ECLI:DK:OLR:2024:SS0000000472 Dom

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ DOM Afsagt den

november 2023 af Østre Landsrets
afdeling (landsdommerne Mikael Sjöberg, Ane Røddik Christensen og Jesper Kirstein (kst.) med domsmænd).
afd. nr. S-1268-23: Anklagemyndigheden mod Tiltalte (CPR nr. (Født 1988)) (advokat Finn Roger Nielsen, besk.) Dom afsagt af Retten i Helsingør den
april 2023 (1-654/2023) er anket af tiltalte med påstand om frifindelse, subsidiært strafbortfald efter straffelovens § 83, mere subsidiært formildelse, herunder frifindelse for påstanden om udvisning. Anklagemyndigheden har påstået domfældelse i overensstemmelse med byrettens bevisresultat samt skærpelse. Forklaringer Der er for landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte. Der er endvidere afgivet forklaring af Vidne. Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at har ikke har overnattet hos bekendte i det omfang, som fremgår af hans forklaring for byretten, idet han også opholdt sig på centeret. / -2Hans hustru udrejste af Danmark den
juli 2019, fordi kommunen pressede hende efter hans straffedom og blandt andet truede med, at børnene kunne blive taget fra dem, og de alle kunne blive sendt ud af landet. Efter udrejsen fik hun midlertidig opholdstilladelse i Sverige sammen med deres tre børn. I perioden herefter og frem til hans egen udrejse af Danmark den
september 2021 havde de telefonisk kontakt. Han blev afvist den
de-cember 2020 ved den svenske grænse, fordi han forsøgte at besøge sin familie. Hans hustru besøgte ham én gang i Danmark. I september 2021 kom han til Sverige. Da han ville søge asyl, blev han af de svenske udlændingemyndigheder rådet til at tage til Tyskland, fordi han der ville kunne få asyl. Han kontaktede ikke de danske myndigheder for at høre, om det var rigtigt. Han rejste herefter til Tyskland. Han mener, at hans hustru og børnene kom til Tyskland i maj eller juni
I den mellemliggende periode boede han i en kirke i Bremen. Han fik at vide af de danske myndigheder, at han kunne søge asyl i et andet land, men han blev ikke fortalt, at myndighederne havde pligt til at overveje, om han kunne få sin opholdstilladelse tilbage. Det var en tysk advokat, der oplyste ham herom. Havde han vidst dette, ville han ikke være udrejst. Han og hans hustru forlod Tyskland den
januar 2023, hvorefter de sammen indrejste i Danmark. Han har under sin varetægtsfængsling haft telefonisk kontakt til sin hustru. Hun har også besøgt ham mange gange i arresten. Det er ikke rigtigt, at hans kone og børn i oktober 2019 udrejste til Syrien, således som det fremgår af Retten i Svendborgs dom af
november 2019 og politirapport af
oktober
Hans yngste barn er født i Danmark, og de har ansøgt om statsborgerskab til hende, da de havde fået at vide, at hun var berettiget hertil. Han og hans kone underskrev begge ansøgningen. De fik afslag, fordi hun var udrejst af Danmark. Det er vigtigt for ham og resten af familien at blive i Danmark. Han fik ikke udleveret en vejledning om indrejseforbuddets omfang og retsvirkninger, da han blev dømt i Østre Landsret den
november
Han fik heller ikke en mundtlig vejledning med indhold som i landsrettens blanket med vejledning om indrejseforbud. / -3Havde han fået det, ville han ikke være genindrejst i Danmark. Politiet har heller ikke forkyndt for ham, at han ville kunne straffes for at genindrejse i Danmark. Efter retsmødet den
november 2020 har han ikke talt med nogen myndighedspersoner bortset fra Kriminalforsorgen. Vidne har forklaret blandt andet, at hun er gift med tiltalte. Hun blev fa-miliesammenført med tiltalte. I 2019 udrejste hun af Danmark, fordi de blev presset og frygtede tilbagesendelse til Syrien på grund af tiltaltes straffesag. Kommunen pressede dem til at underskrive en aftale om frivillig tilbagesendelse, men hun underskrev ikke. Hun rejste til Sverige. Hun opholdt sig i Sverige sammen med børnene på grundlag af opholds-tilladelse af
