ECLI:DK:OLR:2024:SS0000000543 Tiltalte findes skyldig som anført af byretten, i sag om tiltale for voldtægt ved samleje med eget barn under 15 år

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ KENDELSE Afsagt den

1. juli 2024 af Østre Landsrets
2. afdeling (landsdommerne Thomas Lohse, Olaf Tingleff og Louise Lindekilde Engberg (kst.) med nævninger).
3. afd. nr. S-3589-23: Anklagemyndigheden mod Tiltalte (CPR nr. (Født 1980)) (advokat Lasse Martin Dueholm, besk.) Dom afsagt af Retten i Holbæk den
4. december 2023 (60-1069/2023) er anket af Tiltalte med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse af straffen. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse. Ved denne kendelse tager landsretten stilling til skyldsspørgsmålet. Landsrettens begrundelse og resultat Forurettede har under videoafhøringen den
5. januar 2023 afgivet en overbe-visende forklaring om de tre episoder. Efter forklaringen er den seneste episode et fuldbyr-det forhold, mens de to første episoder er forsøg. Hendes forklaring er konsistent og sikker om både samlejet og de to samlejeforsøg. Troværdigheden af hendes forklaring bestyrkes af, at hun bestemt afviser, at der endvidere var tale om for eksempel kys og berøringer. Der er enkelte eksempler på, at vidnet ikke forklarer så sikkert om forudgående eller efterføl-gende mindre vigtige omstændigheder. Forklaringen om de centrale spørgsmål, herunder om hendes og farens placeringer og kortfattede replikskifte, fremstår derimod meget stærkt -2og selvoplevet og er uden divergenser. Vidnets tydelige ulyst til at tale om, hvad der er sket seksuelt mellem hende og hendes far samt at anvende seksuelle udtryk findes ikke at forringe troværdigheden af forklaringen. I vurderingen af forklaringen indgår vidnets mimik og brug af politiets dukker. Vidnet fragår reelt ikke sin forklaring under den anden afhøring den
6. januar
7. Den omstændighed, at hun under den senere afhøring som svar på flere spørgsmål siger, at det har hun nu glemt eller giver udtryk for større eller mindre tvivl om spørgsmål, som hun ikke gav udtryk for tvivl om under den første afhøring, medfører efter en samlet vurdering ikke, at indtrykket af den første afhøring svækkes. Det bemærkes herved, at vidnets angi-veligt dårligere hukommelse må antages at skyldes, at hun under den anden afhøring havde besluttet sig for, at hun ikke ville udtale sig nærmere om detaljer, som det tydeligvis var smertefuldt for hende at tale om. Herefter, og af de af byretten i øvrigt anførte grunde vedrørende overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 2,
8. pkt., og § 210, stk. 1, jf. til dels § 21, og uanset tiltaltes forklaring, som tilsidesættes, finder 9 nævninger og 3 dommere, at tiltalte er skyldig i overensstem-melse med byrettens bevisresultat. Thi bestemmes: Tiltalte findes skyldig som anført af byretten.