med henblik på at afvente udfaldet af en række prøvesager, som er henvist til behandling ved Østre Landsret. / 5 Allerede henviste prøvesager I perioden fra marts 2019 til februar 2021 har 645 aktionærer anlagt i alt 354 sa-ger mod Danske Bank med påstande på samlet ca. 13,2 mia. kr. Samtlige sager vedrører overordnet, om Danske Bank er erstatningsansvarlig over for aktionæ-rerne for overtrædelser af hvidvasklovgivningen og den børsretlige regulering i relation til forholdene i Danske Banks estiske filial. Sagerne rejser en række spørgsmål, herunder om muligheden for, at en gruppe aktionærer kan indtale krav for tab som følge af påståede manglende oplysninger til markedet, der har ramt samtlige aktionærer, betydningen af aktionærernes individuelle investe-ringsstrategier for den enkelte sagsøgers tabsopgørelse, rækkevidden af tabsbe-grænsningspligten i et opadgående marked og opgørelse af tab. Ved Københavns Byrets kendelse af
, at henvisning til landsretten … kan ske, hvis sagen er af principiel karakter og har generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen eller væsentlig samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt. Som fastslået ved rettens kendelse af
5. Såvel Danske Bank som investo-rerne i de henviste sager er repræsenteret af de samme advokater, som repræsenterer parterne i de foreliggende kæresager. Landsretten tiltræder, at de allerede henviste sager repræsenterer en tilstrækkelig variation over sagernes faktiske og retlige omstændigheder, hvorpå påstandene støttes, som muliggør, at der blandt disse sager vil kunne findes egnede prøvesager. Afgørelsen af de pågældende prøve-sager, som vil kunne indbringes for Højesteret, må forventes at afklare de principielle retsspørgsmål, der er rejst, således at afgørelsen af de resterende sager beror på en konkret bevismæssig vurdering eller på en skønsmæssig afvejning af en række momenter, hvor denne afvejning er uden vidererækkende betydning. / 7 Henset hertil og til de mål vedrørende Højesterets rolle, der er nævnt i forbindelse med ændringen af
1, jf. lov nr. 84 af 28. januar 2014, og da det af Danske Bank i øvrigt anførte ikke kan føre til andet resultat, tiltræder landsretten, at betingelserne i retspleje-lovens § 226, stk. 1, for at henvise sagerne til landsretten ikke er opfyldt. Byretten har, i tilslutning til afgørelsen om at afslå henvisning af sa-gerne, desuden truffet afgørelse om – indtil videre – at berostille forbe-redelsen af sagerne. Landsretten finder på nuværende tidspunkt ikke tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte byrettens vurdering af, at det er påkrævet at udsætte forberedelsen af sagerne, jf.
84 af 28. januar 2014 (Sagstilgangen til Højesteret), som bl.a. omfattede ændring af
FT 2013-14, tillæg A, lovforslag nr. L 96, de almindelige bemærkninger pkt. 1.2: ”Ved domstolsreformen er det forudsat, at centrale elementer i Højeste-rets opgaver er at sikre retsenheden og at træffe afgørelse i sager, som rejser spørgsmål af generel betydning for retsanvendelsen og retsudvik-lingen eller i øvrigt er af væsentlig samfundsmæssig rækkevidde. Der-imod bør Højesterets ressourcer som udgangspunkt ikke benyttes til at behandle sager, hvis udfald i det væsentlige afhænger af bevismæssige vurderinger, eller som angår retsanvendelse på områder, hvor de prin-cipielle retsspørgsmål allerede er afklaret.” Af de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 8 (§ 226, stk. 1) fremgår endvidere: ”Vurderingen af, om en sag har ”principiel karakter” , forudsættes at være den samme som hidtil. Det drejer sig således navnlig om sager, der vedrører lovfortolkning, eller som i øvrigt angår et principielt retligt spørgsmål. … Henvisning kan kun ske, hvis sagen ud over