← Danmark

ECLI:DK:VLR:2024:BS0000000627 HistoriskDokument

DOM afsagt den

  1. ung september 2008 af Vestre Landsrets
  2. (dommerne C. Haubek, Würtzen og Erik P. afde Bentzen) i ankesag V.L. B-1731-07 Part 1 ApS (advokat Henrik Christian Strand, Århus) mod
  3. 1/5 Anelystparken 38
  4. Part A
  5. Part B
  6. Part C
  7. Part D Part E
  9. Part F
  10. Part G
  11. Part H (advokat Tine Røhling, Søborg). Retten i Aalborg har den
  12. instans november 2007 afsagt dom i
  13. (BS 9-485/2007) For landsretten har appellanten, , gentaget sin påstand for byretten. Part 1 ApS De indstævnte, i. Part B
  14. Part E
  15. Part H
  16. i/S Anelystparken 38, , , Part C
  17. Part F
  18. , , , Part A
  19. , Part D
  20. , Part G
  21. og har principalt påstået dommen stadfæstet. De indstævnte har subsidiært nedlagt påstand om, at de in solidum dømmes til at betale et beløb mindre end 149.239,18 kr. med procesrente fra den
  22. Vidne 1 september
  23. har supplerende forklaret, at de 5 selskaber, hvis administration blev overdraget til Difko, for bistand til ejendomsadministration, havde behov som appellanten af skattemæssige grunde ikke kunne foretage sammen med opgaver ne vedrørende selskabsadministration. Difko kunne mere prak tisk få begge opgaver udført. Hun har tidligere foretaget lignende overførsler til Difko, således i
  24. Vidnet er enig i den opgørelse af det antal ejendomsselskaber til ad ministration, Vidne 3's som fremgår af statsautoriseret revisor erklæring af
  25. april
  26. Med udgangen af 2007 administrerede appellanten i alt 31 ejendomsselskaber. Hun kan klare at administrere 40-50 sådanne selskaber i alt. I 2006 og 2007 modtog hun 2-4 nye selskaber til administrati on. Der var også nogle, som ophørte. omtalt i revisorerklæringen af
  27. De 5 selskaber, som er april 2008, punkt 1 a, kan hun ikke huske navnene på. Nogle skulle have nye lejere eller sælge ejendomme. De stod selv for ejendomsadministra tionen, men selskabsadministrationen var hidtil blevet vare taget af appellanten. konsekvensen, Hun havde ikke på forhånd overvejet hvis lejemålet i 1/5 Anelystparken 38’s ejen dom skulle ophøre, inden 10 år var forløbet. strationen bestod i opkrævning, ning, bogføring, Selskabsadmini PBS og rådgiv og hun var til rådighed for selskaberne dagligt i ti den 8-16 med henblik herpå. Hun er aldrig blevet kontaktet om en forligsmæssig betaling for resten at perioden. Vidne 3 Statsautoriseret revisor klaret, har supplerende for at han har rådgivet appellanten i de sidste 10-12 år. Han har ikke været revisor for de indstævnte. Skattemæs sigt ville det ramme også alle de øvrige ejendomsselskabers ejere, hvis appellanten også påtog sig ejendomsadministrati onen for 1/5 Industrikrogen. Netop på tidspunktet for appel lantens overdragelse at sine opgaver for til Difko var han blevet revisor for advarede mod, i/s Industrikrogen i/s Industrikrogen. Han at appellanten påtog sig ejendomsadministrati on for I/S Industrikrogen. Det var i anledning at forskelli ge forespørgsler herom. Han deltog ikke i forhandlinger med Dif ko i denne forbindelse. I hans erklæring at
  28. 2008 omfatter ejendomsselskaber både dem, som kommanditselskaber, og dem, april der er organiseret der er interessentskaber. Erklæringen er udfærdiget på grundlag at en efterprøvelse i forhold til regnskabsoplysninger om indbetalt honorar fra ejendomsselskaberne. satsen, De betalte forskellige beløb efter ind så der er ikke proportionalitet mellem antal admini strerede selskaber og appellantens omsætning. Appellanten kunne godt have påtaget sig at administrere flere ejendoms selskaber i stedet for indstævnte, også uden at antage yder ligere medhjælp. Vidne 2 har i tilknytning til revisorerklærin gen at
  29. april 2008 supplerende forklaret, i årene 2004, 2005 og 2006 havde henholdsvis 19, ejendomsselskaber at administrere, Virk. 1 ApS at appellanten . Som vidnet husker det, 18 og 27 som havde været udbudt at kunne de indstævntes ejendom have været genudlejet, men at skattemæssige grunde afstod han fra at tage noget initiativ i dette spørgsmål. Begrundelsen i skrivelsen at
