ECLI:DK:SHR:2023:BS0000003755 Sag om konkurskarantæne i tilknytning ti

UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG ____________ Kendelse Afsagt den

december 2014 B-1-14 Virksomhed ApS 1 under konkurs (advokat Bo Vadt Christensen) mod Sagsøgte (advokat Christian Kirk Zøllner) Indledning Denne sag drejer sig om konkurskarantæne i tilknytning til behandlingen af konkursboet ef-ter Virksomhed ApS
Selskabet er stiftet den
marts 2012 af Sagsøgte, der siden da tillige har været registreret som direktør. Selskabet indgav den
december 2013 til Sø- og Handelsretten en egenbegæring om konkurs, der herefter er boets fristdag. Selskabet blev taget under kon- / -2- kursbehandling den
januar 2014, og advokat Bo Vadt Christensen blev samtidig udpeget som kurator. Skifteretten har den
februar 2014 taget kurators indstilling om at indlede konkurskaran- tæne mod Sagsøgte til følge. Den relevante periode for bedømmelse af sagen, jf. konkurslovens § 157, stk. 1, er herefter den
december 2012 til den
januar
Påstande Virksomhed ApS 1 under konkurs har nedlagt påstand om, at Sagsøgte pålægges konkurskarantæne i 3 år, subsidiært for et af skifteretten fastsat kortere tidsrum. Sagsøgte har principalt påstået frifindelse, subsidiært at han alene pålægges konkurs-karantæne i et af skifteretten fastsat kortere tidsrum end 3 år. Oplysningerne i sagen Det konkursramte selskab og Sagsøgte Selskabet var en nedrivningsvirksomhed, der har været momsregistret siden stiftelsen. Sel- skabet har i perioden alene indgået aftale med en bygherre, og selskabet har herefter fået ud-ført arbejdet i underentreprise. Selskabet har benyttet Revisionsfirma, der har foretaget bogføringen og forestået lønadministrationen til direktøren. Der er ikke udarbejdet og indleveret årsregnskab for selskabets første regnskabsår. Der er i konkursboet alene registreret aktiver i form af et indestående på 31.000 kr., mens der er anmeldt krav på ca. 569.000 kr., herunder et krav fra SKAT for 2012 på ca. 552.000 kr., der i det væsentlige svarer til beløbet i SKATs afgø-relse af
februar 2014, jf. nærmere nedenfor. Sagsøgte har tidligere været tilknyttet to selskaber. Han startede sin første virksomhed i oktober 2006 i selskabet Virksomhed ApS 2 sammen med et familiemedlem. Sel/ -3- skabet blev tvangsopløst den
oktober
Han drev efterfølgende en personlig virk- somhed, ligesom han var ansat som lønmodtager i et gulvfirma. På et tidspunkt var han ude for et færdselsuheld, hvor han brækkede ryggen og var sygemeldt i 1½ år. Han stiftede her-efter selskabet Virksomhed ApS 3, der drev en vegetarisk pølsevogn. Vognen havde en månedlig stadelejeudgift på 24.000 kr. Den
juli 2011 blev selskabet taget under konkurs-behandling. Baggrunden for konkurskarantænesagen I 2012 rettede SKAT henvendelse til selskabet vedrørende kontrol af moms for samme år. Dette førte til, at SKAT den
februar 2014 traf afgørelse om at ændre selskabets angivelse af moms for dette år. Det hedder i afgørelsen, der på SKATs vegne er underskrevet af Vidne, bl.a.: ” … SKAT har bedt om at se selskabets regnskabsmateriale, og vi har gennemgået den moms, I har angivet for perioden
SKAT kan ikke godkende fradrag for moms af fakturaer angiveligt udstedt af Virksomhed ApS 4, Virksomhed ApS 5, Virksomhed ApS 6, Virksomhed ApS 7, Virksomhed ApS 8 og Virksomhed ApS 9 på i alt 548.077 kr., da fakturaer efter SKATs opfattelse ikke kan anvendes som dokumentation for momsfradrag efter Momslovens § 37, stk. 2, nr. 1, idet det ikke kan dokumenteres, at de på fakturaerne anførte ydelser er leveret af disse virksomheder. SKAT anser de fremviste fakturaer fra underleverandører for fiktive. Subsidiært er det SKATs opfattelse, at selskabet vidste eller burde vide, at de ved køb fra ovenstående virksomheder deltog i transaktioner, der var led i momssvindel. SKAT sendte den
oktober 2013 forslag til ændring af momstilsvaret for 2012 med frist for indsigelse den
november 2014.1 I ma il af
november 2014 … indtræder a d-vokat Christian Kirk Zøllner fra Kirk Advokater som part i sagen og anmoder om 14 da-ges udsættelse af partshøringsfristen. Dette godkendes ved SKATs svar pr. mail den
november 2014 …, hvori det pr æciseres, at fristen ændres til
november
SKAT har ikke modtaget indsigelser trods fristudsættelse og har derfor foretaget følgende ændringer i momstilsvaret: 1 Skal formentlige ligesom de øvrige årsangivelser i afsnittet være
/ -4- SKATs ændringer Ej godkendt fradrag for købsmoms vedrørende underleverandører … 548.077 Heri modregnes tilbageholdt negativt momstilsvar for
kvartal 2012 på 16.351 kr. Selvom vi har gennemgået oplysningerne, udelukker det ikke, at vi på et senere tidspunkt vil se på regnskabsmaterialet igen. Det bemærkes endvidere, at vi endnu ikke har taget stilling til det skattemæssige fradrag. … Sagsfremstilling og begrundelse
Fradrag for underleverandører 1.
De faktiske forhold SKAT har på baggrund af oplysninger fra politiet samt kontrolbilag indkaldt selskabets bilag og betalingsdokumentation vedrørende køb af underleverandørydelser i
SKAT har indkaldt materialet over 2 omgange, henholdsvis
og
halvår
Selskabet har … angivet momstilsvaret således for 2012: Angivelses periode
kvt. 2012
kvt. 2012
kvt. 2012
kvt. 2012 Udgående afgift 0 405.021 165.824 124.724 Indgående afgift 0 220.768 229.522 141.075 Angivet tilsvar 0 184.253 -63.698 *16.351 * Udbetaling af negativ angivet moms for
kvartal 2012 er tilbageholdt af SKAT indtil gennemgang af materialet for 2012 er foretaget. Selskabet har konto i Nordea ... Kontoen er oprettet den
marts 2012 med indskud af selskabskapital på 80.000 kr. På indledende møde i sagen den
september 2012 blev regnskabsmateriale afleveret og selskabets direktør Sagsøgte og selskabets revisor Person 1 gav følgende oplys-ninger: Sagsøgte er daglig leder af selskabet og selskabet beskæftiger sig med nedrivning. Selskabet har siden stiftelsen i marts 2012 og til dato (september 2012) anvendt 3 underleverandører, Virksomhed ApS 4, Virksomhed ApS 5 samt Virksomhed ApS
/ -5- Pt. (september 2012) anvendes alene Virksomhed ApS 7, da samarbejdet med de to andre er ophørt pga. sløseri med arbejdstider mv. Der foreligger kontrakter på alle 3 underleverandører. Vedr. Virksomhed ApS 4 oplyses det, at kontaktpersonen var en "Person 2". Der føres ikke timesedler eller anden form for kontrol med de fakturerede timer fra underleverandører. Sagsøgte fører månedlige lister over personer der udfører arbejdet, men disse smides ud efterfølgende. Selskabet har kun en enkel kunde "Virksomhed ApS 10". Der arbejdes på at få flere, men det er ikke lykkedes endnu. På mødet blev det overfor Sagsøgte og revisor påpeget, at lister vedrørende det dag-lige arbejde er en del af regnskabsmaterialet og skal gemmes. Det modtagne regnskabsmateriale består af saldobalance, kontokort … og fakturaer/kontrakter vedrørende underleverandører … samt kon toudskrifter for bank for hele 2012 … Herudover er der modtaget salgsfakturaer udstedt af selskabet til Virksomhed ApS 10 for 2012 ... Selskabets omsætning bogføres på konto 100 "Faktureret ar-bejde" og selskabets køb af underleverandørydelser bogføres på konto 1010 "Fremmed ar-bejde". En gennemgang af materialet viser, at købte timer hos underleverandører overstiger viderefaktureret timer til egen kunde Virksomhed ApS
Ifølge egne salgsbilag og fakturaer fra underleverandører udg ør timerne følgende …: Timer Faktureret til Virksomhed ApS 10 … B etalte timer underleverandører … Betalt løn i antal timer 14.764 -.-15.691 -2.297 -3.224 .* Bogført løn i perioden
maj 2012 til
december 2012 udgør 264.190 kr. Omregnet til timer svarer dette til 2.297 timer, beregnet ud fra en timeløn på 115 kr. Selskabet har således ud fra fremlagte bilag købt 3.224 timer mere end der har været udført arbejde for hos selskabets kunde Virksomhed ApS
Selskabets direktør Sagsøgte har på møde i SKAT den
juni 2013 oplyst, at han i 2012 havde pro-blemer med de firmaer han anvendte hele året, og at de alle har snydt ham for timer ved blot at fakturere adskillige flere timer end der faktisk var udført arbejde for. Da Sagsøgte ikke har holdt nøje øje med dette, blev fakturaerne … betalt uden videre. Sagsøgte påpegede at han ikke længere anvender nogle af disse underleverandører men pt. (juni 2013) an vender selskabet Virksomhed ApS 11 … / -6- SKAT har foretaget en gennemgang af indsendte fakturaer fra underleverandører og samtlige ses betalt via selskabets bankkonto. En gennemgang af de fremlagte fakturaer … påviser dog følgende fejl og mangler i henhold til fakturakrav, fakturaernes realitet mv.: … Virksomhed ApS 7 … Virksomhed ApS 1 har anvendt selskabet som underleverandør i perioden i juli til oktober
I alt er der faktureret og betalt kr. 1.045.126 inklusiv moms, heraf moms kr. 209.