sin principielle karakter også har en generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen eller en væsentlig samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt. Der vil efter omstændighederne være tale om en skønspræget vurdering, hvor det navnlig må indgå, om sagen efter sin karakter er egnet til at sikre, at domstolsreformens mål vedrørende Højesterets rolle kan sikres, og der-for bør kunne indbringes for Højesteret som 2. instans uden særlig tilla-delse.” / 8 Anbringender Danske Bank har til støtte for påstanden om henvisning til landsretten anført navnlig, at betingelserne for henvisning er opfyldt, idet sagerne enkeltvis har principiel karakter og generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklin-gen eller væsentlig samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt. De allerede henviste sager er ikke egnede til at afklare samtlige principielle retsspørgsmål i sagskomplekset, idet de er individuelle og adskiller sig på væsent-lige punkter fra hinanden, herunder at aktionærerne har købt og solgt aktier på forskellige tidspunkter og fulgt forskellige investeringsstrategier, hvilket har betydning for vurderingen af kausalitet og for tabsopgørelsen i de enkelte sa-ger. Ingen af sagerne i sagskomplekset er tilstrækkeligt oplyst til, at det kan fastslås, at de vedrører samme principielle retsspørgsmål som de allerede hen-viste sager. Udvælgelse af prøvesager forudsætter, at der skabes klarhed over parternes tvistepunkter, således at prøvesagerne udvælges ud fra kriterier, der sikrer, at alle centrale tvistepunkter repræsenteres. Der er behov for en koordineret fremgangsmåde for udvælgelse af prøvesager på tværs af sagskomplekset af såvel retssikkerhedsmæssige som procesøkonomiske hensyn. Henvisning af sagerne medfører ikke, at samtlige sager vil kunne indbringes di-rekte for Højesteret, idet sager, der ikke udvælges som prøvesager, kan hjemvi-ses til byretten, jf. princippet i
. En sådan fremgangsmåde synes også forudsat af landsretten, der foreløbigt har tilladt henvisning af 208 sager med henblik på udvælgelse af prøvesager. Subsidiært bør sagerne fremmes af byretten og oplyses til et niveau, der mulig-gør en hurtig og effektiv behandling samt vurdering af anvendelsen af afgørel-ser i prøvesagerne for den enkelte sag. Oplysning af sagerne er nødvendig for at afklare, om der måtte være principielle problemstillinger, som ikke er afdækket blandt prøvesagerne. Aktionærerne har til støtte for stadfæstelse af landsrettens kendelse anført navnlig, at det er de samme principielle spørgsmål, der går igen i alle de sager, der er anlagt mod banken. Der er ikke grundlag for at henvise yderligere sager om samme principielle spørgsmål i den foreliggende situation, hvor der alle-rede er henvist 208 ligeartede sager, og der ikke foreligger oplysninger om, at et bestemt principielt spørgsmål ikke kan afklares ved afgørelse af en af disse 208 sager. Der er ikke hjemmel til, at sagerne efter henvisning til landsretten kan sendes retur efter princippet i
. En kendelse om at henvise en sag til behandling ved landsretten i første instans har ikke karakter af en procesle- / 9 dende kendelse, men er en materiel afgørelse af, at betingelserne for at opnå behandling ved landsretten i første instans er opfyldt. Danske Banks forslag til proces for udvælgelse af prøvesager er ikke procesbesparende og er ikke stemmende med hensynene bag
