← Danmark

ECLI:DK:KBH:2024:SS0000000115 Tiltale for overtrædelse af konkurrencelovens § 23, stk. 3, jf. § 6, stk. 1, jf. stk. 3, og EUF-traktatens artikel 101,

Københavns Byret Udskrift af dombogen Adv. SØI SØK-91250-00002-16 DOM afsagt den 11. februar 2022 i sag SS 3-3526/2020 Anklagemyndigheden mod Tiltalte A/S CVR nr. 1, Tiltalte ApS CVR nr. 2, Tiltalte 1

§ 23, stk.

3, jf. § 6, stk. 1, jf. stk. 3, og EUFtraktatens artikel 101, stk. 1, jf. konkurrencelovens § 24, jf. lovbe-kendtgørelse 155 af

  1. marts 2018, jf. § 3, stk. 2, i lov nr. 207 af
  2. februar 2021 om ændring af konkurrenceloven og straffeloven, ved i februar 2014 forsætligt at have indgået en kartelaftale af grov beskaffenhed i form af en aftale, samordnet praksis eller vedtagelse mellem virksomheder i samme omsætningsled om koordinering af bud, der direkte eller Std 75327 side 2 indirekte havde til formål at begrænse konkurrencen, idet Tiltalte A/S og Tiltalte ApS som konkurrenter den
  3. februar 2014 indgik en konsortieaftale og efterfølgende og senest den
  4. februar 2014 gennem konsortiet afgav fælles bud på vejmarkering i forbindelse med Vejdirektora-tets udbud i 2013-2014 af "Samlet vedligeholdelsesudbud 2013".
  5. Tiltalte A/S Tiltalte ApS

§ 23, stk.

3, jf. § 6, stk. 1, jf. stk. 3, og EUFtraktatens artikel 101, stk. 1, jf. konkurrencelovens § 24, jf. lovbe-kendtgørelse 155 af

  1. marts 2018, jf. § 3, stk. 2, i lov nr. 207 af
  2. februar 2021 om ændring af konkurrenceloven og straffeloven, ved i marts 2014 forsætligt at have indgået en kartelaftale af grov beskaffen-hed i form af en aftale, samordnet praksis eller vedtagelse mellem virksomhe-der i samme omsætningsled om koordinering af bud, der direkte eller indirek-te havde til formål at begrænse konkurrencen, idet Tiltalte A/S og Tiltalte ApS som konkurrenter den
  3. marts 2014 indgik en kon-sortieaftale og efterfølgende og senest den
  4. marts 2014 gennem konsortiet afgav fælles bud på vejmarkering i forbindelse med Vejdirektoratets udbud i 2014 af "Genmarkering af kørebaneafmærkning 2014-2017".
  5. Tiltalte 1 Tiltalte 2 Tiltalte 3

§ 23, stk.

3, jf. § 6, stk. 1, jf. stk. 3, og EUFtraktatens artikel 101, stk. 1, jf. konkurrencelovens § 24, jf. lovbe-kendtgørelse 155 af

  1. marts 2018, jf. § 3, stk. 2, i lov nr. 207 af
  2. februar 2021 om ændring af konkurrenceloven og straffeloven, jf. straffelovens § 23, ved i perioden september 2013 til februar 2014, Tiltalte 1 som di-rektør for Tiltalte A/S, Tiltalte 2 som distriktschef hos Tiltalte ApS, og Tiltalte 3 som entreprisechef hos Tiltalte ApS, forsætlig ved tilskyndelse, råd eller dåd at have med-virket til, at Tiltalte A/S og Tiltalte ApS indgik en kar-telaftale af grov beskaffenhed i form af en aftale, samordnet praksis eller ved-tagelse mellem virksomheder i samme omsætningsled om koordinering af bud, der direkte eller indirekte havde til formål at begrænse konkurrencen, idet de tiltalte i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse på side 3 vegne af Tiltalte A/S og Tiltalte ApS som konkurren-ter forhandlede, udarbejdede og den
  3. februar 2014 indgik en konsortieafta-le og efterfølgende senest den
  4. februar 2014 gennem konsortiet afgav fæl-les bud på vejmarkering i forbindelse med Vejdirektoratets udbud i 2013-2014 af " Samlet vedligeholdelsesudbud 2013".
  5. Tiltalte 1 Tiltalte 2 Tiltalte 3

§ 23, stk.

3, jf. § 6, stk. 1, jf. stk. 3, og EUFtraktatens artikel 101, stk. 1, jf. konkurrencelovens § 24, jf. lovbe-kendtgørelse 155 af

  1. marts 2018, jf. § 3, stk. 2, i lov nr. 207 af
  2. februar 2021 om ændring af konkurrenceloven og straffeloven, jf. straffelovens § 23, ved i perioden februar til marts 2014, Tiltalte 1 som direktør for Tiltalte A/S, Tiltalte 2 som distriktschef hos Tiltalte ApS, og Tiltalte 3 som entreprisechef hos Tiltalte ApS, forsætlig ved tilskyndelse, råd eller dåd at have medvirket til, at Tiltalte A/S og Tiltalte ApS indgik en kartelaftale af grov beskaffenhed i form af en aftale, samordnet praksis eller vedtagelse mel-lem virksomheder i samme omsætningsled om koordinering af bud, der di-rekte eller indirekte havde til formål at begrænse konkurrencen, idet de tiltal-te i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse på vegne af Tiltalte A/S og Tiltalte ApS som konkurrenter for-handlede, udarbejdede og den
  3. marts 2014 indgik en konsortieaftale og efterfølgende senest den
  4. marts 2014 gennem konsortiet afgav fælles bud på vejmarkering i forbindelse med Vejdirektoratets udbud i 2014 af "Genafmærkning af kørebaneafmærkning 2014-2017". Anklagemyndigheden har nedlagt følgende påstande:
  5. Tiltalte A/S idømmes en bøde på ikke under 25 mio. kr.
  6. Tiltalte ApS idømmes en bøde på ikke under 25 mio. kr.
  7. Tiltalte 1 idømmes en betinget fængselsstraf på ikke un-der 3 måneder.
  8. Tiltalte 2 idømmes en betinget fængselsstraf på ikke under 3 måneder.
  9. Tiltalte 3 idømmes en betinget fængselsstraf på ikke side 4 under 60 dage, idet anklagemyndigheden angående denne tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse i forhold
  10. De tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært om rettens mildeste dom. Sagens baggrund Sagen angår tre udbud fra Vejdirektoratet, hvor Tiltalte A/S (herefter "Tiltalte A/S") og Tiltalte ApS indgik i et konsortium og afgav fælles bud. De tre udbud be-tegnes nedenfor således: - Samlet driftsudbud 2012 (herefter 2012-udbuddet), der ikke indgår i tiltalen, - Samlet vedligeholdelsesudbud 2013 (herefter 2013-udbuddet), sagens forhold 1 og 3, - Genmarkering af kørebaneafmærkning 2014-2017 (herefter 2014-udbuddet), sagens forhold 2 og
  11. Udbuddet var delvist et genudbud af 2012udbuddet. Konsortiet vandt udbuddet. Virksomhed A/S 1, der tidligere havde vundet 2012-udbuddet og 2013-udbuddet, indgav en klage over konsortiets fælles bud på 2014-udbuddet til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der gennemførte en kontrolundersøgelse den
  12. august 2014 hos Tiltalte A/S og Tiltalte ApS. Konkurrencerådet traf den
  13. juni 2015 afgørelse om, at Tiltalte A/S og Tiltalte ApS havde overtrådt forbuddet i konkurrencelovens § 6, stk. 1, og Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) artikel 101, stk.
  14. Afgørelsen blev den
  15. april 2016 stadfæstet af Konkurrenceankenævnet. Den
  16. april 2016 blev virksomhederne anmeldt til politiet. Den
  17. juni 2017 blev Tiltalte A/S, Tiltalte ApS, Tiltalte 1 og Tiltalte 2 sigtet, og den
  18. august 2018 blev også Tiltalte 3 sigtet. Konkurrenceankenævnets afgørelse, der blev indbragt for Sø- og Handelsretten, blev ophævet ved Sø- og Handelsrettens dom af
  19. august
  20. Afgørelsen blev truffet af tre dommere og to sagkyndige medlemmer. Sø- og Handelsrettens begrundelse var sålydende: ”Sø- og Handelsrettens begrundelse og resultat I november 2010 udarbejdede konsulentfirmaet McKinsey til brug for et møde for Regerin-gens Vækstforum 2009-2011 en rapport, der havde til formål at optimere myndighedernes udbytte af at sende opgaver i udbud. Heraf fremgår i tiltag otte, at der bør ske en samling af indkøb på færre leverandører, målrettet tiltrækning af udenlandske virksomheder samt anvendelse af udbudsformer og krav, der tilskynder til effektiv drift. side 5 Som reaktion herpå ændrede Vejdirektoratet sin udbudspraksis og forsøgte også gennem besøg i såvel Norge som Sverige aktivt at tiltrække udenlandske budgivere på Vejdirekto-ratets opgaver. Det i sagen omhandlede udbud blev opbygget, så det reflekterede McKinse-ys anbefalinger derved, at det muliggjorde såvel bud på enkelte distrikter som samlet ud-bud på alle distrikter. Et samlet bud på alle distrikter indebar dog, at man skulle indgive et bud på hvert enkelt distrikt, men man kunne samtidig tilbyde en rabat – i dette tilfælde u-den loft – såfremt man bød på flere eller samtlige distrikter. Det er derfor rettens opfattel-se, at udbudsmodellen i sig selv tilskyndede til samlede bud i overensstemmelse med McKinseys anbefalinger, og at det fremstod som en realistisk mulighed, at der kunne for-ventes bud på den samlede opgave fra udenlandske bydende. I den konkrete sag fremkom der både bud på delopgaverne, som var begrænset hertil, og et samlet bud fra sagsøgerne i disse sager, og det viste sig senere, at dette samlede bud var det eneste samlede bud. Det samlede bud indeholdt en rabat på 20 %, såfremt budgiver vandt samtlige distrikter. Den omstændighed, at et firma, som ønsker at byde på den i sagen omhandlede vejmarke-ring, ikke har kapacitet til selv at byde på den samlede opgave, men nok på enkeltdistrik-ter, kan efter rettens opfattelse ikke afskære et sådant firma fra at indgå i et konsortium med henblik på at give et samlet bud på alle distrikter, idet en sådan begrænsning ikke nødvendigvis ville skærpe konkurrencen. Det kan i den forbindelse ikke gøre nogen for-skel, at der kun fremkom ét samlet bud, idet dette er udtryk for en ex post vurdering. Afgørende for, om konsortiumaftalen herefter kan antages at indebære en

§ 6

og TEUF artikel 101, er, om de to bydende firmaer reelt var ude af stand til hver for sig at afgive et samlet bud. Sagsøgerne har selv foretaget kapacitetsbe-regninger, som viser, at dette var tilfældet, og har heri inddraget såvel personalemæssige forhold som maskinkapacitet. Det påhviler konkurrencemyndighederne at godtgøre, at sagsøgernes egne kapacitetsbe-regninger ikke er retvisende. Konkurrencemyndighederne har efter rettens opfattelse ikke løftet denne bevisbyrde. Antagelsen om, at hvert af de sagsøgende firmaer kunne have løf-tet opgaven alene, bygger på hypotetiske antagelser om muligheden for at antage yderlige mandskab og tilkøbe yderligere maskiner, og der er ingen dokumentation for, at dette kun-ne lade sig gøre eller var forretningsmæssigt forsvarligt. Hertil kommer, at konkurrencemyndighederne har bestridt, at de sagsøgende firmaer i der-es kapacitetsberegninger har været berettiget til at afsætte kapacitet til eksisterende kerne-kunder uden at kunne fremlægge skriftlige aftaler om arbejdsopgaver. Retten finder ikke et sådant krav berettiget, idet det må være tilladeligt for de bydende firmaer med udgangs-punkt i indvundne erfaringer at hensætte kapacitet til kunder, som erfaringsmæssigt hen-vender sig og som det forretningsmæssigt ville være uansvarligt ikke at kunne betjene og dermed afskære sig fra højere dækningsbidrag fra andre opgaver. Retten har endvidere bemærket sig, at Konkurrenceankenævnet anlægger en anden vurde-ring af konsortieaftalens karakter end Konkurrencerådet. Det kan imidlertid ikke af Konkurrenceankenævnets afgørelse udledes, at der er foretaget den nødvendige konkrete be-dømmelse af aftalens formål og karakter med henblik på at fastslå, om den med tilstræk-kelig klarhed havde til formål tilstrækkeligt at skade konkurrencen til at indebære en over-trædelse af konkurrencelovens § 6 og TEUF artikel

