ECLI:DK:OLR:2024:BS0000000603 Byrettens dom i sag om, hvorvidt appelindstævnte blev påført en patientskade, der er omfattet af Lov om Klage- og Erstat

ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den 1. november 2023 Sag BS-30466/2022 (22. afdeling) Ankenævnet for Patienterstatningen (advokat Christina Steen) mod Boet efter Appelindstævnte, tidligere Sagsøger (advokat Lars Møller Heick-Christensen) Retten i Odense har den 4. august 2022 afsagt dom i 1. instans (sag BS6315/2020). Landsdommerne Alex Puggaard, Finn Morten Andersen og Lasse Bødker Grymer (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse. Påstande Appellanten, Ankenævnet for Patienterstatningen, har gentaget sin påstand for byretten om frifindelse. Indstævnte, boet efter Appelindstævnte, tidligere Sagsøger, har påstået dommen stadfæstet. Boet efter Appelindstævnte, tidligere Sagsøger er ved bevilling af 14. august 2023 meddelt fri proces under anken, og det er oplyst, at der er retshjælpsforsikring. Anbringender Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten. Landsrettens begrundelse og resultat / 2 Det følger af § 21, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1, i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, at der ved afgørelsen af spørgsmålet om erstatning, skal være en overvejende sandsynlighed for, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøger ikke havde begået selvmord, hvis der ikke var begået fejl. Det er skadelidte, der skal bevise, at der foreligger årsagsforbindelse mellem fejlen og skaden. Kravene til bevis kan efter forarbejderne i tvivlsomme tilfælde lempes, hvis der klart er begået fejl, der er ansvarspådragende efter almindelige erstatningsretlige regler, og som kan have forårsaget skaden. I sådanne tilfælde kan tvivl om årsagsforholdene således komme skadelidte til gode. Må det imidlertid efter bevisførelsen anses for usandsynligt, at behandlingen er årsag til skaden, foreligger der ikke en erstatningsberettigende patientskade, jf. herved bl.a. Højesterets dom i UfR 2019.3916. Af Retslægerådets besvarelse af spørgsmål 5, 11, D og F fremgår, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøger efter fødslen den Dato 2017 burde være tilbudt psykia-trisk tilsyn, og at der ikke ses at være overvejet psykiatrisk tilsyn før hendes udskrivelse den 2. Måned 5 2017, hvilket ville have været i overensstemmelse med almindeligt anerkendte lægefaglige retningslinjer. Derudover fremgår, at manglende etablering af den planlagte psykiatriske opfølgning i forbindelse med hendes udskrivelse den 27. Måned 4 2017, som burde være kontakt til psy-kiatrisk speciallæge, efter Retslægerådets opfattelse ikke er i overensstemmelse med almindeligt anerkendte lægefaglige retningslinjer. Landsretten finder på denne baggrund, at der i forbindelse med diagnosticeringen og behandlingen af Appelindstævnte, tidligere Sagsøger ved manglende etablering af den planlagte psykiatriske opfølgning og manglende overvejelse af psykiatrisk tilsyn klart er begået fejl, som er erstatningspådragende efter almindelige er-statningsretlige regler. Det er på baggrund af sagens oplysninger ikke muligt at vurdere, om Appelindstævnte, tidligere Sagsøger alligevel ville have begået selvmord, hvis der ikke var begået fejl. Den tvivl, der måtte være, må derfor komme boet efter Appelindstævnte, tidligere Sagsøger til gode, således at der i en situation som den foreliggende, ikke kræves en overvejende sandsynlighed for årsagssammenhæng, men at det blot kræves, at der foreligger en vis større sandsynlighed, som anført af flertallet i Højeste-rets dom i UfR 2019.3916. 2 voterende (Alex Puggaard og Lasse Bødker Grymer) udtaler herefter: Retslægerådet har i besvarelsen af spørgsmål B konstateret, at det ikke er muligt at angive nogen sandsynlighed for, om et tilsyn af en psykiater umiddelbart forud for udskrivelsen havde forhindret, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøger begik selvmord. I Retslægerådets besvarelse af spørgsmål 11, hvoraf fremgår, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøger / 3 burde være tilbudt psykiatrisk tilsyn efter fødslen, er desu-den anført bl.a.: ”Imidlertid kan selvmordstanker opstå så akut og voldsomt, at det på ingen måde er sikkert, at dette ville have ændret forløbet. Det forhold, at afdøde dagen før selvmordet havde været til samtale