ECLI:DK:OLR:2024:SS0000000560 Byrettens dom ændres, således at tiltalte straffes med 10 dagbøder á 1.000 kr. i sag om tiltale for overtrædelse af stra

S047700U- JJ UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ DOM Afsagt den 28. februar 2020 af Østre Landsrets 20. afdeling (landsdommerne Henrik Bitsch, Thomas Lohse og Julie Arnth Jørgensen med domsmænd). 20. afd. nr. S-477-19: Anklagemyndigheden mod Tiltalte ( ) CPR nr. (advokat Lars Kjeldsen, besk. og David Neutzsky-Wulff, besk.) Københavns Byrets dom af 25. januar 2019 (SS 4-6843/2018) er anket af Tiltalte med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden har kontraanket med påstand om domfældelse efter anklageskriftet samt skærpelse. Tiltalen Anklagemyndigheden har til brug for sagen udarbejdet et hjælpebilag, hvoraf fremgår blandt andet: ”Fremhævelse af de oplysninger (med FED), der efter anklagemyndighedens opfattelse indebærer overtrædelse af tavshedspligten. Pkt.

1. a)Indholdet af tiltalen ”Paskontrollen er en god lejlighed til at kigge lidt nærmere på folk, uden at du Hensyn der begrunder fortrolighed arbejdsmetoder -2-
2. b)
3. c)
4. d)
5. e)nødvendigvis afslører, at det er efterretningstjenesten, der er på spil. Det handler selvfølgelig om at gøre det på en måde, hvor man ikke kan se, at der har været nogen i bagagen. Det skal gå hurtigt, for du har ikke adgang til bagagen i særlig lang tid. Man vil normalt også være optaget af at komme til at kigge i folks håndbagage og elektroniske genstande” ”I den periode havde man i flere lande set terrorplaner og også gennemførte angreb begået af personer, som havde været i Pakistan for at modtage træning og derefter var blevet sendt tilbage for at udføre angreb. I Glasvejssagen havde vi simpelthen mulighed for i realtid at følge en person, som var blevet sendt hjem fra Waziristan med en opgave. Det mente amerikanerne var ret enestående” ”Under et møde med amerikanerne sagde de til mig, at det for dem var en kæmpe operation og en meget vigtig sag, som den amerikanske præsident blev orienteret om i sine regelmæssige briefinger fra CIA” ”Vi havde mistanke om, at Person 1 havde spillet en central rolle i forhold til kontakter i udlandet, Person 2's men Person 1 sørgede for at holde sig på afstand af alt det, der handlede om konkrete terrorplaner. Der var ikke så meget tvivl om, at Person 1 var en central figur i forhold til radikalisering, og vi kom til at koncentrere os meget om ham i årene efter. Nærmest hver eneste gang, vi havde en terrorsag, stødte vi på Person 1 ”, ”Det er ikke sikkert, at vi havde opdaget , hvis ikke amerikaPerson 2 nerne havde tippet os. Udenlandske tjenester deler oplysninger med dig, hvis der er tillid til, at du kan håndtere oplysningerne, og at du kan beskytte den pågældende tjeneste og deres indhentningsmetoder. Det betyder noget, at du viser, at du kan håndtere trusler effektivt, og det blev meget afgørende for PET i de kommende år, at vi havde håndteret de her oplysninger ordent- samarbejdspartnere samarbejdspartnere operationer private forhold Samarbejdspartnere -3- ligt, afværget truslen, og at vi også var i stand til at levere efterretninger til udenlandske efterretningstjenester”
6. f)Men fortæller, at det i virTiltalte keligheden var danskmarokkaneren, som i PET’s øjne var sagens hovedperson: ”Vores oplysninger gik på, at det var ham, planerne var forankret omkring. Danskmarokkaneren var den centrale person, men det var ikke ham, som skulle udføre selve drabet, det skulle de to tunesere” og ”Brandbergennetværket har i en årrække været centralt at holde øje med for både PET og den svenske efterretningstjeneste, SÄPO. Derfor vidste vi, at der løbende havde været forbindelser mellem danskmarokkaneren i Aarhus og Brandbergennetværket i Sverige, også før Tunesersagen”, og ”Det var vores opfattelse, at det var danskmarokkaneren fra Aarhus, som derefter fik overdraget en del af de opgaver, som tidliPerson 3 gere havde haft for terrornetværket i Skandinavien” siger om Tiltalte Person 4 ,
7. g)Vi havde svært ved at komme rigtigt tæt på gruppen, for de var meget, meget sikkerhedsbevidste, og vi havde især svært ved at komme tæt på danskmarokkaneren og lave aflytninger hos ham,” og ”Først lang tid efter Tunesersagen lykkedes det for PET at få spionudstyr ind i Person 4's lejlighed. ”Men hvordan kan jeg ikke afsløre””.
8. h)”Så tog han mig med ud bagved, hvor han havde en række terrarier fyldt med store kvælerslanger. Der kom en tjener ind med et par levende mus, som han begyndte at fodre slangerne med. Det skulle jeg se på, og det var ikke nogen stor oplevelse. De her mus blev kastet ned til slangerne, uden at der skete noget, og jeg tænkte bare: ”Gudskelov”. Men lige pludselig reagerede kvælerslangerne, så det var en lidt speciel oplevelse. Jeg ved ikke rigtig, om formålet var at ryste mig lidt, eller om han bare syntes, det var sådan noget, man gjorde med gode venner; at Operationer Private forhold. arbejdsmetoder operationer private forhold samarbejdspartnere -4fodre slanger” og ”Efter mit møde med den excentriske sikkerhedschef, som viste mig sine kvælerslanger, gav han mig en lille pakke og sagde, at det var en personlig ting til mig. Da jeg kom hjem på kontoret og pakkede gaven ud, så var det gudhjælpemig et Rolex-ur. Jeg tænkte: ”Åh nej, det er simpelthen bare den værste gave, man overhovedet kan forestille sig”,
9. i)Da vi mødtes med ledelsen i ISI, begyndte mødet simpelthen med, at jeg blev skældt huden fuld. I en halv time fik jeg ikke sagt et ord, fordi de skældte mig ud, skældte Danmark ud og fortalte, hvor forfærdelige tegningerne var, og hvor uforståelig håndteringen af tegningesagen var. Jeg sad simpelthen og tænkte: ´Det her bliver et meget kort møde. Vi kan lige så godt begynde at kigge på, hvornår det første fly går hjem fra Islamabad´. Men efter en halv times tid sagde de: ´Okay, nu har vi fortalt, hvad vi mener om den tegningesag, så nu behøver vi ikke tale mere om den´. Nu kunne vi i stedet tale om, hvordan vi så kunne finde ud af at samarbejde”,
10. j)Vi hev fat i hende og sagde, at vi gerne ville have, at hun lånte sin lejlighed ud til Person 5 , og det gik hun med til. Det betød, at vi kunne plastre lejligheden til med aflytningsudstyr og overvågning, og det ville give os nogle unikke muligheder. Det var aftalt med amerikanerne, og alt var på plads til, at Person 5 skulle komme til Danmark for tredje gang”
