DOM afsagt den
- januar 2019 af Vestre Landsrets
- afdeling (dommerne Lisbeth Parbo, Thomas Tordal-Mortensen og Ida Skouvig med domsmænd) i ankesag V.L. S–1207–18 Anklagemyndigheden mod Tiltalte født den Dato 1992 (advokat Thomas Frisgaard, Aalborg) Retten i Aalborg har den
- maj 2018 afsagt dom i
- instans (rettens nr. 11-1341/2018). Påstande Tiltalte har påstået frifindelse. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse. Anklagemyndigheden har for landsretten berigtiget tiltalen, således at tiltaltes førerret skal frakendes i medfør af færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 5 og 6, jf. § 125, stk. 1, nr. 1 og 2, jf. § 128, stk.
- -2- Forklaringer Tiltalte og vidnerne Forurettede og Vidne 2 har for landsret- ten i det væsentlige forklaret som i
- instans. Tiltalte har supplerende forklaret, at han ikke så en person eller bemærkede noget lys. Han mærkede heller ikke et bump. Han så ikke andre biler på vejen. Vidne 1 , som kørte med ham, var vågen under hele turen. Han bemærkede ikke, om Vidne 1 talte i telefon eller sendte sms’er. Han gjorde sig ikke rigtig nogen tanker, da han bemærkede, at sidespejlet hang løst. Der var ikke lys i rundkørslen. Han ringende senere til sin kammerat, Person 1 , som han havde lånt bilen af, og sagde, at den havde været udsat for hærværk. Han så først de andre skader på bilen, efter politiet havde konstateret dem den
- august
- Bilen havde en bule på A-stolpen, da han lånte den. Det har Person 1 sagt. For- skærmen og inderskærmen er lavet af plastik. Det var noget plastik og glas fra sidespejlet, der hang løst. Da han kom hjem, afmonterede han ”klumpen”. Han talte ikke meget med Vidne 1 . Vidne 1 talte mest med Vidne 1 . Vidne 1 sad i bilen, da hun talte med Vidne 1 . Da de var færdige med at tale sammen, gik Vidne 1 over til en anden bil. Herefter kørte han. Han lagde ikke mærke til, at der kørte en bil bagved ham. Han kørte ikke på noget tidspunkt ude i rabatten. Vidne 1 nævnte ikke i bilen noget om, at hun modtog beskeder på sin telefon. Han ved ikke, hvor langt der er fra Lokes Ølstue, hvor køreturen startede, til der hvor Forurettede blev påkørt. Han bor sammen med sin kæreste til leje. Han kører gravemaskine og er afhængig af sit kørekort. Forurettede har supplerende forklaret, at han kun så én bil, inden han blev påkørt. Han blev blændet af bilens lys, så der kan godt have kørt en bil bagved den. Han gik hele tiden ude i rabatten. Han bemærkede ikke noget særligt ved bilens kørsel. Han nåede ikke at tænke, at det kunne blive en farlig situation. Da han blev ramt, så han noget lys komme hurtigt mod sig, hvorefter alt blev sort. Hjedsbækvej er en lang lige vej, og han kunne se til Suldrup derfra, hvor han blev sat af. Han kan ikke huske, om han kunne se gadelysene. -3- Vidne 2 har supplerende forklaret, at hun ville køre bagved tiltalte, hvis der skulle ske noget. Hun kunne mærke, at han havde fået noget at drikke og var oppe at køre. Bilen slingrede, men holdt sig på vejbanen og var ikke ude i selve rabatten. Hun kunne se lyset, men hun kunne ikke se, hvad det var. Hun tænkte, at det var en fodgænger, fordi lyset bevægede sig op og ned. Hun valgte derfor at holde ekstra øje med tiltalte. Da lyset forsvandt, havde tiltalte været ved kanten af rabatten. Tiltalte bremsede ikke ned efter påkørslen, men fortsatte bare. Da hun ringede til Vidne 1 , sagde Vidne 1 , at de