september
Hun har ikke været i Syrien siden sin første indrejse i Danmark. Mens hun var i Sverige, fik hun sin mor til at kontakte myndighederne og for-tælle, at de var i Syrien. Hun fik på intet tidspunkt oplyst, at der skulle træffes afgørelse om tilbagesendelse, når tiltalte var udvist. Det var først, da de var i Tyskland, at de fandt ud af det. Hun rejste til Tyskland efter tiltalte i juli eller august
Hun blev registreret af de tyske myndigheder. Hun og børnene boede sammen med tiltalte i Tyskland i en lejr. De rejste tilbage til Danmark i januar 2023, fordi de fik afslag på asyl i Tyskland, hvorefter deres advokat rådede dem til at tage til Danmark. Hun har ansøgt om, at hendes opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet. Sagen verserer stadig. Hun og tiltalte har været fysisk ad-skilt, men ikke separerede som par. Under tiltaltes fængsling har de haft telefonisk kontakt hver anden dag, ligesom hun har besøgt ham i arresten i Hillerød. Personlige oplysninger Af afgørelse af
august 2023 fremgår, at Udlændingestyrelsen på baggrund af udlændingelovens § 49 a, jf. § 31, har besluttet, at tiltalte ikke kan udsendes til Syrien, og at til-talte samtidigt blev givet asyl i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, jf. § 49 a, jf. §
Der er til brug for ankesagen indhentet en supplerende udtalelse af
august 2023 fra Udlændingestyrelsen. Det fremgår heraf blandt andet, at Udlændingestyrelsen kan tiltræde, at anklagemyndigheden nedlægger påstand om udvisning i medfør af udlændingelovens § 24, nr.
/ -4Udlændingestyrelsen har ved supplerende udtalelse af
september 2023 udtalt sig om tiltaltes yngste datters udsigt til at opnå dansk statsborgerskab og betydningen heraf for udvisningsspørgsmålet. Det fremgår af endvidere af udtalelsen, at styrelsen ikke har modtaget en Dublin-forespørgsel fra Sverige eller Tyskland. Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at det er bedst for familien at være i Danmark. Han forklarede under sin første straffesag, at familien var rejst til Jylland og herefter til Sverige, ikke Syrien. Tiltalte har været frihedsberøvet under anken. Retsgrundlag Der fremgår blandt andet følgende af lov nr. 982 af
maj 2021 om hjemrejse for udlændinge uden lovligt ophold (hjemrejseloven) (jf. lovbekendtgørelse nr. 1139 af
august 2023): ” Kapitel 1 Udrejsepligt og udrejsekontrol §
En udlænding, der efter reglerne i udlændingelovens kapitel 1 og 3-5 a eller efter reglerne i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., eller efter reglerne i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, ikke har ret til at opholde sig her i landet, har pligt til at udrejse. Stk.
Hjemrejsestyrelsen foretager kontrol med, om en udlænding er udrejst. Stk.
En udlænding omfattet af stk. 1 udrejser om nødvendigt med bistand fra Hjemrejsestyrelsen. Politiet bistår om nødvendigt Hjemrejsestyrelsen. … Kapitel 8 Kontrol og motivationsfremmende foranstaltninger … Meldepligt §
… Stk.
En udlænding, der er udvist ved endelig dom efter udlændingelovens §§ 22-24, og som ikke er varetægtsfængslet efter § 14, skal give møde på nærmere angivne tidspunkter med henblik på at sikre en effektiv fuldbyrdelse af be-st emmelsen om udvisning, medmindre særlige grunde taler derimod. … Oph olds-, underretnings- og orienteringspligt / -5- §
… Stk.
Hjemrejsestyrelsen bestemmer, at en udlænding skal tage ophold på et bestemt indkvarteringssted, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 5, medmindre særlige grunde taler derimod, hvis 1) … 2) udlændingen er udvist ved endelig dom efter udlændingelovens §§ 2224 og ikke er varetægtsfængslet efter § 14, 3) … 4) … … Stk.