  30. marts 2007 fra appellanten Part C til er ikke den rette. Den rigtige begrun delse var risikoen for sammenblanding af selskabsadministra tionen med ejendomsadministrationen. Der var i 2007 5 sel skaber, hvis administration af denne grund blev overført fra appellanten til Difko, Industrikrogen, nemlig 1/5 Niels
  31. KIS Kolding 5, Blytækkervej eller et andet. ber overført til Difko, Thorsensvej, K/S vestergårdsvej 1/5 og 1/5 I 2005 blev 10 lignende selska og i alle disse anledninger blev an vendt formuleringer som i skrivelsen af
  32. marts
  33. Det er svært for interessenterne at forstå rækkevidden af de skatteretlige regler. Part A Indstævnte 2, , har supplerende forklaret, at interessenterne ikke havde forstand på virksomhedsregnska ber. De rådførte sig med to advokater. Advokat kendegav ikke, Person 1 at administrationsaftalen ikke kunne bringes Vidne 2 til ophør, hvis ejendommen blev solgt. sagde ikke ved aftalernes oprettelse noget om, at admini strationsaftalen skulle løbe videre også i tilfælde af, ejendommen måtte blive solgt. rede alene, til Vidne 2 at præcise- at de var bundet til appellanten, så længe de var interessenter i selskabet. De indstævnte mente, at admi nistrationshonoraret var for stort i forhold til appellan tens stærkt begrænsede indsats. Det var Person 2 , der selv henvendte sig til dem om eventuelt køb af ejendommen. Person 2 fremkom mundtligt med en pris på 21 mio. kr., og efter nogle forhandlinger accepterede de indstævnte en pris på 22 mio. kr., men handelen faldt til jorden, da kommunen ikke ville godkende den anvendelse af ejendommen, Person 2 påtænkte. som Efter lej erens fraflytning forsøgte de ind stævnte i 3 år under bistand fra en ejendomsmægler både at udleje og at sælge ejendommen, men uden tilfredsstillende resultat, navnlig på grund af de offentlige begrænsninger med hensyn til dens anvendelse. de indstævnte blev klar over, Det var først ved salget, at at der måtte betales overkurs til FIH ved lånets indfrielse. De indstævnte var nødt til at sælge i foråret 2005 for ikke selv at gå konkurs. Indstævnte 1 er ikke længere aktiv bortset fra den aktivitet, som er forbundet med denne retssag. Når sagen er afsluttet, vil indstævnte 1 blive likvideret. Vidnet læste administrations af talen igennem, inden han underskrev den. Advokat Person 1 gav før en generalforsamling udtryk for den opfattelse, aftalen måtte ophøre, at hvis der ikke længere var nogen ejen dom at administrere. Indstævnte 3, deltager i Part B , har forklaret, I/s Industrikrogen. at han også Han var med i forsøgene på at få ejendommen genudlejet eller solgt og henvendte sig til tre ejendomsmæglere, hvoraf den ene gjorde en betydelig ind sats. Vidnet har ikke fra advokat Person 1 modtaget nogen re degørelse om forholdene i forbindelse med ejendommens salg. Vidne 4 har forklaret, at han deltager i dustrikrogen og er formand for bestyrelsen. bets lejer havde opsagt aftalen, i/s In Interessentska og bygningen stod herefter tom i l1-2 år. Bestyrelsen forsøgte genudlejning og henvend te sig til appellanten om hjælp med at finde en ny lejer, men fik ingen bistand. Han fik ikke forklaret, ten af skattemæssige grunde ikke kunne hjælpe, at appellan men deltager ne fik alene og uden varsel skrivelsen af
  34. marts
  35. Bagefter bad han appellanten om at blive gjort bekendt med dennes aftale med Difko, først til, men det blev afslået. Difko trådte efter at bestyrelsen selv havde fundet en lejer. Der er mellem parterne enighed om den størrelsesmæssige op gørelse af appellantens krav, hvori der er fradraget beta- ung modtaget fra en interessent, som ikke er part i sagen, samt for bortfaldne variable omkostninger. Der er desuden enighed om, at der i givet fald skal tillægges renter som påstået. Der er endvidere enighed om, at det kan lægges til grund, at det i forbindelse med ejendomsprojekter med 10 eller færre deltagere som det omhandlede efter den dagældende bestemmel se i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 12,