ikke havde påkørt nogen. Vidne 1 var meget forvirret. Hun kan ikke huske, hvad der stod i sms’en fra Vidne 1 udover, at de ikke havde påkørt nogen. Hun fik sms’en, mens hun talte i telefon med ambulancefolkene. Hun har vist politiet beskeden. Hun havde ikke været sammen med tiltalte i løbet af aftenen og havde ikke set ham drikke alkohol, men han var festglad og oppe at køre. Det er hendes egen vurdering, at tiltalte kørte spirituskørsel. Hun tilkaldte ikke politiet. Hun stod foran tiltaltes bil, da hun sagde til Vidne 1 , at Vidne 1 ikke skulle køre med tiltalte. Fra Lokes Ølstue ud til uheldsstedet er der 1-2 km. Hun sad på det forreste passagersæde i bilen. Inden man kører ud af Suldrup, er der et vejbump. Hun var ca. 200 m fra byskiltet, da hun lagde mærke til lyset. Hun så det vel i 30 sekunder. De kørte omkring 90 km/t. på det tidspunkt. Landsrettens begrundelse og resultat Landsretten tiltræder af de grunde, som byretten har anført, at tiltalte er fundet skyldig som sket. Straffelovens § 253, stk. 2, blev indsat i straffeloven ved lov nr. 498 af
- juni 2008 om ændring af færdselsloven og straffeloven (Skærpede sanktioner for flugtbilister). Formålet hermed var at skærpe straffen for de groveste tilfælde af flugt fra et færdselsuheld med personskade, og det er i forarbejderne forudsat, at straffen i sådanne sager som udgangspunkt skal være en frihedsstraf i niveauet 2-3 måneders ubetinget fængsel. Ifølge forarbejderne kan straffen dog efter omstændighederne gøres betinget, f.eks. hvis den pågældende selv er kommet til skade og som følge af en choktilstand forlader uheldsstedet uden at yde den fornødne hjælp. Landsretten finder på den baggrund og under henvisning til, at påkørslen fandt sted midt om natten på en mørk landevej, at straffen passende kan forhøjes til fængsel i 3 måneder. -4- Bøden for overtrædelse af færdselslovens § 3, stk. 1, og § 27, stk. 1, forhøjes efter praksis til 3.500 kr. Der er efter landsrettens opfattelse ikke holdepunkter for at antage, at der ved revisionen af straffelovens regler om samfundstjeneste skal ske en lempelse af straffen i denne type sager, hvor forurettede er påført betydelige fysiske skader, og tiltalte er fundet skyldig i en forsætlig handling. Straffen skal derfor fortsat som udgangspunkt fastsættes som en ubetinget fængselsstraf. Der foreligger ikke omstændigheder, der kan begrunde en fravigelse fra dette udgangspunkt, og landsretten tiltræder derfor, at straffen er ubetinget. Førerretsfrakendelsen fastsættes i medfør af færdselslovens § 125, stk. 1, nr. 1, og § 126, stk. 1, nr.
- Efter kørslen og efter grovheden af forhold 3 skal førerretten frakendes i 1 år og 6 måneder, hvorfra skal fratrækkes 25 dage for den periode, hvor tiltaltes kørekort har været inddraget. Med disse ændringer stadfæster landsretten dommen. T h i k e n d e s f o r r e t: Byrettens dom ændres, således at frihedsstraffen forhøjes til fængsel i 3 måneder, og bødestraffen forhøjes til 3.500 kr. Førerretten frakendes Tiltalte i 1 år og 6 måneder fra endelig dom med fradrag af 25 dage. I øvrigt stadfæstes byrettens dom. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten. Lisbeth Parbo Thomas Tordal-Mortensen Ida Skouvig -5- Udskriften udstedes uden betaling. Udskriftens rigtighed bekræftes. Vestre Landsret, Viborg den
- januar 2019
🔗 Til officiel kilde
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.