En udlænding, som efter stk. 2 er pålagt at tage ophold på et bestemt indkvarteringssted, skal give underretning til indkvarteringsoperatøren, hvis udlændingen i tidsrummet mellem kl. 23.00 og kl. 6.00 opholder sig uden for indkvarteringsstedet, medmindre særlige grunde taler derimod. En underret-ning kan alene omfatte den førstkommende nat eller alene de tidsrum i løbet af den pågældende nat, hvor udlændingen opholder sig uden for indkvarterings-stedet. … Kapitel 13 Straf §
… Stk.
Overtrædelse af pålæg om meldepligt efter § 12, stk. 2-4, opholdspligt efter § 13, stk. 2, og underretningspligt efter § 13, stk. 4, straffes med fængsel indtil 2 år. Kapitel
Ikrafttræden m.v. §
… Stk.
Overtrædelse af pålæg om foranstaltninger med henblik på at sikre udlændingens tilstedeværelse i forbindelse med iværksættelse af en afgørelse om afvisning, udvisning, overførsel eller udsendelse, jf. udlændingelovens § 34, stk. 1, pålæg om meldepligt, hvis det skønnes hensigtsmæssigt for at sikre ud-lændingens tilstedeværelse eller medvirken til udrejse, jf. udlændingelovens § 34, stk. 2, pålæg om meldepligt efter udlændingelovens § 34, stk. 3 og 7, og pålæg om opholdspligt efter udlændingelovens § 42 a, stk. 8,
pkt., der er meddelt forud for lovens ikrafttræden, straffes efter hjemrejselovens § 23, stk. 1,
pkt. Overtrædelse af pålæg om meldepligt efter udlændingelovens § 34, stk. 4-6, pålæg om opholdspligt efter udlændingelovens § 42 a, stk. 8,
og
pkt., og pålæg om underretningspligt efter udlændingelovens § 42 a, stk. 10, der er meddelt forud for lovens ikrafttræden, straffes efter hjemrejselovens § 23, stk.
…” Af forarbejderne til hjemrejseloven, jf. lovforslag nr. 203 af
marts 2021, fremgår blandt andet følgende: / -6”Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger … 3.
Kontrolforpligtelser … 3.11.
Gældende ret … 3.11.1.
Meldepligt … Hjemrejsestyrelsen s kal, medmindre særlige grunde taler derimod, gøre brug af meldepligt over for udvisningsdømte udlændinge, hvis de pågældende ikke kan frihedsberøves. Formålet med den skærpede meldepligt er at bidrage til, at de pågældende udrejser af Danmark snarest muligt. … 3.11.
Den foreslåede ordning Det foreslås, at der i hjemrejseloven fastsættes regler om kontrolforpligtelser for at motivere udlændinge, der ikke udrejser i overensstemmelse med forpligtelsen hertil, til at medvirke til deres sags behandling og til udrejsen. Reglerne herom skal desuden understøtte myndighedernes kontrol med disse udlændinge ved at sikre tilstedev ærelsen af udlændinge, der ikke (længere) har ret til at opholde sig her i landet, så der kan ske udsendelse så snart muligheden herfor opstår. … Hjemrejsestyrelsen vil også kunne pålægge en udlænding, der er udvist ved endelig dom efter udlæ ndingelovens §§ 22-24 og som ikke er varetægtsfængslet efter den foreslåede § 14, meldepligt, medmindre særlige grunde taler derimod, med henblik på at sikre udsendelse som følge af en beslutning om udvisning. Det gælder allerede i dag og gældende ret vil således blive videreført. … Meldepligten vil skulle pålægges, så snart det er konstateret, at udlændingen ikke er udrejst. Meldepligten vil således skulle pålægges, uanset om udlændingen medvirker til sin udrejse. Dette gælder allerede i dag, jf. Folketingstidende 2018-19,
samling, tillæg A, L 140 som fremsat, side 89, og gældende ret vil således blive videreført. … Det foreslås endvidere, at Hjemrejsestyrelsen skal kunne pålægge udlændinge på tålt ophold, udlændinge, der er udvist ved endelig dom efter udlændingelovens §§ 22-24 og som ikke er varetægtsfængslet efter § 14, udlændinge, hvis opholdstilladelse eller opholdsret er bortfaldet efter udlændingelovens § 21 b, stk. 1, og udlændinge, der er udvist efter udlændingelovens § 25, opholdspligt på et indkvarteringssted, medmindre særlige grunde taler derimod. … / -7Desuden foreslås det, at Hjemrejsestyrelsen skal kunne pålægge underretningspligt over for udlændinge på tålt ophold, udlændinge der er udvist ved endelig dom efter udlændingelovens §§ 22-24 og som ikke er varetægtsfængslet efter den forslåede § 14, udlændinge, hvis opholdstilladelse eller opholdsret er bortfaldet efter udlændingelovens § 21 b, stk. 1, og udlændinge, der er udvist efter udlændingelovens § 25, medmindre særlige grunde taler derimod. …
Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser 4.