  1. Af disse grunde ophæver retten Konkurrencerådets afgørelse
  2. juni 2015 som stadfæstet ved nævnets afgørelse den
  3. april
  4. Det findes herefter ikke fornødent for retten at forholde sig til, om betingelserne for dispensationsadgangen i konkurrencelovens § 8 og TEUF artikel 101, stk. 3 er opfyldt. side 6 …” Sø- og Handelsrettens dom blev anket til Højesteret. Højesterets anke- og kæremålsudvalg traf den
  5. december 2018 følgende afgørelse: ”… Efter votering besluttede Dommer 1, Dommer 2 og Dommer 3 at meddele tilladelse til anke af dommen til Højesteret i medfør af retsplejelovens § 368, stk. 6,
  6. pkt., jf. stk. 4,
  7. pkt., da sagen rejser et principielt spørgsmål om forståelsen af kon-kurrencelovens § 6 og TEUF artikel 101, og sagens udfald må antages at kunne få væsent-lig samfundsmæssig betydning. …” Ved Højesterets dom af
  8. november 2019 blev Konkurrencerådet frifundet med følgende begrundelse: "Højesterets begrundelse og resultat Sagens baggrund og problemstillinger Tiltalte A/S og Tiltalte ApS, der var blandt de største danske entreprenører inden for vejmarkering, indgik den
  9. marts 2014 en kon-sortieaftale med henblik på at udarbejde og afgive tilbud på et udbud fra Vejdirektoratet vedrørende genmarkering af det statslige vejnet i perioden 2014-
  10. Der var tale om vejmarkeringsopgaver i tre af Vejdirektoratets fem distrikter, nemlig Syddanmark, Sjæl-land og Hovedstaden. Udover konsortiet bød to virksomheder, der afgav bud på henhold-svis et og to distrikter. Konsortiet blev vinder af udbuddet med den samlet set laveste pris på alle tre distrikter. Konkurrenceankenævnet traf ved kendelse af
  11. april 2016 afgørelse om, at Tiltalte A/S og Tiltalte ApS i kraft af konsortieaftalen handlede i strid med forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler i konkurrencelovens § 6 og i Traktaten om Den Europæiske Unions Funkti-onsmåde (TEUF) artikel 101, stk.
  12. Ankenævnet stadfæstede herved Konkurrencerådets afgørelse af
  13. juni
  14. Sagen angår prøvelse af Konkurrenceankenævnets afgørelse. Prøvelsen i sager som den foreliggende omfatter fuldt ud det faktuelle grundlag og retsanvendelsen, mens tilsidesættelse af vurderinger, der i det væsentlige bygger på et konkurrencemæssigt skøn, forudsætter et sikkert grundlag, jf. herved Højesterets dom af
  15. juni 2014 (UfR 2014.2663). Det bemærkes i øvrigt, at princippet i konkurrencelovens § 20 ikke indebærer, at Højesteret er afskåret fra at træffe afgørelse om spørgsmål, som Konkurren-cerådet har taget stilling til, men som Konkurrenceankenævnet ikke har behandlet. Efter konkurrencelovens § 6, stk. 1, er det forbudt for virksomheder mv. at indgå aftaler, der direkte eller indirekte har til formål eller til følge at begrænse konkurrencen. Det sam-me gælder efter TEUF artikel 101, stk.
  16. Parterne er enige om, at konsortieaftalen mellem Tiltalte A/S og Tiltalte ApS kunne påvirke samhandlen mellem medlemsstater i artikel 101, stk. 1’s forstand. Sagens hovedspørgsmål er, om Tiltalte A/S og Tiltalte ApS var konkurrenter, og i givet fald om konsortieaftalen mellem virksomhederne havde til formål at begrænse konkurrencen, jf. konkurrencelovens § 6 og TEUF artikel 101, stk.
  17. Hvis dette er tilfældet, er der herudo-ver spørgsmål, om konsortieaftalen er fritaget efter konkurrencelovens § 8 og TEUF arti-kel 101, stk.
  18. Om Tiltalte A/S og Tiltalte ApS var konkurrenter Tiltalte A/S og Tiltalte ApS har anført, at de ikke var konkurrenter i relation til Vejdirektoratets side 7 udbud, idet konkurrencen reelt udspillede sig om den samlede opgave, som ingen af virksomhederne havde kapacitet til at byde på. Muligheden for at afgive delbud var kun teore-tisk og således i praksis ikke relevant. Af forarbejderne til konkurrencelovens § 6 fremgår, at det ikke kan anses for konkurrencebegrænsende, at flere virksomheder i samme omsætningsled inden for en branche afgiver fælles bud på en bestemt opgave, hvis ingen af virksomhederne alene ville have kunnet klare opgaven. Tilsvarende er anført i Kommissionens retningslinjer for anvendelsen af TEUF artikel 101 på horisontale samarbejdsaftaler, jf. pkt. 10, 30 og
  19. Tiltalte A/S og Tiltalte ApS var således ikke konkurrenter, hvis virksomhederne hver især ikke var i stand til at klare den udbudte opgave. Bedømmelsen af, om Tiltalte A/S og Tiltalte ApS var konkurrenter, skal ske på objektivt grundlag ud fra de krav, der stilles i udbudsmaterialet, jf. herved også de førnævnte retningslinjer fra Kommissionen for anvendelsen af TEUF artikel 101 på horisontale samarbejdsaftaler. Det er således uden betydning, at udbudsbetingelserne, forløbet af de tidligere udbud og andre forhold efter Tiltalte A/S og Tiltalte ApS' opfattelse klart tilskyndede til at afgive et samlet bud på opgaverne, og at virksomhederne derfor gør gældende, at de ikke havde til hensigt at afgive delbud. Som nævnt var Tiltalte A/S og Tiltalte ApS på tidspunktet for etableringen af konsortiet og afgivel-sen af det fælles bud blandt de største danske aktører på området for vejmarkering. Virksomhederne opererede i samme omsætningsled og på samme relevante marked. Vejdirektoratets udbud af de tre entrepriser i henholdsvis Syddanmark, Sjælland og Ho-vedstaden var efter udbudsbetingelserne tilrettelagt således, at det var muligt at afgive bud på et eller flere af distrikterne, hvortil man opfyldte de økonomiske, tekniske og faglige krav. Buddet skulle afgives distrikt for distrikt. En tilbudsgiver kunne tilbyde en rabat ved bud på flere distrikter. Tildelingskriteriet var den samlet set laveste pris, hvorved der skul-le forstås den kombination af alle bud, der samlet gav den laveste pris på de tre distrikter. Udbuddet var rettet mod alle aktører på området, som dermed havde mulighed for at delta-ge i konkurrencen og afgive bud på et, to eller alle tre distrikter, således at Vejdirektoratet kunne opnå den bedst mulige samlede pris. Der er efter Højesterets opfattelse ikke holde-punkter for, at udbuddet i kraft af den særlige rabatstruktur i realiteten kun angik den samlede opgave. De andre bydere afgav i øvrigt også kun bud på henholdsvis et og to dis-trikter. Tiltalte A/S og Tiltalte ApS var ubestridt hver især i stand til at byde på i hvert fald et af de tre distrikter. Højesteret tiltræder på denne baggrund Konkurrenceankenævnets afgørelse om, at Tiltalte A/S og Tiltalte ApS i forhold til udbuddet må anses for konkurrenter i den forstand, udtrykket er anvendt i konkurrencelovens § 6 og TEUF artikel 101, stk.
  20. Om konsortieaftalen havde til formål at begrænse konkurrencen Som nævnt følger det af konkurrencelovens § 6, stk. 1, og TEUF artikel 101, stk. 1, at det er forbudt for virksomheder mv. at indgå aftaler, der direkte eller indirekte har til formål el-ler til følge at begrænse konkurrencen. Konkurrencerådet og Konkurrenceankenævnet har alene taget stilling til, om konsortieaf-talen har haft til formål at begrænse konkurrencen, og ikke om aftalen har haft konkurren-cebegrænsende følger. Som parterne er enige om, omfatter Højesterets prøvelse derfor kun, om Konkurrenceankenævnet med rette har kunnet begrænse undersøgelsen af konsortieaf-talen til en ”til formål” -vurdering. side 8 Tiltalte A/S og Tiltalte ApS har anført, at konsortieaftalen ikke tydeligt var så skadelig for konkurrencen, at konkurrencemyndighederne kunne undlade at undersøge konsortieaftalens føl-ger for markedet. Aftalen gav parterne incitament til at trække på hinandens ressourcer, hvilket mindskede deres risiko. I kraft af konsortiesamarbejdet kunne de derfor afgive et mere konkurrencedygtigt bud. Fastsættelsen af den fælles tilbudspris og opgavefordelingen var ifølge virksomhederne nødvendig for gennemførelsen af aftalens hovedformål om at afgive et konkurrencedygtigt bud, idet den økonomiske og retlige sammenhæng, herunder den særlige rabatstruktur i udbuddet, tilskyndede til at afgive et samlet bud. Højesteret finder – ligesom Konkurrenceankenævnet – at der for at anse et forhold for i sig selv at have konkurrencebegrænsning til formål skal være fornøden sikkerhed for, at tilta-get efter sin karakter i den givne markedsmæssige sammenhæng objektivt bedømt rummer et sådant potentiale af konkurrenceskadelige virkninger, at det ikke er fornødent at påvise faktisk indtrådte skadevirkninger. Konsortieaftalen mellem konkurrenterne Tiltalte A/S og Tiltalte ApS blev indgået med henblik på at udarbejde og afgive et fælles bud på Vejdirektoratets udbud og udføre vejmarkeringsop-gaverne i udbuddet, hvis konsortiet vandt. Aftalen havde ikke karakter af et produktions-samarbejde, og den lagde i øvrigt ikke op til et samarbejde mellem parterne i forbindelse med afsætningen af de tilbudte tjenesteydelser, der efter aftalen på forhånd var fordelt mel-lem parterne i forhold til de mulige udfald af konkurrencen. Højesteret finder således, at aftalen efter sit indhold reelt angik afsætning af Tiltalte A/S' og Tiltalte ApS' individuelle tjenesteydelser gennem fælles bud og fælles prisfastsættelse på baggrund af en forhåndsfordeling af de tre distrikter, som udbuddet angik. Herved eliminere-de virksomhederne konkurrencen mellem hinanden. Der er ikke oplyst karakteristika ved markedet for vejmarkering, som kan begrunde, at konsortieaftalen, uanset den fælles pris-fastsættelse og opgavefordelingen, ikke skal anses for at have haft til formål at begrænse konkurrencen. På denne baggrund finder Højesteret – ligesom Konkurrenceankenævnet – det godtgjort, at konsortieaftalen mellem Tiltalte A/S og Tiltalte ApS må anses for i sig selv at have haft konkurrencebegrænsning til formål, idet aftalen efter sin karakter i den givne markedsmæssige sammenhæng objektivt bedømt rummede et sådant potentiale af konkurrenceskadelige virkninger, at det ikke er fornødent at påvise faktisk indtrådte skadevirkninger. Konsortieaftalen er dermed omfattet af forbuddet i konkurrencelovens § 6 og TEUF artikel 101, stk.
  21. Det kan ikke føre til en anden vurdering, at virksomhedernes subjektive hen-sigt med aftalen efter det oplyste var at afgive et konkurrencedygtigt bud, og at konsortie-samarbejdet skete i åbenhed. Det forhold, at Tiltalte A/S forud for deltagelsen i konsortiesa-marbejdet havde indhentet en vurdering af lovligheden heraf fra en advokat, kan heller ik-ke ændre herved. Fritagelse efter konkurrencelovens § 8 og TEUF artikel 101, stk. 3 Højesteret finder ligesom Konkurrenceankenævnet, at Tiltalte A/S og Tiltalte ApS ikke har godtgjort, at betingelserne for individuel fritagelse efter konkurrencelovens § 8 og TEUF arti-kel 101, stk. 3, er opfyldt. Konklusion og sagsomkostninger Konkurrencerådet frifindes. …” . Sagens behandling Hovedforhandlingen har haft en varighed af 6 retsdage. Retten bestemte på berammelsesmøde den
  22. juni 2020, at sagen skulle hovedforhandles over 5 dage i perioden
  23. januar til
  24. februar
  25. På side 9 grund af Covid-19-pandemien blev hovedforhandlingen aflyst den
  26. januar
  27. Sagen blev den
  28. februar 2021 berammet på ny til foretagelse i perioden
  29. november 2021 til
  30. januar
  31. På anklagemyndighedens begæring, og idet forsvarerne var enige i fremgangsmåden, besluttede retten den
  32. oktober 2020, at der skulle indleveres skriftlig forelæggelse samt skriftlig procedure. Domsmændene har været indkaldt i to dage forud for første hovedforhandlingsdag, hvor de har læst de skriftlige indlæg til brug for forelæggelsen. Domsmændene har tillige været indkaldt i tre dage forud for proceduren, hvor de har læst de skriftlige procedureindlæg. De skriftlige indlæg gengives ikke i dommen. Forklaringer Der er afgivet forklaring af Anden partsrepræsentant 1 som repræsentant for Tiltalte A/S, Anden partsrepræsentant 2 som repræsentant for Tiltalte ApS, de Tiltalte 1, Tiltalte 2 og Tiltalte 3, samt vidnerne Vidne 1, (tidligere di-rektør for Tiltalte ApS), Vidne 2, (senior projektleder i Vejdi-rektoratet), og Vidne 3 (tidligere direktør for Virksomhed A/S 1). Tiltalte A/S v/ Anden partsrepræsentant 1 har til retsbogen den
  33. november 2021 afgivet følgende forklaring: "... Repræsentant for Tiltalte A/S, Anden partsrepræsentant 1, for-klarede, at han er uddannet civiløkonom og har arbejdet i trafikbranchen si-den
  34. Han er ansat i Virksomhed A/S 2, der er Tiltalte A/S' moderselskab. Fra 2008-2019 var han seniorvicepræsident i Virksomhed A/S 2, hvor han sad i ledergruppen. I dag er han vicepræsident, ”vice-president” , og ikke længere med i ledergruppen, men er derimod leder af en division/afdeling. I 2013 fik han ansvaret for Tiltalte A/S som bestyrelsesformand. Han har under hele sagens forløb været virksomhedens partsrepræsentant og har sup-porteret virksomheden. Foreholdt tillægsekstrakt 3, bilag 11-03-01-19, side 3, selskabsrapport af
  35. september 2021, og bilag 11-03-01-23, side 7, historik over posterne i virksomheden, bekræftede tiltalte, at han var bestyrelsesformand fra
  36. august 2013 til den
  37. april 2020, og at han siden
  38. april 2020 har været bestyrelsesmedlem. Han er vicepræsident i koncernen, hvilket er en amerikansk titel, og betyder, at han sidder i en ledende stilling svarende til en salgschef. Foreholdt tillægsekstrakt 1, side 376, koncerndiagram, forklarede tiltalte, at side 10 Virksomhed A/S 3 er moderselskab til den aktive drift af Virksomhed A/S
  39. Alt hvad der ses i diagrammet over Virksomhed A/S 2 er finansielle interesser og aktionærer. Virksomhed A/S 3 er den operative ledelse af virksomheden. Tiltalte A/S var ejet af Udenlandsk virksomhed 1, et norsk firma, der i 2007 slog sig sammen med et anden norsk firma og stiftede Virksomhed A/S
  40. Tiltalte 1 var på daværende tidspunkt allerede en del af Tiltalte A/S, og han fulgte med hele vejen frem til 2007, hvor Virksomhed A/S 2 blev stiftet. Tiltalte 1 har været direktør for Tiltalte A/S siden 2004 og sidder i dag også i bestyrelsen. Foreholdt tillægsekstrakt 3, bilag 11-03-01-23, side 7, bekræftede tiltalte, at Tiltalte 1 har været en del af bestyrelsen siden
  41. april
  42. Vedrørende sagens forhold 1 og 2: Tiltalte forklarede, at han var bestyrelsesformand i Tiltalte A/S under 2013 og 2014 udbuddet, men han var ikke en del af den daglige drift. Han var i di-alog med Tiltalte 1 jævnligt og blev orienteret om, hvad der foregik i virksomheden, da han på en måde var Tiltalte 1's chef. Det er i vidt omfang Tiltalte 1, der kører det danske selskab. Vedrørende omsætningen for Tiltalte A/S: Foreholdt støttebilag D, faldende omsætning fra 2011 til 2013, forklarede tiltalte, at han ikke var bestyrelsesformand på daværende tidspunkt, hvorfor han ikke kan komme med en detaljeret forklaring og henviste til Tiltalte
