UDSKRIFT AF HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 22. september 2014 Sag 36/2014 Anklagemyndigheden mod Indkærede (advokat Jakob S. Arrevad, beskikket) I t

retsplejelovens § 855, stk. 3, nr. 4, hvis tiltalte har været lovligt indkaldt, og det af indkaldelsen fremgår, at udeblivelse uden oplyst lovligt forfald kan medføre, at tiltalte dømmes for de forhold, som tiltalen angår, jf. § 855, stk. 3, nr.

1. Hvis sagen fremmes i tiltaltes fravær i medfør af§ 855, stk. 3, nr. 4, skal dommen forkyndes for tiltalte personligt, medmindre tilsigelsen har været forkyndt for denne personligt. Tiltalte har endelig et ubetinget krav på at få sagen genoptaget, hvis han anmoder herom inden 4 uger fra dommens forkyndelse, jf. retsplejelovens § 987, stk.
2. Indkærede har anført bl.a., at retsplejelovens § 855, stk. 3, nr. 4, vedrører de mere alvorlige straffesager, der berettiger til en alvorligere sanktion end bøde. Der er ved denne proces - i modsætning til retsplejelovens § 897 - ikke en formodning for, at tiltalte ved sin udeblivelse har tilstået forholdet. Det følger af forarbejderne, at der under hovedforhandlingen skal ske en sædvanlig bevisførelse forud for rettens vurdering af skylds- og (eventuelt) sanktionsspørgsmål et, hvilket også er forudsat af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Dette nødvendiggør i sagens natur, at tiltalte som altovervejende hovedregel skal være repræsenteret af en forsvarer, der kan sikre processen på vegne tiltalte. l forarbejderne tillovændringen i 1994 hedder det om forsvarermedvirken bl.a. : "Som en yderligere retssikkerhedsmæssig garanti for den tiltalte foreslås det derfor som en betingelse for, at sagen kan fremmes til udeblivelsesdom, at der i alle tilfælde skal beskikkes en sådan forsvarer. ... Det forhold, at der skal ske fuldstændig bevisførelse indebærer bl.a., at vidneførsel for retten foregår på sædvanlig måde under medvirken af forsvarer og anklager." I forarbejderne tillovændringen i 2002 hedder det i overensstemmelse hermed bl.a.: "Der skal som hidtil ske bevisførelse, for at tiltalte kan dømmes .... Tiltalte skal i overensstemmelse med de gældende regler altid have en forsvarer, som normalt vil være beskikket." Forarbejderne til begge lovændringer bekræfter således entydigt, at det med indførelsen af§ 855, stk. 3, nr. 4, udelukkende har været tilsigtet at opretholde ordningen i den sædvanlige strafferetspleje med fuld bevisførelse om tiltaltes skyld og adgang til forsvarerbistand mv. Det har formodningen imod sig, at lovgiver skulle have tilsigtet en begrænsning af tiltaltes adgang til at få beskikket en forsvarer, selvom anklagemyndigheden ikke har nedlagt påstand om fængselsstraf. Det ville have udgjort en åbenbar krænkelse af Indkæredes rettigheder i henhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6, hvis byretten havde gennemført hovedforhandlingen i Indkæredes fravær- med den sædvanlige bevisførelse som beskrevet oven- - 5 - for- uden at han var repræsenteret af en forsvarer under hovedforhandlingen. I forarbejderne til lovændringen i 1994 anså Justitsministeriet muligheden for at afsige udeblivelsesdom i straffesager for at være i overensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6 under bl.a. følgende forudsætning: "For så vidt angår spørgsmålet om sagens oplysning bemærkes, at det som nævnt ovenfor er en betingelse for sagens fremme til udeblivelsesdom, at der er beskikket en forsvarer for den tiltalte." Retsgrundlaget Retsplejelovens § 855, stk. 3, nr. 4, er sålydende: "En hovedforhandling kan fremmes til dom i tiltaltes fravær, hvis retten ikke finder tiltaltes tilstedeværelse nødvendig, 4) når tiltalte ikke idømmes højere straf end ubetinget fængsel i 3 måneder eller andre retsfølger end konfiskation, førerretsfrakendelse eller erstatning". I retsplejelovens § 731, stk. l, litra j, hedder det: "Offentlig forsvarer bliver, for så vidt sigtede ikke selv har val!:,rt en forsvarer, eller den valgte forsvarer udebliver, at beskikke, j) når sager, hvor der er spørgsmål om fængselsstraf,

§ 855, stk.

3, nr. 4." De to bestemmelser blev indsat i retsplejeloven ved lov nr. 369 af

1. maj
2. § 855, stk. 3, nr. 4, blev indsat som§ 847, stk. 3, nr. 4, der havde følgende ordlyd: "§ 847 .... Stk.
3. En domsforhandling kan fremmes til dom i tiltaltes fravær, hvis retten ikke finder tiltaltes tilstedeværelse nødvendig, 4) når der under sagen alene er spørgsmål om ubetinget frihedsstraf i 3O dage eller derunder, konfiskation, førerretsfrakendelse eller erstatning". Der blev samtidig hermed indsat en ny bestemmelse i retsplejelovens § 731, stk. l, litra i, om obligatorisk forsvarerbeskikkelse med følgende ordlyd: - 6 - "Offentlig forsvarer bliver, for så vidt sigtede ikke selv har valgt en forsvarer, eller den valgte forsvarer udebliver, at beskikke, i) når sager, hvor der er spørgsmål om frihedsstraf,

§ 847, stk.

