Obsah (5)

§ 160§ 162§ 159§ 157§ 158

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ KENDELSE Afsagt den 2. juli 2015 af Østre Landsrets 16. afdeling (landsdommerne Ole Græsbøll Olesen, Peter Mørk Thomsen og Charlotte Saltoft Thorlaksen

afsnit III. I anden række er der – som i Sø- og Handelsretten – rejst spørgsmål om, hvorvidt pålæg af konkurskarantæne må anses som en strafferetlig sanktion med den virkning blandt andet, at de retssikkerhedsgarantier, der følger af den europæiske menneskerettighedskonventions artikel 6, skal iagttages, og om der er grundlag for at pålægge konkurskarantæne i den konkrete sag. Om habilitetsindsigelsen Det følger af retsplejelovens § 61, at ingen må handle som dommer i en sag, når der foreligger omstændigheder, som er egnede til at rejse tvivl om dommerens fuldstændige upartiskhed. Det fremgår af Højesterets praksis, herunder Højesterets kendelse af 24. juni 2014 i sag 74/2014 (UfR 2014.2907), at bestemmelsen i § 61 har et dobbelt formål, nemlig dels at undgå en reel risiko for, at afgørelsen i den konkrete sag påvirkes af uvedkommende hensyn, dels at undgå, at der hos parterne eller omverdenen opstår mistillid til upartiskheden hos de dommere, der skal medvirke i sagen. Det sidstnævnte formål indebærer, at en dommer er inhabil, hvis der på grund af dommerens tilknytning til sagen eller sagens parter kan rejses tvivl om dommerens fuldstændige upartiskhed. For at føre til inhabilitet skal tvivlen være rimeligt begrundet i objektive omstændigheder. § 61 skal i øvrigt fortolkes i lyset af artikel 6, stk. 1, i den europæiske menneskerettighedskonvention, hvorefter enhver -4har ret til rettergang for en uafhængig og upartisk domstol, og den hertil relaterede praksis fra Menneskerettighedsdomstolen. Det er et klart udgangspunkt, at en dommer ikke bliver inhabil, fordi den pågældende har skrevet eller udtalt sig generelt om et retsspørgsmål, som på et senere tidspunkt kommer til pådømmelse. Udgangspunktet må dog fraviges, hvis der foreligger ganske særlige omstændigheder. Et klart eksempel herpå er den situation, hvor dommerens udtalelser er møntet på en konkret sag, således at man kan sige, at dommeren gennem udtalelserne på forhånd har vurderet, hvordan den konkrete sag skal afgøres. Efter de oplysninger, der foreligger for landsretten, har dommer Torben Kuld Hansen hverken som forfatter eller foredragsholder udtalt sig om forholdet mellem konkurskarantænereglerne og artikel 6 i den europæiske menneskerettighedskonvention på en måde, der går ud over en beskrivelse af retstilstanden, som den fremgår af

bestemmelser og forarbejder, og han er ikke fremkommet med udtalelser møntet på den konkrete sag. Der er derfor ikke i denne virksomhed grundlag for at rejse tvivl om dommerens fuldstændige upartiskhed. Den omstændighed, at dommer Torben Kuld Hansen har deltaget i det lovforberedende arbejde i forbindelse med udarbejdelsen af betænkning nr. 1525/2011 om konkurskarantæne og således på et generelt plan har bidraget til affattelsen af bestemmelserne, kan heller ikke føre til, at der foreligger inhabilitet efter retsplejelovens § 61, hvor-ved bemærkes, at betænkningen ikke ses at indeholde en stillingtagen til reglernes forhold til artikel

1. Landsretten finder i hvert fald under disse omstændigheder, at dommer Torben Kuld Han-sen ikke var inhabil ved Sø- og Handelsrettens afgørelse af sagen. Om pålæg af konkurskarantæne kan sidestilles med en strafferetlig sanktion Reglerne om konkurskarantæne blev indføjet i konkursloven ved lov nr. 429 af
2. maj
3. Som anført af Sø- og Handelsretten fremgår det af forarbejderne til bestemmelserne om konkurskarantæne, at sager herom er et supplement til reglerne om straf og rettighedsfrakendelse efter straffelovens §
4. Efter

§ 160, stk.