  43. Foreholdt støttebilag I, bekræftede tiltalte, at Tiltalte A/S havde en omsæt-ning på ca. 50 mio kr. og en markedsandel på 27%. Foreholdt støttebilag D, forklarede tiltalte, at han ikke kan udtale sig om, hvor stor en markedsandel Tiltalte A/S har i dag på kørebaneafmærkninger i Danmark. Det må Tiltalte 1 kunne udtale sig om. Foreholdt støttebilag I, afsætning i ton, bekræftede tiltalte, at set i ton, så havde Tiltalte A/S og Virksomhed A/S 1 næsten samme %- andel af markedet. Set i %-andel på omsætningen, så havde Tiltalte A/S næsten det dobbelte. Til-talte forklarede, at baggrunden for det, var, at Virksomhed A/S 1 havde flere store opgave på hovedvejene med stor volumen og brug af store maskiner, og Tiltalte A/S havde mindre opgaver på små veje, hvor opgaverne var komplek-se, og hvor meget af arbejdet skulle udføres manuelt, hvilket for en kunde gør et projekt dyrere. Så de to virksomheder kørte to helt forskellige forret-ninger. Vedrørende Virksomhed A/S 3: side 11 Tiltalte forklarede, at han ikke mener, at Virksomhed A/S 3 er stort på markedet inden for vejmarkeringer. De laver vejmarkeringer i Danmark, Sve-rige og Norge og lidt i Polen. Foreholdt tillægsekstrakt 3, bilag 12-03-05-3, side 79, financiel statements 2020, antog tiltalte, at de havde ca. 2.200 ansatte i 2020, som det fremgår af bilaget. Tiltalte bekræftede, at de dækker over en stor del af Europa, men han mener fortsat ikke, at de er særlig store på markedet, hvad angår vejmarkeringer. Virksomhed A/S 3 er meget store inden for autoværn, som ud-gør 2/3 del af hele deres omsætning. De driver også vejbelysning, skiltning, og udlejning af materiale til vejsikring i forbindelse med vejarbejde, udlejning af møbler til parker og læskure til busholdepladser, så de har en bred porte-følje af produkter. Ud af deres omsætning på ca. 5,4 mia. vil han anslå, at vejmarkering indbringer ca. 250-300 mio. kr. I 2013 havde han ansvaret for 8-10 selskaber som delegationsleder, og det selskab, Tiltalte 1 havde ansvaret for, var det mindste af dem. Vedrørende godkendelsesprocedurer: Tiltalte forklarede, at Tiltalte A/S har nogle retningslinjer for, hvad man må på de forskellige niveauer i organisationen i forbindelse med bud på udbud. I retningslinjerne fremgår, at alle projekter på over 7 mio. norske kr. skal behandles og godkendes af en kontraktkomité. Kontraktkomiteen befinder sig i Norge. Tiltalte forklarede endvidere, at det kontraktkomiteen primært arbejder med, er risikovurdering. Så når kontraktkomiteen skal behandle noget, gennemgår de alle elementer i tilbuddet, herunder også risikovurdering og vurdering af et eventuelt samarbejde i et konsortie. Når man skal indhente en godkendelse, er processen, at man varsler kontraktkomiteen herom, og der afholdes herefter et møde, hvor alt adresseres og gennemgås. Den, der indstiller til komiteen, har forinden udfyldt et skema. Ved 2012 udbuddet adressererede man risikoen ved et eventuelt konsortie. Ved mødet blev man enige med Tiltalte 1 om at få juridisk rådgiv-ning, da man var usikker på, om de kunne indgå i et konsortie. Det er fast praksis at få juridisk rådgivning i de tilfælde, hvor der er tvivl. Der fremlægges indstillinger fra den daglige leder for kontraktkomiteen. Kontraktkomiteen foretager ikke egenhændigt undersøgelser af, om de oplysninger og indstillinger, der fremlægges, er korrekte. Forud for en risiko- vurdering, hvis de er i tvivl, vil de anmode om yderligere dokumentation. Det skete i 2012, hvor komiteen ønskede juridisk rådgivning. I 2013 og 2014 blev udbuddet godkendt af komiteen. Godkendelse, som blev givet, var baseret på Tiltalte 1's informationer. I 2013 henholdt de sig desuden til den juridiske rådgivning, som de fik i 2012, da der ikke var side 12 sket ændringer siden. De indhentede ikke til andre informationer. Vedrørende sagens forhold 1 - samlet vedligeholdsudbud 2013: Foreholdt støttebilag A, tidslinje, forklarede tiltalte, at Tiltalte 1 var ansvarlig for at indgå en konsortieaftale med Tiltalte ApS den
  44. februar 2014 på vegne af Tiltalte A/S. Aftalen blev godkendt af kontraktkomiteen. Foreholdt ekstrakt 1, bilag 20-01-04-108, side 281, konsortieaftale, forklare-de tiltalte, at han formodede, at det er Tiltalte 1, der underskrev af-talen. Han var ikke selv til stede. Foreholdt samme ekstrakt, bilag 20-01-04-109, side 282, bilag 1, forklarede tiltalte, at han formodede, at det er Tiltalte 1, der underskrev afta-len. Han var ikke selv til stede. Foreholdt støttebilag A, tilbudsbrev til Vejdirektoratet, forklarede tiltalte, at Tiltalte 1 var ansvarlig for at indgå i en aftale om et fælles tilbud med Tiltalte ApS den
  45. februar 2014 på vegne af Tiltalte A/S. Aftalen blev god-kendt af kontraktkomiteen. Tiltalte 1 indgik aftaler på vegne af Tiltalte A/S efter instrukser fra kontraktkomiteen. Foreholdt ekstrakt 1, bilag 20-01-04-2, side 283, tilbudsbrev, forklarede til-talte, at han formodede, at det er Tiltalte 1, der underskrev tilbuds-brevet. I forbindelse med 2013 udbuddet, hvor man den
  46. februar 2014 indgik i en konsortieaftale og man den
  47. februar 2014 indgav et fælles tilbud til Vejdirektoratet, var han selv med til at beslutte, at man skulle indgive tilbuddet. Udover godkendelsen fra kontraktkomiteen, så har Virksomhed A/S 3 ik-ke haft mere med det at gøre. Han formoder, at koncernen 1-2 gange om ugen behandler godkendelser. Har man nogen, der skal godkendes, så fremsender man det til komiteen. Det hele er meget mere struktureret i dag end tidligere. Han formoder at 5 % af deres aftaler er over 7 mio. kr. og derfor skal godkendes af kontraktkomiteen. Vedrørende sagens forhold 2 - genmarkering af kørebanemærkning 2014-2017: Foreholdt støttebilag C, tidslinje, forklarede tiltalte, at Tiltalte 1 var ansvarlig for at indgå en konsortieaftale med Tiltalte ApS den
  48. marts 2014 på vegne af Tiltalte A/S. Aftalen blev godkendt af kontraktkomiteen. Foreholdt ekstrakt 1, bilag 02-01-06-174, side 461, kontrakt, forklarede til-talte, at han formoder at det er Tiltalte 1's underskrift. side 13 Foreholdt samme ekstrakt, bilag 02-01-06-176, side 463, bilag 1, forklarede tiltalte, at han formoder, at det er Tiltalte 1, der har underskrevet. Foreholdt støttebilag C, tidslinje, forklarede tiltalte, at Tiltalte 1 var ansvarlig for at indgå i en aftale om et fælles tilbud med Tiltalte ApS den
  49. marts 2014 på vegne af Tiltalte A/S. Aftalen blev godkendt af kontraktkomiteen. Tiltalte 1 indgik aftaler på vegne af Tiltalte A/S efter instrukser fra kontraktkomiteen. Foreholdt ekstrakt 1, bilag 02-01-12-196, side 481, tilbudsbrev, bekræftede tiltalte, at Tiltalte 1 står som kontaktperson for Tiltalte A/S. Foreholdt samme ekstrakt, bilag 02-01-04-161, side 495, entreprisekontrakt, forklarede tiltalte, at han formoder, at det er Tiltalte 1, der under-skrev kontrakten. Foreholdt samme ekstrakt, bilag 02-01-04-165, side 499, entreprisekontrakt, forklarede tiltalte, at han formoder det er Tiltalte 1, der underskrev kontrakten. Foreholdt samme ekstrakt, bilag 02-01-04-169, side 503, entreprisekontrakt, forklarede tiltalte, at han havde samme formodning. Tiltalte forklarede, at bestyrelsen ikke var inde over konsortieaftalen eller kontraktaftalen. Det er alene kontraktkomiteen, der har været involveret. Havde aftalen været på 70 mio. kr., så ville man også have involveret besty-relsen. Men denne aftale var af en størrelse, så den henhørte under den almin-delige drift. Adspurgt af sin forsvarer forklarede tiltalte, at Virksomhed A/S 2 har en compli-ance manual implementeret i koncernen. Den var også implementeret, inden det første udbud blev gennemført. Det er Virksomhed A/S 2's mission at undgå skade-de og døde i trafikken. De arbejder hårdt på det, og driften skal forvaltes or-dentligt. Det er deres ambition, at de skal være førende aktører inden for sik-kerhed. Hvert eneste år har koncernbestyrelsen gennemgang af deres sam-fundsansvar og bærekraft samt aktiviteter, så de sikrer sig, at de opfylde de mål, de har sat for virksomheden. De efteruddanner sig inden for en lang række områder, herunder konkurrencelovgivningen osv. I 2011 deltog han i en konference i Danmark sammen med Tiltalte
  50. Man gennemgik blandt andet konkurrencereglerne. Koncernens egne regler er meget enkle. Man skal tænke sig godt om, speci-elt i forbindelse med samhandel og samarbejde med konkurrenter. Alt gen-nemgås. Compliance er derfor en vigtig del af Virksomhed A/S
  51. Det var på den baggrund, at man i forbindelse med udbuddet i 2012 søgte juridisk rådgiv-ning. Det blev besluttet af kontraktkomiteen. Man indgik samarbejde med Advokatfirma 1, og deres rådgiver vejledte dem om, at alt var ok. På den baggrund indgik de i konsortieaftalen. Kontakten til advokaten var relativt tæt på indgåelse af konsortieaftalen, men han er ikke bekendt med, om de havde kontakt med advokaten tidligere. side 14 Han deltog ikke selv i 2012 udbuddet, da Person 1 på daværende tids-punkt var bestyrelsesformand. Der var intet der indikerede, at konsortieafta-len var ulovlig. De manglede egenkapital og kapacitet, og de kunne ikke af-give bud uden en konsortieaftale. Der blev ikke nævnt noget om, at man kun-ne byde på delaftaler. Tiltalte A/S var ikke certificeret, men det var Tiltalte ApS. For at få gevinst på markedet skulle der bruges midler, og ved et samlet bud kunne der gives afslag. Mindre virksomheder ville derfor ikke have en chance for et delbud. Der var ingen, der overvejede at komme med et delbud, for det var ikke rentabelt, og der var en forsvindende lille chance for at vinde. Hvis den juridiske rådgivning, som de havde indhentet, havde advaret mod at indgå i en konsortieaftale, havde de fulgt det råd. De ville aldrig foretage sig noget ulovligt. Tiltalte A/S havde ikke kapaciteten til at byde alene, og de ville aldrig have fået godkendt at byde, hvis det krævede, at der skulle indkøbes mere materiel. Man havde ikke opnået nogen fortjeneste i Tiltalte A/S angående vejmarkering, og der var et investeringsefterslæb. Det var heller ikke muligt at låne materiel fra Sverige eller Norge, da materiellet der er meget større og ikke anvende-ligt i Danmark. Vejmarkeringen i Sverige og Norge er helt anderledes end i Danmark. Der var i øvrigt heller ikke ledige maskiner i de øvrige lande. Det tager endvidere lang tid at uddanne personale, medmindre de hentede medarbejder fra konkurrenterne, hvilket alene var en teoretisk mulighed. Der blev ikke lavet en kapacitetsberegning ved 2013-udbuddet, da det var meget større end 2012, hvor de ikke kunne byde ind. De kunne til gengæld være med i 2014, hvorfor der blev udarbejdet en kapacitetsberegning, idet volumen for udbuddet var meget mindre. De valgte ikke at indkalde juridisk rådgivning til tilbuddet i 2013, da det var et genudbud. De så ikke Tiltalte ApS som konkurrenter, og de havde ikke til hensigt at elimine-re konkurrencen. I forbindelse med 2014 udbuddet, var der fortsat ingen overvejelse om at by-de ind alene. Det var irrelevant, da de stadig ikke havde den fornødne kapaci-tet. De var ikke i tvivl om, at udbuddet ville gå til en virksomhed, der kunne byde på det hele. I 2014 var der krav om, at man som tilbudsgiver skulle have et certificeringssystem (DS/EN ISO 9001). Det havde deres koncern ikke. Da der ikke var ændringer i udbuddet i 2014 i forhold til udbuddet i 2012, fulgte man fortsat de juridiske råd. De valgte at få en ekstra vurdering, men den lignede den forrige. Der var intet i vurderingerne, der fik dem til at tro, at konsortieafta-len var ulovlig. Den advokat, de anvendte, kendte de fra et kursus om konkurrencereglerne. Efter dommen fra Højesteret, drøftede koncernen, om man ville fastholde Tiltalte A/S, som en del af deres virksomhed. Man havde fortsat tillid til Tiltalte
  52. De stod bag ham og var ikke i tvivl om, at han loyalt side 15 fulgte de retningslinjer, han fik udstukket. Man valgte derfor at beholde Tiltalte A/S. Tiltalte 1 er i dag fortsat en betroet medarbejder, og han sidder i bestyrelsen. De har endnu ikke besluttet, hvad der skal ske, hvis selskabet bli-ver dømt i denne sag. Genadspurgt af anklageren, forevist ekstrakt 1, bilag 20-01-02-1, side 415, bilag 9, afsnit 5, bekræftede tiltalte, at det er udfærdiget af advokaten. Han kan ikke redegøre for, på hvilken baggrund advokaten har vurderet, at Tiltalte A/S ikke kunne byde på det hele. Advokaten fik overleveret Tiltalte A/S kapacitetsvurderingen. Tiltalte forklarede supplerende, at de ikke reagere-de på, at advokaten skrev, at der kunne være en risiko omkring Tiltalte ApS, da Tiltalte ApS manglede egenkapital. Han ved ikke, om de havde adgang til Tiltalte ApS' kapaci-tets beregning, det må Tiltalte 1 vide. Godkendelseskomiteen fik lov til at gennemlæse advokatens udtalelse og sat-te ikke spørgsmålstegn ved det oplyste om Tiltalte ApS. Foreholdt støttebilag D, bruttofortjeneste 2013, forklarede Anden partsrepræsentant 1, at der ikke var nogen forrentning af maskinparken. Der var ikke kommet en positiv krone ud af selskabet de seneste 10 år, og det er altid nødvendigt at se på resultatet efter skat. Foreholdt ekstrakt 1, bilag 20-01-04-53, side 410, samlet driftsudbud 2012, hele Danmark, bekræftede tiltalte, at det ser ud som om, at den samlet til-budssum pr. kombination var ca. 8,8 mio. kr. om året, med 12 % rabat. Han er dog ikke sikker på dette. Foreholdt samme ekstrakt, bilag 20-01-04-39, side 320, tilbudssamleliste 2013, forklarede han, at den samlede tilbudssum pr. samlet tilbud ser ud til at være på ca. 32 mio kr. med en rabat på 20 %. Han er dog ikke sikker på dette. .." Partsrepræsentant for Tiltalte A/S, Anden partsrepræsentant 1, har til retsbo-gen den
  53. december 2021 afgivet supplerende forklaring: "... Adspurgt af forsvareren, advokat Christina Heiberg-Grevy, og foreholdt retsbogen af
  54. november 2021, side 15,
  55. afsnit, hvor det fremgår, at der ikke var lavet en kapacitetsberegning i 2013, forklarede Anden partsrepræsentant 1, at der blev lavet kapacitetsberegning, men den var blot ikke skriftlig. Om 2014 udbuddet forklarede han, at det var de samme forhold angående kapacitet i alle tre år. De havde ikke mulighed for at løfte den samlede opgave, hverken i 2012, 2013 eller
  56. Det er ikke korrekt gengivet, at 2013 var et genudbud. Det var nymarkering. Foreholdt samme retsbog, side 15,
  57. afsnit, forklarede han, at de både forud for 2012 og senere, har vurderet om driften i Tiltalte A/S var god nok til at side 16 videreføres. Tiltalte A/S havde svage resultater og havde brug for betydelig kapital. De har aldrig ønsket at lukke Tiltalte A/S på baggrund af sagen, for de har hele tiden fastholdt, at de har handlet rigtigt. ..." Tiltalte ApS v/ Anden partsrepræsentant 2 har til retsbogen den
  58. november 2021 afgivet følgende forklaring: "... Repræsentant for Tiltalte ApS, Anden partsrepræsentant 2 forklarede, at han er ansat som CFO i Tiltalte ApS, og han er chef for alle de administrative områder, økonomi og IT. Tiltalte ApS opererer i 90 lande i 25 selskaber og har 11 fabrikker. Han startede i Tiltalte ApS
  59. maj 2020, og han overtog for den forrige direktør, Person 2, da denne kom ud for en ulykke. Der er ikke længere en registreret bestyrelse i virksomheden. Vedrørende virksomhedens historik Tiltalte forklarede, at han ikke kan udtale sig om Tiltalte ApS' beskæftigelser i pe-rioden 2012-2014, da han ikke var ansat. Han ved, at virksomheden også dengang arbejdede inden for vejmarkering og produktion af termoplast. Han er ikke klar over, hvilke projekter de udførte, men det var formodentlig op-gaver for kommuner, staten og private aktører. De har alle typer kunder i dag. Foreholdt tillægsekstrakt 2, bilag, 39-02-01-16, side 556, Tiltalte ApS' hjemmeside, downloaded den
  60. januar 2021, bekræftede tiltalte, at Tiltalte ApS blev stiftet i 1963 under Virksomhedsnavn A/S. I 1989 blev virksom-heden solgt til Udenlandsk virksomhed AB
  61. I 1990'erne skiftede selskabet officielt navn til Tiltalte ApS. Han ved ikke om Udenlandsk virksomhed AB 1 overtog Virksomhed 1 i 2004, og derved øgede Tiltalte ApS' markedsandel, da han ikke var ansat på daværende tids-punkt, men han bestrider ikke det oplyste på hjemmesiden.
  62. januar 2016 blev Tiltalte ApS' entreprenørafdeling solgt til Virksomhed A/S 4, men han kender ikke baggrunden for salget. Forevist tillægsekstrakt 1, bilag 38-00-01-8, side 613, Tiltalte ApS koncernens or-ganisationsdiagram, forklarede tiltalte, at feltet markeret med rødt er Tiltalte ApS. Tiltalte ApS' moderselskab er Udenlandsk virksomhed AB
