ECLI:DK:HJR:2022:BS0000000316 Sø- og Handelsrettens dom blev stadfæstet

UDSKRIFT AF HØJESTERETS DOMBOG HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den

1. februar 2008 Sag 431/2006 (
2. afdeling) KE Fibertec A/S (advokat Peter Dahl) mod Part 1 GmbH (advokat Lotte Eskesen) I tidligere instans er afsagt dom af Sø- og Handelsretten den
3. september
4. I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Asbjørn Jensen, Børge Dahl, Jytte Scharling, Poul Dahl Jensen og Vibeke Rønne. Påstande Appellanten, KE Fibertec A/S, har påstået frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb end det idømte beløb på EUR 100.
5. Indstævnte, Part 1 GmbH , har påstået stadfæstelse. Anbringender Fibertec har for Højesteret yderligere anført, at Part 1 GmbH ved sin adfærd de facto har opsagt agentaftalen, idet Part 1 GmbH ikke tog imod Fibertecs tilbud om forlængelse af aftalen på uændrede vilkår, og at det vil være urimeligt at tilkende Part 1 GmbH en godtgørelse, idet Part 1 GmbH gennem selskabets øvrige agenturer kunne fortsætte sit arbejde på det tyske marked og derved udnytte dets oparbejdede kundekreds. - 2 - Supplerende sagsfremstilling Agenturaftalen af
6. april 1999 indeholder bl.a. følgende bestemmelser i dansk oversættelse: ”§ 15 Beregning af provision Agenten modtager en provision på størrelse med differencen mellem nettosalgsprisen og nettoprisen i henhold til den prisliste, som er føjet til denne aftale som Bilag 1, af nettofakturabeløbet for alle handler, der indgås med kunder, der har hjemsted i dennes område. Kontantrabat påvirker ikke provisionens størrelse. Agenten har ikke krav på provision for ikke indgåede handler i henhold til § 25 i denne aftale, hvis krav desangående med rette kan gøres gældende af en tidligere fungerende agent. ... Aftalens løbetid § 22 Kontraktperiode Aftalen træder i kraft den
7. januar
8. Aftalen har foreløbigt en gyldighed på 5 år indtil den
9. december
10. En kontraktforlængelse skal aftales senest den
11. juni 2003 af begge parter. ... § 26 Vederlag/godtgørelse Ved denne aftales ophør har Agenten ret til et vederlag hvis og i det omfang, at
12. Agenten har skaffet Producenten nye kunder eller en betydelig udvidelse af handelen med den eksisterende kundekreds, og forbindelsen til disse kunder også i fremtiden vil give Producenten betydelige fordele, og
13. betalingen af godtgørelsen under hensyn til samtlige omstændigheder, herunder særligt Agentens tab af provision hvad angår handler med disse kunder, er passende. Vederlaget kan dog ikke andrage et beløb, der overstiger 1 års vederlag beregnet på grundlag af Agentens gennemsnitlige årlige vederlag i de sidste 5 år. Når kontraktperioden har varet mindre end 5 år, beregnes beløbet på grundlag af det gennemsnitlige vederlag i løbetiden. - 3 Agenten har ikke ret til godtgørelse, hvis
14. Producenten på grund af en væsentlig misligholdelse af aftalen, som Agenten er skyld i, ekstraordinært opsiger aftalen.
15. Agenten opsiger aftalen, medmindre dette beror på en væsentlig opsigelsesgrund, som Producenten er skyld i.
16. Vidne 1 overdrager sine andele til en af Producentens konkurrenter. For beregningen af den godtgørelse, som tilkommer Agenten ved afslutningen af kontraktforholdet, gælder §§ 25-29 i den danske handelsagentlov. I henhold til denne skal der til tages højde for alle kunder, som Producenten har indgået handler med i løbet af kontraktperioden, som har givet Agenten ret til provision. Godtgørelsen beregnes af den gennemsnitlige årsprovision i op til de sidste 5 år med fradrag af beholdningsprovisionen inden kontraktovertagelse på DEM 40.000 pr. år. ...” I parternes oprindelige agenturaftale var der følgende bestemmelse om kontraktens løbetid i dansk oversættelse: ”§
17. Løbetid Kontrakten træder i kraft den 01.06.
18. Kontrakten har foreløbig sin gyldighed i 2 år. I kontraktens løbetid kan kontrakten opsiges af begge parter i det første år med en frist på en måned og i det andet år med en frist på 2 måneder til den sidste i en måned. Såfremt kontrakten ikke er opsagt 2 måneder før udløb, forlænges den med yderligere 2 år, idet dog nye omsætningsmål skal aftales.” Parterne er enige om, at Part 1 GmbH i hvert af årene i perioden
19. januar 1999 til
20. december 2003 modtog følgende provisionsbetalinger: 1999 2000 2001 2002 2003 EUR EUR EUR EUR EUR 64.450 114.585 134.527 141.499 159.283 Det minimumsomsætningstal for 2003, der fremgår af tillægget af
21. juni 2002 til agenturaftalen fra 1999, skal rettelig være EUR 550.
