ECLI:DK:VIB:2023:BS0000003237 Sag om mangler ved ejendom købt 20 år tidligere giver ret til forholdsmæssigt afslag i købesum

RETTEN I VIBORG DOM Afsagt den

1. november 2010 i sag nr. BS 1-441/2008: Sagsøger Adresse 1 By mod Sagsøgte Adresse 2 By Sagens baggrund og parternes påstande Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt der er mangler ved ejendommen Adresse 1, By, som sagsøgeren købte af sagsøgte i 1991 i form af ulovlige vandrør, således at sagsøgeren har ret til et forholdsmæssigt afslag i købesummen. Sagsøgerens påstand er betaling af 76.500 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg den
2. marts 2008 til betaling sker, subsidiært et mindre be-løb efter rettens skøn. Sagsøgtes påstand er frifindelse. Oplysningerne i sagen Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk.
3. Ejendommen, der blev opført af sagsøgte i 1977, blev handlet med overtagelsesdag den 11/12 1991 til en pris af 900.000 kr. Skødet indeholdt en almindelig angivelse af, de på ejendommen værende bygninger med deri værende installationer sælger bekendt var lovligt opført, indrettet og benyttet. Det er oplyst, at sagsøgeren i 2007 fik en vandskade på badeværelset. I forbindelse med udbedringen af denne fremkom VVS-installatøren, Vidne 1, Virksomhed med en ansvarsfraskrivelseserklæring, hvori han bl.a. angav: "Deres vandinstallation er ulovlig, fordi den er udført med indstøbte galvaniserede stålrør, og installationen er foretaget efter 1972, hvor dette blev ulovligt i henhold til Bygningsreglementet og DI forskrifter for udførelse af vandinstallationer. " Sagsøgeren måtte endvidere skrive under på, at reparationen var midlertidig, og at han var forpligtet til at få den lovliggjort, så den levede op til gældende STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D59 / Side 2/4 lovgivning. Det fremgår, at kopi af brevet blev sendt til den stedlige myndighed. Sagsøgeren har oplyst, at han idag stadig ikke har foretaget udskiftning af de ikke-udskiftede galvaniserede rør. Sagsøgerens forsikringsselskab indføjede herefter i forsikringsvilkårene, at: " Rørskade, der overgår eller stammer fra skjulte vandrør, udført i galvaniserede jernrør er ikke omfattet af forsikringen." Det fremgår af uddrag af vejledning "Ståbi" fra 2003, at galvaniserede stål-rør, sammen med bl.a kobberrør er et af de mest anvendelige materialer til rørinstallationer til brugsvandsanlæg, men at de har den ulempe, at de tærer indefra, hvorfor de ikke må anvendes "ikke udskifteligt". Der er under sagen fremlagt udskrift af DIF-normer 1962 og bygningsreglement fra 1972, der efter det oplyste var gældende på tidspunktet for opførel-se af huset. Der er henvist til relevante bestemmelser under punktet, rettens bemærkninger. Der er under sagen foretaget syn og skøn ved ingeniør Skønsmand, der har udfærdiget skønserklæring med 3 tillæg. Skønsmanden har bl.a. oplyst, at udskiftning af de indstøbte galvaniserede stålrør til kobberrør i 1991-pri-ser ville have beløbet sig til 60.000 kr., mens udskiftning til PEX-rør ville have beløbet sig til 90.000 kr. inkl. moms. Relevante følgearbejder i 1991-priser ville have udgjort 75 % af dette beløb. Levetiden for galvaniserede rør er 1050 år, for kobberrør 50-100 år og for PEX-rør 20-30 år. Der er afgivet forklaringer af sagsøgeren og sagsøgte samt af vidnerne Vidne 1 og Vidne
4. Endvidere er skønsmanden afhjemlet og har besvaret supplerende spørgsmål. Forklaringerne er udeladt i dommen. Parternes synspunkter Sagsøgeren har i hovedtræk gjort gældende, at det efter skønsmandens angivelse er godtgjort, at det i 1977 ikke var i overensstemmelse med de dagældende forskriftsmæssige krav at anvende galvaniserede stålrør til nedlæg-ning som vandledning. Der burde rettelig være anvendt kobberrør. I konsek-vens af de ulovlige rørinstallationer kan sagsøgeren ikke opnå behørig forsikringsdækning. Da manglerne ville have påvirket handelsprisen i 1991 med mindst det påstævnte beløb, har sagsøgeren derfor krav på et forholds-mæssigt afslag af denne størrelse. Der er tale om en funktionsmangel, og be-løbet er derfor ikke under en mulig mindstegrænse for afslag, heller ikke selv om retten måtte foretage fradrag for mulige forbedringer ved udskift-ning af rørene fra gamle til nye. STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D59 / Side 