RETTEN PÅ FREDERIKSBERG DOM afsagt den 2. marts 2023 Sag BS-33099/2021-FRB Sagsøger (advokat Kasper Kelm Demant) mod Skatteministeriet (advokat Tony Sabbah) Denne afgørelse er truffet af Dommer. Sagen

§ 27, stk.

1, nr. 5, fordi du ikke har selvangivet hele din indkomst. Dit køb af ejendommen Adresse 1, 5000 Odense Det fremgår af tingbogen, at du købte ejendommen for 200.000 kr. den

1. april
2. Vi har tidligere anmodet dig om kopi af købsaftalen, samt dokumentation for betaling af købesum-men, hvor det angives hvilken konto beløbet er indbetalt til, og hvilken af dine konti der betales fra. Vi har endvidere anmodet om yderligere dokumentation for betaling af alle afgifter og honorarer, der er udredt i forbindelse med denne han-del. Vi har ikke modtaget noget af det efterspurgte. Ejendommen har tidligere været handlet til henholdsvis 5.500.000 kr. i 2007 og 3.100.000 kr. i
3. Se vedlagte udskrifter fra tinglysningsretten. På baggrund af tidligere handler, samt seneste handel i 2018, er det vores vurde-ring at forskellen mellem den tinglyste købesum og den faktiske værdi i 2018, er udtryk for at du ikke har handlet ejendomme til markedsværdien. Vi har vurderet, at ejendommes værdi var 2.500.000 kr., da du købte den, idet ejendommen i hen-hold til tingbogen efterfølgende handles mellem uafhængige parter for 2.500.000 kr. den
4. december
5. Denne handel anses at være udtryk for ejendommens faktiske værdi, som parter med et sædvanligt interessemodsætningsforhold vil handle ejendommen til. Ifølge de indberettede oplysninger til indkomstregisteret, har Person 30 (tidligere Navn 1) været ansat (CVR nr. 2) i Virksomhed ApS 9, samt Virksomhed ApS 8 (tidligere Virksomhed ApS 4). Begge selskaber har været ledet af dig, indtil begge selskaber er opløst efter konkurs. Din gave ved køb af Adresse 1, 5000 Odense opgøres således: Afståelsessum, den
6. december 2018, hvilket vurderes at være udtryk for den faktiske værdi, og den pris som ejendommen ville blive handlet til, såfremt handlen var indgået mellem dig som sælger, og en person med et normalt interessemodsætningsforhold til dig. 2.500.000 kr. Købesummen -af tingbogen fremgår det, at ejendommen er erhvervet kontant den
7. april 2017 for 200.000 kr. Skattepligtige gave i indkomståret 2017 kan på denne baggrund ansættes til 2.300.000 kr. Vi henviser til, at ejendommen efterfølgende sælges til personer med hvem vi vur-derer, at du har et normalt interessemodsætningsforhold til. Ejendommen handles for 2.500.000 kr. den
8. december
9. Det er således vores vurdering, at du har erhvervet ejendommen til en værdi, som ikke udgør markedsværdien, og at du derved har fået en gave, svarende til 2.300.000 kr. 15 Vi har undersøgt, om der er søgt byggetilladelse hos Odense kommune, der kunne indikere, at du har foretaget større ombygninger, der kunne påvirke værdien væ-sentligt. Der foreligger ikke en byggetilladelse eller andet hos Odense kommune. Du har betalt 200.000 kr. for ejendomme + eventuelle omkostninger. Du har ikke medvirket til udregning af ejendomshandlerne, hvorfor vi ikke er vidende om, hvilke omkostninger du eventuelt har afholdt. Ved anden overdragelse mellem interesseforbundne parter Overdragelser skal ske til en pris, der svarer til, hvad en uafhængig tredjemand ville have betalt på tidspunktet, hvor bindende aftale er indgået. Seneste ejendomsvurdering vil normalt kunne anses som udtryk for ejendommens handelsværdi. Skattestyrelsen er ikke bundet af den offentlig ejendomsvurdering, fordi værdien ikke er anset for at være korrekt, og vi henviser til at ejendommen senere hen er solgt til
10. part til 2.500.000 kr. Der henvises til Højesterets dom af
11. november 2013, j.nr. 32/2012 hvor Højesteret godkender, at Skattestyrelsen kan ændre værdien, når den offentlig ejendomsvur-dering ikke kan anses at være korrekt. Samme konklusion er byretten kommet frem til, ved byretsdommen SKM2017.34.BR, fra den
12. august 2016 der omhandler salg af sommerhus mellem ikke uafhængige parter. Den offentlige ejendomsvurdering på Adresse 1, 5000 Odense C, er mindre end den værdi som en sammenlignelig ejendom er solgt for. Den offentlig ejendoms-vurdering kan således ikke lægges til grund for en værdiansættelse af ejendommen Adresse 1, 5000 Odense C. Ved vurdering af den reel værdi af ejendommen, har vi således ikke kunne gøre brug af den offentlige ejendomsværdi. Vi har søgt på ejendomme der er solgt i området, som vi mener kan sammenlignes, når vi henser til størrelse, indretning og stand. Inden for postnummer 5000 Odense C svinger priserne mellem 2.300.000 kr. og 2.700.000 kr. når boligerne i området omkring Vej sammenlignes for boliger med 3 - 4 værelser. Dette understøtter efter vores opfattelse, at Adresse 1 er solgt med et sædvan-ligt prisafslag fra udbudspris og til endelig købesum der er oplyst at være 2.500.000 kr. Til konkret sammenligning, er Adresse 2 solgt for 2.695.000 kr. Vi har således vurderet, at dit køb af ejendommen Adresse 1, 5000 Odense C, ikke har været til den faktiske markedspris, hvorfor du er skattepligtig af beløbet på kr. 2.300.
13. Beløbet er fuldt skattepligtigt jævnfør statsskattelovens § 4 stk. 1 litra c, idet beløbet ikke hidrører en gave, fra en gavegiver omfattet af boafgiftslovens §
14. Beløbet beskattes som personlig indkomst jævnfør personskattelovens §
15. 16 Vi har vurderet, at du ikke har selvangivet hele din indkomst. Vi mener at dette er mindst groft uagtsomt og er omfattet af skatteforvaltningens § 27, stk. 1, nr. 5 fordi du ikke har selvangivet hele din indkomst.
16. Maskeret udlodning ved din erhvervelse af ejendommen Adresse 3, By (…) Det fremgår af tingbogen, at du personligt har købt ejendommen Adresse 3, By for 2.800.000 kr. den
17. juli 2016 fra den tidligere ejer. Du er helejer af ejendommen, og der er ikke tinglyst gæld i forbindelse med købet. Vi har i forbindelse med vores kontrol, bedt dine pengeinstitutter om, at indsende kopi af dine bankkontoudtog og øvrige relevante oplysninger. I forbindelse med gennemgang af det fremsendte materiale, har vi konstateret, at der blev indbetalt 2.600.000 kr. på den tidligere ejers bankkonto den
18. juli
19. Beløbet er overført fra Holdingselskab ApS' konto i Nordfynsk Bank. Af posteringsteksten fremgår det, at posteringen dækker "Køb af sommerhus". Holdingselskab ApS har du stiftet den
20. november
21. Holdingselskab ApS (CVR nr. 1) er registreret med Virksomhed ApS 8 som ejer. Dette selskab ejede du indtil selskabet blev erklæret konkurs, og sidenhen opløst den
22. juni
23. Begge selskaber har du både været direktionsmedlem og ultima-tiv ejer, og derved haft bestemmende indflydelse. Ved bestemmende indflydelse forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettighe-derne, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 % af anpartskapitalen eller rådes over mere end 50 % af stemmerne. Da du både var ejer og direktør i sel-skabet Holdingselskab ApS, anser vi dig for at have haft bestemmende indflydelse i selskabet. Ved opslag i tinglysningssystemet kan vi konstatere, at du personligt er anført som ejer af ejendommen Adresse 3, By, med tinglysningsdato
24. juli
25. Se vedlagte udskrifter fra tinglysningsretten. Ud fra registreringer i tinglysningssystemet kan vi således konstatere, at du er op-ført som personlig ejer af ejendommen. Ejendommen er imidlertid købt med mid-ler fra selskabets bankkonto. Det er således vores vurdering, at der er tale om ma-skeret udlodning efter bestemmelserne i Ligningslovens § 16 E. Da du ikke har selvangivet købet af Adresse 3, By som udlodning fra Holdingselskab ApS, agter vi at forhøje din aktieindkomst for 2016 med 2.800.000 kr. Forhøjelsen sker efter Ligningslovens § 16 E. Og du skal svare skat af beløbet efter reglerne i Ligningslovens § 16 A, stk.
26. Beløbene beskattes som aktieindkomst ef-ter Personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr.
27. (…)” Skattestyrelsen sendte den
28. februar 2021 høringssvar som følger: ”Ad skattestyrelsen frist for ændring af skatteansættelse 17 I vores forslag- og afgørelsesskrivelser redegøres der for, at skatteyder som ud-gangspunkt er omfattet af bestemmelserne i