3, nr. 4." I bemærkningerne tillovforslaget (Folketingstidende 1993-94, tillæg A, L 231, sp. 8030 ff.) hedder det bl.a.: "l.

1. Lovforslaget har yderligere til formål at udvide adgangen til at idømme frihedsstraf ved udeblivelsesdom. Det foreslås, at en domsforhandling kan fremmes til dom i tiltaltes fravær, hvis retten ikke finder hans tilstedeværelse nødvendig, og der ikke skønnes at blive spørgsmål om højere straf end hæfte eller fængsel i 30 dage. Gældende rets krav om, at tiltalte skal give samtykke til sagens fremme, foreslås således ophævet i disse tilfælde. I stedet stilles krav om, at anklageskriftet skal være forkyndt for tiltalte personlig, og at der skal være beskikket en forsvarer for tiltalte ... .
3. Forslagets baggrund og indhold 5.2.
4. Generelle synspunkter Det forekommer i vidt omfang, at den tiltalte i mindre straffesager, hvor frihedsstraf er forskyldt, udebliver fra retsmødet. Dette medfører i reglen, at sagen udsættes, for at tiltalte kan komme til stede, med tidsspilde for retten, advokater, vidner m.m. til følge . ...
7. Nyordningen med udeblivelsesdomme Selve adgangen til at idømme kortvarige frihedsstraffe ved udeblivelsesdom foreslås etableret ved en ændring af bestemmelsen i retsplejelovens § 847, stk. 2 .... Justitsministeriet foreslår derfor, at der i § 847 indsættes en ny bestemmelse, hvorefter en straffesag uden den tiltaltes samtykke kan fremmes, selv om tiltalte udebliver. Det er imidlertid en betingelse for sagens fremme, at der ikke bliver spørgsmål om højere straf end ubetinget frihedsstraf i 30 dage. Sagen kan således ikke resultere i, at den tiltalte idømmes frihedsstraf i mere end 30 dage - heller ikke betinget. Der er også mulighed for idømmelse afbødestraf, ligesom der kan ske konfiskation, afgøres erstatningskrav og ske frakendelse af førerretten. For at sikre, at den tiltalte er bekendt med domsforhandlingen, er det endvidere en betingelse for, at sagen kan fremmes, at der er sket forkyndelse for den tiltalte personlig.
10. Forsvarermedvirken Det er desuden en betingelse for, at sagen kan fremmes til dom i tiltaltes fravær, at der beskikkes en forsvarer for den tiltalte. Der er nedenfor nærmere redegjort for, at den foreslåede nyordning især vil få betydning for sager om kørsel i frakendelsestiden og spiritus- og promillekørsel. ... Udebliver den tiltalte således i en sag, der vedrører kørsel i frakendelsestiden eller spirituskørsel, vil der som udgangspunkt ikke være beskikket en forsvarer for den pågældende, og den tiltalte vil selvsagt heller ikke kunne anmode herom. Som en yderli- - 7 - gere retssikkerhedsmæssig garanti for den tiltalte foreslås det derfor som en betingelse for, at sagen kan fremmes til udeblivelsesdom, at der i alle tilfælde skal beskikkes en sådan forsvarer.
13. Sager, der omfattes af nyordningen En udvidet adgang til at idømme frihedsstraf uden tiltaltes tilstedeværelse vil formentlig primært kunne anvendes inden for færdselslovsområdet, hvor en stor del af sagerne afgøres helt takstmæssigt med korte frihedsstraffe .. .. Bestemmelsen muliggør også, at der udmåles bødestraf i sagen, og tillige at der pålægges erstatningspligt, sker konfiskation eller frakendelse af førerretten." I lovforslagets specielle bemærkninger til § 731 , stk. l, litra i, hedder det bl.a.: "Der indføres med denne bestemmelse obligatorisk forsvarerbeskikkelse i sager, hvor domsforhandlingen fremmes i tiltaltes fravær efter forslaget til § 847, stk. 3, nr. 4." Ved lov nr. 256 af
14. maj 2002 blev området for afsigelse af udeblivelsesdomme efter retsplejelovens § 847, stk. 3, nr. 4, i tiltaltes fravær udvidet fra sager, hvor der "alene er spørgsmål om ubetinget frihedsstraf i 30 dage eller derunder" til sager, hvor der "ikke idømmes højere straf end ubetinget fængsel i 3 måneder". J bemærkningerne tillovforslaget (Folketingstidende 2001-02,
15. samling, tillæg A, L 73, s. 2072 ff.) hedder det bl.a. : "l. Indledning Formålet med lovforslageter-gennem en øget anvendelse af udeblivelsesdomme i straffesager - at bidrage til en mere hensigtsmæssig ressourceudnyttelse ved domstolene, herunder at nedbringe domstolenes sagsbehandlingstider. Dette skal navnlig ske ved at forhøje grænsen for, hvor lange fængselsstraffe det skal være muligt at idømme i tilfælde, hvor den tiltalte ikke møder op til domsforhandlingen. Efter forslaget skal det fremover være muligt at gennemføre en domsforhandling og afsige dom, selv om tiltalte ikke er mødt frem, når tiltalte ikke idømmes højere straf end ubetinget fængsel i 3 måneder. ... 3.3.
16. Medvirken afforsvarer Advokatrådet, Dommerforeningen og Rigsadvokaten foreslår, at den tiltalte fortsat altid skal have en forsvarer. Justitsministeriet er enig med Advokatrådet, Dommerforeningen og Rigsadvokaten heri, og foreslår derfor ikke ændring af retsplejelovens § 731, stk. l, litra i." - 8 - Højesterets begrundelse og resultat Kæremålet angår, om en færdselsstraffesag, hvor anklagemyndigheden har påstået bødestraf og betinget førerretsfrakendelse, kan fremmes til dom i tiltaltes fravær efter retsplejelovens § 855, stk. 3, nr. 4, uden at der beskikkes forsvarer for den udeblevne tiltalte. I den af byretten trufne afgørelse, som landsretten har tiltrådt, er det med henvisning til Vestre Landsrets kendelse i TfK 2013 .l 003/ 1 anført, at det i en situation som den foreliggende vil være betænkeligt at fratage den tiltalte den retssikkerhedsmæssige garanti, som en obligatorisk forsvarerbeskikkelse indebærer, hvorfor sagen ikke kan fremmes til dom uden beskikkelse af forsvarer. Højesteret lægger til grund, at byretten og landsretten herved har fundet, at der i den foreliggende sag skal ske beskikkelse af forsvarer efter retsplej elovens § 731, stk. l , litra i (nu litra j), om obligatorisk forsvarerbeskikkelse som betingelse for, at sagen kan fremmes til udeblivelsesdom. Efter retsplejelovens § 731, stk. l, litra j, skal der ske obligatorisk forsvarerbeskikkelse , når sager, hvor der er spørgsmål om fængselsstraf,