11. k)Det var ikke overraskende, men det var alligevel tankevækkende. Jeg havde selv været på besøg i Pakistan, og vi havde et samarbejde med den pakistanske tjeneste. Vi havde haft et angreb mod den danske ambassade, og vi havde også på det her tidspunkt folk i Pakistan, som arbejdede sammen med pakistanske myndigheder, også den pakistanske efterretningstjeneste. Så er det selvfølgelig lidt hård kost at finde ud af, at mens vi arbejder med folk i den pakistanske efterretningstjeneste, er Samarbejdspartnere. samarbejdspartnere Operationer Arbejdsmetoder Risiko for kvindens sikkerhed. samarbejdspartnere -5-
12. l)der andre folk i den samme tjeneste, som aktivt sidder og udpeger Danmark som terrormål” og ”På en række punkter har vi haft et udmærket samarbejde med den pakistanske tjeneste. Men det er en stor tjeneste, der er præget af politiske dagsordener, og derfor handler det meget om, hvem i tjenesten man arbejder med. Man er nødt til hele tiden at tage forholdsregler, når man arbejder med sådan en tjeneste. Man kan ikke undgå at forholde sig til Pakistan og den pakistanske efterretningstjeneste, når det handler om terrorbekæmpelse, men selvfølgelig fik Person 5 -sagen konsekvenser for vores samarbejde. Det var en påmindelse om, at man ikke nødvendigvis er på samme side hele tiden” Men i forhold til hele debatten om NSA og masseovervågning er det min erfaring fra min tid i PET, at den tekniske indhentning – den elektroniske overvågning – sjældent giver ret meget. Den tekniske indhentning kan slet ikke måle sig med kildearbejde” og ”Så får PET en efterretning om, at der er nogen, der kommunikerer om noget, som omhandler en mulig trussel mod Danmark. Men ofte er der tale om så diffuse oplysninger, at man ikke har mere at gå efter. Man er måske ikke engang i stand til at identificere, hvem der har skrevet de pågældende mails. Jeg siger ikke, at man slet ikke har brug for den tekniske indhentning. Når det handler om trusler, der kommer fra udlandet, er det et nødvendigt værktøj i efterretningsarbejdet. Min erfaring er bare, at den tekniske indhentning typisk først har betydning, når du allerede har identificeret en trussel. Når man ved, at man vil holde øje med en bestemt person, så kan den tekniske indhentning bruges til at finde ud af, hvem vedkommende kommunikerer med, og hvad de taler om. Det betyder ikke, at man aldrig kan bruge den tekniske indhentning til at få identificeret en trussel, man måske ikke selv havde set ellers. Men min erfaring er, at den meget brede tekniske indhentning Arbejdsmetoder kildearbejde -6- sjældent er afgørende i forhold til at identificere og imødegå konkrete trusler”
13. m)Vi vidste, at han havde forsøgt at etablere sig i al-Shabaabs ledelse, men var blevet afsløret af kenyanske myndigheder. Derfor havde vi selvfølgelig kig på ham. Men vi havde ingen indikationer på, at han skulle have fået en opgave med hjem fra al-Shabaab, og vi vurderede, at han på eget initiativ var ved at trække sig, blandt andet motiveret af personlige frustrationer over sit fejlslagne forsøg på at blive en del af al-Shabaabs aktiviteter i Østafrika. Vi havde heller ikke nogen oplysninger, der pegede i retning af, at han havde modtaget træning eller deltaget i kamphandlinger i Somalia”
14. n)"Jeg kan blandt andet huske en episode, hvor jeg havde taget en taxa hjem til min privatadresse, og hvor vi efterfølgende ved et tilfælde fandt ud af, at taxachaufføren havde ringet til nogle personer, som vi aflyttede i en anden forbindelse, for at fortælle, at ’jeg ved, hvor ham PETchefen bor’. Det var selvfølgelig ikke behageligt”
15. o)”Den eneste måde, du kan pacificere en selvmordsbomber på, er ved at skyde vedkommende, men du kan altså ikke skyde hvor som helst, hvis du skal undgå, at vedkommende får lejlighed til at udløse bomben. Så vi taler om en helt anden måde at skyde folk på. Du skyder ikke for at ramme dem i benene eller i armene. Du skyder for at likvidere. Det er simpelthen et spørgsmål om, at du skyder meget præcist efter nervecenteret ved hovedet, så det hele bliver lukket ned i ét hug”
16. p)"Det hele var foregået en fredag eftermiddag, og da vi kontaktede den belgiske efterretningstjeneste, var de gået hjem. De holdt weekend. Vi var ved at blive sindssyge over, at vi simpelthen ikke kunne komme i kontakt med den belgiske tjeneste” og ”Det var ikke fordi, vi var imponerede over den belgiske tjeneste. De var i et lidt andet gear på det tidspunkt, end vi var Operationer samarbejdspartnere operationer arbejdsmetoder samarbejdspartnere -7-
17. q)
18. r)
19. s)
20. t)i Danmark, for vi havde jo i lidt længere tid arbejdet med et helt andet trusselsbillede, end de havde været vant til” ”Det var et gennembrud i sagen, da vi havde ham på overvågning, mens han gemte brevet i sin benprotese. Den efterfølgende ransagning gav vigtige spor og beviser til sagen” Det svenske efterretningsarbejde viste, at ringede til Pakistan, fordi Person 6 han forsøgte at komme i kontakt med Person 7 , som på det tidspunkt var højt placeret i al-Qaeda – han var leder af al-Qaedas religiøse komite – for at få godkendelse til angrebet”, og ”Der er oplysninger, der peger på, at Person 6 havde fået en ordre med hjem fra Pakistan i form af en konkret opgave om at angribe Jyllands-Posten. Det var , der på det tidspunkt var Person 8 nummer 3 i al-Qaeda, som havde givet ham opgaven. Desuden var der oplysninger, der pegede på, at Person 6 fra Sverige Person 7 havde forsøgt at kontakte , som på det tidspunkt var en af alQaedas øverste ledere i Waziristan, for at få godkendelse til angrebet” ”PET skaffede sig også adgang til nabolejligheden i det gule murstensbyggeri på i By . ”Så overtog vi lejVej 1 ligheden og rykkede Aktionsstyrken ind i den. Vi ville være klar til at overmande svenskerne, hvis det blev nødvendigt” Men siger, at PET ikke på Tiltalte forhånd havde orienteret ledelsen i JP/Politikens Hus om truslen. ”Vi kunne godt have taget kontakt til JP/Politikens Hus og sagt, at `i dag skal I nok tage og holde jeres journalister hjemme fra arbejde´, men hvis vi havde gjort det, havde der nok været en ret stor risiko for, at historien var kommet ud, før vi havde anholdt svenskerne. Det er nogle af de dilemmaer, der er i den her salgs sager. Man kan godt være fristet til at gå med livrem og seler, men risikoen for, at man afslører operationen på så tidligt et tidspunkt, at man Operationer arbejdsmetoder Operationer samarbejdspartnere Arbejdsmetoder Operationer Hensynet til naboens sikkerhed. arbejdsmetoder -8- ikke har beviser nok til en straffesag bagefter, er bare meget stor, hvis man gør det”
21. u)”I forbindelse med et retsmøde i Vollsmosesagen fandt vi ud af, at nogle af de tiltaltes venner havde planer om at udføre et angreb i forbindelse med retssagen. De kørte i en bil fra Fyn til København, hvor de havde en aftale om at hente nogle våben, som de skulle have med til Østre Landsret. Vi stoppede bilen, før de nåede så langt, og det betød også, at vi ikke havde beviser til at føre en straffesag mod dem. Men vi turde ikke lade dem fortsætte længere”