  63. Udenlandsk virksomhed AB 2 er ikke ejet af Virksomhed AB, som diagrammet indikerer. Forevist tillægsekstrakt 3, bilag 11-02-01-47, side 17, oversigt over poster i bestyrelsen, bekræftede tiltalte, at Person 2 var direktør i perioden
  64. maj 2016 til
  65. maj
  66. Person 3 i perioden
  67. oktober 2013 til
  68. maj 2016, og Vidne 1 i perioden
  69. ja-nuar 1998 til
  70. oktober
  71. Han er nu direktør og har været det siden
  72. maj 2020, hvor han overtog for Person
  73. I perioden
  74. maj 2016 til
  75. maj 2020, var Person 2 bestyrelsesmedlem. Han ved ikke side 17 noget om de andre bestyrelsesmedlemmer forud for perioden
  76. maj 2016, da han ikke var ansat på daværende tidspunkt. Tiltalte bekræftede, at Person 4 var i Koncern 1 i 2012-2014, men han ved ikke, om han var en del af den daglige drift. Han ved hel-ler ikke, hvem der i øvrigt var en del af den daglige drift. Anklageren forelagde og dokumenterede støttebilag F, omsætningstal Tiltalte ApS, med henvisning til tillægsekstrakt nr. 1: - bilag 43-03-01-45, side 389, nettoomsætning for 2011 og 2012 - bilag 43-03-01-73, side 417, nettoomsætning for 2013 Tillægsekstrakt 2: - bilag 12-02-01-92, side 245, nettoomsætning for 2014 Tillægsekstrakt nr. 1: - bilag 43-03-01-47, side 391, egenkapital i 2011 og 2012 - bilag 43-03-01-75, side 419, egenkapital i 2013 Tillægsekstrakt nr. 2: - bilag 12-02-01-94, side 247, egenkapital i
  77. Tillægsekstrakt nr. 1: - bilag 12-02-03-9, side 457, egenkapital i 2019 Tillægsekstrakt nr. 3: - bilag 12-02-05-9, side 185, egenkapital i 2020 Foreholdt støttebilag F, henvisning til manglende omsætning i 2019 og 2020, forklarede tiltalte at det måtte være fordi, at Tiltalte ApS' entre-prenørafdeling den
  78. januar 2016 blev overtaget af Virksomhed A/S 4, mens materialeafdelingen den
  79. juni 2015 blev overtaget af Virksomhed A/S
  80. Foreholdt tillægsekstrakt 3, bilag 11-02-01-47, side 17, stiftelser, selskabsrapport, forklarede tiltalte, at Udenlandsk virksomhed AB 1 den
  81. april 2015 stiftede Virksomhed A/S 5 i forbindelse med en rekonstruktion af kon-cernen, idet koncernen var ved at gå konkurs. Tiltalte ApS har siden
  82. januar 2016 ikke har haft nogen omsætning eller noget personale. Det er kun på grund af denne straffesag, at virksomheden sta-dig eksisterer. Han ved ikke, om der havde været grundlag for at fastholde aktiviteten i virksomheden i stedet for. Tiltalte ApS har hensat et på beløb på 13,9 mio. kr. til en eventuel bøde, som svarer til Tiltalte ApS' egenkapital. Det er ikke for at kunne slippe for at betale en eventuel bøde, at man har flyt- side 18 tet driften over i et andet selskab. Forevist tillægsekstrakt 1, bilag 11-02-01-30, side 37, resultatopgørelse, det disponible udbytte i 2016, balance, egenkapitalen i 2016 og 2017, forklarede tiltalte, at differencen i egenkapitalen i 2016 og 2017, svarende til 74.113 mio. kr. skyldtes, at der blev trukket 72 mio. kr. ud, hvilke penge blev over-ført til moderselskabet til brug for rekonstruktion af koncernen. Anklageren bemærkede, at overførslen skete, efter ankenævnet havde truffet afgørelse, og efter der var indgivet politianmeldelse, hvortil Anden partsrepræsentant 2 forklarede, at det var en driftsmæssig beslutning. Foreholdt støttebilag H, oversigt over bruttofortjeneste, bekræftede tiltalte, at Tiltalte ApS i 2015 havde en bruttofortjeneste på 44.650 mio. kr., mellem 20162019 var den en gennemsnitlig bruttofortjeneste på ca. 70 mio. kr. og i 2020 faldt bruttofortjenesten til 62.833 mio. kr. Foreholdt tillægsekstrakt 3, bilag 11-02-01-56, side 26, bestyrelsesoversigt, bekræftede tiltalte, at han har siddet i bestyrelsen i Virksomhed A/S 5 siden
  83. maj
  84. Vedrørende Udenlandsk virksomhed AB 2's historik Foreholdt tillægsekstrakt 2, bilag 39-02-01-3, side 565, Virksomhed A/S 5's hjemmeside, downloaded den
  85. januar 2021, bekræftede tiltalte, at virksomheden blev grundlagt i 1924 i Göteborg, og den har siden udviklet sig. Foreholdt tillægsekstrakt 2, bilag 39-02-01-5, side 567, og bilag 39-02-01-6, side 568, bekræftede han, at Udenlandsk virksomhed AB 1 overtog Tiltalte ApS i 1988 og Virksomhed 1 i
  86. Foreholdt tillægsekstrakt 2, bilag 39-02-01-1, side 570, Børsmeddelelse, forklarede han, at han ikke er bekendt med de frasalg, der nævnes heri. I årene 2015-2018 skød Virksomhed AB penge ind i selskabet via en fond med investo-rer og navnet ændredes til Virksomhed A/S
  87. Op til Virksomhed AB overtog, havde de et underskud på op til 100 mio. kr. de seneste 5 år, og selskabet blev holdt i live af bankerne. Foreholdt tillægsekstrakt 2, bilag 39-02-01-14, side 572, Nyhedsbrev, forklarede han, at man frasolgte den syge del af selskabet, som var entreprenør- virksomheden, mens man beholdt produktionsdelen til vejmarkering. Udenlandsk virksomhed AB 2 i dag Foreholdt tillægsekstrakt 2, bilag 39-02-01-8, side 559, Corporate Structure, forklarede han, at hovedkontoret er beliggende i Kristianstad, Sverige. De har endvidere et virksomhedskontor i Danmark. De har produktionsfaciliteter mange steder i verden, som det fremgår af bilaget. side 19 Rolle og godkendelsesprocedurer Han kender ikke noget til de godkendelsesprocedurer, der var i selskabet i i 2012 -
  88. Han kender heller ikke til, hvilke roller Tiltalte 3 og Tiltalte 2 havde dengang. Han ved ikke, hvem der tog hvilke beslut-ninger i forbindelse med 2013-udbuddet eller 2014-udbuddet. Adspurgt af sin forsvarer forklarede han, at bruttofortjeneste ikke give et retvisende billede af virksomheden. Der skal fratrækkes en lang række omkostninger, som afskrivninger, renter, skat, administration mv. Entreprenør og vejmarkering Entreprenørdelen står for at udlægge vejmarkeringen, hvor materialedelen er selve produktionen af termoplast. ..." Partsrepræsentant for Tiltalte ApS, Anden partsrepræsentant 2, har til retsbogen den
  89. december 2021 afgivet supplerende forklaring: "... Foreholdt retsbog af
  90. november 2021, side 3, med henvisning til tillægsekstrakt 3, bilag 11-02-01-47, side 17, og tillægsekstrakt 3, bilag 11-02-01-52, side 22, selskabsrapport, bekræftede Anden partsrepræsentant 2, at det var Tiltalte ApS (tidligere A/S), der stiftede Virksomhed A/S 5 den
  91. april
  92. ..." Tiltalte 1 har til retsbogen den
  93. november 2021 afgivet følgende forklaring: Tiltalte 1 forklarede, at han er administrerende direktør i Tiltalte A/S. Det har han været siden stiftelsen i
  94. Han ville stifte virksom-heden, fordi han mente, at der manglede en mere serviceminded aktør på markedet, og han havde tilfældigvis mødt Person 5, der var villig til at in-vestere i virksomheden. Han begyndte at arbejde som asfaltarbejder i 1994, og han har arbejdet sig op herfra til bl.a. at arbejde som entrepriseleder. Han blev ansat i Virksomhed 2 i
  95. Virksomhed 2 var ejet af Virksomhed 1, og det skiftede se-nere navn til Virksomhed
  96. Han blev afskediget, uden at han vidste hvorfor, men han fandt efterfølgende ud af, at det skyldtes, at vejmarkerings-aktiviteterne blev solgt fra. Tiltalte A/S blev en del af Koncern
  97. Selskabskapitalen blev stillet til rådighed af Person 5 via selskabet Udenlandsk virksomhed
  98. Virksomheden blev senere side 20 fusioneret med en anden virksomhed, og det hele blev solgt til en kapital-fond, der skiftede navn til Virksomhed A/S
  99. Virksomhed A/S 2 er ikke en stor aktør i Europa, men det er en af de største aktører i norden. Han har været medlem af bestyrelsen i Tiltalte A/S siden
  100. Foreholdt støttebilag D, Tiltalte A/S, omsætning 2013, forklarede han, at han ikke kan huske, hvor mange ansatte der var på det tidspunkt. Foreholdt ekstrakten, bilag 08-01-01-13, Rådsmøde, punkt 48, side 601, hvoraf det fremgår, at der var 34 ansatte pr.
  101. maj 2014, forklarede han, at det nok skal passe. De tal, der indgår i afgørelsen, er bekræftet. Foreholdt støttebilag J, omsætning og ton 2013, bekræftede han, at de havde en markedsandel på ca. 27 %. Det var i hvert fald hans antagelse på davæ-rende tidspunkt. I dag har de ca. 65 "hoveder" ansat i løbet af en sæson. Det er sæsonarbejde, og omsætningshastigheden på medarbejdere i branchen er høj. Han vil anslå, at deres markedsandel i dag er på ca. 40-45 % målt på omsætning og 30-40 % målt i tons. Han vil mene, at de er de største på markedet i dag målt på striber på vej. Det er dog vanskeligt at måle sig i forhold til an-dre virksomheder, idet andre laver flere forskellige opgaver og derfor ikke har tal specifikt for vejmarkering. Samlet vedligeholdelsesudbud 2013, forhold 3 Foreholdt støttebilag A, tidslinje, forklarede tiltalte, at udbuddet angik i hvert fald 100 entrepriser for et beløb på mere end 1 mia. kr., hvoraf alene 5 entrepriser angik nymarkering. Nymarkering dækker over, at der skal laves vejstriber på sort vej/nylagt vej, hvorimod genmarkering dækker over, at der skal lægges ny streg på en eksisterende streg. Ved nymarkering er der arbejde forbundet med at se på kort og lave opmåling, forinden der kan lægges streger. Ved nymarkering skal man være bag en asfaltudlægger, og stregerne skal lægges inden 24 timer ef-ter asfalten er lagt. I 2013 gik Tiltalte A/S sammen med Tiltalte ApS i et konsortium. Det var ham selv, der tog initiativ hertil efter samtaler og møder med Anden partsrepræsentant 1 og Person
  102. Der var ikke andre i Tiltalte A/S, der deltog i initiativet. Konsortieaftalen Foreholdt ekstrakten, bilag 20-01-04-108, side 281, aftalen, bekræftede han, at det var ham, der har skrevet under. Han mener, at det var Tiltalte 3, der underskrev for Tiltalte ApS. Han ved ikke, hvem der har underskrevet for Tiltalte 3 på bilag 1, (bilag 20-01-04-109, side 282), men det var ham og Tiltalte 3, der hav- side 21 de drøftelserne om aftalen. Han kan ikke i dag huske, om de var sammen, da de underskrev. Den dato, der står på dokumenterne, den
  103. februar 2014, er blot datoen på papiret. Det er ikke nødvendigvis den dag, de skrev under. Udbuddet i 2013 og 2014 lå meget tæt på hinanden, så han har tidligere ro-det rundt i sin forklaring angående fakta om de to udbud. Han er derfor ban-ge for at huske forkert angående disse udbud. Han og Tiltalte 3 indledte forhandling om konsortiet i
  104. På det tidspunkt stop-pede Tiltalte 3 og Tiltalte 2 tog over. Han kan derfor ikke huske, hvem af de to, der gjorde hvad. De påbegyndte ikke forfra med forhandlin-gerne, da Tiltalte 2 overtog. Foreholdt bilag 1 og fordelingsnøglen forklarede han, at en fordelingsnøgle er anbefalet af Konkurrencestyrelsen, og da der var fem områder, havde de taget højde for alle scenarier. De havde temmelig hårde forhandlinger om fordelingen, så de var igennem mange forskellige situationer. Forhandlinger-ne endte ud med det, som fremgår af bilag
  105. Fordelingsnøglen fremgik af styrelsens paradigme/vejledning. Baggrunden for den aftalte kompensation i scenarie 5 var en ren risikovurdering. Tiltalte A/S skulle jo stå til rådighed, hvis Tiltalte ApS ikke kunne klare sine forpligtelser. Han har indtastet oplysningerne i skema, men det var på baggrund af drøftelserne og forhandlingerne. Han mener, at det var ham der udfyldte bilag 1 ved alle tre udbud. Han har ikke haft drøftelser eller forhandlinger med andre end Tiltalte 3 eller Tiltalte
  106. Kontraktkomitéen Formelt har bestyrelsen i Tiltalte A/S ikke været involveret i beslutningerne, men han har været i dialog med Person 6 angående den praktiske del af udførelsen, hvis de vandt udbuddet. De fik aftalen godkendt af Kontraktkomitéen i Norge. Han har en vejledning, hvoraf det fremgår, hvilke aftaler der kræver godkendelse, og hvilke aftaler han blot selv kan indgå. Han mener, at grænsen går ved 7 mio. norske kro-ner. Baggrunden for, at få en aftale godkendt, er, at der herved overvejes ri-sici for virksomheden og koncernen, således at man minimerer eventuel ska-de. Det er ham, der har udarbejdet oplysningerne til komitéen. Han var budbringeren mellem kontraktkomitéen og Tiltalte ApS, og han var den centrale person i forhold til de oplysninger, som skulle forevises komiteen. Han gav således komitéen informationer om arbejdets omfang, kundens betalingsevne samt andre risici forbundet med opgavens udførelse. Han skulle tillige oplyse, om det krævede yderligere kapital eller investeringer at afgive bud. Han gav alle disse oplysninger til komitéen, hvorefter der blev foretaget en vurdering. side 22 I december måned hvert år samles ledergruppen i Tiltalte A/S, hvor de lægger en plan for den kommende sæson. I planen indgår en kabale med mandskab og materiel, herunder hvor mange ton de forventer at kunne distribuere. Der drøftes kapacitet pr. måned, men han kan også beregne det pr. dag og uge. Den kapacitetsberegning, han havde lavet forud for 2013, blev overgivet mundtligt til komitéen. Komitéens møder er lange. Han blev gået på klingen i forhold til de oplysninger, som han havde indleveret. Han husker ikke, om de året inden de vandt udbuddet i 2014, lavede opgaver for Vejdirektoratet. Ansættelser af mandskab De ansatte to medarbejdere fra Virksomhed A/S 1 i perioden 2013-
  107. Men det var medarbejdere, der kom til dem og bad om ansættelse. Foreholdt ekstrakten, bilag 08-01-01-19, side 607, punkt 87, forklarede han, at han selv har givet oplysningerne til brug for rådets arbejde, så det må være korrekt. Det var helt sikkert ikke, for at Virksomhed A/S 1 skulle tabe kapacitet. Medarbejderne modtog ikke deres løn fra Virksomhed A/S 1, og derfor søgte de job hos Tiltalte A/S. Foreholdt ekstrakten, bilag 02-01-08-191, side 456, Internt notat, forklarede han, at han har udarbejdet notatet. Det var et fremragende år i 2011, hvor alt gik op i en højere enhed både for så vidt angik ordrer, materiale, veje og maskiner samt vejret. Markedet gik generelt nedad, men han er ansat af Virksomhed A/S 2 til at drive en virksomhed, så han gjorde alt for at skabe vækst. Det var hans klare overbevisning, at de kunne vinde et udbud fra Vejdirektoratet. De havde ikke forventning om, at Virksomhed A/S 1 ville misligholde deres kon-trakt, og han husker ikke præcist, hvornår han blev bekendt med, at Virksomhed A/S 1 havde problemer. Ved at indgå i et konsortum, så de en mulighed for at vinde over Virksomhed A/S
  108. Foreholdt ekstrakten, bilag 02-01-05-170, side 1432, Competitors 2013, forklarede han, at han på dette tidspunkt forventede, at Virksomhed A/S 1 mislighold-te. Han forberedte sig ikke på et genudbud, for det var ikke til at forudsige, hvad Vejdirektoratet ville gøre. Det var der ingen, der vidste. Oplysningerne gav han til bestyrelsen i
  109. De forberedte sig derfor ikke på et eventuelt genudbud. De talte naturligvis om muligheden "ved kaffemaskinen". Genudbuddet af entrepriser for 2012 - genmarkering 2014, forhold
  110. Foreholdt støttebilag C, tidslinje, forklarede han, at de to udbud flyder sammen, så han har svært ved at adskille dem fra hinanden. Tre af de fem udbud fra 2012 blev genudbudt. De indgik i et konsortium på samme måde som tidligere. side 23 Foreholdt ekstrakten, bilag 02-01-06-189, side 476, konsortieaftale mellem Tiltalte A/S og Tiltalte ApS, bekræftede han, at han underskrev for Tiltalte A/S. Han for-moder, at det var Tiltalte 2, der underskrev på vegne af Tiltalte ApS. Foreholdt ekstrakten, bilag 02-01-07-190, side 477, bilag 1, forklarede han, at han og Tiltalte 2 også underskrev dette bilag. I dag husker han det sådan, at Tiltalte 3 ikke deltog i denne del af aftalen, men han kan ikke svare på, om han havde drøftelser med Tiltalte 3 herom. Han blander de to udbud sammen. På samme måde som ved de tidligere aftaler lavede de en fordelingsnøgle. Selv om de også her havde benhårde forhandlinger, var det ikke realistiske scenarier. For dem handlede det om at vinde det hele. Fordelingsnøglen var således kun en teoretisk mulighed. Han har udfyldt bilag 1 på baggrund af deres forhandlinger. Han har ikke på noget tidspunkt drøftet udbud og tilbud med andre end Tiltalte 3 og Tiltalte 2 foruden kontraktkomitéen. Aftalen blev godkendt af kontraktkomitéen på samme måde som tidligere. Foreholdt ekstrakten, bilag 02-01-12-196, side 481, tilbudsbrev af
