UDSKRIFT AF HØJESTERETS DOMBOG HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 25. juni 2024 Sag 14/2024 (2. afdeling) Anklagemyndigheden mod Tiltalte (advokat Kåre Traberg Smidt, beskikket) I tidligere instanser

§ 9, stk.

1, og ikke under straffelovens § 289 a, stk. 1. Hendes forsæt må være det lavest mulige, navnlig henset til hendes personlige forhold og forklaring for byretten og landsretten. Forsættet kan ikke udvides fra en særlovovertrædelse til straffelovens område, da der i så fald ville være tale om en illusorisk særlovsbestemmelse. Hun kunne ikke forudse, at sagen ville kunne omfattes af straffeloven, og uanset baggrunden for tilblivelsen af reglerne under covid-19-pandemien skal straffelovens legalitetsprincip samt artikel 7 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention overholdes. Hvis forholdet henføres under straffelovens § 289 a, skal frihedsstraffen nedsættes på bag-grund af sagens karakter og bevæggrundene for hendes låneansøgning. Den idømte tillægsbøde skal tilsvarende nedsættes, da der ikke er opnået eller tilsigtet en økonomisk vinding i sagen, idet der var tale om et lån, som hun både kunne og ville betale tilbage. Endvidere er forseelsen ikke af særlig grov beskaffenhed, jf. herved den dagældende § 81 d, stk. 3, i straffeloven samt forarbejderne hertil, hvoraf det fremgår, at der ved særlig grov beskaffenhed forstås, at forbrydelsen er begået af flere i forening, eller at der er begået et større antal forbrydelser. Ved strafudmålingen skal der lægges vægt på karakteren af de begåede forhold, og hendes sag er ikke sammenlignelig med den foreliggende praksis, herunder UfR 2022.4486 H og UfR 2022.4820 H, idet hun ikke har haft forsæt til at bedrage samfundet. Hun har afviklet 45 timer af de 200 timers samfundstjeneste, som hun blev idømt ved landsrettens dom. De fravigelser fra afviklingsplanen, som Kriminalforsorgen omtaler, skyldes lovligt forfald på grund af sygdom. / - 10 Anklagemyndigheden har anført navnlig, at forholdet korrekt er henført under straffelovens § 289 a, stk. 1, og ikke under

§ 9, stk.

3, jf. stk.

1. Det medfører, at der skal fastsættes en fængselsstraf og en tillægsbøde i medfør af straffelovens § 289 a, stk. 1, jf. dagældende § 81 d, stk. 1, og § 81 d, stk. 3, jf. stk. 2, jf. § 50, stk.
2. På baggrund af personundersøgelsen af
3. maj 2024 bør der udvises varsomhed med at fastsætte vilkår om samfundstjeneste, og en fængselsstraf bør derfor som udgangspunkt være ubetinget. Straffebestemmelserne i § 9 i moms- og lønsumsafgiftslåneloven – navnlig som de var formuleret, da loven blev vedtaget, og da Tiltalte begik det strafbare forhold – kan ikke ta-ges som udtryk for, at lovgiver ikke ønskede, at forsætlig strafbar udnyttelse af hjælpepakken om rentefrie momslån skal kunne henføres under straffelovens § 289 a. Dette gælder uanset bestemmelsen i § 289 a, stk.
4. Der er ikke i forarbejderne udtrykkeligt taget stilling til, hvor-dan loven forholder sig til forhold, der også faldt ind under straffelovens § 289 a og den den-gang nye § 81 d. Straffelovens § 81 d var udtryk for et ønske hos lovgiver om at afskrække kriminelle fra at udnytte den ekstraordinære situation under covid-19-epidemien til egen eller andres vinding, uanset om der var tale om allerede igangsatte eller kommende hjælpepakker. Straffelovens § 289 a har til formål at skabe en ensartet strafferetlig regulering, så svig med offentlige midler straffes ens. Det samme var tilfældet for straffelovens § 81 d, hvor formålet var at straffe bl.a. forsætlig udnyttelse af statens hjælpepakker ensartet hårdt. Hvis § 9 i moms- og lønsumsafgiftslåneloven skal finde anvendelse i stedet for straffelovens § 289 a, jf. § 81 d, ud fra en snæver fortolkning af lex specialis og en indskrænkende læsning af forarbejderne til særloven, vil det ikke være muligt at tilgodese lovgivers formål med disse bestemmelser. Det strafbare forhold er derfor med rette henført under straffelovens § 289 a, jf. § 81 d. Når forholdet henføres under straffelovens § 289 a, jf. § 81 d, er fængselsstraffen passende udmålt, idet den er i overensstemmelse med retspraksis vedrørende straffelovens § 289 a og fordoblet i forhold til udgangspunktet, jf. straffelovens § 81 d, stk. 2, jf. stk.
5. Tillægsbøden er korrekt fastsat til det firedobbelte, jf. § 81 d, stk. 3, jf. stk.
6. / - 11 Hvis forholdet henføres under § 9, stk. 3, i moms- og lønsumsafgiftslåneloven, bør straffen fastsættes med udgangspunkt i tilkendegivelserne om strafudmålingen i lovforslaget til loven, men med en skærpelse af dette udgangspunkt for straffen under hensyn til straffelovens § 81 d, stk. 4, som finder anvendelse på forhold, der ikke er omfattet af § 81 d, stk. 1 eller
7. Højesterets begrundelse og resultat Sagens baggrund og problemstilling Tiltalte er ved landsrettens dom fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 289 a, stk. 1, jf. § 81 d, stk. 2, jf. stk. 1, ved med forsæt at have afgivet urigtige oplysninger med henblik på uberettiget at opnå en udbetaling fra Skattestyrelsen på 199.498 kr. fra hjælpepak-ker til imødegåelse af skadevirkninger ved covid-19-epidemien. Hun havde som direktør og ejer af selskabet Virksomhed ApS ansøgt Skattestyrelsen om et rentefrit lån i medfør af lov nr. 572 af
8. maj 2020 om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19 (moms- og lønsums-afgiftslåneloven) og havde i ansøgningen bekræftet, at ingen fysisk eller juridisk person i virksomheden inden for de sidste 10 år er dømt for skatte- eller afgiftssvig efter skatte- eller afgiftslovgivningen. Denne oplysning var imidlertid ikke korrekt, idet hun den
9. november 2019 var blevet dømt for overtrædelse af momsloven og idømt en bøde på 20.000 kr. Selska-bet fik som følge af den tidligere dom afslag på låneansøgningen. Sagens hovedspørgsmål for Højesteret er, om Tiltaltes afgivelse af urigtige oplysnin-ger skal henføres under straffelovens § 289 a eller under

