← Danmark

ECLI:DK:HJO:2024:BS0000000495 Sagen drejer sig om Sagsøgte Ejerforenings, adgang til at ændre retningslinjerne for fordeling af de årlige ejerforening

RETTEN I HJØRRING DOM afsagt den 22. januar 2024 Sag BS-41621/2020-HJO Sagsøger 1 (advokat Camilla Bayer Laursen) og Sagsøger 2 (advokat Camilla Bayer Laursen) og Sagsøger 3 (advokat Camilla Bayer Lau

§ 36

, ligesom den udgør et sådant indgreb i de enkelte medlemmers rettigheder, at der ikke gyldigt kan træffes generalforsamlingsbeslutning herom alene med kvalificeret flertal jf. bl.a. U.1981.550V, U.1991.227Ø og U1994.565V, idet beslutningen om ophør af de individuelle driftsbidrag forrykker forholdet mellem medlemmerne i retlig og økonomisk henseende, da rækkehusenes bidrag i perioden 2016/2017-2022 er steget med 261,9%, restauranternes med 121,44% og hotellejlighedernes med alene 5,02%, og idet det følger af almindelige retsgrundsætninger, at hvis retsstillingen mellem medlemmerne forskydes, skal det medlem, hvis retsstilling forskydes, samtykke jf. normal-vedtægtens § 7, at der ikke må træffes beslutninger på en generalforsamling, som er åbenbart egnet til at skaffe visse ejere eller andre en utilbørlig fordel på andre ejeres eller ejerforeningens bekostning, eller beslutninger, der påfører en eller flere ejere en utilbørlig ulempe jf.

§ 36

, U 1991.4/3 H og nu ejerlejlighedslovens § 4, at beslutningerne om at forhøje rækkehusenes bidrag er truffet i strid / 17 hermed, ligesom forhøjelserne er sket ved en ulovlig og usaglig flertalsmajorisering stridende mod almindelige god foreningsskik og mindretalsbeskyttelsesregler, at udelukkende foreningens bestyrelse får gavn af ændringen, idet de enkelte bestyrelsesmedlemmer ejer majoriteten af foreningsen hederne, jf. bilag 51 (CVR-meddelelse) og bilag 58, - idet bestyrelsen uberettiget blander økonomien i ” Sagsøgte Ejerforening” sammen med selskaberne ”Virksomhed ApS” og ”Virksomhed A/S 2” , jf. bilag 51 og S, hvilke sel-skaber er ejet af bestyrelsesmedlemmerne, og idet bestyrelsesmedlemmernes private udgifter til foreningen nedsættes markant ved ændringen, da rækkehusene herefter pålægges at bidrage til hotellets drift og vedligeholdelse, at revisorens gennemgang og godkendelse af regnskaberne er uden betyd-ning, da revisoren ikke påser, om ejerlejlighedsloven, eller foreningsretlige regler og principper overholdes, at sagsøgerne har protesteret mod ændringen og alle stigningerne, jf. også bi-lag 10-12, 17, 21, 29, 33, 47, 61, 62 og bilag 63, idet dette både er sket under generalforsamlingerne, skriftligt, samt i det hele ved sagsanlæg d. 23. oktober 2020, da det savner mening, at sagsøgerne skal gentage deres protester hvert år, mens sagen verserer, at den tidligere praksis med udarbejdelse af særskilt budget og forslag til fællesomkostninger er i overensstemmelse med både lovgivning, vedtægterne og almindelig foreningsretlige principper, at sagsøgte trods opfordring ikke har redegjort fyldestgørende for årsagen til forhøjelsen i rækkehusenes bidrag, hvilket skal tillægges processuel skadevirkning for sagsøgte jf. retsplejeloven § 344, stk. 2, og at sagsøgte skal tilbagebetale de uretmæssigt opkrævede foreningsbidrag. Subsidiært gøres det gældende, at der ikke er sket gyldig vedtagelse af forhøjelserne af rækkehusenes bidrag / 18 på generalforsamlingerne, herunder hverken af regnskabsomlægningen eller stigningerne, idet forhøjelsen er i strid med ejerlejlighedslovens § 7 (dagældende § 6) samt ejerforeningsvedtægtens § 4, stk. 4, jf. bilag 1, s. 4, idet der ikke er hjemmel til at pålægge ejerforeningsmedlemmer at be tale for udgifter, der ligger udover det i loven eller vedtægterne anførte, - idet ejerforeningsvedtægtens § 7 om udarbejdelse af forhandlingspro tokol, jf . bilag 1, s. 6, ikke er overholdt, hvilket er en formmangel, der medfører ugyldighed, - idet rækkehusene ikke er en del af badehotellet, og ikke har pligt til at bidrage hertil, at der er sket en ugyldig ændring i ejerforeningens fordelingsnøgle i strid med vedtægterne og almindelige foreningsretlige principper, idet der ved ændringen i driftsbudgettet, besluttet på generalforsamlingen den 04.11.2017, skete en stigning i rækkehusejernes bidrag, en nedsættelse af restauranternes, og et uændret bidrag for hotellejlighederne, jf. bilag L og bilag N, hvilke ændringer ikke bør ske uden en samtidig ændring af fordelingsnøglen, at hverken sameje- eller brugervedtægterne hjemler ret til ændre selve beregningsgrundlaget for rækkehusenes individuelle driftsbidrag, eller til at pålægge dem at bidrage til drift og vedligeholdelse af badehotellet, at ejerforeningens bestyrelse ikke overholder ligebehandlingsprincippet, men udnytter deres majoritet til at tilgodese egne behov, idet rækkehusene ikke vedligeholdes på lige fod med hotellejlighederne, jf. bilag 59, og muligvis er ejerforeningens midler brugt til indvendig renovering af hotellejlighederne i strid med ejerforeningsvedtægternes § 4, og hvis det er tilfældet, skal der ske tilbagebetaling heraf til ejerforeningen. Mere subsidiært gøres det gældende, at forhøjelsen af rækkehusenes bidrag er i strid med grundlæggende og almindelige rimelighedsbetragtninger, at ejerforeningsbidragene er blevet urimeligt høje, jf.