  111. marts 2014, bekræftede han, at det var Tiltalte 2 og ham selv, der var kontaktpersoner. De vandt udbuddet til godt og vel 8,4 mio. kr. pr. år, og 33,6 mio. kr. i alt. De var 2 % billigere end nummer to. Foreholdt ekstrakten, bilag 02-01-04-161, side 495, underskriftside vedrø-rende Syddanmark, forklarede han, at han underskrev på vegne af Tiltalte A/S. Han antager, at det var Tiltalte 2, der underskrev på vegne af Tiltalte ApS. Det samme gælder de øvrige kontrakter, ekstrakten, bilag 02-01-04-165, side 499 (Sjælland) og ekstrakten, bilag 02-01-04-169, side 503 (Hovedstaden) Foreholdt støttebilag B, tidslinje, samlet driftsudbud 2012, perioden april til juni 2012, støttebilag A, tidslinje, udbud 3/9-2013, tilbud afsendt
  112. februar 2014, samt støttebilag C, tidslinje, sammenholdt med ekstrakten, bilag 08-01-01-30, side 618, tidslinje i rådsafgørelsen, forklarede han, at han ikke hus-ker datoerne, men han antager, at rådets angivelse er korrekt. Udveksling af oplysninger mellem Tiltalte A/S og Tiltalte ApS forgik på mail og telefon. Han udleve-rede ikke sine beregninger til en konkurrent, så når det fremgår af tidslinjen, at de udvekslede kapacitetsvurderinger, er det en misforståelse. Advokaten i Advokatfirma 2 bad dem om at sikre, at der var lavet kapacitetsberegnin-ger i Tiltalte ApS, og han mener, at det foregik på den måde, at Tiltalte ApS skriftligt be-kræftede, at de havde udarbejdet kapacitetsberegninger, og så fremgik konk-lusionen. Selve beregningen fremgik ikke. Han oplyste alene til Tiltalte ApS, at han ikke havde tilstrækkelig kapacitet til at løf-te opgaven alene, hvilket er den eneste nødvendige oplysning, som Tiltalte ApS be-høvede at få. Foreholdt, at der alene går ca. seks dage fra de lavede kapacitetsberegninger side 24 og søgte juridisk bistand, til de afgav bud, forklarede han, at det ikke var atomfysik. Vejdirektoratet anvendte en skabelon, så de havde kun brug for at se på afvigelserne, da udbuddet i øvrigt var det samme som i
  113. Det hele kunne derfor gøres på relativ kort tid. De havde løbende dialog med advoka-ten, så de kunne på baggrund af den mundtlige tilbagemelding indgå en afta-le, inden advokatens endelige redegørelse forelå. Han har Tiltalte A/S' kapacitetsberegninger i hovedet, men Advokatfirma 2 ville gerne have dem på skrift, hvilket han imødekom. Han antager, at han havde kon-takt med Tiltalte ApS, før han nedskrev sin kapacitetsberegning. Foreholdt tillægsekstrakten, bilag 21-04-01-4, side 792, mail af
  114. februar 2014 fra Tiltalte 3 angående opsigelse, forklarede han, at det var samme dag, som udbuddet blev offentliggjort. Tiltalte 3 varetog sit job til udgan-gen af februar, men han husker ikke, om han havde drøftelser med Tiltalte 3 om udbuddet. Generelt om indgåelse af korsortieaftaler Tiltalte A/S og Tiltalte ApS valgte at indgå aftaler, fordi det var den eneste reelle mu-lighed for at vinde. De kunne også have indgået aftale med Virksomhed A/S 1, men det var de ikke interesseret i, bl.a. på baggrund af de overvejelser han havde gjort sig i det interne notat. De havde behov for at indgå en aftale med en konkurrent, da konkurrencen udspillede sig om det samlede udbud. De øvri-ge aktører på markedet var for små. De kunne ikke byde på den samlede op-gave alene. Da amterne blev nedlagt i 2007, modtog Vejdirektoratet 20 % af vejnettet, men 80 % af midlerne, mens kommunerne modtog 80 % af vejnettet, men kun 20 % af midlerne. Vejdirektoratet var tøvende i begyndelsen. De prøve-de sig lidt frem bl.a. med Matrixudbuddet i håb om, at de herved kunne til-trække store aktører og konsortier. På den måde, der skete udbud, havde de ikke en chance for at vinde en enkelt entreprise i
  115. Det gentog sig også i
  116. Når der blev givet et samlet tilbud, var der mulighed for at give rabat. Det kunne de ikke hamle op med. Det var også muligt at byde på tværs af entrepriserne, og den mulighed havde de heller ikke. I 2014 fjernede Vejdi-rektoratet loftet for rabatten. I 2014 kunne han risikere, at de den ene dag skulle nymarkere i Brovst og dagen efter i København. De skulle følge en as-faltudlægger. Det krævede styr på logistik og var meget kapacitetskrævende. Foreholdt støttebilag K, de vindende bud, forklarede han, at det giver et for-kert billede, at man tager det samlede bud og dividerer med
  117. Det er en gen-nemsnitsberegning, og sådan er virkeligheden ikke. Foreholdt ekstrakten, bilag 24-02-12-10, side 211, bestemmelser om udbud og tilbud, forklarede han, at når han siger, at konkurrencen i 2013 udspillede sig på det samlede udbud, så mener han, at det for hans vedkommende var de fem entrepriser angående vejmarkering. side 25 Foreholdt tillægsekstrakten, bilag 24-02-14-10, side 726, Udenlandsk virksomhed 2's bud, forklarede han, at han ikke havde overvejet at indgå i et konsortium med dem. Det ville formentlig ikke have været lovligt. I øvrigt er asfaltvirk-somheder og vejafmærkningsvirksomheder sjældent på talefod, så han så det ikke som en mulighed. Foreholdt ekstrakten, bilag 24-02-12-14, side 215, enkeltstående og samlede tilbud, forklarede han, at det var en forudsætning, at man afgav enkeltbud, hvis man ville byde på det samlede udbud. Det samme var gældende i
  118. Foreholdt ekstrakten, bilag 02-01-03-155, side 489, licitationsresultat, ekstrakten, bilag 02-01-03-156, side 490, licitationsresultat, og ekstrakten, bilag 02-01-03-157, side 491, licitationsresultat, bekræftede han, at Tiltalte A/S havde kapacitet til at afgive bud på et enkelt distrikt, men de var nødt til at byde på det hele for at vinde. De havde kapacitet til at byde på et enkelt distrikt i både 2013 og
  119. Tiltalte 1 forklarede fortsat, foreholdt bilag 20-01-02-1, si-de 415, udtalelse fra Advokat 1, at det var ham selv der iværk-satte indhentelse af juridisk rådgivning. Han havde dialogen med advokaten, og han bad om at få det på skrift. Tiltalte ApS havde ingen dialog med advokaten. Måske var det også fordi, at kontraktkomitéen ønskede en juridisk vurdering, det vil han ikke afvise. Foreholdt afsnit 2, forklarede han, at han gennemgik udbudsmaterialet med advokaten. Han husker ikke, om advokaten havde fået tilbuddet. Han er i tvivl om det, selv om advokaten skriver, at de har gennemgået tilbuddet. Ad-vokaten kunne tilgå udbuddet på vejdirektoratets hjemmeside. Måske udleve-rede han en kopi af udbuddet til advokaten. Foreholdt afsnit 3, første linje, gik han ud fra, at advokaten havde samme forståelse af, hvad et bud på den samlede opgave angik. Der var mange aspekter bag advokatens vurdering. Foreholdt tillægsekstrakt 2, bilag 25-01-01-2, side 411, udbudsbekendtgørel-sen 2012, punkt II.1.5, 337 entrepriser, forklarede han, at langt størstedelen af entrepriserne angik vintertjeneste. Der var kun fem i fagområdet kørebaneafmærkning, og de ville byde på den samlede opgave inden for kørebaneafmærkning. Foreholdt Advokat 1's udtalelse på ny,
  120. afsnit, første punktum, bekræftede han, at der her står, at der kan være tale om en alvorlig overtræ-delse af konkurrencereglerne, men han stolede på advokatens konklusion. Han er ikke jurist, og han blev nødt til at henholde sig til den juridiske vejled-ning, som han fik. Forholdt resten af afsnit 3, forklarede han, at han er enig i, at det rent sprog-ligt fremstår sådan, at man ikke må kunne byde alene, men de var ikke i stand til at byde alene. Han var slet ikke klar over, at der lå en juridisk tvist på det-te punkt. De opfyldte ikke kravene til egenkapital, så det var ikke muligt for side 26 dem at afgive bud alene, jf. afsnit
  121. Det er korrekt, at de kunne have budt på en af de udbudte entrepriser, men det var ikke nogen reel mulighed. Det er korrekt, at de rent matematisk ville kunne byde på i hvert fald tre af de udbudte entrepriser. Foreholdt Advokat 1's udtalelse, afsnit 5, forklarede han, at han er enig i det anførte. Han havde en dialog med Tiltalte ApS, og de oplyste, at de ikke kunne byde alene, så det stolede han på. Tiltalte ApS udleverede ikke deres beregninger, heller ikke til advokaten. Han har i hvert fald ikke selv modtaget dem. De var jo konkurrenter og delte ikke den slags indbyrdes. Foreholdt afsnit 6, forklarede han, at han ikke gjorde yderligere undersøgel-ser, selv om advokaten skrev, at risikoen primært var knyttet til Tiltalte ApS. Han forstod konklusionen sådan, at de gerne måtte indgå i et konsortium, og det meddelte han derfor til kontraktkomitéen. For ham stod det fuldstændig klart, at det var konklusionen. Han gik ikke ned i juraen. Når advokaten afsluttede brevet med, at han gerne ville uddybe vurderingen, tænkte han, at det blot var en høflig afslutning. Han gjorde intet for at minimere den risiko, der lå hos Tiltalte ApS. Hvis han havde vidst det, som han ved i dag, så var der mange flere ting, han ville have spurgt om. 2013-udbudet: De fik ikke juridisk bistand under 2013-udbuddet, da udbuddet var mere komplekst og større end 2012-udbuddet. Så når de måtte gå sammen i et konsortium i 2012, måtte de helt sikkert også i
  122. Foreholdt støttebilag K, oversigt over de vindende bud, 2012 sammenholdt med 2013, forklarede han, at "djævlen ligger i detaljen". Den samlede til-budssum pr. år i 2013 er større for de første to år end driftsudbuddet for
  123. De første år er langt mere krævende logistikmæssigt, og det er meget mere vanskeligt at lave nymarkering end genmarkering. Jo flere penge Vejdi-rektoratet får til belægninger, desto flere vejstriber skal der laves. Der er ikke finanslov for alle 4 år, så noget af udbuddet er på baggrund af budgetovers-lag og en forventning om bevilling på finansloven. Endvidere kan der komme nye bevillinger midt i perioden, hvilket skete i
  124. Det giver et forkert bil-lede, når man tager den samlede sum og deler med
  125. Det er en matematisk model, der ikke kan anvendes i virkeligheden. Udtalelse i 2014 fra Advokat
  126. Foreholdt ekstrakten, bilag 20-01-03-1, side 479, udtalelse fra Advokat 2, forklarede han, at det var ham selv, der tog initiativ til at indhente den. Den skulle egentlig ikke indhentes, for de var temmelig sikre side 27 på, at de gerne måtte indgå i et konsortium, men han deltog i konferencen "Vej og Bro", hvor Advokat 3 også deltog. I en pause talte de om udbuddet, og advokaten syntes, at det ville være bedst, hvis de indhentede en ny juridisk udtalelse. Advokat 3 anbefalede Advokat
  127. Tiltalte ApS bad ham ikke om at indhente rådgivning, men Tiltalte ApS var bekendt med, at udtalelsen ville blive indhentet. Foreholdt afsnit 4, "uden at lide tab", forklarede han, at de bl.a. ikke ville få lov til at investere i anlægsaktiver. De havde simpelthen ikke kapacitet til at byde på den samlede opgave. Det ville endvidere kræve meget andet, hvis de skulle have budt alene på den samlede opgave. Advokaten fik ikke udleveret kapacitetsberegningen fra Tiltalte ApS. Foreholdt ekstrakten, bilag 02-01-13-204, side 478, mail af
  128. marts 2014, fra Tiltalte 2 til tiltalte, hvor E-mailadresse 1 er indsat cc, forklare-de han, at advokaten modtog denne mail, men han havde ikke adgang til de bagvedliggende beregninger fra Tiltalte ApS. Han fik dem heller ikke selv, for de var jo konkurrenter. Han havde ikke grund til at tvivle på det, som Tiltalte 2 skrev i mailen. Foreholdt ekstrakten, bilag 02-01-09-192, side 457, notat af
  129. marts 2014, vedr. maskinkapacitet i forbindelse med tilbudsgivning til 3 genmarkeringsentrepriser VD, forklarede han, at han ikke kan huske, at han så den før i forbindelse med sagen. Advokat Christina Heiberg-Grevy oplyste, at tiltalte først så notatet op til hovedforhandlingen i Sø- og Handelsretten, fordi notatet da indgik i ekstrakten. Tiltalte forklarede videre, at det som står i notatet, svarer til de beregninger, som han selv laver, det er blot skrevet på en anden måde. Han laver sine beregninger på baggrund af de data, som han har i hovedet og eventuelt på baggrund af data på computeren. Notatet ser måske underligt ud for en udenforstående, men han er sikker på, at den, der har lavet det, kan forklare, hvad det betyder. Foreholdt
  130. afsnit i Advokat 2's udtalelse, forklarede til-talte, at advokaten havde fuld adgang til udbuddet. Tiltalte har formentlig haft det med på papir. Det kunne også findes på Vejdirektoratets hjemmesi-de. Advokaten gennemgik ikke tilbuddet. Tiltalte så ikke udtalelsen som en generel vejledning, men som en konkret vurdering baseret på konkrete oplys-ninger. Han tror også, at advokaten var tryg ved, at de havde udarbejdet af-talen på baggrund af Kammeradvokatens paradigme/vejledning. Han er enig i, at der står, at det kan være en alvorlig overtrædelse, hvis kapacitetsbereg-ningerne ikke er korrekte, men præmissen var, at det var korrekte beregnin-ger. Han er en af de bedste i Danmark til at lave denne type beregninger, så han var ikke bekymret for, at de var forkerte. Et "stribehold" består hovedsageligt af to mand. Der er en formand og en arbejdsmand. Holdene har navne, fx. "Navn 1's hold", "Navn 2's hold" mv. Maski- side 28 nerne har også navne. Han har lavet sin kapacitetsberegning ud fra en gennemsnitsbetragtning på baggrund af det, som de faktisk har udført før i tiden i 2011, 2012 og
  131. Det er et udtryk for den reelle kapacitet i form af ud-lagt ton og ikke antal opgaver. På ny foreholdt ekstrakten, bilag 02-01-08-191, side 456, internt notat, forklarede han, at de var langt over max-kapaciteten. Men hvis ordrerne hænger sammen i en symbiose med vejret, kan de køre både nat og dag. Det har han kun oplevet den ene gang i sin karriere. De arbejder, når det er muligt, men der er eksempelvis spærretid på vejene i myldretiden. Det tager hårdt på organisationen, når der skal arbejdes om natten. I 2011 havde de eksempelvis to projekter i Aalborg, der passede perfekt ind i hinanden. På det ene projekt arbejdede de om dagen, mens de arbejdede om natten på det andet projekt. Det blev kørt af samme formand, men med to forskellige arbejdsmænd. Det var maksimal udnyttelse af kapaciteten, men også langt over normal kapaci-tet. Tiltalte A/S havde også opgaver for Vejdirektoratet i 2010, 2011 og
  132. Da han havde lavet sin beregning den
  133. marts 2014, var han færdig med opgaverne i 2010-
  134. Han havde imidlertid ikke fuldt ledig kapacitet, for de fik løbende andre opgaver ind. De vandt eksempelvis motorvejen mellem Sønderborg og Åbenrå, som de udførte i
  135. Foreholdt ekstrakten, bilag 08-01-01-44, side 632, punkt 206 og 207, forklarede han, at de lavede opgaverne på Sjælland, mens Tiltalte ApS lavede opgaverne i Syddanmark og Hovedstaden. De havde kapacitet til op til 40 % ekstra. Det fremgår også af notatet, at de havde kapacitet til 125 ton, men kunne vareta-ge opgaver op til 200 ton, hvis alt gik op i en højere enhed, som det gjorde i
