ECLI:DK:OLR:2024:BS0000000684 HistoriskDokument

I,]DSKRIFT AF OSTRE LANDSRETS DOMBOG DOM Afsagt den

1. april 2004 af Ostre Landsrets
2. afdel-ing (landsdommerne Michaef Dorn, Kirsten Schmidt (kst. ) og Thomas Lohse (kst. )) .
3. afd. nr. 8-1229-03: som varge for (advokat Christoffer Iversen, besk' ) mod 1) Den Sociale Ankestyrelse (Kammeradvokaten v/advokat Benedi-cte Galbo) 2) Erederiksborg Amt SoclaL forvaltningen (Karuneradvokaten v,/advokat Benedicte Galbo) Under denne sag, der er anlagt den
4. narts 2003, har @ Se!sscere' som varge for nedlagt folgende pastande over for de sagsogte, Den Sociale Ankestyrelse og Frederiksborg Amt : 1 at anerkende, at kredsen af fovlige kriterier ved afgarelsen om tildeling af ydelser i henhold til davarende bistandsl-ov S 115 a, stk. 3, og De sagsogte tilpligtes Z nuvarende servicelov S 83, stk. 2, ikke omfatter den pAgaldende ansugers indtegts- og formueforhold. 2 3 at anerkende, at sagsogeren er berettiget til med virkning fra den L. januar 1995 til oq med den
5. juni 1999 at fA nedsat sin servlcebetaling med 5.000,00 kr. p.a. De sagssgte tilpligtes Sagsogte 2, Frederiksborg Amt, tilpligtes til saqsogeren at betale 22.50O kr., hvilket belob forrentes med sadvanlig procesrente fra sagens an1ag, ti1 betal,inqr sker. De sagsogte har pastaet frlfindefse. I relation ti1 sagsogerens pAstand 2 og 3 har de sagsogte nedlagt subsidlare pastande om hiemvisning tif fornyet behandling hos sags@gte, Den Sociafe Ankestyrefse' Sagen angAr fortolknj-ng af bistandslovens S 115 a, stk. 3, der var ge]dende til den
6. juni L998, nugaldende servicelovs S 83, stk. 2, hvorefter servicebetal ingen for personer, der pA grund af deres handicap har nodvendige udgifter i forbindelse med individueJ-J,e aktiviteter uden for nedsattes elIer bortfalder. institutionstifbuddet, Sagsogeren har gjort galdende, at han, der boede pA en institution for svart handj-cappede, jf. bistandslovens S 112, havde krav pa nedsattelse af servicebetalingen til institutionen i anledning af, at hans foraldre havde udgj-fter ti1 korsel ved besag hos ham pA institutionen og ved hans besog hos foraldrene. Sagens narmere omstendigheder er falgende: 3 I anledning af en henvende.l,se fra Den Sociale Ankestyrelse vedrarende fortolkningen af reglerne om servicebetaling og nedsattelse heraf, jf. bistandsfovens S 115 a, stk. 2 og 3, svarede Soclalministeriet den
7. april 1996 Ankestyrel-sen sAledes: Efter bistandslovens S 115 a, stk. 2, betaler beboere i institutioner efter S 112 de i bestemmelsen fastsatte belab i servicebetaling, sAfremt beboerne er tilkendt h@jeste eller mellemste fsrtidspension. Efter S 115 a, stk. 3, nedsattes e1ler bortfafder betalingen for personer, der pA grund af deres handicap har nodvendige udgifter i forbindelse med indi-vi,duelle aktiviteter uden for institutionen, som ikke dakkes af institutionen. Om baggrunden for indforelse af servicebetafingen fremgAr af bemarkningerne til lovforslaget (L 112, fremsat den 1, december 1993) folgende: "..Tilkendelse af meLlemste el-Ier ho)este fartidspension me antages at afspejle nogle serlige behov for ststte, bistand, vejledning, konkrete tilbud m.v. Det Iagges sAfedes til grund, at de personer, som er er tilkendt disse hojeste pensioner i sarlig grad benytter ovenn€evnte institutj-onstilbud. Det foreslAs pa denne baggrund, at