Landsrettens dom, hvorefter der skal ske beskatning af maskeret udlodning, stadfæstes

Beskatning af maskeret udlodning (Panama Papers) Skatteyder var skattepligtig af en maskeret udlodning fra et selskab i Panama. Sag BS-46179/2023-HJR Dom afsagt den

1. juni 2024 Appellant, tidligere Sagsøger mod Skatteministeriet Appellant, tidligere Sagsøger og hendes nu afdøde ægtefælle, Person 1, flyttede i 2003 til Danmark efter gennem en længere årrække at have boet i udlandet. Person 1 havde forud for 2003 opsparet knap 23 mio. kr., som var placeret på konti i Nordea Banks afdeling i Luxembourg. I 2007 besluttede Person 1 at placere midlerne i et selskab i Panama, X Inc., som i september 2007 blev stiftet til formålet og registreret i Panamas selskabsregister. Xs bestyrelse udstedte herefter fire ihændehaveraktier, som blev overdraget til Appellant, tidligere Sagsøger og Person
2. I april 2008 blev der overført værdier på ca. 22,9 mio. kr. fra ægteparrets konti til Xs konti i Nordea Bank i Luxembourg. Person 1 afgik ved døden i juni
3. I maj 2009 blev der foretaget en række overførsler på i alt ca. 23,3 mio. kr. fra Xs konti til ægteparrets datter, Person 3, der var bosiddende i Belgien. I 2015 lækkede en anonym kilde en stor mængde data fra advokatfirmaet Mossack Fonseca i Panama. Lækagen blev i offentligheden omtalt som ”Panama Papers” . I efteråret 2016 købte de danske skattemyndigheder oplysninger fra lækagen om danske skatteyderes ejerskab af selskaber i bl.a. Panama. I de købte dokumenter indgik oplysninger om bl.a. X. Skattemyndighederne indledte herefter en sag mod Appellant, tidligere Sagsøger og gjorde gældende, at overførslerne i maj 2009 var skattepligtig maskeret udlodning, som havde passeret Appellants, tidligere Sagsøger formue. Appellant, tidligere Sagsøger anførte hertil, at X ikke var et selvstændigt skattesubjekt adskilt fra hendes formue, idet der alene var tale om en tom skal, som havde til formål at skjule midlernes eksistens for de danske skattemyndigheder og at undgå løbende dansk beskatning af afkastet. Der var i sagen enighed om, at X var et lovligt stiftet og registreret selskab i Panama med begrænset hæftelse. Der var endvidere enighed om, at Appellant, tidligere Sagsøger var fuldt skattepligtig til / Danmark, og at hun ikke i de omhandlede indkomstår havde selvangivet indtægter og tab på de værdier, der i april 2008 blev overført / til X. Hun havde således i forhold til de danske skattemyndigheder handlet ud fra, at X var et selvstændigt skattesubjekt. Højesteret fandt, at Appellant, tidligere Sagsøger under de anførte omstændigheder var afskåret fra nu at kunne få medhold i, at X alligevel ikke var et selvstændigt skattesubjekt. Appellant, tidligere Sagsøger gjorde subsidiært gældende, at overførslerne fra ægteparret til X i april 2008 udgjorde et lån, som blev indfriet ved overførslerne i maj 2009, som derfor ikke var skattepligtige. Derudover gjorde hun gældende, at hun forud for overførslerne i maj 2009 havde overdraget ihændehaveraktierne i X til ægteparrets datter, Person
4. Højesteret fandt det ikke bevist, at overførslen i april 2008 fra ægteparret til X udgjorde et lån, eller at ihændehaveraktierne var blevet overdraget til Person 3 før overførslerne i maj
5. Derfor var Appellant, tidligere Sagsøger skattepligtig af overførslerne på i alt ca. 23,3 mio. kr. fra X til Person 3 i indkomståret
6. Landsretten var nået til samme resultat. /