22. v)”Det højreekstremistiske miljø var meget fragmenteret, præget af uenighed og af grupper, der brød ud af andre grupper. I miljøet var der mange planer, men man kunne ikke rigtigt få organiseret tingene og realiseret sine planer” Han tilføjer dog, at PET gennem flere år også efterforskede en større højreekstremistisk gruppe, som man mistænkte for strafbare handlinger. ”De var velorganiserede og havde relativt godt styr på deres ting. De opfattede sig selv som nationalpatrioter og troede på, at der ville komme en fremtidig racekrig i Danmark. Vores vurdering var, at de var parate til at bruge vold”. ”Vi havde efterforskning kørende mod dem med mellemrum. De havde adgang til våben, de trænede med våben, og vi afdækkede dem i forhold til våbentræning, hvor det blandt andet handlede om at skyde til måls efter billeder af politikere. Det foregik imidlertid i en lukket kreds, og vi havde ikke tilstrækkeligt grundlag til at gribe ind og sigte. Men der var også andre hensyn. Vi havde en interesse i at kunne fortsætte afdækningen af miljøet, deres aktiviteter og mulige planer”
23. w)Konvertitterne har simpelthen en meget hurtigere og lettere adgang til de mest ekstreme miljøer. Og det er klart, at det er noget, man som efterretningstjeneste synes er interessant, fordi det giver nogle muligheder for at komme tæt på personer Operationer Kildearbejde andres private forhold operationer Arbejdsmetoder kildearbejde -9-
24. x)
25. y)
26. z)i udlandet, der er centrale i forhold til terrortruslen mod Danmark” og ”Ofte var de også illoyale typer, som flere gange havde skiftet livsbane. Vores analyse i PET var, at vi som efterretningstjeneste kunne bruge nogle af de ting, som havde motiveret dem til at konvertere og senere at opsøge de militant-islamistiske miljøer, når vi skulle forsøge at rekruttere dem”, siger, at PET generelt godt Tiltalte kan finde på at benytte lejligheden, hvis det viser sig, at en person fra Danmark på eget initiativ er på vej til udlandet for at møde militante islamister. Det kan for eksempelvis være, hvis PET finder ud af, at en kvinde har tænkt sig at rejse til Syrien for at gifte sig med en kriger hos Islamisk Stat. ”Det kan give PET nogle muligheder for at komme tættere på et miljø eller en person, man er interesseret i. Men hvis man skal udnytte den mulighed, der åbner sig, fordi man finder ud af, at en kvinde har planer om at rejse af sted, er det en forudsætning, at man føler sig sikker på, at man ikke gør noget, som forøger risikoen for hende. Hvis PET installerer elektronisk udstyr på en kvindes ejendele, så overvejer man først nøje, om det udstyr vil kunne afsløres, og hvad risikoen i givet fald vil være for hende” ”Vi havde efterretninger om, at de havde planlagt at angribe danske soldater, som var vendt hjem fra Afghanistan” og ”Efterretningerne gik på, at det skulle ske inden for få dage. Vi ville have styr på det, og det ordnede vi med en agentoperation, hvor vi sendte en politiagent i marken og på den måde sikrede, at det var en politimand, som leverede våben til dem. På den måde vidste vi, hvilke våben de havde fået fat i, og vi kunne pille ved våbnene, så de ikke fungerede” ”Ligesom mange andre lande stod vi med en udfordring i forhold til at få efterretninger fra Syrien. Derfor prøvede vi sammen med den tyrkiske tjeneste at få et bedre billede af, hvem der rejste fra Danmark til Syrien, og vi begyndte at se på, arbejdsmetoder Operationer Samarbejdspartnere kildearbejde samarbejdspartnere - 10 - hvordan vi kunne bremse nogle af dem. Det havde vi selvfølgelig nogle juridiske og etiske overvejelser omkring, men det var klart for os, at man fra tyrkisk side ikke havde et ønske om, at der var så markant en trafik gennem Tyrkiet til Syrien. Så vi havde en fælles interesse med tyrkerne i at få folk stoppet. Hvis vi fortalte tyrkerne om personer, som var på vej, så havde de mulighed for at stoppe dem – ikke ved at fængsle dem eller andet, men simpelthen ved at stoppe dem i lufthavnen og sende dem tilbage til Danmark” æ) ”Der var ikke noget, der fra begyndelsen pegede entydigt på, at det var terror. Person 11 var en kontroversiel person, men der er rigtig mange mennesker i Danmark, som har kontroversielle holdninger. Vores vurdering var ikke, at han var et særligt interessant mål for terrorister. Der kunne være alle mulige motiver, og derfor blev der efterforsket meget, meget bredt”, ”Man kunne forestille sig mange forskellige mennesker, som var utilfredse med og hans holdninPerson 11 ger. Derfor efterforskede vi mulige forbindelser til det militant-islamistiske miljø, men også til det venstreekstremistiske miljø”, ”Vi kendte ham, men han var ikke en, vi overvågede 24 timer i døgnet. Han var kendt som en person i udkanten af de miljøer, vi interesserede os for, ikke nogen central figur” og ”Vi vidste godt, hvor han var – han var rejst til Libanon – og i perioder havde vi ham også mere præcist lokaliseret” ø) ”Tyrkerne havde i lang tid været på nakken af os – ikke PET, men Danmark som sådan – fordi de mente, at vi ikke gjorde nok over for PKK. Vi sagde til dem, at hvis vi skulle foretage os noget, så krævede det, at de fortalte os, hvad de vidste, og så skulle vi nok følge op på det. Da tyrkerne så begyndte at se, at vi rent faktisk tog PKK alvorligt og skred ind, når der var grundlag for at rejse straffesager, så lagde det grobund for et rigtigt fornuftigt samarbejde” Operationer Verserende straffesagsefterforskning Samarbejdspartnere - 11 - Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnerne , Vidne 2 , Vidne 3 , Der er endvidere afgivet forklaring af vidnerne Vidne 4 Vidne 6 og Vidne 1 Vidne 5 . , Vidne 7 (tidl. Person 56) Vidne 8 (tidl. Person 31) Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at det var PET-chefen, der stod for kommunikationen med pressen, og det skyldes primært, at der er mange hensyn, der skal balanceres, når en efterretningstjeneste udtaler sig. Der er blandt andet hensyn til ministeren, Folketinget og fortrolighed. PET er endvidere en særlig organisation, hvor mange beslutninger i henhold til instrukser, lovgivning mm. skal træffes af PET-chefen. Det er derfor PETchefen, der har mulighed for at vurdere de fortrolighedshensyn og andre hensyn, der må tages højde for, inden man udtaler sig på PET’s vegne. Det er ikke begrundet i et ønske om at forhindre en uønsket spredning af information, men derimod i at sikre at alle relevante hensyn