ECLI:DK:KBH:2024:SS0000000562 Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 152, stk. 2, jf. stk. 1 – brud på tavshedspligten

Københavns Byret DOM afsagt den

1. januar 2019 i sag SS 4-6843/2018 Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr. Adresse 1 2100 København Ø Sagens baggrund og parternes påstande Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den
2. marts 2018 og berigtiget anklageskrift er modtaget den
3. august
4. Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af
5. straffelovens § 152, stk. 2, jf. stk. 1 – brud på tavshedspligten, ved i perioden fra ultimo 2014 til oktober 2016, på ukendt sted i Københavnsområdet, som tidligere chef for Politiets Efterretningstjeneste (PET), for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding og under i øvrigt særligt skærpende omstændigheder, uberettiget og mod vederlag at have videregivet fortrolige oplysninger, som tiltalte havde fået kendskab til under sin ansættelse i PET, til journalist Vidne 5 , hvilke fortrolige oplysninger med tiltaltes indforståelse blev offentliggjort i bogen ”Syv år for PET – Tiltaltes tid”, som blev udgivet oktober 2016, og som påførte andre en betydelig skade eller indebar en særlig risiko herfor, idet tiltalte blandt andet videregav følgende fortrolige oplysninger til Vidne 5 : Kapitel 1 – Operation Daggert a. (bogen side 15) Std 75327 side 2 ”Paskontrollen er en god lejlighed til at kigge lidt nærmere på folk, uden at du nødvendigvis afslører, at det er efterretningstjenesten, der er på spil. Det handler selvfølgelig om at gøre det på en måde, hvor man ikke kan se, at der har været nogen i bagagen. Det skal gå hurtigt, for du har ikke adgang til bagagen i særlig lang tid. Man vil normalt også være optaget af at komme til at kigge i folks håndbagage og elektroniske genstande”, hvorved der blev videregivet fortrolige oplysninger om PET´s arbejdsmetoder, hvilke oplysninger er fortrolige for at varetage væsentlige hensyn til forebyggelse, efterforskning og forfølgning af lovovertrædelser og beskyttelse af sigtede, vidner eller andre i sager om strafferetlig forfølgning, som følge af at oplysningerne er af væsentlig betydning for statens sikkerhed, herunder når fortrolighed følger af en EU-retlig eller folkeretlig forpligtelse el.lign. eller som følge af, at det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde oplysningerne for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, b. (bogen side 35) ”I den periode havde man i flere lande set terrorplaner og også gennemførte angreb begået af personer, som havde været i Pakistan for at modtage træning og derefter var blevet sendt tilbage for at udføre angreb. I Glasvejsagen havde vi simpelthen mulighed for i realtid at følge en person, som var blevet sendt hjem fra Waziristan med en opgave. Det mente amerikanerne var ret enestående”, hvorved der blev videregivet fortrolige oplysninger om PET´s samarbejdspartnere, hvilke oplysninger er fortrolige som følge af, at oplysningerne er af væsentlig betydning for statens sikkerhed, herunder når fortrolighed følger af en EUretlig eller folkeretlig forpligtelse el.lign. eller som følge af, at det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde oplysningerne for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, c. (bogen side 35) ”Under et møde med amerikanerne sagde de til mig, at det for dem var en kæmpe operation og en meget vigtig sag, som den amerikanske præsident blev orienteret om i sine regelmæssige briefinger fra CIA”, hvorved der blev videregivet fortrolige oplysninger om PET´s samarbejdspartnere, hvilke oplysninger er fortrolige som følge af, at oplysningerne er af væsentlig side 3 betydning for statens sikkerhed, herunder når fortrolighed følger af en EUretlig eller folkeretlig forpligtelse el.lign. eller som følge af, at det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde oplysningerne for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, d. (bogen side 46- 47) ”Vi havde mistanke om, at Person 1 havde spillet en central rolle i forPerson 2's hold til kontakter i udlandet, men Person 1 sørgede for at holde sig på afstand af alt det, der handlede om konkrete terrorplaner. Der var ikke så meget tvivl om, at Person 1 var en central figur i forhold til radikalisering, og vi kom til at koncentrere os meget om ham i årene efter. Nærmest hver eneste gang, vi havde en terrorsag, stødte vi på Person 1 ”, hvorved der blev videregivet fortrolige oplysninger om PET´s operationer og private forhold vedrørende Person 1 , hvilke oplysninger er fortrolige for at varetage væsentlige hensyn til forebyggelse, efterforskning og forfølgning af lovovertrædelser og beskyttelse af sigtede, vidner eller andre i sager om strafferetlig forfølgning, som følge af at oplysningerne er af væsentlig betydning for statens sikkerhed, herunder når fortrolighed følger af en EU-retlig eller folkeretlig forpligtelse el.lign. eller som følge af, at det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde oplysningerne for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, e. (bogen side 49) Person 2 ”Det er ikke sikkert, at vi havde opdaget , hvis ikke amerikanerne havde tippet os. Udenlandske tjenester deler oplysninger med dig, hvis der er tillid til, at du kan håndtere oplysningerne, og at du kan beskytte den pågældende tjeneste og deres indhentningsmetoder. Det betyder noget, at du viser, at du kan håndtere trusler effektivt, og det blev meget afgørende for PET i de kommende år, at vi havde håndteret de her oplysninger ordentligt, afværget truslen, og at vi også var i stand til at levere efterretninger til udenlandske efterretningstjenester”, hvorved der blev videregivet fortrolige oplysninger om PET´s samarbejdspartnere, hvilke oplysninger er fortrolige som følge af, at oplysningerne er af væsentlig betydning for statens sikkerhed, herunder når fortrolighed følger af en EUretlig eller folkeretlig forpligtelse el.lign. eller som følge af at det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde oplysningerne for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, Kapitel 2 – Tunesersagen side 4 f. (bogen side 55, 57 og 60) ”Men Tiltalte fortæller, at det i virkeligheden var danskmarokkaneren, som i PET’s øjne var sagens hovedperson: ”Vores oplysninger gik på, at det var ham, planerne var forankret omkring. Danskmarokkaneren var den centrale person, men det var ikke ham, som skulle udføre selve drabet, det skulle de to tunesere” og ”Brandbergen-netværket har i en årrække været centralt at holde øje med for både PET og den svenske efterretningstjeneste, SÄPO. Derfor vidste vi, at der løbende havde været forbindelser mellem danskmarokkaneren i Aarhus og Brandbergen-netværket i Sverige, også før Tunesersagen”, og ”Det var vores opfattelse, at det var danskmarokkaneren fra Aarhus, som derefter fik overdraget en del af de opgaver, som Person 3 tidligere havde haft for terrornetværket i Skandinavien” siger Tiltalte om Person 4 ”, hvorved der blev videregivet fortrolige oplysninger om PET´s operationer og private forhold vedrørende Person 4 , hvilke oplysninger er fortrolige for at varetage væsentlige hensyn til forebyggelse, efterforskning og forfølgning af lovovertrædelser og beskyttelse af sigtede, vidner eller andre i sager om strafferetlig forfølgning, som følge af at oplysningerne er af væsentlig betydning for statens sikkerhed, herunder når fortrolighed følger af en EU-retlig eller folkeretlig forpligtelse el.lign. eller som følge af, at det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde oplysningerne for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, g. (bogen side 60 -61) ”Vi havde svært ved at komme rigtigt tæt på gruppen, for de var meget, meget sikkerhedsbevidste, og vi havde især svært ved at komme tæt på danskmarokkaneren og lave aflytninger hos ham,” og ”Først lang tid efter Tunesersagen lykkedes det for PET at få spionudstyr ind i Person 4's lejlighed. ”Men hvordan kan jeg ikke afsløre”, hvorved der blev videregivet fortrolige oplysninger om PET´s operationer, arbejdsmetoder og private forhold vedrørende Person 4 , hvilke oplysninger er fortrolige for at varetage væsentlige hensyn til forebyggelse, efterforskning og forfølgning af lovovertrædelser og beskyttelse af sigtede, vidner eller andre i sager om strafferetlig forfølgning, som følge af at oplysningerne er af væsentlig betydning for statens sikkerhed, herunder når fortrolighed følger af en EU-retlig eller folkeretlig forpligtelse el.lign. eller som følge af, at det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde oplysningerne for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, Kapitel 3 – Slyngelstater side 5 h. (bogen side 80 og 85) ”Så tog han mig med ud bagved, hvor han havde (han) en række terrarier fyldt med store kvælerslanger. Der kom en tjener ind med et par levende mus, som han begyndte at fodre slangerne med. Det skulle jeg se på, og det var ikke nogen stor oplevelse. De her mus blev kastet ned til slangerne, uden at der skete noget, og jeg tænkte bare: ”Gudskelov”. Men lige pludselig reagerede kvælerslangerne, så det var en lidt speciel oplevelse. Jeg ved ikke rigtig, om formålet var at ryste mig lidt, eller om han bare syntes, det var sådan noget, man gjorde med gode venner; at fodre slanger” og ”Efter mit møde med den excentriske sikkerhedschef, som viste mig sine kvælerslanger, gav han mig en lille pakke og sagde, at det var en personlig ting til mig. Da jeg kom hjem på kontoret og pakkede gaven ud, så var det gudhjælpemig et Rolex-ur. Jeg tænkte: ”Åh nej, det er simpelthen bare den værste gave, man overhovedet kan forestille sig”, hvorved der blev videregivet fortrolige oplysninger om PET´s samarbejdspartnere, hvilke oplysninger er fortrolige som følge af, at oplysningerne er af væsentlig betydning for statens sikkerhed, herunder når fortrolighed følger af en EUretlig eller folkeretlig forpligtelse el.lign. eller som følge af, at det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde oplysningerne for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, i. (bogen side 81-82) ”Da vi mødtes med ledelsen i ISI, begyndte mødet simpelthen med, at jeg blev skældt huden fuld. I en halv time fik jeg ikke sagt et ord, fordi de skældte mig ud, skældte Danmark ud og fortalte, hvor forfærdelige tegningerne var, og hvor uforståelig håndteringen af tegningesagen var. Jeg sad simpelthen og tænkte: ´Det her bliver et meget kort møde. Vi kan lige så godt begynde at kigge på, hvornår det første fly går hjem fra Islamabad´. Men efter en halv times tid sagde de: ´Okay, nu har vi fortalt, hvad vi mener om den tegningesag, så nu behøver vi ikke tale mere om den´. Nu kunne vi i stedet tale om, hvordan vi så kunne finde ud af at samarbejde”, hvorved der blev videregivet fortrolige oplysninger om PET´s samarbejdspartnere, hvilke oplysninger er fortrolige som følge af, at oplysningerne er af væsentlig betydning for statens sikkerhed, herunder når fortrolighed følger af en EUretlig eller folkeretlig forpligtelse el.lign. eller som følge af, at det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde oplysningerne for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, side 6 Kapitel 5 – Operation Cyclone j. (bogen side 129) ”Vi hev fat i hende og sagde, at vi gerne ville have, at hun lånte sin lejlighed ud til Person 5 , og det gik hun med til. Det betød, at vi kunne plastre lejligheden til med aflytningsudstyr og overvågning, og det ville give os nogle unikke muligheder. Det var aftalt med amerikanerne, og alt var på plads til, at Person 5 skulle komme til Danmark for tredje gang”, hvorved der blev videregivet fortrolige oplysninger om PET´s samarbejdspartnere, operationer, arbejdsmetoder samt fortrolige oplysninger som indebar en væsentlig risiko for den omtalte kvindes sikkerhed, hvilke oplysninger er fortrolige for at varetage væsentlige hensyn til forebyggelse, efterforskning og forfølgning af lovovertrædelser og beskyttelse af sigtede, vidner eller andre i sager om strafferetlig forfølgning, som følge af at oplysningerne er af væsentlig betydning for statens sikkerhed, herunder når fortrolighed følger af en EU-retlig eller folkeretlig forpligtelse el.lign. eller som følge af, at det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde oplysningerne for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, k. (bogen side 133-134) ”Det var ikke overraskende, men det var alligevel tankevækkende. Jeg havde selv været på besøg i Pakistan, og vi havde et samarbejde med den pakistanske tjeneste. Vi havde haft et angreb mod den danske ambassade, og vi havde også på det her tidspunkt folk i Pakistan, som arbejdede sammen med pakistanske myndigheder, også den pakistanske efterretningstjeneste. Så er det selvfølgelig lidt hård kost at finde ud af, at mens vi arbejder med folk i den pakistanske efterretningstjeneste, er der andre folk i den samme tjeneste, som aktivt sidder og udpeger Danmark som terrormål” og ”På en række punkter har vi haft et udmærket samarbejde med den pakistanske tjeneste. Men det er en stor tjeneste, der er præget af politiske dagsordener, og derfor handler det meget om, hvem i tjenesten man arbejder med. Man er nødt til hele tiden at tage forholdsregler, når man arbejder med sådan en tjeneste. Man kan ikke undgå at forholde sig til Pakistan og den pakistanske efterretningstjeneste, når det handler om terrorbekæmpelse, men selvfølgelig fik Person 5 -sagen konsekvenser for vores samarbejde. Det var en påmindelse om, at man ikke nødvendigvis er på samme side hele tiden”, hvorved der blev videregivet fortrolige oplysninger om PET´s samarbejdspartnere, hvilke oplysninger er fortrolige som følge af, at oplysningerne er af væsentlig betydning for statens sikkerhed, herunder når fortrolighed følger af en EUretlig eller folkeretlig forpligtelse el.lign. eller som følge af, at det i øvrigt er side 7 nødvendigt at hemmeligholde oplysningerne for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, l. (bogen side 135 – 136) ”Men i forhold til hele debatten om NSA og masseovervågning er det min erfaring fra min tid i PET, at den tekniske indhentning – den elektroniske overvågning – sjældent giver ret meget. Den tekniske indhentning kan slet ikke måle sig med kildearbejde” og ”Så får PET en efterretning om, at der er nogen, der kommunikerer om noget, som omhandler en mulig trussel mod Danmark. Men ofte er der tale om så diffuse oplysninger, at man ikke har mere at gå efter. Man er måske ikke engang i stand til at identificere, hvem der har skrevet de pågældende mails. Jeg siger ikke, at man slet ikke har brug for den tekniske indhentning. Når det handler om trusler, der kommer fra udlandet, er det et nødvendigt værktøj i efterretningsarbejdet. Min erfaring er bare, at den tekniske indhentning typisk først har betydning, når du allerede har identificeret en trussel. Når man ved, at man vil holde øje med en bestemt person, så kan den tekniske indhentning bruges til at finde ud af, hvem vedkommende kommunikerer