§ 9

. Endvidere angår sagen udmåling af straffen.

§ 9

Efter landsrettens bevisresultat har Tiltalte med forsæt afgivet urigtige oplysninger med henblik på uberettiget at opnå et rentefrit lån på 199.498 kr. fra Skattestyrelsen. Den dagældende moms- og lønsumsafgiftslånelovs § 9, stk. 1, bestemte, at den, der forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for kontrollen med udbetaling af beløb efter §§ 1-4, straffes med bøde. Lovens § 9, stk. 3 (som affattet ved lov nr. 1620 af

1. november 2020) bestemte, at den, der begår en overtrædelse af stk. 1 med forsæt til at opnå større udbetalinger, end vedkommende er berettiget til / - 12 efter §§ 1-4, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens §
2. Højesteret finder, at Tiltaltes afgivelse af urigtige oplysninger er omfattet af

§ 9, stk.

3, jf. stk. 1, idet bestemmelsen i stk. 3 efter ordlyden og forarbejderne må forstås således, at bestemmelsen også omfatter den situation, at vedkom-mende slet ikke var berettiget til udbetaling af lån efter lovens §§ 1-4. Forholdet mellem

§ 9og straffelovens § 289 a Straffelovens § 289 a, stk.

1, bestemmer, at den, der til brug for afgørelser om bl.a. udbetaling af tilskud eller støtte fra danske myndigheder giver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger, herunder undlader at opfylde en oplysningspligt af betydning for sagens afgørelse med forsæt til at opnå uberettiget udbetaling til sig eller andre, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder. Efter stk. 3 finder bestemmelsen i stk. 1 kun anvendel-se, hvor anden lovgivning ikke indeholder en tilsvarende regulering. Heraf følger, at § 289 a er subsidiær i forhold til speciallovgivningen. Højesteret finder, at Tiltaltes afgivelse af urigtige oplysninger ikke kan straffes efter straffelovens § 289 a, stk. 1. Højesteret har herved lagt vægt på, at

§ 9, stk.

3, jf. stk. 1, indeholder en regulering svarende til straffelovens § 289 a, stk. 1, af både det strafbare gerningsindhold og strafferammen. Det følger herefter af straffe-lovens § 289 a, stk. 3, at straffelovens § 289 a, stk. 1, ikke finder anvendelse på forhold, der som det foreliggende er omfattet af

§ 9, stk.

3, jf. stk.

1. Straffelovens § 289 er – i modsætning til straffelovens § 289 a – omtalt i forarbejderne til momsog lønsumsafgiftslånelovens § 9, og også den oprindelige henvisning i § 9, stk. 3, til ”straffeloven ” må forstås som en henvisning til straffelovens § 289, sådan som bestemmelsen i § 9, stk. 3, siden blev præciseret ved lov nr. 1620 af
2. november
3. Strafudmålingen Efter det anførte skal Tiltaltes afgivelse af urigtige oplysninger henføres under

§ 9, stk.

3, hvis strafferamme er bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder. / - 13 Det er i forarbejderne til moms- og lønsumsafgiftslåneloven forudsat, at bødeniveauet og beløbsgrænsen for frihedsstraf skal svare til det bødeniveau og den beløbsgrænse for friheds-straf, der gælder i relation til overtrædelser af skattekontrolloven, kildeskatteloven, momslo-ven, lønsumsafgiftsloven og opkrævningsloven. Ved forsætlige overtrædelser skal bøden iføl-ge forarbejderne som udgangspunkt fastsættes som én gang det beløb, der er anmodet om udbetaling af, for så vidt angår den del af beløbet, der ikke overstiger 60.000 kr., og to gange den del af beløbet, som overstiger 60.000 kr. Sager om forsætlige overtrædelser vedrørende beløb over 250.000 kr. forudsættes afgjort med frihedsstraf. Højesteret finder, at Tiltalte i overensstemmelse med det anførte udgangspunkt skal straffes med en bøde på 325.000 kr. (nedrundet). Det bemærkes herved, at Højesteret ikke har fundet grundlag for at fravige udgangspunktet for straffastsættelsen, heller ikke i medfør af straffelovens § 81 d, stk. 4. Konklusion Højesteret ændrer landsrettens dom, således at forholdet henføres under

§ 9, stk.

3, jf. stk. 1, og således at Tiltalte straffes med en bøde på 325.000 kr. Thi kendes for ret: Tiltalte straffes med en bøde på 325.000 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage. Statskassen skal betale sagens omkostninger for byret, landsret og Højesteret. --oo0oo-- /