ECLI:DK:HJR:2024:SS0000000376 Byrettens afgørelse stadfæstes med den ændring, at beløbet nedsættes til 101.400 kr.

UDSKRIFT AF HØJESTERETS DOMBOG HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den

1. marts 2013 Sag 338/2012 (
2. afdeling) Rigsadvokaten mod Erstatningssøgende (advokat Kristian Mølgaard, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Næstved den
3. februar 20 12 og af Østre Landsrets
4. afdeling den 27.juni
5. I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Lene Pagter Kristensen, Niels Grubbe, Thomas Rørdam, Michael Rekling og Lars Hjortnæs. Påstande Dommen er anket af erstatningssøgende, Anonymiseret der har nedlagt endelig påstand om, at anklagemyndigheden skal betale 202.800 kr., subsidiært et mindre beløb efter rettens skøn, med rente fra den
6. december
7. Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse. Anbringender Erstatningssøgende har navnlig anført, at han ikke har udvist egen skyld. Han blev fængslet, efter at en af de medsigtede, Person 1 havde udpeget ham som medgerningsmand. Allerede i grundlovsforhøret forklarede han, hvilket motiv Person 1 kunne have til at udpege ham, og den efterfølgende efterforskning bekræftede forklaringen. Han benægtede ikke at kende de medsigtede Person 2 og Person 1 . Det var helt naturligt, at han ved grundlovsforhøret ikke specifikt kunne huske sin færden på gerningstidspunktet tre måneder tidligere. - 2 - Da politiet senere havde skaffet teleoplysninger om hans brug af sin mobiltelefon omkring gerningstidspunktet, afgav han forklaring herom, som var forenelig med, hvad han mere generelt havde forklaret ved grundlovsforhøret. Han ville ikke være blevet løsladt tidligere, uanset hvad han havde forklaret. Selv efter, at han havde forklaret om sine telefonopkald til Person 2 omkring gerningstidspunktet og om sin øvrige færden den pågældende aften, blev han ikke løsladt. Selv hvis hans adfærd efter anholdelsen findes at have været culpøs, har der således ikke været årsagsforbindelse mellem hans adfærd og varetægtsfængslingen, og fængslingen har heller ikke været en påregnelig følge af hans adfærd. Anklagemyndigheden har navnlig anført, at Erstatningssøgende under strafforfølgningen har udvist en culpøs adfærd ved at afgive skiftende eller urigtige forklaringer og ved ikke at rense sig for en konkret og begrundet mistanke i relation til alvorlig, personfarlig kriminalitet. Den medsigtede Person 1 havde udpeget ham som medgerningsmand, men han undlod under grundlovsforhøret at give fyldestgørende oplysninger om sin færden om aftenen den
8. februar 2009 og sit bekendtskab med den medsigtede Person 2 Han gav endvidere urigtige oplysninger om sin mobiltelefon, hvilket betød, at politiet først ca. en måned senere kunne afslutte efterprøvelsen af hans forklaring om Person 1's mulige motiv til at udpege ham. Da teleoplysninger efterfølgende viste, at han havde ringet til Person 2 syv gange den
9. februar 2009 om aftenen forud for gerningstidspunktet, ville han først ikke udtale sig, og han forklarede først halvanden måned senere om baggrunden for opkaldene. Han har på intet tidspunkt villet oplyse nærmere om den fest, han senere forklarede at have deltaget i på gerningstidspunktet, og politiet kunne derfor ikke efterprøve hans mulige alibi. Han havde under de foreliggende omstændigheder en særlig anledning til at søge at rense sig for den konkrete mistanke mod ham ved at fremkomme med de oplysninger, han var i besiddelse af. Ved at undlade dette og ved at afgive skiftende og til dels urigtige oplysninger har han skabt en sådan tvivl om sin egen troværdighed og om sin deltagelse i hændelsesforløbet, at han har måttet regne med risikoen for at blive varetægtsfængslet som sket. r . 3 - • Anklagemyndigheden er enig i opgørelsen af erstatningskravet og den ændrede rentepåstand. Højesterets begrundelse og resultat Erstatningssøgende blev anholdt og varetægtsfængslet den
10. maj 2009 efter at være blevet ud- peget som medgerningsmand af en af de øvrige sigtede i sagen. Erstatningssøgende har efter frihedsberøvelsen afgivet urigtige og skiftende forklaringer om sit bekendtskab med en af de medsigtede, Person 2 om sin mobiltelefon og om sin brug af den om aftenen den
11. februar 2009, og han har tilbageholdt oplysninger om, hvor han var den pågældende aften. Han har herved selv givet anledning til, at frihedsberøvelsen blev opretholdt så længe, som tilfældet var. Det må imidlertid antages, at frihedsberøvelsen i væsentligt omfang også var begrundet i forhold, som ikke angår Erstatningssøgendes konkrete adfærd under sagen. Højesteret finder på den anførte baggrund, at erstatningen i medfør af retsplejelovens § l O18 a, stk. 3, bør nedsættes skønsmæssigt til halvdelen, og Højesteret tager herefter Erstatningssøgendes subsidiære påstand til følge som nedenfor bestemt. Thi kendes for ret: Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at det beløb, statskassen skal betale til Erstatningssøgende , nedsættes til 101.400 kr. med rente fra den
12. december
13. Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsret og Højesteret. --ooOoo-Udskriftens rigtighed bekræftes. Højesteret, den
14. marts
15. Anonymiseret kontorfuldmægtig