3/4 Sagsøgte har i hovedtræk gjort gældende, at der ikke foreligger en mangel som af sagsøgeren påstået, idet anvendelse af galvaniserede stålrør ikke var ulovligt på opførelsestidspunktet, og idet ingen forskrift, hverken DIF-nor-men eller Bygningsreglementet eller fagkyndig udtalelse har anført, at galva-niserede stålrør ikke var egnet som materiale til vandrør. Da det ikke sikkert vides, hvordan vandrørene var placeret eller pakket ind, er det heller ikke af sagsøgeren godtgjort, at rørene har været placeret således aflukket, at installationen af den grund var ulovlig. Hvis retten måtte finde, at vandinstallationen er ulovlig, kan forholdet alligevel ikke danne grundlag for forholdsmæssigt afslag, idet det er udokumenteret, at kendskab til dette ville have med-ført en klart lavere købesum ved handlen i 1991, idet værdiforringelsen, be-dømt i 1991-priser, er beskeden og under mindstegrænsen for forholdsmæs-sigt afslag, dette i hvert fald under hensyn til, at installering af nye rør ville medføre en væsentlig forbedring af ejendommen i form af forlænget levetid af rørene. Yderligere henvises til, at der ikke er nogen aktuel skade, men kun en helt usikker mulighed for en fremtidig skade. Rettens begrundelse og afgørelse Det fremgår, jf. skønsmandens besvarelse af spørgsmål 1 i skønserklærin-gen, af bygningsreglement 1972, punkt
5. 4, stk. 2, at vandrør, der indstø-bes, skal udføres i dertil egnet materiale. Det fremgår videre af det nævnte bygningsreglement, at man fsv. installation for vand, jf. reglementets punkt 12.2, henviser til Dansk Ingeniørforenings forskrifter vedrørende vandinstallationer fra 1962, DIF-norm
6. I den nævnte norm fremgår det under § 12, pkt. 1, at (vand)-ledningerne normalt udføres af galvaniserede middelsvære gevindrør, der skal lægges let tilgængelige. Da der er anvendt galvaniserede rør til vandforsyningen, og da disse er indstøbt og således ikke let tilgængelige, må retten lægge til grund, at det udfør-te arbejde på udførelsestidspunktet på grund af den måde, nedlægningen er sket på, var i strid med de på området gældende forskrifter. Sagsøgeren havde ved købet grund til at formode, at vandinstallationerne var udført i overensstemmelse med de på tidspunktet for ejendommens op-førelse gældende forskrifter. Dette indebærer, at sagsøgeren måtte kunne forvente, enten at der var anvendt rør, der på opførelsestidspunktet blev an-set for egnede til at blive indkapslede, hvilket efter skønsmandens angivelser må betyde kobberrør eller lignende holdbare rør, eller - i tilfælde af, at der var anvendt galvaniserede rør - at disse under gulv et lå tilstrækkeligt frit i overensstemmelse med det i DIF-normen anførte. Som det fremgår måtte sagsøgeren således påregne, at rørføringen var udført med galvaniserede rør. Sagsøgeren måtte derfor også på købstidspunktet forvente, at rørføringen skulle udskiftes, når den almindelige levetid for galvaniserede jernrør var forløbet. Da det først har været fornødent at udskifte en del af rørene på et tidspunkt, hvor disse var 30 år gamle, hvilken udgift er STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D59 / Side 4/4 betalt af forsikringen, og da de øvrige rør efter det oplyste fortsat anvendes uden problemer, finder retten efter de forelagte oplysninger ikke, at anvendelsen af galvaniserede rør i sig selv udgør en mangel, der kan berettige sagsøgeren til et afslag i købesummen. Sagsøgerens tab består således alene i udsigten til på det tidspunkt, hvor resten af rørene skal udskiftes, at skulle afholde udgifter til ophugning af beton og eventuelle følgeudgifter i forbindelse hermed. Da det ikke kan antages, at disse udgifter - hverken direkte eller i form af en generel værdiforringelse af ejendommen - kan medføre et krav af en størrelsesorden, så det med udgangspunkt i, at handelstidspunktet var i 1991, kan begrunde et afslag i købesummen, skal retten derfor i tilfælde af en dom frifinde sagsøgte. Sagsøgeren skal betale sagens omkostninger til sagsøgte med 22.500 kr., der udgøres af advokatomkostninger og udgift til et vidne. Sagsøgeren skal endvidere endeligt bære udgifterne til syn og skøn. Thi kendes for ret: Sagsøgte, frifindes. Sagsøger, skal inden 14 dage betale sagens omkostnin-ger til sagsøgte 22.500 kr. Dommer STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D59 /