← Danmark

ECLI:DK:HOL:2024:SS0000000477 Dom

RETTEN I HOLSTEBRO Udskrift af dombogen DOM afsagt den 12. juni 2024 Rettens nr. 3-557/2024 Politiets nr. 4100-73111-00002-23 Anklagemyndigheden mod Tiltalte 1 født Dato

(1981), Tiltalte 2 født Dato
(1994), Tiltalte 3 født Dato
(1983), Tiltalte 4 født Dato
(1994)og Tiltalte 5 født Dato
(1992)Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den
  1. marts
  2. Tiltalte 1, Tiltalte 2, Tiltalte 3, Tiltalte 4 og Tiltalte 5 er tiltalt for overtrædelse af
  3. Alle de tiltalte: Principalt straffelovens § 237, manddrab, og straffelovens § 261, stk. 1, frihedsberøvelse, ved i perioden fra den
  4. januar 2023, ca. kl. 14.06 til den
  5. januar 2023, ca. kl. 06.45, ombord på Kutter 1, på en position af ca. 60 sømil vest for By 1, i forening og efter forudgående aftale eller i fælles forståelse, at have dræbt Forurettede, idet de tiltalte tog kvælertag og halsgreb på Forurettede og frihedsberøvede ham ved med snor og tape at have bundet hans arme og ben sammen, ligesom de tiltalte ved stump vold, herunder talrige slag, spark, tramp, anslag mod genstande eller underlag eller lignende stumpe traumer mod Forurettedes hoved og krop, blandt andet tilføjede Forurettede dobbeltsidige brud i øvre skjold-bruskhorn, brud på tungebenet samt blødninger i kraniets bløddele og blød-ning under hjernens bløde hjernehinde, alt hvilket havde til følge, at Forurettede kort tid efter afgik ved døden som følge af kvælning ved kompression Std 75274 / side 2 af halsen eller vold mod halsen. Subsidiært straffelovens § 246, jf. § 245, stk. 1, legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter under særdeles skærpende omstændighe-der og med døden til følge, og for så vidt angår de tiltalte Tiltalte 1, Tiltalte 2 og Tiltalte 3 tillige i gentagelsestilfælde efter straffelovens § 247, stk. 1, samt straffelovens § 261, stk. 1, frihedsberøvelse, ved i peri-oden fra den
  6. januar 2023, ca. kl. 14.06 til den
  7. januar 2023, ca. kl. 06.45, ombord på Kutter 1, på en position af ca. 60 sømil vest for By 1, i forening og efter forudgående aftale eller i fælles forstå-else, at have udøvet legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter mod Forurettede, idet de tiltalte tog kvælertag og halsgreb på Forurettede og frihedsberøvede ham ved med snor og tape at have bundet hans ar-me og ben sammen, ligesom de tiltalte ved stump vold, herunder talrige slag, spark, tramp, anslag mod genstande eller underlag eller lignende stumpe traumer mod Forurettedes hoved og krop, tilføjede Forurettede dob-beltsidige brud i øvre skjoldbruskhorn med blodudtrædning i omkringliggen-de væv, brud på tungebenets højre side med blodudtrædning i omkringliggen-de væv, punktog fladeformede blødninger i ansigtshuden, øjnenes binde- og senehinder samt i mundslimhinden, blodunderløbne mærker og hudafskrab-ninger i hoved og ansigt, underliggende blødninger i hovedets bløddele på begge sider og diskret blødning under den bløde hjernehinde på begge sider svarende til undersiden af tindingelapper, blodunderløbne mærker og hudaf-skrabning på bryst og ryg med underliggende tværbrud af brystben og talrige ribbensbrud med blødning i underliggende løse bindevæv, brud i tværtappene på lænderyghvirvler med blødning i rygmuskulatur og underhud, samt blød-ninger og bristning i tyktarmsvedhæftningen og i bindevævet under højre ny-rekapsel samt blodunderløbne mærker og hudafskrabninger på armene og be-nene, alt hvilket havde til følge, at Forurettede kort tid efter afgik ved dø-den som følge af kvælning ved kompression af halsen eller vold mod halsen. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. De tiltalte Tiltalte 1, Tiltalte 2, Tiltalte 3, Tiltalte 4 og Tiltalte 5 har nægtet sig skyldige. Bistandsadvokaten har nedlagt påstand om erstatning og godtgørelse på i alt 206.500 kr., til Erstatningspart 1, og 347.500 kr. til Erstatningspart 2, alt som opgjort i opgørelsen af
  8. juni
  9. Bistandsadvokaten nedlagde endvidere påstand om godtgørelse på 100.000 kr. til Erstatningspart 3, jf. opgørelse af af
  10. juni
  11. Der blev nedlagt påstand om, at de tiltalte, som findes skyldige i sagen, skal hæfte solidarisk for erstatningsbeløbene. / side 3 De tiltalte bestred erstatningspligten og opgørelsen af kravene. Godtgørelseskravet kan højst fastsættes til 75.000 kr. Sagens oplysninger Der er afgivet forklaring af de tiltalte Tiltalte 1, Tiltalte 2, Tiltalte 3, Tiltalte 4 og Tiltalte 5 og af vidnerne Vidne 1, Vidne 2, læge Vidne 3, Vidne 4, læge Vidne 5, Vidne 6, Vidne 7, Vidne 8, vicefiskeinspektør Vidne 9, Vidne 10, Vidne 11, Vidne 12, Vidne 13, Vidne 14 og Vidne
  12. Tiltalte 2 har forklaret, at han nu har adresse i By
  13. Han har arbejdet som Stilling 1 i 10 år. Han har ikke børn. Han er single. Han blev færdiguddannet som erhvervsfisker, da han var 25 år gam-mel, og han har arbejdet som fisker i 4-5 år. Han kender godt medtiltalte, Tiltalte 3 (herefter benævnt Tiltalte 3), da tiltalte har sejlet med ham tidligere på skibet Kutter
  14. Tiltalte var ansat gennem Tiltalte 3's far, men når tiltalte sejlede med Kutter 1, var Tiltalte 3 skipper. Når de sejlede med Kutter 1, var de på havet i omkring 5-7 dage og på land 1 til 1½ døgn, hvor der blev losset og klargjort til næste tur. Han har sejlet med Kutter 1 i 8-9 måneder fra foråret
  15. Han havde brug for en pause fra sejladsen i november og december 2022, og han sejlede ud igen den
  16. januar
  17. Han har i januar 2023 været i land i alt 3-4 dage, svarende til ca. en dag efter hver fangsttur. Han kender alle de medtiltalte. Han har sejlet med dem før. Han og de øvrige medtiltaltes rolle, undtagen Tiltalte 3, var grundlæggende den samme. Tiltalte og Tiltalte 5 (herefter benævnt Tiltalte 5) arbejdede med garn. Tiltalte 1 (herefter benævnt Tiltalte 1) var leder på skibsdækket. Tiltalte 4 (herefter benævnt Tiltalte 4) var kok/høker. De var alle nogen-lunde lige, undtaget skipper, Tiltalte
  18. De blev aflønnet procentvis i forhold til fangsten. Han kendte ikke Forurettede (herefter benævnt Forurettede) forud for hændelsen beskrevet i tiltalen. Forurettede kom ind i billedet ved, at de manglede en aflø-ser på Kutter 1, så de kunne få fri en gang imellem. De havde før haft en udlænding på prøve på Kutter 1, men det gik ikke. Tiltalte har også sejlet med andre kuttere. Han mener ikke, at det var hårdere at sejle med Kutter 1 sammenlignet med andre skibe/kuttere. Han mener heller ikke, at man kan sammenligne tonen på Kutter 1 med tonen på / side 4 andre skibe, da mennesker er forskellige. Han synes i det hele taget godt om forholdene på Kutter
  19. Der kunne til tider være en bestemt tone på Kutter 1, men mandskabet gik op i, at alle skulle lære de færdigheder, som var nødvendige for at være til søs. Da han selv i sin tid startede på Kutter 1, blev der taget godt mod ham. Han havde problemer med søsyge, men det blev der taget hensyn til. Han var der ikke selv, da udlændingen var på prøve. Når man sejler med Kutter 1, må man ikke drikke alkohol eller tage narkotika. Han har ikke selv et misbrug af narkotika. Foreholdt den retskemiske erklæring af
  20. april 2024, side 1, hvor det frem-går, at der i tiltaltes blod er påvist THC, har tiltalte forklaret, at han ryger hash i sin fritid. Han ryger hash, når han er på land. Han røg en joint, umid-delbart inden de sejlede ud med Kutter 1, på den fisketur, hvor hændels-en fandt sted. Han kan godt lide duften og smagen af hash. Han vil beskrive sig selv med et temperament som andre. Han havde, fra han var barn, til han var 16-17 år gammel, svært ved at styre sit temperament. Han har dog siden da lært at styre det. Når man er på havet, smelter timer og dage sammen. Man har derfor ikke et egentligt overblik over tiden. Han var på havnen i tiden op til, de stævnede ud igen. Når man er i havn, går man lidt rundt omkring, mens man venter på at sejle ud igen. Det var på havnen, han mødte Forurettede første gang. Forurettede havde ikke styr på sin beklædning til fiskeriet, da han manglede gummi-tøj, hvorfor tiltalte kørte ham til en butik, hvor dette kunne købes. Forurettede var af-klaret med, at han skulle med ud at sejle, men han var utilfreds med, at han selv skulle betale for gummitøjet. Forurettede virkede ikke syg eller sløj på dette tids-punkt. Omkring ½ time efter, de havde indkøbt gummitøj, gik de ombord på Kutter
  21. Han husker ikke, om de stævnede ud kl. 14.
  22. Han og besæt-ningen syntes, at Forurettede opførte sig underligt, idet han bl.a. tog tøjet af som et barn ved at træde på det. Når man var på Kutter 1, sov alle, undtagen skipperen, i mandskabslu-kafet. Tiltalte 3 sov i sit eget lukaf. Forurettede fik tildelt den øverste køje, men blev dog senere lagt i den midterste køje, efter han var dejset om. Der var afgang fra By 1 omkring kl. 14.
  23. Det tog 8-10 timer at sejle ud til fiskepladsen. Forurettede lavede mad. Nogle spiste, og andre gjorde ikke. Tiltalte spiste selv med Forurettede. På dette tidspunkt virkede Forurettede en anelse sløj. Forurettede spiste dog sin mad, og sagde ikke, at han var syg eller utilpas. Da de ankom til fiskestedet, skulle de sætte garn. De oplevede problemer med garnet. Det var ham selv, Tiltalte 5 og Tiltalte 3, som skulle sætte garnet. Da de oplevede problemer hermed, vækkede de den øvrige besætning. Det lyk-kedes dem at få sat garnet korrekt, hvorefter de gik i seng. Senere skulle de trække garnet ind. På dette tidspunkt virkede Forurettede dårlig/utilpas og svedte. / side 5 Han hørte Tiltalte 5 sige til Forurettede, at han hellere måtte sætte sig ned. Tiltalte tænkte, det måtte være søsyge. Forurettede drak noget sodavand og røg en cigaret. Han og de øvrige besætningsmedlemmer drillede Forurettede og spurgte, om han havde ”fuldesyge” . Forurettede svarede ikke på deres drillerier. Forurettede var stille og fumlede me-get med garnet. Det undrede dem, da han skulle have prøvet det før. For-ventningen var, at han havde erfaring, og det virkede han ikke til at have. De hev 4-5 rækker garn ind. Forurettede svedte og rystede mere, og så besvimede han pludselig. Forurettede blev stiv som et bræt, og han væltede til venstre side ned i en hård fiskekasse. Han så ikke med hvilken kropsdel, Forurettede ramte fiskekassen. De fik kaldt op til Tiltalte 3, at han skulle sætte tromlens fart ned, så de kunne gøre noget ved siden af arbejdet . Tiltalte gik ned til Forurettede, og Tiltalte 1 gik under bordet på dækket. De fjernede en hård fiskekurv for at stabilisere Forurettede. Det må have gjort ondt at falde ned i den. Forurettede var ikkekontaktbar. Efter lidt tid vågnede Forurettede med en forskrækkelse, idet han skreg. Han virkede særdeles fjern. Han var fjern i omkring ½ time. De spurgte, om han var OK, og om han havde slået sig. Forurettede svarede ikke og var fjern. Han besvimede flere gan-ge. De fik ham balanceret ind på midterkøjen langs med skibet i mandskabs-lukafet, som oprindeligt ikke var Forurettedes køje. I Forurettedes oprindelige køje fandt de en flaske Blå Ga-jol. Tiltalte blev tilbage hos Forurettede for at holde øje med ham, mens de øvrige besætningsmedlemmer fortsatte fiskeriet. Han sad i gangen i ½-1½ time. Tiltalte sad ude i gangen og kiggede ikke på Forurettede hele tiden. Forurettede var stadig fjern. Han fik det dog bedre og kunne stå op, men han kunne ikke holde balancen. Tiltalte talte med Tiltalte 3 om situation, og de blev enige om, at det var bedst at se tiden an. Der blev på et tidspunkt talt om at binde Forurettede til køjen. Han husker dog ikke, hvem der bragte det op, ligesom han hel-ler ikke husker, om der blev talt om det allerede på dette tidspunkt. Det var i hvert fald ikke tiltaltes idé. Forurettede blev ikke bundet den
  24. januar
  25. De var dog bange for, at han ville falde, hvis han gik på trapperne eller begik sig mod styrehuset, hvorfor de låste dørene. Det er rigtigt, de bandt Forurettede senere. Tiltalte 3 ville, efter Forurettede var besvimet, ikke have ham på dækket, da dette var for farligt. Forurettede fik noget drikke, og han blev også tilbudt mad. Han spiste dog ikke noget. Tiltalte ved dog ikke med sikkerhed, om Forurettede spiste noget den
  26. januar
  27. Det mener han ikke, at han gjorde. Forurettede holdt sig for sig selv og var måske lidt pinligt berørt over det, der var sket. Forurettede røg cigaretter. Forurettede havde lidt blå mærker på arme og ben, men fremstod ellers ikke med umid-delbart synlige skader. De låste af til døre, så Forurettede ikke kunne komme op. De holdt øje med Forurettede og fik ikke sovet så meget. Forurettede havde tøj på og lå med hovedet mod væggen i kø-jen. Når Forurettede gik rundt, væltede han rundt som ved manglende balance. Forurettede fik også rykket toiletdøren af. Stemningen vedrørende og omkring Forurettede var stille og rolig. Alle var dog en smule forvirrede omkring Forurettedes tilstand. Tiltalte var selv bekymret for ham. De talte ikke på dette tidspunkt om at sejle i land, da de godt kunne holde opsyn med Forurettede. Han ved ikke, om der blev ringet til Radio Medical i forbin/ side 6 delse med, at Forurettede besvimede på dækket. Den
  28. januar 2024 skulle de også trække garn ind. Forurettede var ikke med til det-te, men han ville gerne være med. Tiltalte spurgte derfor rundt omkring, om Forurettede skulle med ud på dækket. Tiltalte 1 fortalte tiltalte, at det skulle Forurettede ikke. Forurettede var forstående for dette. Det var tiltaltes indtryk, at Forurettede gerne ville vise sit værd, men det kunne besætningen ikke risikere grundet gårsdagens episode, idet han kunne komme til skade. Forurettede lå derfor for det meste af tiden i sin kø-je. Tiltalte havde fået at vide af Tiltalte 4, at Forurettede på et tidspunkt havde gjort ov-nen ren. Forurettede spurgte løbende til vand, som han fik. Han mener, at Forurettede også fik frokost. Det var Tiltalte 4, som havde lavet frokost. Forurettede var meget stille til fro-kosten, idet han virkede flov over situationen. Han spiste derfor blot stille sin mad. Han fremstod heller ikke på dette tidspunkt med umiddelbart synlige skader. Tiltalte husker ikke den
  29. januar 2023 særligt godt. De skulle trække garn igen. Forurettede deltog ikke. Det blev sagt tydeligt til Forurettede, at han ikke længere skulle tage del i fiskeriet. Han mener, at Forurettede derfor så fjernsyn. Forurettede virkede rimeligt frisk, og han så også rimeligt frisk ud. Forurettede fik vand fra køleskabet. Tiltalte mener, at Forurettede også fik noget at spise. Forurettede fik også en pille mod alkohol-absti-nenser, men han husker ikke, hvornår han fik denne pille eller hvilken dag, han fik pillen. Det var dog umiddelbart op til, det gik galt. De gjorde rent, og Tiltalte 1 var i lasten. Tiltalte spurgte til, hvad der var sket med det anfald, han fik. I forbindelse med, at Forurettede ringede 112 sad de – på nær Tiltalte 3 – i gangen. Forurettede ville hjem, og de sagde, at de ikke kunne sejle hjem, da de havde garn i vandet for 4500.000 kr. Forurettede sagde, at han skulle have nogle piller hver dag, og at han kunne dø, hvis han ikke fik dem. Tiltalte sagde, at han ikke kunne forstå, at han ikke havde sagt det til skipper og taget pillerne med. Forurettede råbte, så varm ud, svedte og var rød. Forurettede kom også med vilde fagter. Forurettede ville bare i land. Tiltalte kunne ikke se skader på ham da. Tiltalte tror, at det var heromkring, Forurettede ringede 112 og til konen. Forurettede sagde, at han ville ringe