Kontrolforpligtelser 4.1.
Opholds-, underretnings- og meldepligt … Opholds-, underretnings- og meldepligten vil derimod som udgangspunkt være et indgreb i retten tilrespekt for familie- og privatliv, der er beskyttet af EMRK artikel
… Formålet med opholds-, underretnings- og meldepligten er, at myndighederne løbende har kendskabtil, hvor udlændingene opholder sig, således at der kan ske udsendelse, så snart muligheden herfor opstår. Der er bl.a. tale om kriminelle udlændinge og udlændinge, som er til fare for statens sikkerhed, og som er udelukket fra beskyttelse. Opholds-, underretnings- og meldepligten varetager derfor et hensyn til den nationale sikkerhed ogden offentlige orden. Der er således tale om varetagelsen af et sagligt hensyn. Foruden at være begrundet i et sagligt hensyn skal der være tale om et proportionalt indgreb, herunder et egnet indgreb, til varetagelse af det pågældende hensyn. Det er i den forbindelse ministeriets opfattelse, at hensynet til den nationale sikkerhed og offentlige orden udgør en ægte offentlig interesse, der som udgangspunkt må anses for at veje tungere end hensynet til de pågældende udlændinges ret til respekt for familie- og privatliv. Et pålæg om opholds-, underretnings- og meldepligt er dermed som udgangspunkt et proportionalt indgreb i de pågældendes ret til res pekt for familie- og privatliv, idet det for at sikre de pågældende udlændinges tilstedeværelse med henblik på udsendelse kan være vanskeligt at pege på mindre indgribende foranstaltninger. Da proportionalitetsbetingelsen løbende skal være opfyldt, kan det med tiden blive vanskeligere at begrunde sådanneindgreb, f.eks. hvis det viser sig fortsat at være umuligt at udsende den pågældende. … Reglerne om opholds-, melde- og underretningspligt skal således administreres i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser. Det indebærer bl.a., at Hjemrejsestyrelsen ikke kun i forbindelse med meddelelsen af et påbud om opholds- melde- og underretningspligt, men også løbende vil skulle vurdere, om påbuddet er i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser. … / -8Udlændingemyndighederne skal kunne godtgøre, at indgrebet i hvert enkelt tilfælde er proportionalt. Heri ligger bl.a., at myndighederne skal kunne fremlægge oplysninger, der viser, at der er et rimeligt grundlag for indgrebet af hensyn til at sikre de pågældende personers tilstedeværelse med henblik på udsendelse. … Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser … Til § 1 … Det foreslås i § 1, stk. 1, at en udlænding, der efter reglerne i udlændingelovens kapitel 1 og 3-5 a ikke har ret til at opholde sig her i landet, har pligt til at udrejse. … Ved udrejse forstås, at ud lændingen skal forlade Danmarks territorium. … Til § 12 … Derudover foreslås det i § 12, stk. 3, at Hjemrejsestyrelsen bestemmer, at en udlænding, der er ud vist ved endelig dom efter udlændingelovens §§ 22-24, og som ikke er varetægtsfængslet efter § 14, skal give møde på nærmere angivne tidspunkter med henblik på at sikre en effektiv fuldbyrdelse af bestemmelsen om udvisning, medmindre særlige grunde taler derimod. Bestemmelsen finder anvendelse på udlændinge der er udvist efter udlændingelovens §§ 22-24, som følge af et kriminelt forhold, og som på tidspunktet for pålæg af meldepligt ikke er varetægtsfængslet efter den foreslåede bestemmelse i § 14, stk.
