ECLI:DK:HJR:2024:BS0000000680 Højesteret ændrede landsrettens afgørelse og nedsatte retsafgiften

., UDSKRIFT AF HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den

1. november 2012 Sag 176/2012 Kærende (advokat Christian Harlang) mod Københavns Kommune (Kammeradvokaten ved advokat Thorbjørn Sofsrud) I tidligere instans er afsagt kendelse af Østre Landsrets
2. afdeling den
3. februar
4. I påkendelsen har deltaget tre dommere: Per Walsøe, Jon Stokholm og Vibeke Rønne. Påstande og anbringender Kærende har nedlagt påstand om, at landsrettens afgørelse ændres, således at retsafgiften for hovedforhandlingen nedsættes til 2.000 kr. Kærende har bl.a. gjort gældende, at han har et berettiget krav på, at den rets- afgift på 2.000 kr., som blev fastsat af byretten ved sagens anlæg fastholdes. Fastsættelsen af retsafgiften til 2.000 kr. er en begunstigende afgørelse, som han har handlet i tillid til, og hvis han havde vidst, at retsafgiften ville udgøre 75.000 kr., havde han ført sagen på en anden måde. Det forhold, at sagen er overført fra byretten til landsretten giver ikke grundlag for ændring af retsafgiften, og der er ikke hjemmel til, at landsretten forhøjer den retsafgift, som byretten har fastsat. Det følger modsætningsvist af retsafgiftslovens § 66, stk. 3, at afgiften ikke kan ændres til ugunst for den afgiftspligtige. - Kærende 2 - har endvidere anført, at sagen drejer sig om prøvelse af myndigheds- udøvelse, der er omfattet af retsafgiftslovens § 2, stk. 3,
5. pkt. Undervisning af voksne udlændinge er kommunens ansvar, og kommunen kan benytte sig af kommunale såvel som private udbydere af undervisning. Kommunen indtager rollen som overordnet forvaltningsmyndighed i relation til sprogskolerne. Københavns Kommune har i praksis egenrådigt fastsat betalingen for undervisningen, herunder med tilbagevirkende kraft, eller har midt i et år nedsat betalingerne. Sagen drejer sig om legalitets- og ligebehandlingsprincippet i den forvaltning, som kommunen har udøvet over for kærende . Sagen vedrører et område, hvor der er en snævert lovreguleret forsyningsforpligtelse, og kommunen har foretaget en Kærendes snæver forvaltningslignende styring af virksomhed. Endelig vil det være i strid med artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention at belægge sagen med den høje retsafgift, idet Kærende derved reelt vil blive afskåret fra en retfærdig rettergang. Københavns Kommune har gjort gældende, at sagen ikke vedrører prøvelse af myndighedsudøvelse. Der er ikke tale om prøvelse af en myndighedsafgørelse eller et indgreb i virksomhedens forhold. Der er derimod tale om en sag vedrørende gyldighed og fortolkning af et kontraktforhold mellem kommunen og en privat leverandør. Det forhold, at kontrakten er indgået til opfyldelse af kommunens lovbestemte forsyningsforpligtelse, kan ikke i sig selv bevirke, at der er tale om myndighedsudøvelse i forhold til den private leverandør. Heller ikke det forhold, at der er tale om indgåelse af kontrakt på et lovreguleret ornråde, kan i sig selv medføre, at en sådan kontrakt har karakter af myndighedsudøvelse. Højesterets begrundelse og resultat Sagen angår beregning af retsafgift for hovedforhandlingen i en sag, hvor Kærende har nedlagt påstand om, at Københavns Kommune skal betale ca. 27 mio. kr. til Virksomheds danskuddannelse, som kommunen og konkursbo. Kravet har relation til en driftsaftale om Virk. har indgået i henhold til lov om danskuddan- nelse til voksne udlændinge m.fl., jf. lov nr. 375 af
6. maj 2003 (danskuddannelsesloven). Det følger af danskuddannelseslovens § 2, at danskundervisning af udlændinge er en kommunal opgave. Uddannelsen kan i medfør af§ 10 udbydes via såvel kommunale som private sprogcentre. - Kærendes 3 - krav om betaling af ca. 27 mio. kr. til konkursboet udspringer af en driftsaftale mellem kommunen og Virk. , hvorefter Virk. skulle varetage en del af kom- munens uddannelsesopgave. Kravet har dermed en sådan særlig tilknytning til varetagelsen af kommunes forpligtelse efter danskuddannelseslovens § 2, at kravet angår prøvelse af myndighedsudøvelse. Retsafgiften for hovedforhandlingen fastsættes derfor til 2.000 kr., jf. retsafgiftslovens § 2, stk. 3,
7. pkt. Som følge af sagens udfald tilbagebetales kæreafgiften, jf. retsafgiftslovens §
8. Thi bestemmes: Landsrettens kendelse ændres, således at retsafgiften for hovedforhandlingen nedsættes til 2.000 kr. Kæreafgiften, 750 kr., tilbagebetales til Kærende ved advokat Christian Har- lang. --00000-- udskriftens rigtighed bekræftes. Højesteret, den
9. november
10. kontorfuldmægtig