med, og hvad de taler om. Det betyder ikke, at man aldrig kan bruge den tekniske indhentning til at få identificeret en trussel, man måske ikke selv havde set ellers. Men min erfaring er, at den meget brede tekniske indhentning sjældent er afgørende i forhold til at identificere og imødegå konkrete trusler”, hvorved der blev videregivet fortrolige oplysninger om PET´s arbejdsmetoder og kildearbejde, hvilke oplysninger er fortrolige for at varetage væsentlige hensyn til forebyggelse, efterforskning og forfølgning af lovovertrædelser og beskyttelse af sigtede, vidner eller andre i sager om strafferetlig forfølgning, som følge af at oplysningerne er af væsentlig betydning for statens sikkerhed, herunder når fortrolighed følger af en EU-retlig eller folkeretlig forpligtelse el.lign. eller som følge af, at det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde oplysningerne for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, Kapitel 6 - Øksemanden m. (bogen side 145-146) "Vi vidste, at han havde forsøgt at etablere sig i al-Shabaabs ledelse, men var blevet afsløret af kenyanske myndigheder. Derfor havde vi selvfølgelig kig på ham. Men vi havde ingen indikationer på, at han skulle have fået en opgave med hjem fra al-Shabaab, og vi vurderede, at han på eget initiativ var ved at trække sig, blandt andet motiveret af personlige frustrationer over sit fejlslagne forsøg på at blive en del af al-Shabaabs aktiviteter i Østafrika. Vi havde heller ikke nogen oplysninger, der pegede i retning af, at han havde modtaget træning eller deltaget i kamphandlinger i Somalia”, side 8 hvorved der blev videregivet fortrolige oplysninger om PET´s operationer og samarbejdspartnere, hvilke oplysninger er fortrolige for at varetage væsentlige hensyn til forebyggelse, efterforskning og forfølgning af lovovertrædelser og beskyttelse af sigtede, vidner eller andre i sager om strafferetlig forfølgning, som følge af at oplysningerne er af væsentlig betydning for statens sikkerhed, herunder når fortrolighed følger af en EU-retlig eller folkeretlig forpligtelse el.lign. eller som følge af, at det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde oplysningerne for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, Kapitel 7 – truslen udefra n. (bogen s. 168) "Jeg kan blandt andet huske en episode, hvor jeg havde taget en taxa hjem til min privatadresse, og hvor vi efterfølgende ved et tilfælde fandt ud af, at taxachaufføren havde ringet til nogle personer, som vi aflyttede i en anden forbindelse, for at fortælle, at ’jeg ved, hvor ham PET-chefen bor’. Det var selvfølgelig ikke behageligt”, hvorved der blev videregivet fortrolige oplysninger om PET´s operationer, hvilke oplysninger er fortrolige for at varetage væsentlige hensyn til forebyggelse, efterforskning og forfølgning af lovovertrædelser og beskyttelse af sigtede, vidner eller andre i sager om strafferetlig forfølgning, som følge af at oplysningerne er af væsentlig betydning for statens sikkerhed, herunder når fortrolighed følger af en EU-retlig eller folkeretlig forpligtelse el.lign. eller som følge af, at det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde oplysningerne for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, Kapitel 8 – Den etbenede bombemand o. (bogen side 175) ”Den eneste måde, du kan pacificere en selvmordsbomber på, er ved at skyde vedkommende, men du kan altså ikke skyde hvor som helst, hvis du skal undgå, at vedkommende får lejlighed til at udløse bomben. Så vi taler om en helt anden måde at skyde folk på. Du skyder ikke for at ramme dem i benene eller i armene. Du skyder for at likvidere. Det er simpelthen et spørgsmål om, at du skyder meget præcist efter nervecenteret ved hovedet, så det hele bliver lukket ned i ét hug”, hvorved der blev videregivet fortrolige oplysninger om PET´s arbejdsmetoder, side 9 hvilke oplysninger er fortrolige for at varetage væsentlige hensyn til forebyggelse, efterforskning og forfølgning af lovovertrædelser og beskyttelse af sigtede, vidner eller andre i sager om strafferetlig forfølgning, som følge af at oplysningerne er af væsentlig betydning for statens sikkerhed, herunder når fortrolighed følger af en EU-retlig eller folkeretlig forpligtelse el.lign. eller som følge af, at det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde oplysningerne for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, p. (bogen side 182 og 187) "Det hele var foregået en fredag eftermiddag, og da vi kontaktede den belgiske efterretningstjeneste, var de gået hjem. De holdt weekend. Vi var ved at blive sindssyge over, at vi simpelthen ikke kunne komme i kontakt med den belgiske tjeneste” og ”Det var ikke fordi, vi var imponerede over den belgiske tjeneste. De var i et lidt andet gear på det tidspunkt, end vi var i Danmark, for vi havde jo i lidt længere tid arbejdet med et helt andet trusselsbillede, end de havde været vant til”, hvorved der blev videregivet fortrolige oplysninger om PET´s samarbejdspartnere, hvilke oplysninger er fortrolige som følge af, at oplysningerne er af væsentlig betydning for statens sikkerhed, herunder når fortrolighed følger af en EUretlig eller folkeretlig forpligtelse el.lign. eller som følge af, at det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde oplysningerne for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, q. (bogen side 186) ”Det var et gennembrud i sagen, da vi havde ham på overvågning, mens han gemte brevet i sin benprotese. Den efterfølgende ransagning gav vigtige spor og beviser til sagen”, hvorved der blev videregivet fortrolige oplysninger om PET´s operationer og arbejdsmetoder, hvilke oplysninger er fortrolige for at varetage væsentlige hensyn til forebyggelse, efterforskning og forfølgning af lovovertrædelser og beskyttelse af sigtede, vidner eller andre i sager om strafferetlig forfølgning, som følge af at oplysningerne er af væsentlig betydning for statens sikkerhed, herunder når fortrolighed følger af en EU-retlig eller folkeretlig forpligtelse el.lign. eller som følge af, at det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde oplysningerne for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, Kapitel 9 – Operation Constant r. (bogen side 198 – 199 og 221) side 10 "Det svenske efterretningsarbejde viste, at Person 6 (P6) ringede til Pakistan, fordi han forsøgte at komme i kontakt med Person 7 (P7) , som på det tidspunkt var højt placeret i al-Qaeda – han var leder af al-Qaedas religiøse komite – for at få godkendelse til angrebet,” og ”Der er oplysninger, P6 der peger på, at havde fået en ordre med hjem fra Pakistan i form af en konkret opgave om at angribe Jyllands-Posten. Det var Person 8 , der på det tidspunkt var nummer 3 i al-Qaeda, som havde givet ham opgaven. Desuden var der oplysninger, der pegede på, at P6 P7 fra Sverige havde forsøgt at kontakte , som på det tidspunkt var en af al-Qaedas øverste ledere i Waziristan, for at få godkendelse til angrebet”, hvorved der blev videregivet fortrolige oplysninger om PET´s operationer og samarbejdspartnere, hvilke oplysninger er fortrolige for at varetage væsentlige hensyn til forebyggelse, efterforskning og forfølgning af lovovertrædelser og beskyttelse af sigtede, vidner eller andre i sager om strafferetlig forfølgning, som følge af at oplysningerne er af væsentlig betydning for statens sikkerhed, herunder når fortrolighed følger af en EU-retlig eller folkeretlig forpligtelse el.lign. eller som følge af, at det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde oplysningerne for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, s. (bogen side 204) ”PET skaffede sig også adgang til nabolejligheden i det gule murstensbygVej 1 geri på i By . ”Så overtog vi lejligheden og rykkede Aktionsstyrken ind i den. Vi ville være klar til at overmande svenskerne, hvis det blev nødvendigt””, hvorved der blev videregivet fortrolige oplysninger om PET´s arbejdsmetoder, operationer, samt fortrolige oplysninger som indebar en væsentlig risiko for den omtalte nabos sikkerhed, hvilke oplysninger er fortrolige for at varetage væsentlige hensyn til forebyggelse, efterforskning og forfølgning af lovovertrædelser og beskyttelse af sigtede, vidner eller andre i sager om strafferetlig forfølgning, som følge af at oplysningerne er af væsentlig betydning for statens sikkerhed, herunder når fortrolighed følger af en EU-retlig eller folkeretlig forpligtelse el.lign. eller som følge af, at det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde oplysningerne for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, t. (bogen side 216) Tiltalte ”Men siger, at PET ikke på forhånd havde orienteret ledelsen i JP/Politikens Hus om truslen. ”Vi kunne godt have taget kontakt til JP/Po- side 11 litikens Hus og sagt, at `i dag skal I nok tage og holde jeres journalister hjemme fra arbejde´, men hvis vi havde gjort det, havde der nok været en ret stor risiko for, at historien var kommet ud, før vi havde anholdt svenskerne. Det er nogle af de dilemmaer, der er i den her slags sager. Man kan godt være fristet til at gå med livrem og seler, men risikoen for, at man afslører operationen på så tidligt et tidspunkt, at man ikke har beviser nok til en straffesag bagefter, er bare meget stor, hvis man gør det”, hvorved der blev videregivet fortrolige oplysninger om PET´s arbejdsmetoder, hvilke oplysninger er fortrolige for at varetage væsentlige hensyn til forebyggelse, efterforskning og forfølgning af lovovertrædelser og beskyttelse af sigtede, vidner eller andre i sager om strafferetlig forfølgning, som følge af at oplysningerne er af væsentlig betydning for statens sikkerhed, herunder når fortrolighed følger af en EU-retlig eller folkeretlig forpligtelse el.lign. eller som følge af, at det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde oplysningerne for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, u. (bogen side 218) ”I forbindelse med et retsmøde i Vollsmosesagen fandt vi ud af, at nogle af de tiltaltes venner havde planer om at udføre et angreb i forbindelse med retssagen. De kørte i en bil fra Fyn til København, hvor de havde en aftale om at hente nogle våben, som de skulle have med til Østre Landsret. Vi stoppede bilen, før de nåede så langt, og det betød også, at vi ikke havde beviser til at føre en straffesag mod dem. Men vi turde ikke lade dem fortsætte længere”, hvorved der blev videregivet fortrolige oplysninger om PET´s operationer, arbejdsmetoder, kildearbejde og andres private forhold, hvilke oplysninger er fortrolige for at varetage væsentlige hensyn til forebyggelse, efterforskning og forfølgning af lovovertrædelser og beskyttelse af sigtede, vidner eller andre i sager om strafferetlig forfølgning, som følge af at oplysningerne er af væsentlig betydning for statens sikkerhed, herunder når fortrolighed følger af en EU-retlig eller folkeretlig forpligtelse el.lign. eller som følge af, at det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde oplysningerne for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, Kapitel 10 – Person 9 v. (bogen side 228-229) ”Det højreekstremistiske miljø var meget fragmenteret, præget af uenighed og af grupper, der brød ud af andre grupper. I miljøet var der mange planer, men man kunne ikke rigtigt få organiseret tingene og realiseret sine side 12 planer” Han tilføjer dog, at PET gennem flere år også efterforskede en større højreekstremistisk gruppe, som man mistænkte for strafbare handlinger. ”De var velorganiserede og havde relativt godt styr på deres ting. De opfattede sig selv som nationalpatrioter og troede på, at der ville komme en fremtidig racekrig i Danmark. Vores vurdering var, at de var parate til at bruge vold”. ”Vi havde efterforskning kørende mod dem med mellemrum. De havde adgang til våben, de trænede med våben, og vi afdækkede dem i forhold til våbentræning, hvor det blandt andet handlede om at skyde til måls efter billeder af politikere. Det foregik imidlertid i en lukket kreds, og vi havde ikke tilstrækkeligt grundlag til at gribe ind og sigte. Men der var også andre hensyn. Vi havde en interesse i at kunne fortsætte afdækningen af miljøet, deres aktiviteter og mulige planer”, hvorved der blev videregivet fortrolige oplysninger om PET´s operationer, hvilke oplysninger er fortrolige for at varetage væsentlige hensyn til forebyggelse, efterforskning og forfølgning af lovovertrædelser og beskyttelse af sigtede, vidner eller andre i sager om strafferetlig forfølgning, som følge af at oplysningerne er af væsentlig betydning for statens sikkerhed, herunder når fortrolighed følger af en EU-retlig eller folkeretlig forpligtelse el.lign. eller som følge af, at det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde oplysningerne for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, Kapitel 12 - Person 10 w. (bogen side 275-276) ”Konvertitterne har simpelthen en meget hurtigere og lettere adgang til de mest ekstreme miljøer. Og det er klart, at det er noget, man som efterretningstjeneste synes er interessant, fordi det giver nogle muligheder for at komme tæt på personer i udlandet, der er centrale i forhold til terrortruslen mod Danmark” og ”Ofte var de også illoyale typer, som flere gange havde skiftet livsbane. Vores analyse i PET var, at vi som efterretningstjeneste kunne bruge nogle af de ting, som havde motiveret dem til at konvertere og senere at opsøge de militant-islamistiske miljøer, når vi skulle forsøge at rekruttere dem”, hvorved der blev videregivet fortrolige oplysninger om PET´s arbejdsmetoder og kildearbejde, hvilke oplysninger er fortrolige for at varetage væsentlige hensyn til forebyggelse, efterforskning og forfølgning af lovovertrædelser og beskyttelse af sigtede, vidner eller andre i sager om strafferetlig forfølgning, som følge af at side 13 oplysningerne er af væsentlig betydning for statens sikkerhed, herunder når fortrolighed følger af en EU-retlig eller folkeretlig forpligtelse el.lign. eller som følge af, at det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde oplysningerne for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, x. (bogen side 288 – 289) Tiltalte siger, at PET generelt godt kan finde på at benytte lejligheden, hvis det viser sig, at en person fra Danmark på eget initiativ er på vej til udlandet for at møde militante islamister. Det kan for eksempelvis være, hvis PET finder ud af, at en kvinde har tænkt sig at rejse til Syrien for at gifte sig med en kriger hos Islamisk Stat. ”Det kan give PET nogle muligheder for at komme tættere på et miljø eller en person, man er interesseret i. Men hvis man skal udnytte den mulighed, der åbner sig, fordi man finder ud af, at en kvinde har planer om at rejse af sted, er det en forudsætning, at man føler sig sikker på, at man ikke gør noget, som forøger risikoen for hende. Hvis PET installerer elektronisk udstyr på en kvindes ejendele, så overvejer man først nøje, om det udstyr vil kunne afsløres, og hvad risikoen i givet fald vil være for hende”, hvorved der blev videregivet fortrolige