22. Fibertecs omsætning på det tyske - 4 marked efter agenturforholdets ophør på EUR 449.078,64 vedrører rettelig perioden
23. januar til
24. oktober
25. Lovforarbejder I bemærkningerne til § 25, stk. 1, nr. 2, i forslag til lov om handelsagenter og handelsrejsende hedder det bl.a. (Folketingstidende 1989-90, tillæg A, sp. 2707 f.): ”Udover betingelserne i stk. 1, nr. 1, er det efter nr. 2 en forudsætning, at betaling af godtgørelse er rimelig. Der skal tages hensyn til samtlige omstændigheder, herunder navnlig agentens tab af provision af aftale med kunderne. Der tænkes her navnlig på tab af provision ved forventet gentagelse af ordrer, som agenten har skaffet. Herudover kan f.eks. aftalens varighed, agentens omkostninger, intensiteten af agentens arbejde og forhold i forbindelse med ophøret være af betydning for vurderingen af, om betaling af godtgørelse er rimelig, jf. herved nærmere det i betænkningen s.126 ff anførte.” I betænkning nr. 1151/1988 om handelsagenter og handelsrejsende, der ligger til grund for lovforslaget, anføres det om § 25, stk. 1, nr. 2, på s. 126 ff: ”Ud over at betingelserne i nr. 1 skal være opfyldt, skal betaling ifølge nr. 2 være rimelig under hensyn til samtlige omstændigheder. Der skal navnlig tages hensyn til handelsagentens tab af provision af de aftaler, som agenturgiveren efter agenturforholdets ophør indgår med de kunder, agenten har skaffet. Det tab, som skal indgå i bedømmelsen, vil navnlig være tab i forbindelse med den forventede gentagelse af ordrer fra de kunder, som agenten har skaffet. Det er en forudsætning, at agenten ville have været berettiget til provision af aftalen, hvis agenturforholdet ikke var ophørt. Ved vurderingen af godtgørelsens størrelse vil der kunne tages hensyn til, at agenten ved agenturforholdets ophør sparer driftsomkostninger. I rimelighedsvurderingen indgår i øvrigt en lang række forhold, der både kan påvirke eksistensen af godtgørelseskravet og dettes størrelse. Det er ikke muligt udtømmende at opregne disse forhold, men eksempelvis vil aftalens varighed være af væsentlig betydning. Er der tale om en kortvarig eller tidsbegrænset aftale, vil dette ofte kunne tale imod godtgørelse. Godtgørelse er dog ikke udelukket ved sådanne aftaler. Det spiller i denne forbindelse en rolle, at agentens omkostninger til indarbejdning af markedet ofte vil være betydelige, specielt i begyndelsen af agenturforholdet. Ved rimelighedsvurderingen bør der lægges vægt på sådanne omkostninger. Intensiteten af agentens arbejde for agenturgiveren vil ligeledes være af betydning, herunder om produktets succes i væsentlig grad skyldes agentens indsats. Det kan ligeledes være af betydning at vurdere baggrunden for agenturforholdets ophør. Efter lovudkastets § 27 er agenten ikke i alle tilfælde afskåret fra godtgørelse, selv om - 5 agenten selv siger op, men dette forhold og årsagen til opsigelsen kan indgå i rimelighedsvurderingen. Hvis agenten afslår at videreføre en aftale, der udløber på grund af tidsbegrænsning, vil der i reglen ikke være grundlag for godtgørelse. … Ifølge direktivets artikel 17, stk. 2, litra a, kan medlemsstaterne fastsætte, at anvendelse af en klausul om konkurrencebegrænsning kan indgå i vurderingen af, om godtgørelse er rimelig. Konkurrenceklausuler er ikke almindelige i agenturforhold, og arbejdsgruppen har ikke fundet, at en udtrykkelig regel herom er nødvendig, da det forekommer naturligt, at der ved rimelighedsvurderingen tages hensyn til, om der er pålagt agenten en konkurrenceklausul, idet dette taler for, at agenten har en kundekreds, som agenturgiveren vil udnytte, Hvis agenten har fået vederlag for konkurrencebegrænsningen, bør dette forhold imidlertid også indgå i bedømmelsen. ...” Højesterets begrundelse og resultat Parterne indledte deres samarbejde i 1994 og indgik aftale om udvidelse af samarbejdet i