§ 26, stk.

1, idet der redegøres for, at skatteyder ikke har enkle økonomiske forhold. Det fremgår endvidere i samme afsnit, at reguleringen sker med hjemmel i

§ 27, stk.

1, nr.

1. idet vi anser det for minimum groft uagt-somt, at skatteyder ikke har selvangivet de i forslag- og afgørelsesskrivelsen an-førte skattepligtige indsættelser, gave og maskeret udbytte. Ad. ejendommen Adresse 1, 5000 Odense C Skatteyder fremfører i sit supplerende indlæg, at ejendommen er opgjort ukor-rekt og vurderet på et forkert grundlag. Skatteyder oplyser endvidere, at ejen-dommen var faldefærdig og ubeboelig. Skattestyrelsen har i forbindelse med vurdering og værdiansættelse af ejendom-men undersøgt, hvorvidt der er sket væsentlig ændringer af ejendommen, her-under eventuelt om der er sket udstykning eller indhentet byggetilladelser hos kommunen, hvilket ikke er tilfældet. Vi har således ikke kunne afdække, at ejen-dommen skulle have skiftet væsentlig karakter, der har kunne påvirke prisen drastisk. Som anført i vores forslags- og afgørelsesskrivelse, har vi i forbindelse med vo-res værdiansættelse af ejendommen, vurderet ud fra tidligere- samt seneste han-delspriser på selvsamme ejendommen. Ejendommens historiske handler kan opgøres således: 05.02.2007 – købesum 5.500.000 kr. 05.07.2013 – købesum 3.100.000 kr. 24.11.2013 – købesum 200.000 kr. 06.04.2017 – købesum 200.000 kr. 21.04.2017 – købesum 200.000 kr. 12.12.2018 – købesum 2.500.000 kr. Det er vores vurdering, at de tre handler til 200.000 kr. ikke er udtryk for ejen-dommens reelle værdi, hvorfor det har været nødvendigt at skønne det faktiske værdi. Til at udtrykke vores skøn har vi skellet til ejendommens værdi pr.
2. juli 2013 samt værdien pr.
3. december
4. Samtidig har vi foretaget en vurde-ring af boligmarkedet i 5000 Odense C, med lignende kvadratmeter antal, samt nabohjem udbudt til salg. Skatteyder oplyser endvidere, at advokaten (antages at være den advokat der skødet handlen) har foretaget fejlagtige dispositioner ved frasalg, hvilket er op-lyst som værende forkerte købsdatoer for salg og frasalg. Det fremgår dog ikke yderligere herom, hvorfor det ikke er muligt at forholde sig hertil. Der er således ikke fremkommet yderligere oplysninger fra skatteyder, som kan ændre vores skønsmæssige værdiansættelse. Uanset at skatteyder ikke har haft en avance ved det efterfølgende salg af ejendommen, er det vores opfattelse, at skatteyder har modtaget en skattepligtig gave, idet skatteyder har erhvervet ejendommen til en værdi der ikke anses at være markedsværdien. Ad. ejendommen Adresse 3, By 18 Som anført i forslags- og afgørelsesskriverne har vi konstateret, at ejendommen Adresse 3, By er skødet til skatteyder personligt, men at købe-summen til sælger, er overført fra skatteyders hovedaktionær selskab (Holdingselskab ApS (konkurs), CVR nr. 1). Vi har bedt skatteyder fremlægge dokumentation for handlen, herunder redegørelse for finansiering af ejendom-men. Idet skatteyder ikke har fremlagt dokumentation herom, ligesom vi ej hel-ler kan se at der er sket lønindberetning eller indberettet udbytte i den størrel-sesorden, er det vores vurdering at der er sket maskeret udlodning. Skatteyder fremfører, at der foreligger en gældsforpligtelse mellem skatteyder og ejer af ejendommen, men dette er ikke underbygget ved yderligere dokumen-tation, hvorfor vi ikke har kunne forhold os hertil. Ad skattepligtige indsættelser Skatteyder oplyser, at man tidligere har gjort Skattestyrelsen opmærksom på, at der på bilaget med skattepligtige indsættelser, er posteringer som er medtaget gentagne gange. Vi har ikke modtaget oplysninger herom, ligesom skatteyder ikke har fremlagt dokumentation for denne påstand. Der er ikke modtaget dokumentation for gældsforhold, ligesom der ikke er fremlagt dokumentation for, at posteringerne skulle kunne henføres til lønind-komster. Beløb som kunne henføres til lønindkomst som er oplyst til Skattesty-relsen igennem E-indkomst, er sorteret fra i opgørelsen, og har således ikke væ-ret en del af de posteringer som vi har bedt skatteyder om at kommentere på.” Klagerens opfattelse Klageren har principalt nedlagt påstand om, at forhøjelsen af hendes skatteansættelse for indkomstårene 2015, 2016 og 2017 er ugyldige. Subsidiært har klageren nedlagt påstand om, at forhøjelserne skal nedsættes med henholds-vis 19.623.678 kr., 5.018.016 kr., 2.800.000 kr. og 2.300.000 kr. Klageren har til støtte herfor anført som følger: “Jeg ønsker, at min indkomst nedsættes til kr. 0 for indkomstårene 2015, 2016 0g
5. Der vil blive fremsendt et supplerende indlæg med anbringender og sagens fak-tiske gennemgang samt genstand.” Klageren sendte supplerende klage den
6. januar 2021 som følger: ”Jeg vil hermed påklage Skattestyrelsens afgørelse af den
7. september 2020 vedrørende indkomstårene 2015, 2016 og
8. I nærværende klageskrivelse vil jeg anmode om nedsættelse af nedenstående: Indkomståret 2015 nedsættes med 19.623.678 Indkomståret 2016 nedsættes med 5.018.016 19 nedsættes med Indkomståret 2017 2.800.000 nedsættes med 2.300.000 Principielt skal det gøres gældende, at indkomstårene 2015, 2016 og 2017 er for-ældet efter