  30. De sagde til ham, at det kunne han ikke, da der ikke var dækning. Forurettede sagde, at de havde været afsted i 14 dage, og at det ikke var det, han troede. De var utrygge ved Forurettede og vidste ikke, hvad han kunne finde på, herunder om han kunne blive udadreagerende eller springe over bord. Der var en trykket stem-ning. Tiltalte syntes, at det var underligt, at Forurettede var taget med ud at sejle, når han ikke var i stand til det. Tiltalte ved ikke, om det ville gå ud over hans indtjening, når Forurettede var ombord og ikke hjalp til. Forurettede fik en pille i forbindelse med det. De trak det sidste garn ind, og spiste noget mad, som Tiltalte 4 havde lavet. Han husker ikke, om Forurettede var til stede, da de spiste. Bagefter fortsatte de med at arbejde. Tiltalte 1 og Tiltalte 3 talte om Forurettede, og om de skulle fortsætte fiske-riet. Han ved kun de talte sammen, han kender ikke det nærmere indhold af samtalen. På et tidspunkt gjorde tiltalte og Tiltalte 5 rent i mellemgangen. Pludselig hørte / side 7 tiltalte, Tiltalte 4 råbe ”Hvad fanden laver du, prøver du at sætte ild til skibet!?” eller lignende. Tiltalte og Tiltalte 5 løb til beboelsesområdet på tværs af skibet. Der var ikke meget plads. Forurettede kogte og virkede til et være i en anden verden. Forurettede talte om, at de ville slå ham ihjel ved brug af gas, som kom fra loftet. Til-talte forsøgte i et roligt toneleje at tale med Forurettede. Tiltalte bad Tiltalte 5 om at hen-te Tiltalte
  31. Forurettede svedte, og han havde et vildt udtryk i øjnene. Tiltalte lukkede døren ind til Forurettede, da han stod med en lighter og en flaske staldchok. Han kæmpede med at få gang i lighteren, sådan han kunne bruge staldchokken som flammekaster. De fandt en hurtigt en gammel pose fra Jysk. Tiltalte tog posen fra Jysk foran sig, så han kunne beskytte sig. Tiltalte åbnede døren ind til Forurettede, som nu stod med en flaske husholdningssprit. Forurettede blev bange og ka-stede husholdningssprit efter ham. Husholdningsspritten ramte ham, og han fik det udover sig. Han fik sprit på sit ansigt og sit gummitøj. Han fik måske også noget på sin trøje. Han ved ikke, hvorfor der i forbindelse med de tek-niske undersøgelser ikke er fundet brandfarlige væsker på ham. Efter han havde fået husholdningsspritten ud over sig, så han Forurettede gå efter staldchokken. Tiltalte satte af på dørtærsklen og tacklede Forurettede, sådan at Forurettedes hoved kom un-der tiltaltes arm. Tiltalte lod sig falde bagover, sådan Forurettede kom ned at ligge. Tiltalte 5 og Tiltalte 4 kom til og hjalp med af holde Forurettede fast. Tiltalte havde fat i Forurettede i et halsgreb, en såkaldt ”jydekrog” . Tiltalte 5 og Tiltalte 4 forsøgte at få styr på Forurettedes hænder, idet Forurettede forsøgte at trække sine hænder, staldchokken samt lighter ind under sit bryst. Når Forurettede kæmpede mod, strammede tiltalte sit greb, og når Forurettede slappede af, løsnede han grebet. Han lå ovenpå Forurettede. Tiltalte vejede da 92 kg. Han ved ikke, hvor meget, Forurettede vejede. Hvis det var lykkedes Forurettede at få ild i staldchokken, var tiltalte brændt levende. Efter to til fem minutter fik de styr på Forurettedes hænder, og de fik stald-chok samt lighter fra ham. Tiltalte husker ikke, hvem der fik fat i staldchok og lighter. Han mener ikke selv, at han havde fat i staldchokken under episo-den, men han har sikkert haft fat i den tidligere. Han slog ikke på noget tids-punkt Forurettede. Det gjorde de andre heller ikke. Tiltalte 3 og Tiltalte 1 var til stede under hele pacificeringen af Forurettede, men de sprang ikke til, da de allerede var tre mand på Forurettede. Tiltalte fik ikke nogen skader. Der blev hentet snor og tape til at binde Forurettedes hænder. Tiltalte husker ikke, hvem der hentede dette. Det var enten Tiltalte 3 eller Tiltalte
  32. Forurettedes hænder blev herefter bundet. Tiltalte husker ikke, hvem der bandt Forurettedes hænder. Forurettede svedte og var konfus. Han kunne ikke længere huske besætningens navne og talte i vildelse. Han talte til personer, som ikke var til stede. Han kaldte bl.a. tiltalte for Navn
  33. Da de havde bundet Forurettede, lagde de ham om på ryggen, så der var fri passage til luftvejene. Tiltalte er tidligere blevet kaldt ”Kaldenavn” . Han har gået til Sportsgren. Tiltalte 3 kom på et tidspunkt ned og sad bag Forurettede ovenpå dennes ben. Tiltalte 3 holdt fat i Forurettedes hænder, der blev tapet. Tiltalte lå hen over Forurettede og så ikke, hvem der gjorde det. Tiltalte 1 var der også. Der skulle hentes en anden tape og snor. Det gjorde Tiltalte 3 eller Tiltalte
  34. Det var snoren fremvist på s. 312 / side 8 f. Foreholdt afhøringsrapport af
  35. februar 2023, side 7, sidste afsnit, er det rigtigt, at han til politiet har forklaret, at han er en stor dreng. Han kan ikke huske, at han har forklaret, at han havde rigtigt hårdt fat. Forevist den tekniske personundersøgelse af
  36. februar 2023, har han forkla-ret, at det er rigtigt, at tiltalte ikke rigtigt fik nogle skader. Tiltalte kunne ikke se, om Forurettede havde nogle skader. Han havde måske lidt mærker, da han var blevet lagt på ryggen. Han ved ikke om, Forurettede har fået dis-se skader som følge af tacklingen og fastholdelsen, da Forurettede grundet sin tilstand op til episoden i mandskabslukafet flere gange var gået ind i skabe og døre. Forevist den kriminaltekniske fotomappe af
  37. april 2023, foto 11, har tiltal-te forklaret, at det var det, som blev brugt til at binde Forurettede. Forevist samme fotomappe, foto 20, har tiltalte forklaret, at han har set den grå tape (KT 41) før, da det var bundet om Forurettedes hænder. Forurettedes ben og ankler blev også bundet, men tiltalte husker ikke, hvem der bandt disse. Han husker heller ikke, hvornår det skete, da tiltalte ikke havde fat i Forurettede, da ben og ankler blev bundet. Han blev bundet om ben og ankler for at undgå, at han skulle rejse sig op. De bandt ikke Forurettede om munden. Forevist den kriminaltekniske fotomappe af
  38. april 2023, foto 54, har tiltal-te forklaret, at han har set denne tape og snor før. Han mener, at det blev brugt til at binde Forurettedes hænder. Forurettede havde det ikke for munden. Forurettede var aldrig nogensinde bundet for munden. Efter tiltalte var blevet behørigt bundet, gik tiltalte ud på dækket. Han havde brug for ro til at samle sig oven på den voldsomme hændelse. Han havde væ-ret i livsfare, og han havde haft del i, at en mand var blevet bundet. Tiltalte var på dækket i omkring et kvarter. Tiltalte 5 kom også ud på dækket kort tid ef-ter, at tiltalte var gået derud. Tiltalte ved ikke, hvem der blev ved Forurettede, da han var gået på dækket. Efter der var gået omkring et kvarter, gik tiltalte ind igen. Besætningen talte med hinanden om, hvad der lige var sket. Tiltalte rin-gede til sin mor, da der stadig gik omkring 20 minutter, før maden blev ser-veret. Det var aften/nat, og han plejer ikke at ringe til sin mor så sent (kl. 03.31), men han havde behov for at tale med hende. Han var i chok og havde frygtet for sit liv. Han fortalte sin mor, at en mand var gået amok, og at de-nne mand havde forsøgt at sætte ild til skibet. Han husker ikke, om han for-talte sin mor om, at han havde holdt Forurettede i en jydekrog. Efter han havde talt med sin mor, gik han tilbage til de andre. Forurettede var stadig bundet, og han var i det hele taget forvirret. Forurettede forsøgte at rejse sig op en del gange. Tiltalte spurgte Forurettede til, hvad han dog havde tænkt på. Forurettede virkede fjern, idet han ikke svarede på tiltaltes spørgsmål. Forurettede kaldte på en person ved navn Navn 2 og sin ekskone. Tiltalte blev hos ham i omkring 1½ time. Da Tiltalte 4 var blevet fær/ side 9 dig med maden, spiste de. Forurettede fik ikke noget at spise, men han mener, at Tiltalte 5 gav ham ½ liter vand, inden de spiste. På dette tidspunkt var de på vej i land igen. Tiltalte 3 sad yderst og kunne se ind til Forurettede. Tiltalte 3 var kort inde at se til Forurettede. Tiltalte havde ikke hørt noget om at ringe til politiet, men han havde tænkt, at der nok skulle ringes til poli-tiet, når de var nået i havn. På et tidspunkt var Tiltalte 1 gået ind til Forurettede. Tiltalte 1 kom ud til den øvrige be-sætning og sagde, at de var ved at miste Forurettede. Alle gik en smule i panik. Tiltal-te gik ind til Forurettede. De tjekkede efter vejrtrækning og puls, og tiltalte syntes at mærke en svag puls. De brugte en telefon til at tjekke, om han trak vejret, men der kom ikke dug på telefonen som efter vejrtrækning. De bandt Forurettede op. På dette tidspunkt havde han nok samlet været bundet i omkring 2 timer. Tiltalte 5 og tiltalte påbegyndte hjerte- og lungeredning. Tiltalte 1 ringede til Radio Medical og JRCC oppefra. Det var svært at lave ordentligt hjerte- og lungeredning grundet den manglende plads og høj sø. Tiltalte måtte støtte Tiltalte 5's skuldre for at holde balancen. Forurettede reagerede ikke på hjerte- og lunge-redning. På dette tidspunkt tænkte tiltalte, at han var død, men da han ikke var læge, kunne han ikke være sikker. Tiltalte 1 indhentede løbende oplysnin-ger fra tiltalte og Tiltalte 5 og kommunikerede det videre til Radio Medical/ JRCC. På dette tidspunkt havde Forurettede skader i hovedet i form af blå afmærk-ninger i ansigtet. Han havde også blå øjne, hvilket han også havde, da han var blevet pacificeret. Det havde han lagt mærke til forholdsvis kort tid efter, at de havde vendt ham om på ryggen. Under pacificeringen af Forurettede, var der in-gen, der sagde, de skulle slippe ham. Ingen talte om at ringe til politiet. Alle lod mærke til, at Forurettede havde mærker og farve i hovedet. Der var ingen i de to timer, han var bundet, der sagde, at han skulle bindes op. De talte slet ikke om det. I den tid der gik, fra der blev ringet til JRCC, til helikopteren ankom, var det tiltalte og Tiltalte 5, som var sammen med Forurettede. De blev ved med hjerteog lunge-redning. Han husker ikke i dag, hvor længe det tog dem at flytte Forurettede op til manden fra helikopteren. Det tog tid at få Forurettede op via repos og trappe. De be-gyndte, da de fik at vide, at helikopteren var der. De slæbte Forurettede op og bar ham i arme og ben. Tiltalte var med oppe på dækket. Da de havde flyttet Forurettede op på dækket, påbegyndte manden fra helikopteren straks hjerte- og lunge-redning. Tiltalte husker ikke, hvornår tiltalte fik at vide, at Forurettede var død. Da helikopteren var fløjet med Forurettede, begyndte Tiltalte 1 at google ”fisker i nød” eller lignende for at tjekke, om der var nyheder om hændelsen. På et tidspunkt stod der, at Forurettede var død. Tiltalte ved ikke, hvordan Forurettede har fået blodunderløbne mærker. Det er måske kommet ved, at Forurettede er gået ind i genstande, eller da han faldt om på dækket. Han ved heller ikke, hvordan Forurettede fik mærker på hovedet. Han ved ikke, om de er kommet som følge af det greb, han holdt ham i. / side 10 Foreholdt retsbogen fra grundlovsforhøret af
  39. februar 2023, side 19,
  40. af-snit, kan tiltalte godt huske, at han har forklaret sådan til politiet. Foreholdt samme retsbog, samme side,
  41. afsnit, har han forklaret, at han ik-ke i dag husker, om han havde godt fat i ham. Han husker ikke, om han har forklaret sådan til grundlovsforhøret. Han husker ikke, at han har forklaret, at bruddene på Forurettedes skjoldbruskhorn og tungeben kunne skyldtes tiltaltes greb. Han kan ikke huske, men han kan ikke afvise, at disse brud kunne være kommet af tiltaltes greb. Mærkerne kan være kommet, fra da Forurettede besvimede, eller da han rykkede en dør af. Han husker i det hele taget ikke særligt meget fra grundlovsforhøret, men han husker godt situationen på Kutter
  42. Tiltalte havde så hårdt fast i Forurettede, som det var nødvendigt. Det var både mere og mindre hårdt. Tiltalte tog ikke kvælertag på Forurettede, og det så han heller ikke andre have. Da Forurettede var blevet hentet, fjernede de gulvtæppet i mandskabsrummet, da der var kommet afføring på det. Tiltalte lagde ikke mærke til, om der var afførin-gen på tæppet under pacificeringen,eller da han efterfølgende holdt øje med Forurettede. Han husker ikke, hvem der fjernede tæppet. Der blev ikke som sådan gjort rent. De brugte ting kom ind på den midterste køje. De havde fået lov af Fiskerikontrollen til at hente deres garn ind og færdiggøre turen, så det blev besluttet. Det var Tiltalte 3's beslutning, og der blev ikke rigtigt talt om det. Tiltalte 3 havde talt med Fiskerikontrollen om det. Foreholdt opkaldene med politiet den
  43. januar 2023, kl. 8.18, 8.31 og 8.50, som er transskriberet i rapporterne af
  44. februar 2023 og
  45. februar 2023, har tiltalte forklaret, at han talte med politiet og bagefter fortalte Tiltalte 3, at politiet havde bedt dem om at sejle mod havn. Tiltalte 3 ringede heref-ter til Vidne
  46. Det blev besluttet af Vidne 1 og Tiltalte 3, at de ikke lige nu skulle sejle mod havn. Tiltalte modsatte sig ikke dette. Det var Tiltalte 3, som var skipper, og det var Vidne 1's skib, så det var de to, der bestemte. Der gik derfor yderligere omkring halvandet døgn, før de kom i havn. Det vidste alle sam-men godt, at de måske nok ville blive anholdt, da hændelsen i sig selv var så underlig. Det er rigtigt, at tiltalte den
  47. februar 2023 kl. 15.02 og 15.13 har ringet til en veninde ved navn Vidne
  48. Hun er ikke en kæreste som sådan. Han mener ikke, at han ringet til hende to gange på sin telefon. Han ringede fra en satellittelefon. Han fortalte hende, at en mand var gået bersærk, og at de hav-de tumlet med ham, og at han nu var død. Tiltalte nævnte ikke noget med sit halsgreb. Det var normalt, at han ringede til hende fra havet. Foreholdt den tidligere dokumenterede retsbog fra grundlovsforhøret, side 2887, øverst, har han forklaret, at ordet ”tot” betyder, at han holdt ved, så-dan han var klar til at lægge vægt på, hvis det blev nødvendigt. / side 11 Afhørt af advokat Schneider har tiltalte forklaret, at det var hårdt vejr med meget vind og 5-6 m høje bølger. Man kan godt stå op og arbejde, men man skal læne sig op ad bordet eller ting. Det var de samme forhold under hele sejladsen. Han kan bekræfte oplysningerne på s. 1347, rapport vedrørende DMI af
  49. april
  50. Vejret var særdeles voldsomt. Der var meget bevægelse på ski-bet, og man skulle være forsigtig. Under pacificeringen af Forurettede var vejret også voldsomt. Hvis der var opstået en brand på skibet under sådanne vejrforhold, og de ikke kunne slukke den, skulle de gå i redningsflåden, hvilket ville være livsfarligt under vejrforholdene. Hvis man faldt i vandet, ville man forsvinde. Det er tiltaltes opfattelse, at hvis de ikke havde stoppet Forurettede, ville der været startet en brand. Forurettede var i lukafet, hvor der er meget brandfarligt materiale i form af dyner, sengetøj og tøj. Hvis ilden fik fat der, ville den ikke kunne slukkes. Forurettede brug-te fluesprayen og lighteren mod ham. Det gav en stikflamme på 0,5 – 1 m. Det var det eneste ild, tiltalte så ombord. Hvis der faldt en mand overbord, så ville han aldrig blive fundet igen. Han ville synke til bunds og forsvinde ud af syne. Det ville være farligt at forsøge at redde ham. Forurettede gjorde modstand med alle sine kræfter, da tiltalte holdt ham. Forurettede reagere-de ikke på deres fastholdelse. Foreholdt s. 2138 og 2139 har tiltalte bekræftet at have forklaret sådan. Til-talte holdt ikke Forurettede om eller på halsen. Forurettede kunne sagtens få luft. Tiltalte vari-erede sin kraft i grebet efter den modstand, der blev ydet af Forurettede. Tiltalte var bange for, at Forurettede skulle få lighteren op til ham og tænde den. Foreholdt s. 2233 og 2234 har tiltalte forklaret, at det er rigtigt, at han til politiet nævnte sin bekymring for, at Forurettede tændte ild i lukaftet. De skulle holde øje med Forurettede, for at han ikke skulle få fat i en lighter igen. Til-talte tog den første tørn og holdt øje i 1 – 1½ time og derefter gik de ud for at spise, hvor Tiltalte 3 kunne dreje sig og se Forurettede. Efter maden hjalp tiltalte med at vaske op, og de andre gik på skift ud for at kigge til Forurettede. Tiltalte ringede til sin mor, inden de spiste. Han stod imens i styrehuset og styrede. Det varede nok 10-15 minutter, da han også gik ud for at ryge. Herefter gik tiltalte ned for at spise. Tiltalte ved ikke, hvem der kiggede efter Forurettede, imens han selv var oppe i styrehuset. Tiltalte hørte et par dage før om en episode på en anden kutter fra By 3 ved navn Kutter 2, hvor Forurettede var besvimet med en kniv i hånden, og / side 12 hvor Forurettede også havde været forvirret. Tiltalte hørte om det, efter Forurettede var be-svimet på dækket. Det var et par dage før, Forurettede forsøgte at sætte ild til kutte-ren. Tiltalte tror ikke, at han tænkte over den tidligere episode, mens det ske-te. Han reagerede på det med ild og havde forventet en fluespray og ikke sprit. Afhørt af advokat Stage har tiltalte forklaret, at han tror, at Tiltalte 1 stod ved gangen med omklædning, inden tiltalte gik ind til Forurettede. Tiltalte havde bedt Tiltalte 5 hente Tiltalte 1 i lasten. Da tiltalte så Tiltalte 1 igen, lå tiltalte ned med Forurettede. Bagefter hentede Tiltalte 1 tape eller snor. Tiltalte 1 var ikke med til at ta-ge Forurettedes arme på ryggen. Afhørt af advokat Pedersen har tiltalte forklaret, at han mener, at Tiltalte 3 afløste ham, da han gik ned fra styrehuset igen. Afhørt af advokat Engby har tiltalte forklaret, at han ikke tror, at de andre kendte Forurettede eller havde noget udestående med ham. Afhørt af advokat Lorentzen har tiltalte forklaret, at da han holdt øje med Forurettede i 1½ time, lå Forurettede på ryggen og prøvede at komme op at sidde. Det lykkedes, men Forurettede rullede rundt på grund af vejret. Tiltalte prøvede at få Forurettede ned at lig-ge ved at tage fat om skuldrene på ham. Det lykkedes ikke helt. Forurettede forsøgte at komme hen til skabet for at komme op. Forurettede slog sig imod skab og radiator med overkrop. Forurettede ramte også hovedet mod den nederste køje. Det skete fle-re gange. Man må ikke drikke og tage stoffer ombord, da det er en arbejdsplads, og man kan blive smidt hjem. Tiltalte 4 har forklaret, at han bor hos sin mor i By