Det har ikke betydning om udlændingen medvirker til sin udrejse. Det forudsættes, at der som udgangspunkt vil blive pålagt meldepligt tre gange om ugen. Hjemrejsestyrelsen vi l ku n kunne undlade at pålægge meldepligt tre gange om ugen, hvis det vil være uproportionalt i forhold til Danmarks internationale forpligtelser, eller hvis der foreligger andre særlige grunde, f.eks. sygdom. I sådanne tilfælde vil meldepligt skulle pålægges efter Hjemrejsestyrelsens nærmere bestemmelse, herunder med længere mellemrum. I forhold til Danmarks internationale forpligtelser vil det således skulle vurderes, om meldepligten er proportional i forhold til artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) om respekt for privat- og familieliv. Den skærpede meldepligt må som udgangspunkt anses for proportional, idet det – for at sikre de pågældende personers tilstedeværelse med henblik på udsendelse – kan være vanskeligt at pege på mindre indgribende foranstaltninger. Da proportionalitetsbetingelsen løbende skal være opfyldt, kan det med tiden / -9blive vanskeligere at begrunde sådanne indgreb, f.eks. hvis det viser sig fortsat at være umuligt at udsende den pågældende. Hjemrejsestyrelsen skal kunne godtgøre, at indgrebet i hvert enkelt tilfælde er proportionalt. Heri ligger bl.a., at myndighederne skal kunne fremlægge oplysninger, der viser, at der er et rimeligt grundlag for indgrebet af hensyn til at sikre de pågældende personers tilstedeværelse med henblik på udsendelse. Der henvises i øvrigt til afsnit 4.
… Til § 13 … Opgaverne vedrørende opholds-, underretnings- og orienteringspligt og opgaven med at sikre kontrollen med, at de pålagte pligter overholdes, blev med virkning fra den
august 2020 overdraget til Hjemrejsestyrelsen i medfør af ministerens almindelige adgang til at udnytte sin organisationsmagt mellem ministeriets underliggende myndigheder. Den foreslåede hjemrejselov skal understøtte Hjemrejsestyrelsens opgaver. Den bør således regulere udlændinges forhold fra det tidspunkt, de har modtaget en endelig afgørelse om, at de ikke skal opholde sig i Danmark, og til udlændingen udrejser. Det foreslås på den baggrund, at der i den foreslåede hjemrejselov fastsættes bestemmelser om opholds-, underretnings-, og orienteringspligt, som svarer til gældende ret efter udlændingelovens § 42 a, stk. 8-11, og at disse bestemmelser samtidig ophævesi udlændingeloven, jf. den foreslåede § 25, nr.