oplysninger om PET´s arbejdsmetoder, hvilke oplysninger er fortrolige for at varetage væsentlige hensyn til forebyggelse, efterforskning og forfølgning af lovovertrædelser og beskyttelse af sigtede, vidner eller andre i sager om strafferetlig forfølgning, som følge af at oplysningerne er af væsentlig betydning for statens sikkerhed, herunder når fortrolighed følger af en EU-retlig eller folkeretlig forpligtelse el.lign. eller som følge af, at det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde oplysningerne for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, Kapitel 13 - Operation Sniper y. (bogen side 303) ”Vi havde efterretninger om, at de havde planlagt at angribe danske soldater, som var vendt hjem fra Afghanistan” og ”Efterretningerne gik på, at det skulle ske inden for få dage. Vi ville have styr på det, og det ordnede vi med en agentoperation, hvor vi sendte en politiagent i marken og på den måde sikrede, at det var en politimand, som leverede våben til dem. På den måde vidste vi, hvilke våben de havde fået fat i, og vi kunne pille ved våbnene, så de ikke fungerede”, hvorved der blev videregivet fortrolige oplysninger om PET´s operationer, samarbejdspartnere og kildearbejde, side 14 hvilke oplysninger er fortrolige for at varetage væsentlige hensyn til forebyggelse, efterforskning og forfølgning af lovovertrædelser og beskyttelse af sigtede, vidner eller andre i sager om strafferetlig forfølgning, som følge af at oplysningerne er af væsentlig betydning for statens sikkerhed, herunder når fortrolighed følger af en EU-retlig eller folkeretlig forpligtelse el.lign. eller som følge af, at det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde oplysningerne for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, z. (bogen side 305) ”Ligesom mange andre lande stod vi med en udfordring i forhold til at få efterretninger fra Syrien. Derfor prøvede vi sammen med den tyrkiske tjeneste at få et bedre billede af, hvem der rejste fra Danmark til Syrien, og vi begyndte at se på, hvordan vi kunne bremse nogle af dem. Det havde vi selvfølgelig nogle juridiske og etiske overvejelser omkring, men det var klart for os, at man fra tyrkisk side ikke havde et ønske om, at der var så markant en trafik gennem Tyrkiet til Syrien. Så vi havde en fælles interesse med tyrkerne i at få folk stoppet. Hvis vi fortalte tyrkerne om personer, som var på vej, så havde de mulighed for at stoppe dem – ikke ved at fængsle dem eller andet, men simpelthen ved at stoppe dem i lufthavnen og sende dem tilbage til Danmark”, hvorved der blev videregivet fortrolige oplysninger om PET´s samarbejdspartnere, hvilke oplysninger er fortrolige som følge af, at oplysningerne er af væsentlig betydning for statens sikkerhed, herunder når fortrolighed følger af en EUretlig eller folkeretlig forpligtelse el.lign. eller som følge af, at det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde oplysningerne for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, Kapitel 14 – Person 11 æ. (bogen side 319 – 320, 323, 324) ”Der var ikke noget, der fra begyndelsen pegede entydigt på, at det var terPerson 11 ror. var en kontroversiel person, men der er rigtig mange mennesker i Danmark, som har kontroversielle holdninger. Vores vurdering var ikke, at han var et særligt interessant mål for terrorister. Der kunne være alle mulige motiver, og derfor blev der efterforsket meget, meget bredt”, ”Man kunne forestille sig mange forskellige mennesker, som var utilfredse Person 11 med og hans holdninger. Derfor efterforskede vi mulige forbindelser til det militant-islamistiske miljø, men også til det venstreekstremistiske miljø”, ”Vi kendte ham, men han var ikke en, vi overvågede 24 timer i døgnet. Han var kendt som en person i udkanten af de miljøer, vi interesserede os for, ikke nogen central figur” og ”Vi vidste godt, hvor han var – han var rejst til Libanon – og i perioder havde vi ham også mere præ- side 15 cist lokaliseret”, hvorved der blev videregivet fortrolige oplysninger om PET´s operationer og en verserende straffesagsefterforskning, hvilke oplysninger er fortrolige for at varetage væsentlige hensyn til forebyggelse, efterforskning og forfølgning af lovovertrædelser og beskyttelse af sigtede, vidner eller andre i sager om strafferetlig forfølgning, som følge af at oplysningerne er af væsentlig betydning for statens sikkerhed, herunder når fortrolighed følger af en EU-retlig eller folkeretlig forpligtelse el.lign. eller som følge af, at det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde oplysningerne for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, ø. (bogen side 332 -333) ”Tyrkerne havde i lang tid været på nakken af os – ikke PET, men Danmark som sådan – fordi de mente, at vi ikke gjorde nok over for PKK. Vi sagde til dem, at hvis vi skulle foretage os noget, så krævede det, at de fortalte os, hvad de vidste, og så skulle vi nok følge op på det. Da tyrkerne så begyndte at se, at vi rent faktisk tog PKK alvorligt og skred ind, når der var grundlag for at rejse straffesager, så lagde det grobund for et rigtigt fornuftigt samarbejde”, hvorved der blev videregivet fortrolige oplysninger om PET´s samarbejdspartnere, hvilke oplysninger er fortrolige som følge af, at oplysningerne er af væsentlig betydning for statens sikkerhed, herunder når fortrolighed følger af en EUretlig eller folkeretlig forpligtelse el.lign. eller som følge af, at det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde oplysningerne for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf i 6-9 måneder. Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at der hos tiltalte i medfør af straffelovens § 75, stk. 1, konfiskeres 397.625 kr. Tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært om rettens mildeste dom. Tiltalte har protesteret mod konfiskationspåstanden. Forklaringer Vidne 1 Der er afgivet forklaring af vidnerne , Vidne 4 og Vidne 3 , af tiltalte og af vidnerne Vidne 5 i den nævnte rækkefølge. Vidne 2 og side 16 Vidne 1 har til retsbogen den
6. oktober 2018 afgivet følgende forklaring: "... Vidnet oplyste i forbindelse med vejledningen om vidnepligten og vidneansvaret, at PET ikke kan give samtykke til, at han kan afgive forklaring under hovedforhandlingen om forhold, med hensyn til hvilke der i det offentliges interesse påhviler ham tavshedspligt, jf. herved PETs mail af
7. august 2018 (mappe 10, bilag 5-87). Hvis der fra anklager eller forsvarer måtte være ønsker om, at tavshedspligten ophæves vedrørende konkrete forhold, vil PET kunne tage stilling hertil efter forudgående forelæggelse. Adspurgt af anklageren forklarede vidnet, at han har været PET-chef siden den
8. januar 2016, men han startede et halvt år før som konstitueret. Som PET-chef påtager man sig en opgave og nogle forpligtelser, som er nærmere defineret i bl.a. PET-loven. PET arbejder med kontraspionage, kontraterrorisme, kontraekstremisme og alle de trusler, der kunne rette sig mod det danske samfund. PET arbejder med at blotlægge trusler mod det danske samfund i bred forstand og foretager trusselsvurderinger af hvilke områder, det er mest nødvendigt at beskytte. Han og medarbejderne ligger inde med en lang række oplysninger, som det ikke nødvendigvis er behageligt at ligge inde med. PET er både en sikkerhedstjeneste og en efterretningstjeneste. Sikkerhedsdelen består bl.a. af livvagtsbeskyttelse af personer og aktionsstyrken, som deles med politiet, når det er nødvendigt. PET indhenter og indsamler oplysninger om personer og persongrupperinger, der mistænkes for at true det danske samfund. Det er et ekstremt kompliceret puslespil af små brikker at danne sig et overblik, over hvad der truer det danske samfund. PET får oplysninger fra åbne kilder, samarbejdspartnere i udlandet og fra personer, der er inde i eller har adgang til de miljøer, PET interesserer sig for, og de pågældende personer løber en betragtelig risiko ved at give oplysningerne videre. PET foretager også indgreb i meddelelseshemmeligheden, herunder telefonaflytninger m.v. Det foregår efter de samme regler, som gælder for det åbne politi, og et indgreb kræver derfor en kendelse. PET danner sig på den måde et billede af, om der er personer, der vil det danske samfund noget ondt. I det omfang det er muligt, deler PET oplysninger med det åbne politi og anklagemyndighed, således at der kan indledes egentlige strafferetlige forfølgninger. PET har som den eneste efterretningstjeneste en forebyggende afdeling, hvor PET rækker ud og prøver at tale folk fra at begive sig ud i noget ulovligt. Fortrolighed er overordnet vigtig, fordi de oplysninger, PET får fra samarbejdspartnere, beror på oplysninger, som samarbejdspartneren har skaffet sig på den ene eller den anden måde, fx fra en kilde. Hvis PET bruger sådan en oplysning og lægger den åbent ud i fx en strafferetlig forfølgning, kan kilden komme i fare, fordi persongruppen, som kilden var en del af, vil undre sig side 17 over, hvor oplysningen kom fra. Efterretningstjenesterne har derfor en fast indarbejdet samarbejdsstruktur, hvor man meddeler hinanden oplysninger af efterretningsmæssig værdi, men oplysninger, som man får fra efterretningstjeneste A, kan man som udgangspunkt ikke dele med efterretningstjeneste B eller med det åbne politi eller andre danske myndigheder. En efterretningstjeneste ønsker at beskytte, hvor en oplysning kommer fra, idet tjenesten ellers mister muligheden for at få oplysninger. Hvis det sker, tørrer efterretningsarbejdet ud. Hvis en tjeneste ikke er fortrolig om oplysninger fra samarbejdspartnere, er der en risiko for, at man ikke får de oplysninger, som man har behov for. Samarbejdet mellem efterretningstjenester er et tillidsspørgsmål, og man deler kun oplysninger med efterretningstjenester, hvis man har en klar og sikker forventning om, at oplysningerne ikke bliver delt med andre. Man taler om ”tredjelandsreglen”, der går ud på, at man ikke deler oplysninger med andre, end udstederen af oplysningerne har givet tilladelse til. Man kan gå til udstederen og få tilladelse til at dele oplysningerne med fx andre efterretningstjenester, men det er udstederen, der ejer oplysningerne. Vidnet ville ikke som PET-chef kunne beslutte at dele oplysninger fra en samarbejdspartner med andre uden udstederens tilladelse. Man kan godt diskutere, om han har hjemmel til det, men det er uinteressant, da han i givet fald ville ødelægge relationen til samarbejdspartneren. Der er også et meget betydeligt fortrolighedshensyn med hensyn til PETs arbejdsmetoder. Arbejdsmetoderne er kernen i, hvordan PET kan drive virksomheden. Hvis de personer, som PET efterforsker imod, har indsigt i PETs metoder, er det for let at omgå metoderne. PET er derfor meget påpasselig med at ikke at omtale arbejdsmetoderne. De målpersoner, PET interesserer sig for, kan prøve at undgå at komme i en situation, hvor PET - med de metoder PET har - kan få indsigt i, hvad de laver. Beskyttelsen af arbejdsmetoder er også kernen i samarbejdet mellem efterretningstjenesterne. Det efterretningstjenesterne deler er efterretninger, og ikke hvordan man har fået efterretningerne. Hvis man bare kan slå op i et katalog og se, hvilke muligheder PET har, så vil de folk, der interesserer PET, indrette sig efter det og forsøge at imødegå det, og så vil der være en risiko for, at PET ikke får de nødvendige oplysninger, og at det billede, PET kan få af truslen mod det danske samfund, tørrer ud. Begrebet "operationer" dækker over de sager, som PET efterforsker/interesserer sig for. Det kan være sager, hvor PET forsøger at forhindre personer i at begå noget ulovligt, forebyggende indsatser, afdækning af om personer planlægger terror i Danmark, operationer mod udenlandske aktører (spioner) og indledende efterforskning mod konkrete personer i sager, der senere bliver en del af en offentlig straffesag fx om terrorvirksomhed. Indsigtsretsreglen i PET-lovens § 14 er udtryk for, at indsigt i, hvad PET ved/ikke ved kan være til hinder for PETs mulighed for at skabe et samlet billede af de sager, de behandler. Man kan derfor ikke rette henvendelse til side 18 PET og få svar på, om man indgår i en undersøgelse eller ej. Man kan fra tilsynet med PET få at vide, at PET ikke har ulovlige oplysninger om en person, men PET kan ikke be- eller afkræfte, om PET har oplysninger om en enkeltperson. Begrundelsen er, at man som efterretningstjeneste prøver at samle et puslespil om de persongrupperinger, der er modstandere af det danske samfund, og de personer vil også forsøge at lægge et puslespil om, hvad PET ved/ikke ved, idet det for en modstander kan være lige så vigtigt at vide, hvad PET ikke ved som at vide, hvad PET ved. Selvom be- eller afkræftelse af en oplysning i en given situation kan se tilforladelig ud, så vil en modstander ved PETs be- eller afkræftelse af oplysninger over en længere periode kunne sammenstykke et billede om PETs viden, kapacitet og evne til at beskytte det danske samfund. Dette bagvedliggende hensyn til § 14 i PET-loven er beskrevet præcist i forarbejderne til loven. En modstanders viden om konkrete operationer vil være negativ for PETs opgavevaretagelse, idet modstanderen vil kunne sammenstykke et samlet billede af PETs viden, arbejdsmetoder, samarbejdspartnere og kapacitet. Det er samme problematik som ved samarbejdspartnere og arbejdsmetoder. Begrundelsen for fortrolighedshensyn vedrørende kildearbejde er overordnet fint beskrevet i forarbejderne til PET-loven, men man kan ikke mærke på sin krop, hvor vigtig fortrolighed er. De kilder, PET bruger, er sammen med personer, som ikke er søde og rare, men som det kan være farligt at komme på kant med. At videregive oplysninger til PET, som PETs modstandere meget gerne vil holde for sig selv, indebærer en risiko for kildens helbred, idet kilden risikerer tæsk, eller det der er værre, hvis videregivelsen af oplysningerne bliver opdaget. Hensynet til beskyttelsen af kildens sikkerhed er derfor ekstrem vigtig. Hvis kilden ikke føler, at kilden kan være tryg ved at videregive oplysninger til PET, idet oplysningerne eller oplysninger om kildens identitet risikerer at komme ud i det åbne, vil PET heller ikke kunne hverve kilder fremadrettet, og så vil PET ikke kunne løse sin opgave. Fortrolighed om kildearbejdet er derfor vigtig både af hensyn til kildens sikkerhed og til den fremtidige hvervning af kilder. PET fortæller aldrig, hvor PET har kilder, da det ville sige noget om, hvor PET er stærke og svage på kildedækningen. Fortroligheden drejer sig også om PETs kapacitet. PET går aldrig ud og siger noget om, hvor store de enkelte afdelinger i PET er, kapaciteten, de tekniske muligheder osv., da det ville give modstanderen mulighed for at afdække, hvad PET kan og ikke kan. At noget vedrørende kilden ligger tilbage i tid eller er historisk, betyder ikke, at det ikke længere er fortroligt, idet kilden fortsat har krav på fortrolighed, og det er vigtigt, at nye kilder kan se, at PET ikke efterfølgende fortæller om, hvad der er sket. Det har betydning for, hvor mange kilder, hvilke kilder de kan få, og hvad kilden vil fortælle. PETs overvejelser om, hvilke personer/persontyper PET gerne vil hverve som kilder og som er lette at hverve, er klart dækket af fortrolighedshensynet. Hvis man forestillede sig, at PET fx havde en stor interesse i at hverve side 19 skakspillere som kilder, så ville nogle grupper kigge sig omkring og undersøge, om de havde nogle skakspillere siddende i inderkredsen. Der er risiko for, at man ikke kan løfte opgaven, hvis man ikke er fortrolig omkring en kilde. Hvis PET ikke har fortrolighed omkring samarbejdspartnere, så risikerer man at brænde deres kilder af, og så holder de op med at dele oplysninger med PET. PET vil imidlertid aldrig vide, om man ikke får informationer. Hvis en anden efterretningstjeneste mister tilliden til PET, vil tjenesten ikke komme og sige det, men de vil fortsat mødes med PET, men uden at dele sensitive oplysninger med PET. Derfor vil PET ikke vide, hvad de går glip af. Det vil derfor være vanskeligt at vurdere skadevirkningen i forhold til samarbejdspartnerne og til kilderne, fordi de ikke nødvendigvis fortæller det. [Anklageren dokumenterede fra mappe 1, bilag 1-3, brev af