§ 26

, hvorfor en ændring af disse indkom-står ikke kan gøres gældende ved afgørelse

1. december
2. Dernæst skal jeg subsidiære anmode om nedsættelse af ovenstående beløb til kr.
3. Ejendommen ved Vej er opgjort ukorrekt og vurderet på forkerte grund-lag. Eftersom jeg har erhvervet ejendommen for 200.000 kr. og solgt den for samme beløb har jeg ingen avance haft vedr. frasalg af ejendommen. Ejendommen var faldefærdig og ubeboelig ved køb, hvorfor en senere istands-ættelse ikke kan komme mig til last. Der er derforuden af advokaten foretaget fejlagtige dispositioner ved frasalg, hvorfor det ikke er de korrekte købsdatoer for salg og frasalg. Jeg har således ikke modtaget en gave for køb, ej hellere hvad angår Adresse 3, hvorfor der er en gældsforpligtigelse mellem mig og ejer. Der er søgt byggetilladelser til ejendommen, og der er foretaget voldsom renovation af bygningen – hvorfor det er direkte forkert, at der beskrivelse manglende dokumentation for istandsættelse og Odense Kommune har givet byggetilladelser til bygherre. Der er således gennemgået kontant indsættelser for indkomstårene, hvortil det samme beløb er påført af Skattestyrelsen som indkomst gentagende gange. Dette er tidligere belyst til SKAT, dog uden at I har taget bemærkningerne til følge. Der har alene været indsættelser af lønindkomst og lån som er udstedt og til sta-dighed skyldes. Der er forelagt dokumentation for gældsbreve og disse anses ej hellere vurderet i sagen. Der er således ikke tale om skattepligtig indkomst men gældsforhold, der ikke er taget til følge. SKAT har på intet tidspunkt gennemgået kontoerne gennemgribeligt, da de medtager samme beløb flere gange – dernæst tages der intet forbehold for de be-løb, der fragår min konto. Det er samme konti, som Jyske Bank har opdelt i tre, hvorfor beløbet af Skat-testyrelsen tildeles min indkomst 3 gange. 20 Jeg vil i et supplerende indlæg fremlægge dokumentation og gennemgå hver en-kelt postering.” Skatteankenævn Hovedstaden Syds afgørelse Til den skattepligtige indkomst skal medregnes den skattepligtiges samlede årsindtægter ef-ter bestemmelsen i statsskattelovens §
4. I henhold til statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c, betragtes gaver som skattepligtig indkomst. Gaver er således skattepligtige for modtageren, medmindre de falder ind under afsnit ll i lov om afgift af dødsboer og gaver (boafgiftsloven), jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra b. Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ. Det følger af skattekontrollovens § 1 (dagældende lovbekendtgørelse nr. 1264 af
5. oktober 2013 med efterfølgende ændringer). Hvis det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, kan indkomsten forhøjes. Det følger af fast praksis, hvilket kan udledes af SKM2011.208.H. Det påhviler skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stam-mer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Dette kan ud-ledes af SKM2008.905.H. Der lægges i denne forbindelse vægt på om klagerens forklaringer kan underbygges af ob-jektive kendsgerninger. Dette kan udledes af byrettens dom i SKM2017.233.BR. Indsætninger (indkomstårene 2015 og 2016) Skattestyrelsen har i indkomstårene 2015 og 2016 beskattet klageren af indsætninger på hen-des bankkonti på henholdsvis 19.623.678 kr. og 5.018.016 kr. Skattestyrelsen har oplyst, at de har undersøgt hvorvidt indsætningerne kan henføres til lønindkomster, arv eller bodelinger, som enten tidligere er beskattet eller er undtaget fra be-skatning. Skattestyrelsen har endvidere oplyst, at beløb som ifølge eIndkomst kan henføres til lønindkomst er sorteret fra i opgørelsen. Klageren har anført, at der alene, er tale om lønindkomst og tilbagebetalinger af lån som er udstedt og som til stadighed skyldes. Klageren anfører, at der tidligere er forelagt dokumen-tation herfor i form af gældsbreve. Klageren har endvidere anført, at Skattestyrelsen ikke har gennemgået hendes konti gennemgribeligt, da de har medtaget det samme beløb flere gange i beskatningsgrundlaget, lige-som der ikke er taget hensyn til de beløb der går ud af hendes konto. Det bemærkes, at klageren ikke har fremlagt dokumentation for sin påstand, herunder ej hel-ler dokumentation i form af de omtalte gældsbreve. Uagtet at Skattestyrelsen har anført, at indsætninger hidrørende fra blandt andet lønindkom-ster skulle være sorteret fra i opgørelsen over skattepligtige indsætninger, synes Skattesty-relsen at have beskattet klageren af samtlige formueforøgelser der er tilgået klagerens konto i indkomstårene 2015 og
6. 21 Skattestyrelsen har således beskattet indsætninger, der efter posteringstekstens ordlyd sammenholdt med udbetalingstidspunktet og klagerens skatteoplysninger, kunne tyde på, at der var tale om lønindkomster. Der ses for eksempel månedlige indsætninger i forbindelse med en almindelig lønkørsel i slutningen af måneden med posteringsteksten ”Lønoverførsel” , ”Løn” eller lignende. Derudover har Skattestyrelsen beskattet klageren af udbetalt overskydende skat og renter samt overførsler fra blandt andet Virksomhed 2, Virksomhed 3, Virksomhed 8, Forsikringsselskab, Kommune og Virksomhed A/S. På samme måde synes Skattestyrelsen at have beskattet de samme beløb flere gange. Som eksempel kan fremhæves indsætningen den
7. februar 2015 på 2.000.000 kr., som er blevet beskattet henholdsvis på klagerens Konto nr. 5 (budgetkonto) og herefter Konto nr. 4 (opsparingskonto). Ligeledes synes indsætningen den
8. september 2015 på 1.600.000 kr. at være beskattet to gange, henholdsvis på klagerens Konto nr. 4 (opsparingskonto) og herefter på klage-rens Konto nr. 3 (deponeringskonto) Skattestyrelsen har dermed ikke undersøgt, om en del af beløbene stammer fra klagerens an-dre konti, ligesom det ikke er undersøgt om en del af formueforøgelsen stammer fra andre midler der allerede er blevet beskattet eller er undtaget beskatning, herunder blandt andet lønindtægter, overskydende skat, renter, udbetalinger fra forsikring m.v. Nævnet finder på den baggrund, at det kræver en egentlig sagsbehandling at fastslå, hvilke indsætninger der i den konkrete sag skal undergives beskatning. Grundlaget for Skattesty-relsens forhøjelse af klagerens skatteansættelse i indkomstårene 2015 og 2016 og den talmæs-sige opgørelse heraf, hjemvises derfor til fornyet behandling i Skattestyrelsen. Ejendommen Adresse 1, 5000 Odense Efter ligningslovens § 2 skal der ved transaktioner mellem interesseforbundne parter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst anvendes priser og vilkår i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionen var afsluttet mellem uafhængige parter (armslængdeprincippet). Det kan blandt andet udledes af SKM2017.34.BR. Interesseforbundne