… Det foreslås i stk. 2, nr. 1 og 2, at en udlænding, der har fået afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, men som ikke kan udsendes af landet, j f. udlændingelovens § 31, eller en udlænding, hvis opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, er bortfaldet, jf. udlændingelovens § 32, stk. 1, eller udlændingelovens § 2 1 b, stk. 1, men som ikke kan ud sendes af landet, jf. udlændingelovens § 31 (tålt ophold) og en udlænd ing, der er udvist ved endelig dom efter udlændingelovens §§ 22-24, og som ikke er varetægtsfængslet efter den foreslåede § 14, skal tage ophold på et bestemt indkvarteringssted, medmindre særlige grunde taler derimod. Den foreslåede ordning indebærer, at der som altovervejende hovedregel vil blive pålagt en udlæn ding på tålt ophold eller en udlænding der er udvist ved endelig dom, opholdspligt. Dette gælder allerede i dag, jf. Folketingstidende 2018-19,
samling, tillæg A, L 165 som fremsat, side 27, og gældende ret vil således blive videreført. Opholdspligten vil således skulle pålægges den enkelte udlænding, uanset om denne medvirker til udrejsen eller udsendelsen. Pålægget om opholdspligt vil så vidt muligt skulle meddeles, så snart det er konstateret, at udlændin gen ikke er udrejst i overensstemmelse med den frist for udrejse, den pågældende er givet, og at der ikke er grundlag for frihedsberøvelse efter den foreslåede bestemmelse i §
… / - 10 - I forhold til Danmarks internationale forpligtelser vil det for så vidt angår udlændinge på tålt ophold endvidere skulle vurderes, om opholdspligten er proportional i forhold til artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) om respekt for privat- og familieliv. Proportionalitetsbetingelsen vil løbende skulle være opfyldt. Hjemrejsestyrelsen vil således som minimum skulle foretage halvårlige revurderinger af et pålæg om opholdspligt eller når det i øvrigt er nødvendigt for at vurdere, om en pålagt opholdspligt f ortsat er proportional i forhold til at sikre muligheden for udsendelse af en udlænding på tålt ophold over for den nævnte artikel i EMRK. Udlændingemyndighederne vil i den forbindelse skulle godtgøre, at indgrebene over for hver enkelt udlænding på tålt ophold er proportionalt. Opholdspligten vil som udgangspunkt være et indgreb i retten til respekt for familie- og privatliv, der er beskyttet af EMRK artikel
Formålet med opholdspligten vil være, at myndighederne løbende har kendskab til, hvor udlændingene opholde r sig, således at der kan ske udsendelse, så snart muligheden herfor opstår. Der er tale om udlændinge, som på grund af alvorlig og/eller gentagen kri minalitet er udelukket fra beskyttelse, og de er derfor ikke ønskede her i landet. Opholdspligten vil derfor varetage et hensyn til den nationale sikkerhed og den offentlige orden. Der vil således være tale om varetagelsen af et sagligt hensyn. Foruden at være begrundet i et sagligt hensyn skal der være tale om et proportionalt indgreb, herunder et egnet indgreb til varetagelse af det pågældende hensyn. Det er i den forbindelse Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at hensynet til den nationale sikkerhed og offentlige orden udgør en ægte offentlig interesse, der som udgangspunkt må anses for at veje tungere end hensynet til de pågældende udlændinges ret til respekt for familie- og privatliv. Et pålæg om opholdspligt vil dermed som udgangspunkt være et proportionalt indgreb i de pågældendes ret til respekt for familie- og privatliv, idet det, for at sikre de pågældendeudlændinges tilstedeværelse med henblik på udsendelse, ikke er muligt at peg e på mindre indgribende foranstaltninger. Da proportionalitetsbetingelsen løbende skal være opfyldt, kan det med tiden blive vanskeligere at begrunde sådanne indgreb, f.eks. hvis det viser sig fortsat at være umuligt at udsende den pågældende. Dette gælder allerede i dag, jf. Folketingstidende 2018-19,
samling, tillæg A, L 165 som fremsat, side 22, og gældende ret vil således blive videreført. Der henvises i øvrigt til afsnit 4.