penslonlster med mellemste eL.Ler h6jeste pension udover at betafe for de konkrete enkeltydelser, som den enkelte modtager som Led i ophoJ-det, betaler for institutionernes sarlige tilbud.." Om baggrunden for indfsrelse af reglen i S 115a, stk. 3, om nedsattelse af betalingen fremgAr fol- gende: "..Imidlertid vil der vare personer, som pA grund af deres handicap har sarlige udgifter i forblndelse med almindelig livsudfoldelse, som ikke dekkes af institutionen. Det kan dreje sig om udgifter i forbindelse med ledsagelse el.Ier transport efl-er andre handj,capbetingede udgifter i forbindelse med deltagelse i det almindelige samfundsti.Ibud. Det foreslas derfor, at servicebetalingen nedsettes eller bortfalder i disse tiffalde . . . " 4 I Socialministeriets vejJ.edning om betal-ingsregler i institutioner efter bistandsfovens S 112, stk. 1 og 2, er der nermere redegjort for kriterierne i bestemmelsen, som indeberer at der skal vare tale om nodvendige serlige handicapbetingede udgifter ved individuelle aktiviteter i forbindelse med de.Itagelse j- de almindelige samfundstilbud og socialt 1iv, som ligger udenfor institutionsti Lbuddet . Det har sAledes ikke veret hensigten, at reglen om nedsettelse af servicebetalingen indirekte sku1le indebere en generel udvidelse af institutionstilbuddet. Derimod har det veret hensigten at sikre, at der kan tages individuelle hensyn i de sarlige tj-1- falde, hvor en beboer har merudgifter pA grund af som handicappet i forbindelse med aktiviteter, nainstitutionen de tilbud, som J-igger ud over turligt skal sorge for. Der skal altsi ikke alene vere tafe om kompensation for et handicap - kompensationen skal tillige vere af en sAdan art, at institutionen ikke skal ssrge herfor. Med hensyn ti1 deJ,tagelse i almindeliq daglig livsudfoldel-se i fritiden, herunder deltagelse i fami liefsdse Isdage m.v. forudsattes udgifter til og sociaLt Iiv pridenne type frltidsaktiviteter oriteret inden for det belub, som den pAgaldende har tiJ- rAdighed af sin pension m,v. og s&.Iedes ikke gennem nedsattelse af servicebeta l ingen, Det kan dog ikke udelukkes, at der i ganske sarIige tilfalde, hvor der er meget store udgifter forbundet med deltagelse i enkeltbegivenheder f. eks. J-edsagelse tiI en rund fodselsdag e.Iler lignende - kan ydes nedsettelse af servicebetalingen i en kort periode med henblik pA dakning af netop disse udgi fter. Der skal sAledes foretaqes et konkret skon over behovet i det enkelte tilfafde, aktivitetens og udgiftens art og omfang m.v., sammenholdt med bestemmefsens kriterier og baggrund, jf, ovenfor. Dette skonselement har medfort, at spargsmi.Iet om nedsettelse af servicebetal-ing er blevet rejst overfor Socialministeriet fra forskellige sider, bl.a. fra kommuner, amter og institutioner, som er konmet i tvivl i konkrete situationer. 5 F. eks. kan n@vnes en situation, hvor en person onskede nedsat servicebetaling for at kunne besoge familien pi Earaerne. Da besag hos famiJ,ie pA Feroerne ikke har sammenheng med handicappet, og vil vare dyrt for alle med almindelige indtegter, vil dette ikke kunne begrunde nedsattelse af servicebeta I ingen. Men hvis den pAgaldende skal fordi han betale sarlig meget for flybilletten, kan det ikke kan bruge en al.mindelig bi11et, komme pA tale at nedsette servicebetal, ingen. Af sagsogerens budgetskema pr.