parter er et bredt begreb, idet det ikke i sig selv er en betingelse, at man har ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder på mere end 50 %, for at være omfattet. Interesseforbundne parter omfatter parter med generelt interessefællesskab og parter med konkret interessefællesskab. Generelt interessefællesskab kan for eksempel være mellem familiemedlemmer eller selskaber og aktionærer. Parter med konkret interessefællesskab kan være kontraktsparter uden modsatrettede interesser. Ved bedømmelsen af, om salget af ejendommen er sket i overensstemmelse med armslængdeprincippet, kan der efter administrativ praksis som udgangspunkt lægges vægt på den se-nest offentliggjorte ejendomsvurdering, men skattemyndighederne er ikke bundet af denne vurdering, hvis den ikke giver et retvisende udtryk for ejendommens handelsværdi ved sal-get. Den part der gør gældende, at den offentlige ejendomsvurdering ikke giver et retvisende ud-tryk for handelsværdien, har bevisbyrden for dette. Det følger af U.2019.1163H. 22 Klageren har i indkomståret 2017 været registeret som reel ejer af Virksomhed ApS
9. Person 30 har ifølge Skattestyrelsen været ansat i selskabet i samme periode. Det lægges til grund som ubestridt, at klageren og Person 30 er omfattet af den kreds af interesseforbundne parter, der efter ligningslovens § 2 skal anvende priser og vilkår på armslængde ved transaktioner med hinanden. Klageren erhvervede den
10. april 2017 ejendommen Adresse 1, 5000 Odense C, af Person 30 for 200.000 kr. Den
11. april 2017 overdrog klageren ejendommen tilbage til Person 30 for 200.000 kr. Ejendommen blev efterfølgende den
12. december 2018 vide-resolgt til tredjemand for 2.500.000 kr. Ejendomsværdien udgjorde 1.150.000 kr. Ejendommen har tidligere været handlet til henholdsvis 5.500.000 kr. i indkomståret 2007 og 3.100.000 kr. i indkomståret
13. Klageren har anført, at hun ikke har haft nogen avance ved frasalget af ejendommen. Der er ifølge klageren blevet søgt om byggetilladelser til ejendommen og der er foretaget voldsom renovation heraf, da ejendommen var faldefærdig og ubeboelig ved købet. Klageren har endvidere anført, at advokaten har foretaget fejlagtige dispositioner ved fra-salg, hvorfor det ikke er de korrekte købsdatoer for salg og frasalg, der er anført. Klageren har ikke i øvrigt dokumenteret sine påstande. Skattestyrelsen har oplyst, at de i forbindelse med vurderingen og værdiansættelsen af ejendommen har undersøgt, hvorvidt der er sket væsentlige ændringer af ejendommen, herun-der om der eventuelt er sket udstykning eller indhentet byggetilladelser hos kommunen, hvilket ikke var tilfældet. Skattestyrelsen har endvidere oplyst, at sammenlignelige ejendomme inden for samme om-råde, er blevet solgt til mellem 2.300.000 kr. og 2.700.000 kr. Nævnet finder ikke, at klageren har godtgjort, at salgsprisen ved handlen den
14. april 2017 på 200.000 kr., er et retvisende udtryk for ejendommens reelle handelsværdi. Nævnet har lagt vægt på, at ejendomsværdien på overdragelsestidspunktet udgjorde 1.150.000 kr. Ejendommen er tidligere blevet solgt for henholdsvis 5.500.000 kr. og 3.100.000, ligesom ejendommen den
15. december 2018 blev videresolgt til tredjemand til 2.500.000 kr. Da salget er sket til en uafhængig tredjemand, til hvem klageren anses at have et normalt interessemodsætningsforhold til, må salgsprisen anses som værende den reelle markedspris. Nævnet finder ikke at klageren har godtgjort, at ejendommen skulle have undergået en renovering, som skulle have påvirket ejendommens værdi i en sådan grad, at det skulle modsvare en værdiforøgelse på 2.300.000 kr. Det er således nævnets opfattelse, at klageren anses om skattepligtig af differencen mellem købsprisen på 200.000 kr. og den reelle markedsværdi på 2.500.000 kr., altså 2.300.000 kr. Ejendommen Adresse 3, By Det følger af ligningslovens § 16 E, stk. 1, at hvis et selskab omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person, behandles lånet ef- 23 ter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt, forud-sat at der mellem långiver og låntager er en forbindelse omfattet af ligningslovens §
16. Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1, og stk. 2, nr.
17. Klageren stiftede den
18. november 2014 Holdingselskab ApS, hvori hun også sad i direktionen. Holdingselskab ApS var ejet af Virksomhed ApS 8, hvor klageren i ind-komståret 2016 ligeledes var registreret som direktionsmedlem samt ultimativ ejer. Klageren har derved haft bestemmende indflydelse i selskabet. Ved bestemmende indflydelse forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, såle-des at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 % af anpartskapitalen eller rådes over mere end 50 % af stemmerne. Klageren og selskabet er således omfattet af personkredsen i ligningsloven § 16 E, stk.
19. Det fremgår af tingbogen, at klageren personligt den
20. juli 2016 erhvervede ejendommen Adresse 3, By for 2.800.000 kr. Det følger af Holdingselskab ApS' bankkonto med Konto nr. 6 i Nord-fynsk Bank, at der den
21. juli 2016 blev overført 2.600.000 kr. til den tidligere ejer af ejendom-men Person
22. Af posteringsteksten fremgår ”Køb af sommerhus” . Det fremgår ikke, om de resterende 200.000 kr. er betalt. Klageren har anført, at der ikke er tale om en gave, men derimod en gældsforpligtelse mel-lem hende og ejer af ejendommen. Klageren har ikke i øvrigt dokumenteret sin påstand. Nævnet finder, at overførslen på 2.600.000 kr. til den tidligere ejer, må anses som maskeret udlodning til klageren. Nævnet har lagt vægt på, at klageren personligt står anført som ejer af ejendommen, men at ejendommen imidlertid er købt med midler fra selskabets bank-konto. Nævnet finder ikke, at Skattestyrelsen har løftet bevisbyrden for, at Holdingselskab ApS skulle have betalt det fulde beløb på 2.800.000 kr. på klagerens vegne. Nævnet har henset til, at der ikke er andre overførsler der er tids- eller beløbsmæssigt sammenfaldende med den resterende købesum på 200.000 kr. Nævnet ændrer Skattestyrelsens afgørelse, således at forhøjelsen af klagerens aktieindkomst for indkomståret 2016 nedsættes til 2.600.000 kr. Frister Skattestyrelsen kan som udgangspunkt ikke varsle en ændring af skatteansættelsen for et indkomstår senere end den
23. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal herefter foretages senest den
24. august i fjerde år efter indkomstårets udløb, jf. skatteforvaltningsloven § 26, stk.
25. 24 Skattestyrelsen sendte deres forslag til afgørelse den
26. juli 2020 og deres afgørelse den
27. september
28. Varslingen af ændring af klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2015 og 2016 er sket uden for den ordinære ligningsfrist, jf.