Der er tale om en skønsmæssig adgang til at undlade at træffe en afgørelse om opholdspligt. Hjemrejsestyrelsen vil derfor i hvert enkelt tilfælde skulle vurdere, om særlige grunde taler imod at pålægge den pågældende opholdspligt på et indkvarteringssted. … I forhold til Danmarks internationale forpligtelser vil det endvidere skulle vurderes, om opholdspligten er proportional i forhold til artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) om respekt for privat- og familieliv. Opholdspligten vil derfor kunne ophæves i helt særlige tilfælde, hvis den pågældende gennem flere år har været pålagt opholdspligt og medvirket til udsendelsen, men hvor udsendelsen må anses for at være udsigtsløs på grund af / - 11 forhold, der ikke beror på den pågældende udlænding selv. Hvis den pågældende efter ophævelsen af opholdspligten ikke længere medvirker til udrejsen, vil den pågældende igen kunne pålægges opholdspligt. Dette gælder allerede i dag, jf. Folketingstidende 2018-19,
samling, tillæg A, L 140 som fremsat, side 65, og gældende ret vil således blive videreført. …” Landsrettens begrundelse og resultat Også efter bevisførelsen for landsretten, herunder navnlig de underskrevne forkyndelsesblanketter af
maj 2021 og Hjemrejsestyrelsens registreringer, findes det bevist, at Hjemrejsestyrelsens afgørelser af
april 2021 blev forkyndt for tiltalte ved brug af tolk, og at tiltalte ikke har iagttaget de ham derved pålagte pligter efter hjemrejselovens § 12 og § 13 som beskrevet i anklageskriftet. Tiltalte har forklaret, at han opholdt sig i Danmark indtil den
september 2021, og at han på de dage forud for denne dato, hvor han ikke overholdt sin meldepligt, befandt sig i København og omegn. Landsretten tiltræder herefter, at tiltalte findes skyldig efter anklageskriftet for så vidt angår overtrædelserne i perioden fra den
maj til den
august
Det er ubestridt, at tiltalte i perioden fra den
september 2021 til den
januar 2023 ikke befandt sig i Danmark. Det må efter sagens oplysninger lægges til grund, at han opholdt sig først i Sverige og siden i Tyskland, hvor han søgte asyl sammen med sin hustru og sine børn med henblik på at tage varigt ophold der. Det følger af hjemrejselovens § 1, stk. 1, at en udlænding, som ikke har ret til at opholde sig her i landet, har pligt til at udrejse. Udrejse er i bemærkningerne til hjemrejselovens § 1 defineret, som at udlændingen skal forlade Danmarks territorium. Det fremgår af hjemrejselovens forarbejder, jf. de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. 203 af
marts 2021, afsnit 3.11., at formålet med reglerne om kontrolforpligtelser er at motivere udlændinge, der ikke udrejser i overensstemmelse med forpligtelsen hertil, til at medvirke til deres sags behandling og til udrejsen, og at reglerne desuden skal understøtte myndighedernes kontrol med disse udlændinge ved at sikre tilstedeværelsen af udlændinge, der ikke (længere) har ret til at opholde sig her i landet, så der kan ske udsendelse, så snart muligheden herfor opstår. Det fremgår videre, at formålet med den skærpede meldepligt over for udvisningsdømte udlændinge er at bidrage til, at de pågældende udrejser af Danmark snarest muligt. / - 12 - Det fremgår ikke af hjemrejseloven, dennes forarbejder eller selve afgørelserne om pålæg af kontrolforanstaltninger, hvornår melde-, opholds- og underretningspligterne ophører. Det må også efter lovens forarbejder dog lægges til grund, at der gælder et proportionali-tetskrav, og at Hjemrejsestyrelsen således løbende skal kunne fremlægge oplysninger, der viser, at der er et rimeligt grundlag for indgrebet af hensyn til formålet hermed. På denne baggrund finder landsretten det ikke godtgjort, at det under de foreliggende omstændigheder var proportionalt at opretholde de pålagte kontrolforanstaltninger i den periode, hvor tiltalte ikke opholdt sig i her landet, og der er derfor ikke grundlag for at straffe ham for manglende overholdelse af opholds-, melde- og underretningspligterne i den pågældende periode. Det forhold, at tiltalte ikke havde forladt Schengen-området, og at han derfor muligt kunne ”Dublin-forhandles ” tilbage til Danmark, kan efter ordlyden af hjemrejseloven og dennes forarbejder ikke føre til en anden vurdering af tiltaltes strafferetlige ansvar i relation til den rejste tiltale. Tiltalte frifindes herefter for overtrædelse af melde-, opholds- og underretningspligten begået fra og med den
september 2021 til og med den
januar
Strafudmåling Tiltalte er efter landsrettens bevisresultat fundet skyldig i samlet 82 overtrædelser af sin melde-, opholds- og underretningspligt begået over en periode på tre måneder. Han er ikke tidligere straffet for overtrædelse af kontrolforpligtelser. Landsretten finder herefter ikke grundlag for at henføre forholdene under straffelovens §
Straffen fastsættes til fængsel i 6 måneder, jf. hjemrejselovens § 24, stk. 6,
pkt., jf. § 23, stk. 2, jf. § 12, stk. 3, og § 13, stk. 2, nr. 2, og stk. 4 (dagældende udlændingelovs § 60, stk. 2, jf. § 34, stk. 5, § 42 a, stk. 8,
pkt., og stk. 10). Landsretten har ved straffastsættelsen navnlig lagt vægt på antallet af overtræder, gerningsperiodens udstrækning og de strafniveauer, som er forudsat i forarbejderne til lov nr. 982 af
maj 2021 om hjemrejse for udlændinge uden lovligt ophold (hjemrejseloven). Der findes ikke at foreligge sådan formildende omstændigheder, at der er grundlag for at lade straffen bortfalde i medfør af straffelovens §
Udvisning / - 13 Tiltalte, som er statsløs palæstinenser fra Syrien, skal herefter udvises af Danmark, medmindre det med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. herved udlændingelovens § 24, nr. 2, jf. § 26, stk.