26. Parternes 1999-agentaftale er i forlængelse heraf indgået som led i en yderligere udvidelse af samarbejdet med en løbetid på 5 år og en fælles forestilling om fortsat samarbejde efter genforhandling. Uanset de nævnte omstændigheder finder Højesteret, at parternes 1999-aftale i overensstemmelse med ordlyden af bestemmelsen om aftalens løbetid i § 22 må forstås således, at agenturforholdet i mangel af en aftale om forlængelse uden videre ophørte den
27. december 2003 – en forståelse, som understøttes af sammenhængen med parternes oprindelige aftale og dennes løbetidsbestemmelse. Agenturforholdet var således tidsbegrænset, og der er ikke i det oplyste om parternes forhandlinger om en forlængelse af samarbejdet grundlag for at anse 1999-agentaftalen for stiltiende opsagt af agenten, Part 1 GmbH . Agenturforholdet er herefter ophørt i henhold til aftalens løbetidsbestemmelse i § 22 med udgangen af 2003, og Part 1 GmbH er ikke afskåret fra at kræve godtgørelse i medfør af handelsagentlovens §
28. Det lægges efter bevisførelsen til grund, at den af parterne forudsatte agentindsats i væsentlig grad bestod i en bearbejdning af markedet gennem rådgivende ingeniører og planlægningsbureauer, og at disses produktangivelser i projektbeskrivelser er af stor - 6 betydning for bygherrers og entreprenørers valg af produkt til vedkommende opgave, også selv om produktangivelsen i almindelighed lyder på ”Fibertec eller tilsvarende”. Det lægges efter bevisførelsen endvidere til grund, at Part 1 GmbH gennem sådan indsats og ved direkte henvendelse til mulige kunder har tilført KE Fibertec A/S en betydelig omsætning i Tyskland og skaffet Fibertec en position på markedet, som efter agenturforholdets ophør fortsat ville give Fibertec betydelige fordele. Det bemærkes herved, at parterne i 1999-aftalen til brug for beregning af godtgørelse har ansat provisionsværdien af den eksisterende kundemasse til DEM 40.000 svarende til EUR 20.454, at omsætningen steg fra EUR 217.000 i 1999 til omkring EUR 300.000 i hvert af årene 2000-2003, og at provisionsindtægten steg fra EUR 64.450 i 1999 til EUR 159.283 i
29. Betingelserne for godtgørelse i handelsagentlovens § 25, stk. 1, nr. 1, er således opfyldt. Parterne har i agentaftalens § 26 aftalt, at godtgørelsen ”beregnes af den gennemsnitlige årsprovision i op til de sidste 5 år med fradrag af beholdningsprovision inden kontraktovertagelse på DEM 40.000 pr. år”, og der er enighed om, at dette beløb kan opgøres til EUR 102.415 (EUR 122.869 – 20.454). Af aftalen fremgår endvidere, at handelsagentlovens §§ 25-29 gælder ved beregningen af godtgørelsen. Ved rimelighedsbedømmelsen efter handelsagentlovens § 25, stk. 1, nr. 2, skal der i første række tages hensyn til, hvad Part 1 GmbH kan antages efter markedsforholdene – som efter bevisførelsen må anses for stabile ved agenturforholdets ophør – at ville have opnået i provision ved den afsætning, som Fibertec kan antages at opnå i kraft af den af Part 1 GmbH opbyggede markedsposition for Fibertec-produkter. Der må endvidere på den ene side tages hensyn til, at Part 1 GmbH var underlagt en konkurrenceklausul, og på den anden side også tages hensyn til, at der var tale om et tidsbegrænset agenturforhold, som imidlertid var et led i et videregående samarbejde. Det forhold, at samarbejdet ikke blev videreført, kan ikke tillægges betydning, da det efter bevisførelsen må anses for i lige høj grad at skyldes de standpunkter, som parterne under forhandlingerne hver især indtog. På denne baggrund finder Højesteret, at den af Sø- og Handelsretten skønsmæssigt fastsatte godtgørelse på EUR 100.000 er passende. Højesteret stadfæster derfor dommen. - 7 Der er ved fastsættelsen af sagsomkostningerne for Højesteret taget hensyn til, at Part 1 GmbH har afholdt udgifter til oversættelse af ekstrakt med 27.300 kr. Thi kendes for ret: Sø- og Handelsrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for Højesteret skal KE Fibertec A/S betale 75.000 kr. til Part 1 GmbH . De idømte beløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse. Sagsomkostningsbeløbene forrentes efter rentelovens § 8 a.