8. november 1996 fremgik, at sagsogeren havde et minedligt dj-sponibelt restbel-ab efter betaling af udgifter til bl.a. husleje, fu.l-d kost og personlig hygiejne pa 4.003 kr. I sagsogerens ansogning om nedsattelse af servicebetalingen, der efter det oplyste blev modtaget hos sagssgte 2, Frederiksborg Ant, i slutningen af januar 1998, blev den ksrselsudgift, som sagen ang6r, opgjort sAledes: Sagssgerens besog hos foreldrene 4 x 25 kn x 25 sondage Arligt, eller 2.500 km Arliqt diverse omveje i tilsfutning hertil 250 km 5 rliqt Foraldrenes besog hos sagsogeren 2 x 25 km x 25 fredage Arligt, el-ler 1.250 km Arl-igt I alt 4.000 km Arlist 4.000 km e 7,25 kr, 5.000 kr. Arl igt Den
9. april 1998 traf gende afgorelse: sagsogte 2, Frederiksborg Amt, fol,- I skrivelse af
10. februar 1998 har De som vaErge szqt om nedfor Deres su n, SaJSTtra -.r r' 6 sattel-se af servicebetaling under ophold pa rnstitutionen Ny AIlerodgArd med kr, 5000,- 5r1iqt med tilbagevirkende kraft fra
11. januar
12. Nedsettelse af se rvicebeta I ingen soges med henblik pA refusion af afholdte kzrselsudgifter, samt fremtidig betaling heraf, i forbindelse med samvar me1lem Deres son og hans familie. Det fremgAr af ansogningen, samt den ovrige korrespondance i sagen, at De j, forbindelse med dette samvar hidtil har haft en Arlig korse.Lsudgift pA 5000 kr. De anforer, at udgiften har veret afholdt af Dem, men at De finder, at denne retteligt burde afholdes af Deres s6n. DeLte har imidl-ertid ikke veret muligt, da Deres son, efter Deres opfattelse, kun meget vanskeligt vi11e kunne afholde denne udgift, idet han opkreves fuld servicebetaling pa Ny Allerodg&rd. De fremheever, at samveret melfem Dem og Deres son h.ar afgorende betydning for hans trj-vsel, og at han pA grund af sit handicap er forhindret i pA egen hAnd at skabe social kontakt eller benytte of fentlige transportmidler. I henhold tll bistandslovens S 115 stk. 3 nedsettes ell,er bortfalder servi cebetalingen for personer der pA grund af deres handicap har nzdvendige udgifter i forbj-ndelse med individuelle aktj-viteter uden for institutionen som i-kke dekkes af institutionstllbuddet. Socialforvaltningen har indhentet oplysninger fra S:rarsJ:a'a_s Ny Allerodgird vedrorende Det fremgAr af Deres sons okonomj-ske forhold. personlige budgetskema, at hans samlede udgifter tiI husleje, servicebetal ing, e1lvarme, kost, personlig hygiejne, vask, tv-Ij-cens og diesel mAnedligt er pA kr. 4.688,-. De har pA hans oplysningsskema anfart, at hans eneste faste udgift herudover, er medicinudgifter pA kr. 1,25,- om mAneden. Da Deres sons netto .indtegt er pA kr. 8.597,-, har han sAledes et disponibelt rAdiqrhedsbelab pA kr. 4.003,- om mAneden. Dette rAdighedsbelab skal dakke beklednlng, gaver, forsikringer og andre personlige fornodenheder. Det er forvaltningens konkrete skzn, at E uden at mAtte give afkald pA andre aktiviteter elfer forbrugsgoder, vil have mulighed for at afholde en mAnedlig udqift til korsel pA kr. 417, swarende til 5.000,- kr. Ar- riqt. 7 Det fremgir af Deres skrivelse af
13. april 1998, at De finder, at afqorelsen om nedsattelse af servicebetalinqen skal ske uafhengigt af Deres son okonomiske forhold. Socia I forvaltningen kan ikke give Dem medhold i denne opfattelse og skal anfore, at dette forhold ligeledes var afgorende for Den sociale Ankestyrelses afgarelse i Deres son sag om nedsattelse af servicebetaling af
14. maj l-
15. Det fremgar bl .a. af afgorelsen: "Under hensyntagen tif Deres sans behov for deltagelse i individuelle aktiviteter finder Ankestyrelsen ud fra en konkret vurdering, aL Deres son har varet i stand til at afholde udgifter til ledsager i forbindelse med de to navnte familiebesag, uden at der skal ske reduktion af servicebetalingen. " Da Social forval tningen sAledes f.inder det godtgjort, at ansogerens akonomiske forhold efter en konkret vurdering kan til"lagges betydning, finder forvaltningen ikke at den omhandlede karselsudgift kan danne grundlag for nedsattelse af servicebetaling efter bistandsLovens S 115 stk.