9. februar 2017 fra PET til Københavns Politi, side 2, 3.,
10. og
11. afsnit, vedrørende klassifikationsgrader og
12. landsreglen.] Vidnet forklarede, at han er bekendt med bilaget. Han kan bekræfte de oplysninger, der fremgår af de nævnte afsnit. [Anklageren dokumenterede fra mappe 9, bilag 3-2-1, Notits om afhøring til bog-sagen af
13. november 2017, side 4 og fremefter.] Vidnet forklarede, at han er bekendt med bilaget og han kan bekræfte oplysningerne. [Anklageren dokumenterede fra mappe 1, bilag 1-4-3-1, notat fra Kammeradvokaten af den
14. december 2017, side 1-2, ”
15. sammenfatning”.] Vidnet forklarede, at han er bekendt med notatet, og at han er enig i sammenfatningen. Den almindelige norm er, at oplysninger er fortrolige. Det kan ikke udtrykkes tydeligt nok, hvor vigtigt det er for en efterretningstjeneste at sikre, at oplysninger er fortrolige. Det er det bærende element for at sikre, at samarbejdspartnere vil dele oplysninger med PET, at kilder vil give oplysninger, at der kan hverves kilder, og at arbejdsmetoderne ikke kommer til at alles kundskab, så personer kan tilrettelægge deres kriminelle aktiviteter efter det. Fortrolighedshensynene er det allervigtigste at få lært fra starten af som ansat i PET. Adspurgt om der kan være modhensyn af hensyn til offentlighedens forståelse for PETs arbejde, og foreholdt at der er regler om årsberetninger m.v. forklarede vidnet, at årsberetninger m.v. er en helt anden sag. Fortrolige oplysninger er oplysninger, der ikke kan videregives til andre, fordi det ville være skadeligt for tjenestens opgaveløsning. Årsberetninger m.v. drejer sig om at kunne give gode og ordentlige forklaringer på, hvad PETs opgave er, og hvordan PET løser opgaven, men uden at videregive fortrolige oplysninger. Der kan være situationer, hvor der verserer sager i det åbne, og hvor det kan side 20 være nødvendigt at afklassificere oplysninger, hvis det er i orden med den partner, man har oplysningerne fra, eller hvis det kan ske med tilstrækkelig hensyntagen til en kilde. Men det er vigtigt at understrege, at når man taler om fortrolige oplysninger, er det ikke et spørgsmål om åbenhedspolitik, eller hvor god PET er til at præsentere sine resultater i dagspressen, eller hvor dygtig PET er til at få forståelse i offentligheden for sine arbejdsopgaver. Det er en selvstændig opgave, at sikre at befolkningen har tillid til, at PET varetager sine opgaver på en fornuftig måde, men opgaven er ikke interessant i forhold til, om noget er fortroligt eller ej. Det kan forekomme, at PET står med gode og valide oplysninger, som man ikke kan overgive til det åbne politi og anklagemyndigheden af hensyn til en kilde eller samarbejdspartner. Nogle gange er oplysninger således klausuleret alene til efterretningsmæssig brug. Hvis oplysningerne skal kunne bruges i en straffesag, må PET gå til udstederen og spørge, om PET må dele oplysningerne med politi og anklagemyndighed. Grunden er, at PET ikke nødvendigvis ved, hvordan samarbejdspartneren har fået oplysningerne, og om det vil være farligt for kilden, at PET videregiver oplysningerne. En løsningsmodel i den situation kan være, at nogle oplysninger kan undtages for aktindsigt efter retsplejelovens § 729 c. Vidnet er i tvivl, om hvorvidt han har oplevet, at en ansat i PET har udgivet en bog, mens den pågældende stadig var ansat. Han ved, at en livvagt har udgivet en bog, og at det er blevet anmeldt, men han husker ikke, om det var mens, den pågældende var i tjeneste. Når PET bliver opmærksom på, at en bogudgivelse er på vej, eller PET bliver præsenteret for en bog, så interesserer PET sig for, hvorvidt bogen indeholder fortrolige oplysninger. Men der er ikke en fast screening. Hvis en ansat med en særlig indsigt, udgiver en bog, så interesserer PET sig for det. De foretager en konkret vurdering af oplysningerne, herunder en alvorhedsvurdering. Under en retssag som fx denne, er der journalister til stede, som gengiver de oplysninger, der står i bogen, og så bliver oplysningerne yderligere udbredt. Derfor overvejer PET i forbindelse med en eventuel anmeldelse, hvad der er den største skadevirkning for tjenesten. Hvis en bog omtaler mindre betydelige oplysninger, der kan tænkes at glide ud i det uvisse, kan det være bedst for tjenesten, at bogen ikke politianmeldes. PET blev opmærksom på Tiltaltes bogudgivelse i september
16. Foreholdt mappe 1, bilag 1-2-2, brev af
17. september 2016 fra vidnet til Tiltalte vedlagt tavshedserklæring, forklarede vidnet, at der ikke er nogen lovfæstet tavshedspligt for ansatte i PET, men det ligger i normerne og af det forhold, at PET er undtaget fra offentlighedsloven og andre rammelove, at oplysninger, PET er i besiddelse af, er omgivet af tavshedspligt, jf. herved også Kammeradvokatens notat. Han mener, at han selv skrev under på en lignende tavshedserklæring, da han startede i PET. Det har efterfølgende vist sig, at der er et grundlovsmæssigt problem med erklæringen, idet erklæringen side 21 indeholder et krav om, at man skal forhåndsanmelde sine ytringer. De har valgt at revidere erklæringen, så de nu anvender en erklæring, hvor denne klausul ikke indgår, fordi det er i strid grundlovens forbud mod forhåndscensur. Vidnet har forstået det sådan, at erklæringen blev indført, da Tiltalte var chef for PET. Han kender ikke baggrunden for erklæringens indførelse ud over, at der var nogle konkrete sager, hvor medarbejdere ønskede at skrive artikler mv. Foreholdt mappe 1, bilag 1-4-1, uddrag af regneark med supplerende oplysninger fra PET, forklarede vidnet, at han kender regnearket, men han har ikke været med til at udarbejde det. Han kender ikke baggrunden for regnearket i detaljer. Centerchef Vidne 3 har været med til at udarbejde regnearket. Det var foromtalen af bogen, der gav anledning til PETs interesse for bogen og gjorde, at vidnet rettede henvendelse til Tiltalte . Formuleringerne i foromtalen som "Han blotlægger PET-operationerne, de kendte og de ukendte” og ”han portrætterer tjenestens dedikerede agenter og kunsten at hverve en meddeler" gjorde, at de blev alvorligt bekymrede for, hvad der kunne stå i bogen, da det er det allermest alvorlige område for PET. Der indgik flere forhold i PETs overvejelser om at anmelde bogen. Der var tale om en bog, som blev markedsført i pressen på, at en tidligere PET-chef løftede sløret for operationer og kunsten at hverve en meddeler, hvilket er i kernen for det, PET beskytter. De var klar over, at bogen ville få en ikke ubetydelig omtale, blive solgt i mange eksemplarer og blive tillagt en ikke ubetydelig sandhedsværdi, fordi den kom fra den person, der på det tidspunkt havde ansvaret for PET. Menige medarbejdere i PET har en begrænset indsigt i tjenestens generelle virke mv., og PET arbejder med et princip om "need to know", så det er ikke alle medarbejdere, der har den fulde indsigt i PETs opgaver og operationer, men det har PET-chefen. Det var en bekymring i forhold til bogen. Der var flere modsatrettede hensyn. Det ville være bedst for tjenesten, hvis bogen gled under radaren, men det var ikke relevant, da de måtte forvente, at bogen ville få en betydelig omtale og udbredelse uanset, hvilken beslutning de traf. Da de fik bogen, vurderede den juridiske afdeling, i hvilket omfang bogen indeholdt brud på tavshedspligten. De vurderede, at det var et betragteligt antal steder. Det var vidnets vurdering, at når man læser bogen, giver den et samlet indblik i tjenestens kapacitet og arTiltalte bejdsmetoder i den periode, hvor var chef. I vidnets optik var det meget beklageligt, og bagefter brugte de mange kræfter på deres forhold til samarbejdspartnere. Arbejdet med bogen gav anledning til, at der blev udarbejdet et bilag med 63 citater, som efter PETs opfattelse kunne være en overtrædelse af tavshedspligten. Adspurgt om det samlede billede, PET har vedrørende de enkelte forhold, kan være forskellig fra det billede, der vil komme frem under retssagen, forklarede vidnet, at der er oplysninger i sagen, som er omfattet af retspleje- side 22 lovens § 729 c, og som ikke kan forventes fremlagt under sagen. Det er et dilemma i alle sager, at PET kan have oplysninger, som PET ikke er i stand til at dele af hensyn til samarbejdspartnere og kilder mv. Såfremt anklager eller forsvarer ønsker noget afklassificeret vedrørende konkrete forhold, vil PET vurdere dette, men det kan han ikke sidde og gøre i retten, da det kræver en nærmere analyse af, om afklassificeringen vil være skadelig for tjenestens opgavevaretagelse. Når en medarbejder forlader PET har den pågældende en legal forpligtigelse til ikke at videregive oplysninger, der er fortrolige. Den viden en medarbejder har, kan medarbejderen ikke tage med sig og bruge bagefter. Allerede kort tid efter, at medarbejderen er gået ud ad døren, kan det være vanskeligere at vurdere, hvilken betydning oplysninger har for PET fremadrettet. Når en medarbejder forlader PET, har medarbejderen ikke længere det fulde billede, og der kan være sket ting eller opstået situationer, som gør, at en oplysning, som medarbejderen skønner er af mindre betydning, nu kan være af afgørende betydning for tjenestens arbejdsmetoder, samarbejdspartnere og kilder. Foreholdt mappe 1, bilag 1-4-1, excelark, og bilag 1-4-4, brev af
18. januar 2018 fra centerchef Vidne 3 til Københavns Politi, forklarede vidnet, at PET fortsat ikke vil fremlægge oplysninger omfattet af retsplejelovens § 729 c. PET er villig til at vurdere konkrete forhold, jf. ovenfor, men sagen rejser et dilemma, som Kammeradvokaten også er inde på i notatet i mappe 1, bilag 1-4-3-1, side 21,
19. afsnit, hvor det fremgå: "Det ville kortslutte hensynene bag tavshedspligten om PET's forhold, hvis det for at opnå dom efter straffelovens § 152 er nødvendigt, at PET positivt validerer de offentliggjorte oplysninger eller på anden vis bekræfter en konkret skadevirkning." Vidnet vil ikke gå ind i den juridiske vurdering, men det er det dilemma, der er i spil. Vidnet vil således kunne komme i den situation, at han selv skulle bryde sin tavshedspligt vedrørende oplysninger af betydning for tjenesten, hvis PET bare videregav alle oplysninger, der kunne være af betydning for afdækning af et konkret forhold i denne sag. Der er ingen tvivl om, at bogen gav anledning til, at han selv og medarbejdere i PET brugte betydelige ressourcer på at forklare samarbejdspartnerne, hvad der var sket, og hvad PET agtede at gøre for at genskabe den tillid, der er afgørende for, at oplysninger kan deles mellem efterretningstjenester. Det er utvivlsomt, at det forhold, at en tidligere efterretningschef skriver en bog så relativt kort tid efter, at han forlod på posten, og med de oplysninger, bekymrede samarbejdspartnerne, og det påvirker tilliden. Vidnet har brugt mange timer på at tale med andre tjenester om bogen og om at forsikre, at PET som tjeneste gør alt, de kan, for at sikre, at de modtagne oplysninger stadig er undergivet fortrolighed. Det gjorde han både i forhold til enkelte tjenester og i større fora. Det betyder ikke, at han ved, om der er nogle oplysninger, som de ikke har fået, for det ville han aldrig få at vide, hvis det var tilfældet. Foreholdt citatet fra anklageskriftets punkt a, forklarede vidnet, at oplysnin- side 23 gen vedrører de arbejdsmetoder, som PET arbejder efter, og at citatet i bogen er med til at bringe oplysninger af denne karakter ud i et større forum. Selvom oplysningerne tidligere har været fremme, så løftes oplysningerne ikTiltalte ke ud af tavshedspligtsområdet, idet har sin viden om de fortrolige oplysninger fra sin tid i PET, og den viden kan han ikke tage med sig og videregive til journalister. Adspurgt om oplysningerne ikke er almindelig kendt, forklarede vidnet, at det forhold, at oplysninger af denne karakter gives videre fra chefen for PET, giver oplysningerne en helt anden validitet, end hvis det var spekulationer i en artikel. Der er væsensforskel på at vide, at PET har hjemmel til at foretage hemmelige ransagninger, hvis man får en retskendelse på det, og rent faktisk at beskrive konkret hvordan det udmøntes i praksis. Man skulle være en skidt terrorist, der havde noget i sin bagage, hvis man ikke begyndte at overveje, hvordan man skulle transportere sine ting i fremtiden. Foreholdt citater fra anklageskriftets punkt b, c og e, forklarede vidnet, at citatet indeholder oplysninger om identiteten på og indholdet af samarbejdet med fremmede tjenester. Oplysninger af denne karakter om drøftelser, PET har haft med en anden tjeneste, vil alt andet lige bekymre andre tjenester, idet tjenesterne vil overveje, om de kan være sikre på, at de oplysninger, de deler med PET, bliver holdt fortrolige. Det drejer sig om, at ”Udenlandske tjenester deler oplysninger med dig, hvis der er tillid til, at du kan håndtere oplysningerne, og at du kan beskytte den pågældende tjeneste og deres indhentningsmetoder” som netop anført i citatet i forhold e. Når der i bogen gives oplysninger, der fremstår som drøftelser med en samarbejdspartner om, hvordan samarbejdspartneren vurderer forholdene, så rejses der en tvivl om, hvordan man som tjeneste er i stand til at holde på de oplysninger, man får. Vedrørende anklageskriftets punkt b så er en oplysning om, hvordan man foretager indhentning, og at man i realtid kan følge en person, et spørgsmål om arbejdsmetoder. Der er også en vurdering af, at en anden samarbejdstjeneste syntes, at det var enestående. Dette er oplysninger, som helt åbenbart er fortrolige. Citatet i punk b siger noget om, hvordan amerikanerne har vurderet sagen. Citatet i forhold c siger noget om, at man har den form for deling af oplysninger i den pågældende tjeneste, og hvor vigtig, tjenesten vurderede, at sagen var. Det er fortrolige oplysninger fra en samarbejdspartner. Foreholdt citatet i anklageskriftets punkt e forklarede vidnet, at det er en åbenbar fortrolig