afvejes. Det betyder ikke, at PET-chefen er den eneste, der kan vurdere om en oplysning er fortrolig. Foreholdt Vidne 2's forklaring i retsbogen side 72, 2. nye afsnit, hvor Vidne 2 om samarbejdet mellem efterretningstjenesterne, har forklaret blandt andet om, hvordan samarbejdet foregår, samt at det er fortroligt og baseret på tillid, har tiltalte forklaret, at han er enig i, at når PET kommunikerer, er det en vanskelig balancegang pga. alle de særlige hensyn, der skal varetages. Foreholdt sin forklaring i retsbogen side 142, 1. nye afsnit om, hvad han kunne udtale sig om til Vidne 5 , og at han anvendte et forsigtighedsprincip i samtalerne, har til- talte forklaret, at det, han skulle iagttage, efter at han ikke længere var PET-chef, alene var fortrolighedshensyn. Han har anlagt nøjagtig samme vurdering af fortrolighed, som da han var chef for PET. Hvis han var i tvivl, udtalte han sig ikke. - 12 - Vedrørende anklageskriftets punkt h, har tiltalte forklaret, at han på det tidspunkt, da han udtalte sig til Vidne 5 , ikke vidste, om sikkerhedstjenesten var en samarbejds- partner, hvilket dog i øvrigt afhænger af, hvad man forstår ved en ”samarbejdspartner”. Han videregav i citatet ikke fortrolige oplysninger om en samarbejdspartner eller om indholdet af et samarbejde med en samarbejdspartner. Vedrørende anklageskriftets punkt n har tiltalte forklaret, at oplysningerne hidrørte fra en operation, der blev afsluttet, mens han stadig var i PET, og han har sløret, hvilken operation det drejer sig om. Han kan ikke afvise, at der efterfølgende var en ny efterforskning mod taxachaufførens bekendte, men så har det været på et andet grundlag og dermed en helt anden operation. Vedrørende anklageskriftets punkt k har tiltalte forklaret, at da han blev interviewet til bogen, vidste han ikke om ISI og PET samarbejdede. Vedrørende anklageskriftets punkt p har tiltalte forklaret, at han vil tro, at samarbejdet med den belgiske efterretningstjeneste ikke har ændret sig, da det beror på samarbejdet i BERNgruppen. Men det er korrekt, at han ikke var bekendt med det nærmere samarbejdsforhold på det tidspunkt, hvor han talte med Vidne 5 . Vedrørende anklageskriftets punkt w har tiltalte forklaret, at han ikke ved, om PET brugte konvertitter som kilder, da han blev interviewet af Vidne 5 , men hans udtalelser om konvertitter er af generel karakter, og han afslører ikke noget om PET’s konkrete arbejde. Foreholdt Vidne 5's forklaring i retsbogen side 37, sidste afsnit, om arbejdspro- cessen, hvoraf det blandt andet fremgår, at Vidne 5 måtte citere tiltalte for alt, hvad han sagde, har tiltalte forklaret, at det er korrekt. Han har kun udtalt sig om de sager, han havde kendskab til. Som PET-chef har man et indgående kendskab til mange sager. Mange af sagerne har han også udtalt sig om, mens han var PET-chef, så han har overvejet de samme hensyn tidligere. Han mener klart ikke, at det var uforsigtigt at kaste sig ud i bogprojektet. Foreholdt Vidne 2's forklaring i retsbogen side 82, 1. afsnit, hvoraf det fremgår, at ”… det er meget vanskeligt for personer, der ikke længere er i PET at vurdere, hvorvidt det - 13 er muligt at videregive oplysninger, eller hvorvidt oplysninger kompromitterer PET’s virksomhed. Det gælder også oplysninger, der ”svæver rundt i almindelighed”…”, har tiltalte forklaret, at han netop lagde vægt på, at han udtalte sig om forhold, som han også som PET-chef havde udtalt sig om. Han synes ikke, at han udsatte sig for en risiko for at bekræfte oplysninger, der blot ”svævede rundt”. Han ved, hvad han har sagt på pressemøder og i andre sammenhænge om sagerne, mens han var i PET, og det har haft afgørende betydning for ham. I processen med Vidne 5 støttede han også hukommelsen på offentligt tilgængeligt materiale, som han gennemgik. Foreholdt Vidne 2's forklaring i retsbogen side 77 nederst og 78 øverst om Glasvej- sagen og Mr. Person 28's oplysninger under senatshøringen, hvor det af Vidne 2's forklaring blandt andet fremgår, at de oplysninger, der ikke kom frem i straffesagen var klassificerede, har tiltalte forklaret, at klassificeringsprocedurer og fortrolighedsspørgsmål i forhold til en samarbejdspartner ikke er det samme. I Glasvej-sagen kom det frem, at amerikanerne havde hjulpet, hvilket han som PET-chef fortalte på pressebriefinger. Det var amerikanerne, der selv offentliggjorde, at de havde givet oplysningerne til PET, og dermed var der ikke længere et fortrolighedshensyn. Han er ikke enig i, at det er et klassifikationsspørgsmål. Foreholdt Vidne 1's forklaring i retsbogen side 56 nederst og 57 øverst om PET’s samarbejde med andre, herunder at dette er en fortrolig oplysning, har tiltalte forklaret, at det ikke er en korrekt udlægning af fortrolighedsspørgsmålet. Der kan være tale om fortrolighed mht. konkrete oplysninger, som PET modtager fra en samarbejdspartner, men det er ikke korrekt, at oplysningen om, at PET har en given samarbejdspartner i sig selv og generelt er en fortrolig oplysning. Sådan blev det heller ikke administreret, da tiltalte var chef for PET. I visse tilfælde kan det være en fortrolig oplysning, hvem PET samarbejder med, men det gælder ikke generelt. Foreholdt Vidne 1's forklaring i retsbogen side 60, 3. afsnit om, at måden man samarbejder på er fortrolig, og at der er en nedarvet forståelse heraf mellem efterretningstjenesterne, har tiltalte forklaret, at han er enig i, at det er fortroligt, hvordan man kommunikerer mm., men det har aldrig været forventningen, at oplysningen om hvem man samarbejder med skulle være en fortrolig oplysning. - 14 - Foreholdt Vidne 2's forklaring i retsbogen side 88, 3. nye afsnit, om hendes forstå- else af tredjelandsreglen, har tiltalte fastholdt, at oplysningen om, hvem PET generelt samarbejder med, ikke er en fortrolig oplysning. Vedrørende anklageskriftets punkt e har tiltalte forklaret, at han som PET-chef på pressebriefinger har oplyst, at det var amerikanerne, der tippede PET. Han omtalte det på pressebriefinger i sammenhæng med, at han fortalte om behovet for samarbejde med andre tjenester. Foreholdt Vidne 5's forklaring herom i retsbogen side 257, 2. afsnit, hvor det fremgår, at han havde oplysningen fra senatshøringen samt Vidne 4's forklaring i retsbogen side 25, hvor det fremgår, at som hun husker det, kom oplysningen fra retssagen, har tiltalte fastholdt, at han har fortalt det på pressebriefinger. Han erindrer ikke, om oplysningen blev videregivet af PET til politi og anklagemyndighed. Vedrørende anklageskriftets punkt f har tiltalte forklaret, at han ikke herved har videregivet oplysninger om alt, hvad PET vidste om dansk-marokkaneren. Forbindelsen