16. SociaI forvaf tningen har ved afgorelsen endvidere lagt vegt pA fzlgende forhol,d, - at udgiften er nodvendig, da den ikke dekkes af andre ordninger, samt at del,tagelse i det sociale Iiv i Deres sons tilfalde i meget stort omfang udgores ved regelmassigt samver med hans familie. Forvaltningen har lagt mindre vagt pA, at sAvel institutionens udtalelser som anssgningen, og den medsendte funktionsvurdering, fastslar, at @ ikke selv har stAet for og tilrettelagt aktiviteten, og heller ikke mi forventes at kunne dette fremover. - at udgiften til korsef er betlnget af Deres ssns handicap, da han ikke kan anvende offentlige transport og at korselsudgiften ville blive pAlagt Deres son, sAfremt han efter Deres opfattelse havde nulighed for at afhofde denne uden at l.ide vasentlige afsavn. Endelig skal socialforvaltningens endnu engang anbefale, at De rAdfsrer Dem med Overprasidiet iKubenhavn, safremt De agter at ivarksatte en betalingsordning for Deres son vedrzrende refusion af korselsudgj- fter . " 8 sagssgeren paklagede afgorelsen, og sagsogte 1, Den Sociale Ankestyrelse, traf den
17. februar 1999 folgende afgzrelse: Ankestyrel-sen finder ikke grundlag for at endre Frederiksborg Amts afgorelse om afslag pA nedsattelse af servicebeta l ingen for ophold pa Ny AlIexadgArd. Begrundelsen er, at Ankestyrelsen ikke finder, at opfylder betingelDeres san Sats;9.'3' sen i bistandsfovens S 115 a, stk. 3, for nedsattel-se eller bortfald af se rvicebeta I ingen. Afgsrelse om nedsattelse eller bortfald af servicebetalingen sker pA grundlag af en konkret vurdering af behovet i det enkelte tilfalde, aktiviteternes og udgifternes omfang og art m.v. Ankestyrelsen flnder ud fra en konkret vurdering, at Deres s6n vif vere i stand til at afholde de udgifter, der er forbundet med transporten i forbindelse med besogene hos Dem. Ankestyrelsen har herved lagt vegt p6, at der ikke er dokumenteret betydelige ekstraudgifter i forbindelse med aktiviteter i fritiden og ti1 familiebeszg og at EE@ har et rAdighedsbelob, efter betaling af samtlige ydelser der modtages, det vif sige obligatoriske, valgfrie og andre, samt servicebetal ingen, pA ca. 4.000 kr. om mAneden . Ankestyrelsen vurderer siledes ligesom Frederiksborg Amt, at E akonomiske forhold er sAdan, at han ikke behover give afkald pi andre aktiviteter eller forbrugsgoder - uanset om transporten i forbindelse med besogene hos Dem sker i Deres bi1 eIl-er med taxa eIler offentlig transport med ledsager. Ankestyrelsen tiltrader Amts afgorelse. " sAledes Freder i ksborg I anledn.ing af en henvendelse fra Landsforeningen LEV's advoministeriet kat til sociafministeren om hvilke initiativer agtede at tage i forbindelse med kritik fra Eolketingets Ombudsmand omkring nedsettel-se elfer bortfald af servicebeta- 9 Iingen efter servicelovens S 83, stk. 2, skrev ministeriet i et svar til advokaten modtaget den
18. september 2001 bI.a.: Ministeriet kan oplyse, at der til stadighed foregAr overvejelser omkring servicebetaLingen. Det har blandt andet fort ti1, at reglerne om servicebetaling med furtidspensionsreforrnen opheeves for personer, der fAr tilkendt soci-a1 pension efter den
19. januar