. Hovedforhandling af enhver af de 208 sager, som allerede verserer for Østre Landsret, kan afklare de principielle spørgsmål, som har begrundet sagernes henvisning til Østre Landsret, herunder spørgsmålet om, hvorvidt der er et an-svarsgrundlag for banken, spørgsmålet om, hvorvidt der i en sådan sag forelig-ger et erstatningsrelevant tab, og spørgsmålet om hvorvidt – og i givet fald på hvilken måde – sagsøgernes investeringsstrategi og investeringsbeslutning er af betydning for bedømmelsen af adækvans og kausalitet. Finder Højesteret, at der er grundlag for at henvise flere sager, bør det være sa-ger, hvor aktionærerne repræsenteres af de samme advokater som i prøvesa-gerne. I 38 af de i den foreliggende sags i alt 47 sager indgår et bilag, som ikke er en del af prøvesagerne, nemlig en sagkyndig erklæring om opgørelse af akti-onærernes tab. De ikke henviste sager bør sættes i bero, da det efter afgørelsen af prøvesagerne vil være klart, hvilke faktuelle oplysninger der er relevante for bedømmelsen af de spørgsmål, som sagerne giver anledning til, og disse vil hurtigt og målrettet kunne tilvejebringes. Hertil kommer, at Danske Bank vil være at frifinde i samt-lige sager, såfremt banken får medhold i, at banken ikke er rette sagsøgte, eller såfremt det måtte vise sig, at der ikke foreligger et ansvarsgrundlag. Det er der-for ikke tidsbesparende at procesveksle sagerne yderligere på nuværende tids-punkt. Højesterets begrundelse og resultat Henvisning Efter
1, kan byretten efter anmodning fra en part hen-vise en sag til behandling ved landsret, hvis sagen er af principiel karakter og har generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen eller væsentlig samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt. Efter forarbejderne til bestemmelsen er det forudsat, at Højesterets ressourcer som udgangspunkt ikke bør benyttes til at behandle sager, hvis udfald i det væ-sentlige afhænger af bevismæssige vurderinger, eller som angår retsanvendelse på områder, hvor de principielle retsspørgsmål allerede er afklaret. Højesteret finder, at der ved vurderingen af, om de principielle retlige spørgs-mål kan begrunde, at sagen henvises til landsretsbehandling, kan lægges vægt på, om sagen er en del af et større kompleks af sager, der alle omfatter samme / 10 principielle retlige spørgsmål, og at det principielle retlige spørgsmål normalt alene kan begrunde henvisning af den første sag i komplekset. Dette forudsæt-ter dog, at det principielle retlige spørgsmål med stor sandsynlighed vil blive afklaret med afgørelsen i prøvesagen, og at der ikke i øvrigt foreligger sådanne forhold, at det kan anses for hensigtsmæssigt at henvise sagerne. Der er allerede henvist sager til behandling i landsretten som 1. instans, som an-går samme principielle problemstillinger som de foreliggende sager, og Høje-steret finder, at det efter de foreliggende oplysninger ikke på nuværende tids-punkt er påkrævet eller hensigtsmæssigt at henvise sagerne. Udsættelse Efter
kan retten udsætte behandlingen af en sag, når dette findes påkrævet, herunder for at afvente en administrativ eller retlig afgørelse, der vil kunne få indflydelse på sagens udfald. Om udsættelse af en sag i medfør af
findes påkrævet, be-ror på en samlet vurdering af sagens omstændigheder, herunder hensynet til en hurtig sagsbehandlingstid, procesøkonomiske hensyn og hensynet til, at sagen oplyses bedst muligt, således at der kan opnås en materielt rigtig afgørelse. Af de grunde, der er anført af landsretten, tiltræder Højesteret, at det er påkræ-vet at udsætte sagerne på udfaldet af de for landsretten verserende sager. THI BESTEMMES: Landsrettens kendelse stadfæstes. Danske Bank skal i kæremålsomkostninger for Højesteret betale 5.000 kr. til aktionærerne. / Publiceret til portalen d. 29-06-2021 kl. 12:16 Modtagere: Advokat (H) Jacob Skude Rasmussen, Advokat (H) Lotte Calundann Noer, Advokat (H) Peter Christian Kierkegaard, Advokat (L) Niels Grove Jensen, Advokat (H) Henriette Gernaa /
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.