oplysning, at det var amerikanerne, der tippede PET. [Anklageren dokumenterede fra mappe 2, bilag 1-5-3, artikel fra Politiken "New York Times: Dansk terrorsigtet var i træningslejr i Pakistan".] Vidnet forklarede, at det i hans optik ikke ændrer på fortroligheden og Tiltaltes tavshedspligt, at der fremgår disse oplysninger i artiklen. Den måde Tiltalte udtaler sig på i artiklen, er den måde, PET ville håndtere det på, fordi de konkrete oplysninger ikke bliver kommenteret. Nogle gange fortæl- side 24 ler man, at man har et samarbejde med en konkret tjeneste. Fx kan der være anledning til at informere befolkningen om et samarbejde med en fremmed tjeneste i forbindelse med en straffesag. PET vil så typisk aftale med den anden tjeneste, hvad PET siger, så man er sikker på, at der ikke bliver videregivet oplysninger, som er fortrolige for den anden tjeneste. PET må ikke oplyse mere, end der er aftalt. Hvem PET samarbejder med, hvordan samarbejdet foregår, og hvor godt samarbejdet er, er fortrolige oplysninger. Det er en fortrolig oplysning, hvilken relation man har. Det gælder for alle efterretningstjenester, at man samarbejder med flere efterretningstjenester, og nogle af dem har måske ikke så gode relationer indbyrdes. Så det forhold, at PET samarbejder med tjeneste A, vil PET måske ikke dele med tjeneste B, C eller D med mindre det er nødvendig for opgaveløsningen. Relationerne siger noget om, hvor tæt man arbejder sammen, og hvilken kapacitet tjenesterne har indbyrdes. Foreholdt citatet fra anklageskriftets punkt d forklarede vidnet, at oplysningen om, at ” Person 1 havde spillet en central rolle”, er en fortrolig oplysning om den efterretningsoperation, der ligger bag ved straffesagen. Oplysninger af den karakter kobler personer til hinanden og siger noget om deres rolle i netværket. Det er fortroligt og kan ikke deles med andre, da det siger noget om, hvilken viden efterretningstjenesten har, og hvordan man har koblet sine oplysninger sammen. Efterretningsarbejde er som nævnt et puslespil, men PETs modstandere laver også efterretningsarbejde og lægger puslespil om, hvad PET ved. Oplysningerne er fortrolige, selv om de vedrører en tidligere periode, og selv om der har været rejst tiltale mod andre personer. Det er også en fortrolig oplysning, at PET kom til at koncentrerede sig meget om Person 1 efterfølgende, for det siger noget om, hvor PET brugte sine ressourcer. Det siger også noget om vurderingen af den konkrete person. Med den pågældende viden, vil man kunne sammenstykke et billede af, hvordan oplysningerne er blevet vurderet i PET, og det er fortroligt. Oplysninger fra sager, der ligger år tilbage, er også omfattet af tavshedspligten, netop for at man ikke skal kunne sammenstykke et samlet billede af den viden, PET har. Citatet "Nærmest hver eneste gang, vi havde en terrorsag, stødte vi på Person 1 ", er en fortrolig oplysning. Det siger noget om den mistanke, der var Tiltalte mod Person 1 , om terror. Der er tale om, at videregiver oplysninger, som han har fra sin tid i PET, om en konkret operation. Det ligger helt klart, at PET ikke videregiver oplysninger om konkrete operationer/efterforskninger. Adspurgt om det har en betydning for fortroligheden, at Person 1 har været massivt omtalt i medierne og har optrådt på Youtube mm., forklarede vidnet, at én ting er, hvad der har været fremme i pressen, og hvad personen selv har sagt, men når en tidligere chef for efterretningstjenesten går ud og forklarer, hvordan tjenestens arbejde rent faktisk hang sammen, så er det videregivelse af fortrolige oplysninger. Foreholdt citaterne i anklageskriftets punkt f forklarede vidnet, at det er en side 25 fortrolig oplysning, at danskmarokkaneren i PETs øjne var sagens hovedperson. Hvis PET selv var gået ud med denne oplysning, ville det være et valg, man som tjeneste kunne træffe, hvis man mente, det ville løse opgaven bedst muligt, fx hvis det i et forebyggelsesmæssigt henseende kunne få andre til at afstå fra at foretage handlinger af tilsvarende karakter. Men det er PET, der skal vurdere, om oplysningen kan afklassificeres. Det er ikke en tidligere chef, der skal vurdere det. Det er en fortrolig oplysning, at der løbende havde været forbindelse mellem danskmarokkaneren og Brandenbergen-netværket også før tunesersagen. Vidnet ved ikke, hvor oplysningen stammer fra. Man må helt åbenbart antage, at oplysningen stammer fra operationen, hvor tre personer blev anholdt. Det er derfra oplysningen vil kunne komme. Foreholdt mappe 3, bilag 1-6-19-1, Højesterets kendelse af
20. juli 2008, side 2, pressemeddelelse af
21. februar 2008 fra PET, hvoraf det bl.a fremgår, at politiindsatsen er sket efter længere tids overvågning, og at den pågældende danske statsborger af marokkansk oprindelse fortsat vil være genstand for PETs interesse, forklarede vidnet, at han ikke ser nogen sammenhæng mellem pressemeddelelsen og citatet, idet citatet er en beskrivelse af, hvordan PET internt så det, mens pressemeddelelsen er en forklaring til offentligheden om, hvad der var sket. [Anklageren dokumenterede fra mappe 3, bilag 1-6-9, artikel af
22. oktober 2014 fra Jyllands-Posten "PET følger sag om dansk mistænkt".] Vidnet forklarede, at det efter hans opfattelse ikke har nogen betydning for vurderingen af forholdet, at amerikanerne havde sat Person 4 på en terrorliste. De oplysninger, der er citeret i anklageskriftet, har en helt anden karakter end brede, generelle oplysninger om, at personen er på en terrorliste. Efter hans opfattelse er der stadig tale om fortrolige oplysninger. I citatet gives der således en indsigt i, hvad man tænkte i tjenesten på det pågældende tidspunkt, og hvilken viden man konkret havde, og det er ikke en henvisning til, at personen var på en terrorliste. Foreholdt citatet i anklageskriftets punkt g forklarede vidnet, at det er fortroligt at sige, at gruppen var svær at komme tæt på, for de var meget sikkerhedsbevidste, selv om PET havde oplyst, at gruppen blev overvåget, for det viser noget om arbejdsmetoder og den kapacitet og evne, man havde til at foretage konkret aflytning af en konkret person. Personer, der måtte have været involveret, vil få bekræftet, at de forholdsregler, de havde taget, var virksomme. Adspurgt til citatet "Først lang tid efter Tunesersagen lykkedes det for PET at få spionudstyr ind i Person 4's lejlighed. ”Men hvordan kan jeg ikke afsløre"” forklarede vidnet, at det er en fortrolig oplysning. Den vedrører angiveligt operationer, som vidnet ikke kender i detaljer eller har været en del af, men en oplysning om, at man har foretaget indhentning mod en person, er som udgangspunkt klart en fortrolig oplysning. Installering af spionudstyr vil side 26 kræve en kendelse, og i retsplejeloven er der regler om, at man kan undlade at underrette folk om, at de fx er blevet aflyttet. Det er sådan, det bliver håndteret i mange sager, hvis det kan skade den fremtidig efterforskning eller rigets sikkerhed. Det er en fortrolig oplysning, at en person har været genstand for en undersøgelse. PET be- eller afkræfter aldrig, om en person har været genstand for en undersøgelse, med mindre hensynet til opgavevaretagelsen skaber et behov for det. Vidnet er enig i at oplysningerne er fortrolige af hensyn til PETs operationer, arbejdsmetoder og private forhold. Foreholdt citatet fra anklageskriftets punkt h forklarede vidnet, at det er en fortrolig oplysning om et møde med en samarbejdspartner. Samarbejdet mellem efterretningstjenesterne er indrettet sådan, at man aldrig oplyser offentligt, hvem der bliver holdt møde med og med hvilke dagsordner, og hvad der i øvrigt foregår på mødet. Selve afholdelsen af mødet og indholdet af drøftelserne på mødet er således fortroligt. Selv om den pågældende samarbejdspartner ikke er identificeret, er der tale om referat af omstændigheder fra et møde, og det er ikke nødvendigvis en positiv omtale af den pågældende samarbejdspartner. Der fremsættes nedsættende bemærkninger, som er baseret på en efterfølgende intern vurdering i tjenesten. Det er fortroligt og kan ikke videregives. Han ved ikke, om den pågældende person vil kunne identificere sig selv ud fra beskrivelsen, men det kan han forestille sig. Foreholdt citatet fra anklageskriftets punkt i, forklarede vidnet, at det er en fortrolig oplysning, at der har været et møde med ISI. Møder og indholdet af møder med andre efterretningstjenester er fortrolige oplysninger. Samarbejdet mellem efterretningstjenester bygger på tillid. Når der efterfølgende gives oplysninger af denne karakter, vil det bekymre en tjeneste i hvilket omfang PET i fremtiden vil sikre, at de oplysninger, PET modtager, vil blive behandlet fortroligt. Det er ikke relevant, om der er tale om vigtige informationer. Det relevante er, at der refereres fra noget, der i samarbejdet mellem efterretningstjenester opfattes som fortroligt. Risikoen er, at den pågældende efterretningstjeneste vil blive usikker på, om operative forhold også vil blive refereret. Der er ikke en konvention/international traktat om samarbejde mellem efterretningstjenester. Samarbejdet sker på baggrund af bilaterale drøftelser/ opbygget tillid over lang tid, og hvis tilliden bliver brudt, fordi tjenesten af den ene eller anden grund ikke er i stand til at vise, at man lever op til normen for en efterretningstjeneste og kan håndtere fortrolige oplysninger, så risikerer man, at en fremmed tjeneste ikke ønsker at samarbejde fremadrettet i det hidtidige omfang. Det værste er, at man aldrig vil vide, om man mister noget, for der er ikke nogen, der vil fortælle, hvis de ikke længere stoler på én. Niveauet for hvilke oplysninger, man vil videregive, vil bare blive sænket. Foreholdt mappe 4, bilag 1-7-4, artikel af
23. maj 2009 fra Politiken "PET flytter ud i en farlig verden", hvoraf det fremgår, at der har været samarbejde med de pakistanske myndigheder og noget om indholdet af samarbejdet fx at man skal tage sine forholdsregler, forklarede vidnet, at det ikke har betydning for fortroligheden af det, der fremgår af bogen. På tidspunktet for artiklen side 27 har den daværende PET-chef kunnet vælge at bringe oplysningerne under forudsætning af, at det er blevet drøftet med andre tjenester, men oplysninger af den karakter, der anført i anklageskriftet fx om, hvordan stemningen var, er oplysninger, man ikke kan tage med ud af tjenesten og bruge i bogform. De oplysninger er stadig underlagt fortrolighed. Hvis man oplyser noget udover det, som PET selv har oplyst tidligere bl.a. om indholdet af samarbejdet, så videregiver man fortrolige oplysninger. Foreholdt citatet fra anklageskriftets punkt j forklarede vidnet, at en aftale af den anførte karakter med en borger er en fortrolig oplysning. Man kan ikke som tjeneste beskytte sig mod, at borgeren måske selv fortæller til andre, at borgeren har indgået en aftale med PET. Man kan tale med borgeren om ikke at videregive det, men som PET-ansat kan man ikke videregive det. Det er åbenbart en fortrolig oplysning, at PET ”kunne plastre lejligheden til med aflytningsudstyr og overvågning”. Det drejer sig om, hvordan man arbejder, hvordan man tilrettelægger en operation, og hvem man samarbejder med. Det er en fortrolig oplysning, at ”det var aftalt med amerikanerne og at alt var på plads til, at Person 5 skulle komme til Danmark for tredje gang”, da der er tale om oplysninger om samarbejdspartnere og om aftaler med samarbejdspartnere. Hvordan samarbejdet foregår er fortroligt. Det gælder generelt i efterretningstjenesterne. Der er som nævnt ikke nogen konvention eller traktat, men en nedarvet forståelse mellem efterretningstjenester af, hvordan man samarbejder, og den er baseret på tillid. Hvis tilliden bliver brudt, så mister man muligheden for at styrke samarbejdet og risikerer at miste oplysninger. Det har kostet vidnet mange arbejdstimer at prøve at sikre sig, at udgivelsen af bogen ikke skulle betyde, at Danmark mistede god information fra vores samarbejdspartnere. Det er åbenbart en overtrædelse af tavshedspligten at afsløre, at man har aftalt, at man skal overvåge en lejlighed. Han kan ikke vurdere konkret, om oplysningen om kvinden medfører nogen risiko for kvinden, men oplysninger om, at personer har bistået PET på den ene eller anden måde, er fortrolige, fordi der er en generel risiko for, at sådanne personer kan blive udsat for repressalier, og risikoen ligger ikke langt væk. De personer, PET interesserer sig for i forhold til at beskytte danske interesser, er personer, der er voldsparate, så oplysninger om civile personer, der har bistået PET, er oplysninger, der er fortrolige for at beskytte de pågældende personer. forklarede fortsat, foreholdt citatet fra anklageskriftets punkt k, at oplysningen, om at man samarbejder med den pakistanske efterretningstjeneste, er en fortrolig oplysning under de omstændigheder. Vidne 1 [Anklageren dokumenterede fra mappe 4, bilag 1-9-15-1, side 2, politirapport "Rapport Kap. 5 - Suppl. vedr. "nyt citat"", side 3 i rapporten, pressemeddelelse fra PET af
24. januar 2010, og bilag 1-9-11, artikel af
25. decem- side 28 ber 2010 fra Politiken "Pakistan mistænkt for at kende til planer mod JP".] Vidnet forklarede, at oplysningerne i citatet er fortrolige. De beror på en analyse fra Tiltalte , men forholdet mellem efterretningstjenester er fortrolige. Når man forlader embedet, kan man ikke tage sin viden med ud og bruge den til at skrive bøger. At navngive en efterretningstjeneste og omtale, at det fik konsekvenser for samarbejdet, er en fortrolig oplysning. Foreholdt citatet fra anklageskriftets punkt l forklarede vidnet, at noget af det anførte har en analysemæssig karakter, men i den sidste del af citatet udpeges det, hvilken type af indhentning, der er relevant i forhold til forskellige typer af sager. Hvis det er oplysninger, der stammer fra Tiltaltes tid i PET - og ikke er gætværk - så er det fortrolige oplysninger. Der vil forekomme diskussioner om emnet både internt i efterretningstjenester og i offentligheden, men forskellen er, at det her er en tidligere PET-chef, der udpeger, hvordan han vurderer forholdet mellem de forskellige indhentningsmetoder. Hvis det skal forstås på den måde, er det fortrolige oplysninger. Foreholdt citatet fra anklageskriftets punkt m og mappe 5, bilag 1-10-1, rapport fra PET "Samlet orientering om de sikkerhedsmæssige aspekter i forbinPerson 12 delse med overfaldsforsøget på tegneren fredag den
26. januar 2010", side 5-7, forklarede vidnet, at oplysningen om, at den pågældende havde ”forsøgt at etablere sig i al-Shababs ledelse, men var blevet afsløret af kenyanske myndigheder” er fortrolige oplysninger. Hvis man videregiver oplysninger, der går videre end det PET har lagt frem, og som har været fremme under den åbne sag, så er det fortrolige oplysninger. Foreholdt mappe 5, bilag 1-10-3, artikel af