20. Det har v&ret overvejet, om der kunne skaffes pofitisk og akonomisk mullghed for helt at opheve reglerne om servicebetalinq, men det har p,t. ikke veret mul igt . Med hensyn ti1 bestemmelsen om nedsattefse eller bortfald af servicebetaf ingen i servicelovens S 83, stk. 2, er det som udgangspunkt ministeriets opfattelse, at der ikke ved behandlingen af ansogninger om nedsettel-se af servi cebetafingen skal tages hensyn til den enkeltes formue eller mAnedlige rAdighedsbelab. Det afgurende er, om der tale om personer, som pA grund af deres handicap har nodvendige udgi-fter i forbindelse med individuelle aktiviteter uden for botilbudet, og at der er tale om et behov, som ikke kan dekkes gennem andre ordninger som fx socialpeedagogisk bistand efter service.Lovens S 73 eller S 78 om ledsagelse. Det er ministeriets opfattelse, at den usikkerhed, der kan vare om bestemmelsens indhofd, ikke se meget ligger i bestemmelsens ordlyd som i amternes og ankemyndighedernes fortolkning af den. Socialm.inisteriet viI derfor ved en kommende revision af vejledninqen om sociale tilbud til voksne med handicap pracisere sln opfattelse af bestemmelsen. " Under sagen er der afgi-vet forklaring af Pers,rn 2 har forklaret, at han er soqe fs far. Thomas er hjerneskadet oq har en vldtgAende udlr Han kan ikke lase eller regne og kan viklingsforstyrrelse. ikke forstA en dialoq. Hans sociale netverk er famifien. Pefs..r, z S aq re 10 Sagsrgeren har ti1 st@tte for sj-n pAstand gjort geldende, at han i medfor af den dagaldende bistandslovs S 115 a, stk. 3, og den nugaldende servicelovs S 83, stk. 2, var berettiget til, nedsettelse af sin servicebetaling i perioden fra den
21. januar 1995 tif den
22. juni 1999, da betj-ngelserne for ned- sattelse eller bortfald af servicebetalingen efter bistands]-ovens S 115 a, stk. 3, alene var, at der var tale om en nadvendig merudgift til en individuel aktivitet uden for institutionen, og at aktiviteten ikke var dakket af instj-tutionstilbudet. De sagsogte kunne sAledes ikke lovligt tage hensyn til sagsogerens akonomlske forhold. Merudgiften, der er opgjort til 5.000 kr. Arliqt, var nodvendig, da sagsogerens handicap medforte oget behov for besog hos foreldrene i forhvis sagsugehold ti1, hvad der ville have varet tilfeldet, ren ikke var handicappet, idet sagszgerens eneste social-e kontakt og liv uden for institutionen var besog hos foreldrene og den deraf falgende kontakt med foraldrenes sociale netverk. Sagszgerens rAdighedsbelob h,ax varet det barende kriterium for de sagsugtes afgorelser om afslag pA sagsoqerens ansogning om nedsettelse af servicebetalingen. Ansoqerens indtagts- og formueforhold var ikke et lovligt kriterium ved afgareJ,sen af, om ansugeren var berettiget til nedsettelse eller bortfald af servicebetalingen, idet de sagsogte uden hjemmel i lovens ordlyd eller i forarbejderne inddrog sagsugerens okonomiske formAen som kriterium ved afgorelsen. Et okonomisk behov kunne kun tillagges betydning i begunstigende retning. Sarligt vedrarende pAstand 3 har sags6geren anfort, at han har anszgt om nedsattelse af servicebeta I ingen med virkning fra den 1-. januar l-995 med 5.000 kr. p.a., 09 at sagsogte 2, Frederlksborg Amt, med rette er inddraget under sagen, da tilbagebeta.l-ingsforpligtelsen pAhviler denne sags6gte. 11 sagsrgte 1, Den sociale Ank€styrelse, har til stztte for sin pistand om frifindelse gjort geldende, at sagsogeren ikke havde krav pe nedsattelse af servicebetalingen , Ved lov nr. Ll32 af
23. december 1993 andredes lov om social pension og bistandsfoven, sSledes at personer. der havde ophold pA institutioner omfattet af lovens S L12 skulIe have pensionen, og j-kke som tidliqere alene fommepenge, udbetalt. Efter bistandslovens S 115 a, stk, 2, skulle de omhandlede personer herefter betale for de ydelser, som de modtog som led i opholdet pa institutionen. For personer, der pA grund af deres handicap havde nudvendige udgifter i forbindelse med individuelle aktiviteter uden for instj-tutionen, som ikke dakkedes af institutionen, kunne servicebeta.Iingen nedsettes eller bortfalde, jf' bistandslovens S 115 a, stk.