Der er fremlagt kontrakt mellem parterne underskrevet den
juni
SKAT har konstateret følgende mangler i forhold til fakturakrav: • To fakturaer har samme faktura nr. Øvrige forhold til belysning af realiteten og fradragsretten for de betalte beløb: • Der foreligger ikke arbejdssedler, timesedler eller andet. • Selskabets momsangivelser vedr.
kvartal kan ikke indeholde salgsmoms vedr. dette arbejde. • For
kvartal 2012 er der angivet 0 kr. • Selskabet har ikke ansatte i 2012, i et omfang der kan have udført det betalte arbejde. • Indsætninger i bank hæves i kontanter. • Selskabet svarer ikke på SKATs henvendelser. • Selskabet er under likvidation. … Virksomhed ApS 12 … Virksomhed ApS 1 har anvendt selskabet som underleverandør i december måned
I alt er der faktureret og betalt kr. 178.500 inklusiv moms, hvoraf moms ud-gør kr. 35.
SKAT har ikke fundet fejl og mangler i henhold til fakturakrav men har konstateret følgende forhold til belysning af realiteten og fradragsretten for de betalte beløb: • Der foreligger ingen kontrakt. • Der foreligger ikke arbejdssedler, timesedler eller andet. • Det udførte arbejde kan indeholdes i selskabets momsangivelse for
kvartal
… Konklusion SKAT kan ikke godkende fradrag for moms af fakturaer angiveligt udstedt af virksomhederne Virksomhed ApS 4, Virksomhed ApS 5, Virksomhed ApS 6, Virksomhed ApS 7, Virksomhed ApS 8 og Virksomhed ApS
Når henses til det forhold: / -7- • At selskabet ikke har arbejdssedler, timesedler eller andet kan dokumentere eller sandsynliggøre, hvor mange timer, der rent faktisk er anvendt på en given opgave eller hvilke personer, der har udført opgaven. • At selskabet ikke kan angive mere end et fornavn på kontaktperson hos underleverandøren og selskabet ikke er i besiddelse af normal forretningsmæssig korrespondance med leverandøren omkring løbende aftaler, fejl og mangler samt opgørelser af timer. • At fakturaer fra Virksomhed ApS 4, Virksomhed ApS 5 og Virksomhed ApS 7 ikke lever op til fakturakrav. • At selskabet har haft 7 forskellige underleverandører i forlængelse af hinanden i år 2012, hvorfor der er sket hyppige skift af underleverandør. • At underleverandører fakturer flere timer, end der viderefaktureres til selskabets egen kunde Virksomhed ApS
• At det ifølge SKATs opfattelse ikke er realistisk at samtlige anvendte underleverandører i 2012 skulle have snydt selskabet med timer, uden at direktør Sagsøgte ville have grebet ind. • At ingen af underleverandørerne angiver og betaler moms eller ikke angiver korrekt moms. • At underleverandører enten ikke er registreret som arbejdsgiver eller ikke har angivet løn og at de derved ikke er i stand til at levere den købte arbejdskraft. • At underleverandører hæver indsatte beløb kontant på bankkonto. • At underleverandør Virksomhed ApS 9 ikke er momsregistreret. • At 2 fakturaer fra Virksomhed ApS 5 bærer præg af at være udarbejdet efter aftale om overførsel af bestemt beløb, idet moms og bruttopris ikke stemmer overens med gældende momssats og ej heller med bogført beløb. Det at momsen er beregnet forkert indikere ifølge SKATS opfattelse, at parterne aftaler et slut beløb og at der herefter sker en "tilbage beregning" af beløbet før moms, som er gået galt. • At direktør Sagsøgte i juni måned 2013 overfor SKAT påpeger, at selskabet nu anvender en mere reel underleverandør ved navn Virksomhed ApS 11 CVR …, men at dette ikke er tilfældet, idet SKAT har påvist, at dette selskab i samme grad som de tidligere anvendte, unddrager moms til SKAT. På baggrund af ovenstående finder SKAT, at der kan rejses tvivl om fakturaernes realitet, hvorfor der nægtes fradrag for den indgående afgift jf. Momslovens § 37, stk. 2, nr. 1, idet / -8- det ikke er godtgjort at indkøb af fremmed arbejdskraft er leveret til Virksomhed ApS 1 uagtet betaling af fakturaerne har fundet sted. … Subsidiært er det SKATs opfattelse, at Virksomhed ApS 1 ved deres hand-linger vidste eller burde vide, at de har deltaget i transaktioner, der var led i svig med moms. …” Afgørelsen er ikke påklaget af selskabet eller kurator. Der er i sagen fremlagt en række kontoudskrifter fra Nordea A/S vedrørende en konto tilhø-rende Virksomhed ApS 1, og som vedrører perioden
december 2012 til
december
Kurator har i tilknytning hertil i et processkrift anført, at han har gennemgået kontoud-toget og anført: ” … Det frem går heraf, at selskabet tilsyneladende også i 2013 har benyttet Virksomhed ApS 12, samt at der sket betaling til en række andre leverandører. … Virksomhed ApS 12 Virksomhed ApS 13 Virksomhed ApS 11 u/t Virksomhed ApS 14 Virksomhed ApS 15 I alt Moms udgør kr. 493.687,50 kr. 213.000,00 kr. 783.643,74 kr. 454.575,00 kr. 1.375.925,00 kr. 3.320.831,24 kr. 664.166,25 I samme periode har Virksomhed ApS 1 under konkurs alene angivet købsmoms for kr. 199.598,-, jf. oversigt fra SKAT af angivne momsoplysninger i 2013 … Kendetegnende for de nye underleverandører er, at der er tale om selskaber, der ikke har afleveret første regnskab, da de er forholdsvis nystiftede. Alligevel er et af dem allerede taget under tvangsopløsning, ligesom et af selskaberne er stiftet af et nu tvangsopløst selskab. Kendetegnende er også, at flere af personerne bag underleverandørerne har flere konkurser bag sig. … Det fremgår af kontoudtoget [fra Nordea], at Virksomhed ApS 1 under konkurs i 2013 har modtaget kundebetalinger for i alt kr. 3.723.586,
Salgsmoms heraf udgør kr. 744.717,
Imidlertid er der i perioden alene angivet salgsmoms for kr. 190.454,-. Der mangler således angivelse af købsmoms med ca. kr. 464.568,25 og salgsmoms med kr. 554.263,
/ -9- Den manglende positive moms, som skulle være angivet og betalt udgør således kr. 89.694,
…” Kurator har supplerende oplyst, at der er afsagt konkursdekret i relation til selskaberne Virksomhed ApS 12 og Virksomhed ApS 14, og at selskaberne Virksomhed ApS 13, Virksomhed ApS 11 og Virksomhed ApS 15 alle er eller har været under tvangsopløsning. Kurator har endvidere oplyst, at der ifølge kontoudtoget fra Nordea er foretaget kontanthævninger i 2013 med i alt 31.500 kr. Det fremgår endvidere af den oversigt fra SKAT for 2013, der er nævnt i kurators proces- skrift, at der i de 4 kvartaler i 2013 har været udgående afgift med henholdsvis 72.144 kr., 118.310 kr., 0 kr. og 0 kr., mens der har været indgående afgift med henholdsvis 99.107 kr., 100.491 kr., 0 kr. og 0 kr. Det angivne afgiftstilsvar er for hver af de fire kvartaler opgjort til henholdsvis -26.963 kr., 17.819 kr., 0 kr. og 0 kr. For hele 2013 er den udgående afgift opgjort til 190.454 kr. den indgående afgift opgjort til 199.598 kr. og det angivne tilsvar til -9.144 kr. Der er endvidere til belysning af kurators oplysninger i processkriftet om, at ” flere af perso- nerne bag underleverandørerne har flere konkurser bag sig ” dokumenteret en række u dskrifter fra Erhvervsstyrelsen. SKAT har den
marts 2014 sendt forslag vedrørende ændring af selskabets moms i 2013 til konkursboets kurator. Fordringen er endnu ikke anmeldt i boet, og den forventes ikke prøvet, da der ikke midler i form af dividende til kravet, jf. konkurslovens § 130, stk.