  51. Han har hverken børn eller kæreste og havde heller ikke en kæreste i januar
  52. Han skulle efter planen være påbegyndt en skipperuddannelse. Man skal have to års sejltid, inden man kan påbegynde uddannelse, og det havde han. Han havde sejlet on and off med Kutter 1 i 6 år. Når han var på skibet, sejlede han hele tiden. De var kun 1-2 dage i havn mellem turene. Nogle gan-ge sejlede de ikke ud på grund af vejret, men det var ikke ofte. Han kender de medtiltalte fra båden. På båden var hans ekstra ting på denne tur at lave mad. Det blev sådan, fordi Forurettede ikke kunne klare opgaven. Han hjalp også med arbejdet på dækket og i lasten. Han blev aflønnet med pro-center ligesom de andre. Jo flere der er på arbejde, jo flere er der til at dele, men også jo højere fangst, hvis alle kan deltage i arbejdet. Han havde ikke mødt Forurettede før denne tur. De var ved at finde en mere fast aflø-ser, så folk kunne få fri eller være på skole. Han kender ikke til andre afløse-re, der havde været med i
  53. Tonen på Kutter 1 var god. Man snak- / side 13 kede godt sammen og hjalp hinanden i usædvanlig høj grad, også med private forhold. Der blev ikke drukket alkohol ombord. Konsekvensen af at bryde reglerne ville nok være en skideballe, men det havde ikke været aktuelt. Man måtte heller ikke tage euforiserende stoffer. Han tog ikke selv stoffer på bå-den, men har i land været misbruger. I januar 2023 var han i behandling for misbrug af opioider. Der er påvist kokain i hans blod. Det påviste kokain er ikke taget på turen, men han husker ikke hvornår. Han tog meget sjældent kokain. Oxazepam og de andre stoffer er taget mod misbrug og uro. Uroen vedrører en tidligere abstinensbehand-ling. Han har fået medicinen i lang tid. Det er tilsvarende med Diazepam. Den
  54. januar 2023 mødte han op på havnen og hjalp med at laste proviant og andet. Nogen tid senere kom Forurettede kørende i bil og gik hen til vidnet og de andre besætningsmedlemmer. Han husker ikke, om de alle var der. Tiltalte 3 kom umiddelbart efter, og de fandt ud af, at Forurettede skulle med dem. Han stod på kajen med Forurettede i et par minutter. De kom ombord og sejlede mod fiske-pladsen. Forurettede virkede ved sin ankomst forvirret og vidste ikke selv, hvem han skulle med, men han skulle sejle med ejerens søn. Han bemærkede ikke ska-der på Forurettede. Tiltalte og Tiltalte 3 sad i styrehuset, da de sejlede ud. Forurettede skulle lave maden, men det hele blev bare smidt i en gryde, så det så ikke lækkert ud, og tiltalte ville ikke have af det. De blev enige om, at tiltalte skulle overtage madlavnin-gen, for de var ikke tilfredse med Forurettedes madlavning. Derefter sov tiltalte. Mås-ke var Forurettede på et tidspunkt oppe i styrehuset for at ryge en cigaret, men ellers husker han ikke samtale med Forurettede, og der var slet ikke noget påfaldende. Da de nåede frem til fiskepladsen, skulle alle garn sættes. Tiltalte sov i star-ten, for han havde styret længe. Han blev vækket, fordi garnet var gået i en klump og skulle ordnes. Tiltalte hjalp med at hive det op igen. De hjalp alle seks med det. Da det var ordnet, satte de garnet igen, spiste og sov. Tiltalte lavede maden. De spiste alle seks sammen. Forurettede virkede lidt stille, men ellers var der ikke noget påfaldende. Folks energiniveau er forskelligt. Garnet skul-le stå nogen tid, og de sov efter maden. Han kan ikke sige, hvornår de spiste aftensmad. Han ved ikke, om nogen så TV efter maden. Den
  55. januar startede de med at hive garn op. Det deltog de alle i. Det gik fint nok, men man kunne godt se, at Forurettede rystede, så han dårligt kunne tænde en lighter, og han så skidt ud. Han så lidt søsyg ud. Tiltalte spurgte ikke om, hvad der var galt. Forurettede deltog i snakken. De hev to rækker op. Da de hev den tredje række op, faldt Forurettede om. Det var om lørdagen, vil tiltalte mene. Det var på den første fiskedag. Tiltalte stod lige ved siden af Forurettede, da han faldt stiv som et bræt ned i en kurv med fiskeaffald. Der var ingen optakt. Tiltalte 2 og Tiltalte 1 holdt Forurettede, og tiltalte løb op til Tiltalte 3 for at sige, at han skulle sætte stoppe tromlen. Tiltalte ville kigge efter eventuel medicin i Forurettedes køje og fandt flasken med Blå Ga-jol under Forurettedes hovedpude. Den var helt tom. Tiltalte hav/ side 14 de ikke set Forurettede drikke, for så havde han kommenteret på det. De blev enige om, at Forurettede skulle ind at ligge. Han kom ind i lukafet og fik nu den midterste køje i stedet for den øverste. Da tiltalte kom igen, var han vå-gen og virkede angst, som om han ikke vidste, hvad der var sket. Han var ikke ked af det, men bange. Han så chokeret ud. Han er usikker på, om de for-talte Forurettede, hvad der var sket. Han gjorde det ikke selv. Mens Tiltalte 2 holdt øje med Forurettede, hjalp tiltalte med at få de sidste garn op. De spiste derefter. Tiltalte lavede maden. Forurettede var vist ikke ude at spise. Han lå bare i sin køje. Han ved ikke, om Forurettede fik noget at spise eller drikke denne dag. Han så ikke, om Forurettede havde skader, bortset fra et blåt mærke ved kind og øje. Han tog slet ikke fra, da han faldt. De blev enige om at holde øje med Forurettede. Det var ikke på tale at sejle ham i havn. Den
  56. januar fiskede tiltalte. Forurettede deltog ikke, men lå i køjen hele dagen. Forurettede ville gerne være med til at fiske, men fik at vide at det skulle han ikke. Tiltal-te husker ikke, hvem der bestemte det. Forurettede var med ude at ryge. Tiltalte hus-ker ikke, om han spiste eller drak. Han gjorde en ovn ren, og de talte om, at han kunne hjælpe med at vaske op og gøre rent. Tiltalte lavede maden alene. Det er muligt, at Forurettede var ude i messen hos tiltalte. Han husker det ikke sik-kert. Foreholdt sin forklaring i grundlovsforhøret, side 2776 f, navnlig side 2777,
  57. og
  58. afsnit, forklarede han, at han i grundlovsforhøret var forvirret over dagene og glemte at tælle dagen, hvor de satte garn, med. Forurettede sad i messen og talte med Tiltalte
  59. Tiltalte har ingen fornemmelse af tiden på dagen. Forurettede var lidt mere frisk. Tiltalte talte ikke med ham om Ga-jolflasken. Vidnet så ikke andre skader end de blå mærker på venstre side. På et tidspunkt spurgte han om, hvornår de sejlede ind, for han skulle have 17 piller om dagen, og dem kunne han ikke få. Han sagde, at han ikke havde sagt ja til at sejle i 14 dage. Han fik at vide, at de ikke sejlede ind før om lang tid, for det var kun femte dag til søs. Forurettede sagde, at han ville ringe til politiet og få nogen til at komme ud med hans medicin. Han virkede lidt presset. Der var ingen skænderi. Forurettede gik så ind til sig selv. Snakken om at komme i land tog 12 minutter. Ingen var ophidsede. Det virkede bare lidt tosset. De gik ud og fiskede videre. Forurettede sagde, at han ikke ville være taget af sted, hvis han havde vidst, at han ville få det så dårligt. Nu indrømmede Forurettede, at han havde et alkoholmisbrug. Han vir-kede da klar nok, og han var ikke ophidset. Tiltalte stod næsten lige ved si-den af Forurettede, så han kunne høre snakken mellem Forurettede og Tiltalte
  60. Han virkede til at være i godt humør. Han var ikke sur, truende, opfarende eller lignende. Han var iført Adidas bukser. Resten af tøjet husker tiltalte ikke. Forurettede spurgte om, hvornår der var mad, og fik at vide, at der ville gå 20 minutter. Forurettede gik på toilet og derefter ind i lukafet, hvor han lukkede døren. 10 minutter senere hørte tiltalte lyden som af en bunsenbrænder, vendte sig om og så, at der stod ild ud af luftventilen til lukafet. Han hørte en lyd, som blev der sat ild til en sprayflaske. Han så en flamme på 20-30 cm. Døren var / side 15 lukket. Foreholdt side 309 og 308 bekræftede tiltalte, at det er luftventilen, man ser. Tiltalte stod i messen. Tiltalte kan ikke forklare, at der ikke er fun-det sod på ventilen. Han løb hen, åbnede døren og spurgte om Forurettede forsøgte at sætte ild på båden. Forurettede sagde noget med, at de ville slå ham ihjel med gas, der kom oppefra, og han talte om klude i ventilationen i loftet. Forurettede stod med flue-giften i den ene hånd og tiltaltes lighter med Dannebrog i den anden, mens han var badet i sved og så bange ud. Tiltalte husker ikke Forurettedes tøj. Han havde lange bukser på. Det havde han hele tiden. Han havde ikke bar overkrop. Han tændte ild for at komme væk. Han sprayede med fluegiften og fik 2-3 gange tændt den. Tiltalte råbte på de andre for at få dem op. Tiltalte 3 kom ud af sit lukaf, og Tiltalte 2 kom ind. Tiltalte 5 og Tiltalte 2 var i ydergangen. Tiltalte 5 rendte efter Tiltalte
  61. Tiltalte løb selv væk og kunne ikke se Forurettede. Tiltalte 2 kom ind og gik hen for at tale med Forurettede, Tiltalte 5 stod i gangen og Tiltalte 3 i døren. Tiltalte gik hen i døren til messen. Tiltalte 2 talte kort med Forurettede. Tiltalte 1 var stadig i lasten. Tiltalte 2 luk-kede på et tidspunkt døren. Det blev han bedt om. Tiltalte husker ikke, hvad der blev sagt. Han husker heller ikke ild. Situationen var panisk, og der blev råbt. Tiltalte 2 talte stille og roligt. Tiltalte 1 var der stadig ikke. Tiltalte 2 fik en gennemsigtig plasticpose fra Tiltalte 3's lukaf til at beskytte sit hoved med. De talte ellers ikke. Ilden skulle bare slukkes. Der gik nok et minut. Da døren til mandskabslukafet igen blev lukket op af Tiltalte 2, stod tiltalte lige bag ham. Forurettede stod med husholdningssprit i højre hånd og smed det ud efter Tiltalte
  62. Der var mindre end to meter mellem dem to. Spritten lå på gulvet bagefter. Forurettede tog fluegift og lighter i hænderne. Tiltalte 2 gik foroverbøjet frem mod Forurettede, og de forsøgte at hive tingene ud af hænderne på Forurettede. Tiltalte slog Forurettede flere gange med knyttet hånd i højre side. Han slog nok også Forurettede med spritflasken, lige da han fik rykket fluegiften fra ham. Han sagde, at Forurettede ikke skulle kaste med sprit og slog 2-3 gange. Han samlede spritflasken op fra gulvet. Tiltalte 2 holdt Forurettede i en jydekrog, det vil sige med hovedet under armen. Tiltalte fik fluegiften fra ham, og han eller Tiltalte 5 fik også lighteren. Det tog under et minut. Tiltalte 2 fik Forurettede ned. Tiltalte 3 hjalp med at holde ham. Forurettede var ustyrlig og vild. Han var sur og gal, men kunne ikke gøre så meget, for de holdt ham. Han ramte ikke tiltalte eller nogen af de andre med slag. Det føltes som lang tid, men det hele tog ikke fem minutter. Tiltalte 2 holdt nok jydekrogen i et minut. Han bemær-kede ikke, at Tiltalte 2 i den tid skiftevis spændte op og slappede grebet. Tiltalte gik ned i maskinrummet for at finde noget at binde Forurettede med. Han fandt snor og gik ned igen. Tiltalte 1 havde fundet isoleringstape. Det var første gang, han så Tiltalte 1 under episoden. De var alle derinde, da Forurettede blev bundet. Det var måske Tiltalte 1 og Tiltalte 3, der tapede Forurettedes hænder. Forurettede havde det fint nok. Han var i live. Han kunne ikke slå, for han blev holdt, indtil han var bundet. De holdt hans arme på ryggen. Tiltalte 3 hjalp med at holde ham. Til-talte sad på benene og holdt armene. De var alle til stede, da det skete. Tiltal-te ved ikke, hvem der hentede hvad. Ben og fødder blev også bundet. Han så ikke Forurettede spænde op. Foreholdt side 312 og 315 forklarede han, at det foregik på det gulv, man / side 16 ser. Forurettede lå med hovedet ind mod radiatoren, og først lå de oveni hinanden med Forurettede nederst. Så flyttede de sig og lå rundt om Forurettede. Side 313 viser de ting, tiltalte hentede. Han husker ikke, om han lagde dem der. Tapen side 322 blev brugt til at tape Forurettede, og snoren blev brugt til at binde arme og hænder. Forurettede fik en masse tape om arme og ben. Han fik helt sikkert ikke noget for munden. Forurettede havde ikke afføring der. Det så han først, da Forurettede første gang ikke trak vej-ret. Der var også i sengen. Han husker ikke afføring allerede på dette tids-punkt. Foreholdt side 2779,
  63. afsnit, mente tiltalte dog, at det nok passer. Det stod mere klart dengang. Foreholdt side 327 kunne han erindre at have set saksen på turen, men ikke i dette forløb. Han brugte den hver dag til at klippe sin medicin op med. Det kan derfor godt passe, at hans DNA er fundet på den. Der var ikke andre, som havde fat om halsen på Forurettede, som han så det. Episoden med Forurettede var tumult. Det var som en magtanvendelse, som at se politiet anholde nogen. Der blev ikke brugt unødig kraft. Han er selv blevet undersøgt af Retsmedicinsk Institut ved anholdelsen. Han blev ikke rigtigt ramt og kan ikke sige, om han har fået hudafskrabningen omtalt side 2092 ved episoden. Forurettede havde de sorte Adidas bukser på og no-get på overkroppen. Han så lidt blod i Forurettedes nakke, men ikke nye sår ellers. Tiltalte undersøgte ikke, hvor blodet kom fra. Flasken med fluegift tog han fra Forurettede. Det kan derfor godt passe, at hans dna er fundet på den. Han havde ikke brugt fluegiften på turen ellers. Fluegiften på tiltaltes og de andres tøj må være kommet på, da Tiltalte 2 første gang talte med Forurettede. Hans DNA kan være kommet på flasken med husholdningssprit, da han slog Forurettede med den. Derfor er Forurettedes DNA også på den. Han puttede fluegift og husholdssprit i en pose, da Forurettede var blevet hentet. Derfor er hans DNA og fingeraftryk på posen. Lighteren tog tiltalte vidst, for han havde den efterfølgende med i arresten. Han er sikker på, at Forurettede kastede med sprit, selvom politiet ikke har fundet spor. Forurettede sprøjtede det ikke ud over det hele, men han ramte Tiltalte 2's hoved og gummitøj. Han tømte ikke flasken. Da Forurettede var blevet bundet, sagde ingen stop eller gjorde noget for at hjælpe Forurettede udover at pacificere ham. Ingen sagde slip ham. Da han var pacificeret, rørte ingen ham. Faren var afværget. Han så ikke andre slå eller sparke eller på anden måde begå vold mod Forurettede. Da episoden var overstået, gik han og Tiltalte 3 op i styrehuset. De havde lig-get for anker, men begyndte at sejle indad, for Forurettede var ustyrlig. Tiltalte fik fat i Vidne 1 og forklarede i telefonen, hvad der var sket. Episoden må derfor være sket kl. 02.