§ 36, / 19 idet bidragene er steget 261,9% fra 2016/2017 til 2022, jf.

bilag Y og bilag 61, s. 1, og idet rækkehusejerne har besvær med at sælge pga. de høje bidrag jf. bilag 50. Såfremt retten måtte finde, at der ikke er indgået aftale om nedsat bidrag for rækkehusene, gøres det gældende, at sagsøgerne har vundet hævd over den tidligere omkostningsfordeling, da den har været faktisk og kontinuerligt anvendt i mere end 20 år. Ad påstand 2 : Til støtte for påstand 2 gøres det gældende, at der ikke er hjemmel til at opkræve administrations- og/eller opkrævningsgebyr hos ejerforeningens medlemmer idet betaling for administration er indeholdt i det indbetalte ejerfore ningsbidrag jf. ejer-lejlighedslovens § 7, stk. 1, idet at gebyret reelt er en indirekte stigning i ejerforeningsbidraget, der ikke er sket gyldig vedtagelse af indførelsen af et administrationsge-byr, idet ejerforeningsvedtægtens § 7 om udarbejdelse af forhandlingspro tokol, jf . bilag 1, s. 6, ikke er overholdt, hvilket er en formmangel, der medfører ugyldighed, at - - sagsøgte skal tilbagebetale uretmæssigt opkrævede gebyrer. Anbringender ad påstand 3 og 4: Til støtte for de nedlagte påstande 3 og 4 gøres det gældende, at vedtægterne må være tinglyst på rækkehusene ved en fejl, idet bruger- og samejevedtægterne altid har været tiltænkt hotellejlighe derne (”times-hareprojektet”) og ikke rækkehusene, og alene hotellejlighederne og timeshareprojektet omtales i vedtægterne, ligesom bestemmelserne i samejevedtægtens §§ 4-5, og brugervedtægtens § - / 20 4, om formøde blandt delejerne inden generalforsamlinger, aldrig har fundet anvendelse på rækkehusene, da de ikke har været vide-resolgt i anparter. idet der – uden formål – er tinglyst to forskellige vedtægter på de to ens rækkehuse, idet det af vedtægternes ekstraktudskift til tinglysningen fremgår at ”Af hensyn til stemplingen erklæres, at ejerlejligheden ikke er ejerbolig, men en hotellejlighed, hvorfor stempel […]” , jf. bilag A, s. 2 og bilag B, s. 2, hvilket ikke stemmer overens med rækkehusenes registrering eller foreningens ønske om rækkehusenes status, og idet ejerforeningen således altid har anset rækkehusene som helårsboliger og selvstændige enheder jf. bilag 56 og 57, at samejevedtægten, jf. bilag B, og brugervedtægten, jf. bilag A, er formålsuforenelige med den vedtagne lokalplan, jf. bilag 2-3, at sameje- og brugervedtægterne er bortfaldet i forbindelse med udarbejdelsen, vedtagelsen og offentliggørelsen af Lokalplan nr. 4.3.1.2, hvorfor disse skal aflyses af tingbogen, idet uforeneligheden medfører, at lokalplan og vedtægt ikke kan opfyldes samtidig, idet det er den servitutberettigede (sagsøgte), der har anmodet om en ny lokalplan med ophævelse af hotelpligten for rækkehusene, jf. bi-lag 16 og 18, og sagsøgte har været inddraget i