24. Det fremg6r af bemerkningerne ti1 lovforslaget og vejledning om betalingsregler i institutioner efter bistandslovens S 112, stk. 1 oq 2, at der skul-Ie vare tale om ganske serlige udgifter begrundet i handicappet, og at den pAgaldende ud fra en konkret vurdering havde et behov. Sagsogeren har ikke godtgjort, at der var ta]-e om helt sarlige udgifter, da hans foreldres korselsudgifter mA betegnes som helt sedvanlige udgifter for en familie. Udgifterne var sAledes ikke begrundet i sagsogerens handicap. at fandsretten mAtte finde, at besagsfrekvensen me.Ilem sagsogeren og dennes foraldre har varet storre end i en sedvanl.ig familie, har sagszgte ar,faxt, at kun en mindre de1 af udgiften kan vere betinget af sagsogerens handicap. I sA fald m5 sagsogtes subsid.iare pastand om hjemvisning tiI fornyet behandling tages til foLge. Eor det tilfelde, SagsrEte 2, Frederiksborg lot, har gjort galdende, at sagsagte 2 ikke er rette sagsogte, idet den endelige og eneste retskraftige administrative afgorelse, der er ti1 pAkendelse L2 under sagen, er truffet af sagsogte 1, Den Sociale Ankes tyre1se, hvis afgarelse er tradt i stedet for den af sagsogte 2 trufne afgarelse. Landsletten skal udtale: Ved Lov nr. )-132 af
25. december 1993 om endring af lov om social bistand og 1ov om sociaf pension m.v. blev der indfort obligatori-sk pensionsudbetal ing for beboere pA plejehjem og i institutioner for voksne med vidtgiende fysiske eller psykiske handicap. Efter bistandslovens S 115 a, stk. 2, skulle beboere i de nevnte institutioner herefter betale for den sarlige service m.v., som var et Led i institutionsopho.Idet . Lovendringen, der gjorde en eksisterende forsogsordning permanent. indebar en ophevelse af den hi-dtidiqe ordning, hvorefter sociale ydelser blev inddraget og anvendt som betaling for opholdet, og hvorefter beboerne fik udbetalt et belzb tiI personlige fornzdenheder, ("lommepengebe).sb" ) . Lovens S L15 a, stk. 3, havde fulgende ordlyd: For personer, der pA grund af deres handicap har nodvendige udgifter i forbindelse med individuelfe aktiviteter uden for institutionen, som ikke dakkes af institutionen, nedsattes eller bortfalder betaJ-ingen efter st k.
26. Denne bestemmelse er viderefsrt med uendret indhold i den nu- varende servicelovs S 83, stk,
27. Af de almindeJ-ige bemerknj-nger ti] Iovforslaget (lovforsl-ag nr. L 112) fremgAr om bistandslovens S 115 a, stk. 3, at der "for personer, der pA grund af deres handj-cap har helt serlige udgifter, foresl6s en undtagelsesregel, hvorefter betalingen kan nedsettes eller bortfalde. " Af de specielle bemarkninger til bestemmefsen fremgAr bl. a, fzlgende: 13 Imidlertid vil der vare personer, som pa grund af deres handicap har serlige udgifter i forbindefse med almindeLig livsudfoldelse, som ikke dakkes af institutionen. Det kan dreje sig om udgifter i forbindelse med Iedsagelse eIler transport eller andre handicapbet ingede udgifter i forbindelse med deltagelse i det almindel,ige samfundstilbud. Det foreslAs derfor, at servicebetal ingen nedsettes el-Ier bortfalder i disse tilfafde. Afgorelsen herom bor sA vidt muligt traffes I forbindelse med optagelse i institutionen. Det foresl-as, at socialministeren bemyndiges til at fastsette sarlige regler om tilbuddet i S 1L2-institutionerne, som tager hensyn til institutionernes sarlige karakter. Det kan endvidere fastsattes, at der i ganske sarlige tilfalde kan ske nedsettelse af betalingen for bolig og ovrige ydelser under hensyn ti1 beboernes okonomiske forhold. Af den i forbindelse med l-ovandringen gennemfu rte vejledning nr. 174 af
28. august 1994, om betalingsreglen i- institutionen efter bistandslovens S 112, stk. 1 og 2, fremglr fzl-gende under punkt 16 o9 17:
29. Personer som pA grund af deres handicap har nodvendige udgifter I forbindelse med indivj.duelfe aktiviteter uden for instj-tutionen, som ikke dakkes af lnstitut ionsti lbuddet, kan, jf. bistandslovens S 115, stk. 3, i sarlige tilf€lde fa nedsattelse e1ler bortfald i servicebetal ingen. Der skal vere talte om individuelfe aktiviteter i forbindelse med deltagelse i de almindelige samfundstilbud og socialt Iiv, Det vil s j-ge aktiviteter, som beboeren sel,v star for og tilrettelegger. Det er lkke fastsat i loven, hvilke individuelle aktiviteter besterrunel-sen dakker. Vurderingen afhanger helt af den pAgeldende persons behov og af en konkret r j-me I j-ghedsvurdering. Der skal vere tale om aktiv-iteter. som Tigger udenfor institut ionst ifbuddet. De tilbud om fritidsaktiviteter, undervisning, kulturelle arrangementer m.v., som ligger inden for, hvad den pigaldende institution slev skal sarqe for eller formidle, afhangig af brugergruppens behov, dakkes ikke af reg1en. Der kan kun ske nedsattelse/bortfald af servicebetalingen, nAr der pA grund af den pAgaldendes handicap er sarlige udgifter forbundet med dei-tagelsen L4 i aktiviteten. Der kan f.eks. vipre tale om serlige ledsagelses efler korse lsudgi fter . Udgifterne ska.I vere nodvendige, hvilket vil sige, at det behov, som udgiften udsprj-nger af, ikke kan dekkes gennem andre ordninger. Er der sAledes tale om et korse.lsbehov, som kan dakkes gennem benyttelse af instituti,onens korsefstilbud efler offentf .ige transportmidler, er der ikke taLe om nodvendige udgifter, der berettiger til nedsettelse/bortfafd af servicebetaling. Som eksempel pA en situation, hvor reglen kan komme pa ta1e, kan navnes en yngre person med et svert handicap, som i forbindelse med deltagefse i almindelig fr i tidsundervi sning el1er hyppige besog hos pAgeldendes mindreirige born pi grund af sit handj-cap har hoje udgifter ti1 korsel eIler ledsagelse, som ikke kan dakkes af andre ordninger, og som ligger ud over det korselstilbud, som institutionen naturligt dakker.
30. Afgorelse om nedsattelse efler bortfald af servicebetaling traffes af amtsredet efter indstilling fra institutionen, ud fra en konkret vurdering af den pAgaldendes behov, sammenholdt med de i bestemmelsen nevnte kriterier. I nogle tilfelde vil en mindre nedsattelse af betaIingen vare tilstrekketig tiI, at den pAgaldende har mulighed for at deltage i pAgaldende aktivitet(er) uden for institutionens tilbud, i andre tilfalde vil det vare nodvendigt med en stsrre nedsattelse eller eventuelt helt bortfald af betalingen. Amtsradets afgorelse kan indbringes for Den Soclale Ankestyre.l-se, jf, bistandsloven S 15, stk.
31. Tilsvarende fremgAr af den i forbindelse med service.Ioven gennemfu rte vejledning nr. 58 af
32. marts 1998 om sociale tilbud til voksne med handicap. Landsretten finder pA denne baggrund, at det med tilstrekkelig tydelighed fremqAr af lovens ordlyd og forarbejder, at nedsettelse eller bortfald af servi cebetal ingen kun kan ske efter et konkret skan ower behovet i det enkelte tilfalde og kun hvor beboerne havde ganske sarlige udgifter var forArsaget af den pAgaldendes handicap. Landsretten finder efter lovens formAl endvidere, at det ikke var udelukket at inddrage okonomiske 15 i denne skonsudavelse, hvilket ert overensstefiunelse med de alnindeligt galdende principper i den sociale lovgivning. kr i te ri er /beta 1j-ngs evne De af sagsogeren pAberAbte udgifter til transport kunne efter .l-andsrettens opfattelse ikke anses for sidanne sarlige udgifhandicap, der undtater forersaget af Sirgsr3erens gelsesvis kunne berettige til nedsettelse af servicebetalin- gen. heraf tages de af sagsogte 1, Den Sociale Ankestyre1se, nedlagte fri findel sespastande til fo1ge. Som folge For sA vidt angAr sagsugte 2, Frederiksborg Amt, findes denne sagsugte ikke at vare rette sagszgte under narvarende sag, idet den endelige retskraftige afgoreJ-se, som er tiI pakendelse under sagen, er truffet af sagsugte 1, Den Sociale Ankestyrelse. Som folge heraf frifindes THI sagsogte 2, Frederiksborg Amt. KENDES EOR RET De sagssgte, Den Sociafe Ankestyrelse og Frederiksborq Amt, Socialforvaltningen, frifindes. Statskassen skal betafe sagens omkostninger til med 10.000 kr. de sagsogte (Sign) Udskriftens rigtighed bekreftes. flstre Landsrets kontor, den Pj.v.