  64. Der var ikke tale om at ringe til Radio Medical eller politiet. De skulle spise, og tiltalte lavede maden. Forurettede var stadig bundet. Tiltalte kig-gede ikke til ham. Han hørte ham beklage sig et par gange. Forurettede lød irriteret, men ikke i nød. Han spurgte ikke andre til hans tilstand. Tiltalte vurderede / side 17 ikke, at Forurettede burde slippes fri. Forurettede fik vand på et tidspunkt, enten lige efter pa-cificeringen eller i forbindelse med, at de spiste. Inden for en halv time efter måltidet, det vil sige mellem en time og fem kvarter efter episoden, kom Tiltalte 1 og sagde, at Forurettede vist ikke trak vejret længere. Tiltalte gik ned for at se til Forurettede. Han havde ikke bemærket noget anderledes i tiden mellem måltidet og til at Tiltalte 1 kom. Da tiltalte kom derind, var Forurettede kold, klam, gullig i huden, havde blå læber, og der var ikke ånde, da de holdt en telefon for hans mund. Øjnene var vist lukkede. Han var livløs. Han var ikke længere bundet. Tiltalte ved ikke, hvem der havde bundet ham op eller hvornår. Tiltalte 2 var med inde ved Forurettede. Tiltalte 2 og Tiltalte 4 gav hjerte-lunge massage. Tiltalte 3 og Tiltalte 1 kontaktede Radio Medical. Førstehjælpen havde ingen effekt, for Forurettede var al-lerede død. Han vil ikke mene, at Forurettede var begyndende dødsstiv, for han kunne lægges i natostilling. Forurettede var død, inden de ringede til Radio Medical. Før-stehjælpen fortsatte i de to timer, frem til helikopteren kom. Tiltalte var i den tid mest i styrehuset, men han var dog nede for at finde Forurettedes sygesikringsbe-vis på et tidspunkt. Han ved ikke, om lægen fik at vide, at førstehjælpen ikke havde nogen effekt. Han stod på dækket og tog imod linen, da redningen kom. Han ses i sort hættetrøje. Han holdt linen under hele forløbet og hjalp ikke med at få Forurettede op. Han fik ved anholdelsen at vide, at Forurettede var død. Indtil da var det bare noget, han troede. De talte ikke om Forurettedes tilstand om bord. Ved nærmere eftertanke fik han det at vide, allerede da politiet ringede ud til båden dagen efter. Brud på skjoldbruskhorn og tungeben aner han ikke, hvornår der er sket. Punktformede blødninger i øjnene så han heller ikke, og han kan ikke forkla-re dem. De mange blodudtrækninger over store dele af kroppen er uden tvivl kommet, da Forurettede faldt på dækket og under pacificeringen, hvor han blev kastet på gulvet, og tiltalte slog ham. Foreholdt side 2779,
  65. afsnit, har han forklaret, at han stadig husker det så-dan. Forurettede gjorde meget modstand, og de skulle være fire mand om at holde en mand på 60-70 kg. De fire var ham selv, Tiltalte 5, Tiltalte 2 og Tiltalte
  66. Det var nødvendigt, fordi Forurettede lige da var urealistisk stærk og ikke reagerede på smer-te. Normalt burde en eller to mand kunne klare en mand som Forurettede. Han forstår ikke, hvordan der kan være kommet brud på en lændehvirvel. De sejlede ud igen og fiskede videre. De talte om hele situationen med Forurettede. De talte om, at han gik amok og om, hvordan han pludselig vendte og troe-de, at de ville gasse ham. Det var en skør situation. De var 50-60 mil fra land i meget dårligt vejr. Det ville nok tage 7-8 timer at sejle i land. De sejlede vestpå for at hente garn. Normalt vil man ikke sejle ind med garn ude. Forurettede var hentet, så der var ikke noget i vejen for at fortsætte fiskeriet. Han hørte, at politiet havde ringet og sagt, at de skulle komme ind. Han ved ikke, hvorfor de ikke fulgte det. Det var vel skipper, Tiltalte 3, der bestemte det. Han stille-de ikke selv spørgsmål om det. De kom ud på fiskepladsen, sov lidt og hev de sidste 400 garn. Derefter sej/ side 18 lede de østpå. Indtil de kom i land, talte de løbende om det med Forurettede, for situ-ationen var skør, men de arbejdede også videre som sædvanligt. Han tænkte, at det var abstinenser, der fik Forurettede til at opføre sig, som han gjor-de. De fandt flasken, og Forurettede indrømmede sit misbrug. På et tidspunkt gav de ham en Stesolid. Tiltalte googlede delirium eller lignende på PC’en, for han troede, at det var det, der havde været galt. Da han hørte, at Forurettede var død, tro-ede han, at han var død af abstinenser, hjertestop, nyresvigt eller andet relate-ret til de voldsomme abstinenser. Forurettedes urin var på et tidspunkt helt sort, så han tænkte, at nyrerne kunne være stået af. Han talte på et tidspunkt med sin ekskæreste, Person
  67. Det var over satellittelefonen. Han fortalte hende ikke om tumulten med Forurettede, kun at han hav-de fået kramper og nok hjertestop bagefter, for det troede han var sket. Han fortalte ikke Person 1 om episoden, og at han selv havde slået Forurettede. Foreholdt si-de 1816, ransagning af tiltaltes mobiltelefon, har han forklaret, at han søgte på ”mand død kutter båd” , fordi han ville se, om der kom noget frem. Han kunne ikke forstå, at der ikke kom noget frem om sagen, og hvad der var sket. Han overvejede ikke at ringe til politiet. Han ved ikke, hvorfor han søg-te på Radiobevis Søfartsstyrelsen. Side 1821 skriver han om hjerteanfald, for han troede, at det var det, der var sket. Foreholdt side 1714 forklarede han, at han ikke fortalte noget om, at Forurettede var bundet, fordi det var ikke relevant. Det var ikke noget at tale om i telefonen. Han nævnte det ikke på noget tidspunkt. De fik at vide, at der ville komme en advokat og en fra havarikommissionen, og at politiet ville afhøre dem, når de kom i land. De talte ikke ombord om, hvad de skulle sige. De talte ikke forløbet igen-nem. De skulle sige det, der var sket. Derfor gjorde de heller ikke rent. De skulle kunne se hele forløbet. De talte om, at de ikke skulle gøre rent derinde i lukafet. Det sagde en eller anden, ikke ham selv. Husholdningsspritten put-tede de i posen i køjen, for den trillede rundt. Forurettedes tøj puttede tiltalte ikke i en pose. De talte om, at gulvtæppet i lukafet skulle af, for det lugtede af affør-ing. Han ved ikke, hvem der gjorde det. Han husker ikke tale om Forurettedes tøj. Foreholdt side 340 har tiltalte forklaret, at han ikke kender noget til poser og gulvtæppe. Da Forurettede først stod med fluegiften, var han utilregnelig, og han råbte, om de var ude på at slå ham ihjel. Han var vendt på en tallerken. Da de tog fat i ham, havde han ingen smertetærskel. Når man slår nogen i siden, plejer de at trække armen til sig. Forurettede sagde hverken av eller stop. Han gjorde modstand og kæmpede imod. Derfor ville han hurtigt have lighteren fra ham. Der var en reel risiko for, at Tiltalte 2 kunne blive antændt. De kunne ikke have gjort andet end det, de gjorde. Det var meget dårligt vejr, og balance var et problem i sig selv. Vejret var li-ge dårligt under hele turen. Det øgede panikken, for man ønsker ikke brand ombord og slet ikke i det vejr. En redningsflåde ville straks vælte. Går der ild / side 19 i en båd, skal man meget hurtigt ud. Det er et af de farligste steder, der kun-ne gå ild. De kunne ikke gøre andet. Derfor ser han det som en civil anhol-delse. De gik ikke over det rimelige i magtanvendelsen. Forurettede stod med lighter og fluegift, og det var farligt. Der ville kunne gå ild i dem alle. Gik der ild i Tiltalte 2 i døren, var der ingen vej ud. De dækkede ikke Forurettedes mund til, og han talte undervejs. Forurettede forstod ikke, hvorfor han var bundet. Han gik ud af den psykotiske tilstand og blev normal, men de var bange for, at han igen blev psykotisk, fordi tilstanden var kommet uden varsel. Forurettede var på et tidspunkt oppe at stå. Tiltalte 5 og Tiltalte 2 sagde at han skulle blive liggende, for han kunne let falde med armene bundet. Tiltalte så ham sidde op ad radiatoren med benene hen ad gulvet. Tidsopfattelse er forskellig, og derfor forklarer de forskelligt om det. Hans egne oplevelser stemmer ikke overens med retsmedicinerens udtalelser. De kunne se helikopteren på radaren og fik melding om, hvornår den var fremme, så de var klar, da den kom. Den kastede linen ned, og tiltalte holdt den, så han kunne ikke se, hvad der skete, da Forurettede skulle op. De andre skulle over to høje trin og op af en lejder, en næsten lodret stige, med Forurettede. Det var svært at få en livløs person op ad den vej. Han ved ikke, om de tabte Forurettede un-dervejs, eller om han slog ind i noget. Det lignede, at Forurettede slog sig mod en pullert, da han kom op på dækket. Tiltalte kan ikke sige det sikkert. Der var ingen, som talte om at kaste noget overbord, gøre rent eller smide noget væk. Intet indicerede en forbrydelse for tiltalte. Tiltalte var iført almindeligt tøj og Tiltalte 2 gummitøj, da de pacificerede Forurettede. Det samme tøj havde Tiltalte 2 på under fiskeriet to dage senere. Forurettede ville have fået samme løn som alle andre, hvis han havde arbejdet som al-le andre. Der kan være aftalt en fast løn i stedet, men det ved han ikke. En ekstra mand på turen betød en mindre procentdel i løn. Forurettede var under episoden ustyrlig og vild. Han var som et lille barn, der forsø-ger at sparke og slå, mens man holder det. Han bemærkede ikke, at Tiltalte 2 gik et kvarters tid. Han gik selv op i styrehuset efter maden. Han ved ikke, hvem der kiggede efter Forurettede imens. De talte kort om at lægge ham på en madras, så han ikke kurede rundt, men de kom ikke videre med det. Det er muligt, at der stod garn på havet fra turen forinden, så man allerede fredag kunne hive garn. Han er forvirret over dagene og føler ikke, at der gik en hel dag med garnsætning. Det er svært at huske 100 %. Det er muligt, at Forurettede faldt om den
  68. januar. Der kan godt være gået to timer mellem episo-den og opkaldet til Radio Medical. Tiltalte 3 og Tiltalte 1 kom først ind i luka-fet, da Forurettede skulle fastholdes på gulvet og bindes. Mens Forurettede var inde, rendte han rundt med tøj på. Forurettede ville gerne deltage i fis/ side 20 keriet, men det blev afvist af sikkerhedsmæssige årsager. Han kunne ryge ud over siden, hvis han besvimede igen. Det talte de med ham om. Han reagere-de meget stille og roligt på det. Forurettede løb forvirret rundt på dækket og mente, at nogen kaldte, og han hørte lyde fra maskinrummet. Det var måske samme dag, som han blev pacificeret. Da tænker tiltalte første gang på delirium, for Forurettede så og hørte ting, der ikke var der. Dengang opfattede han bare Forurettede som forvirret, men nu tænker han delirium. De fik efter besvimelsen at vide, at det samme var sket på en kutter i By
  69. Det fortalte Vidne 1, at han havde hørt. Der blev ringet en del gange til Vidne 1 om, hvad der skulle ske. Det var hans båd, så det var helt normalt at ta-ge ham med på råd om alle praktiske ting. Det er tiltalte, der har filmet starten af turen, fordi vejret var dårligt. Tiltalte talte med Vidne 1, lige da pacificeringen var sket, og han fortalte ham alt, der var sket. Han hørte ikke tale om at binde Forurettede efter, at han første gang var faldet om. Han har ikke set Forurettede blive filmet. Inden han gik op i styrehuset, hørte han lyde fra Forurettede, så da var han med sikkerhed i live. Han var nede at hente to kopper kaffe til sig selv og Tiltalte 3, og da sad Forurettede på gulvet og fik at vide, at han ikke skulle rejse sig. Han stod i døren og så Forurettede derfra. Det var måske inden måltidet. Da de spiste, holdt Tiltalte 3 øje med Forurettede fra sin plads på kistebænken. Derfra kunne han se ind i lukafet. Tiltalte 5 har forklaret, at han flyttede tilbage til Danmark fra Sverige som 20årig. Han er vokset op i By 5 og har arbejdet lidt forskellige steder. Inden anholdelsen var han bosat i By 6 i en kæl-derlejlighed. Han og hans kæreste var gået fra hinanden. Han er nu sammen med hende igen, og hun har to børn, som han ser som sine egne. Hun bor på Sjælland. Han har gennemført
  70. klasse og har været Stilling 2, Stilling 3, Stilling 4, Stilling 5 og lidt over det hele som håndværker. Han har været fisker i 4 – 5 år på Kutter 1 og har ikke været på andre både. Han kender de øvrige tiltalte fra båden. Han sejlede fuld tid med Kutter 1 og var med på alle ture. De var som hovedregel kun i havn i ½-2 døgn mellem turene. Ud over at fiske var han lidt over det hele på nær i styrehuset. Han lavede heller ikke mad. Aflønningen var som beskrevet. Man startede et sted og steg i løn. Når han havde en længerevarende pause, prioriterede han bajere fremfor kæreste, og derfor gik forholdet til kæresten i stykker. Man havde over længere tid forsøgt at finde en afløser til Kutter
  71. Man ville gerne have en fast besætning og en afløser. Der var forsøgt 4-5 stykker. De holdt kun få uger eller måneder. Garnfiskeri er hårdt fysisk arbejde i for-hold til andre typer fiskeri. Han opfatter garnfiskeri som den hårdeste form for fiskeri. I starten må nye klø på, indtil de kan overtage en plads, og det forstod udlændingene ikke, så de sprang hurtigt fra igen. / side 21 Han hørte første gang om Forurettede på vej ind mod havn natten til den
  72. januar