27. januar 2010 fra Politiken "Kenya: Øksemand med i toppen af terrorgruppe", og adspurgt om det betyder noget for fortroligheden, at en anonym kilde fra den kenyanske efterretningstjeneste fremkommer med de anførte oplysninger, forklarede vidnet, at helt generelt gør det ikke nogen forskel, at der har været andre ude at hævde, sige eller skrive noget. Det afgørende er, om oplysningerne hidrører fra tjenesten. Der vil være masser af situationer, hvor nogle spekulerer på det ene og nogle på det andet, og nogle gange har de ret og andre gange ikke, men det er noget andet at gå ud som tidligere chef og bekræfte noget, som ikke tidligere har været fremme i offentligheden fra tjenesten. Oplysninger, man har fra tjeneste, og som ikke efterfølgende er blevet afklassificeret, kan man ikke efterfølgende bruge. Det er tjenestens oplysninger. Vidnet kan ikke udtale sig om, hvorvidt oplysningerne stammer fra operationer eller samarbejdspartnere. Foreholdt citatet fra anklageskriftets punkt n forklarede vidnet, at det måske kan være lidt vanskeligt at forstå, hvorfor oplysningen er fortrolig. Men i forarbejderne til PET-loven og de andre baggrundsjuridiske dokumenter står der, at selv mindre detaljer, som umiddelbart kan forekomme uskyldige, stadig er belagt med tavshedspligt ud fra en forudsætning om, at hvis man åbent side 29 videregiver en række små detaljer, der åbenbart er ubetydelige, så giver det modstanderne af PET mulighed for over tid at sammenstykke et samlet billede af, hvordan PET opererer og arbejder. Oplysningen om, at en person er blevet aflyttet, hidrører fra tjenesten og vedrører en operation. Selvom det er på detaljeniveau og kan forekomme ubetydeligt, så er det samlet set oplysninger, der er omfattet af tavshedspligten. Der er et meget bredt tavshedspligtbegreb. Adspurgt, hvor konkret en oplysning skal være for, at den har betydning for fortroligheden, forklarede vidnet, at det i anklageskriftet anførte er konkret nok, idet man ved hjælp af mange ubetydelige oplysninger, vil kunne stykke et billede sammen af tjenestens samarbejdspartnere, kapacitet, arbejdsmetoder og operationer. Foreholdt citatet fra anklageskriftets punkt o forklarede vidnet, at oplysninger af denne karakter er helt inde i kernen af, hvordan PET arbejder, hvilken operationsmetode, der bliver anvendt, og hvordan PET tilrettelægger en konkret operation. Oplysninger af denne karakter er fortrolige. [Anklageren dokumenterede fra mappe 6, bilag 1-12-1, artikel af
28. juli 2005 fra Information "Dansk Politi skal kunne skyde for at dræbe".] Vidnet forklarede, at ét er, at taktikken i forhold til at skyde en selvmordsbomber, er blevet drøftet i en artikel med nogle politiske udtalelser. Noget andet er konkret at fortælle, hvad indsatsordren og tankesættet i PET var på det tidspunkt. Det er fortrolige oplysninger, som ikke har noget at gøre med en offentlig polemik om den rette polititaktiske indsats. Fortroligheden beror på, hvor oplysningerne stammer fra. Det fremstår her som, at oplysningen Tiltalte stammer fra interne overvejelser i PET fra da var chef. I det tilfælde er det omfattet af tavshedspligten. Bogens samlede sammenstilling af oplysninger om arbejdsmetoder, kapacitet og overvejelser i PET skaber et billede, som en modstander vil kunne bruge. Det er i strid med reglerne om tavshedspligt, men også direkte risikobetonet i forhold til, at PET som tjenesten skal kunne løse sine opgaver. Foreholdt citatet fra anklageskriftets punkt p forklarede vidnet, at citatet er en vurdering af en anden efterretningstjeneste og dens kapacitet. Som nævnt arbejder de i efterretningstjenesten ikke efter nogle regler, men efter en ramme, hvor det er tilliden mellem efterretningstjenesterne, der er afgørende. Oplysningen er ikke befordrende for et godt samarbejde mellem efterretningstjenesterne. Derudover er der konkrete oplysninger om, at tjenesten ikke er der i weekenden. Det er helt generelt sådanne oplysninger, der ikke er offentlige, men de er grebet af fortrolighed, fordi de vedrører samarbejdspartnere og forholdet til dem. Ifølge forarbejderne har det ingen betydning, hvor lang tid der er gået. På et eller andet tidspunkt begynder historiens mørke selvfølgelig at sænke sig over alle oplysninger, og det er en konkret vurdering, hvornår det er sket, men som udgangspunkt er sådanne oplysninger side 30 vedrørende samarbejdspartnere, arbejdsmetoder, operationer og kapacitet fortrolige og kan ikke deles. Vurderingen af den anden efterretningstjeneste er ikke befordrende for samarbejdet og vil blive læst i nutidens lys. Foreholdt citatet fra anklageskriftets punkt q og mappe 6, bilag 1-12-12-1, politirapport af
29. september 2010 "Sikring af brev fra Person 13 på PG" forklarede vidnet, at helt generelt er en arbejdsmetode, hvor man fx anvender overvågning, en arbejdsmetode, der er fortrolig, og i særdeleshed i forhold til en konkret sag. Sådan en overvågning kræver en kendelse. Hvis der foreligger oplysning om en overvågning, er det en fortrolig oplysning. Foreholdt citatet fra anklageskriftets punkt r og mappe 7, bilag 1-13-18-1, pressemeddelelse af
30. december 2010, og bilag 1-13-18-3, side 4, artikel af
31. december 2010 fra Ekstra Bladet "Fem anholdt for terror", forklarede vidnet, at det forhold, at der kan være oplysninger ude i det offentlige rum, som kommer fra kilder eller andre, ikke ændrer ved, at oplysningerne er fortrolige, hvis oplysningerne stammer fra efterretningstjenesten. Foreholdt at der i den åbne sag ikke er fundet oplysninger fra den svenske efterretningstjeneste, forklarede vidnet, at han ikke kender den konkrete sag, men generelt er videregivelse af oplysninger fra andre efterretningstjenester fortrolige oplysninger og derfor tavshedsbelagte. Udgangspunktet vil være, at den svenske efterretningstjeneste eller andre efterretningstjenester ikke ønsker at få offentliggjort oplysninger, som det ikke er aftalt på forhånd kan lægges ud i det offentlige rum. De oplysninger vil som udgangspunkt være til efterretningsmæssig brug, hvilket betyder, at de ikke må videregives til andre myndigheder, bruges i åbne straffesager, eller deles med offentligheden. Foreholdt mappe 7, bilag 1-13-21-1, Nordisk Kriminalreportage 2016, artikel "Forsøg på terror mod Jyllands-Posten, Politikens Hus i København", side 25, venstre spalte, forklarede vidnet, at det ikke gør nogen forskel for fortroligheden, at der har været offentliggjort lignende oplysninger, og at oplysningerne kommer fra politiet. Uden at kende sagens konkrete omstændigheder er det afgørende, om man videregiver oplysninger, man har fra en efterretningstjeneste, og i det omfang oplysningerne er klausulerede til efterretningsmæssig brug, må de ikke efterfølgende videregives til andre. Artiklen har givet anledning til en politianmeldelse til Den Uafhængige Politiklagemyndighed men henblik på en vurdering af, om der foreligger en overtrædelse af tavshedspligten i den sag. Vidnet forudsætter, at oplysningerne kan være klausuleret, hvis det er foregået på sædvanlig måde, hvor oplysninger er gået fra en efterretningstjeneste til en anden, således at der typisk i bunden af dokumentet vil stå ”kan kun anvendes til efterretningsmæssig brug”. Oplysninger af den pågældende karakter gives sædvanligvis skriftligt. Foreholdt citatet fra anklageskriftets punkt s forklarede vidnet, at helt generelt er de arbejdsmetoder, man bruger for at beskytte Danmark fortrolige. Den konkrete operation var dygtigt eksekveret, men det betyder ikke, at man efterfølgende kan bruge oplysningerne om, hvordan man arbejdede på det side 31 tidspunkt. Den metode, som angiveligt har været anvendt her, vil man sædvanligvis beskytte, for der er ingen grund til, at andre skal kende den i detaljer. Det kan godt være, at det har været fremme, eller at nogen kan gætte sig til det, men det ændrer ikke ved, at man som tidligere PET-chef ikke kan tage oplysninger og bruge dem i det offentlige rum. Det er stadig fortrolige oplysninger. Foreholdt forsvarerens materiale - generelle forhold - bind 1, side 96, artikel af
32. januar 2007 fra Weekendavisen "At modvirke og forhindre terrorhandlinger", og side 95, PETs hjemmeside der henviser til artiklen, og foreholdt, hvordan det kan være en fortrolig oplysning at sige noget lignende, forklarede vidnet, at han ikke er bekendt med denne artikel, hvordan den er kommet til veje, eller om den har været clearet. Som udgangspunkt er oplysninger om arbejdsmetoder fortrolige. Vidnet medgiver, at artiklen er ekstremt detaljeret, men han er ikke i stand til at sige, hvad baggrunden er for den. Det er et valg, om det giver en fordel for tjenesten i opgaveløsningen at offentliggøre oplysninger af den pågældende karakter, men det er noget, tjenesten skal afgøre. Afgørende er her, om det er et valg, man i tjenesten har truffet, fordi man gerne vil kommunikere noget, eller om det er oplysninger, man har givet på et tidspunkt, hvor man ikke længere er i tjenesten, og så bruger dem til noget andet. Den almindelige PET-medarbejder ville ikke kunne fremkomme med oplysninger af den pågældende karakter. Det ville kræve, at det blev clearet med ledelsen, der ville have mulighed for, at deklassificere oplysningerne. Foreholdt citatet fra anklageskriftets punkt t forklarede vidnet, at han mener, at det er en fortrolig oplysning. Det afgørende er, hvor oplysningen stammer fra. Andre kunne have disse drøftelser, men her fremstår det som de overvejelser, der var på det pågældende tidspunkt i den konkrete sag, og hvis det er tilfældet er oplysningerne som udgangspunkt fortrolige og tavshedsbelagte. Foreholdt citatet fra anklageskriftets punkt u, og at anklagemyndigheden ikke har kunnet finde nogen sag vedrørende oplysningerne, forklarede vidnet, at i hans optik er det en fortrolig oplysning. Det er en fortrolig oplysning om, hvordan PET har håndteret en konkret sag, og hvilke arbejdsmetoder tjenesten kan have haft. Foreholdt at der skulle være to klassificerede interne dokumenter vedrørende forholdet, forklarede vidnet, at han ikke kan kommentere, om det kan vedrøre kildearbejde. Det er en meget konkret afgørelse, hvad man oplyser til de pågældende. Det kræver, at man kender sagen på en anden måde. Han ved ikke, om de pågældende personer blev gjort bekendt med årsagen til, at de blev stoppet, da han ikke kender den underliggende sag. Foreholdt citatet fra anklageskriftets punkt v og mappe 8, bilag 1-14-1, artikel af
33. juni 2012 fra Århus Stiftstidende "PET tæt på at anholde højreekstrem loge", og bilag 1-14-2, rapport fra PET "PET's indsats i forhold til politisk ekstremisme", hvoraf fremgår at der har været oplysninger fremme om højreorienterede ekstremistiske miljøer fra PETs side, og at der har været en side 32 konkret overvågning af ORG, forklarede vidnet, at der i citatet er en vurdering og en redegørelse for forskellige modsatrettede hensyn, jf. den sidste del af citatet. Det afgørende er, hvor informationen kommer fra, og hvis den baTiltaltes serer sig på viden fra arbejde i PET, så er det omfattet af fortrolighed og tavshedspligt. Den type af oplysninger er fortrolige og kan ikke videregives. Man kan sige det sådan, at hvis efterretningstjenesten vælger, at man gerne vil - og kan - gå ud med de her oplysningerne, fordi man gerne vil vise oplysningerne frem i offentligheden for at vise, at man ikke skal gøre sådan noget, så er det efterretningstjenesten, der kan gøre det. Man kan ikke gøre det bagefter. De oplysninger man får i PET er låst og tavshedsbelagt efterfølgende. Det forhold, at man selv har udtalt sig i pressen om et forhold kan ikke føre til, at man senere kan gengive flere detaljer. Foreholdt citatet fra anklageskriftets punkt w forklarede vidnet, at det er en fortrolig oplysning, at konvertitter er interessante som kilder. Når man taler om, hvilke persongrupper, der er hensigtsmæssige at hverve som kilder, og hvordan man gør det, så advarer man målpersonerne om at være opmærksomme på den persongruppe. Det kan bringe personer, som er kilder, i fare, og det kan skabe den situation, at folk ikke tør være kilder, fordi de ikke ved, om PET kan holde tand for tunge. Oplysninger om kildearbejde og arbejdsmetoder er derfor meget fortrolige. Identiteten på kilder er klassificeret som yderst hemmeligt. Det at kunne pege grupper ud, som er meget rekrutterbare, gør at målpersonerne, som kilderne skal være tætte på og fortælle om, bliver mistænkelige. De personer, som PET gerne vil hverve, kan generelt blive bekymrede for, om PET kan bevare fortroligheden om kildearbejdet, og så får PET måske ikke så mange oplysninger. Foreholdt forsvarerens materiale - generelle forhold - bind 1, side 22, "Politiets evaluering af myndighedsindsatsen forud for og i forbindelse med terrorhændelserne den
34. og
35. februar 2015 i København", side 24, afsnit 3.10 Kildedækning i PET, hvoraf fremgår at en anden gruppe, ”cross-over”miljøet, er udpeget som et område, hvor PET gerne vil styrke kildearbejdet, forklarede vidnet, at der er tale om en evaluering af myndighedsindsatsen i forbindelse med terrorhændelsen den 14.-
36. februar 2015 i København. Det var en evaluering af dansk politi og af PET. Det blev konkluderet, at der generelt var behov for at styrke kildeindsatsen, også i "cross-over"-miljøet. I denne forbindelse betyder ”cross-over”-miljøet grupperingen mellem de klassiske bander og de klassiske islamistiske miljøer. Rapporten var åben, og den gav anledning til, at en række initiativer blev sat i værk. Man ville gerne give befolkningen oplysning om, hvilke særlige initiativer, man satte i værk som myndighed i Danmark i forbindelse, at man ville styrke politiets indsats for at skabe bedre rammer for at forebygge og afværge, at noget sådant kunne ske igen. Et af tiltagene var styrkelse af kildeområdet. Det var et valg, man traf at give denne oplysning, og at det skulle være et offentligt tilgængeligt dokument. Det er noget helt andet at oplyse om en meget lille gruppering i en bog, når det ikke beror på en overvejelse om, hvad der er nødvendigt at offentliggøre af hensyn til politiske tiltag for at styrke politiets samlede indsats. side 33 [Anklageren dokumenterede fra forsvarerens materiale - de enkelte forhold bind 2, side 284, artikel af
