Københavns Byret Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 28. juni 2010 i sag nr. BS 37A-411/2009: Siemens Financial Sercices Denmark CVR nr. 1 Borupvang 3 2750 Ballerup mod FOA/KLS CVR nr. 2 Smallegade 14

§ I og§ 3, • at udeladelse af oplysning om sagsøgtes udgifter til finansiering ved de indgåede leasingarrangementer er

§ i og § 3, • at sagsøger er erstatningsansvarlig for det tab sagsøgte har haft, som følge af leverandørens adfærd

§ i og§ 3, • at sagsøgte har sandsynliggjort eller dokumenteret sit tab, • at sagsøgte ikke ville have indgået leasingaftalerne, såfremt sagsøgte var blevet oplyst om det egentlige indhold af aftalen, • at leverandøren havde påtaget sig en rådgivningsforpligtelse overfor sagsøgte, hvilken rådgivning har medført et tab for sagsøgte, for hvilket sagsøger er erstatningsansvarlig, jf. Markedsføringslovens §

1. Det bestrides, at sagsøger er berettiget til at opkræve rente med 2 % pr påbegyndt måned, idet denne rente ikke er aftalt og ikke er branchekutyme. Parterne har i det væsentligste procederet i overensstemmelse hermed. Rettens begrundelse og afgørelse. Efter det oplyste lægger retten til grund, at sagsøgte underskrev leasingaftalen, hvoraf leasingydelsernes størrelse tydeligt fremgik. Sagsøgte underskrev endvidere leverancegodkendelsen, hvoraf fremgik, at underskriften på godkendelsen dels attesterede, at der var sket leverance af det leasede, og dels at sagsøgte fraskrev sig retten til at rette ansvaret for fej l og mangler mod sagsøger. Underskriveren blev samtidig oplyst om, at sagsøger ved modtagelsen STD06 I H6•SO I •STD 1-K 19~-TJ-L0 l-~11>0-\0-19 Side 14/15 af den underskrevne leverancegodkendelse ville iværksætte udbetaling til leverandøren. Vidne 3's Retten lægger endvidere forklaring til grund, hvorefter hun underskrev dokumenterne i den tro, at det drejede sig om en forsikring. Sagsøgte har imidlertid først reklameret over for sagsøgte i december 2005, og det er først fra dette tidspunkt, at sagsøger er blev orienteret om den misforståelse, der forelå. Herefter og da sagsøgte ikke har godtgjort, at der er identifikation mellem sagsøger og leverandøren, vil det forhold, at leverandøren er blevet dømt for bedrageri over for sagsøgte derfor ikke kunne gøres gældende over for sagsøger. Det fremgår af syn- og skønserklæringer, at det leasedes værdi er meget mindre, end det sagsøgte skulle betale i.h.t. leasingkontrakten. Retten finder imidlertid ikke, at sagsøger har en forpligtelse til at sikre sig mod, at der sker overfinanciering. Herefter, idet sagsøgers rentepåstand efter det foreliggende har hjemmel i leasingaftalen, tages sagsøgers påstand til følge som nedenfor bestemt. Vedrørende sagens omkostninger forholdes som nedenfor bestemt, idet retten kan oplyse, at der er tilkendt retsafgift med 36.180 kr. og et passende beløb ti l dækning af udgift til advokatbistand 87.500 kr. Retten har ved fastsættelsen af retsafgiften taget hensyn til sagens udfald. Retten har ved fastsættelsen af passende udgift til advokatbistand taget udgangspunkt i middelværdien i de gældende takster, som retten ikke har fundet grundlag for at fravige. Thi kendes for ret: Inden 14 dage betaler sagsøgte, FOA/KLS, til sagsøger, Siemens Financial Services Denmark, 1.494.863,37 kr. med tillæg af renter 2 % pr. måned af kr. 86.722,00 fra den
2. november 2005 til den
3. februar 2006, af kr. 173.694,00 fra den
4. februar 2006 til den
5. marts 2006 og af kr. 1.492.863,37 fra den
6. marts 2006, alt til betaling sker. Sagsøgte, FOA/KLS, skal endvidere betale sagens omkostninger til sagsøger med 123.680 kr. Dommer STD1)6 I-U6-SO1-STU 1-K 194-Tl-LO 1-M00-\049 Side 15/15 Uds iftens rigtighed bekræftes. Kø e vns Byret, den
7. juni 20 I
8. 511)()61.J-16-SOI-STO1-K 1'J.J. Tl•LO l-~t1X>-\O.J9