  36. pkt., bl.a. er en forudsætning for deltagernes opnåelse af de tilsigtede skattemæssige fradrag for afskrivninger mv., at formidling eller administration af udlejning af interessentskabets ejendomme ikke foretages af det selskab, som af deltagerne har fået i opdrag at udføre selskabsadministrationen. Parterne har gentaget deres procedure for byretten. Landsrettens begrundelse og resultat: Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det, at be stemmelsen om uopsigelighed i administrationsaftalens § 4 ikke kan tilsidesættes i medfør af aftalelovens § 33 eller § 36, og at der foreligger misligholdelse med betalingen af administrationshonoraret til appellanten. Det tiltrædes end videre, at appellanten derfor har været berettiget til at ophæve aftalen og kræve sin positive opfyldelsesinteresse erstattet. Efter § 4 i interessentskabskontrakt for lis Anelystparken 38, som er i overensstemmelse med almindelige regler herfor, er deltagernes hæftelse over for långivere og andre eksterne forpligtelser ubegrænset, lanten er ikke — solidarisk og direkte, som anført af de indstævnte — og appel afskåret fra under denne sag at indtale sit erstatningskrav både hos in teressentskabet og hos de indstævnte 2-
  37. Med hensyn til spørgsmålet om erstatningens størrelse bemær kes først, at det efter bevisførelsen lægges til grund, at appellantens virksomhed var tilrettelagt med henblik på sel skabsadministration i forbindelse med de såkaldte 10 mands afskrivningsprojekter, fortrinsvis sådanne som var arrange Virk. 1 ApS . ret og udbudt at Det må endvidere, navnlig efter den fremlagte forhåndsbesked fra Ligningsrådet og de forkla ringer, som er afgivet af Vidne 1 og statsautoriseret revisor Vidne 2 , Vidne 3 , lægges til grund, at det har været at afgørende vigtighed for, tagerne i de ejendomsselskaber, at del som appellanten administre rede, kunne opnå deres afskrivninger og skattefradrag, at appellanten til enhver tid over for skattemyndighederne kun ne dokumentere, at appellanten ikke udførte nogen form for ejendomsadministration i tilknytning til udførelsen at sel skabsadministrationen, og at dette forhold bejdspres som oplyst over for kunderne — - og ikke ar har været den reel le begrundelse for, at appellanten har afgivet administrati onen at i/s Industrikrogen og visse andre lignende foreta gender til Difko. På den anførte baggrund finder landsretten det tilstrække ligt godtgjort, at appellanten ikke i nævneværdig grad har kunnet påvirke efterspørgslen efter de tjenesteydelser, var karakteristiske for appellantens virksomhed, som eller vil kårligt kunnet undlade at foretage en eller flere at de stedfundne afgivelser af administrationsopgaver til Difko. Det må herunder lægges til grund, at de administrationsafta ler, som appellanten senere indgik, ville være opnået, uan set om aftalen med de indstævnte var blevet ophævet eller ej. Appellanten er således ved de indstævntes misligholdelse gået glip af en forretning, og der er derfor ikke grundlag for yderligere reduktion i appellantens tabsopgørelse. Landsretten tager derfor appellantens påstand til følge. Det indstævnte skal in solidum til appellanten betale sagens omkostninger for begge retter med i alt 62.000 kr. 7.760 kr. Heraf er til dækning af appellantens udgifter til retsaf gift og 3.920 kr. for udarbejdelse af ekstrakt, medens re sten er til dækning af udgifter til advokatbistand. Thi De indstævnte,
  41. Part B Part E Part H Part 1 ApS te fra den
  42. for 1/5 Anelystparken 38, , , kendes
  43. ,
  44. Part C Part F , , ret: Part A
  45. , Part D
  46. Part G
  47. , og skal in solidum til appellanten, , betale 149.239,18 kr. med procesren september
  48. Sagens omkostninger for begge retter skal de indstævnte in solidum betale til appellanten med 62.000 kr. Det idømte skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a. C. Haubek Würtzen Erik P. Bentzen

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.