til Brandbergen-netværket er en specifik oplysning, men det fortæller ikke alt om, hvad PET vidste om dansk-marokkaneren, og oplysningerne afslører ikke noget fortroligt. Sagen er omtalt på pressebriefinger, og han har på disse sagt det samme, som fremgår af anklageskriftets punkt f, men måske med andre ord. Da han var PET-chef, blev de oplysninger, der fremgår af anklageskriftets punkt f, ikke anset for at være fortrolige. Vedrørende anklageskriftets punkt j har tiltalte forklaret, at det ikke på noget tidspunkt var PET’s vurdering, at der var en konkret risiko for den kvinde, der udlånte lejligheden. Det, han fortalte om operationen, gik måske videre end, hvad han har sagt på pressebriefinger, men det er ikke fortrolige oplysninger. Vedrørende anklageskriftets punkt k har tiltalte forklaret, at det ikke er en fortrolig oplysning at fortælle, at Person 5 -sagen fik ”konsekvenser for samarbejdet” med den pakistanske efterretningstjeneste, idet han jo ikke har oplyst, hvilke konsekvenser. Det ville komme bag på de fleste, hvis det ikke fik nogen konsekvenser for samarbejdet, når en samarbejdspartner deltog i planlægningen af terror mod Danmark. - 15 - Foreholdt Vidne 1's forklaring herom i retsbogen side 51, sidste afsnit, har tiltalte forklaret, at man altid kan sige, at man ikke ved, hvilke oplysninger man så ikke får. Han siger ikke, at konsekvensen var, at PET ikke ville dele oplysninger, og det har heller ikke været hensigten med udsagnet. Han siger blot, at man bliver mere forsigtig med, hvilke oplysninger man deler. Vedrørende anklageskriftets punkt m har tiltalte forklaret, at han ikke har nogen præcis erindring om, hvorvidt oplysningen om, at øksemanden prøvede at etablere sig i alShabaabs ledelse, var fremme i straffesagen. Han har ikke afsløret noget fortroligt, herunder hvor man har oplysningen fra. Den kunne komme fra mange kilder, herunder aviser. Han er grundlæggende uenig i, at en enkelt specifik oplysning i sig selv er det samme som at afsløre et vidensniveau. Alle de oplysninger, PET ligger inde med, indgår ikke nødvendigvis i en straffesag, men det betyder ikke, at oplysningen dermed er fortrolig. Vedrørende anklageskriftets punkt p har tiltalte forklaret, at oplysningen om, at den belgiske tjeneste ikke tog telefonen, blev omtalt på pressebriefinger. Han kan ikke huske, hvad der ordret blev sagt på pressebriefinger herom. Vedrørende anklageskriftets punkt q har tiltalte forklaret, at det er velkendt, at man kan lave overvågning herunder af en celle. Han var omhyggelig med ikke at sige, hvordan overvågningen foregik. Det er ikke en fortrolig oplysning blot at sige, at der var overvågning. Han ved ikke med sikkerhed, hvorvidt oplysningen om overvågningen fremgår af den åbne straffesag, eller om PET tidligere har oplyst herom. Vedrørende anklageskriftets punkt r har tiltalte forklaret, at han ikke har beskæftiget sig med straffesagen og derfor ikke ved, om det ville være et væsentligt bevis i straffesagen, at der var kontakt mellem omtalt kontakten mellem Person 7 Person 7 og og Person 6 Person 6 . Han ved ikke, om PET har over for anklagemyndig- heden. Han har læst artiklen i Nordisk Kriminalreportage, men han kan ikke huske hvornår. Vidne 5 udtalelser til havde et omfattende materiale, og noget af dette materiale så han. Hans Vidne 5 var ikke baseret på artiklen fra Nordisk Kriminalreportage. - 16 - Vedrørende anklageskriftets punkt s har tiltalte forklaret, at han på pressebriefinger meget vel kan have sagt, at aktionsstyrken befandt sig i nabolejligheden, men han kan ikke huske, om han på pressebriefinger har sagt, at aktionsstyrken var i nabolejligheden eller lige ved siden af. Foreholdt mappe 8, side 3199, bilag 1-17-5-3, rapport ”køb af våben med henblik på terrorhandling”, har tiltalte vedrørende anklageskriftets punkt y forklaret, at det er efterretninger, der er fremfundet ved søgninger i åbne kilder. Københavns Politi fik de samme oplysninger fra åbne kilder. Det han udtaler sig om i citatet beror på åbne kilder og ikke andet. Hvilke oplysninger, der herudover er indgået i sagen, har han ikke udtalt sig om. Foreholdt anklagemyndighedens tillægsekstrakt 1, side 137, avisartikel om hjemvendte danske soldater fra Berlingske den 17. februar 2019 afsnittet ”En undskyldning” samt side 142, sidste afsnit og side 144 midt for og ca. 4 sider frem fra bogen ”Terroristen”, hvoraf det fremgår, at terrormålet var hjemvendte danske soldater, og at ” P50 ” skulle være Person 50 (P50) PET’s kilde, har tiltalte forklaret, at han ikke kan udtale sig om detaljerede kildeoplysninger. Hans udtalelser om PET’s antagelser om målet var baseret på åbne kilder. Når han taler om efterretninger, er det åbne kilder og en ikke-fortrolig kilderapport, han henviser til. PET’s efterretninger er i nogen grad baseret på åbne kilder. P50 har oplyst, at han var kilde, men det har tiltalte ikke udtalt sig om i Vidne 5's bog. Vedrørende anklageskriftets punkt s har tiltalte forklaret, at i forbindelse pressebriefingen omtalte han aktionsstyrken, og at den var placeret ved siden af lejligheden. Han fortalte også som et kuriosum, at de på et tidspunkt mistede videoforbindelsen, fordi kablet blev trukket ud. I PET var de enige om, at den tavshedserklæring, som han har underskrevet, var så langt, man kunne gå. PET har ikke pligt til at udtale sig til pressen eller offentligheden, og PET har ikke pligt til at fortælle alt, hvis de udtaler sig til pressen. PET bestemmer selv, hvor meget de vil oplyse, men hvis PET udtaler sig til offentligheden, må de ikke oplyse noget, der ikke er sandt. Forevist forsvarets tillægsekstrakt 1, side 36, besvarelse af et folketingsspørgsmål, har tiltalte forklaret, at når en minister besvarer folketingsspørgsmål, skal ministeren svare sandt, retvisende og udtømmende. Hvis PET udarbejder et svar på et folketingsspørgsmål stillet - 17 - til en minister, har PET derfor ikke mulighed for at udelade oplysninger, i modsætning til når PET svarer på spørgsmål ved pressebriefinger. Foreholdt forklaring, dommen side 52, 3. nye afsnit, om, at PET Vidne 1's kan beslutte, at visse fortrolige oplysninger (ubetydelige) fra en udenlandsk samarbejdspartner kan videregives uden at spørge den udenlandske tjeneste, har tiltalte forklaret, at han som PET-chef aldrig har videregivet fortrolige oplysninger, som PET har modtaget fra andre efterretningstjenester. ”De facto afklassificering”, som Vidne 1 omta- ler, er et ukendt begreb for tiltalte. Det er ikke et begreb, der er omtalt i reglerne. Hvis PET, da han var chef, vurderede, at en oplysning var fortrolig, videregav de den kun til folk, der