter denne hojesteretsdoms afsigelse Sagsomkostningsbelobet lorrentes efter rentelovens $ 8 a. -oo0oo-Udskrift ens rigtighed bekrcft es. Hojesteret. den
  78. merts
  79. Saarsr-Eta-al e'

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.