← Danmark

Domsresume

35-årig frifundet for drabsforsøg Dom afsagt:

  1. februar 2024 En 35-årig mand blev dømt til anbringelse i psykiatrisk afdeling uden længstetid for grov vold ved at have overfaldet en anden 35-årig mand i dennes hjem i By 1 Sagsnummer: SS 3060/2024 Sagen kort fortalt En 35-årig mand var tiltalt for drabsforsøg efter straffelovens § 237, jf. § 21, ved den
  2. maj 2023 at have opsøgt en jævnaldrende mand i dennes hjem i By 1 og her at have stukket manden flere gange med en kniv i hals og hovedregionen, mens han råbte blandt andet ”jeg vil dræbe dig” eller lignende, hvilket mislykkedes, fordi manden satte sig til modværge. De to mænd kendte hinanden i forvejen. Den 35-årige mand nægtede sig skyldig i drabsforsøg, men erkendte sig skyldig i grov vold efter straffelovens § 245, stk.
  3. Dommens resultat Retten fandt det bevist, at den 35-årige mand havde stukket den anden mand en enkelt gang på halsen under kæben, ligesom han ramte ham på fingeren med den kniv, han holdt i hånden, mens hans slog med knytnæveslag og udtalte: ”Jeg vil dræbe dig” eller lignende. Rettens flertal fandt det ikke bevist, at den 35-årige mand havde til hensigt at dræbe den anden og nåede frem til, at den 35-årige mand ikke var skyldig i drabsforsøg, men alene i grov vold i overensstemmelse med hans erkendelse. Flertallet lagde herved vægt på hændelsesforløbet, de begrænsede skader, og den 35-årige mands forklaring om, at han kun ville skade den anden mand. Rettens mindretal fandt det bevist, at den 35-årige mand havde til hensigt at dræbe den anden og fandt på den baggrund, at den 35-årige mand var skyldig i drabsforsøg. Mindretallet lagde vægt på, at den 35årige mand havde medbragt en kniv ved overfaldet og hans udtalelser under og efter overfaldet. Anklagemyndighedens påstand var anbringelse i psykiatrisk afdeling uden fastsættelse af længstetid. Den 35-årige mands påstand var en behandlingsdom, subsidiært at han idømmes fængselsstraf. Den 35-årige mand blev vurderet sindssyg i gerningsøjeblikket og på denne baggrund fundet omfattet af straffelovens § 16, stk. 1, og var derfor straffri. Han blev dømt til anbringelse i psykiatrisk afdeling uden fastsættelse af længstetid. Sagen var en nævningesag, hvor der var enighed om sanktionsspørgsmålet. Den 35-årige mand vil inden for 14 dage beslutte, om dommen skal ankes.

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.