2, jf. § 243, behandles sager om konkurskarantæne i den civile retsplejes former med de ændringer, som følger af -5forholdets natur. Dette indebærer blandt andet, jf.

§ 162, stk.

6, at hvis den, der begæres pålagt konkurskarantæne, udebliver eller undlader at besvare spørgsmål, eller svarene er uklare eller ufuldstændige, kan det tillægges processuel skadevirkning. Processuel skadevirkning indtræder imidlertid ikke, hvis den, der begæres pålagt konkurskarantæne, er sigtet for et strafbart forhold, eller er der grundlag for at rejse sigtelse mod den pågældende, idet den pågældende efter retsplejelovens § 171 som et almindeligt princip ikke har pligt til at besvare spørgsmål, som kan have betydning ved bedømmelsen af et muligt strafbart forhold. Selv om rettighedsfrakendelse efter straffelovens § 79, stk. 2,

1. pkt., er en strafferetlig retsfølge i anledning af et strafbart forhold, hvor en konkurskarantæne er en civilretlig retsfølge i anledning af groft uforsvarlig forretningsførelse og konkurs, er formålet med de to typer af rettighedsfrakendelse meget lig hinanden. Kærende, tidligere Sagsøgte har med afsæt heri gjort gældende, at pålæg af konkurskarantæne må anses som en strafferetlig sanktion med den virkning blandt andet, at de retssikkerhedsgarantier, der følger af den europæiske menne-skerettighedskonventions artikel 6, herunder uskyldsformodningen og beskyttelsen mod selvinkriminering, skal iagttages ved behandlingen af sagen om pålæg af konkurskarantæ-ne. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har i blandt andet to sager taget stilling til, om engel ske regler om ”disqualification of directors” (dom af
2. september 1999 i sagen D. C. m.fl. mod Storbritannien) eller norske regler om ”konkurskarantene” (dom af
3. fe-bruar 2007 i sagen Mjelde mod Norge) må betragtes som en strafferetlig anklage (”crimi-nal charge ”) i konventionens artikel 6’s forstand. De engelske og norske regler om konkurskarantæne, der har været til prøvelse hos Den Europæiske Menneskerettighedsdom-stol, er sammenlignelige med reglerne om konkurskarantæne i

afsnit III, idet de engelske regler dog synes at indeholde en mere omfattende reaktion, end det er muligt efter dansk ret. Der bemærkes i den forbindelse, at det i lighed med de norske regler følger af

§ 159, 1.

pkt., at den, der er pålagt konkurskarantæne, ikke må deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser. I dommene udtalte Menneskerettighedsdomstolen, at hverken den nationale klassificering af forholdet, bestemmelsernes art eller reaktionens karakter eller alvor pegede hen imod, at det drejede sig om en strafferetlig anklage efter konventio-nens artikel 6. -6Konkurskarantæne anses således ikke som en strafferetlig anklage i menneskerettighedskonventionens forstand, hvorfor der ikke – med henvisning til den europæiske menneskerettighedskonventions artikel 6 – er grundlag for at tilsidesætte blandt andet bestemmelsen i

§ 162, stk.

6, om processuel skadevirkning under henvisning til, at denne bestemmelse strider imod selvinkrimineringsforbuddet, eller at begrænse brugen af denne bestemmelse i videre omfang end anført ovenfor. Der kan heller ikke med henvisning til fundamentale retsplejemæssige hensyn efter dansk ret i øvrigt, tillægges reglerne om konkurskarantæne og den retsplejemæssige behandling heraf en anden forståelse eller et andet anvendelsesområde, end hvad der følger af loven. Tilbage står herefter alene at vurdere, om Sø- og Handelsretten med rette har pålagt Kærende, tidligere Sagsøgte en konkurskarantæne på 3 år. Af forarbejderne til

§ 157

fremgår det blandt andet, at det efter en konkret vurdering kan tale for, at der har været tale om groft uforsvarlig forretningsførelse, hvis der i væsentligt omfang er sket tilsidesættelse af forpligtelser med hensyn til bogføring, regnskabsaflæggelse, momsangivelse og momsafregning og indeholdelse og afregning af A-skat. Vurderingen af, om en tilsidesættelse af de nævnte pligter er væsentlig nok til at tale for, at der foreligger groft uforsvarlig forretningsførelse, vil bero på en konkret vurdering af den enkelte sags omstændigheder, idet konkurskarantæne dog kun bør anvendes i tilfæl-de, der både i objektiv og subjektiv henseende kan betegnes som grove. SKAT har i to afgørelser ændret selskabet Indkærede ApS', tidligere Virksomhed ApS 1 moms og skattefo r-hold. Den