lokalplanlægningen på en sådan måde, at sagsøgte burde have gjort indsigelse mod uforeneligheden, hvis sagsøgte mente, at vedtægterne fortsat skulle gælde i forholdet mellem ejerforeningen og rækkehusene, og idet det således må bero på en fejl, at vedtægterne ikke er blevet aflyst, at spørgsmålet om den påtaleberettigedes pligt til aflysning af servitutterne er et anliggende for domstolene, og således ikke et forhold, der kan eller skal ske afstemning af på en generalforsamling, at Hjørring Kommune støtter aflysningen af servitutterne, jf. bilag 31, og at Planlovens § 47, stk. 4 er uden relevans for nærværende sag. Subsidiært gøres det gældende: / 21 at bruger- og samejevedtægten er eksproprieret ved Kommunens vedtagelse af Lokalplan nr. 4.3.1.2, og derfor ikke er forpligtende for sagsøgerne eller gældende i deres ejerforhold, da ekspropriationen er af væsentlig betyd-ning for virkeliggørelsen af lokalplanen jf. Planlovens § 47, stk. 1, og at sameje- og brugervedtægterne derfor er fortrængt af Lokalplan nr. 4.3.1.2 jf. Lokalplanens § 12, hvorfor disse skal aflyses af tingbogen, idet lokalplanens § 12 anfører, at servitutter, der er uforenelige med pla nen, fortrænges af planen, hvilket udkast sagsøgte har modtaget inden den endelige godkendelse af lokalplanen jf. bilag 18, og ikke gjort indsigelse mod. - Såfremt retten måtte finde, at bruger- og samejevedtægten er gældende for sagsøgerne, og at der ikke er indgået aftale om nedsat bidrag for rækkehusene, gøres det gældende, at sameje- og brugervedtægterne er bortfaldet ved hævd, herunder frihedshævd, og kan aflyses, da rækkehusene i mere end 20 år ved den oprindelige omkostningsfordeling har betalt et lavere bidrag end de øvrige medlemmer, og dermed synligt har rådet over de omhandlende ejendomme på en måde, der er uforenelig med pligten i servitutterne og deres fortsatte udøvelse, samt at særvedtægterne ikke var særlig fremhævet ved salget af lejlighederne, og at bestemmelserne stiller sagsøgerne væsentligt ringere end sædvanligt, hvorfor disse ikke er bindende for sagsøgerne, jfr.

§ 36

og U1987.801H.” Sagsøgte Ejerforening har i sit påstandsdokument anført: ”2.20 Hovedanbringender Til støtte for de af Ejerforeningen nedlagte påstande gøres det som hovedanbringender gældende, at sagsøgerne er en del af Ejerforeningen, at ejerforeningsvedtægterne og bruger- og samejevedtægterne er gældende og bindende for sagsøgerne, og disse vedtægter er da også tinglyst på sagsøgernes ejerlejligheder/rækkehuse, / 22 at sagsøgerne skal deltage i/afholde en andel af Ejerforeningens udgifter, herunder udgifter vedrørende badehotellets drift og vedligeholdelse af bygninger mv., jf. bl.a. ejerforeningsvedtægterne og sameje- og brugervedtægterne, herunder ejerforeningsvedtægternes §§ 2-4 og sameje- og brugervedtægternes pkt.