  136. Han deltog ikke i opstartsworkshops i de områder, som skulle udføres af Tiltalte ApS, for det er meget specifikke workshops. De var også konkurrenter, og de havde derfor vandtætte skotter mellem sig. De havde i konsortiet fordelt opgaverne mellem sig, og de holdt arbejdet fuldstændig adskilt. De skulle kun træde til, hvis Tiltalte ApS kom i problemer, fx hvis en maskine brændte. De måtte i en sådan situation naturligvis bistå Tiltalte ApS, så de ikke blev pålagt bod. Kapacitet Anklageren dokumenterede ekstrakten, bilag 02-01-12-200, side 485, der er indsat i støttebilag L, tidligere udførte opgaver for Vejdirektoratet. Foreholdt støttebilaget forklarede tiltalte, at tallene angik faktisk udførte opgaver. Men sammenligning er som at sammenligne æbler og pærer. Man kan ikke sammenligne mængder af faktisk udført arbejde med udbudte mængder. Foreholdt, at man har udført meget store opgaver, men alligevel mener, at man ikke alene kan byde 8 mio. kr., forklarede han, at man lærer så længe man lever. Da de afgav bud kom de fra et regime med små opgaver, der ud- side 29 bydes og prissættes som små jobs, men det viste sig, at der blev givet gigantiske bevillinger, og de måtte derfor kører nat og dag for ikke at misligholde kontrakten. De lukkede et maskinhold i
  137. Han kan ikke huske, om han forklarede det til advokaten. Det er også væsentligt at huske på, at arbejdet med nymarkering var mere komplekst. Foreholdt støttebilag M, Tiltalte ApS - tidligere udførte opgaver for Vejdirektoratet, der ligeledes er tal fra ekstrakten, bilag 02-01-12-200, side 485, forklarede tiltalte, at Tiltalte ApS ligeledes havde haft samme forhold angående regime og prissætning. Tiltalte ApS havde mange opgaver for Vejdirektoratet i
  138. Tiltalte ApS kører "dot" vejmarkering. Det er en specialopgave. Hvide rumle-striber har det problem, at vandet lægger sig ovenpå, så synligheden nedsæt-tes. Når striberne laves via dots, løber vandet væk. Der lægges glasperler på siden, så lyset fra lygterne bedre kastes tilbage. Han har ikke overvejet at give disse oplysninger til advokaten. Det var oplysninger, der kom frem, da de samlede tilbuddet. Han overvejede slet ikke, at oplysningerne for 2012 og 2013 kunne indgå i advokatens vurdering. Foreholdt støttebilag M sammenholdt med ekstrakten, bilag 20-01-01-1, side 397, bilag 1, scenarie 2, samt 20-01-04-52, side 409, tilbudsbrev af
  139. april 2012, bekræftede tiltalte, at de bød på flere kombinationer, og foreholdt eks-trakten, bilag 20-0104-56, side 413, alle udbudte entrepriser, bekræftede til-talte, at de tilbød en rabat på 5 %. Begge parter var bekendt med, at Tiltalte ApS skulle levere i Syddanmark, Sjælland og Hovedstaden, (scenarie 2, hvor Vestjylland ikke vindes), frem til udgangen af
  140. Foreholdt ekstrakten, bilag 27-00-01-4, side 423, Udbuddet omfatter 3 entrepriser, forklarede tiltalte, at det er korrekt, at udbuddet angik Syddanmark, Sjælland og Hovedstaden. Men Tiltalte ApS havde ikke kapacitet til at byde alene 1,5 år senere, men i 2012 var de enige om, at Tiltalte ApS skulle udføre opgaven i de tre distrikter. For dem var det den samlede opgave, der havde betydning, men for en god ordens skyld udfyldte de også resten. Det var blot en teore-tisk mulighed. For ham var der kun to reelle scenarier. Enten at de vandt det hele, eller at de tabte det hele. Han brugte ikke særlig lang tid på at udfylde bilag
  141. Foreholdt at han tidligere har forklaret, at bilag 1 krævede benhårde forhandlinger, forklarede tiltalte nu, at han ikke brugte lang tid herpå. Han regnede ikke med de forskellige forudsætninger. Vejdirektoratets forhold blev løbende ændret, fx. angående skiltning og spærretid. Den stigende trafik blev værre og værre. Når han havde fået at vide af Tiltalte ApS, at de ikke havde kapaciteten til at byde alene, så troede han på det. Foreholdt bilag K, priserne for Syddanmark, Sjælland og Hovedstaden, forklarede han, at prisen kunne stige af mange årsager. Det kunne være ændrin-ger i prisen på materialer, spærretid, afspærringer m.v. Foreholdt ekstrakten, bilag 20-01-04-50, side 407, kombination 12, sammenholdt med ekstrakten, bilag 20-01-04-54, side 411, forklarede han, at for-skellen i pris kan skyldes, at der er en ændring i volumen, spærretid og af- side 30 spærringsforhold. Der blev ændret meget på forholdene, bl.a. fra anvendelse af skiltevogne til lukning af motorvejsstrækninger efter Vejdirektoratet over-tog opgaverne. Udlægning pr. ton steg over tid, og kravene til uddannelse ændrede sig også med uddannelsen "Vejen som arbejdsplads". Efter 2015 begyndte de arbejdet, men efter et mærkeligt møde med Vejdirektoratet ophørte de igen. Der manglede på det tidspunkt 2 år med genmarke-ring. Det blev genudbudt, hvor de vandt to af de tre områder. Anklageren dokumenterede tillægsekstrakt 2, bilag 24-04-01-46, side 471, Entreprisekontrakt (Nr. 1, Sjælland) mellem Vejdirektoratet og Tiltalte A/S, indgået den
  142. april 2016 til en pris på 1.628.558 kr. og tillægsekstrakt 2, bilag 24-04-01-41, side 474, Entreprisekontakt (Nr. 2, Hovedstaden) mellem samme parter, indgået den
  143. april 2016 til en pris på 2.214.017 kr. Tiltalte forklarede hertil, at de er et selskab i konstant udvikling. Ejerne ville gerne have, at de steg i vækst, og Virksomhed A/S 2 havde skiftet ejer og direktør og dermed også holdninger/tilgange til kørebaneafmærkning. De havde mere er-faring, bl.a. angående Hovedstaden i 2016, og de havde bl.a. etableret et kombihold, som var nyttig i dette område. Foreholdt at tilbuddet er 20 % billigere efter to år, forklarede tiltalte, at det kan skyldes ændrede mængder, råvarepriser og alt muligt andet. Han husker det sådan, at der i følge tilbudslisterne var mindre afspærring. Det er muligt at prisen er lavere, men han kan ikke udtale sig om, hvorvidt prisen var billi-gere. Anklageren dokumenterede tillægsekstrakt 2, bilag 24-04-01-1, side 477, Udbud2017, som angår de samme fem områder som i 2012, tilbudspris 1.761.383,62 kr. med en rabat på 3,5 %. Tiltalte bekræftede, at det var prisen. Anklageren henviste til bilag N og dokumenterede fra tillægsekstrakt 2: - bilag 24-04-01-2, side 478, Udbud2017, LVD-KA-ND1 (Norddanmark 1) - bilag 24-04-01-4, side 480, pris 1.761.383,62 kr. efter 3,5 % rabat - bilag 24-04-01-9, side 485, Udbud2017, LVD-KA-ND2 (Norddanmark 2) - bilag 24-04-01-12, side 488, pris 1.137.028,62 kr. efter 3,5 % rabat - bilag 24-04-01-17, side 493, Udbud2017, LVD-KA-SD3 (Syddanmark) - bilag 24-04-01-20, side 496, pris 3.638.201,51 kr. efter 3,5 % rabat - bilag 24-04-01-25, side 501, Udbud2017, LVD-KA-OD4 (Sjælland) - bilag 24-04-01-28, side 504, pris 1.986.986,15 kr. efter 3,5 % rabat side 31 - bilag 24-04-01-33, side 509, Udbud2017, mLVD-KA-OD5 (Hovedstaden) - bilag 24-04-01-36, side 512, pris 1.816.955,08 kr. efter 3,5 % rabat Tiltalte bekræftede, at Tiltalte A/S vandt alle fem områder. I 2017 købte Virksomhed 3 vejmarkeringsaktiviten, så de fik kapacitet i form af personale og maskiner. Det var alene aktiviteterne, der blev opkøbt, ("indmadskøb"), og ikke aktier-ne. Baggrunden for, at de var 10 % billigere i dette udbud i forhold til 2014, skyldtes, at der var flere ting, der var væsentlig anderledes. Tiltalte ønskede ikke at uddybe yderligere, idet medtiltalte Tiltalte ApS er en konkurrent. Adspurgt af sin forsvarer forklarede tiltalte, at hans far var asfaltmand og havde sit eget firma. Selv er han matematisk student, og var efter gymnasiet i lære i en Forretning og var disk jockey. Han valgte alligevel at gå ind i firmaet, hvor han startede fra bunden med sidemandsoplæring, for der er in-gen uddannelse inden for dette felt. Herfra arbejdede han sig op i firmaet, først som formand, siden entrepriseleder og produktionschef, og han er i dag administrerende direktør. Udbudsmateriale bliver offentliggjort i avisen "Licitationen" som er en faga-vis for byggeri og anlæg. De fleste opgaver er i udbud. Det er enten kommu-nerne eller Vejdirektoratet, der står for udbuddet. Firmaet laver også under-entrepriser for asfaltentreprenører, haveforeninger og grundejerforeninger. Vejdirektoratet er dog klart den største udbyder. 2012-udbuddet Han fandt hurtigt ud af, at han ikke kunne byde på den samlede opgave. Der var både krav til egenkapitalen og til kvalitetsstyringssystem, som de ikke kunne opfylde. Han udlod at fortælle dette til Tiltalte ApS, for de var jo konkurren-ter. Det var også derfor, at de ikke delte deres kapacitetsberegninger. De havde ikke samarbejdet forud for
  144. Foreholdt tillægsekstrakt 1, bilag 43-03-01-6, McKinsey-Rapport 2009, side 736, forklarede han, at den dannede grundlag for en helt ny type udbud, matrixudbud. Vejdirektoratet rejste rundt i landet og fortalte om den nye udbudsform. Det var meningen, at den nye udbudsform skulle tiltrække store og/eller internationale bydere. Foreholdt tillægsekstrakt 1, bilag 43-03-01-7, side 737, bevillingsniveauer fra 2008-2019, forklarede han, at Vejdirektoratet have et forventet budget for en 10-årig periode. Som det fremgår af grafen, steg budgettet kraftigt i 2010 og 2011, hvorefter det faldt. Foreholdt tillægsekstrakt 1, bilag 43-03-01-8, side 738, "Den interne rejse", side 32 forklarede han, at det netop her fremgår, at man med Matrix udbuddet ville lave skabe noget nyt fra mindre projekter til store fællesprojekter. Forsvareren udleverede materiale med fotos af forskellige arbejdsopgaver inden for vejbelægning, som tiltalte beskrev. Det sidste billede er et eksempel på den kabale, som de lægger sidst på året til brug for den nye sæson, hvor de sammenkobler mandskab og materiel. Han mener, at billedet er fra decem-ber
  145. Det er et puslespil. Når han skal beregne en pris over en længere strækning, eksempelvis halvdelen af Sjælland, så fremgår der mange ting af udbudsmaterialet, herunder tekniske beskrivelser, tilbud - og afregningsgrundlag, tilbudslister, indeksreguleringer mv. Tilbuddene indekseres efter asfaltindeks, men det indeks er påvirket af oliepriserne, mens belægninger bør være mandskabsbaseret. Hvis olieprisen fal-der, har det stor betydning. Han er sikker på, med den erfaring han har, at de ikke kunne byde på den samlede opgaven alene. Det var til et foredrag i Dansk vejforening, hvor han i en pause talte med Tiltalte 3 om udbuddet. Det var Tiltalte 3, der tog initiativet. De kender hinanden fra branchen. Han mener, at det var Tiltalte 3 der fandt konceptet til en aftale. Foreholdt tillægsekstrakt 2, bilag 43-03-03-17, side 532, mail af
  146. april 2011 fra Person 7 til E-mailadresse 2, Person 1 og Anden partsrepræsentant 1, og bilag 43-03-03-18, side 533, forklarede han, at de hele tiden ud-dannes i compliance i koncernen. Mailen angik et af disse kurser, og et af programpunkterne var netop Competition compliance. Der blev løbende fulgt op på disse kurser, i hvert fald hvert andet år. Han deltog i et netværk, "Institut for selskabsledelse", hvor også Advokat 4 deltog. Det var ham, der henviste ham til at kontakte Advokat 1, da han skulle være en af de bedste advokater inden for konkurren-ceret. Virksomhed A/S 1 vandt udbuddet i
  147. Virksomhed A/S 1 havde også budt på hele op-gaven, da det ikke gav mening at gøre andet. Han turde ikke selv byde på he-le opgaven og så anvende underentreprenører. Det var der for stor risiko ved. Kontraktkomitéen ville heller ikke have godkendt det. Virksomhed A/S 1's ry og rygte løb i forvejen, så han ønskede bestemt ikke at indgå i et konsortium med dem. 2013-udbuddet og 2014-udbuddet Det var et mere komplekst udbud. Det var en genmarkering, og Virksomhed A/S 1 vandt også dette udbud. Herefter svirrede rygterne om, at der ikke blev lev-ret. 2014-udbuddet kom til på baggrund af Virksomhed A/S 1's misligholdelse. Han und- side 33 rede sig over, hvorfor det alene var nogen af områderne, der kom i udbud på ny, for det var åbenbart, at Virksomhed A/S 1 ikke kunne løftet opgaverne fra 2012 og
  148. De har ikke "stjålet" medarbejdere fra Virksomhed A/S
  149. Der kom medarbejder, der ikke fik deres løn i Virksomhed A/S 1, som derfor søgte job hos dem. Det var medarbejder, der efter opgraderende kurser, kunne indgå i arbejdet hurtigt. De har en høj omsætningshastighed på medarbejdere. Der er løbende udskift-ning. Det skyldes mange forskellige forhold. Tiltalte A/S kunne ikke selv byde på 2014-udbuddet, da det krævede ISO 9001 certificering, og det havde de ikke. Det er unødvendig med en sådan certificering i en virksomhed som Tiltalte A/S, og det er dyrt at opretholde en certificering. Tiltalte ApS og Virksomhed 2 var certificeret. Ved 2014-udbuddet valgte de igen at få juridisk rådgivning. På et kursus mødte han Advokat 3, der er advokat hos Advokatfirma
  150. De aftalte et møde og han udarbejdede i den forbindelse en kapacitetsberegning, ekstrakt 1, bilag 02-0108-191, side 456, Internt notat. Det tog ham under en dag at lave den. Den er lavet på baggrund af aktuelle data og erfaring. Rent prismæssigt svarede 2014-udbuddet til 2012-udbuddet. Det var en vig-tig detalje, at det fremgik af aftalen, at arbejdet skulle påbegyndes straks efter aftaleindgåelse. I de tidligere udbud havde der været ca. 6 måneders forberedelse, før arbejdet skulle igangsættes. Det var en fordel, at Tiltalte A/S og Tiltalte ApS hæftede solidarisk, men det kunne og-så være forbundet med risiko, hvis Tiltalte ApS pludselig ikke levede op til aftalen. I forbindelse med konkurrencerådets behandling af sagen blev de pålagt at stoppe med at udføre arbejdet. For ham er det vigtigt, at der var fuld offentlighed om, at Tiltalte A/S og Tiltalte ApS bød sammen. Han mener, at det samarbejde, de har med Vejdirektoratet, er godt. Vejdirektoratet har behov for god service og en seriøs virksomhed, der eksempelvis klarer akutopgaver. I 2017 vandt de det hele, en samlet pakke med en samlerabat med 3,5 %. De havde da yderligere kapacitet. Da de fik den første mail fra Konkurrencestyrelsen, blev de klar over, at der var noget galt. De kontaktede Advokatfirma 2 og fik hjælp til at besvare Konkurren-cestyrelsernes spørgsmål. Konkurrencestyrelsen lavede adskillige udregningsfejl. De indbød dem til at besøge virksomheden, så de kunne se, hvordan det hele foregik, men det var de ikke interesseret i. Derimod blev virksomheden ransaget. De udleverede alle de oplysninger, som de blev bedt om. side 34 Det har været et meget hårdt forløb for ham personligt. I begyndelsen følte han det som et personligt angreb. Sagen har taget så lang tid nu, at det i peri-oder har været til at leve med, men nu sagen er begyndt igen, er han meget påvirket af det. ..." Tiltalte 1 har til retsbogen den
  151. december 2021 afgivet følgende forklaring: "... Adspurgt af advokat Christina Heiberg-Grevy forklarede Tiltalte 1, at i forbindelse med Matrix udbuddet i 2012, reklamerede Vejdirek-toratet for udbuddet i Sverige og Norge, og han forventede, at der ville kom-me bud fra udlandet. Det var første gang, man så så store udbud i Danmark, mens udbud i samme størrelsesorden i Sverige og Norge udbydes 15-20 gan-ge om året. En norsk koncern,Udenlandsk virksomhed 3, bød på den samlede pakke. Han valgte at gå i dialog med Tiltalte ApS, fordi han så det som den eneste reelle mulighed for at komme med et bud. Tiltalte ApS er en konkurrent, og han havde ik-ke før indgået aftaler med dem. I forbindelse med 2012-udbuddet, og det gentagne bud i 2014, stillede Vejdirektoratet et krav om et ISO 9001 system, som er et kvalitetssikringssystem, hvilket system de ikke havde, og allerede på den baggrund kunne de ikke by-de alene. Det var ikke en oplysning, han ønskede at dele med Tiltalte ApS, fordi de var en konkurrent. Det er et spørgsmål om at "gøre sig til" over for den, man gerne vil byde sammen med, her Tiltalte ApS, og hvis han rent strategisk ringede til dem og sagde "og i øvrigt kan jeg ikke byde alene", så ville han løbe en risiko for, at Tiltalte ApS ville finde en anden, der kunne klare den del af opgaven, de ikke selv kunne klare. Han var dog nødt til at være ærlig omkring, at de ikke hav-de kapaciteten. Alle overvejelser angik kapacitet, også da de havde kontakt til Advokat 1 og senere Advokatfirma