1. oktober 2013 sendte SKAT et forslag til ændring af momstilsvaret for 2012 til selskabet, idet SKAT ikke ville godkende fradrag for købsmoms på 548.077 kr. vedrø-rende en række fakturaer betalt af selskabet i
2. SKAT begrundede den manglende godkendelse med, at der ikke forelå dokumentation for, at de ydelser, der er anført på fak-turaerne, blev leveret af de pågældende virksomheder, som efter det oplyste ikke selv havde angivet korrekt salgsmoms. Ved e-mail af
3. oktober 2013 meddelte Kærende, tidligere Sagsøgte selskabets eneste kunde, at regninger fremover ville blive faktureret gennem Virksomhed ApS 14, som Kærende, tidligere Sagsøgte efter det oplyste var tilknyttet, og selskabet Indkærede ApS, tidligere Virksomhed ApS 1 indgav herefter den
4. december 2013 begæring til Sø- og Handelsretten om egen konkurs. Der blev ikke gjort indsigelse mod SKATs forslag til ændring af momstilsvaret, hvorfor SKAT den
5. februar 2014 træf afgørelse herom. Den
6. -7november 2013 anmodede SKAT desuden om at modtage regnskabsmateriale vedrørende
7. og
8. kvartal i
9. SKAT modtog herefter alene regnskabsmateriale for
10. kvartal, og den
11. marts 2014 fremsendte SKAT forslag til afgørelse om forhøjelse af selskabets momstilsvar med godt 600.000 kr. og forhøjelse af A-skat og AM-bidrag med godt 1,2 mio. kr. SKAT begrundede forslaget med, at selskabets samlede omsætning opgjort ud fra indbetalinger på selskabets konto måtte udgøre omkring 3,5 mio. kr., og at SKAT ikke fandt det muligt, at selskabet havde kunnet generere en sådan omsætning uden ansatte, hvorfor SKAT fandt, at selskabet havde aflønnet sine medarbejdere uden at indeholde kil-deskat (sorte lønninger). Allerede på baggrund af disse oplysninger tiltræder landsretten, at i hvert fald selskabets bogføring, regnskabsaflæggelse, samt moms- og skatteangivelse, der har medført et væsentligt udækket offentligt krav, har været mangelfuld, og at der i hvert fald under hensyn til Kærendes, tidligere Sagsøgte handlemåde og omstændighederne i øvrigt, herefter foreligger groft uforsvarlig forretningsførelse, hvorfor det er rimeligt at pålægge ham konkurskarantæne, jf.

§ 157, stk.

1 og 2. Konkurskarantæne pålægges som udgangspunkt for 3 år, jf.

§ 158, stk.

1. Landsretten tiltræder, at der ikke foreligger sådanne særlige grunde, der taler for at ned-sætte karantænens længde, hvorfor landsretten stadfæster Sø- og Handelsrettens kendelse Sagsomkostninger Kærende, tidligere Sagsøgte skal efter sagens omstændigheder alene betale 2/3 af sagens omkostninger for Sø- og Handelsretten og landsretten, der omfatter vederlag til advokat Bo Vadt Chri-stensen og advokat Christian Kirk Zøllner samt udgift til materialesamling, idet resten af-holdes af statskassen. T h i k e n d e s f o r r e t: Sø- og Handelsrettens kendelse
2. december 2014 stadfæstes. Kærende, tidligere Sagsøgte skal betale delvise omkostninger for landsretten til statskassen med 87.585 kr. -8Det idømte betales inden 14 dage efter denne kendelses afsigelse. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a. (Sign.) ___ ___ ___ *) Berigtiget i medfør af retsplejelovens § 221, stk. 1, således at der på side 1, før afsnittet ”Supplerende sagsfremstilling” tilføjes følgende nye afsnit ”Kæremålet har været mundtligt forhandlet ”.