Det hed-der i SKATs forslag, der på dennes vegne er underskrevet af Vidne, bl.a.: ” … SKAT har i skrivelse af
november 2013 bedt om at se selskabets reg nskabsmateriale for perioden
og
kvartal 2013 og vi har gennemgået den moms, I har angivet for hele
SKAT har alene modtaget regnskabsmateriale vedrørende
kvartal
Resultatet er, at vi foreslår, at selskabet skal betale 614.676 kr. mere i moms. / - 10 - Selvom vi har gennemgået oplysningerne, udelukker det ikke, at vi på et senere tidspunkt vil se på regnskabsmaterialet igen eller samme periode igen, såfremt der måtte fremkom-me nye oplysninger. SKATs forslag til ændringer Forhøjelse af momstilsvar … Forhøjelse af A-skat og AM bidrag … +614.676 +1.226.395 Heri modregnes tilbageholdt negativt momstilsvar for
kvartal 2013 på -26.963 kr. … Sagsfremstilling og begrundelse
Momstilsvar 1.
De faktiske forhold Selskabet har … angivet m omstilsvaret således for 2013: Angivelses periode
kvt. Udgående afgift 72.144 Indgående afgift -99.107 Angivet tilsvar *-26.963
kvt.
kvt.
kvt. 118.310 Ej angivet Ej angivet -100.491 Ej angivet Ej angivet 17.819 Ej angivet Ej angivet Momstilsvaret for
og
kvartal 2013 er foreløbig fastsat af SKAT til 0 kr. * Udbetaling af negativ angivet moms for
kvartal 2013 er tilbageholdt af SKAT indtil gennem gang af materialet for perioden foretaget. … SKAT har i skrivelse af
november 2013 indkaldt regnskabsmateriale vedrørende
og
kvartal
Samtidig meddeles det i brevet, at SKAT afventer med at udbetale den negative momsangivelse for
kvartal 2013, til vi har hørt fra selskabet jf. reglerne i Opkrævningslovens § 12, stk.
SKAT modtager ikke regnskabsmaterialet hvorfor vi i skrivelse af
november 2013 rykker for indsendelsen. … SKAT modtager den
november 2013 regnskabsmateriale fra selskabet i form af saldobalance, kontokort og bilag for perioden
kvartal
Herudover modtages kontoudskrift fra bank for perioden
januar 2013 til
april
Det er ikke muligt for SKAT at se, hvem der indsender materialet. Materialet er modtaget med almindelig post og der vedlægges ikke følgebrev. Første side af materialet består af en kopi af SKATs egen skrivelse af
november 2013, hvorpå der med kuglepen er anført "genåbning sagen meget gerne". / - 11 - SKAT modtager ikke materiale vedrørende
kvartal
Den
marts 2014 modtages kontoudskrifter for hele indkomståret 2013 fra ku rator. … Efter en gennemgang af kontoudskrifter samt materiale for perioden
kvartal 2013 kan SKAT konstatere følgende: Selskabet hovedkunde i 2013 er Virksomhed ApS
Herudover ses der to indbetalinger på kontoen, foretaget med henholdsvis teksten "Meddelnr. Nr." 65.709 kr. indsat den
maj 2013 samt "Virksomhed ApS 16" 87.500 kr. indsat den
juni
Samlet er der i perioden februar til
oktober 2013 indsat 3.521.349 kr . , inklusiv moms. Selskabet har i 2013 benyttet sig af en række andre underleverandører i forhold til 2012, bortset fra selskabet Virksomhed ApS 12 der ligeledes var anvendt i december måned
Der er tale om virksomhederne Virksomhed ApS 13, Virksomhed ApS 11, Virksomhed ApS 14 samt Virksomhed ApS
Kendetegnet ved disse er, at der er tale om virksomheder og selskaber, der ikke har afleveret første årsregnskab, da de er forholdsvis nystiftede. Alligevel er et af dem allerede taget under tvangsopløsning, ligesom et af selskaberne er stiftet af et nu tvangsopløst selskab. Kendetegnende er også, at flere af personerne bag underleverandørerne har flere konkurser bag sig. Selskabet har anvendt Virksomhed ApS 12 … som underleverandør i januar og februar måned
I alt er der faktureret og betalt 493.688 kr. inklusiv moms, hvoraf moms udgør 98.738 kr. SKAT er ... i besiddelse af fakturaer for disse betalinger, idet selskabet har indsendt materiale vedrørende
kvartal
Der er ikke fundet fejl og mangler i henhold til fakturakrav men kan konstatere følgende forhold til belysning af realiteten og fradragsretten for de betalte beløb: • • Der foreligger ingen kontrakt. Der foreligger ikke arbejdssedler, timesedler eller andet. Da selskabet ikke har indsendt materiale for
–
kvartal 2013, er SKAT ikke i besiddel-se af fakturaer vedrørende resterende betalinger til underleverandører, hvorfor disse alene fremgår af kontoudskrifterne. Selskabets bankkonto tømmes løbende, enten ved overførsler til underleverandører, løn til direktør, diverse mindre køb i butikker eller ved kontante hæv ninger i pengeautomater. … 1.
