← Danmark

ECLI:DK:VLR:2024:BS0000000480 Landsretten afviser kæremål fra kærende, tidligere sagsøgte advokat, da byretsafgørelsen kun kan kæres med tilladelse fr

VESTRE LANDSRET RETSBOG Den

  1. juni 2023 holdt Vestre Landsret møde i retsbygningen i Viborg. Landsdommerne John Lundum, Malene Værum Westmark og Alice Mølholm Jungersen (kst.) behandlede sagen. Sag BS-28125/2023-VLR (
  2. afdeling) Kærende, tidligere Sagsøgte mod Civilstyrelsen (advokat Sanne H. Christensen) Ved kendelse af
  3. maj 2023 har Retten i Holstebro (sag BS-20068/2023-HOL) i medfør af retsplejelovens § 147 e, stk. 3, bestemt ikke at tillægge anmodning om sagsanlæg vedrørende en afgørelse truffet efter § 147 c, stk. 8, opsættende virk-ning. Kærende, tidligere Sagsøgte har kæret afgørelsen. Civilstyrelsen har ikke udtalt sig. Landsretten afsagde KENDELSE Ved lov nr. 1540 af
  4. december 2018 om ændring af retsplejeloven og lov om fuldbyrdelse af straf m.v. blev retsplejelovens nugældende § 147 e, stk. 3, indsat. Af de specielle bemærkninger til bestemmelsen, som fremgår af lovforslag nr. 18 af
  5. oktober 2018, fremgår blandt andet: 2 "Retten træffer afgørelse om spørgsmålet om opsættende virkning ved kendelse, der kan kæres efter de almindelige regler om kære i retsplejelovens kapitel 37.” En kendelse, hvor retten træffer afgørelse om spørgsmålet om opsættende virkning, skal således kæres efter de almindelige regler om kære i retsplejelovens kapitel 37, herunder også retsplejelovens § 389 a. Efter retsplejelovens § 389 a kan kendelser og andre beslutninger, der afsi-ges af byretten under hovedforhandlingen eller under dennes forberedelse, ikke kæres uden Procesbevillingsnævnets tilladelse. Bestemmelsen skal som udgangspunkt afgrænses ud fra et tidsmæssigt kriterium. Bestemmelsen afskærer således som udgangspunkt fri kære af kendelser og beslutninger, der træffes under hovedforhandlingen eller under dennes forberedelse, også selv om afgørelsen ikke kan siges at vedrøre sagsforberedelsen eller hovedforhandlingen som sådan. Byrettens afgørelse er truffet under forberedelsen af hovedforhandlingen. Afgørelsen kan derfor kun kæres med tilladelse fra Procesbevillingsnævnet, jf. retsplejelovens § 389 a. Da en sådan tilladelse ikke foreligger, afviser landsretten kæremålet. THI BESTEMMES: Dette kæremål afvises. I sagsomkostninger for landsretten skal Kærende, tidligere Sagsøgte inden 14 dage betale i alt 1.250 kr. inkl. moms til Civilstyrelsen. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a. Sagen sluttet. Publiceret til portalen d. 16-06-2023 kl. 12:50 Modtagere: Indkærede Civilstyrelsen, Kærende, tidligere Sagsøgte

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.