var godkendt til at få oplysninger på det givne niveau. Hvis det var til en forsker eller lignende, måtte man vurdere, om oplysningen kunne nedklassificeres. Hvis PET gav en fortrolig oplysning til en departementschef, blev der ikke lavet et notat herom. Journalist har deltaget i enkelte, men ikke i alle pressebriefinger, og han Person 59 er ikke den journalist, der har deltaget i flest pressebriefinger. Forevist mappe 9, side 3417ff., Vidne 5's notat benævnt ”PET-briefing, 1.10.2008”, har tiltalte forklaret, at der typisk var 20-30 journalister til stede ved pressebriefinger. Fra PET deltog han og typisk de to kommunikationsmedarbejdere samt en varierende række af chefer. Alle i PET vurderede pressebriefingerne som nødvendige og hensigtsmæssige. De gav aldrig fortrolige oplysninger på pressebriefinger. De drøftede ikke internt på forhånd, hvad de kunne sige. De, der deltog, vidste, hvad de kunne sige. Vidne 2 har deltaget i enkelte pressebriefinger. Han drøftede ikke fortrolighedsspørgsmål med Vidne 2 . Han drøftede sin eksterne kommunikation med PET’s kommunikati- onsrådgivere og ikke med Vidne 2 Foreholdt notat punkt 5-6, hvor der omtales ”massive pengestrømme”, Vidne 5's . har tiltalte forklaret, at det blev omtalt på en pressebriefing, at der var fundet relativt større kontantbeløb, herunder beløb som oversteg grænserne for, hvad man kunne udføre uden at deklarere. Han overvejede altid, om der var tale om fortrolige oplysninger, og oplysningen om større kontantbeløb var ikke en fortrolig oplysning. Han har også omtalt problemstillingen med rekruttering af selvmordsbombere, men han husker ikke ordret, hvad han sagde i den forbindelse. Han kan godt huske, at Person 33 på pressebriefinger har talt om ta- lentspejdere, og om konvertitter og disses ”blakkede fortid”. Det var et emne, der løbende blev spurgt ind til, fordi der i pressen var fokus på konvertitters ledende roller i militante - 18 - islamistiske netværk. I pressen har konvertitterne Person 10 og Person 60 væ- ret nævnt, men han har aldrig nævnt dem. På pressebriefinger blev også PET’s kildearbejde omtalt, herunder rekruttering af kilder og de forhold, som kan motivere kilder til at blive rekrutteret. På pressebriefinger kom Person 33 ner mod Danmark. Person 33 også løbende med en gennemgang af antal operatio- styrede selv sine ”oplæg”. Oplysningen om, at anholdel- sen af tuneserne stoppede andre angreb, kan han ikke erindre har været ude tidligere. Problemstillingen med at overvåge netværk mest muligt var fremme jævnligt. Han kan huske, at Person 33 har fortalt om, at Person 2 og en anden gik tur ved Amager Strandpark i regnvejr, at PET fulgte mistænktes digitale spor, samt at PET har kilder mange steder i verden. Efter pressebriefinger havde de ikke en egentlig evaluering, men de talte med kommunikationsrådgiverne om, hvorvidt der var forhold, som skulle justeres. Forevist ”Redegørelse om erfaringerne med lovgivning indført i forbindelse med antiterrorpakke I fra 2002 og anti-terrorpakke II fra 2006” af 9. september 2010, jf. Forsvarernes Materialesamling, side 270ff, har tiltalte forklaret, at PET bidrog til redegørelsen. Han tror, at det var Vidne 2 , der var hovedbidragsyder, men han deltog også selv i ar- bejdet. Foreholdt afsnittet om logning, redegørelsen side 24, har tiltalte forklaret, at det altid indgik i deres overvejelser, om det var fortrolige oplysninger, idet PET vidste, at oplysningerne ville blive offentliggjort. Foreholdt afsnittene om teleobservation og ”datasnifning”, redegørelsen side 25 og 26, har tiltalte forklaret, at det ikke gav anledning til overvejelser, at de omtalte konkrete indgreb i konkrete sager, men de overvejede selvfølgelig, om de afslørede særlige arbejdsmetoder. Det var ikke tilfældet. Der beskrives i redegørelsen blot almindelige efterforskningsskridt, som er beskrevet i retsplejeloven. Hvis det havde været fortrolige oplysninger, kunne de have undladt at medtage dem i rapporten. De har kun inddraget relevante ikke-fortrolige oplysninger. Det har ikke indgået i PET’s fortrolighedsvurdering, om oplysningerne har været fremme i åbne straffesager. Det kan selvfølgelig spille ind, men det er ikke det afgørende for fortrolighedsvurderingen. - 19 - Vidne 1 har supplerende forklaret blandt andet, at når han i byretten i retsbogen side 59 er citeret for: ”På tidspunktet for artiklen har den daværende PET-chef kunnet vælge at bringe oplysningerne under forudsætning af, at det er blevet drøftet med andre tjenester …”, mener han ”den konkrete tjeneste”. Vidnet har vedrørende sin forklaring om punkt w gengivet i dommen side 66, 3. afsnit, forklaret, at det ikke er korrekt, at han var med til at udarbejde den omtalte redegørelse. Den blev udarbejdet, mens Person 19 var PET-chef. Han var med til at udarbejde den efterfølgende redegørelse. Forespurgt om forskellen på nedklassificering og sanitering har vidnet forklaret, at der ikke er den store forskel. Han har nok ikke været helt skarp, da han svarede på spørgsmålet i byretten. Redegørelsen indeholder ikke fortrolige oplysninger. Når PET saniterer, betyder det, at PET fjerner alt det fortrolige. Foreholdt tiltaltes forklaring om åbenhed og fortrolighed gengivet i retsbogen side 219, 1. og 2. afsnit, har vidnet forklaret, at han ikke kan genkende det billede, som tiltalte har beskrevet. Det grundlæggende udgangspunkt om fortrolighed har efter hans opfattelse ikke ændret sig. Da han blev chef for PET i 2016, lavede han ikke om på, hvad der var fortroligt henholdsvis ikke fortroligt, men der kan være sket en ændring i forhold til håndtering af pressen. Foreholdt anklagemyndighedens tillægsekstrakt 1, side 300, ”Tavshedserklæring”, har vidnet forklaret, at når afsnittet om ”personoplysninger” er fjernet i den nye tavshedserklæring, skyldes det en konkret og praktisk beslutning, idet afsnittet gav det problem, at man som ansat i PET ikke kunne sige til sine nærmeste, hvor man arbejdede. Han har været med til at udarbejde den nye tavshedserklæring, som til dels er affødt af denne sag. De ønskede ikke, at der i den nye tavshedserklæring skulle være et element af ”censur”. Foreholdt anklagemyndighedens tillægsekstrakt 1, side 287, PET’s brev af 7. oktober 2019, side 3, punkt 4, har vidnet forklaret, at det fortsat er holdningen, at PET’s interne sikkerhedsinstruks ikke kan afklassificeres. Han har ikke læst de tidligere sikkerhedsinstrukser i forbindelse med denne sag, men han har læst dem, da han tiltrådte og i forbindelse med revisionen af sikkerhedsinstruksen i 2017. Foreholdt tiltaltes forklaring om samarbejdspartnere gengivet i retsbogen side 146, 4. nye