  73. De var i havn, lossede, gjorde rent og holdt fri i 6 timer. Han blev på båden og røg en joint. Derefter ordnede han nogle småting til båden, hentede reservedele og det, de skulle have med på næste tur. Tiltalte 2 hjalp lidt, så da Forurettede kom, var de klar til at sejle. Foreholdt side 2385, har han forklaret, at han røg hash hver gang, han var i havn. Det gør han i stedet for at drikke øl eller rødvin. Han havde ikke et alkoholproblem, og kan også drikke et par øl. Han mødte først gang Forurettede på båden. Forurettede gav et kraftigt håndtryk, og de præ-senterede sig. Derefter arbejdede tiltalte videre og var ikke med til at skaffe Forurettede tøj. De sejlede ud til fiskepladsen og satte garn. Alt gik galt. En kollega havde på den foregående tur lagt nogle garn forkert, og de trak nedefra og måtte skæres fri. Alle hjalp med at få garnene fri. Der ligger cirka 50 garn i firkantede rum bagved kaldet pavne. Dem tjekkede tiltalte og Tiltalte 2 igen-nem. Forurettede var ikke med til det. De andre spiste, og tiltalte gik direkte i seng, for maden var ikke indbydende. Den var lavet af Forurettede. Han kan ikke sige, om Forurettede også kom ind og sov, for da var han selv gået i seng. De sov et par timer og stod så op, for der stod garn i forvejen. De gik i gang med at hive. Han hjalp til, og der var god stemning. Forurettede rystede lidt og lignede en, der var sø-syg. Tiltalte var frem og tilbage et par gange, og Forurettede fik det værre og værre. Han sagde til Forurettede, at han godt måtte sætte sig ned i 5 minutter. Tiltalte gik til-bage til garnene. Pludselig råbte nogen, at han skulle stoppe. Han gik op til bordet, hvor Forurettede lå i skødet på Tiltalte 2, og Tiltalte 1 stod overfor. Forurettede lå og rystede lidt. Han lå un-der et bord. Han kan ikke sige, om Forurettede var ved bevidsthed. Tiltalte 4 gik ind for at se, om der lå noget medicin blandt Forurettedes personlige genstande. De har tidli-gere haft en med på kutteren med epilepsi, så det kunne være sådan noget. Tiltalte var bekymret for Forurettede, for han var en kollega. Manden var faldet om ud af det blå. Han kunne ikke se skader på Forurettede. Han bemærkede ikke, om der var noget i ansigtet, og resten var dækket af olietøj. De fandt en flaske Blå Ga-jol, men ingen medicin, og det løb tiltalte op og sagde til Tiltalte
  74. Der gik et godt stykke tid, måske 20 minutter, før Forurettede stille og roligt kom til bevidsthed igen. Han blev hjulpet ind i lukafet, afført det våde tøj og lagt i seng. Tiltalte kan ikke sige, om der var skader på ham. Tiltalte 2 blev derinde, indtil de var færdige med arbejdet. Der var 10 garn, som skulle op, og de skulle rense og pakke fisk. De holdt øje med Forurettede imens. Forurettede kom til sig selv igen og havde det fint nok, men rystede stadig lidt. Tiltalte var stadig lidt bekymret for ham. Han mener, at Vidne 1 blev kontaktet. De spurgte Forurettede, om han fik me-dicin, og det benægtede han. Han nægtede også at have drukket Blå Ga-jol på vej ud og at have et alkoholproblem. Han fik at vide, at Forurettede skulle have nok at drikke, og han blev tilbudt mad sammen med de andre. Tiltalte ved ik-ke, om han spiste, men han drak, for tiltalte gav ham selv vandet. Han fik no-get at drikke på dækket, for da skulle der tvinges vand i ham, fik tiltalte at vi-de. Det var en chokerende oplevelse, at Forurettede bare uden videre drattede om. Der var ingen tale om at sejle ham i land. Forurettede ville ikke erkende at have et / side 22 problem, og de troede, at det bare var søsyge. Han fik ikke en Stesolid denne dag. Det var først dagen før, det hele eskalerede. Han går ud fra, at det var Tiltalte 3, der ringede til Vidne 1 for at få at vide, hvad de skulle gøre, og svaret var, at de skulle sørge for, at Forurettede fik væske, for det kunne sagtens være fulde-syge. Han ved ikke af, at Tiltalte 3 har talt om at binde Forurettede. Foreholdt side 1806, fotomappe vedrørende Tiltalte 3's telefon, nederste besked, har tiltalte forklaret, at han ikke kender noget til det. Efter dette, lå Forurettede og sov resten af dagen. Dagen efter kom Forurettede ud og røg, og han var halvt i tøjet. Det gjorde tiltalte mindre bekymret. Han foreslog ikke, at de ringede til Radio Medical dagen forinden. Han var bare ansat til at pille fisk ud. Han holdt sin bekymring for sig selv. Det gjorde de andre også. Forurettede ville med ud at arbejde, men fik at vi-de at det ikke var forsvarligt. Han husker ikke, hvem der sagde det, men han tror, at han hørte det fra mellemgangen. Han husker ikke Forurettedes reaktion på det. De andre fiskede. Tiltalte så Forurettede, når han gik forbi ham, og han tog vand med til ham. Til sidst fik Forurettede bare 12 vand og 6 sodavand, som han kunne række ud efter. Forurettede bevægede sig lidt rundt i lukaf, mellemgang og messe. Han ved ikke, om han gjorde rent. Foreholdt side 2782, tiltaltes forklaring i grundlovsforhøret, forklarede tiltal-te, at han en dag så Forurettede have et blåt øje efter at være faldet på toilettet. Han kunne ikke tage tre skridt uden at vælte. Han kunne stadig snakke. Det var ikke irriterende, at han ikke kunne deltage i arbejdet. Man er nødt til at af-prøve fiskeriet for at finde ud af, om det er noget for en. Søndag den
  75. januar var som de andre dage. Tiltalte og de andre fiskede. Forurettede var indenfor og havde det som de andre dage. Han kunne gå ud at ryge, rystede og snakkede lidt. Tiltalte overvejede ikke at ringe efter en læge. Der var ingen forandring i hans tilstand. Det hele kunne også være lavt blodsukker. Han var som den første dag. Tiltalte 4 lavede mad hver dag. De holdt en kaffepause mellem rækkerne, da Forurettede kom ud fra lukafet og ville sejles i land. Forurettede var lidt oppe at køre over, at de ikke ville det. Forurettede påstod nu, at han fik en masse medicin. Da han tidligere havde sagt nej til det, tænkte de, at det var en dårlig undskyldning for at komme i land og få alkohol. Til-talte sagde, at Blå Ga-jol ikke er medicin. Forurettede truede med at ringe til politiet og fumlede med sin telefon, for han vidste ikke, at han ikke kunne ringe fra sin mobil ude på havet. De andre sagde, at han bare kunne ringe. Forurettede kunne bare have brugt satellittelefonen. Han var taget frivilligt med ud og kunne ik-ke bare komme i land. Der var ikke et skænderi, og til sidst gik Forurettede ind og passede sig selv. Havde han sagt den første dag, at han manglede sin medi-cin, var de sejlet i land med ham. Der var ikke nogen, som talte med store / side 23 bogstaver til Forurettede, som vidnet husker det. De gik ud og arbejdede videre. Forurettede spiste aftensmad med dem, og stemningen var god. Forurettede snakkede ikke meget og var nok flov. Dagene flyder lidt sam-men for ham. De havde måske spist frokost i stedet. Da de havde spist, arbej-dede de videre og hev en række eller to mere. De passede hver deres, og Tiltalte 3 lå i sin køje, mens Forurettede lå i lukafet. Tiltalte 4 sagde, at der var et kvarter til maden. Døren til lukafet var lukket, og Tiltalte 4 fortalte, at Forurettede havde lagt sig. Døren er normalt aldrig lukket, for der bliver så indelukket. De kunne høre en lyd, og Tiltalte 4 løb over og åbnede døren, hvorefter han sagde ”prøver du at brænde skibet af” . Det lød, som sætter man ild til en deodo-rant. Der kom en flamme ud mod Tiltalte
  76. Tiltalte løb frem, og Forurettede stod med staldchok og lighter. Han så ikke stikflammen ud af ventilen, for han kan ikke se rundt om hjørner. Tiltalte 4, tiltalte, Tiltalte 2 og vist Tiltalte 3 var der, og en af dem bad tiltalte hente Tiltalte
  77. Han løb hen og råbte på ham. Så løb han til-bage. Tiltalte 2 talte med Forurettede. Han kan ikke huske om hvad. Flammen blev rettet mod Tiltalte 2, mens Forurettede råbte, at Tiltalte 2 skulle lukke døren. Han husker sket ikke, hvad der blev talt om. Han var chokeret, og hjernen blokerede lidt. Tiltalte 2 bad om noget at dække sit ansigt med, og han fik plastikken fra en dyne eller pude. Tiltalte 2 åbnede døren, og noget blev kastet mod ham. Tiltalte kunne stadig ikke se om hjørner. De vidste ikke, at Forurettede havde husholdningssprit. Tiltalte stod halvt påklædt i mellemgangen cirka 4,5 meter væk. Tiltalte 2 gik ind, og tiltalte gik med. Han kunne lugte sprit. Tiltalte 2 havde fat i Forurettede, og Tiltalte 4 forsøgte at få fat i noget i Forurettedes hænder. Tiltalte gik per automatik med frem og forsøgte at få en lighter fra Forurettede, for det var noget lort, hvis der blev sat ild til noget. Han fik en slags tunnelsyn og fokuserede på enkelte ting. Der gik to sekunder, fra Tiltalte 2 åbnede døren, til han greb fat i Forurettede. Han så slet ikke Tiltalte 2 have fat i Forurettede. Forurettede stod foroverbøjet, som om Tiltalte 2 havde fat om hans skuldre. Forurettede holdt hænderne ind til kroppen. Tiltalte fokuserende på at få fat i fluegift og lighter. Han mener, at han fik fluegiften, men ikke lighte-ren. Han vidste i starten ikke, hvad Forurettede havde i hænderne, men han havde set fluegiften og lighteren tidligere, så han formodede, at det var det. De endte tre mand i en sandwich på gulvet. Det føltes som lang tid, men kan have væ-ret kort tid. Det var en presset situation. Tiltalte 2 har bagefter fortalt, at han havde Forurettede i en jydekrog. Det kaldes i Kø-benhavn for en headlock. Han fortalte ikke yderligere, for han havde ikke gjort yderligere. Han erindrer ikke tale om, at grebet blev løsnet og spændt. De fik Forurettede ned at ligge. Tiltalte sad halvt bagved Forurettede og fik armene om på ryggen, mens Tiltalte 2 holdt Forurettede nede. Forurettede ville ikke frivilligt lade sig pacificere. Han spændte op i kroppen. De ville have styr på situationen. Forurettede sagde ikke av, så det er ikke til at vide, om de havde for hårdt fat. Han så ikke nogen slå og sparke. Han så ikke Tiltalte 4 give Forurettede knytnæveslag i siden. Det var før, til-talte kom ind. Tiltalte har kun set små udpluk. Han fokuserede på Forurettedes hæn-der. Forurettede lå halvt nederst. De væltede alle fire. Tiltalte fik Forurettedes hænder om på / side 24 ryggen og fik styr på dem. Tiltalte 3 kom. Tiltalte havde svært ved at holde balancen. Tiltalte 3 satte sig på tiltaltes ben og hjalp med at holde Forurettedes hæn-der. Nogen bad om tape. Han husker ikke hvem. Der kom noget hvidt tape frem. Tiltalte havde stadig fokus på Forurettedes hænder. Tiltalte 2 var stadig i rummet, men tiltalte fokuserede ikke på ham. Tiltalte 2 havde ikke fat i hovedet på Forurettede, som han så det. Han kan dog ikke udelukke det. Tiltalte 2 holdt Forurettede i hoveden-den / overkroppen. Forurettede gjorde modstand og var stærk af sådan en lille fætter at være. Forurettede prøvede at få sine arme fri. Han sagde ikke noget. Det var ikke tiltaltes indtryk, at Forurettede havde svært ved at få vejret. De faldt kun kortvarigt ovenpå ham. Hænderne blev bundet på Forurettede. Isoleringstapen og nylonsnoren duede ikke, for det gik op. Så kom Tiltalte 1 med gaffatapen, og den kom rundt om hænderne eller håndleddene. Han erindrer ikke, om Forurettedes fødder blev bundet på noget tidspunkt i forløbet. Mens de tumlede med ham, røg Forurettedes Adidasbukser ned, og der sås gammel afføring i Forurettedes underbukser. De trak hans bukser op. Da han blev lagt over i natostilling senere, var der ny afføring. De var tre om at få situationen under kontrol og en, der hentede ting. Det var nødvendigt. Det er ikke højde og vægt, der er afgørende for ens styrke. Når man får delirium, har man ingen smertetærskel. Forurettede kunne ikke gå uden at vælte ind i væggen. De andre kun-ne teknikken og slog sig derfor ikke. Han bemærkede ikke nye skader på det-te tidspunkt. Forurettede lå med ansigtet nedad. Foreholdt side 2379, personundersø-gelse af tiltalte, har tiltalte forklaret, at han ved, hvordan man bevæger sig på en båd, og han sad støttet op af sengen under tumlen. De andre tog af for ham, da de faldt, så det var ikke ham, der fik de blå mærker. Tiltalte 3 kom ind, da de havde ligget i sandwich, og tiltalte baksede med Forurettedes hænder. Bå-den gyngede meget. Tiltalte 1 bemærkede han først, da der skulle findes tape. Han stod i mellemgangen og ledte efter tape. Han hørte ikke Tiltalte 1's stem-me. Han kan således ikke udtale sig om, hvad de andre har gjort, for det så han ikke. Det var let at putte tapen på Forurettedes håndled. Tiltalte havde fat i isoleringstapen i den forbindelse. Bagefter røg det nok ind i hans køje. Hans DNA er sikkert på det. Han bruger tit isoleringstape til at fixe ting ombord. Han sagde ikke, at de skulle stoppe og hørte heller ikke andre sige det. Forurettede stønnede hørligt, så han trak vejret. Forurettede kæmpede for at få hænderne fri og var meget aktiv. In-gen sagde, at de skulle slippe ham. De var nok enige om, at de ikke turde slippe Forurettede fri, inden de var i havn. Det hele tog nok 5 minutter, og derefter bad han Tiltalte 2 gå ud og få lidt frisk luft og ryge en smøg. Han var oppe at køre og havde fået sprit i hovedet. Adrenalinen kørte hos dem alle. De kunne ikke fiske videre, for de skulle ind med en mand, der ikke havde det godt og troede, at der kom gas ud af ventilationen og kaldte tiltalte Navn
  78. De kunne ikke have ham rendende frit omkring, for han kunne gøre skade på både sig selv og andre. Kl. 02.17 sejlede de mod land, og episoden i lukafet var da overstået. Tiltalte 1 var i lasten, Tiltalte 4 og Tiltalte 3 i styrehuset, og tiltalte og Tiltalte 2 skiftedes til at være hos Forurettede. Der var hele tiden en af / side 25 dem, bortset fra når de spiste. Primært var de ikke i rummet, men Tiltalte 2 var inde for at få Forurettede til at ligge ned. Når Forurettede satte sig op, blev han kastet rundt. Forurettede havde det fint og lå bare og klatrede rundt på gulvet. Han kunne ikke helt forstå det med, at han skulle blive liggende. De prøvede at forklare ham situ-ationen. Han havde prøvet at sætte ild til dem, og de var på vej mod havn. Tiltalte gav ham noget at drikke, da han cirka 1½ time efter pacificeringen bad om vand. Forurettede havde da sagt, at han havde delirium. Forurettede tømte en flaske vand på et øjeblik. Han ved ikke, om Tiltalte 2 også har givet ham noget. Forurettede var da ved at være helt ved sig selv igen og kunne fortælle, at det var deliri-um. Tiltalte forklarede foreholdt side 2783,
