5, jf. stk. 6, ved som led i sin erhvervsvirksomhed og med tilsigtet økonomisk fordel at have beskæftiget en udlænding uden arbejdstilladelse, idet udlændingen i et enkeltstående tilfælde og i mindre e nd en halv time hjalp med at bære cykler fra en lastbil ind i Tiltaltes cykelforretning. Landsretten lagde til grund, at Tiltalte var klar over, at udlændingen ikke havde arbejdstilladelse og fastsatte straffen til en bøde på 25.000 kr. For Højesteret angik sagen, om Tiltalte med rette var fundet skyldig i
5, og i givet fald straffastsættelsen. Højesteret udtalte, at det må afgrænses bredt, hvad der udgør beskæftigelse, når en udlænding udfører en opgave som led i en erhvervsdrivendes virksomhed. Enhver form for lønnet eller ulønnet arbejde for en erhvervsdrivende må anses for beskæftigelse omfattet af udlændingelovens § 59, stk. 5. Det er uden betydning, om der foreligger en formel ansættel-sesaftale, og om arbejdet er varigt, midlertidigt eller enkeltstående. Det vil herefter kun være i ganske særlige tilfælde, at en udlændings udførelse af en opgave for en erhvervsdrivende ikke vil udgøre ulovlig beskæftigelse. Herefter tiltrådte Højesteret, at Tiltalte var fundet skyldig i
5. Højesteret udtalte desuden, at der må ske en væsentlig fravigelse i nedadgående retning af det i lovforarbejderne til udlændingelovens § 59, stk. 6, forudsatte udgangspunkt for bødefastsættelsen, når der alene foreligger en enkeltstående overtrædelse af meget kort varighed. Højesteret fandt herefter, at bøden skulle nedsættes til 10.000 kr. Højesteret ændrede dermed landsrettens dom således, at Tiltalte straffes med en bøde på 10.000 kr. med forvandlingsstraf af fængsel i 10 dage. / /
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.