  152. At de ikke havde ISO 9001, var ikke en oplysning, han nævnte for Advokat 1, som han søgte rådgivning hos i forbindelse med 2012-udbuddet. Ved det udbud opfyldte de ikke egenkapitalkravet, og de kunne alene på den baggrund ikke byde ind på den samlede opgave. Advokat 1 udtrykte tvivl om, hvorvidt Tiltalte ApS kunne byde på op-gaven. Det bekymrede ham ikke, at advokaten udtrykte tvivl om modpartens kapacitet, da det ikke var det, dialogen med Advokat 1 gik ud på, og da han spurgte Tiltalte ApS til deres kapacitetsberegninger, så gav Tiltalte ApS klart udtryk for, at de ikke havde kapaciteten. Han måtte stole på de oplysninger, da han ikke fik adgang til at se deres beregning. Han var bekendt med, at Tiltalte ApS var økonomisk udfordret, så det var helt plausibelt for ham, at Tiltalte ApS ikke havde kapaciteten. Havde Advokat 1 givet udtryk for en tvivl i forhold til hele spørgsmålet om, at man kunne byde på delaftaler, og at det kunne have betydning for lovligheden af konsortiet, så havde han ikke budt sammen med Tiltalte ApS. Deres compliance-oplæring siger, at hvis man er i tvivl, så spørger man side 35 til råds. Og hvis han fik det råd fra én, der har forstand på lovgivningen, at det er ulovligt, så ville han ikke gøre det. Det ville være tosset. Advokat 1 koncentrerede sin rådgivning om det spørgsmål, at de ikke havde kapa-citet til at byde på den samlede opgave. I forhold til, hvad der menes med den samlede opgave, så forstår han det som kørebaneafmærkningen. Foreholdt ekstrakten, bilag 20-01-04-152, side 359, Vejdirektoratets samlede driftsudbud 2012, de forskellige fagentrepriser, første entrepriseudbud – kø-rebaneafmærkning, forklarede tiltalte, at han opfattede kørebaneafmærk-ningsudbuddet som et samlet udbud, fordi det er et meget fagspecifikt områ-de, og der var ingen øvrige områder, hvor der ville være egentlige synergier. Der er akutberedskab, det typisk vil blive varetaget af Falck. Der er løbende vejdrift, som indebærer græsslåning, tømning af skraldespande og renholdel-se. Hele området ME er elektronik på vejnettet. Ved vintertjeneste er der tale om snerydning på veje og stier. Der var ikke nogen områder, hvor det var fuldstændig oplagt, at man kunne gå sammen og lave synergier. Der var ikke nogen af de virksomheder, som var oplagte til at byde på de andre opgaver, som også var en oplagt samarbejdspartner for dem. Når man kommer ned til BER, ME og VIN, er det virksomheder, de ikke har noget at gøre med. Når ingen af de andre områder laver vejbaneafmærkning, ville han ikke kunne trække på deres kapacitet, hvis der var behov for det. De kan ikke på forhånd indlægge kalkulerede risici i beregningerne af tilbuddet. Hvis de havde en maskine, der brændte sammen, ville han ikke kunne hente hjælp hos de andre. De andre har heller ikke en formand, der ville kun-ne træde til i tilfælde af sygdom. Hvis Tiltalte ApS ikke havde villet byde sammen med dem, så havde de ikke budt på opgaven. Hvis de havde budt på en del af opgaverne, ville de ikke kunne konkurrere med et samlet tilbud på grund af rabatten. De afgav et seriøst bud på opgaven med en samlet rabat, men Virksomhed A/S 1 vandt, og hans umiddelbare reaktion var, at det ikke kunne lade sig gøre til den pris, som Virksomhed A/S 1 havde budt. Den viden, han havde om Virksomhed A/S 1, og som han skrev om i sit notat til bestyrelsen, gjorde, at han ikke var i tvivl om, at Virksomhed A/S 1 ikke ville kunne løfte opgaven selv. Han ved selvføl-gelig ikke, hvad der foregik hos Virksomhed A/S 1, men det var den fornemmelse, han havde. Virksomhed A/S 1 bød ind med en pris, der var meget lav. Det var ikke en pris, han kunne konkurrere med. Prisen var urealistisk. Det var en hård konkurrencesituation, der var på det tidspunkt, og der var ikke ret mange virksomheder, som tjente ret mange penge, og flere virksomheder havde un-derskud. Men der var ikke tale om, at de gik sammen med Tiltalte ApS for at elimi-nere den konkurrence, der ellers ville være mellem dem, hvis de bød hver for sig. Der var tale om, at de bød med Tiltalte ApS, fordi det drejede sig om en samlet opgave, og de kunne ikke byde alene. De var nødt til at finde en samarbejds-partner, de kunne byde på hele opgaven sammen med. I forbindelse med 2013-udbuddet forventede han, at der ville komme bud fra udlandet. Der var tale om en stor volumen. Men der kom ingen bud fra ud- side 36 landet, hvilket kom lidt bag på ham. Foreholdt ekstrakten, bilag 24-02-12-7, side 208, Vejdirektoratets samlede vedligeholdsudbud 2013, entrepriserne (delaftalerne), forklarede tiltalte, at han, som ved 2012-udbuddet, opfattede kørebaneafmærkningen som en op-gave, man skulle byde på som en samlet opgave på baggrund af, at der var så mange specifikke fagområder, og hvor der ikke kan findes synergi mellem områderne. Heller ikke her ville han kunne få hjælp, hvis materiellet gik i stykker, eller medarbejderne blev ramt af sygdom. Det ville være "sorte lan-deveje", hvis arbejdet ikke blev udført, og den risiko skulle han dække ind. Umiddelbart inden oplæsningen af licitationsresultatet hos Vejdirektoratet, vendte Vidne 2 fra Vejdirektoratet sig mod ham og spurgte, om de bød sammen med Tiltalte ApS. Det var hans helt klare fornemmelse, at det var Vejdirektoratets ønske, at konsortiet skulle vinde opgaven. Det var ikke en direkte opfordring, det var "small talk". Men det var hans vurdering, at der lå noget dybere bag. Så da de under en måned efter skulle i gang med at afgive bud på genmarkeringen, 2014udbuddet, var det hans fornemmelse, at der fra Vejdirektoratets side stadig var et ønske om, at de bød sammen. Virksomhed A/S 1 vandt igen den samlede opgave med en samlet rabat, og med hans viden om kørebanemærkning, så kunne det bud, Virksomhed A/S 1 vandt med, slet ikke lade sig gøre. Han var faktisk overrasket over, at Virksomhed A/S 1, efter de var smidt ud af 2012udbuddet, gik ind og bød på en mere kompleks samlet opgave. Det gav ingen mening. Han kunne ikke havde budt lavere, end det bud han afgav med konsortiet. Han havde ikke kapaciteten til at byde på det hele. Det var en skarp pris, de havde budt ind med. Det påvirkede rækkefølgen på de forskellige aktører på markedet, efter Virksomhed A/S 1 vandt 2013-udbuddet. Efter hans vurdering blev Virksomhed A/S 1, med de mængder Virksomhed A/S 1 havde vundet tidligere, den største eller næststørste aktør på markedet i Danmark. Konkurrencemyndighederne tillagde det ret stort vægt under behandlingen af sagen, at de var de to største aktører på markedet. Han gjorde gentagne gan-ge styrelsen opmærksom på Virksomhed A/S 1's position. Konkurrencemyndighederne undersøgte det ikke nærmere. De tilbød myndighederne, at de kunne komme på virksomhedsbesøg, så de kunne se, hvad der foregik, og hvordan de lavede deres beregninger for at give dem en forståelse for, hvad slags virksomhed en vejstribevirksomhed er. Det blev afslået. I forbindelse med 2014-udbuddet, genudbud af genmarkering, hvor der var bud fra den norske koncern, Udenlandsk virksomhed 3, i 2012-udbuddet, var udbuddet af en så-dan størrelse, at der sagtens kunne komme bud fra udlandet. Han forventede også at Virksomhed A/S 1 ville byde på den samlede opgave med en samlet rabat, da man kunne forvente hvad som helst fra dem, selv om de var smidt ud af 2012-udbuddet. Han kunne ikke have budt lavere, end det han gjorde i konsortiet. Skulle han have budt alene, med risici og manglende synergier, var han endt med at side 37 komme med et dyrere bud. Hvis Advokatfirma 2 havde givet udtryk for, at der var tvivl i forhold til muligheden for at byde på delaftaler, så havde han ikke budt. Havde han taget det med til kontraktkomitéen, så havde de også afvist på baggrund af den juridiske råd-givning. Han lavede en kapacitetsberegning på opfordring fra Advokatfirma
  153. Men konkur-rencerådet var ikke enige i, at han kunne reservere kapacitet til de forventede ordrer, som han regnede med ville komme fra hans kernekunder, og det var efter hans mening uden for den kommercielle virkelighed. Der er en relativ høj indtjening via opgaver fra kernekunder. Derfor er han nødt til at have dem med i sin virksomhed, for at det kan hænge sammen. Det er et puslespil, når man udfører kørebaneafmærkning i Danmark. Man er nødt til hele tiden at fylde hullerne ud med ordrer fra kernekunderne. Man skal derfor reservere kapacitet til dem. Han lavede også nogle efterberegninger, hvor han indsendte dokumentation for den kapacitet, han rent faktisk havde brugt på de ordrer, der var kommet ind fra deres kernekunder. Dokumentationen viste, at den faktiske omsæt-ning fra kernekunder og hans kapacitetsberegning, stemte nøjagtigt. Så han havde styr på sine forventede ordrer. Han har styr på sin matematik omkring kørebanemærkning, som han også er blevet anerkendt for af styrelsen. Havde han ikke haft den aktuelle kapacitet til at løfte den samlede opgave, så havde han ikke mulighed for at skaffe kapaciteten i form af at hyre flere folk eller købe flere maskiner. Det er heller ikke muligt at leje en specialopbygget maskine, som kan udføre det stykke arbejde, som Tiltalte A/S gerne vil udføre. Svinger en vejstribe 2-3 mm, så ligner det " en ål i havsnød". De vil gerne levere et kvalitetsmæssigt produkt, så man også bliver guidet sikkert gennem trafikken. Konkurrencestyrelsen udførte nogle beregninger, hvoraf fremgik, at det godt kunne betale sig for Tiltalte A/S at investere i nye maskiner og stadig tjene på det. Beregningerne er grebet ud af virkeligheden, og der er ikke taget højde for den kommercielle virkelighed, hvilket også blev bakket op af Sø- og Handelsretten. Der var et krav om, at de skulle have et kvalitetssikringssystem, hvilket de ikke havde. Han nævnte det ikke over for Advokat 2 fra Advokatfirma 2 i forbindelse med rådgivningen. Dialogen, de havde med Advokatfirma 2, byggede på den skriftlige redegørelse fra Advokat 1 og kapacitetsberegningerne. Han lyttede til advokaterne, og de fulgte den rådgivning, de fik. Han forventede, at advokaten bedst vidste, hvilke oplysninger der var nødvendige. Da han blev tiltalt i straffesagen, gennemgik han alle dokumenter igen. Her faldt han over ISO kravet, og han ringede til sin advokat med det samme for at gøre opmærksom på det. Han havde været fokuseret på kapacitet, fordi det var det, som styrelsen var fokuseret på, så derfor havde han ikke overve-jet, at dette krav også havde betydning. Der er så mange detaljer i et udbud. side 38 Det var en stor gevinst ved samarbejde med Tiltalte ApS, at de kunne trække på hin-andens kapacitet. Han mente derfor ikke, at det var en relevant betragtning af konkurrencerådet, da de vurderede, at der ikke var en effektivitetsgevinst, som kunne begrunde en fritagelse for konkurrencereglerne, at de i den perio-de, hvor de nåede at have aftalerne, ikke havde trukket på hinandens kapaci-tet. De havde alene haft kontrakterne i halvandet år, og de havde blot ikke haft uheld, men det kunne sagtens have været sket. Så det ændrede ikke på forudsætningerne for, at når man beregner, så skal der tages højde for alt, og risici skal indregnes. Det var efter hans opfattelse en fordel for Vejdirektoratet, at de havde to aktører, der faktisk kunne løfte opgaven og udføre det, som Vejdirektoratet skulle have udført på de danske statsveje. Han havde ikke en opfattelse af, at Vejdirektoratet havde følt sig snydt i forhold til det, de havde budt. Der er heller ikke rejst krav efter kontraktens ophør. Der har aldrig været nogen i Vejdirektoratet, der har udtrykt noget som helst i forhold til det tilbud, de afgav. Der er heller ikke taget forbehold for, at Vejdirektoratet kan rejse et krav mod dem. Genadspurgt af anklageren forklarede tiltalte, at han gennemlæste udbudsmaterialet, hvor ISO-kravet til alle bydende virksomheder fremgår, og han var klar over kravet i forbindelse med 2012, 2013 og 2014-udbuddet. Han ville ikke svække Tiltalte A/S' position i forhold til Tiltalte ApS ved at oplyse om det. Advokaterne var fokuseret på kapacitetsberegninger. Han tænkte derfor ikke mere over ISO-kravet. Han var klar over, at Tiltalte ApS opfyldte ISO-kravet. Forholdt støttebilag A, licitationsresultatet af
  154. februar 2021, forklarede tiltalte, at han ikke husker det nøjagtige tidspunkt for, hvornår han vidste, at der kom et genudbud. Virksomhed A/S 1 var "talk of the town". Sladderen løb mellem arbejderne og virksomhederne, så der var mange rygter. Han var overrasket, da licitationsresultatet kom, og han kunne se, at Virksomhed A/S 1 havde budt på det hele. På det tidspunkt vidste de, eller måske var det lige på det tidspunkt bare et kraftigt rygte, at Virksomhed A/S 1 var smidt ud. Men de vidste, at Virksomhed A/S 1 var i kraftig misligholdelse på genmarkeringspak-ken fra 2012, og denne opgave var væsentlig sværere og mere kompleks at løse, og så sagde al sund fornuft ham, at kunne man ikke løse den nemme op-gave, så kunne man heller ikke løse den svære. Han vidste ikke, hvad Vejdi-rektoratet ville gøre med de misligholdte 2012 opgaver. Foreholdt støttebilag I, med henvisning til ekstrakten, bilag 02-01-05-170, si-de 1432, "competitors 2013" udarbejdet ultimo 2013, forklarede tiltalte, at der i tallene er medregnet, at Virksomhed A/S 1 vandt 2012-udbuddet. Virksomhed A/S 1 vandt efterfølgende 2013-udbuddet, hvilket gjorde Virksomhed A/S 1 til den stør-ste eller næststørste aktør. Henset til Virksomhed A/S 1's volumen, herunder også med 2014-udbuddet, var de langt større end Tiltalte A/S, uden at han kender de faktiske tal. Foreholdt støttebilag K, "samlet vedligeholdelsesudbud 2013" - vindende side 39 bud, hvoraf fremgår, at Virksomhed A/S 1 havde et samlet bud på gennemsnitlig 5,2 mio. kr. og støttebilag "I", omsætning og ton i 2013, hvoraf fremgår, at Tiltalte A/S havde en større omsætning end Virksomhed A/S 1, forklarede tiltalte, at man ikke kan sammenligne tal på omsætning og på tons. Det er som at sam-menligne æbler og pære. Hvis Virksomhed A/S 1 prissætter sine udlagte tons til 5 kr. og Tiltalte A/S prissatte sine til 200 kr., så vil man jo få en eksorbitant skæv-vridning. Virksomhed A/S 1 var altså størst eller næststørst målt i tons. Virksomhed A/S 1 ville ikke være størst eller næststørst målt på omsætning. Foreholdt ekstrakten, bilag 24-02-12-7 side 208, entrepriserne, forklarede tiltalte, at der ikke var nogen synergier mellem kørebaneafmærkning og asfaltarbejder. Der ville ikke være synergi i at køre bag asfaltmaskinen. Det ville være dårlig udnyttelse af kapaciteten. En asfaltudlægger kører væsentlig langsommere end en stribeudlægger, og han ville dermed nedsætte sin kapacitet med en femtedel. De kunne ikke leje maskiner ind fra henholdsvis Sverige og Norge, da deres maskiner er gearet til en helt anden volumen, end den volumen der er i Danmark, og maskinerne er helt anderledes opbygget, og de kan derfor ikke benyttes kommercielt i Danmark. Tiltalte ApS var den eneste reelle partner, de kunne byder med, for de ville ikke arbejde med Virksomhed A/S 1 på grund af deres ry og rygte. De kunne heller ikke byde med Udenlandsk virksomhed 2, da de kun var i Syd -og Sønderjylland. Danmarkering var ikke nationale og holdt sig generelt fra Vejdirektoratets arbejde. De andre aktører på markedet var så små, at de ik-ke kunne løfte noget. Det er hans opfattelse, at udbuddet vedrørte alle fem entrepriser, også selv om hverken Tiltalte A/S eller Tiltalte ApS selvstændigt kunne byde ind på alle. Det var faktisk kun Virksomhed A/S 1, der kunne byde på det hele i 2012 og 2013, også selv om Tiltalte A/S og Tiltalte ApS i omsætning var de største på markedet. Vejdirek-toratet havde været i udlandet for at tiltrække udenlandske bydende. Opga-verne blev også fremlagt i Sverige og Norge, der har 15-20 opgaver af denne størrelse hvert år. Når man ikke kender Danmark, så ser sådan en opgave at-traktiv ud. Det var den tese, han arbejdede ud fra. De vidste ikke, hvad deres udenlandske konkurrenter lavede, og de vidste heller ikke, om nogen af de udenlandske konkurrenter allerede var i gang med at investere i maskiner, som kunne bruges i Danmark. Udbuddet var stort nok til, at en udenlandsk investor kunne beslutte sig for at gå ind på det danske marked, og de kunne allerede have bygget de maskiner, der skal til for at kunne klare det danske marked. Folk forstå ikke kørebaneafmærkning i Danmark, ej heller når man kommer fra Sverige og Norge, hvilket har skabt interne diskussioner også i deres koncern, og hvis man ikke forstår, hvor små opgaverne i Danmark kan være, så vil en udenlandsk konkurrent forsøge at komme ind på det danske marked. Det behøver ikke nødvendigvis at være rentabel for en investor at gå ind på danske marked. Mandskab, til at udføre arbejdet i Danmark, vil formodentlig blive stillet til rådighed af den virksomhed, der afgav tilbuddet. Men han ved det ikke. side 40 Foreholdt, at det fremgik af kontrakterne i forbindelse med 2014-udbuddet, at opgaven skulle påbegyndes straks, forklarede tiltalte, at han fortsat mente, at opgaven angik alle tre områder, selv om hverken Tiltalte ApS eller de selv kunne byde selvstændigt, og at Virksomhed A/S 1 misligholdte. Opgaven havde en stør-relse, der var interessant, og henset til at den norske koncern, Udenlandsk virksomhed 3, bød på 2012-udbuddet, så var der en stor chance for, at de også ville byde på genud-buddet. Han tror ikke, at det havde betydning for den norske koncern, at ar-bejdet skulle påbegyndes straks. Foreholdt sin forklaring til politiet, ekstrakten, bilag 36-01-03-4, side 23, afhøringsrapport af