Efter udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 4, skal indrejseforbuddet som udgangspunkt meddeles for en periode på 6 år. Tiltalte samt hans ægtefælle og tre børn opholder sig i Danmark. Udvisning af tiltalte vil derfor udgøre et indgreb i hans privat- og familieliv efter den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, stk.
Der skal derfor tages stilling til, om det af hensyn til formålet med udvisningen – at forebygge uro og forbrydelse – må anses som nødvendigt i et demokratisk samfund at udvise tiltalte, herunder om det må anses som proportionalt, jf. herved EMRK artikel 8, stk. 2, som fortolket af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i bl.a. dom af
juni 2008 i sag 1638/03 (Maslov mod Østrig). Det er oplyst, at tiltalte indrejste i Danmark den
september 2014 og søgte asyl. Han fik den
november 2014 opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 1, ind-til den
november
Opholdstilladelsen blev senest forlænget indtil den
november
Ved Østre Landsrets ankedom af
november 2020 blev tiltalte straffet for overtrædelse af straffelovens § 244, stk. 1, jf. § 81, nr. 7, og udvist af Danmark med indrejseforbud for 6 år. Den
september 2021 udrejste tiltalte af Danmark, og den
januar 2021 indrejste han på ny. Den
august 2023 blev han meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, indtil den
august
Tiltalte har i en periode været i arbejde i Danmark og har begrænsede danskkundskaber. Hans mor og fire søskende bor i Danmark, og han har derudover familie i Sverige og Hol-land, men han har efter det oplyste ingen familie i Syrien, hvor han er opvokset i en flygt-ningelejr. Han taler og skriver arabisk. Tiltaltes ægtefælle og to yngste børn har tidligere haft afledt opholdsret fra tiltalte, mens den ældste søn ikke afledte sin opholdsret fra tiltalte. Familiemedlemmernes opholdstilla-delser er udløbet, og de er registreret som udrejst af Danmark pr.
juli
Det fremgår af Udlændingestyrelsens systemer, at familien er registreret som genindrejst den
januar
Det er oplyst, at Udlændingestyrelsen for tiden behandler en ansøgning om dispensa-tion fra bortfald af opholdstilladelsen for tiltaltes ægtefælle og børn. Hvis der gives op/ - 14 holdstilladelse, vil tiltaltes yngste barn efter det oplyste kunne ansøge om dansk statsborgerskab. Det må herefter lægges til grund, at tiltaltes ægtefælle og tre børn på nuværende tidspunkt ikke har opholdstilladelse i Danmark, og afgørelse om udvisning må derfor træffes på dette grundlag. Efter en samlet afvejning af formålet med udvisningen over for det oplyste om tiltaltes personlige og familiemæssige forhold finder landsretten, at det ikke med sikkerhed vil væ-re i strid med Danmarks internationale forpligtelser at udvise tiltalte af Danmark med indrejseforbud i 6 år. Landsretten ændrer herefter dommen som nedenfor anført. Thi kendes for ret: Byrettens dom ændres således, at Tiltalte straffes med fængsel i 6 måne-der og udvises af Danmark med indrejseforbud i 6 år. I øvrigt stadfæstes dommen. Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten. / /

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.