§ 855, stk.

3, nr.

1. Efter ordlyden af§ 731, stk. l, litra j, skal der således ikke ske obligatorisk forsvarerbeskikkelse i den foreliggende færdselsstraffesag, hvor der ikke er spørgsmål om fængselsstraf, men alene om bødestraf og betinget førerretsfrakendelse. Højesteret finder, at forarbejderne tillovændringerne i 1994 og 2002 ikke giver grundlag for at anlægge en anden fortolkning end den, som den klare ordlyd af bestemmelsen fører til. Det bemærkes herved, at formålet med lovændringerne i 1994 og 2002 var at udvide adgangen til at idømme frihedsstraf ved udeblivelsesdom. Ved den udvidelse, der skete ved 1994lovændringen, blev der som en retssikkerhedsmæssig garanti bl.a. indført et krav om obligatorisk forsvarerbeskikkelse i retsplejelovens § 731, stk. l, litra i (nuj), i sager, "hvor der er spørgsmål om frihedsstraf''. Ved lovændringen i 2002, hvor området for idømmelse af fængselsstraf ved udeblivelsesdom blev yderligere udvidet, fandt lovgiver ikke grundlag for at æn- - 9 - dre på ordlyden af retsplejelovens § 731, stk. l, litra i (nu j) og dermed på kriteriet for den obligatoriske forsvarerbeskikkelse i sager, der fremmes efter retsplejelovens § 855, stk. 3, nr.
2. På den anførte baggrund finder Højesteret, at der ikke skal ske obligatorisk forsvarerbeskikkelse efter retsplejelovens § 731, stk. I, litra j, i det foreliggende tilfælde, hvor der alene er spørgsmål om bødestraf og betinget frakendelse, for at sagen kan fremmes til udeblivelsesdom efter § 855, stk. 3, nr.
3. Dette resultat kan ikke anses for at være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel
4. Den foreliggende sag er bevismæssigt ukompliceret, og i tilfælde af domfældelse er både straf og frakendelse takstmæssig. Endvidere skal dommen forkyndes for tiltalte personligt, jf. retsplejelovens § 219 a, stk. 5, og der er en let adgang til genoptagelse, hvis tiltalte bliver dømt, jf. § 987, stk.
5. Højesteret hjemviser herefter sagen til fortsat behandling ved Retten i Horsens. Thi bestemmes: Sagen hjemvises til Retten i Horsens til fortsat behandling. Kæremålsomkostningerne for Højesteret betales af statskassen. --ooOoo-Udskriftens rigtighed bekræftes. Højesteret, den
6. september 2014 Anonymiseret torfuldmægtig