vedrørende amning og familierådgivning, tyder på, at selvmordet var en følge af en pludselig og uforudsigelig indskydelse. Desuden var afdøde tilbudt så-kaldt åben indlæggelse på psykiatrisk afdeling, således at hun og hen-des pårørende kunne henvende sig der døgnet rundt.” Endvidere har Retslægerådet som svar på spørgsmål 12 udtalt, at det findes sandsynligt, at ændringer i forbindelse med fødslen på baggrund af den psykiatriske forhistorie har medført Appelindstævntes, tidligere Sagsøger selvmord. Samtidig bemærker Retslægerådet dog, at selv hos tidligere fuldstændigt raske kvinder kan en fødsel inducere en så akut og voldsom depression, at selvmord bliver forsøgt. Endelig har Retslægerådet på spørgsmål (A) om, hvorvidt Appelindstævntes, tidligere Sagsøger selvmord med overvejende sandsynlighed (mere end 50 %) er en følge af:

1. a)grundlidelsen i form af bl.a. depression og angst og følger heraf,
2. b)be-handlingen på Psykiatrisk Center 1,
3. c)behandlingen på Hospital (fødselsforløbet),
4. d)andre forhold, herunder behandlingsuafhængige for-hold, eller
5. e)en kombination af a-d, henvist til besvarelsen af spørgsmål 12. På denne baggrund og efter Vidnes forklaring for byretten om, at dagen forud for Appelindstævntes, tidligere Sagsøger selvmord var ”en dag med klassisk trummerum” , finder vi, at boet efter Appelindstævnte, tidligere Sagsøger ikke har løftet bevisbyrden for, at der er en vis større, men ikke overvejende, sandsynlighed for, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøger ved de begåede fejl blev påført en skade, som kunne være undgået, hvis fejlene ikke var blevet begået. Vi stemmer derfor for at frifinde Ankenævnet for Patienterstatningen. En voterende (Finn Morten Andersen) udtaler: Jeg lægger vægt på, at det efter Retslægerådets besvarelse af spørgsmål 8 må lægges til grund, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøger var i risiko for forværring af sin depression i forbindelse med fødslen, og at Retslægerådet i sin besvarelse af spørgsmål 12 anfører, at det er sandsynligt, at ændringer i forbindelse med fødslen på baggrund af den psykiatriske forhistorie har medført hendes selvmord. Retslægerådet bemærker videre, at selv hos tidligere fuldstændigt raske kvinder kan en fødsel inducere en så akut og voldsom depression, at selvmord bliver forsøgt. Under disse omstændigheder finder jeg det sandsynliggjort, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøger ikke havde begået selvmord i umiddelbar forlængelse af fødslen, hvis / 4 hun havde fået den fornødne bistand i overensstemmelse med de beskrevne lægefaglige retningslinjer, og at der således i lys af det ovenfor anførte om beviskravet er ført det fornødne bevis i form af en vis større sandsynlighed for årsagssammen-hæng. Det forhold, at dagen forud for Appelindstævntes, tidligere Sagsøger selvmord var ”en dag med klassisk trummerum” , som Vidne har forklaret for byretten, kan ikke føre til et andet resultat. Jeg stemmer derfor for at stadfæste byrettens dom. Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, hvorfor Ankenævnet for Patienterstatningen frifindes. Efter sagens udfald skal boet efter Appelindstævnte, tidligere Sagsøger i sagsomkostninger for byretten betale 125.000 kr. til Ankenævnet for Patienterstatningen til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. I sagsomkostninger for landsretten, hvor boet efter Appelindstævnte, tidligere Sagsøger er meddelt fri proces, skal statskassen betale 105.000 kr. til Ankenævnet for Patienterstatningen, hvoraf 100.000 kr. af beløbet er til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms og 5.000 kr. til retsafgift. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af belø-bet til advokat taget hensyn til sagens omfang og forløb. THI KENDES FOR RET: Byrettens dom ændres, således at Ankenævnet for Patienterstatningen frifindes. I sagsomkostninger for byretten skal boet efter Appelindstævnte, tidligere Sagsøger inden 14 dage betale 125.000 kr. til Ankenævnet for Patienterstatningen. I sagsomkostninger for landsretten skal statskassen inden 14 dage betale 105.000 kr. til Ankenævnet for Patienterstatningen. Beløbene forrentes efter rentelovens § 8 a. / Publiceret til portalen d. 01-11-2023 kl. 10:00 Modtagere: Indstævnte Boet efter Appelindstævnte, tidligere Sagsøger, Appellant Ankenævnet for Patienterstatningen /