  79. afsnit, tiltaltes forklaring i grundlovsforhøret, at det er korrekt, at han da så, at Forurettede havde to blå øjne. Han havde også mærker på armene efter fald. Han talte dem ikke og kan ikke sige, om der var kommet flere. Tiltalte forklarede, at episoden i lukafet tog 2-5 minutter, og derefter lå Forurettede på gulvet og var bundet på hænderne. Han er usikker på, om fødderne blev bundet. Forurettede havde ikke noget for munden. Forurettede fik en halv liter vand 1½ time efter episoden. Han havde ikke tidligere bedt om noget at drikke. Tiltalte gav ham vandet. Tiltalte havde før da bedt Forurettede blive liggende. Forurettede kunne tale og lå og mumlede, men sagde ikke noget, før han fortalte, at han havde delirium og bad om vand. Tiltalte ville hælde vandet gradvist i munden på Forurettede, men Forurettede sagde, at tiltalte bare skulle stikke flasken ind i hans mund, og så tømte han flasken. Tiltalte og Tiltalte 2 skiftedes til at holde øje med ham, så der var hele tiden nogen hos Forurettede. Kort tid efter, nok 5 minutter, skulle de spise aftensmad. De fem tiltalte spi-ste sammen. Det tog 10-15 minutter. Tiltalte 3 kunne imens kigge ind til Forurettede fra sin plads. Der var meget stille under måltidet. Folk var i chok og spiste bare hurtigt. Tiltalte 3 var først færdig og gik op for at holde øje med andre skibe. Så gik Tiltalte 4 også i styrehuset, og derefter gik Tiltalte 1 ind til Forurettede, mens tiltalte blev i spiserummet sammen med Tiltalte
  80. Tiltalte 1 var væk i 5-10 sekunder og kom så tilbage og sagde, at de skulle have tapen af Forurettede, for han trak ikke vejret. De havde under måltidet talt om at tage Forurettede ud i spiserum-met på en madras og binde ham om, så han fik det mere bekvemt. De turde ikke have ham rendende rundt. Da Tiltalte 1 havde kaldt, gik de ind i lukafet, hvor Forurettede lå på ryggen og ikke bevægede sig. Tiltalte 4 kom ned til dem, og de fik Forurettede lagt i natostilling. De tjekkede pulsen. Forurettede havde da frisk afføring. Det kunne man lugte og se. Tiltalte 2 brugte en telefon til at kigge efter dug fra åndedræt, men det var der ik-ke. Tiltalte ledte forgæves efter puls, men havde heller ikke prøvet det før. Tiltalte 4 gik i medicinkisten efter oxygenkassen, og de begyndte med hjerte-massage. Den foretog tiltalte. Tiltalte 2 lavede kunstigt åndedræt, da de fik ud-styret til det. Tiltalte gav Forurettede et par venlige klap på kinden. Han har før kaldt klappene for lussinger. Han ville bare se, om der var en reaktion. Han gav 2/ side 26 3 slag på den samme kind. Forurettede reagerede ikke. Han gav herefter hjertemassa-ge, indtil helikopteren kom, altså i cirka 2 timer. Forurettede fik i samme tidsrum kunstigt åndedræt. Det var hele tiden ham og Tiltalte
  81. Tiltalte er ikke læge, men registrerede ikke liv undervejs. Han vil ikke mene, at der var vejrtræk-ning. Der var ingen host eller bevægelser i de to timer. Forurettede var allerede kold, da de startede. Han var også våd, som af koldsved. Han havde ligget og klat-ret rundt i 1½ time for at komme fri og havde brugt en masse energi på det. De kunne sagtens bevæge ham og fik ham lagt i natostilling. Han virkede me-re stiv i håndled og arme, da de skulle bære ham op. Der var ikke stivhed i benene. De andre kom ned og kiggede i korte perioder. Han husker ikke, om Tiltalte 3 var nede, for han sørgede for det hele ovenpå. Det var tiltaltes opfat-telse, at helikopteren hentede en død mand, men de talte ikke om det. De tal-te ikke meget i det hele taget. Han husker ikke, at de andre spurgte til det el-ler hjalp til med hjertemassagen. Da helikopteren kom, var han i lukafet med Tiltalte 2 og Forurettede. Han kunne høre helikopteren nærme sig. De fik at vide, at der ville komme to ned og hente Forurettede op på dækket, men det blev lavet om til, at de selv skulle bære Forurettede op på øvre dæk. Det sagde Tiltalte 4 eller et andet besætningsmedlem, så tiltalte og Tiltalte 2 trak i gummitøj. Forurettede var iført Adidasbukser og vist sokker. De gav ham ikke ekstra tøj på, for han skulle op med det samme. De bar ham op. Tiltalte 2 bar under armene, og tiltalte i fødderne. Der var bølgegang, og Forurettede hang bare, så det var svært. Trappen var meget stejl, og de fik den ide at smi-de Forurettede på tiltaltes ryg, mens Tiltalte 2 skubbede nedefra. De kunne ikke få Forurettedes arme over tiltaltes skuldre. Leddene gav sig, da tiltalte holdt i Forurettedes håndled. Da han var ved at være oppe, kunne han ikke mere, og redderen og Tiltalte 1 hjalp med det sidste stykke. Redderen fik selen på Forurettede og gav ham hjertelungemassage. Tiltalte hjalp til med selen og afventede instruktioner. Tiltalte sørgede også for, at Forurettede ikke slog ind i rækværket. Han hjalp med at holde krogen, som Forurettede skulle hægtes i. På vej op ramte Forurettedes hoved ind i en pullert. Han ramte den med siden af hovedet, fordi båden vippede. Det er han sikker på. Helikopterredderen ramte rækværket. Han kan se det på videoen, og har selv set det på stedet. Da helikopteren var fløjet, røg de en smøg og vendte derefter båden for at sejle ud efter 400 garn. Resten af besætningen gik ned for at sove. Det var ikke tiltalte, der satte kursen, så han ved ikke, om det skete straks. Mens til-talte røg cigaretten, tænkte han på det, der var sket. Foreholdt at Forurettede havde skader på skjoldbruskhorn og strubeben, kan tiltalte ikke sige, hvornår det er sket. De mange blodudtrækninger er nok sket ved hjertelungeredningen, og når Forurettede satte sig op og tumlede rundt. Han kan sagtens have ramt møblerne. Han kan ikke sige noget om årsagen til blødningerne i øjnene. Foreholdt fil 1, side 2783,
  82. afsnit, huskede han sin forklaring til politiet, men det er skrevet lidt om. Han vil gå ud fra, at blodudtrækninger kan skyldes brud på skjoldbruskhornet. Referatet er stikord i forhold til det sagte. De lå kort tid ovenpå Forurettede, og da kan luften være slået ud af Forurettede, men bagefter kravlede han rundt og sagde ting, så da fik han luft igen. Under selve episoden kan der være / side 27 kommet tryk, som senere blev til blå mærker, men de var ikke synlige lige efter. Tiltalte så i hvert fald ikke noget, men blå mærker er også tid om at komme. De skiftede kurs og sejlede vestpå for at hente de 400 garn. De skulle reddes og skulle ikke stå som spøgelsesgarn, der ødelægger havmiljøet og spiser en masse fisk. De har demokrati ombord, men i sidste ende var det Tiltalte 3, der bestemte, og han talte nok med Vidne 1 i land. De to taler ofte sammen. Det er Vidne 1's båd, og Vidne 1 har erfaring, så Vidne 1 er til dels med til at bestemme. I sidste ende er det dog Tiltalte 3, der sejler og bestemmer. Tiltalte var enig i, at garnene skulle hentes. Senere kom der skiftende meldinger fra politiet om, hvorvidt de måtte fortsætte turen eller ej, men det var han ikke inde over. Han hørte først om det, da han stod op, og de var fremme ved fiskepladsen. En gang imellem overhører tiltalte Tiltalte 3's samtaler med Vidne 1 om for eksempel gode fiskepladser. Han talte selv med Vidne 1 to gange, hvor Vidne 1 rin-gede ud til båden. Der var efter afhentningen af Forurettede. Før det talte han en en-kelt gang med en betjent, der bare spurgte om, hvornår de ville være hjemme, og svaret var 1½-2 døgn, for det var dårligt vejr. Foreholdt opkaldsliste fil 1, side 1710, forklarede tiltalte, at han ikke er bekendt med de samtaler. Han var ikke til stede under opkaldene. Foreholdt at de skete samtidig med, at Forurettede kontaktede sin ekskone og andre i land, kunne tiltalte ikke oplyse nærmere om det. Han hev garn, drak kaffe og spiste kage. Det var den dag, Forurettede ville i land og forsøgte at ringe til politiet. Forurettede skulle ha-ve været ærlig om sin medicin fra starten af, for så kunne de have sejlet ham i land. De grinede lidt af Forurettede, men der var ikke dårlig stemning. Han ved ikke, om Forurettede oplevede det ubehageligt. Tiltalte var ikke inde over opkaldet til Vidne 8 kl. 01.
  83. Han ved ikke, hvad der blev talt om. Han vidste da ikke, at Tiltalte 2 havde ringet til sin mor. Han var ikke inde over senere opkald eller opkald til JRCC. Han brugte ikke sin telefon meget under turen. Det gør han ikke på havet. Frem til den
  84. februar kl. 22.50 talte de om, at det var noget værre noget, og om Forurettedes forsøg på at antænde ild. Fokus var et andet sted. De lå i 6-8 me-ter høje bølger og skulle hive garn, selvom man normalt aldrig gør det. Han kan ikke sige, om de andre har talt mere om det skete. De var kede af, at Forurettede var gået bort og var rystede og chokerede. Der var mange følelser ind over. De gjorde helt sædvanligt rent alle andre steder end lukafet. Han erindrer ik-ke tale om ikke at røre ved tingene. Han var vist selv med at putte Forurettedes tøj i en pose. En fra styrehuset sagde, at de skulle samle Forurettedes ting. Han kan ikke sige hvem. Han har været nødt til at lægge det skete lidt fra sig for at bevare sin mentale sundhed. Forurettedes ting blev pakket, lige inden helikopteren kom. Han husker ikke, om an-dre hjalp. Han troede, at helikopteren skulle have det med. Det skulle de ik/ side 28 ke, og han stillede det ud under den stejle trappe. Han pillede også gulvtæp-pet af, for det lugtede kraftigt af afføring, og lagde det ud. De fik at vide, nok af Tiltalte 3, at en betjent ville komme forbi for at tale med dem, når de kom i land. Han regnede ikke med at blive anholdt, men det gav god mening, at de skulle tale med politiet. Han ved ikke, om andre regnede med at blive anholdt. Det kom bag på ham, at der var så meget politi, og at de blev an-holdt. Han havde inden da to samtaler med Vidne 1, der spurgte ind til nogle papirer. Det var noget om medicinkiste og navigation, som han husker det. Der var ikke snak om, hvorvidt de måtte røre luftventilen i døren. Tiltalte kunne bekræfte, at det var en samtale mellem ham og Vidne
  85. Han husker nu samtalen. Han husker ikke tale om ikke at rengøre ventilen. Han gør selv rent udenfor på arbejdsdæk og ovenpå, og Tiltalte 1 gør rent indenfor. Han husker ikke, om de talte om rengøring eller ej i lukafet. Vidne 1 sagde, at de ikke måtte udtale sig til politiet. På båden blev det nævnt, at der kom en fra fiskeriforeningen med en advokat, som de skulle tale med, inden de talte med politiet. Det var meget normalt, men da de blev anholdt, blev det ander-ledes. Han har ikke været med til at arrangere, at der kom en advokat. De nåede knap til kaj, før politiet skilte dem ad og anholdt dem. Da de sad og spiste aftensmad inden Forurettedes død, sad tiltalte under TV’et. Der-fra kunne han se gennem døråbningen ud i mellemgangen. Man kunne ikke se lukafet fra hans plads. Han gav Forurettede et par klap med flad hånd og det yderste af fingrene under liv-redningen. Klap er en bedre beskrivelse af styrken end lussing. Klap er mind-re kraftfuldt. Han erindrer ikke, om han brugte ordet lussing, da han talte med politiet. Han ville ikke fra dækket kunne konstatere, at der blev skiftet kurs om natten, medmindre der blev foretaget et meget skarpt sving. Her regner han med, at kursskiftet blev gennemført efter bølgerne. I arresten har han lagt det lidt fra sig for ikke at køre ned i et sort hul. Han havde aldrig regnet med at stå i denne situation. Han er fortsat meget påvir-ket af situationen og forsøger at håndtere det. Før han kom i land, forestille-de han sig ikke varetægtsfængsling og tiltale for drab. Set på afstand mener han ikke, at noget kunne være gjort anderledes. De var nødt til at få styr på situationen, for Forurettede kunne være farlig. Der blev fundet en saks på toilettet, så Forurettede kunne også tage en kniv. Han var psykotisk og prøvede at futte dem af. De hørte om det, der var sket på Kutter
  86. Han havde da hørt, at Forurettede der fik et lignende anfald og truede besætningen med en køkkenkniv. Efterfølgende hørte han, at det ikke var korrekt, men på båden lød det som noget tilsvarende Forurettedes forsøg på at sætte ild til båden. Han hørte om Kutter 2 efter, at Forurettede var gået amok. De lander oftest fiskene til en mandag eller en fredag, hvor priserne er bedst, men derimellem er alt en lang flydende dag med arbejde, mad og søvn på alle / side 29 tider af døgnet. De kan spise aftensmad kl. 7 eller midt om natten og morgenmad om eftermiddagen. Der er meget forskel på, hvor lang tid det tager at hive garn. De sad ikke på Forurettede i længere tid, end det tog at finde balancen igen. Derefter fastholdt de ham, indtil han var bundet med tape. De vurdere-de, at det var nødvendigt at binde ham, fordi han havde prøvet at sætte ild og bagefter krammede fluegift og lighter ind til sig. De kunne ikke vurdere, hvil-ket stadie han var i, og de turde ikke slippe ham fri. Man kan sagtens være bagklog, og de burde have ringet til politiet, men dengang tænkte de ikke sådan. Forurettede havde ikke været ærlig om sin medicin fra starten af. Havde han væ-ret det, havde de kontaktet Radio Medical for at få råd. De opfattede ikke si-tuationen som livstruende. Forurettede kunne ryge og drikke sodavand og bevæge sig rundt. Under samtalen med Vidne 1 var der tale om papirer. Der er nogen, man skal have styr på, og som skal være om bord, men det havde de tydeligvis ikke styr på. Han talte med Vidne 1 om papirerne senere igen, og Vidne 1 ville køre forbi Tiltalte 2 og kigge efter dem. Tiltalte kender ikke vigtigheden af papirerne. Han så Forurettede stå med telefonen og trykke på den. Han ved ikke, om det var op-kald til 112, men hans observationer kan stemme med de registrerede opkaldsforsøg. De var alle til stede, da det skete. Det var den
  87. januar kl. 19.20 og 19.