SKATS bemærkninger og begrundelse For
og
kvartal 2013 har selvangivet2 foretaget angivelse af salgsmoms med henholdsvis 72.144 kr. og 118.310 kr. Ifølge kundeindbetalinger i bank har SKAT opgjort 2 Formentlig rettelig ”selskabet” . / - 12 - salgsmomsen for samme periode til henholdsvis 65.206 kr. og 119.817 kr. Samlet set har der ifølge SKATs opgørelse været angivet 5.431 kr. for meget vedrørende salgsmoms for denne periode. For perioden
og
kvartal 2013 har selskabet ikke foretaget momsangivelser, hvorfor SKAT har foreløbig fastsat momstilsvaret til 0 kr. pga. manglende oplysninger. Ifølge kontoudskrifterne indgår der indbetalinger inklusiv moms for
og
kvartal 2013 med henholdsvis 1.330.009 kr. og 1.266.225 kr. Salgsmoms heraf udgør henholdsvis 266.002 kr. og 253.245 kr. For perioden
og
kvartal 2013 har selskabet angivet købsmoms med i alt 199.598 kr. og der er ikke angivet købsmoms for perioden
og
kvartal
Efter Momslovens § 37, stk. 1 og stk. 2, nr. 1 kan registrerede virksomheder medregne moms af momsbelagte fradragsberettigede indkøb, der er leveret til virksomheden, til virksomhedens købsmoms ved opgørelsen af momstilsvaret. Modsætningsvis er moms af fakturaer, for hvilke det ikke kan dokumenteres, ikke fradragsberettiget, SKAT har alene modtaget fakturaer vedrørende betalte underleverandører for perioden
kvartal 2013, hvor der i alt har været betalt 493.688 kr. inklusiv moms til selskabet Virksomhed ApS
Købsmoms heraf udgør 98.738 kr. og godkendes som bogført. Da SKAT ikke har modtaget dokumentation for selskabets udgifter for perioden
kvartal 2013 godkendes der ikke fradrag for købsmoms herfor. For
og 4, kvartal 2013 er købsmoms opgjort til 0 kr. som for
kvartal 2013, da SKAT alene er i besiddelse af kontoudskrifter fra bank. Idet der henvises til bilag … udgør SKATs samlede regulering for momstilsvaret en fo rhøjelse på i alt 614.676 kr.
Opgørelse af A-skat og AM Bidrag 2.
De faktiske forhold Selskabet er registreret som arbejdsgiver pr.
april 2012, dog for ATP den
april
Selskabet har angivet løn for 2013 med i alt 329.305 kr. og vedrører Person 3, Person 4 og direktør Sagsøgte. … 2.
SKATs bemærkninger og begrundelse Selskabets samlede omsætning inklusiv moms er opgjort ud fra indbetalinger på selska-bets konto i 2013 og udgør jf. punkt 1.4 kr. 3.521.349 kr. Eksklusiv moms udgør omsæt-ningen 2.817.080 kr. / - 13 - SKAT har jf. punkt 1.4 godkendt fradrag for købsmoms vedrørende de 3 fremlagte fakturaer udstedt til selskabet Virksomhed ApS 12, i alt 98.738 kr. Driftudgift vedrørende dette forhold udgør 394.950 kr. Selskabets overskud udgør herefter 2.422.130 kr. Selskabets resterende overskud efter egen angivelse af lønninger udgør …, 2.092.825 kr. Selskabet har ifølge SKATs opfattelse ikke kunnet generere en omsætning, herunder overskud af den størrelse uden ansatte. Selskabets overskud ansættes derfor til 0 kr., da selskabets midler løbende hæves fra kontoen umiddelbart efter indsættelse fra kunder. Det resterende overskud efter selskabets egne lønangivelser anses derfor som anvendt til sorte lønninger. SKAT skønner derfor en lønudgift i selskabet for hele 2013 og A-skat og AM-bidrag heraf er op gjort til henholdsvis 1.058.969 kr. og 167.426 kr., samlet 1.226.395 kr. …” Der er i sagen fremlagt og i et vist omfang dokumentere kassebilag fra den
marts 2012 til den
oktober 2013, hvilke tillige danner grundlag for SKATs forslag til ændring af mom- sen for 2012-
Forklaringer Sagsøgte har på forespørgsel af sin advokat forklaret, at hans første selskab hovedsage-ligt drev virksomhed med entrepriser og underentrepriser i malerbranchen. Selskabet starte-de på et forkert tidspunkt, og der var ikke nok arbejde. Selskabet gik derfor konkurs i
Han kom til skade i et færdselsuheld og var syg i over et år. Han kunne herefter ikke udføre så meget fysisk arbejde, m en fik idéen til en ”vegetarisk pølsevogn” . Han oprettede derfor selskabet ”Virksomhed ApS 3” , som skulle drive pølsevognen ved Israels Plads. Pølse- vognen åbnede i december, og da det var en meget kold vinter, var der var ikke nogen kun-der. Stadepladslejen var meget høj, og det kunne ikke løbe rundt. Han måtte derfor lukke selskabet. Virksomhed ApS 1 blev stiftet for at ”få nogle penge i kassen” . Forretning s- konceptet bestod i, at selskabet fungerede som hovedentreprenør, mens en række underentreprenører herefter udførte selskabets opgaver til en lavere pris, end selskabet blev betalt af sin kunde. Selskabet havde kun én kunde, der var et selskab, der tilhørte Person
Virksomhed ApS 1 fik opgaverne ved, at Person 5 kontaktede ham telefonisk / - 14 - med en beskrivelse af opgaven, hvorefter han fastsatte en pris for udførelsen. Selskabets indtjening var så forskellen på det beløb, som Person 5 betalte, og det beløb, som Virksomhed ApS 1 måtte betale for underentreprisen. Han kunne sende regningen til Person 5 allerede inden, at arbejdet var udført. Når han havde modtaget en opgave, solgte han den videre til en underentreprenør til en lavere pris. Det, der gik galt, var, at underentrepre-nørerne anvendte flere timer end forudsat og derefter afkrævede selskabet ekstrabetaling for at udføre arbejdet. Han er ikke så god til tal og betalte regningerne på de ekstra timer, men Person 5 ville ikke refundere ham for de ekstra timer. Alle de regninger, som SKAT har nægtet at godkende, og dermed nægtet selskabet momstilsvar for, er betalt. Sagsøgte har under hovedforhandlingen tilkendegivet, at han ikke ønsker at svare på spørgsmål fra kurator. Vidne har forklaret, at hun er uddannet skatterevisor, har arbejdet i SKAT i 17 år og nu arbejder i SKA Ts afdeling for ”Særlig kontrol” . Afdelingen beskæftiger sig primært med kontrol af mulig kædesvig og momskarruselsvig. I SKAT startede sagen vedrørende Virksomhed ApS 1 ved, at SKAT modtag en henvendelse fra politiet om selskabet. SKAT hav-de også selv kigget lidt på selskabets forhold, fordi selskabet, selvom det var nystartet, havde angivet negativ moms. Fra politiet modtog SKAT omfattende hvidvaskningsoplysninger omhandlende selskabets konto og Sagsøgtes egen private konto. På baggrund af materialet fra politiet og SKATs egne observationer anmodede de selskabet om at se regnskabsmaterialet. De holdt herefter et møde med Sagsøgte og dennes revisor, hvor de fik ud-leveret noget bogføringsmateriale og nogle bilag. Det var imidlertid klart, at der ikke var det nødvendige materiale vedrørende underleverandørerne. Det materiale, som SKAT efter- spurgte, var timesedler, navne på medarbejdere og oplysninger om, hvordan arbejdet blev styret. Sagsøgte nævnte enkelte navne på underleverandører, men der var meget sparsomme oplysninger udover de egentlige fakturerer. Sagsøgte nævnte også noget om nogle ”formandsbøger” , der var blevet smidt ud. De vejledte Sagsøgte om, hvilket ma- teriale der fremover skulle gemmes og vejledte også om, at dette materiale var lige så vigtigt som selve fakturaerne. SKAT havde ikke på daværende tidspunkt nogen begrundet mistanke om, at der var begået noget kriminelt, så de havde ingen grund til at udlevere en vejled- / - 15 - ning om forsvarerbistand. SKAT foretog efter mødet en kontrol og en gennemgang af bilagene. SKAT undersøgte afregningerne med underleverandørerne på baggrund af bilagene for de indkøbte ”mandetimer” , og de passede ikke sammen med timerne afregnet over for hovedleverandøren. Det blev hurtigt klart, at det så underligt ud i forhold til de fakturerede timer. Da SKAT afsluttede sagen i 2012, sendte de en folder til selskabet deholdende om ”De 10 bud” , i n- retningslinjer for overholdelse af god regnskabsskik, så selskabet fremadrettet kunne opnå fradragsret for købsmoms. SKAT konstaterede senere på året, at selskabet på ny angav negativ moms, og valgte igen at se nærmere på selskabets forhold. SKATs afgørelse af