  155. november 2018, og bilag 36-01-03-18, 36-01-03-19 og 36-01-03-20, side 37, 38 og 39, hvor der er foretaget ændringer i teksten af tiltaltes advokat, hvor følgende fremgår: "Tiltalte 1 blev forespurgt til hvad Tiltalte 3's rolle var – fsva. 2012, 2013 og 2014? - Tiltalte 1 har ved afhøring d.
  156. september 2017 bilag 36-01-03-02 – afs. 5 forklaret at Tiltalte 3 var den forhandlende part fra Tiltalte ApS. Det er dog Tiltalte 2, der skriver under på aftalen. - Kan Tiltalte 1 forklare, hvilken rolle han oplevede Tiltalte 2 havde i forbindelse med denne konsortiedannelse ? - Kan Tiltalte 1 forklare, hvilken rolle han oplevede Tiltalte 3 havde i forbindelse med denne konsortiedannelse ? - Kan Tiltalte 1 uddybe i hvilken situationer var det henholdsvis Tiltalte 3 eller Tiltalte 2, han skulle kontakte ? - Hvorfor var det Tiltalte 3 der skrev under på konsortieaftalen, og Tiltalte 2 der skrev unde på udbuddet ? Hertil forklarede Tiltalte 1, at Tiltalte 3's rolle var identisk med Tiltalte 1's egen i forhold til udarbejdelse af aftalen og tilbuddet. Tiltalte 3 udførte samme opgaver, blot på Tiltalte ApS' vegne. Hvad Tiltalte 3's præcise titel el-ler øvrige opgaver var, kender Tiltalte 1 ikke noget til. Tiltalte 2 havde ikke nogen aktiv rolle i hverken udarbejdelsen af konsortieaftalen eller tilbuddet i
  157. Tiltalte 1 har ikke forhandlet eller samar-bejdet med Tiltalte
  158. Det var udelukkende Tiltalte 3, som Tiltalte 1 havde kontakt med. Tiltalte 3 stoppede i Tiltalte ApS kort inden underskri-velsen af 2014 tilbuddet, hvorefter Tiltalte 2 tog over og underskrev tilbuddet i stedet for Tiltalte 3." Tiltalte bekræftede, at han har forklaret sådan. Han blandede udbuddene sammen, og han blander stadig tingene sammen i forbindelse med 2013- og 2014-udbuddet, derfor kan han ikke stå inde for forklaringen i dag. Foreholdt støttebilag C, tidslinje, "genmarkering af kørebaneafmærkning 20142017", og støttebilag A, tidslinje, "samlet vedligeholdsudbud 2013", forklarede tiltalte, at han i 2013 samarbejdede med Tiltalte 3, men side 41 han husker ikke, om det udelukkende var Tiltalte
  159. Det er hans opfattelse, at Tiltalte 3 var initiativtageren i forbindelse med 2013-udbuddet. Om Tiltalte 2 havde noget at gøre med det forud for 2013-udbuddet, husker han ikke. ..." Tiltalte 1 har til retsbogen den
  160. december 2021 afgivet supplerende forklaring: "... Foreholdt ekstrakten, bilag 20-01-04-109, side 282, bilag 1 til konsortieaftale vedrørende 2013-udbuddet, bekræftede tiltalte, at det er hans underskrift. Foreholdt samme ekstrakt, 20-01-04-3, side 284, tilbudsbrev til Vejdirektoratet, bekræftede tiltalte, at det er hans underskrift. Foreholdt retsbog af
  161. november 2011, side 7, at han skulle have udtalt at, "Han var budbringeren mellem kontraktkomitéen og Tiltalte ApS, og han var den centrale person i forhold til de oplysninger, som skulle forevises komiteen", forklarede tiltalte, at der ingen kontakt var mellem Tiltalte ApS og kontraktkomitéen. Han overbragte alle de informationer, som komitéen anvendte. Foreholdt samme retsbog, side, 8,
  162. afsnit, at han skulle have udtalt, at "De havde ikke forventning om, at Virksomhed A/S 1 ville misligholde deres kontrakt, og han husker ikke præcist, hvornår han blev bekendt med, at Virksomhed A/S 1 havde problemer. Ved at indgå i et konsortum, så de en mulighed for at vinde over Virksomhed A/S 1.", forklarede tiltalte, at de havde en mulighed for at vinde, men det var ikke med henblik på at vinde over Virksomhed A/S
  163. Det var for at have en mulighed for at være med i udbuddene. Foreholdt samme retsbog, side 10, sidste afsnit, hvor det på side 11, første afsnit, fremgår, at det formentlig ikke ville have været lovligt at indgå et samarbejde, forklarede han, at det var et åbent spørgsmål rettet til anklageren. Anklageren bekræftede, at han også havde forstået det sådan, at det var et spørgsmål til anklagemyndigheden. Foreholdt samme retsbog, side 13,
  164. afsnit, at han skulle have sagt, at "Tiltalte forklarede videre, at det som står i notatet, svarer til de beregninger, som han selv laver, det er blot skrevet på en anden måde. Han laver sine beregninger på baggrund af de data, som han har i hovedet og eventuelt på baggrund af data på computeren. Notatet ser måske underligt ud for en udenforstående, men han er sikker på, at den, der har lavet det, kan forklare, hvad det betyder.", forklarede tiltalte, at med data på computeren mener han, at de indsamler alle data. De kører "big data" på deres produktion, så han har et flow af data, og han har en stor viden om, hvordan han skal bruge den data. På dagligdags basis ved han, hvilken kapacitet han har, men på årsbasis dokumenterer han det. Han har beregninger på dage, uger, måneder og år. Der er ikke tale om vilkårlige data side 42 fra computeren, som han anvender. Foreholdt samme retsbog, side 15, sidste afsnit, forklarede han, at han skulle have sagt, at "Foreholdt at han tidligere har forklaret, at bilag 1 krævede benhårde forhandlinger ", forklarede tiltalte, at i forbindelse med konsortieaftalen og opgavefordelingen, herunder kompensationsaftalen, krævede det benhårde forhandlinger, men selve udarbejdelsen af bilaget tog ikke lang tid. Adspurgt af anklageren bekræftede tiltalte, at forhandlingerne om, hvem der skulle udføre opgaverne i "scenarie 1", var hårde. De øvrige er en matematisk fordeling. Foreholdt retsbog af
  165. december 2021, side 7,
  166. afsnit, at han ikke ville nedsætte sin kapacitet med en femtedel, men til en femtedel, hvis han skulle køre bag en asfaltudlægger. En asfaltudlægger kører 200-500 meter i timen, mens en stribemaskine kører 3-5 km i timen. Asfaltudlæggeren kører imidlertid kontinuerligt, da asfalten bliver tippet ned i maskinen, mens den kører, hvorimod stribemaskinen stopper ved påfyldning. Det vil reducere kapacitet til ca. en femtedel. Angående støttebilag L, Tidligere udførte opgaver for Vejdirektoratet, forklarede han, at det angik arbejde på Sjælland og Nordjylland, mens de ikke udførte opgaver i Syddanmark. Hvis han skulle køre til Syddanmark for at lave en nymarkeringsopgave, som skal udføres umiddelbart efter, at asfalten er lagt, så bruger han tid på at transportere materiel og mandskab frem og tilbage. Den tid fragår hans produktionstid/kapacitet. Derfor lå Syddanmark uhensigtsmæssigt i forhold til deres base, som lå i Køge og Aalborg. De havde på det tidspunkt ikke maskinhold i Syddanmark, hvilket var en brik blandt mange, da de indgik i konsortiet med Tiltalte ApS. Hovedstaden er natarbejde. Det betyder, at når man skal tilbage til dagarbejde, så koster det en produktionsdag. Det koster således kapacitet at skulle skifte mellem nat- og dagarbejde. Det er æbler og pærer, der sammenlignes, når man sammenligner faktisk udførte mængder med udbudsmængder. De faktisk udførte mængder er altid større end de udbudte mængder. Endvidere var udbuddene i 2010-2012 i Nordjylland blandede udbud med både genmarkering og nymarkering, hvorimod udbuddene herefter var skilt ad. Når det er blandede udbud, er man allerede i det geografiske område, og så forøger man sin kapacitet, da man har mindre transport. Støttebilag L tager ikke højde for disse forhold. Endvidere var udbuddene i 2010-2012 meget mindre udbud. Foreholdt udleveret støttebilag, Tiltalte A/S, regnskabsoplysnin-ger, forklarede han, at årsresultatet i Tiltalte A/S for 2021 bliver ca. 1 million kroner. De vandt ikke licitationen, som Vejdirektoratet havde i udbud for 2022-2025, så de mister den omsætning, som de har haft på Vejdirektoratet. Det udgjorde i år 24,4 mio. kr. ud af en forventet omsætning på omkring 84 mio. kr. Det betyder, at deres forventning i 2022 vil være et tab af omsætning side 43 på ca. 1/4, og de har måttet afskedige dygtige medarbejdere. ..." Tiltalte 2 har til retsbogen den
  167. december 2021 afgivet følgende forklaring: "... Tiltalte 2 forklarede, at han er 70 år, og han har de sidste 5 år været pensionist. Han startede i 1979 i firmaet Tiltalte ApS. Han var regnskabsmand og blev senere en del af entrepre-nørafdelingen. I 1989 overtog Virksomhed 4 virksomheden, og virksomheden over-tog i 2004 Virksomhed 1's vejstribeaktiviteter i Norge, Sverige og Danmark. Entrepre-nørafdelingen blev herefter delt op i 3 distriktskontorer. Et i Ålborg, hvor han havde en kollega Person 8, et i Køge, hvor han havde en kollega, Person 9, og et i By, hvor han selv sad som chef. I 2007 blev Tiltalte 3 ansat som entreprenørchef og koordinerede hele afde-lingen. Han er uddannet civiløkonom med HD i regnskab. At være distriktschef, her distrikt Syd, som står for Syddanmark og Fyn, indebar, at han havde kundekontakten, tilbud til kunder, koordinering og planlægning af holdene i marken, opfølgning på kunder og opfølgning på arbej-det. Tiltalte 3 blev ansat i
  168. Forud herfor refererede han selv til direktør Vidne 1, men han refererede fra 2007 til Tiltalte
  169. Han har været i entreprenørbranchen i mere end 37 år. Han har meget erfa-ring med vejmarkeringsområdet, og han har været en del af entreprenørdelen siden 2004 efter eget valg. Foreholdt ekstrakten, 20-01-04-7, side 288, tilbudsbrev, 2013-tilbuddet, bekræftede tiltalte, at han på daværende tidspunkt havde 34 års erfaring, og han havde en entreprisestørrelse på ca. 62 mill. kr., i alt under hans karriere i Tiltalte ApS. Hans rolle i forhold til Tiltalte 3 var, at han styrede entreprenør-delen i distrikt Syd, Syddanmark og Fyn. Tiltalte 3 var den koordinerende, og han styrede overordnet de tre afdelinger, som entreprenørafdelingen bestod af. Tiltalte 3 refererede juridisk til Vidne
  170. Men i Koncern 1 havde man en Matrixorganisation, hvor man kørte dele ved siden af hinan-den. Man havde en salgsdel, som mere eller mindre havde Vidne 1 som chef. Så var der entreprenørafdelingen, som bestod af Norge, Sverige, Danmark og Finland, hvor Tiltalte 3 var chef for den danske afdeling, som så refererede til Person
  171. Salgsafdelingen, som Vidne 1 var direktør for, havde materi-alesalget. Vidne 1 havde intet at gøre med entreprenørafde-lingen. Person 10 var finsk og var chef for den samlede nordiske side 44 entreprenørdel af koncernen. Hierarkisk set, så meldte tiltalte tilbage til Tiltalte 3, og Tiltalte 3 meldte tilbage til Person
  172. I 2012-2014 var der ca. 40 ansatte i entreprenørafdelingen, inklusive den administrative del. Den administrative del bestod af 9-10 personer, resten var "ude i marken" og lave det fysiske arbejde i form af vejmarkeringer. Som driftschef var hans beslutningskompetence, at han kunne træffe beslut-ninger vedrørende Syddanmark, herunder tilbud, aftaler med kommuner og ind imellem også, hvis der var enkelt entrepriseudbud fra Vejdirektoratet, så kunne han også lave tilbuddet. Han skulle ikke bede om godkendelse. Han kunne egenhændigt træffe beslutninger. Var det større ting, så indgik han i dialog med Tiltalte 3, men det var ikke et krav. Det kom an på størrelsen, hvornår han mente, han havde carte blanche til at byde. Det skete som regel hvis op-gaven var på ca. 1 mio. kr. eller mere, at han vendte det med Tiltalte
  173. Foreholdt tillægsekstrakt nr. 3, bilag 11-02-01-47, side 17, selskabsrapport, bekræftede tiltalte, at Vidne 1 stoppede som direktør den
  174. oktober 2013, og at Person 3 efterfølgende tiltrådte som direktør i perioden
  175. oktober 2013 til
  176. maj
  177. Da Vidne 1 stoppede, refererede man på entreprenørdelen stadig til Tiltalte 3, som så refererede til Person
  178. Det gjorde ingen forskel på entreprenø-rafdelingen, at der kom en ny direktør. Person 4 var bestyrelsesformand i Tiltalte ApS i 2012, 2013 og
  179. Han har også været koncernchef for hele Koncern
  180. Han var vist ikke en del af den daglige drift i Tiltalte ApS i Danmark, men han havde ikke noget med ham at gøre, og han ved det derfor ikke. Han tør heller ikke svare på, hvorvidt Tiltalte 3, havde kontakt til ham. Der blev afholdt møder i Göteborg, hvor Tiltalte 3 deltog, men han er ikke klar over, om Person 4 var med til de møder. De projekter, han har deltaget i, har på intet tidspunkt skulle godkendes af Person
  181. Det "øverste led" var Tiltalte
  182. Han ved ikke, om Tiltalte 3 havde drøftet de entrepriser eller projekter, han har deltaget i, med Person
  183. Markedsandele: Virksomhed A/S 5 opkøbte i 2004 Virksomhed 1's vejmarkeringsaktiviteter i Danmark, og det var Tiltalte ApS, der skulle udføre dem. Foreholdt tillægsekstrakt 2, bilag 39-02-01-16, side 556, Tiltalte ApS' hjemmeside, forklarede tiltalte, at det nok ikke var helt skævt, at Tiltalte ApS øgede deres mar-kedsandel fra ca. 20 % til ca. 45 %, da de opkøbte Virksomhed 1's vejmarkeringsakti-viteter. Foreholdt tillægsekstrakt 2, bilag 02-01-26-56, side 537, nyhedsbrev nr. 16 af januar 2012, forklarede tiltalte, at det var et godt bud, at de havde en markedsandel på 50 %. I 2013-2014 havde de en markedsandel på ca. 45-50 %. side 45 Vedrørende sagens forhold 3: Foreholdt støttebilag A, tidslinje, "samlet vedligeholdelsesudbud 2013" forklarede tiltalte, at han var enig i Tiltalte 1's udlægning af, hvad ny-markering er. Det er meget komplekst, da vejen er sort. Inden for 24 timer efter, at der er lagt asfalt, skal der mærkes af. Det er komplekst, da der er flere asfaltfirmaer ind over kontrakten om belægning, hvilket betyder, at der kan være flere maskiner i gang, og så kan man risikere, at der pludselig er 5-8 entrepriser, der er klar til udlægning af striber. Så man skal bruge en ret stor kapacitet for af dække op hele tiden, så der ikke ligger sort vejbane. Foreholdt ekstrakten, bilag 20-01-04108, side 281, konsortieaftale af
  184. feb-ruar 2014, forklarede tiltalte, at det var Tiltalte 3, der underskrev på vegn

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.