  88. Foreholdt Messenger korrespondance mellem Tiltalte 3 og Vidne 1 kl. 19.24 for-klarede tiltalte, at han ikke kender til den besked, men den passer meget godt med det, der skete. Tiltalte var da ikke utryg, men han regnede med, at Forurettede ville have alkohol, og derfor sagde han, at Blå Ga-jol ikke var medicin. Han troede, at det med medicinen bare var en ”plade” . Forevist besked den
  89. ja-nuar kl. 18.15 mellem Tiltalte 3 og Vidne 1 om, at Forurettede var drattet om, og den se-nere besked om den fundne flaske, kan forløbet godt passe med tiltaltes hu-kommelse. Tiltalte 4 havde også nogle papirer, men han husker det ikke nærmere. Tiltalte 4 har nogle certifikater. Vidne 1's råd om ikke at udtale sig kan udmærket handle om papirerne. Situationen ændrede sig, da de blev anholdt. De blev bare smidt i en DNA-dragt og i hver sin bil. Tiltalte valgte da at udtale sig uden advokat. Han har fortalt alle om underbukserne med afføring i. Han så dem ikke, da han kom ind i lukafet, men fandt dem bagefter. Det gjorde ikke tiltalte sur, men de skulle ikke ligge der, og det sagde han til Forurettede. Han bad Forurettede fjerne dem. Tiltalte 1 har forklaret, at han er fra Hobro, hvor han er vokset op. Han har ikke kone, kæreste eller børn. Han boede ved anholdelsen hos sin søster i Hobro. Han har ingen uddannelse, men har engang prøvet at blive slagter. Han havde ved anholdelsen arbejdet som fisker på Kutter 1 / side 30 i 6 måneder. Han startede med at fiske erhvervsmæssigt i 2000, fiskede en del år og kom så på Kutter
  90. Han mødte Tiltalte 3 under fiskeri i Hol-land for 13 år siden, og han fik senere hyren på Kutter 1 gennem Tiltalte
  91. Han startede i juli
  92. Kutter 1 var på havet hele tiden. Han var mere eller mindre med på alle turene. Han sejlede hele januar
  93. De tre andre tiltalte kendte han ikke i forvejen, da han blev ansat. Ombord havde han ansvaret for lasten. Han var den sidste, der gik ind hver dag. Ombord bestemmer ham i styrehuset mest, men her var skipper mod sædvane ikke ejer. Det var Vidne 1, så han bestemte mest. Det drejede sig om, hvorvidt man skulle sejle ud, og hvor man skulle sætte garn. Den almindelige udførelse af arbejdet bestemte man selv. Tiltalte 3 gav meget frie tøjler. Tiltal-te kunne i nogle situationer bestemme over Tiltalte 4, Tiltalte 2 og Tiltalte 5 under arbejdet. De ville gerne have en afløser, så der kunne skaffes luft til at holde fri. Det er gammeldags fiskeri med meget arbejde i, så det er svært at finde folk til det. Der har været flere på prøve. Tiltalte har oplevet fire på det halve år. Mange har en ide om at blive fisker, men når de kommer ud, bliver de søsyge. De ar-bejder 20-24 timer ad gangen, og derfor bliver det en træls oplevelse for de fleste. Den, der holdt længst, var der 3 uger, og en anden var der kun 1 uge. Tiltalte 3 fortalte, at Forurettede skulle med, og at han havde erfaring med at fiske. Det havde Vidne 1 fortalt. Det var hårdere at sejle med Kutter 1 end med andre både, men det skyldtes arten af fiskeri. Tonen om bord var ikke hårde-re end på andre kuttere. Det afhang nok af personen, om man kunne trives der. En fra kommunen ville nok ikke bryde sig om jargonen, men en fra slag-teriet ville nok falde ind. Man drikker ikke på havet. Man plejer at købe 10 øl med, som drikkes i hav-nen eller på vej ud. Man tager heller ikke euforiserende stoffer på havet. Den
  94. februar om aftenen blev de anholdt. Tiltalte havde da en sort rygsæk. Foreholdt fil 1, side 534 ff., fotos af rygsækkens indhold, bekræftede han, at paintball pistolen er hans. Den var med for sjov. Kun han har brugt den, og den er ikke brugt på den sidste tur. Den havde ligget på båden i en længere periode. Han brugte den til at skyde mod fuglene fra dækket. Den har ikke været brugt i forbindelse med Forurettede. Under opholdet i havnen den
  95. januar 2024 var han til et møde i Hobro. Hans søster hentede ham, og hans mor og far kørte ham tilbage. Det var ved 12-tiden. Han så første gang Forurettede mellem 12 og 12.
  96. Forurettede kom og var lidt forvirret over, hvilken båd han skulle med. Han gav ikke hånd til tiltalte, Tiltalte 5 eller Tiltalte
  97. Tiltalte gjorde båden klar, mens de andre skaffede Forurettede tøj. De sejlede ud, og stemningen var helt normal. Tiltalte havde ikke været i seng i 1½ døgn, og han lagde sig derfor med det samme. Han sagde til Forurettede, at man ikke måtte have sko på indenfor, for Forurettede gik i sko. Forurettede havde redt op i en køje i lukafet. De talte ikke nok til, at han bemærkede noget påfaldende, ud over at Forurettede lugtede af bolcher. Han sagde ikke, at det var spændende at se, / side 31 hvor længe Forurettede holdt, for de andre havde kun holdt kort. Tiltalte gik i seng og blev vækket før midnat. Da skulle tiltalte styre. Alle an-dre lå og sov. Forurettede skulle lave mad, og det så ikke helt rigtigt ud. Tiltalte lave-de det om, mens de andre sov, men tiltalte sov ikke sammen med dem, for han styrede. Forurettede skulle have sejlet, men det turde tiltalte ikke uden videre la-de en ny mand gøre. Tiltalte tog derfor også Forurettedes sejltid. De nåede fiske-pladsen om natten. Tiltalte rodede da med en cooker og kunne ikke gå fra det. De gik i seng, da garnet var sat, og sov, indtil garnene havde stået en vis tid. De stod op, tog noget kaffe og eventuelt lidt at spise. Senere spiste de morgenmad. Han så ikke Forurettede spise og er ret sikker på, at han ikke gjorde det. Forurettede virkede søsyg og afslog et tilbud om mad. Forurettede kom med ud til arbejdsbordet, og han stod der 1-1½ meter fra tiltalte. De fik fisk ind, og tiltalte bad Forurettede pille en rødspætte ud. Det kunne han ikke finde ud af at gøre, så han var ikke fis-ker. Forurettede skulle rense fisk, men kunne ikke holde på dem eller rense dem kor-rekt. Han skar ned i fileten, og det påtalte tiltalte. Så gik Forurettede ud for at brække sig helt vildt ned i affaldsskakten. Det kunne tiltalte høre. De talte ikke om det, for det er ofte sket før. De stod derefter og arbejdede. Forurettede så rigtig dårlig ud med flakkende øjne, og de bad ham sætte sig ned. Pludselig forsvandt Forurettede i frit fald, og så lå han under bordet med hovedet i en fiskekasse. Han sagde mærkelige lyde. Tiltalte troede, at han var ved at dø. Der var i mere end 10 sekunder lyde, som om han brækkede sig på tom mave. Tiltalte 4 løb ind og tjekkede hans køje. Et håndtag på kurven var trykket ved ned Forurettedes fald. Til-talte undersøgte ikke, om Forurettede var kommet til skade. Tiltalte 2 lagde Forurettede op ad sit ben, og Forurettedes bevidsthed forsvandt, mens øjnene blinkede. Han blik var forsinket som en babys. Så fik han et anfald af angst. Det var tydeligt. Forurettede fik noget vand og kom stille og roligt til sig selv igen. Der gik nogen tid. Så fik de ham på benene og ind i lukafet, hvor de fik hans tøj af. Tiltalte 2 blev og holdt øje med ham. De andre arbejdede med garnet. Senere ville Vidne 1 høre, hvad der var sket. De var alle til stede da, dog muligvis ikke Tiltalte
  98. Vidne 1 sagde straks, at det var delirium, for det havde han oplevet før i den engelske kanal. Det blev sagt til tiltalte, men nogen af de andre har nok også hørt det. Der var ikke tale om at sejle Forurettede i land. Den beslutning var nok truffet af Vidne
  99. Vidne 1 sagde, at Forurettede skulle stabiliseres med masser af vand. Han er ikke sikker på, at han sagde til Vidne 1, at han troede, Forurettede var ved at dø. Han forslog ikke, at de sejlede i land eller ringede til Radio Medical. Der var ingen tale om at binde eller tape Forurettede. Han husker ingen tale om tapning. Foreholdt fil 1, side 1807, besked den
  100. januar kl. 21.45 fra Tiltalte 3 til Person 2, har tiltalte ikke hørt om denne besked. De var lidt nervøse for, hvordan Forurettede ville være, når han vågnede, og de aftalte, at tiltalte ville holde øje med ham. Forurettede sov normalt, da de gik i seng, og om natten var han ude på toilettet. Derefter var tiltalte ikke bekymret. Vidne 1 havde prøvet det før og vidste, hvad man gjorde. Det passede meget godt med det, de oplevede. / side 32 Den
  101. januar var Forurettede ikke med til at fiske. Han ville trække i tøjet, men til-talte stoppede ham, for han ville ikke have ham med i arbejdet. Forurettede virkede lidt flov. Han ved ikke, hvad Forurettede lavede, mens de andre fiskede. Han var en-ten i køkken eller lukaf. Andre steder kunne han ikke opholde sig. Tiltalte ved ikke, hvad han konkret lavede. Forurettede fik noget at spise og var til stede un-der måltidet. Efter det hjalp han med nogle ting. På et tidspunkt i løbet af da-gen forsvandt farven i Forurettedes ansigt. Da var han udenfor. Tiltalte var der og så det. Forurettede blev helt hvidgrå og uden liv i ansigtet. Han tror, at de andre også så det. Forurettede rystede helt vildt. Han fik det ikke godt igen. Tiltalte tænkte ikke, at han skulle i land. Når det drejer sig om alkohol, ligger man, som man har redt. Fiskere er kendt for at drikke i land og være syge, når de kommer på havet. Det kommer man ikke i land for. Tiltalte kunne bekræfte, at der blev fundet beskidte underbukser i lukafet. Søndag deltog Forurettede ikke i fiskeriet. Da havde han det så skidt, at han nok hel-ler ikke ville deltage. Han havde det så dårligt, at han næppe spiste. Han var med ude ved bordet midt på dagen. Man spiser kun 3 gange på et døgn om bord. Han talte ikke med Forurettede i løbet af dagen. Han kiggede ikke til Forurettede. Forurettede talte om, at han havde været på havet i 14 dage, skulle have 16 piller, og uden dem ville han dø. Han ville få nogle venner til at komme med dem. Han tog sin telefon og trykkede på den for at ringe til politiet. Tiltalte var godt klar over, at den var gal, men han gjorde lige da ikke noget for at hjælpe Forurettede. Han mente det, men de var næsten fremme ved garnene. Tiltalte 3 kom med sin telefon med gode råd mod alkoholabstinenser. De var enige om, at Forurettede skulle stabiliseres. Et råd var en Stesolid. Han talte med Tiltalte 3 i cirka 10 minutter. Tiltalte hørte om en episode på Kutter 2, hvor besætningen måtte overmande Forurettede og fratage ham en kniv. Skipperen havde brugt en hel uge på papirarbejde bagefter. Det undrede tiltalte, at det skulle være meldt til politi-et, for det bøvl gider man ikke. Tiltalte fortalte de andre om det på Kutter
  102. Han sagde det til dem, der var ved arbejdsbordet. Det var i hvert fald Tiltalte
  103. Alle endte med at høre det. Forurettede fik en Stesolid, da de var færdige med at hive rækken af garn op. Tiltalte gik ind og talte med Forurettede. Han sad i køjen. Han spurgte Forurettede ind til pillerne, og Forurettede holdt på, at det var rigtigt. Hans ekskone havde pakket dem, og han hav-de glemt dem i bilen. Han kunne ikke fortælle navn på andet end B12 vitami-ner. Tiltalte troede ikke dengang, at de kunne være vigtige. Tiltalte tilbød ham en Stesolid mod abstinenser, og den ville Forurettede gerne have. De talte sam-men i lukafet, og tiltalte sagde, at Forurettede ikke måtte komme ud at fiske, som han havde det, Forurettede indrømmede, at han havde et alkoholproblem og gik på et cen-ter i Herning. De aftalte, at de skulle ringe til Radio Medical om pillerne, når tiltalte var færdig med arbejdet i lasten. Tiltalte gjorde det flere gange klart for Forurettede, at de sammen skulle ringe. Tiltalte gik i lasten og så ikke Forurettedes bevægelser på båden. De andre talte bare om, at det var lidt skørt. Ingen var sure eller vrede på Forurettede. Da tiltalte kunne høre, at Forurettede troede på det, han sagde, var han klar over, at noget var galt, og / side 33 det fangede Tiltalte 3 også. Ingen var irriterede over Forurettedes manglede færdighe-der, eller at han ville i land. Han kunne bare ringe, hvis han ville. Han var selv steget om bord. Der var ingen tale om at ringe til Radio Medical, inden ræk-ken var færdig. Tiltalte har ofte set angst og vrangforestillinger i fængslet. Da han talte med Forurettede, var han rolig, og der virkede ikke til at være behov for at ringe straks. Tiltalte gik i lasten og stod på et tidspunkt under lågen. Han kunne høre høje stemmer og reagerede på det. Det var, som om båden blev slået bak. Det var efter 12 midnat. Samtalen med Forurettede fandt sted cirka 1½ time forinden. Da han hørte lyde, løb ham efter dem. I lukafet lå en bunke mennesker, og han hørte tale om brand og ild. Han kan ikke sige, hvem der lå der. Han kunne høre, at de skulle have noget ud af hænderne på Forurettede, og han troede, at det var en kniv, så han stak ikke hænderne derned. Der var også tale om at binde. Ingen stod og kiggede ind da. Tiltalte kunne kun komme et lille stykke ind i lukafet. Tiltalte løb ud for at lede efter noget at binde med og fandt hvidt isolerings-bånd i Tiltalte 3's lukaf. Da han kom tilbage, lå Forurettede samme sted på maven med hænderne på ryggen. Det var vist Tiltalte 3, der holdt hænderne og sad over-skrævs på Forurettedes bagdel. Isoleringstapen virkede ikke. Der var også noget snor. Han husker ikke at have set Tiltalte 4, men måske var han der. Han så ik-ke Tiltalte 2 have fat om Forurettedes hoved. Ingen slog Forurettede. Han så ikke Tiltalte 1 slå Forurettede. Han var kun ude i få sekunder for at lede efter noget at binde Forurettede med. Tiltalte forsøgte at binde Forurettedes hænder, men det kunne ikke holde. Han løb ud for at lede igen, og Tiltalte 4 må være kommet med snor. Det duede heller ik-ke, for det ville lukke for blodtilførslen. Han smed rullen igen. Benene for-søgte han ikke at binde, og de blev ikke bundet. Der var ikke andre, som bandt benene med snoren. Der var ro på, og der blev tale om noget gaffata-pe. Det hentede Tiltalte 4 vist. Måske var det Tiltalte 3, der havde nævnt gaffa-tapen. Der var ro på, og tiltalte tog arbejdstøjet af. Da han kom tilbage, stod han i indgangen og kunne ikke se ind, så han spurgte, om Forurettede var tapet, og da han var det, kunne de slippe ham. Han hørte i forløbet ikke Forurettede sige noget, og han kunne ikke se, om Forurettede var ved bevidsthed, da han lå på maven med hæn-derne på ryggen, men han var bagefter i live. Da de skulle have noget ud af hans hænder og have dem om på ryggen, havde Forurettede tydeligvis mange kræfter. Forurettede lå nederst, og de andre ovenpå, da tiltalte kom til. Han så ikke første del af episoden. Tiltalte 2 husker forkert, når han forklarer, at tiltalte var til stede. Benene blev bundet, men han husker ikke af hvem eller hvornår. Han så ikke benene blive bundet. Det kan være sket i samme omgang som hænderne. Foreholdt fil 1, side 313, billeder fra lukafet, forklarede han, at han brugte den snor, man ser. Nogen har klippet den over. Side 315 er gulvet i lukafet. Foreholdt side 322 og 356 forklarede han, at det er den tape, Forurettede blev bundet med. Det blev skåret op på tiltaltes foranledning, da Forurettede var ved at dø. Tiltal-te er helt sikker på, at Forurettede aldrig havde noget for munden. Tiltalte så afføring i Forurettedes bukser, da de andre havde tapet ham og sluppet ham, og bukserne var gledet lidt ned. Det var muligvis gammel afføring. / side 34 I starten troede han, at Forurettede havde en kniv, men senere hørte han om sprit og flammer. Da tiltalte kom til, lå der en klump mennesker på gulvet. Han vil ik-ke vurdere det som voldsomt, men han vidste godt, at noget var gået forud. Der var nok noget med nogle vrangforestillinger, tænkte han. Han har aldrig før oplevet, at man til søs overmander nogen. Foreholdt fil 1, side 2790, næstsidste afsnit, tiltaltes forklaring i grundlovsforhøret, kan han meget vel have kaldt det lidt voldsomt, for det er lidt voldsomt at pacificere en person, ovenikøbet under en storm. Forurettede sagde noget, inden tiltalte gik ud. Da han kom op, stod Tiltalte 3 og talte i telefon, nok med sin far. Tiltalte talte med Tiltalte 4, der fortalte om det, der var gået forud. Tiltalte var ikke i tvivl om, at de skulle i land. Man bliver ikke på havet med en fastholdt person. Der var ingen tale om, at de skulle i land. Da tiltalte kom ned igen, sad Forurettede op af et skab. Han faldt ved en bølge og slog hovedet ned i en kant. Det gentog sig ved den næste bølge. Han mener, at der var en mere til stede, men han kan ikke komme det nærmere. Det kan kun have været Tiltalte 5 eller Tiltalte