februar 2014 blev truffet på baggrund af det materiale, som SKAT havde modtaget. I afgø-relsen fremgår den opgørelse, som hun er kommet frem til ved manuelt at sammentælle fakturerede timer til selskabets egen kunde og sammenholdt dem med de betalte timer til underleverandører. Differencen viser, at der er købt flere timer, end der var udført arbejde for. SKAT gennemgik herefter slavisk samtlige underleverandører, hvilket også fremgår af afgørelsen. For så vidt angår underleverandøren ”Virksomhed ApS 7” , som er anført i afgørelsen, så havde denne underleverandør ikke nogen ansatte i
For så vidt angik underleveran- døren Virksomhed ApS 12, så kunne SKAT ikke finde de underliggende bilag for underleverandøren, men valgte at godkende fakturaerne. Året 2013 adskilte sig fra 2012 ved, at SKAT ikke modtog det materiale, som SKAT havde udbedt sig. SKAT modtog kun materiale for
kvartal og var ik-ke klar over, hvem der havde indsendt materialet, da der ikke var angivet nogen afsender på det. SKAT modtog aldrig regnskabsbilag for
kvartal, og i
og
kvartal ophørte selskabet med at angive moms. SKAT godkendte herefter det bogførte for
kvartal og lavede en skønsmæssig ansættelse for resten af året. Den skønsmæssige ansættelse blev udarbejdet efter selskabets kontoudskrifter, som SKAT senere havde fået fra kurator. Det fremgik, at der måtte have været to andre kunder udover Person 5's selskab. Ud fra de beløb, der var hævet på kontoen, må der have været udført ” sort arbejde ”i selskabet. De lavede en skøns- mæssig beregning herudfra af A-skat og AM-bidrag, som selskabet burde have indeholdt. Det er sædvanlig anerkendt praksis, når der er beløb, der ikke kan redegøres for. fælde vurderede I dette til- de, at der havde været yderligere løn end den, der var indberettet. I 2013 var der indberettet løn for selskabet for tre personer, herunder Sagsøgte. Hun studsede særligt over to fakturaer fra Virksomhed ApS 7 til Virksomhed ApS 1 af henholdsvis
juli 2012 og
juli 2012, fordi fakturaerne havde samme fakturanummer, men ikke også / - 16 - samme fakturerede beløb. Virksomhed ApS 7 havde ikke registreret nogen ansatte, havde in-gen arbejdssedler, timesedler eller andet underliggende materiale og kunne efter SKATs opfattelse ikke have leveret de ydelser, der var omfattet af fakturaerne. Arbejdet kunne godt være udført af en underleverandør til Virksomhed ApS 7, men den mulighed har SKAT ikke kunnet undersøge, fordi SKAT ikke har kunnet komme i kontakt med de selskaber, som Virksomhed ApS 1 anvendte som underleverandører. Det var ikke muligt for SKAT at lave en fuldstændig revisionskontrol af Virksomhed ApS 1 for indkomståret 2013, fordi selskabet undlod at indsende det materiale, som SKAT bad om. Sagen er endnu ikke internt i SKAT sendt videre til SKATS afdeling for ansvarsvurdering med henblik på eventuel politi-anmeldelse. Parternes synspunkter Virksomhed ApS 1 u/konkurs har i det væsentligste procederet i overensstemmelse med påstandsdokument af
september 2014, hvori det bl.a. hedder: ”… Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, Ad baggrunden for konkurskarantæneinstituttet at der med indførelsen af konkurskarantæne fra lovgivers side udtrykkelig er fastsat en civilretlig sanktion, der ikke skal opfylde kravene til en straffe-proces, at det udtrykkeligt fremgår af motiverne, at der ikke skal bevises forsæt, og at sanktionen skal kunne pålægges selv om, der ikke ville kunne føres det til strafferetlig sanktion nødvendige bevis, at det udtrykkeligt af motiverne(konkursloven) fremgår, at karantænesagen skal behandles efter civilprocessens regler og ikke straffeprocessens, at karantænesager netop ikke er analoge til sager om rettighedsfrakendelse ef-ter straffeloven, at en karantænesag ikke er en ”criminal charge” , at der ikke skal foreligge tilregnelse i straffelovens forstand, Ad de generelle omstændigheder i sagen at en selskabsdeltager har pligt til at sætte sig ind i reglerne for det område, hvor det selskab, han er ledelsesmedlem i, driver virksomhed, at ukendskab til disse regler ikke kan diskulpere, / - 17 - at dette gælder uanset, om der er tale om en nystartet virksomhed, at Sagsøgte har drevet virksomhed før og derfor burde have været be-kendt med relevant lovgivning, at der derfor ikke kan anses at foreligge ”nystartet virksomhed” som formi l-dende årsag til, at regler ikke er overholdt, at også nystartede virksomheder er i stand til og bør være i stand til at over-holde lovgivningen, at den manglende opfyldelse af provokationer skal tillægges processuel ska-devirkning, at konkursboet ikke er pligtig til at bestride SKAT’s afgørelser og anlægge sag mod SKAT, Ad de konkrete omstændigheder at Sagsøgte som selskabets eneste direktør og ejer er ansvarlig for, at moms angives korrekt, at der foreligger overtrædelse af momslovgivningen ved manglende angivel-se af moms for
halvår 2013 og ukorrekte angivelser for
halvår 2013 samt
kvartal 2012, at Sagsøgte ikke har ført tilstrækkelig kontrol med sine underleveran-dører, at Sagsøgte som direktør i selskabet og eneste ansatte har udstedt fikti-ve fakturaer, eller ved grov uagtsom adfærd betalt tydeligt forkerte faktu-raer til en underleverandør, at dette er dokumenter et af SKAT’s afgørelse om moms …, at Sagsøgte har hævet kr. 31.500,- fra selskabets konto uden, at der fore-ligger dokumentation i form af lønseddel eller er foretaget lønindberetning til SKAT, at det derfor må lægges til grund, at der foreligger et ulovligt anpartshaver-lån, at Sagsøgte i meget vidt omfang har tilsidesat bogføringspligten, her-under i perioder helt har undladt at bogføre, at der herved foreligger overtrædelse af bogføringsloven §§ 6, 7, 8, 9 og 10 ved manglende regnskab for 2013 samt manglende bogføring og opbevaring af bilagsmateriale m.v. at Sagsøgte, som direktør i selskabet, er ansvarlig for, at bogføringsma-terialet i en periode var bortkommet, at Sagsøgte er ansvarlig for, at der sker korrekt bogføring, og at den manglende bogføring og opbevaring udgør en overtrædelse af bogførings- / - 18 - loven, som er strafbar efter bogføringslovens bestemmelser og straffelovens § 302, at den manglende overholdelse af bogføringspligten ikke skyldes forret-ningsmæssig udygtighed, men manglende vilje, at Sagsøgte som følge af ovennævnte groft har forsømt sine pligter ef-ter selskabslovens §§ 117, stk. 2 og 118, at det må karakteriseres, som groft uforsvarlig forretningsførelse, såfremt man driver erhvervsmæssig virksomhed, uden at iagttage bogføringsplig-ten og momslovgivningen i det omfang, Sagsøgte har gjort, at Sagsøgte herved er skyldig i groft uforsvarlig forretningsførelse, og derfor er uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed, og at Sagsøgte derfor bør pålægges k onkurskarantæne i 3 år. …” Sagsøgte har i det væsentligste procederet i overensstemmelse med påstandsdokument af
september 2014, hvori det bl.a. hedder: ” … I betænkning 1525 p. 83 fandt konkursrådet behov for at supplere straffelovens regler om rettighedsfrakendelse, blandet andet grundet langsommelig sagsbehandling i sager om økonomisk kriminalitet, samt de høje beviskrav til ”forsættet” , for herefter at lade de lavere civilretlige bevisbyrderegler finde anvendelse. Anbringende vedr. strafferetlig sanktion Det gøres i nærværende sag gældende, at konkurskarantæne i sagens natur er en strafferetlig sanktion (med hertil hørende høje beviskrav) med følgende begrundelse: I Højesterets kendelse, sag 110/2009 af
januar 2010 (i sagen Forenede Danske Motorejere som mandatar for A mod København Kommune) var problemstillingen blandt andet, hvilke bevisbyrderegler som fandt anvendelse i forbindelse med en sag om ”parkeringsafgifter” . Her fastslog Højesteret, at en sanktion om at pålægge en parkeringsafgift – jf. EMD Person 6 mod Danmark – var en anklage for en forbrydelse (”criminal charge”), således som dette er anvendt i Emrk art.