§ 26, stk.

1. For personer med enkle økonomiske forhold kan Skattestyrelsen ikke varsle en ændring af skatteansættelsen senere end den
2. juni i det andet indkomstår efter indkomstårets udløb, ligesom den varslede ansættelse skal foretages senest den
3. oktober i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb. Det fremgår af § 1 i bekendtgørelse om kort ligningsfrist (dagæl-dende bekendtgørelse nr. 534 af
4. maj 2013). En skattepligtig anses ikke for at have enkle økonomiske forhold, hvis den skattepligtige omfattes af en eller flere af betingelserne i § 2, stk. 1, nr. 1-5 i bekendtgørelse om kort lig-ningsfrist (dagældende bekendtgørelse nr. 534 af
5. maj 2013). Fristerne i § 1 i bekendtgørelse om kort ligningsfrist (dagældende bekendtgørelse nr. 534 af
6. maj 2013) gælder ikke, når betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvalt-ningslovens § 27 er opfyldt, jf. bekendtgørelse om kort ligningsfrist §
7. Af

§ 27, stk.

1, nr. 5, fremgår, at Skattestyrelsen uanset fristerne i

§ 26

kan foretage eller ændre en skatteansættelse, hvis den skat-tepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skatte-myndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Om der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt afhænger af en samlet vurdering af den skat-tepligtiges subjektive omstændigheder. En ansættelse kan endvidere kun foretages, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen er kommet til kundskab om det for-hold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. En ansættelse, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. Det fremgår af

§ 27, stk. 2. Da klageren i omhandlende indkomstår var hovedanpartshaver i Holdingselskab Ap

S, anses klageren ikke for at have enkle økonomiske forhold, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 1 nr. 3. Kla-geren er dermed ikke omfattet af den korte ligningsfrist. Det lægges til grund, at klageren i indkomstårene 2015, 2016 og 2017 har modtaget indsæt-ninger på sine bankkonti af en ikke ubetydelig størrelse. Klageren har ikke over for Skat-testyrelsen dokumenteret, at de overførte beløb stammer fra allerede beskattede midler, der dermed ikke skulle have været selvangivet. Ved at undlade at oplyse om indtægterne og dermed hindre Skattestyrelsen i at foretage en kor-rekt skatteansættelse, må klageren anses at have handlet groft uagtsomt, hvorfor ansættelsen for indkomstårene har kunnet foretages efter udløbet af den korte ligningsfrist jf.

§ 27, stk.

1, nr. 5 og bekendtgørelse om kort ligningsfrist § 3. Ligeledes anses fristen efter

§ 27, stk.