37. februar 2016 fra Independent "MI5's attempts to recruit informants blamed for making British Muslim converts objects of suspicion".] Vidnet forklarede, at det er en avisartikel, der beskriver noget, der foregår i England og som MI5 muligvis er involveret i. I bogen fremstår det anderledes, idet der her gengives en analyse fra PET, og den er fortrolig og må ikke deles. Det kan godt være, at andre har haft en lignende analyse, men informationen om, at man skulle have lavet en analyse, som når frem til, at denne type af personer er interessante at rekruttere, og at de har en særlig let tilgang til det islamistiske miljø, er oplysninger, der hører hjemme i tjenesten. Bogen er skrevet af en tidligere chef for PET, og den bliver tillagt nogen form for betydning. I bogen bliver man lukket ind i rummet, og i hvordan PET på det tidspunkt tænkte, og det giver PETs modstanderne mulighed for at prøve at sammenstykke et billede af PETs tilrettelæggelse af kildearbejdet og operationerne. Det er den helt store bekymring ved bogen. Foreholdt citatet fra anklageskriftets punkt x forklarede vidnet, at det er en fortrolig oplysning om en arbejdsmetode. Metoden beskrives, og denne type arbejdsmetode er generelt beskyttet, fordi det kan give PETs modstandere en mulighed for at få indsigt i, hvordan PET arbejder, og dermed imødegå det. Oplysningerne er fortrolige og kan ikke videregives. Foreholdt citatet fra anklageskriftets punkt y forklarede vidnet, at det både er oplysninger om en konkret operation og om arbejdsmetoder. Man kunne måske forestille sig, at PET kunne finde på at pille ved våbnene, men det forhold, at man specifikt går ud og siger det, gør at det har en helt anden sandhedsværdi. Jo flere metoder, der samlet set gives oplysninger om, jo vanskeligere bliver det for efterretningstjenesten at varetage sin opgave fremadrettet. Han kan ikke kommentere, hvad "efterretninger" dækker over. Foreholdt citaterne i anklageskriftets punkt z og ø forklarede vidnet, at der er tale om fortrolige oplysninger om en samarbejdspartner. Som tidligere nævnt er også indholdet af drøftelserne med samarbejdspartneren fortrolige, med mindre det aftales, at oplysningerne må videregives. Grundforståelsen mellem efterretningstjenester er, at man ikke omtaler bilaterale samtaler, møder og indholdet af møder, medmindre det er aftalt. Det står ikke i nogen traktat, men det er sådan, man har udviklet samarbejdet. Foreholdt citatet i anklageskriftets punkt æ forklarede vidnet, at der refereres fra en verserende straffeefterforskning, og det kan man som udgangspunkt ikke. Citatet om, at man kunne følge den pågældende, siger noget om kapaciteten. Det blotlægger en operation, og som udgangspunkt er alle operationer fortrolige. Verserende straffesager og oplysninger om muligheder for at lokalisere personer er fortrolige oplysninger om arbejdsmetoder og kapacitet. side 34 Hvis oplysningerne kommer fra PET, så stiller sagen sig anderledes. Man kan som tjeneste vælge at gå ud med oplysninger fx, fordi man gerne vil vise indsigt i en bestemt planlægning, eller i forebyggende øjemed for at advare befolkningen om bestemte miljøer, men det forudsætter, at det valg er truffet på baggrund af tjenestens vurdering af, hvad der er hensigtsmæssigt. Vidnet forklarede vedrørende "åbenhed" at det fremgår af loven, at PET skal afgive en årsberetning. De har i PET haft interne overvejelser om, hvordan de tilrettelægger udtalelser til offentligheden om PETs forhold. De har lavet et setup, hvor flere direktionsmedlemmer har været ude at kommunikere om sager. Fx har direktøren for forebyggelsesafdelingen været ude at kommunikere om de særlige forebyggende foranstaltninger. I andre situationer er det andre af direktioners medlemmer, der er ude at kommunikere. Identiteten af medarbejderne i PET er fortrolige, bortset fra direktionens medlemmer. Medarbejderne fortæller som udgangspunkt ikke, hvor de arbejder, men direktionsmedlemmerne er kendte i offentligheden, så derfor er det dem, der går ud og kommunikerer. PET har en betragtelig kommunikation i dagligdagen med pressen, og det vil PET også gerne. Det, der nogle gange giver problemer, er at få skabt en forståelse for, at når PET fx siger, at noget ikke eksisterer, så er det lige så slemt som at sige, at noget eksisterer. PET vil derfor ikke fx kunne afkræfte, at der er en terrortrussel mod Nørreport St. Hvis PET gjorde det, hvad skulle PET så svare den dag, PET er i besiddelse af oplysninger om en sådan trussel ? PET overvejer løbende, hvordan de kommunikerer i forhold til offentligheden. PET ønsker som udgangspunkt ikke at være lukkede for at være lukkede, men PET prøver at beskytte de oplysninger, de har. Et er, at PET hvert år udgiver PETs vurdering af terrortruslen mod Danmark. Noget andet er at beskytte fortrolige oplysninger om samarbejdspartnere, kilder, arbejdsmetoder mm., så PET kan blive ved med at få informationer. Som PET-chef har man et valg om hvilke historier, man vil fortælle, men det er et konkret valg af, at det i det konkrete tilfælde er det mest hensigtsmæssige for at beskytte Danmark. Det er et valg, om PET vil beskytte oplysninger i forhold til igangværende operationer, eller om man vinder noget ved at gå ud med oplysningerne offentligt. PETs opgave er i første række er at beskytte Danmark, og ofte gør man ikke det ved at gå ud og kommunikere offentligt. PET bør nok blive bedre til at kommunikere om, hvad der kan siges, hvorfor det kan siges, og særligt hvorfor det ikke kan siges. PET har benyttet sig af uformelle pressebriefinger, hvor pressen er inviteret, og han tror, de kommer til at gøre det igen, men det er ikke noget, de har benyttet sig af de sidste par år. Det er ikke et strategisk valg. Adspurgt om bøgerne ”Spionjæger i Danmark”, ”Frygt & Fornuft i terrorens tidsalder”, ”I Majestætens tjeneste” og ”En PET-chefs erindringer” har indgået i PETs overvejelser om anmeldelsen, forklarede vidnet, at det var med i overvejelserne af, hvor på skalaen oplysningerne ligger, og hvor langt tilbage i tid oplysningerne ligger. Vidnet er ikke sikker på, at alle de nævnte bøger var med i overvejelserne, men de overvejede klart, hvad der ellers lå af oplys- side 35 ninger ude, og i hvilket omfang de indeholdt fortrolige oplysninger. Der er ingen tvivl om, at en bog af denne karakter og med den forhåndsomtale skaber en meget stærk forforståelse i befolkningen om, hvilke ting man får at vide. Da de måtte konstatere, at der i bogen er gengivet oplysninger om operationer, arbejdsmetoder og hvordan man hverver en kilde bedst m.v. var der en meget stærk bekymring for samarbejdssiden. Samlet set gav det en betydelig frygt for, at deres samarbejdspartnerne ikke længere ville opfatte PET som en troværdig samarbejdspartner, og det indgik også i overvejelserne om politianmeldelsen. Antallet af forhold, hvor der foreligger en overtrædelse af tavshedspligten, og karakteren af overtrædelserne indgik også i overvejelserne. Adspurgt af forsvareren om vidnet har deltaget i overvejelser om politianmeldelse eller sanktioner mod forfatterne til de af anklageren nævnte bøger, forklarede vidnet, at det har han ikke. Han har deltaget i overvejelserne af, om der skulle ske anmeldelse af forfatteren til artiklen i Nordisk kriminalreportage og nogle nyere bøger. Det har som tidligere forklaret til en vis grad indgået i deres overvejelser i forbindelse med anmeldelsen af bogen i denne sag, at der tidligere har været bogprojekter, men det var en konkret vurdering af den i sagen omhandlede bog, der gjorde, at der blev indgivet politianmeldelse. Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at hvis det handler om arbejdsmetoder, operative forhold, relationer til samarbejdspartnere eller kilder, så må medarbejderne i PET som udgangspunkt ikke dele oplysningerne med andre. Det baserer han på regelgrundlaget og bemærkningerne til PET-loven. Han vil ikke afvise, at der kan være nuancer eller oplysninger om PETs administrative forhold eller andre ting, som man må forholder sig til på en anden måde. Men hovedgrupperingerne er fortrolige oplysninger. Det kan godt betegnes som PETs operative forhold. Undtagelsen er den situation, hvor man som tjeneste vælger at bruge oplysninger på en anden måde fx til en straffesag, til en kommunikation til offentligheden eller af forebyggende hensyn. Oplysninger, der har operativ karakter, kan tjenesten åbne op for ud fra konkrete vurderinger. Det er ikke alene vidnet, der kan træffe den afgørelse, men også den juridiske chef og andre, og noget af det sker pr. kutyme. Udgangspunktet er, at den enkelte medarbejder ikke kan udtale sig, medmindre den pågældende har rygdækning for det i systemet. Adspurgt, om der efter vidnets opfattelse er nogen undtagelse til tavshedspligten som vidnet forstår den, hvis PET ikke har offentliggjort oplysningen og PET ikke har givet tilladelse til offentliggørelsen, forklarede vidnet, at det er vanskeligt at se for sig. Adspurgt om, hvad han forstår ved sin tidligere forklaring om baggrundsjuridiske dokumenter, forklarede vidnet, at han herved tænker på det notat, som PET har fremlagt i sagen i forbindelse med anmeldelsen, og på det notat, som Kammeradvokaten har udarbejdet til brug for sagen. Det er bl.a. notits af
38. november 2017 til brug for bog-sagen. Når han omtaler forarbejder, er side 36 det blandt andet forarbejderne til PET-loven. Adspurgt om, hvilke andre forarbejder, han henviser til, forklarede vidnet, at hvis der skal gås mere i dybden med det juridiske grundlag, så vil det være hensigtsmæssigt at indkalde PETs juridiske chef. Ved tilgrænsende lovgivning mener han offentlighedsloven og forvaltningsloven. Foreholdt mappe 1, bilag 1-2-2, tavshedserklæring, forklarede vidnet, at han mener, der er lavet en anden formulering i stedet for det sidste afsnit i erklæringen om forhåndscensur. Så vidt han husker, skete der nogle tilretninger, som han ikke husker. Foreholdt
39. og
40. afsnit i tavshedserklæringen forklarede han, at han ikke kan sige om alle medarbejdere ud fra den anførte formulering kan læse, at medarbejderen aldrig må udtale sig om operative forhold i den brede forstand, som vidnet netop har anført. Da han selv skrev under på erklæringen, gengav en medarbejder i PET, hvad det betød. Når de får nye medarbejdere i dag, har de en snak om, hvad det betyder. De redegør herunder bl.a. for de brede operative forhold. Det er ikke den erklæring, de bruger nu. Han tør ikke sige, om den er blevet skarpere. ..." Vidne 1 har til retsbogen den
41. oktober 2018 afgivet følgende forklaring: "... Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at PETs sagsbehandling i det væsentlige foregår skriftligt. Nogle oplysninger går fra mund til mund, men som udgangspunkt foregår det skriftligt. Der vil typisk blive skrevet en rapport, hvis en person telefonisk kommer med væsentlige informationer. Udgangspunktet for beslutningen om, hvorledes modtagne oplysninger skal klassificeres, er sikkerhedscirkulæret, der sætter rammerne for, hvad der er klassificerede oplysninger, og hvordan de er klassificerede. I sikkerhedscirkulæret § 57 er der desuden hjemmel til, at også andre oplysninger kan klassificeres. En meget stor del af PETs oplysninger er derfor klassificerede. En klassificeret oplysning bliver arkiveret på en sag. Det kan gøres både fysisk og elektronisk, da der både er fysiske og elektroniske sager. Han ved ikke, om det altid vil være angivet i journalsystemerne, hvilke oplysning, der er klassificerede. Det er et praktisk spørgsmål, som han ikke tør svare præcist på. Der er flere procedurer, hvis man skal afklassificere et dokument. Afklassificering af oplysninger vil i det væsentligste blive vendt i den juridiske afdeling, der vurderer i hvilket omfang, oplysningerne kan afklassificeres til brug for samarbejdspartnere, som fx det åbne politi eller andre. Adspurgt om afklassificering af materiale til brug for offentlige straffesager side 37 sker i form af en beslutning om, at det, man mente var fortroligt, nu ikke længere skal være fortroligt, eller om der foretages en sanitering således, at det fortrolige tages ud af materialet, forklarede vidnet, at begge dele er muligt. Han tør ikke svare på, hvad man oftest gør. Adspurgt om der er en procedure for, hvad vidnet skal gøre efterfølgende, hvis han fx på et møde beslutter at afklassificere en oplysning for at kunne give oplysningen på mødet, forklarede vidnet, at så ville han typisk, når han kom hjem, meddele, at det havde han gjort. Der ville formentlig skulle være noget skriftligt om det, men han husker ikke en konkret situation, hvor det har været relevant. Foreholdt mappe 1, bilag 1-2, Notits om bogen "Syv år for PET Tiltaltes tid", der var vedlagt politianmeldelsen som bilag, og adspurgt om, hvorfor dette dokument er klassificeret ”til tjenestebrug”, når alle andre PET-dokumenter i sagen ikke er klassificerede, forklarede vidnet, at han husker dokumentet, men han ved ikke, hvorfor dokumentet har fået denne klassifikationsgrad. Det er ikke usædvanligt, at det materiale, PET sender til politiet, er klassificeret ”til tjenestebrug". Han kan ikke svare på, om den konkrete notits indeholder fortrolige oplysninger, men det er ikke ualmindeligt, at materiale, der indeholder personlige oplysninger, er klassificeret ”til tjenestebrug”. Det følger af, at PET har valgt at klassificere en stor del af deres materiale. Det er et valg, der er truffet for lang tid siden. Han ved ikke hvornår, men det var før hans tid. Person 14 Vidnet var ikke involveret i PETs politianmeldelse mod i forbindelse med udgivelsen af bogen "Livvagt". Han ved, at der blev indgivet en politianmeldelse i 2014 i forbindelse med bogprojektet. Han ved ikke, om der er sket noget siden. Så vidt han ved, har der ikke været indkaldt nogen fra PET til at afgive forklaring om bogen. Han ved ikke, om PET har afgivet skriftlige redegørelser til politiet i relation til bogen. PET har en presseansvarlig, som de rådgiver sig med før, de udtaler sig i medierne. Når PET udsender en pressemeddelelse, vil vidnet have været inde over den. Flere af de operative folk kan også have været inde over den, for at sikre, at de ikke kommer til at sige noget, der kan være kontraproduktivt for deres opgaver. Deres juridiske afdeling kan også have været inde over en pressemeddelelse. Adspurgt om vidnet har godkendt de udtalelser, der er Tiltalte kommet fra PET vedrørende i forbindelse med bogsagen, fogedsagen og politianmeldelsen mv., forklarede vidnet, at han er bekendt med udtalelserne. Foreholdt forsvarerens materiale - generelle forhold - bind 1, side 125, pressemeddelelse af
42. oktober 2016 fra PET "Udmelding om bogen "Syv år for PET", og adspurgt om det anførte er en retvisende gengivelse af PETs holdning til bogen og spørgsmålet om fortrolighed og tavshedspligt, forklarede vidnet, at det er et kort referat af, hvad der var forudsætningerne på davæ- side 38 rende tidspunkt. Den afgørende sætning er ”som vil kunne…..skade PET’s arbejde”, men det anførte er ikke uddybet på samme måde, som vidnet har gjort i det forrige retsmøde. Foreholdt mappe 9, bilag 3-1-5-1, mail af
43. november 2017 fra KøbenPerson 15 havns Politi til PETs juridiske chef , forklarede vidnet, at han er ret sikker på, at han har set denne mail før. Afhøringen og denne mail gav anledning til, at PET bad Kammeradvokaten om at lave et notat. Notatet vedrører de juridiske forhold og sammenholder dem med den praksis, der er på området. Det skyldtes, at politiet lagde op til en meget konkret afhøring. Som vidnet forklarede i det forrige retsmøde, har han hele tiden sagt, at han ikke kan komme ind på helt konkrete forhold, idet de er omfattet af hans tavshedspligt. Kammeradvokatens notat er svaret på mailen. Han mener, at der efter mailen også er sendt breve til politiet, bl.a. et brev af
44. januar 2018 vedrørende skadevirkning. Foreholdt mappe 1, bilag 1-4-3-1, Notat fra Kammeradvokaten "Uddybning af politianmeldelsen om bogen "Syv år for PET, Tiltaltes tid"", side 2 "Disposition for notatet", herunder at ingen af de 63 konkrete forhold er omtalt i notatet, forklarede vidnet, at notatet er udarbejdet efter, at vidnet blev afhørt første gang. PET fandt, at afhøringen af vidnet og mailen af