Som følge heraf fandt Højesteret, ” at retten ved behandling af en sådan sag skal iagttage de retssikkerhedsgarantier, der i medfør af artikel 6 gælder for tiltalte i straffesager . Dette er ikke til hindre for, at en sag om (….) behandles i den civile retsplejes former, men indebærer bl.a., at de beviskrav der gælder i straffesager, jf. herved reglen om uskyldsformodning i artikel 6, stk. 2, finder anvendelse. ” I forbindelse med nærværende sags behandling gøres det videre gældende, at bemærkningerne til lovforslag L 164, fremsat den
februar 2013, p. 20 (
af- / - 19 - snit) vedrørende straffelovens § 79, stk. 2, 2, pkt. (straffelovens regler om rettighedsfrakendelse) støtter dette, idet Justitsministeriet her anfører følgende: ”Selv om en rettighedsfrakendelse efter straffelovens § 79, stk. 2,
pkt. er en strafferetlig retsfølge i anledning af et strafbart forhold, hvor en konkurskarantæne i givet fald er en civilretlig retsfølge i an-ledning af groft uforsvarlig forretningsførelse og konkurs, er formå-let med … de to typer af rettighedsfrakendelse meget lig hinanden. I begge tilfælde er hovedformålet at søge at hindre konkursmis-brug og misbrug af den begrænsede hæftelse i selskaber. ” Der gøres i ovennævnte den forbindelse gældende, at reglerne om idømmelse af konkurskarantæne er en a) særlovssanktion/overtrædelse som er meget lig med rettighedsfrakendelsen efter straffeloven § 79, jf. Justitsministerens bemærkninger til lovforslag L 164, fremsat den
februar 2013, p. 20 (
afsnit), b) som kan idømmes alle borgere som driver lovligt erhverv, men som går konkurs c) og at sanktionen er særdeles vidtgående, idet man herved kan fratages retten til at le-de/drive lovlig virksomhed, HVORFOR der er tale om en criminal charge, jf. EMRK art. 6, U.2000.1201.H, højesterets kendelse i sag. 110/2009 af
januar 2010 (hvor en parkeringsbøde blev anses for at være en ”criminal charge”), samt bemærkningerne til lovforslag L 164, fremsat den
februar 2013, p. 20 (
af-snit) vedrørende straffelovens § 79, stk. 2, 2, pkt. Anbringender vedr. kurators opfordringer og selvinkrimineringsgrundsæt-ningen Det gøres i relation til kurators opfordringer gældende, at Sagsøgte ikke har pligt til at udtale sig og at manglende besvarelse af provokationerne, ikke kan tillægges processuel skadevirkning. jf. selvinkrimineringsgrundsætningen (EMRK art 6), princippet i retsplejelovens § 750, U.2000.1201.H og højesterets kendelse i sag. 110/2009 af
januar
Sagsøgte ønsker naturligvis at blive renset for anklagerne og vil i det om-fang dette er muligt, naturligvis medvirke til oplysning af sagen. Sagsøgte har imidlertid ikke længere rådighed over selskabet (grundet konkursen), hvor-for det gøres gældende, at kurator må være nærmest til at oplyse sagen og mang-lende oplysninger/beviser skal komme Sagsøgte til gode, jf. EMRK art 6, stk. 2 (uskyldsformodningen). Kurator har været opfordret … til at oplyse sagen og føre det til sagen nødvendige bevis eller frafalde sagen, jf. princippet i retsplejelovens § 96, stk.
Anbringender vedr. fortolkning af ”groft uforsvarlig forre t ningsførelse” Som anført i betænkning 1525 om konkurskarantæne, kap. 5, p. 77 ff. har det overordnede formål med indførelse af konkurskarantæneinstituttet været, at for- / - 20 - hindre konkursmisbrug/konkursrytteri. Overfor dette hensyn, står hensynet til iværksættere og øvrige selvstændig næringsdrivendes mulighed for at opstarte virksomheder – til gavn for samfundet som helhed – hvilket hensyn konkursrå-det og lovgiver lægger stor vægt på. Med udgangspunkt i betænkning 1525 må der imidlertid på baggrund af formålet med reglerne i karantæneinstituttet, synes at skulle indlægges den overordnede betragtning, at reglerne alene har til hensigt at begrænse det ”åbenbare misbrug ” af konkurs- og selskabsreglerne, hvorfor retsanvenderen – ved udøvelsen af skøn-net – må udvise tilbageholdenhed med at anvende karantæneinstituttet i de situati-oner, hvor der ikke er tale om klare misbrugssager, da hensynet til ”iværksætt e-ri” og opstart af virksomhed da må veje tungest. I forbindelse med nærværende sag gøres det gældende, at begrebet ”groft ufor-svarlig forretningsførelse ”, jf. konkursloven § 157, skal fortolkes indskrænkende, hvorfor der i de ikke ”åbenbare misbrugstilfælde” skal ske frifindelse. Ved vu r-deringen heraf gælder, at uskyldsformodningen – jf. Emrk artikel 6 – medfører, det har formodningen imod sig, at sagsøgte har medvirket til groft uforsvarlig for-retningsførelse. Videre gøres det gældende, at der skal foreligge tilregnelse i såvel subjektiv som ob-jektiv henseende før der kan dømmes for groft uforsvarlig forretningsførelse. Det gøres endvidere gældende, at princippet at ”the business judgement rule” , jf. Bernhard Gomard, Aktieselskaber og Anpartsselskaber,
udgave, år 2000, p. 435 ff. medfører, at ledelsens fejlskøn ikke medfører ansvar, medmindre der er tale om åbenbare grove fejl, samt at retten – med mindre der er tale om åbenbare grove fejl/svigt/misbrug – afstår fra at prøve, om et givet forretningsmæssigt skøn af ledelsen er/var rigtigt eller forkert, idet den bagvedliggende overvejelse er, at retten ikke skal prøve dette forretningsmæssige skøn. Derfor har der ikke været handlet groft uforsvarligt: Sagsøgers anklager består hovedsageligt i 7 forhold, i hvilken forbindelse følgen-de gøres gældende: Ad. Forhold 1 og 2 Det forhold, at bogføringen og momsangivelserne for år 2012 og 2013 er behæftet med mangler, gør naturligvis ikke, at reglerne for konkurskarantæne finder an-vendelse, idet bemærkes, at dette ofte er tilfældet ved nystartede virksomheder. Herudover bemærkes, at de skønsmæssige afgørelser fra Skat, er skøn foretaget på baggrund af manglende bogføringsmateriale, men at sagsøgte – under denne sag – har tilvejebragt bogføringsmaterialet fra sagsøgtes revisor. Kurator blev op-fordret til at bestride Skats skønsmæssige afgørelser og anlægge sag mod Skat herom. / - 21 - Det bemærkes, at det udtrykkeligt fremgår af konkursbegæringen, …, at det nu konkursramte selskab bestred Skats afgørelse, men ikke havde ”økonomiske midler” til at føre en skattesag mod staten, idet bemærkes, at reglerne for omkostningsgodtgørelse til selskaber for førelse af skattesager, er blevet ophævet. Sagsøgte har ikke længere rådighed over selskabet og sagsøger kunne – på baggrund af det fremskaffede bogføringsmateriale – have fået de skønsmæssige skatteansættelser genoptager. På nuværende tidspunkt kan det således ikke vurderes – med det til sagen fornødne bevis – at der er fejl i selskabets moms og skatteangivelser, hvorfor denne anklage må afvises. Ad. Forhold 3 Hverken politiet eller anklagemyndigheden har sigtet/fundet, at der foreligger en overtrædelse af straffelovens §