afsnit, har vidnet forklaret, at han ikke er enig i, at det som udgangspunkt ikke er fortroligt, - 20 hvem PET samarbejder med. Han mener ikke, at PET’s holdning hertil skulle have ændret sig. Det er afgørende, at en efterretningstjeneste kan have tillid til, at oplysninger der deles med andre ikke videregives. De oplysninger, man udveksler med andre tjenester såvel skriftlige som mundtlige, er fortrolige, og dem vil man ikke kunne få aktindsigt i. Foreholdt mappe 1, side 177, besvarelse af folketingsspørgsmål af 5. februar 2008 om samarbejdet vedrørende ”Server in the Sky”, har vidnet forklaret, at de særlige forhold, der gør sig gældende vedrørende PET, stadig gør, at man ikke kan udtale sig om, hvilke lande man samarbejder med. Det følger af forarbejderne til PET-loven, og af at de forskellige tjenester skal have tillid til hinanden. Karakteren og indholdet af samarbejdet er fortroligt, fordi sådanne oplysninger giver mulighed for at kortlægge PET’s arbejdsmetoder. Foreholdt tiltaltes forklaring vedrørende samme besvarelse af folketingsspørgsmål gengivet i retsbogen side 147, sidste afsnit, har vidnet forklaret, at de ikke udtaler sig om samarbejdspartnere eller indholdet af samarbejdet. De kan ikke sige mere til offentligheden end til Folketinget, og man kan heller ikke sige mere, når man ikke længere er chef for PET. Foreholdt anklagemyndighedens tillægsekstrakt 2, side 161, brev af 3. januar 2020 fra PET til anklagemyndigheden, har vidnet forklaret, at han er enig i det, der er anført i brevet. Det er en konkret vurdering, hvordan man forholder sig til videregivelse af fortrolige oplysninger. Vurderingen kan ske på en række forskellige måder, så ordet ”afklassificering” er ikke nødvendigvis dækkende i alle tilfælde. Der kan være helt grundlæggende elementer i en konkret sag, der gør, at man alligevel nævner, at man har et tæt samarbejde med en bestemt myndighed. Det vil typisk vedrøre en konkret sag, og det er anerkendt, at man så kan nævne, at man samarbejder. Man vil så typisk sige, at man samarbejder med ”myndigheder” uden at konkretisere hvilken specifik myndighed, som man henviser til. Det skyldes, at man ofte samarbejder med flere, samt at man ikke ønsker at nævne, hvem man præcis samarbejder med. Der kan være konkrete hensyn, der gør, at det må vige, og at man alligevel oplyser om specifikke samarbejdspartnere. Foreholdt tiltaltes forklaring om samarbejde med amerikanerne vedrørende anklageskriftets punkt b og c gengivet i retsbogen side 159, har vidnet forklaret, at det er uden betydning, at oplysningerne er kommet frem under møder på den amerikanske ambassade. - 21 Foreholdt tiltaltes forklaring om CIA’s briefinger af amerikanske præsidenter gengivet i retsbogen side 239, har vidnet forklaret, at han ikke mener, at det har betydning for denne sag, at der skulle findes offentlige detaljerede beskrivelser af, at CIA briefer den amerikanske præsident. Foreholdt tiltaltes forklaring vedrørende punkt e gengivet i retsbogen side 239, nederst, har vidnet forklaret, at hvis oplysningerne var fortrolige, skulle man have kontaktet den pågældende efterretningstjeneste for at få lov til at videregive oplysningerne. Foreholdt tiltaltes forklaring vedrørende punkt h gengivet i retsbogen side 171, nederst, har vidnet forklaret, at det ikke gør den store forskel ved bedømmelsen af spørgsmålet om fortrolighed, om der er et aktuelt samarbejde, eller om man forsøger at etablere et samarbejde med en udenlandsk efterretningstjeneste. Som udgangspunkt må man ikke referere fra møder med udenlandske tjenester – uanset hvad formålet med mødet har været – men det er en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Foreholdt tiltaltes forklaring vedrørende punkt j gengivet i retsbogen side 174, 2. afsnit, har vidnet forklaret, at han ikke kender den konkrete sag. Udgangspunktet er, at oplysninger om aftaler, som PET indgår med private borgere, er fortrolige, og de kan ikke videregives, og da slet ikke når man har forladt PET. Det er relevant at vurdere, om en oplysning tidligere har været fremme i offentligheden, men udgangspunktet er, at oplysningen stadig er fortrolig. Der kan være situationer, hvor en oplysning om en aftale med en privat borger kan være hensigtsmæssig at videregive. Foreholdt mappe 4, side 1290, pressemeddelelse af 15. januar 2010, vedrørende punkt k har vidnet forklaret, at han ikke kan svare på, hvorfor man i pressemeddelelsen skriver ”en major i det pakistanske militær” og ikke ”ISI”. Foreholdt tiltaltes forklaring vedrørende punkt m gengivet i retsbogen side 17, 2. nye afsnit, har vidnet forklaret, at hvis oplysningen om, at en person (øksemanden) forsøgte at etablere sig i al-Shabaabs ledelse kommer fra PET, så er det en fortrolig oplysning. Selvom han ikke kender sagen, har vidnet tilladt sig at gå ud fra, at tiltalte har oplysningen fra PET. Oplysninger af denne karakter er fortrolige, hvis de har været en del af tjenestens viden eller kommer fra PET. - 22 - Forevist forsvarets tillægsekstrakt 1 side 38 og side 40, folketingsspørgsmål nr. 541 samt avisartiklen ”Øksemand med i toppen af terrorgruppe”, har vidnet forklaret, at hvis oplysningen (avisartiklen) ligger i en sag hos PET, er det en fortrolig oplysning. Det samme gælder, hvis den stammer fra PET. Han kan konstatere, at tjenesten i 2010 var afskåret fra at kommentere på avisartiklen. Han må henholde sig til det, som PET svarede på folketingsspørgsmålet. De oplysninger, som PET har, er fortrolige. Han kan ikke bekræfte, om PET ligger inde med oplysninger svarende til dem, som indgår i citatet i forhold m. Den ”oplysning”, at PET ikke ved noget, er også en fortrolig oplysning. Foreholdt at det hverken af den åbne sag eller i § 729-sagen fremgår, at Person 6forsøgte at kontakte Person 7 , har vidnet forklaret, at han af hensyn til sin tavshedspligt ikke kan oplyse, om PET på et møde med SÄPO fik en sådan oplysning. Foreholdt tiltaltes forklaring vedrørende punkt s gengivet i retsbogen side 192, nederst, har vidnet forklaret, at oplysninger om, hvordan og hvor aktionstyrken arbejder er en fortrolig oplysning. Hvis PET har vist pressen, hvordan aktionen fandt sted, så må der være sket en ”de facto” afklassificering. Foreholdt tiltaltes forklaring vedrørende punkt u gengivet i retsbogen side 194, 2. sidste afsnit, har vidnet forklaret, at det er uden betydning for spørgsmålet om fortrolighed, om en operation er afsluttet. Det vil stadig være fortroligt. Oplysninger om kilder er også fortrolige, så selvom man efter en konkret vurdering videregiver visse oplysninger om en operation, så fortæller man ikke altid alt, idet man vil