  104. Han sagde, at Forurettede skulle blive på gulvet. Forurettede havde vist en skade ved et øje. Tiltalte gik ud og tog arbejdstøj på. Han gik op, mens han talte med Tiltalte
  105. Tiltalte 3 talte stadig i telefon, og de blev enige, om at tiltalte skulle pakke fisken som om, de var på vej i land. Tiltalte gik herefter i lasten. Tiltalte 5 kom ned og gav en status. Han tilbød også at hjælpe. Da de spiste aftensmad deltog tiltalte. Forurettede lå bundet i lukafet, og han kiggede ikke til Forurettede. Tiltalte 3 holdt øje med ham, og de kunne høre, at Forurettede rumsterede under måltidet. Indimellem var han stille. Stemningen var helt normal. Da til-talte kom op i styrehuset for at melde fisken færdig, spurgte han Tiltalte 3, om der var ringet ind i land, og Tiltalte 3 svarede, at hans far sørgede for det. Til-talte sagde, at Forurettede skulle tapes på en mere behagelig måde og lægges ud i køkkenet. Alle var nervøse for at slippe ham løs. Der var ingen tale om at ringe til politiet, og det ville man aldrig gøre. Stemningen var trykket, men ikke andet. Da Tiltalte 3 var færdig med at spise, gik Tiltalte 3 og Tiltalte 4 i sty-rehuset, og tiltalte satte sig til at ryge. Han hørte opkastlyde og så to ryk i Forurettedes krop. Han løb ind til Forurettede. Der var ingen reaktion, da han kaldte på Forurettede. Han opfattede, at noget var galt og rejste sig med raketfart. Han løb ind til Tiltalte 2 og Tiltalte 5 og sagde, at han troede, at manden var ved at dø. Han sagde, at de skulle få tapen af Forurettede, mens tiltalte slog alarm. Forurettede lå bare ned, da han så ham i lukafet. Tiltalte sagde til Tiltalte 3 og Tiltalte 4, at han troede, at manden var ved at dø, og at de skulle slå alarm. Tiltalte ringede til Radio Medical og talte med dem to gange. Imens fik han at vide, at man havde haft en telefon under mandens næse for at se, om han var i live, og det var han ikke. Vejret var virkeligt dårligt, og der var tale om, hvorvidt man kunne flyve derud. Imens fik han meldinger om skiftende puls, ingen puls og temperatur. Han vurderede derfor, at manden var død, for han stolede på Tiltalte
  106. / side 35 Han regnede med, at han havde set et hjertestop, og han var påvirket af det. Da han hørte, at Forurettede var ved at blive kold, regnede han med, at han var død. Han fortalte både det, han havde set, og det, han havde hørt, til Radio Medi-cal. I de to timer frem til helikopterens ankomst samlede han Forurettedes ejendele sam-men, nok med hjælp fra en anden. Forurettede havde pakket det meste selv, fandt de ud af. Forurettede havde nok regnet med, at han skulle hjem, når de sammen havde ringet. Tingene blev lagt udenfor til højre. Så kom helikopteren, og han tog sammen med Tiltalte 4 imod den. Han stod på dækket uden redningsvest. Da Tiltalte 2 og Tiltalte 5 kom op med Forurettede, hjalp han med at få ham det sidste stykke. Der var tale om, at redderen skulle med ned, så hjertelungeredningen kunne fortsætte. Det hele foregik lidt underligt. Der blev ikke sendt en båre med ned. På dette tidspunkt så han et par blå mærker på Forurettedes ryg. Tiltalte var i gummitøj og havde ingen mulighed for at mærke, om Forurettede var kold, og han ved ikke, hvad dødsstivhed er. Han troede, at man-den var død. Forurettede kom med helikopteren. Det var under måltidet hørligt, at Forurettede var i live, og ingen var hos ham mellem det, og da han var død. Derfor regnede han med, at det var et hjertestop. De måtte ikke rydde op, fordi når nogen er død på en arbejdsplads, vil arbejdstil-syn og politi altid stille spørgsmål. De var nødt til at pacificere ham, og det kræver også en forklaring. De ville spille med åbne kort, når de kom i land. Han betragtede det ikke som et gerningssted. Han vidste, hvor meget der var tilbage i spritflasken, og det var væk. Der var også en hovedskade, og så var der delirium. Han hørte ikke, at Tiltalte 2 havde haft fat om Forurettedes hals. De talte om det, og Tiltalte 4 søgte på forskellige ting indenfor søfart. Han ved ikke, hvem der gav tilladelse til at hente garnene, men en eller anden sagde det. Garnene skulle slet ikke være sat i en storm. Han talte selv med politiet den-ne morgen og fik at vide, at de skulle sejle i land. Han havde ikke sejlet læn-ge, da Tiltalte 2 kom. Alle har afleveret det tøj, de havde på den søndag, og ingen havde været i bad, da de kom i land. Han forstod godt, at politiet at ville tale med dem, da de beordrede dem hjem. Han regnede med, at de andre hurtigt blev løsladt, og selv blev han måske holdt på i 2 dage på grund af hans fortid. Det kunne betyde en uges ulønnet arbejde til alle ansatte, hvis garnene blev ståeende. De ville filtre sammen og skulle redes ud. Han vidste, at det i politiets opfattelse var en straffesag. Det var ikke hans opfattelse. Trods politiets opfattelse, valgte de at hente garn. De påvirkede ingen tekniske beviser og kunne ikke tale med nogen om sagen. Beslutningen om at hente garn blev ta-get i styrehuset med tiltalte og Tiltalte 3 til stede. Ingen stillede spørgsmål ved beslutningen, og de var nok enige. / side 36 De har selvfølgelig talt om sagen, inden de kom i land. De har nok også talt meget om den. Der var snak om, hvad Forurettede var død af. Ingen havde været inde hos ham. Det holdt tiltalte hårdt på fra starten af. Han har sagt til de andre, at de skulle regne med at skulle til afhøring og være der i et døgn. De skulle si-ge alt, som det var, og lade være med at gå i bad, for der var ikke noget at skjule. Havde de kendt til bruddene på skjoldbruskhorn og strubeben, var der blevet slået alarm. Havde de slået Forurettede ihjel, var han blevet smidt overbord, og det var blevet kaldt en arbejdsulykke. Der var ingen tale om ikke at udtale sig til politiet. Han har hørt det, Vidne 1 sagde, men han har selv sagt det modsatte til folk. Han talte med Vidne 1 inden anholdelsen. Han var ud fra sine erfaringer med politiet ikke sikker på, at han og de andre ikke blev anholdt. Når politiet giver en ordre, vil de anholde en. Det var hans vurdering, at Forurettede døde af et hjertestop. Han vidste, at politiet ville have nogle svar, og at Forurettede havde en hovedskade og havde været bundet i nogle timer. Den slags vil politiet altid gerne have et svar på. Der var ikke noget, som ik-ke så for godt ud, men andre, der får et hjertestop, har ikke skader i hovedet. Foreholdt fil 1, side 1707 f., rapport vedrørende satellittelefon, som viser mange opkald mellem båden og Vidne 1, forklarede tiltalte, at antallet af opkald afhænger af, om der har været en episode. Der har før været mange opkald ved tekniske vanskeligheder. Tiltalte plejer ikke at ringe til Vidne
  107. Det er ikke tiltalte, som ringede til Værtshus den
  108. januar. Han ved ikke, hvorfor der er ringet, men det drejede sig henset til tidspunktet nok om, at Forurettede var faldet om. Opkaldet til Vidne 1, hvor de talte om demens, er han usikker på, om der blev foretaget fra satellittelefonen eller fra Tiltalte 3's mobil. Opkaldet, fil 1, side 1709, til Vidne 1 den
  109. januar 2023, er ikke foretaget af tiltalte. Han talte kun to gange med Vidne
  110. Om opkaldet den
  111. januar 2023 kl. 20.26, fra Vidne 1, forklarede tiltalte, at han ikke har overhørt samtalen. Opkaldet senere samme aften overværede han heller ikke. Samtalen den
  112. januar kl. 01.20 med Vidne 1 kan dreje sig om papirarbejde og tilladelser. Man skulle have fat i både Tiltalte 2 og Tiltalte 4, og der blev brugt meget tid på det. Kl. 04.42 ringede Vidne 1 igen. Det skyldes nok, at Tiltalte 3 havde ringet til sin far om dødsfaldet. Samtalen ligger efter samtalen med Radio Medical. Tiltal-te forsøgte at ringe til sin bror og sin søster. Han fortalte sin bror om det ske-te. Han foretog den
  113. februar 2023 et kort opkald til sin søster, som er fami-liens virkelige overhoved, men hun var på ferie. Telefonen er registreret til hans svoger. Da det opkald ikke gik igennem, ringede han til sin bror, for at familien kunne orienteres, inden sagen blev kendt. Han fortalte sin bror, at en / side 37 mand var død ombord, og han fortalte, at han hørte noget i lasten, at manden blev pacificeret, og at han døde senere. Han fortalte om mandens vrangforestillinger, og at han troede, at han døde af hjertestop. Han mener, at han fortalte, at de havde været nødt til at binde ham. Han sagde, at han skulle tale med politiet og regnede med at være hjemme om et døgn eller to, hvorefter de lavede en aftale om, at tiltalte skulle hjælpe broderen med noget træ om lørdagen. Tiltalte kunne skære igennem i visse situationer på grund af sin lange erfaring som fisker. Man skulle være gjort af det rette stof for at være fisker. Erhver-vet er rigtigt dejligt, men man skal være indstillet på at leve på en båd. Det er fysisk hårdt og farligt. Vejret på optagelsen med helikopteren er ingenting. Det vejr kan man fiske i. Der var langt dårligere vejr, da Forurettede faldt om, og da han blev pacificeret. Kort forinden var 250 kg fisk kommet flyvende vandret gennem luften nede i lasten, fordi båden var helt nede at ligge. De fortalte, at Forurettede var fløjet gennem køkkenet og blevet ramt af frostvarerne, der kom op fra lasten. Det skete mellem de to episoder. Det med bølgen skete ved næstsidste række garn, og ved sidste række ville Forurettede ringe til politiet. Han ved ik-ke, om der skete noget med Forurettede i den forbindelse. Han sagde i kabyssen no-get med at ringe til politiet. I så hårdt vejr er det meget farligt at være om-bord. En redningsvest gjorde ingen forskel. Der skulle en overlevelsesdragt til, hvis man skulle have en chance. En redningsvest giver kun familien mulig-hed for at få en hjem. Da Forurettede lavede så voldsomme opkastningslyde og havde udspilede øjne, tænk-te tiltalte, at han var ved at dø, men han havde kun tanken i få sekunder. Han har på et eller andet tidspunkt sagt til de andre, hvad Vidne 1 havde sagt. Han foreslog ikke, at man ringede til Radio Medical, for det var alkohol, der gjorde Forurettede syg, og Radio Medical bruger man kun til det livstruende. Fiskere i land tager på druk og får fuldesyge. Han tænkte, at det var tosseri, at Forurettede ville ringe til politiet. Det var abnormt at sige. Forurettede var ikke bange for de tiltalte. Det var i samme boldgade som vrangforestillingerne. I styrehuset viste Tiltalte 3 ham 4-5 punkter med ting, man kunne gøre mod delirium, blandt andet give en Stesolid. Senere kaldte Tiltalte 3 ham på dæk og fortalte om episoden på Kutter
  114. Tiltalte kunne ikke forstå, at det havde krævet så meget papirarbejde på Kutter
  115. Forurettede var faldet om i kramper, og man havde fundet en flaske Blå Ga-jol under hans pude. Det var grundlæg-gende det samme som på Kutter
  116. Tiltalte 3 havde fået oplysningerne i mel-lemtiden og kan kun have fået dem fra Vidne
  117. Tiltalte 3 korresponderer ikke med skipperen på Kutter
  118. Da han kom ned i lukafet, blev han hurtigt klar over, hvem der skulle pacificeres, men han kunne ikke se det i starten. Han vidste, at Forurettede havde haft vrangforestillinger kort forinden. Under episoden spillede bølgerne en rolle. / side 38 Båden opførte sig rigtigt skørt. Forurettede kurede over gulvet og slog hovedet ind i Tiltalte 5's sengekant. Han tog to ture over gulvet, men ramte anden gang ikke noget. Han kan sagtens være røget frem og tilbage, mens han var alene i lukafet. Derfor sagde han, at Forurettede skulle ligge ned, for alt andet var for farligt. Han var i lasten et par timer inden aftensmaden. Den blev spist, da tiltalte var færdig i lasten. Da han kom op, kiggede han ind til Forurettede, og det ene øje var helt hævet og lukket, men han registrerede, at Forurettede var levende, og Tiltalte 2 var ved at give ham vand. Han fortalte Tiltalte 3, at han var færdig, og Tiltalte 3 kunne derfor lave og sende en fangstrapport. Her talte de om, at Vidne 1 sørge-de for, at nogen hentede Vidne 1, når de kom i havn. Tiltalte 4 gik så ned og lave-de maden, hvorefter de spiste. Han så to blå mærker på Forurettedes krop, da han blev bragt op på dækket. De var alle påvirket af det skete, efter at Forurettede var hentet. Det store emne var, hvad manden var død af. Garn er ikke det vigtigste i hele verden, men intet blev bedre af, at de ikke hentede garnet, og han regnede med, at en obdukti-on ville vise dødsårsagen. Han kunne ikke se noget galt i at hente garnet. Han hørte om, at Vidne 1 sagde, at de skulle tale med en advokat, inden de ud-talte sig til politiet. Hvis Forurettede var blevet smidt over bord, var han aldrig blevet fundet. De kunne have smidt alt andet over bord og være gået i bad, men der var intet at skju-le. Da han i forbindelse med tumulten kom ind i lukafet, så han en bunke mennesker på gulvet og kan ikke sige antallet. Han mener, at Tiltalte 3 kom til efterfølgende. Han har på fornemmelsen, at Tiltalte 3 kom efter ham selv. Der er ikke meget plads i lukafet. Tiltalte 3 og kun Tiltalte 3 gav hånd med Forurettede, da han kom til båden. Han ved ikke, om Tiltalte 4 og Tiltalte 5 har givet Forurettede hånd. Tiltalte 5 er lidt en spasmager, der kan finde på at kramme folk og give hånd. Han ved ikke, hvornår skaden på Forurettedes hoved er kommet. Forurettede har slået sig i et eller andet omfang, da han faldt på dækket. Det er rig-tigt, at Forurettede dagen efter, om lørdagen, havde et sæbeøje. Da han mistede al farve i ansigtet, kunne man se det. Han erindrer ikke, om det blev endnu me-re tydeligt. Forurettede var syg og havde ingen kræfter, og derfor ville han uvægerligt vælte rundt på båden. Det er en generel betragtning og ikke noget, han har set Forurettede gøre. Da Forurettede blev hentet af helikopteren, kom Tiltalte 5 måske til at bræk-ke hånden på ham, da han skulle løfte Forurettede op. Det har Tiltalte 5 fortalt tiltalte. Der var også noget med en pullert, da han blev hejst op. Det har han ikke selv set. Pullerten ville efterlade et genkendeligt aftryk. Han ved ikke, hvem der så det ske. Foreholdt fil 1, side 2490, personundersøgelse af tiltalte den
  119. februar 2023, / side 39 hvorefter tiltalte ingen læsioner havde, forklarede tiltalte, at han er erfaren og ikke væltede rundt. Kun det i lasten kom bag på ham. Han har i øvrigt stillet sig i modvægt til bølgen. Han havde derfor ingen læsioner overhovedet. Det er korrekt, at Vidne 1
  120. februar 2023 kl. 18.24 gav et råd om at tie stille over for politiet. Tiltalte reagerede som tidligere forklaret på det. Tiltalte 3 har forklaret, at han før anholdelsen boede alene i et hus i By
  121. Han har hverken børn eller kæreste. Hans far Vidne 1 ejede Kutter
  122. Faren har tidligere sejlet som skipper i mange år. Tiltalte har haft jobbet som skipper på Kutter 1 de sidste 1,5 – 2 år. Han har arbejdet som fisker i 25 år, og han har også selv haft skibe. Kutter 1 var næsten altid ud at sejle. Tiltaltes fætter har afløst ham på et par ture. Tiltalte havde i 2023 været med på alle turene siden den
  123. januar
  124. De sejlede ud fra og landede deres fangst i By 6 og By
  125. Kutter 1 var bygget til at fiske i al slags vejr. Hvis de ikke sejlede ud på grund af hårdt vejr, var det mere af hensyn til garnene. Det var ikke sket i
  126. De tog garnene med ind, hvis vej

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.