Det kan således lægges til grund, at dette ikke er tilfældet. For så vidt angår eventuel overtrædelse af bogføringspligten henvises til svarskriftets side 3,
afsnit. Det fremgår udtrykkeligt heraf, at konkursbegæringen også af denne grund blev indgivet, idet der ikke var økonomiske midler til at for-sætte bogføringspligten. Det kan således ikke lægges Sagsøgte til last, at denne som ansvarlig ledel-se har indgivet konkursbegæringen, når der ikke var midler til at drive virksom-heden, herunder bogføringen. Ad. Forhold 4 Kurator har under nærværende sag fået tilsendt alt bogføringsmateriale. Dette forhold kan således ikke lægges Sagsøgte til last (men muligvis dennes re-visor). Ad. Forhold 5 Forsvaret ved ikke noget herom og er ikke bekendt med nogen ulovlige anparts-haverlån. Sagsøgte har ej heller mulighed for at vurdere dette, idet alt ma-teriale vedrørende selskabet er i kurators besiddelse. Ad. Forhold 6 Kurator har ikke besvaret forsvarets provokation … som hermed gentages: Kurator opfordres … til at føre bevis for, at de købsfakturaer for år 2012 og 2013 som Skat har nægtet momsfradrag for – er fiktive og at Sagsøgte vidste dette. – / - 22 - • Det bemærkes, at Virksomhed ApS 1 har betalt fakturaerne til underleverandørernes konti, hvorfor disse betalinger kan spores. Det er således ikke bevist – med det til sagen fornødne bevis – at sagsøgte – såvel i relation til subjektiv som objektiv tilregnelse - vidste at frakturerne var fiktive. Ad. Forhold 7 Manglende kontrol af underleverandører, henhører ikke under Sagsøgte ansvar og hvad der er foregået i underleverandørernes virksomheder, er naturligvis ikke noget Sagsøgte kan straffes for i form af konkurskarantæne reg-lerne. Såfremt kurators argument herom skulle være rigtigt, ville det være ensbetyden-de med, at der blev indført objektivt strafansvar for 3-mands handlinger, hvilket som bekendt kun anerkendes - i strafferetlig henseende – på området for køre- og hviletid grundet arbejdsgiverens DL 3-19-2 ansvar og de EU-retlige regler på området og må anses for den absolutte undtagelse og i øvrigt stærkt kritiseret i dansk ret. Dette forhold må således afvises i sin helhed, herunder grundet manglende ob-jektiv og subjektiv tilegnelse. … Sammenfattende gøres det således gældende, at der ikke er ført bevis for at der er forretningsmæssige dispositioner som udgør åbenbare grove fejl/svigt/misbrug og som adskiller sig fra andre konkurssager – således at vi er inde for området af det ”åbenbare misbrug ”, hvorfor sagsøgte skal frifindes. – Yderligere anbringender: Til støtte for påstanden gøres det gældende; at at at at at Der må kræves stærke grundet til at forbyde en person at drive lovligt er-hverv og at der såvel i subjektiv som i objektivt henseende skal foreligge groft uforsvarlig forretningsførelse, jf. betænkning 1525, p. 93 ff. og at dette ik-ke er tilfældet i nærværende sag, Sagsøgte – i sin egenskab af iværksætter – har opstartet og drevet 3 vidt forskellige virksomheder over en periode på ca. 10 år, hvilket på ingen måde gør denne til konkursrytter eller lign., årsagen til de tidligere konkurser skal findes i finanskrisen og manglende erfaring og således ikke i ”åbenbart misbrug” af skatte -, moms eller sel-skabslovene, sagsøger ikke har løftet bevisbyrd en for ”åbenbart misbrug” af skatte -, moms eller selskabslovene, det strider mod forarbejderne til konkursloven og betænkning 1525, at idømme Sagsøgte konkurskarantæne på baggrund af et nægtet momsfradrag, samt forhøjelse af indkomsten, idet omstændighederne her- / - 23 - at at at at at om ikke – iht. de strafprocessuelle regler og uskyldsformodningen jf. emrk art. 6 – er bevist. det må anses for normalt, at Skat har krav i konkursboer, idet Skats for-dring er afhængig af selskabets drift, Sagsøgte ikke har foretaget uacceptable risici eller optaget store lån, der indtil Skats nægtelse af momsfradrag for købsmoms var det nødvendi-ge kapitalberedskab, risikostyring var god og at interne økonomiske kontroller blev uddelegeret til Revisionsfirma, hvilket ikke kan anses for groft uforsvarligt, at Sagsøgte har tilsigtet at overholde bogføringsloven og da dette ik-ke var muligt straks indgav konkursbegæring, hvorfor Sagsøgte skal frifindes. Sagsomkostninger: I relation til sagens omkostninger gøres det gældende, at statskassen skal afholde samtlige omkostninger i sagen, idet nærværende sag a) er den første af sin art efter lovens indførelse b) sagen er særdeles principiel hvilket bestyrkes af Sø- og Handelsretten i nærværende sag er besat af 6 dommere c) at sagsbehandlingen – grundet ovennævnte – har været uforholdsmæssig stor, idet retspraksis ikke er klarlagt d) og idet advokaterne – og i hvert fald forsvaret – har været nødsaget til at gennemgå omfattede praksis fra EMD, love lovforarbejder, herunder straffelovens forarbejder, retssikkerhedskommissionens betænkninger m.m. for at få struktureret de processuelle regler, således at retten har mulighed for at træffe en afgørelse, hvor alle relevante regler/kriterier kan inddrages i rettens skøn. Det gøres gældende, at salæret skal fastsættes efter medgået tid, idet bemærkes, at forsvaret ind til videre har anvendt ca. 40 timer på nærværende sag. …” Sø- og Handelsrettens afgørelse Det hedder i Justitsministeriets bemærkninger til lovforslag nr. 131 om ændring af konkurs-loven m.fl. fremsat den
januar 2013 i folketingsamling 2012-13 under pkt. 3.
og 3.
bl.a.: ” … Der er efter rådets opfattelse ikke tvivl om, at der forekommer tilfælde af konkursmisbrug/konkursrytteri, som i praksis ikke fuldt ud imødegås af de gældende regler, herunder reg lerne om straf og rettighedsfrakendelse mv. … Konkursrådet finder, at der er behov for at supplere straffelovens regler om rettighedsfrakendelse med regler om forbud mod fortsat erhvervsmæssig virksomhed, hvis den pågældende gennem groft uforsvarlig forretningsførelse har påført andre tab - dvs. også selv om der ikke under en straffesag er ført bevis for, at der er begået strafbare forhold. Rådet anfører herved, at det kan være vanskeligt under en straffesag at føre bevis for den pågældendes forsæt, selv om der objektivt set har været tale om groft uforsvarlig forretningsførelse. … / - 24 - Justitsministeriet er enig i det, som Konkursrådet anfører i betænkningen om behovet for at supplere gældende ret med regler om konkurskarantæne og om de grundlæggende hen-syn, der bør lægges vægt på ved den nærmere udformning af sådanne regler. Lovforslaget er således udformet med afsæt i disse betragtninger og svarer i det væsentlige til Konkursrådets lovudkast …” Det hedder dernæst i pkt. 4.2.4.