  1. at sagsøgerne ikke egenhændigt kan vælge, hvilke udgifter de ønsker at deltage i betalingen af, at sagsøgerne også får andel i Ejerforeningens indtægter, ligesom sagsøgerne kan benytte Ejerforeningens fællesfaciliteter og goder, at Ejerforeningens regnskaber, herunder afholdte udgifter mv., er godkendt på generalforsamlingerne og af Ejerforeningens revisor, at de fastsatte ejerforeningsbidrag er godkendt på generalforsamlingerne, at Ejerforeningen har været og er berettiget til og har hjemmel til at indføre og opkræve gebyr, eksempelvis på opkrævninger og udlejningsopgørel-ser, hvilket i øvrigt har medført en økonomisk gevinst for sagsøgerne, at der ikke skal ske aflysning af bruger- og samejevedtægterne allerede fordi, at disse vedtægter udgør en integreret del af vedtægtsgrundlaget for Ejerforeningen, og fordi det er et anliggende for Ejerforeningens generalforsamling, og der kan derfor ikke træffes afgørelse herom i en retssag, hvor parterne er Ejerforeningen og sagsøgerne, som udgør et mindretal af medlemmerne i Ejerforeningen, at der forud for indtrædelsen af nye medlemmer i Ejerforeningen i 2017 skete en uretmæssig og fejlagtig fordeling af Ejerforeningens udgifter og opkrævning af ejerforeningsbidrag, som hverken havde hjemmel i ejerforeningsvedtægterne, sameje- og brugervedtægterne, aftale, lov eller andre forskrifter i øvrigt, at der på intet tidspunkt er truffet beslutninger, der har krævet enstemmig-hed eller sagsøgernes samtykke, eller som måtte være ulovlige, urimelige, utilbørlige, usaglige, uhjemlede, ugyldige, uretmæssige eller i strid med regler, forskrifter, god foreningsskik, de mindretalsbeskyttende regler, de grundlæggende foreningsretlige principper samt ejerforenings-, bruger-og samejevedtægterne, at der ikke i relation til nogle beslutninger har været formmangler/formalitetsmangler, manglende oplysninger e.l., der medfører nogle beslutnin-gers ugyldighed, / 23 at såfremt der måtte have været beslutninger, der må anses for ulovlige eller ugyldige, eller der måtte have været formmangler/formalitetsmangler, manglende oplysninger e.l., der måtte medføre nogle beslutningers ugyldighed – hvilket som anført bestrides – så ville det have været oplagt at sagsøgerne allerede for lang tid siden havde fremsat indsigelser herimod, og på nuværende tidspunkt må disse indsigelser være fortabte, herunder ved passivitet, ved først ved nærværende retssag at gøre det gældende, at selv i det tilfælde, at der måtte være truffet ugyldige beslutninger på en el-ler flere generalforsamlinger, bl.a. beslutninger der vedrører stigning i ejerforeningsbidrag – hvilket bestrides at være tilfældet – så vil det aldrig kunne medføre, at Ejerforeningen skal tilbagebetale noget beløb/ejerforeningsbidrag til sagsøgerne, at sagsøgerne ikke har dokumenteret/løftet bevisbyrden for, at de er blevet pålagt/har betalt til udgifter uberettiget, ligesom sagsøgerne ikke har dokumenteret/løftet bevisbyrden for, at de alene har skullet betale 15.500 kr. årligt i bidrag til Ejerforeningen, og at sagsøgerne ikke har dokumenteret/løftet bevisbyrden for, at de under protest har indbetalt alle de af Ejerforeningen opkrævede bidrag.” Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen i overensstemmelse med påstandsdokumenterne. Rettens begrundelse og resultat Sagsøgernes påstand 1 Ejerforeningens tidligere advokat og bestyrelsesformand, Vidne 1, har forklaret, at det i forbindelse med opførelsen af rækkehusene var forudsat, at disse skulle sælges som helårsboliger og ikke være en del af hoteldriften i ejer-foreningen, og at de derfor skulle betale et nedsat ejerforeningsbidrag. Ejerfore-ningens revisor beregnede størrelsen af rækkehusenes ejerforeningsbidrag efter et princip, som blev enstemmigt godkendt på den første generalforsamling efter opførelsen af rækkehusene og rækkehusejernes medlemskab af ejerforeningen. Der blev herefter efterfølgende beregnet ejerforeningsbidrag i overensstem-melse hermed, og bidragenes størrelse