45. november 2017 gav anledning til at uddybe juraen, fordi der i forbindelse med afhøringen blev stillet mange spørgsmål til, hvordan PET vurderede, at oplysninger var tavshedsbelagte og derfor ikke kunne videregives. Så Kammeradvokatens notat er en uddybning af juraen i notits af
46. november 2017 til brug for afhøringen af vidnet i bog-sagen. Foreholdt mappe 1, bilag 1-4-3-2, "Notits om afhøring til bog-sagen", og adspurgt om denne notits ikke var god nok, forklarede vidnet, at notitsen er god, og det skriver Kammeradvokaten også et sted i deres notat. Det, der gav anledning til Kammeradvokatens notat, var spørgsmålet om i hvilket omfang, det var muligt at udtale sig om konkrete forhold. Det er derfor vidnet bevidst bruger formuleringen "forhold af denne karakter er/er ikke omfattet af tavshedspligten". Vidnet henviste til Kammeradvokatens notat side 21,
47. afsnit. Adspurgt om, hvorfor PET ikke har begæret dørlukning under sagen, forklarede vidnet, at PET er anmelder i sagen, og de har ikke den processuelle ramme for at drive straffesagen. Udgangspunktet for vidnet er, at han har tavshedspligt i forhold til de oplysninger, han skal beskytte i forhold til PET, og det har han også gjort i denne sag. Han har afgivet den forklaring, som det var muligt for ham at afgive, inden for rammerne af hans tavshedspligt. Han har ikke overvejet, om det kunne have været anderledes, hvis dørene var lukket. Foreholdt mappe 9, bilag 3-1-6-0, telefonnotat af
48. november 2017, 1.-
49. afsnit, forklarede vidnet, at han husker samtalen. Adspurgt om, hvad han sva- side 39 rede på Person 16's tilkendegivelse af, at ”sagen omhandler spørgsmålet om, hvorvidt en bestemt oplysning er fortrolig samt i bekræftende fald, hvilken skadevirkningen videregivelse har” forklarede vidnet, at han mener, Person 16 at han kontaktede , fordi der tidligere havde været et møde med den tidligere Rigsadvokat om spørgsmålet om samarbejdspartnere, arbejdsmetoder og kilder, og vidnet blev bedt om at afgive en redegørelse for det. Da sagen overgik til Statsadvokaten i Viborg, tilbød vidnet at gennemgå det igen. Det var en mundtlig redegørelse, vidnet var kommet med til Rigsadvokaten. Foreholdt
50. afsnit, linje 1-3, og at det var lidt det samme, Københavns Politi efterlyste, forklarede vidnet, at det var sammenvirkende årsager, der gjorde, at de bad Kammeradvokaten om at bistå dem med et notat. Adspurgt om, hvorfor Kammeradvokaten var bedre til at uddybe det juridiske end PETs egen juridiske afdeling, forklarede vidnet, at han husker den første afhøring sådan, at en række af de juridiske spørgsmål, der vedrørte straffelovens bestemmelser om tavshedspligt mv., var vanskelige spørgsmål. For at være på den sikre side, bad de Kammeradvokaten om på baggrund af PETs notits af
51. november 2017 at komme med en uddybning, som blev sendt til Københavns Politi. Der var under afhøringen en lang række spørgsmål til vidnet om den konkrete jura, og det var en relativ akavet situation som anmelder at blive stillet spørgsmål om juraen, fordi det normalt håndteres af anklagemyndigheden i en straffesag. Da der var en række spørgsmål om den juridiske forståelse - og for at holde en ramme hvor PET var anmelder - bad de om det juridiske notat fra Kammeradvokaten. Foreholdt mappe 9, bilag 3-1-5-1, mail af
52. november 2017, og bilag 3-16-0, telefonnotat af
53. november 2017, og at det hverken af mailen eller telefonnotatet fremgår, at der efterspørges en juridisk redegørelse, forklarede vidnet, at han ikke er i besiddelse af politirapporten fra den første afhøring, men han mener, at der under afhøringen indledningsvis blev stillet en række spørgsmål omkring den juridiske forståelse af bestemmelserne om tavshedspligt særligt i forhold til efterretningstjenesten, og det var en række af de spørgsmål, der gav anledning til, at de ville bede Kammeradvokaten om hjælp til at uddybe det, så det ikke alene fremstod som et partsindlæg. Foreholdt mappe 9, bilag 3-2, afhøringsrapport af den
54. november 2017, forklarede vidnet, at han mener, at han godkendte afhøringsrapporten. Foreholdt, at der ikke af rapporten synes at fremgå nogen dialog vedrørende juridiske forhold, forklarede vidnet, at han under afhøringen blev spurgt, om han kunne redegøre for, hvad der var rigtig hemmelige oplysninger, underforstået at der er forskel på, om noget bare var klassificeret eller de egentlig var hemmelige. Det, der gav anledning til Kammeradvokatens notat, var, at der forekom at være en usikkerhed hos den person, der afhørte ham, om det juridiske udgangspunkt. Han tror ikke, han kan komme det nærmere. Han ved ikke, hvorfor de sendte notatet til Statsadvokaten og ikke til den side 40 politiassistent, der virkede usikker, men det blev sendt til anklagemyndigheden, fordi anklagemyndigheden varetog opgaverne i forbindelse med straffesagen. Foreholdt mappe 1, bilag 1-4-3-1, Kammeradvokatens notat "Uddybning af politianmeldelsen om bogen "Syv år for PET, Tiltaltes tid"", side 6, sagsfremstilling, og side 23, forklarede vidnet, at han har læst notatet. Adspurgt om han er enig i vurderingen af den vægt, som tavshedserklæringen tillægges i notatet, forklarede vidnet, at det er vanskeligt at vurdere, hvilken vægt tavshedserklæringen bliver tillagt, men han er enig med forfatteren af notatet i, at den har en betydning. Han husker ikke, om tavshedserklæringen er blevet fremlagt i forbudssagerne for de civile domstole. Adspurgt om, hvornår PET kom til den erkendelse, at pligten i tavshedserklæringens sidste afsnit til at forelægge videregivelse af oplysninger, der stammer fra ansættelsen i PET, for PET, ikke kunne håndhæves, forklarede vidnet, at det var i forbindelse med denne sag og forespørgslen til Tiltalte Han husker ikke nøjagtig hvornår og hvordan, man nåede til det resultat, men det var denne sag, der gav anledning til det. Foreholdt forsvarerens tillægsekstrakt nr. 1, side 69, artikel af den
55. oktober 2016 fra Berlingske "PET skal have nye regler for tavshed", forklarede vidnet, at han ikke husker, hvor lang tid forud for artiklen, PET nåede frem til erkendelsen af, at det sidste led i tavshedserklæringen ikke kunne håndhæves. Han mener, at der stadig pågår overvejelser om, at tavshedspligten skal skærpes i PET. Der er ikke nedsat en kommission/arbejdsgruppe. Han mener Person 17 ikke, at advokat var involveret i overvejelserne omkring gyldigheden af bestemmelsen i tavshedserklæringens sidste afsnit Person 17 vedrørende forelæggelse. Han er ret sikker på, at blev orienteret om, at bestemmelsen efter PETs opfattelse er ugyldig. På det tidsPerson 17 punkt, hvor blev bedt om at komme med en redegørelse, havde der været presseomtale af det. Vidnet havde ikke selv kontakten til ham, så han kan ikke svare med sikkerhed. Foreholdt mappe 9, bilag 3-1-4-1, mail af
56. oktober 2016 fra Person 18 Person 17 Person 15 i PET til og , og Person 17 adspurgt om var involveret i overvejelsen om indgivelse af politianmeldelsen, forklarede vidnet, at han mener, at Person 17 alene var involveret i og bistod i forbudssagen, men vidnet havde Person 17 ikke selv den direkte kontakt til . Foreholdt forsvarerens materialesamling, lovforarbejderne, side 29,
57. spalte, forklarede vidnet, at han er enig i definitionen af kilder som ”meddelere og agenter”. Adspurgt om PET anvender analogt eller digitalt aflytningsudstyr, forklarede side 41 vidnet, at PET i lighed med det øvrige politi kan foretage aflytning efter de regler, der er i retsplejeloven. Han kan ikke svare på, om udstyret er analogt eller digitalt, da han som udgangspunkt ikke kan udtale sig om PETs arbejdsmetoder. Foreholdt forsvarerens materiale - generelle forhold - bind 1, side 129, PETs årsberetning 2004-2005, hvoraf fremgår, at det ”således [har] været nødvendigt at udskifte analogt aflytningsudstyr med digitalt udstyr” og adspurgt, om vidnet kan forklare, hvorfor han mener, dette er en fortrolig oplysning, når PET i 2004 mente, at oplysningen godt kunne videregives, forklarede vidnet, at han ikke mener, at der er sket en udvikling i, hvad man opfatter som fortroligt. Han ville ikke besvare spørgsmålet, fordi han var usikker på, om oplysningen havde været fremme. Det er vigtigt for vidnet at sige, at han ikke er i stand til at foretage en lynhurtig vurdering af sådanne relativt komplekse spørgsmål. Det lyder som et simpelt spørgsmål, men det er relativt komplekst. Foreholdt mappe 9, bilag 3-2, afhøringsrapport af den
58. november 2017, side 2, de to sidste afsnit, forklarede vidnet, at det, der står i afhøringsrapporten, kan han også vedstå i dag. Han har ikke haft et personligt kendskab til de enkelte sager, fordi han ikke var i tjenesten på det tidspunkt, hvor de foregik. Det ville derfor være vanskeligt for ham, at besvare spørgsmål vedrørende forholdene. Hans vurdering af de enkelte forhold i forrige retsmøde bygger på, at oplysninger af denne karakter er omfattet af tavshedspligten. Foreholdt, at vidnet er mere detaljeret i den næste afhøring hos politiet, forklarede vidnet, at han på det tidspunkt gengav den samme forklaring, som han har givet i retten om hensynet til samarbejdspartnere, kilder, arbejdsmetoder og kapaciteter. Det er rigtigt, at der er en øget detaljeringsgrad. Foreholdt mappe 9, bilag 3-2-2, mail af
59. oktober 2017 fra juridisk chef Person 15 til Vidne 3 og to andre medarbejdere, forklarede vidnet, at Vidne 3 og de to andre medarbejdere er centerchefer i juridisk afdeling. Adspurgt om denne mail blev udsendt til de tre centerchefer efter aftale med vidnet, forklarede vidnet, at det ikke var sådan, at han godkendte det på forhånd, men der skulle tilrettelægges et arbejde. Bemærkningen vedrørende ”evalueringseksperterne” vedrører en revision af PET-loven og har intet med denne sag at gøre. Arbejdet med at forberede vidnet på afhøringen var fra starten organiseret sådan, at de tre centerchefer delte bogen mellem sig i forskellige afsnit, og de gennemgik den med henblik på hvilke afsnit og citater, der kunne være i strid med tavshedspligten. De har hver for sig været inde over forskellige dele af bogen. Foreholdt mappe 1, bilag 1-4-1, uddrag af regneark med supplerende oplysninger fra PET, der er fra 2016, og at den ovenfor nævnte mail er fra oktober 2017, forklarede vidnet, at arbejdet med at forberede ham til afhøringen, blev side 42 organiseret på den måde, at han holdt møde med nogle af de pågældende medarbejdere og gennemgik de forhold og skrivelser, der havde været. Det var juridisk afdeling, der foretog den første screening af materialet og fremsendte materialet til Københavns Politi og anklagemyndigheden. Vidnet var ikke selv inde over den del. Arbejdet var startet med, at gennemgangen af bogen blev delt mellem centercheferne. Det fremgår af regnearket, hvor den enkelte medarbejder er angivet med det første bogstav i medarbejderens fornavn. Han husker ikke, om der var mere end ét møde, men han kan ikke afvise det. Foreholdt mappe 9, bilag 3-2-2, mail af
60. oktober 2017, punkt 1, og mappe 1, bilag 1-4-1, uddrag af regneark med supplerende oplysninger fra PET, forklarede vidnet, at "C", der er anført i bilag 1-4-1 i kolonnen ”Ansvarlig”, er en af centercheferne. Adspurgt om det er foregået på den måde, at C har briefet ham om hendes opfattelse af, hvorfor udsagnene i fx. forhold 1 var en overtrædelse af tavshedspligten, forklarede vidnet, at de aldrig gik ned i den detaljeringsgrad. Der var generelle drøftelser af hvilke områder, tavshedspligten vedrørte i de enkelte forhold. Det vil sige, om det vedrørte samarbejdspartnere, arbejdsmetoder, kilder eller kapacitet. Vidnet var ikke inde i de konkrete forhold ud over det. Notitsen af
61. november 2017 i mappe 1, bilag 1-4-3-2, blev drøftet på møderne, men han husker ikke hvor mange, der deltog i drøftelsen, men notitsen har i hvert fald været drøftet mellem vidnet og den juridiske chef. Regnearket i mappe 1, bilag 1-4-1, blev ikke gennemgået systematisk og detaljeret med de enkelte centerchefer. Adspurgt, om han har modtaget andre baggrundsnotater eller briefinger end de to anførte fra medarbejdere, forklarede vidnet, at han fx har modtaget et notat med en briefing til dagens afhøring. Han har forberedt sig, før han mødte i dag. Han har talt med den juridiske chef og medarbejderne i den juridiske afdeling. Det gjorde han også, inden han blev afhørt af Københavns Politi. Foreholdt mappe 1, bilag 1-4-1, uddrag af regneark med supplerende oplysninger fra PET, forklarede vidnet, at han mener, at Københavns Politi har anmodet om at få de klassificerede oplysninger, der er angivet med rødt i bilaget, udleveret, men oplysningerne er ikke udleveret, da PET har vurderet, at oplysningerne har en sådan karakter, at de ikke kan videregives. De oplysninger, der er markeret med rødt, er ikke udleveret, fordi de indeholder klassificeret materiale. Man vil som udgangspunkt ikke ud fra beskrivelsen kunne udlede, hvilke oplysninger, der ligger i materialet. Vidne 3 er bundet af sin tavshedspligt, og han har ikke tilladelse til at fortælle, hvad der står i de hemmeligt stemplede dokumenter, der er markeret med rødt. Hvis der er et ønske om, at PET revurderer, om der af hensyn til bevisførelsen kan ske afklassificering af konkrete dokumenter, så vil PET kunne tage konkret stilling, når en sådan anmodning måtte komme. Foreholdt mappe 1, bilag 1-4-3-2, Notits om afhøring til bog-sagen af den
62. side 43 november 2017, side 4,
63. og
64. afsnit, forklarede vidnet, at han er enig i de faktiske oplysninger, der er anført her. Foreholdt samme bilag, side 6,
65. sidste afsnit til og med side 7,
66. afsnit, forklarede vidnet, at han er enig i det, der står i notatet, men dertil kommer, at det forhold, at nogle oplysninger har været ude i en eller anden form, ikke fritager den pågældende fra tavshedspligten. Det fremgår også af de to juridiske notater fra henholdsvis PET og Kammeradvokaten. PETs arbejdsmetoder dækker over en række af forskellige metoder i forhold til at løse PETs opgave. I den helt brede formulering er det deres mulighed for at anvende indgreb i meddelelseshemmeligheden og muligheden for at anvende kilder. PETs bekymring er, at hvis vidnet i dag gennemgik kataloget over, hvordan de konkret håndterer indgreb i meddelelseshemmeligheden og samarbejder med kilder, så ville målpersonerne, som metoderne skal bruges over for, få en indsigt i, hvordan PET gør tingene, og den indsigt, ønsker PET ikke, at de skal have. Det kan aldrig være hemmeligt, at PET foretager overvågning og aflytninger, da disse indgreb fremgår direkte af retsplejeloven. Det er de nærmere omstændigheder, hvorunder man foretager indgrebene, som er sensitivt. Det er fx hvilke metoder man konkret bruger, hvilke typer af udstyr man har, og hvordan man konkret anvender indhentningsmulighederne. Adspurgt om vidnet har undersøgt, om de faktuelle oplysninger i notatet også var gæld