2 at være overholdt. Reaktionsfristen i henhold til § 27, stk. 2, begynder først at løbe fra det tidspunkt, hvor der foreligger en sådan afklaring, at der er et tilstrækkeligt sikkert grundlag for en antagelse om, at myndigheden har modtaget alle de nødvendige oplysninger for at kunne foretage en kor-rekt ansættelse af den skattepligtige indkomst. Det kan bl.a. udledes af SKM2013.910 BR. 25 Skattestyrelsen anses tidligst at have været i besiddelse af relevante og tilstrækkelige oplys-ninger til at kunne udarbejde forslag til ansættelsesændring den

1. januar 2020, hvor klage-rens frist for at fremsende relevant dokumentation udløb. Reaktionsfristen efter skattefor-valtningslovens § 27, stk. 2,
2. pkt. anses derfor at være overholdt. En ansættelse, der er varslet af Skattestyrelsen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. Da Skattestyrelsen sendte deres afgørelse den
3. september 2020, er denne frist overholdt. Skatteankenævnet ændrer Skattestyrelsens afgørelse, således at klagerens skatteansættelse i indkomstårene 2015 og 2016 og den talmæssige opgørelse heraf, hjemvises til fornyet be-handling i Skattestyrelsen. Skatteankenævnet ændrer ligeledes Skattestyrelsens afgørelse, således at forhøjelsen af kla-gerens aktieindkomst for indkomståret 2016 nedsættes til 2.600.000 kr. Skatteankenævnet stadfæster beskatningen på 2.300.000 kr. i indkomståret
4. ” Det er oplyst, at Sagsøgers bo efter sagens anlæg er taget under konkursbehandling, at konkursboet ikke ønsker at indtræde i sagen, og at kurator er indforstået med, at Sagsøger selv viderefører sagen, jf. konkurslovens §
5. Parternes synspunkter Sagsøger har i sit påstandsdokument anført: ”… Den nedlagte påstand fremkommer som summen af følgende elementer: 2015 Hjemviste indsætninger, jf. nedenfor, afsnit 2.1 kr. 19.623.678 I alt kr. 19.623.678 2016 Hjemviste indsætninger, jf. nedenfor, afsnit 2.1 kr. 5.018.016 Adresse 3, By, jf. nedenfor, afsnit 2.2 I alt kr. 2.600.000 kr. 7.618.016 26 2017 Adresse 1, 5000 Odense, jf. nedenfor, afsnit 2.3 kr. 2.300.000 I alt kr. 2.300.000 Hjemviste indsætninger Anbringenderne i nærværende afsnit knytter sig til følgende elementer i den nedlagte påstand: 2015: kr. 19.623.678 2016: kr. 5.018.016 Intet grundlag for ekstraordinær genoptagelse Til støtte for den nedlagte påstand gøres det i første række gældende, at der ikke er grundlag for at genoptage sagsøgers skatteansættelser for indkomstårene 2015 og 2016 ekstraordinært. Til støtte herfor gøres det gældende, at sagsøger hverken forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en skatteansættelse på et urigtigt eller ufuldstæn-digt grundlag. Af den grund finder

§ 27, stk.

1, nr. 5, ikke anvendelse. Det gøres således gældende, at Skattestyrelsen ikke havde hjemmel til at varsle de pågældende indkomstforhøjelser senere end henholdsvis den 1. maj 2019 vedrørende indkomståret 2015 og den 1. maj 2020 vedrørende indkomståret 2016, jf.

§ 26, stk.

1. Skattestyrelsen afsendte først varsel om de foretagne ændringer den
2. juli 2020, jf. bilag 1, s.
3. Af den grund skal de pågældende forhøjelser annulleres som ugyldige. Reaktionsfristen er ikke overholdt Til støtte for den nedlagte påstand gøres det i anden række gældende, at Skattestyrelsen ikke har godtgjort, at reaktionsfristen i

§ 27, stk.

2,

1. pkt., er overholdt. Det gøres til støtte herfor gældende, at Skattestyrelsen siden modtagelsen af sagsøgers kon-toudtog den
2. maj 2019 har haft kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26, nemlig at der er indgået de pågældende beløb på sagsøgers konti. Det gøres således gældende, at Skattestyrelsens forslag til afgørelse af
3. juli 2020, dvs. 1 år og 2 måneder efter at have modtaget materialet, er fremsendt mere end 6 måneder efter, at Skattestyrelsen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i §
4. 27 Skattestyrelsen har således ikke godtgjort at reaktionsfristen i

§ 27, stk.

2,

1. pkt., er overholdt. Også af denne grund skal de pågældende forhøjelser annulleres som ugyldige. Ikke rette ugyldighedsvirkning Til støtte for den nedlagte påstand gøres det i tredje række gældende, at den rette virkning af ugyldigheden af Skattestyrelsens afgørelse af
2. september 2020 er annullation og ikke hjemvisning. I henhold til officialprincippet er det myndighedens pligt at sørge for, at en sag er tilstrækkelig oplyst, herunder at sikre, at der er et tilstrækkeligt grundlag for at træffe den pågældende afgø-relse. Den manglende overholdelse af sådanne garantiforskrifter fører i udgangspunktet til ugyldighed og annullation, medmindre myndighederne godtgør, at myndighedens manglende overholdelse af garantiforskriften konkret var uvæsentligt for afgørelsens materielle indhold. Skattemyndighederne har ikke godtgjort dette. Tværtimod påpeger skatteankenævnet en række elementer i Skattestyrelsens afgørelse, der er forkerte, hvorfor den manglende overholdelse af officialprincippet uomtvisteligt har haft betyd-ning for Skattestyrelsens materielle afgørelse. Idet afgørelsen opvist lider af en sagsbehandlingsfejl i form af tilsidesættelse af en garantifor-skrift, og fejlen har haft betydning for afgørelsens materielle indhold, er afgørelsen ugyldig, og skal annulleres. Adresse 3, By Anbringenderne i nærværende afsnit knytter sig til følgende element i den nedlagte påstand: 2016: kr. 2.600.000 Intet grundlag for beskatning Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at selskabets betaling af kr. 2.600.000 til Person 31 vedrørende købet af ejendommen Adresse 3, By er skatteansættelsen uvedkommende, jf. statsskattelovens §
3. Det gøres til støtte herfor gældende, at betalingen er bogført på en mellemregning mellem Sagsøger og selskabet Holdingselskab ApS, og at der således ikke foreligger et maskeret udbytte. Det gøres endvidere gældende, at betalingen ikke har bragt mellemregningen i selskabets favør, hvorfor der ikke er tale om et aktionærlån omfattet af ligningslovens § 16 E. 28 Adresse 1, 5000 Odense Anbringenderne i nærværende afsnit knytter sig til følgende element i den nedlagte påstand: 2017: kr. 2.300.000 Intet grundlag for beskatning Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at sagsøger ikke har modtaget en gave i forbindelse med ejendomshandlen vedrørende Adresse 1, 5000 Odense C. Skatteankenævnet anfører i begrundelsen for korrektionen af overdragelsessummen, at det ubestridt kan lægges til grund, at sagsøger og Person 30 er omfattet af personkredsen i lig-ningslovens § 2, der skal anvende priser og vilkår på armslængdevilkår. Dette er ikke korrekt. Der består ikke – og har aldrig bestået – en forbindelse mellem sagsøger og Person 30, der er omfattet af ligningslovens § 2, stk.
4. Dette allerede fordi, at fysiske personer ikke kan have en bestemmende indflydelse over hinanden, som defineret i ligningslovens § 2, stk.
5. Bestemmelsen er således uanvendelig på transaktioner mellem fysiske personer. Skatteministeriet har ikke besvaret sagsøgers opfordring

§ 26

. Der derimod ikke enighed om, hvorvidt der kan ske genoptagelse af indkomstårene 2015 og 2016. Det bemærkes, at indkomståret 2016, for så vidt angår Sagsøgers erhvervelse af ejen-dommen beliggende på Adresse 3, By, er omfattet af den forlængede ligningsfrist i

§ 26, stk.