blev i den tid, hvor han var formand for ejerforeningen, alle enstemmigt godkendt på de efterfølgende generalforsamlin-ger. Vidne 2 har forklaret i overensstemmelse hermed. / 24 Ejerforeningens tidligere revisor i perioden 1985-2013, Vidne 3, har for-klaret, at det i forbindelse med opførelsen af rækkehusene var forudsat, at ræk-kehusene skulle betale egen indvendig vedligeholdelse, vand, varme, el og møbler, mens ejerforeningen skulle stå for den udvendige vedligeholdelse, og at ejerne af rækkehusene derfor skulle betale et nedsat ejerforeningsbidrag, der blev opgjort på samme måde hvert år, og som blev godkendt på de årlige gene-ralforsamlinger, og at det årlige ejerforeningsbidrag for hvert af rækkehusene udgjorde omkring 15.000 kr. Retten lægger efter disse forklaringer, der støttes af referaterne fra generalforsamlingerne frem til 2017, forslagene til fællesomkostninger for rækkehusene for 2015-2017 og skødet fra 1994 med den tidligere majoritetsejer i ejerforenin-gen, Spar Nord Bank, som sælger, til grund, at ejerne af rækkehusene fra opfø-relsen og medlemskabet af ejerforeningen og frem til 2017 hver betalte et nedsat årligt ejerforeningsbidrag på omkring 15.000 kr. Retten finder på den baggrund, at der allerede fra opførelsen af rækkehusene og disses medlemskab af ejerforeningen ved enstemmig generalforsamlingsbeslutning herved er sket en sådan fravigelse af udgiftsfordelingen i ejerforenin-gen, at beslutningen om denne fravigelse er i overensstemmelse med den da-gældende ejerlejlighedslov § 6, nu ejerlejlighedslovens § 7, stk. 1, i.f., og at ejerne af rækkehusene kan støtte ret herpå. Retten bemærker, at der ikke herved skete en et sådant indgreb i de øvrige medlemmer af ejerforeningens velerhver-vede rettigheder, idet rækkehusene ikke forud herfor var en del af ejerforenin-gen. Det fremgår af forslagene til fællesomkostninger for rækkehusene for årene 20152017 blandt andet, at udgiften til ”Drift af pool, solarium og sauna” for hvert rækkehus udgjorde 22/754 af 20-26.000 kr., eller 6-800 kr., at udgiften til ”Vedligeholdelse, bygninger, udvendig” udgjorde 22/754 af 100.000 kr., der var indeksreguleret, eller cirka 4.300 kr., og ”Vedligeholdelse, område” udgjorde 22/754 af 15.000 kr., eller cirka 400 kr. Det fremgår videre, at derudover var der udgift til administrationsomkostninger, forsikring og renovation. De årlige ejerforeningsbidrag steg for hvert af rækkehusene i perioden 2018-2022 til 40-59.000 kr. Det fremgår af ”Forslag til fællesomkostninger for 2018 for rækkehusene” , at udgiften til drift af nu ”fællesområde incl. pool, fitness, pejsestue m.v.” , for 2018 ville udgøre 340.000 kr. for rækkehusene, eller 9.920 kr. pr. rækkehus, mens de øvrige udgifter i alt væsentligt var i samme niveau. For årene derefter har bestyrelsen ikke ladet udarbejde forslag til fællesomkostningerne for rækkehusene. / 25 Retten lægger endelig til grund, at sagsøgerne i forbindelse med generalforsamlingerne, hvor de væsentligt forøgede ejerforeningsbidrag for rækkehusene blev vedtaget, protesterede herimod. Retten finder, at stigningen i sagsøgernes ejerforeningsbidrag medførte en så-dan urimelig forøgelse af sagsøgernes ejerforeningsbidrag, at dette forudsatte deres samtykke og ikke kunne ændres ved en generalforsamlingsbeslutning herom. Retten finder, at der ikke er grundlag for at anse generalforsamlingsbeslutningerne om sagsøgernes bidrag til fællesomkostninger for ugyldige, men finder, at generalforsamlingsbeslutningerne herom ikke er bindende, og at sagsøgerne ikke har fortabt deres krav. Retten tager herefter sagsøgerens påstand 1 til følge for så vidt angår betalingspåstanden. Sagsøgernes påstand 2 Retten lægger efter bevisførelsen til grund, at der er sket gyldig vedtagelse af administrationsgebyret. Retten finder endvidere, at administrationsgebyret ikke kan anses for indeholdt i sagsøgernes ejerforeningsbidrag. Retten tager derfor sagsøgtes frifindelsespåstand vedrørende sagsøgernes på-stand 2 til