bl.a.: ” … Konkursrådets forslag om, at der under en straffesag om overtrædelse af det forbud, som konkurskarantænen udgør, skal kunne træffes bestemmelse om forlængelse af karantæneperioden, vil efter Justitsministeriets opfattelse indebære, at den civilretlige foranstaltning, som konkurskarantæne ellers er, i sådanne sager behandles og pålægges inden for strafferetsplejen og dermed antager karakter af en strafferetlig sanktion. Justitsministeriet finder imidlertid, at konkurskarantæne fuldt ud bør fastholdes som en civilretlig foranstaltning, og at eventuelle tilpasninger af foranstaltningen som følge af handlinger i strid med karantænen i overensstemmelse hermed bør ske inden for en civilretlig ramme. …” Det hedder endvidere i bemærkninger under pkt. 4.3.1.
og 4.3.
bl.a.: ” … Konkursrådet finder, at sagen i øvrigt bør behandles efter de almindelige regler om behandlingen af civile retssager. … Konkursrådet anfører endvidere, at det forhold, at sagen i øvrigt skal behandles efter de almindelige regler om behandlingen af civile retssager, bl.a. indebærer, at den, der begæres pålagt konkurskarantæne, har stilling som part i sagen om pålæg af konkurskarantæ-ne. Der bør derfor f.eks. ikke kunne anvendes tvangsmidler over for den pågældende for at fremtvinge en forklaring, men en eventuel manglende eller ufuldstændig forklaring bør i givet fald alene kunne have fakultativ processuel skadevirkning. … Justitsministeriet kan endvidere som udgangspunkt tilslutte sig Konkursrådets overvejel-ser om, hvilke regler der skal gælde for behandlingen af sager om konkurskarantæne. …” Endelig hedder det under pkt. 4.5.
og 4.5.
bl.a.: ” … Konkursrådets forslag om at indføre regler om konkurskarantæne bør efter rådets opfattelse ses som et civilretligt supplement til straffelovens regler om frakendelse af retten til at være stifter af eller direktør eller medlem af bestyrelsen i et selskab med begrænset ansvar, et selskab eller en forening, som kræver særlig offentlig godkendelse, eller en fond. … Justitsministeriet finder i den forbindelse anledning til at bemærke, at konkurskarantæne, som anført af Konkursrådet, skal ses som et civilretligt supplement til straffelovens regler om rettighedsfrakendelse. Betingelserne for at blive pålagt konkurskarantæne er således forskellige fra betingelserne for rettighedsfrakendelse efter straffelovens §
Der kan derfor forekomme tilfælde, hvor det efter en konkret vurdering kan være velbegrundet, at en konkurskarantænesag fremmes og afsluttes, selv om der måtte være en verserende eller af- / - 25 - sluttet straffesag med påstand om eller dom for rettighedsfrakendelse. På samme måde vil det efter omstændighederne være velbegrundet at fremme og afslutte en straffesag med påstand om rettighedsfrakendelse uanset en verserende eller afsluttet konkurskarantænesag. …” Reglerne om konkurskarantæne er indsat i konkursloven og under hensyn til de meget klare udtalelser i bemærkningerne til bestemmelserne, finder retten det utvivlsomt, at sager om konkurskarantæne er et supplement til reglerne om straf og rettighedsfrakendelse mv., og at sager herom skal behandles i den civile retsplejes former. Dette indebærer bl.a., at der ikke stilles krav om bevis for subjektiv tilregnelse i strafferetlig forstand, at reglen i retsplejelovens § 96, stk. 2, ikke finder anvendelse samt at reglerne om »criminal charge« er uden be-tydning ved vurderingen af om den, der begæres pålagt konkurskarantæne, opfylder betin-gelserne herfor. Det følger endvidere af konkurslovens § 162, stk. 6, og forarbejderne, at manglende medvirken til oplysning af sagen kan tillægges processuel skadevirkning ved sagens afgørelse, og sagsøgte vil derfor i almindelighed ikke kunne unddrage sig denne virkning ved at nægte at besvare spørgsmål fra kurator eller ved at udlade at opfylde provokationer. For så vidt angår bogføringen bemærkes, at det er de sagkyndige dommeres vurdering, at der ikke kan stilles andre krav til underleverandørernes fakturaer end, at disse kan danne grundlag for selskabets korrekte bogføring, medmindre det kan sandsynliggøres, at der er konkrete holdepunkter for at antage, at selskabet kendte til eventuelle uregelmæssigheder ved underleverandørerne. De øvrige dommere kan tilslutte sig denne vurdering. I det foreliggende tilfælde lægger retten dog til grund, at bogføringen i såvel
kvartal 2012 og i perioden frem til konkursdekretets afsigelse den
januar 2014 har været mangelfuld og ufuldstændig, og at der er et betydeligt beløb som Sagsøgte ikke har kunnet eller ville redegøre nærmere for. Sagsøgte har derimod velvidende accepteret, at en række nødlidende selskaber uretmæssigt har faktureret og fået godkendt et antal overtimer i selskabet med den virkning, at der er opstået en betydelig risiko for, at selskabet har kunnet kræve og få udbetalt negativt momstilsvar. Selskabet har hverken over for SKAT eller efterfølgende i / - 26 - skifteretten fremlagt andet materiale, der kan understøtte, at registreringen i selskabet har været nøjagtig og kan følges til selskabets regnskab, der end ikke er udarbejdet for første regnskabsår. Herefter, og da ikke alle faktura er tilvejebragt, og da der således ikke er opbevaret fuldstændige bilag, finder retten, at bogføringen ikke er tilrettelagt og udført i overensstemmelse med god bogføringsskik, og at Sagsøgte derfor i egenskab af direktør ikke har overholdt reglerne i bogføringslovens §§ 6-
For så vidt angår mellemværendet med SKAT har denne anmeldt krav på ca. 552.000 kr., der i det væsentlige vedrører moms for 2012, mens der endnu ikke er anmeldt krav for
Kravene er ikke prøvet i konkursboet. For så vidt angår kravet for 2012 fremgår det, at dette ikke kan henføres til
kvartal, men når henses til, at Sagsøgte som direktør er ansvarlig for, at der udarbejdes årsrapport, finder retten, at dette forhold kan henregnes under fristen i konkurslovens § 157, stk.
Retten lægger dernæst på baggrund af SKATs afgørelse vedrørende 2013 til grund, at der som følge heraf er afregnet for lidt i moms, hvorved Sagsøgte på vegne af selskabet i 2013 har unddraget det offentlige ca. 614.000 kr., ligesom han har undladt at indeholde A-skat og AMbidrag med ca. 1.226.000 kr. Retten finder under hensyn til den manglende korrekte bogføring sammenholdt med, at der er påført det offentlige et ikke ubetydeligt tab i form af manglende moms, A-skatter og AMbidrag, at Sagsøgte herved har udvist groft uforsvarlig forretningsførelse, og at han derfor fremover er uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed. Princippet om »the business judgement rule« findes ikke at kunne føre til andet resultat. / - 27 - Herefter, og under hensyn til hans handlemåde og omstændighederne i øvrigt, finder Sø- og Handelsretten, at der er rimeligt at pålægge Sagsøgte konkurskarantæne, jf. konkurs- lovens § 157, stk. 1 og
Da der ikke i sagen foreligger sådanne særlige omstændigheder, der kan medføre nedsættel-se af karantænens længde, løber den pålagte karantæne i tre år, jf. § 158, stk. 1, og regnes fra det tidspunkt, hvor kendelsen er endelig. Sagsøgte betaler 2/3 af omkostningerne, der omfatter vederlag til advokat Bo Vadt Christensen og advokat Christian Kirk Zøllner, idet resten afholdes af statskassen. Thi bestemmes: Sagsøgte pålægges konkurskarantæne i tre år. Sagsøgte betaler inden 14 dage fra dato delvise omkostninger til statskassen med 87.500 kr. Henrik Rothe Torben Kuld Hansen John Tyrrestrup Jeanette Melchior Henrik Gundelach / /

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.

ECLI:DK:SHR:2023:BS0000003755 Sag om konkurskarantæne i tilknytning til behandlingen af konkursboet