5, idet Sagsøger har modtaget maskeret udlodning fra sit selskab. Der er herved tale om en kontrolleret transaktion omfattet af skattekontrollovens kapitel 4, jf. eksempelvis UfR 2012.1642 H, UfR 2014.3169 H og SKM2015.396.VLR. For så vidt angår de øvrige forhold i 2015 og 2016 er betingelserne for ekstraordinær genopta-gelse opfyldt, jf. straks nedenfor. 35 Det følger af

§ 26, stk.

1,

1. pkt., at told- og skatteforvaltningen ikke kan afsende varsel om fastsættelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den
2. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Uanset de ordinære frister i § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat dog fastsættes eller ændres efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, blandt andet hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt grundlag (ekstraordinær genopta-gelse), jf.

§ 27, stk.

1, nr. 5. Hvis retten – ligesom Skattestyrelsen og Skatteankenævn Hovedstaden Syd – bevismæssigt lægger til grund, at Sagsøger i indkomstårene 2015 og 2016 modtog skattepligtige indsæt-ninger på sine bankkonti, må det tilsvarende lægges til grund, at Sagsøger mindst groft uagtsomt har bevirket, at hendes indkomstansættelse er fastsat på et urigtigt eller ufuldstæn-digt grundlag, idet Sagsøger i så fald har givet urigtige oplysninger til skattemyndighe-derne, selv om hun havde kendskab til de faktiske omstændigheder, der bevirker, at hun er skattepligtig heraf, jf. eksempelvis UfR 2006.1492 H, SKM2015.689.VLR, SKM2016.327.ØLR, SKM2018.46.VLR, UfR 2018.3603 H, UfR 2018.3845 H og SKM2022.287.ØLR. I tilknytning hertil bemærkes, at Sagsøger nødvendigvis må have haft kendskab til de omfattende indsætninger på hendes bankkonti. Når det bevismæssigt må lægges til grund, at Sagsøger havde kendskab til de faktisk forhold – at hun modtog indsæt-ninger uden selvangivelse heraf – indebærer det, at Sagsøger har handlet mindst groft uagtsomt. Det følger af

§ 27, stk.

2,

1. pkt., at ansættelse kun kan foretages ef-ter § 27, stk. 1, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravi-gelsen af fristerne i §
2. Efter fast retspraksis begynder 6 måneders-fristen at løbe fra det tidspunkt, hvor skattemyndigheden er kommet til kundskab om, at en skatteansættelse er urigtig eller ufuldstændig, og at dette skyldes et groft uagtsomt eller forsætligt forhold hos den skattepligtige eller dennes repræsentant, jf. eksempelvis SKM2012.168.ØLR, UfR 2018.3603 H og UfR 2018.3845 H. Kundskabstidspunktet er således det tidspunkt, hvor told- og skatteforvaltningen er kommet i besid-delse af tilstrækkelige oplysninger til at konstatere, at der forelå grundlag for ekstraordinær an-sættelse efter § 27, stk.
3. Skattestyrelsen sendte den
4. december 2019 en materialeindkaldelse til Sagsøger (bilag F). Materialeindkaldelsen drejede sig blandt andet om indsætningerne på hendes bankkonti i årene 2015 og
5. Vedlagt materialeindkaldelsen var tre bilag, som Sagsøger blev anmodet om at komme med bemærkninger til. Det fremgik udtrykkeligt af materialeindkaldelsen, at Skattestyrelsen havde brug for disse supplerende oplysninger 36 for at behandle opgørelsen af Sagsøgers skatteforhold, jf. bilag F, side 1 øverst. Sagsøger fik frist for at indsende oplysningerne den
6. januar
7. Sagsøger vendte ikke tilbage på Skattestyrelsens materialeindkaldelse. Som følge heraf be-gyndte 6 måneders-fristen efter

§ 27, stk. 2, først at løbe fra den 2. januar 2020, hvor Sagsøgers frist udløb, jf. eksempelvis SKM2012.168.ØLR og Uf

R 2018.3606 H. Idet Skattestyrelsens forslag blev sendt til Sagsøger den 2. juli 2020, har Skattestyrelsen overholdt 6 måneders-fristen. …” Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen. Rettens begrundelse og resultat Indkomståret 2015 og indkomståret 2016 for så vidt angår de hjemviste indsætninger Det følger af

§ 26, stk.

1,

1. pkt., at told- og skatteforvaltningen ikke kan afsende varsel om fastsættelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den
2. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Uanset de ordinære frister i § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat dog fastsættes eller ændres efter told- og skatteforvaltnin-gens bestemmelse, blandt andet hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyn-dighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt grundlag (ekstraor-dinær genoptagelse), jf.

§ 27, stk.

1, nr.

1. Under sagens behandling ved Skattestyrelsen har styrelsen flere gange i perioden
2. februar 2019-
3. august 2019 forgæves anmodet Sagsøger om dokumentation for de forhold, sagen vedrører, herunder ved materialeindkaldelse. Da Sagsøger ikke besvarede henvendelserne og efter at Skattestyrelsen havde indhentet oplysninger fra relevante pengeinstitut-ter, anmodede Skattestyrelsen derefter den
4. december 2019 om Sagsøgers bemærkninger og dokumentation herfor senest den
5. januar
6. Sagsøger fremsendte ikke bemærkninger inden fristens udløb, hvorefter Skattestyrelsen sendte forslag til afgørelse den
7. juli 2020 og traf afgørelse den
8. september
9. 37 Retten finder ud fra de foreliggende oplysninger, at det må antages, at Sagsøger i 2015 og 2016 modtog skattepligtige indsætninger på sine bankkonti. Retten finder endvidere, at Sagsøger ved vedvarende ikke at have besvaret Skattestyrelsens anmodninger har handlet i hvert fald groft uagtsomt, hvorfor den ordinære frist i

§ 26, stk.