følge. Sagsøgernes påstand 3 og 4 Retten bemærker indledningsvis, at ejerforeningen er påtaleberettiget i forhold til samejevedtægten, jf. vedtægtens § 7, og brugervedtægten, jf. vedtægtens § 5, og der er allerede derfor ikke grundlag for at afvise sagsøgernes påstande. Ret-ten bemærker, at det forhold, at det fremgår af vedtægterne, at ændringer alene kan ske ved beslutning på generalforsamling, ikke kan føre til et andet resultat. Retten lægger efter bevisførelsen – herunder særligt korrespondancen mellem advokat Vidne 1 og den daværende Kommune, advokat Vidne 1's og Vidne 2's forklaringer og indholdet af den gældende lokalplan og det ovenfor anførte skøde fra 1994 - til grund, at ejerforeningen øn-skede, at de syv rækkehuse – herunder sagsøgernes - i ejerforeningen – ikke skulle være en del af hoteldriften i ejerforeningen, og at de derfor skulle fritages for forpligtelsen hertil. Retten lægger videre til grund, at det var på foranledning af ejerforeningen, at lokalplanen blev ændret, således at rækkehusene ikke måtte anvendes til hotel- / 26 drift, og således at de øvrige ejerlejligheder i ejerforeningen kun måtte anven-des til hoteldrift. Samejevedtægten og brugervedtægten bestemmer begge i § 1, at ejerne af ejerlejlighederne er forpligtede til at stille deres ejerlejligheder til rådighed for hoteldrift i ejerforeningen på de vilkår, der er fastsat i vedtægterne, og er efter de-res indhold i strid med den på foranledning af ejerforeningen vedtagne lokal-plan. Retten tager derfor sagsøgernes påstande 3 og 4 til følge. Sagsomkostninger Sagsomkostningerne til Sagsøger 1 og Sagsøger 2 er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 40.000 kr., af retsafgift med 5.325 kr. og af øvrige udgifter (vidnegodtgørelse) med 3.366,10 kr., i alt 48.691,10 kr. Sagsøger 1 og Sagsøger 2 er ikke momsregistreret. Sagsomkostningerne til Sagsøger 3 er efter sagens værdi, for-løb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 40.000 kr., af retsafgift med 5.325 kr. og af øvrige udgifter (vidnegodtgørelse) med 3.366,09 kr., i alt 48.691,09 kr. Sagsøger 3 er ikke momsregistreret. Retten bemærker, at retten alene finder grundlag for at tilkende sagsøgerne samlet 3.000 kr. til dækning af udgiften til Vidne 3, idet der ikke foreligger tilstrækkelig dokumentation for vidnets indtægtstab, hvorfor retten skønsmæssigt har anslået dette til 3.000 kr. Retten finder endvidere kun grundlag for at tilkende sagsøgerne samlet 120 kr. til dækning af udgiften til Vidne
  2. I øvrigt tilkendes sagsøgerne de opgjorte udgifter til vidnegodtgørelse. THI KENDES FOR RET: Sagsøgte Ejerforening, skal til sagsøgerne Sagsøger 1 og Sagsøger 2 tilbagebetale de for meget erlagte bidrag fra
  3. kvartal 2018 til og med
  4. kvartal 2023, svarende til kr. 215.630,50 kr. med procesrenter fra de enkelte beløbs forfaldsdag. Sagsøgte Ejerforening skal til Sagsøger 3 tilbagebetale de for meget erlagte bidrag fra
  5. kvartal 2018 til og med
  6. kvartal 2023, svarende til kr. 215.630,50 kr. med procesrenter fra de enkelte beløbs forfaldsdag. / 27 Sagsøgte Ejerforening, skal anerkende, at samejevedtægt tinglyst såvel servitutstiftende som pantstiftende for kr. 25.000 på Adresse 1, By, Matrikel nr., Lejlighedsnr. 1 (servitut nr. 4) aflyses af tingbogen. Sagsøgte Ejerforening, skal anerkende, at brugervedtægt tinglyst såvel servitutstiftende som pantstiftende for kr. 25.000 på Adresse 2, By, Matrikel nr., Lejlighedsnr. 2 (servitut nr. 4) aflyses af tingbogen. Sagsøgte Ejerforening, skal til Sagsøger 1 og Sagsøger 2 betale sagsomkostninger med 48.691,10 kr. Sagsøgte Ejerforening, skal til Sagsøger 3 betale sagsomkostninger med 48.691,09 kr. Beløbene skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a. / / / Publiceret til portalen d. 22-01-2024 kl. 13:00 Modtagere: Sagsøger 3, Sagsøger 2, Advokat (L) Camilla Bayer Laursen, Advokat (H) Simon Paul Langvardt Müller, Sagsøger 1, Sagsøgte Ejerforening /

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.