1,

1. pkt. kan tilsidesættes, jf. § 27, stk. 1, nr.
2. Det følger af

§ 27, stk.

2,

1. pkt., at ansættelse kun kan foretages efter § 27, stk. 1, hvis den varsles af told- og skatteforvaltnin-gen senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i §
2. 6-måneders fristen begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor skattemyndigheden har fået kundskab om, at en skatteansættelse er ufuldstændig eller urigtig, og at dette skyldes et forsætligt eller groft uagtsomt forhold hos skatteyderen, jf. herved bl.a. U 2018.3603H. I Skattestyrelsens materialeindkaldelse den
3. december 2019 blev Sagsøger anmodet om senest den
4. januar 2020 at forholde sig til tre konkrete bilag. Det blev endvidere anført, at Skattestyrelsen havde brug for supplerende oplysninger for at behandle sagen. Under disse omstændigheder finder retten, at fristen i

§ 27, stk.

2,

1. pkt., først begyndte at løbe fra den
2. januar
3. Skattestyrelsens forslag til afgørelse den
4. juli 2020 er herefter indsendt inden udløbet af nævnte 6-måneders frist. Skatteankenævnet har i afgørelsen af
5. juni 2021 anført, at Skattestyrelsen tilsyneladende fejlagtigt har beskattet Sagsøger af indsætninger flere gange. Da den angivne fejl er af ren skønsmæssig karakter, finder retten, at Skatteankenævnet har været berettiget til at hjemvise den skattemæssige behandling af indsættelserne i 2015 og 2016 til Skattestyrelsen som sket. Indkomståret 2016 for så vidt angår beskatning af maskeret udlodning (ejendommen Adresse 3, By) Det følger af ligningslovens § 16 A, stk. 1, og stk. 2, nr. 1, at alle udlodnin-ger fra et selskab til dets aktionærer som udgangspunkt skal medregnes i den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. En aktionær beskattes af udbytte, hvad enten der deklareres udbytte eller kanaliseres penge til aktionæren som maskeret udlodning. Sagsøger stiftede i 2014 selskabet Holdingselskab ApS og var selska-bets direktør indtil
6. Ifølge tingbogen købte hun personligt ejendom-men Adresse 3, By den
7. juli 2016 for 2.800.000 kr. Af 38 kontoudskrifter fremgår, at 2.600.000 kr. af købesummen den
8. juli 2016 blev betalt af Holdingselskab ApS til sælger i forbindelse med, at selskabet købte ejendommen af Sagsøger. Af udskrift fra Holdingselskab ApS' bankkonto fremgår desuden, at Holdingselskab ApS modtog en overførsel på 2.600.000 kr. med overførselsteksten: ”Navn 1” den
9. juli
10. Der foreligger ingen dokumentation for, hvordan restkøbesummen på 200.000 kr. er betalt. Sagsøger har gjort gældende, at hun havde en mellemregning med selskabet, og at betalingen ikke bragte mellemregnin-gen i selskabets favør, men har hverken over for skattemyndighederne el-ler over for retten fremlagt nærmere dokumentation herfor. Under disse omstændigheder kan retten tiltræde Skatteankenævnets vur-dering, hvorefter Sagsøger skal beskattes af 2.600.000 kr. som maske-ret udlodning efter ovennævnte regler i ligningsloven. Indkomståret 2017 for så vidt angår beskatning af indkomstpligtig gave (Ejendommen Adresse 1, 5000 Odense C) Af ejendommens blad i tingbogen fremgår, at Sagsøger ( ”CPR nr. 1”) købte ejendommen på Adresse 1, 5000 Odense C af Person 30 (benævnt CPR nr. 2”) for 200.000 kr. den
11. april
12. Retten kan ikke lægge til grund, at salgsprisen er et udtryk for ejendommens reelle markedsværdi. Ifølge de indberettede oplysninger til indkomstregisteret var sælger af ejendommen, Person 30 (tidl. Navn 1 og Navn 2). Person 30 har været ansat i Revisionsfirma ApS (senere Virksomhed ApS 9 – CVR nr. 2) samt Virksomhed ApS 4 (senere Virksomhed ApS 8 – CVR nr. 3). Sagsøger var direktør for Revisionsfirma ApS fra
13. marts 2014 til
14. januar 2016 (bilag M). Sagsøger var endvidere direktør for Virksomhed ApS 4 fra selskabets stiftelse den
15. december 2014 til kon-kursdekretets afsigelse den
16. september 2017 (bilag N). Det fremgår tillige af selskabsrapporten for Virksomhed ApS 4, at Sagsøger var den reelle ejer af selskabet. 39 Det følger af statsskattelovens § 4, at den skattepligtiges samlede årsind-tægter betragtes som skattepligtig indkomst, hvad enten de er bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi. Gaver er, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c, udtrykkeligt angivet som eksempel på, hvad der efter be-stemmelsen anses for skattepligtig indkomst. Det fremgår desuden af Den juridiske vejledning 2017-1, afsnit C.A.6.1.2.1, at ”en gave skal medtages ved indkomstopgørelsen, når modtageren er underrettet om gaven” . Skattepligten indtræder på tidspunktet for underretningen af Sagsøger, hvilket senest må anses at foreligge på tidspunktet for tinglysningen af hende som adkomsthaver til ejendommen. Med denne begrundelse kan retten herefter tiltræde Skatteankenævnets afgørelse, hvorefter Sagsøger skal gavebeskattes af 2.300.000 kr. Den omstændighed, at Sagsøger solgte ejendommen tilbage til Person 30 for 200.000 kr., kan ikke føre til nogen anden vurdering, idet be-mærkes, at skattepligten indtræder på tidspunktet for underretningen, og at dispositioner, der foretages efter skattepligtens indtræden, ikke ophæ-ver ikke skattepligten. Konklusion Skatteministeriets frifindelsespåstand tages til følge. Sagsomkostninger Parterne har oplyst sagens værdi til 15 mio. kr. Sagsomkostningerne, som Sagsøger skal betale til Skatteministeriet, er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 500.000 kr. Skatteministeriet er ikke momsregistreret. THI KENDES FOR RET: Skatteministeriet frifindes. Sagsøger skal til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 500.000 kr. Beløbet skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a. Publiceret til portalen d. 02-03-2023 kl. 12:46 Modtagere: Sagsøger, Advokat (H) Tony Sabbah, Sagsøgte Skatteministeriet, Advokat (L) Kasper Kelm Demant