gøre alt for at beskytte en kilde. Foreholdt anklagemyndighedens tillægsekstrakt 1, side 144, avisartiklen: ”Afværgede terror mod veteraner, men svigtede informant”, hvor der er en nærmere beskrivelse af en bog om jagten på Person 61 , har vidnet forklaret, at han af hensyn til sin tavshedspligt ikke kan kommentere artiklen. Vidnet har vedrørende punkt r forklaret, at han ikke har konkret viden om sagen, som dette forhold angår. Han er enig i, at man er nødt til at kende den konkrete sag, for at kunne tage endeligt stilling til, om en oplysning er fortrolig. Men udgangspunktet er, at alle oplysninger, som PET har, er fortrolige. Undtagelsen er visse oplysninger om administrative forhold. - 23 - Foreholdt tiltaltes forklaring gengivet i retsbogen side 238, 3. afsnit, vedrørende punkt b har vidnet forklaret, at han er enig i den opfattelse af ”realtid”, som tiltalte har givet udtryk for. Forevist forsvarets materiale, enkelte forhold, bind 1, side 10, anklagemyndighedens skriftlige forelæggelse i straffesagen mod Person 2 , har vidnet forklaret, at han ikke ved, om det er en realtidsovervågning i lufthavnen, der er beskrevet. Han bruger ikke dette begreb særlig meget. Han forstår begrebet sådan, at det dækker over den samlede overvågning af en person. Det er ikke et entydigt begreb i PET. Foreholdt vidnets forklaring om samme emne gengivet i retsbogen side 110, næstsidste afsnit, har vidnet forklaret, at det er udtryk for, at man observerer personen løbende. Det vil sige, at man er i fuld kontrol, idet man observerer vedkommende hele tiden. Vidnet har vedrørende punkt o og foreholdt sin forklaring i byretten gengivet i retsbogen side 119 forklaret, at ”ikke var almen kendt” vil sige, at han i hvert fald ikke selv var bekendt med den beskrevne ”Training Key”. Om noget er ”almen kendt” kommer an på, hvilken kontekst det indgår i. Hvis det er nævnt i en større international avis, vil det være almen kendt. Han har ingen viden om, hvorvidt PET har modtaget ”Training Key”. Forevist forsvarets tillægsekstrakt 2, side 3-4, artikel fra The Guardian om begrebet ”shoot-tokill”, har vidnet forklaret, at han ikke vil bestride, at det er almen kendt, hvad der fremgår af artiklen. Foreholdt vidnets forklaring vedrørende punkt j gengivet i retsbogen side 110 har vidnet om udsagnet ”at vi kunne plastre lejligheden til med aflytningsudstyr og overvågning” forklaret, at det er oplysninger fra en konkret operation, og oplysninger af denne karakter er fortrolige. Det er fortrolige oplysninger vedrørende en konkret kvinde og hendes lejlighed. Det er korrekt, at det er almen kendt, at PET kan plastre ethvert lokale til med aflytningsudstyr og overvågning, men hvis man åbner døren for oplysninger om ”små” elementer i enkeltsager, så giver det ”modstanderne” et billede af, hvordan man arbejder. Foreholdt vidnets forklaring gengivet retsbogen side 121, 2. afsnit, har vidnet forklaret, at han fortsat ikke ved, om PET har været i kontakt med kvinden. Vedrørende punkt s har vidnet forklaret, at han ikke kender den konkrete sag. Han ved heller ikke, om der var nogen hjemme i lejligheden på Vej 1 , og han ved endelig - 24 - ikke, om PET efterfølgende har kontaktet eventuelle beboere i nabolejligheden, eller om de måtte være i fare. Foreholdt anklagemyndighedens tillægsekstrakt 1, side 291, PET’s brev af 7. oktober 2019, hvoraf det fremgår, at oplysninger om, hvem man har været i kontakt med, er hemmelige, har vidnet forklaret, at det er hemmeligt, hvem der bistår PET. Heller ikke oplysninger om, hvorvidt PET overhovedet har rettet henvendelse til eller ikke har rettet henvendelse til specifikke personer, kan afklassificeres. Om sin forberedelse til afhøringen i dag har vidnet forklaret, at han har forberedt sig på nogenlunde samme måde, som da han skulle møde i byretten. Han har haft løbende drøftelser med de medarbejdere, der har udarbejdet PET’s svar på de under landsretssagen fremsatte anmodninger, og han har læst byretsdommen. Foreholdt sin forklaring gengivet i retsbogen side 97, sidste afsnit, har vidnet forklaret, at det fortsat er hans opfattelse, at det ville være mere relevant at afhøre de enkelte medarbejdere, som har gennemgået de enkelte forhold i sagen, idet han blot har koordineret arbejdet hos PET. Foreholdt sin forklaring gengivet i retsbogen side 98, 3. sidste afsnit, har han forklaret, at han ikke har været nede i de enkelte sager i relation til de konkrete forhold. Han har foretaget en generel vurdering. Foreholdt mappe 9, side 3580, brev af 6. februar 2018 fra Københavns Politi til PET, og mappe 9, side 3582, PET’s svar af 21. februar 2018, har vidnet forklaret, at han kender begge breve. Hvis han skal sige noget konkret om skadevirkningen, vil han komme til at videregive fortrolige oplysninger, og derfor udtaler de sig ikke herom. Hvis andre landes tjenester mister tilliden til PET, får PET ikke oplysninger fremover. Foreholdt mappe 1, side 140, Kammeradvokatens notat af 22. december 2017, har vidnet forklaret, at han mener, at det fremgår af notatet, at hvis andre landes tjenester mister tilliden til PET, så er der risiko for at oplysninger tørrer ud. Det er rigtigt, at han i byretten har forklaret, at man i PET har brugt lang tid på at tale med andre landes tjenester for at udbedre skader. Han kan ikke gå nærmere ind på det. - 25 - Foreholdt vidnets forklaring gengivet i retsbogen side 68-69 har vidnet forklaret, at det, han i byretten har forklaret om fortrolighed, fortsat er dækkende for hans opfattelse. Foreholdt vidnets forklaring om Person 5 -operationen gengivet i retsbogen 116, 4. afsnit har vidnet forklaret, at det stadig er en fortrolig oplysning, at man har haft et samarbejde med FBI, selvom operationen er afsluttet, medmindre PET har afklassificeret oplysningen eller selv har være ude og oplyse herom. Han kender ikke den konkrete sag og operation nærmere. Foreholdt vidnets forklaring om ”negativ viden” gengivet i retsbogen side 67 har vidnet forklaret, at det, der her er forklaret om, mere er en kommunikationsstrategi og ikke et spørgsmål om fortrolighed. Ikke-viden om eksisterende forhold er nøjagtig lige så fortrolig som viden. Det vil som udgangspunkt også være en fortrolig oplysning at udtale sig om ikke-viden om et ikke eksisterende forhold. Man kan selvfølgelig komme så langt ud i hypoteser, at det ikke giver nogen mening, at det skulle være fortroligt, hvad PET ikke ved. Vedrørende begrebet ”afklassificering” har vidnet forklaret, at oplysninger som PET modtager fra en anden tjeneste, som udgangspunkt vil være fortrolige. I hemmeligstemplede dokumenter kan der godt være oplysninger, som ikke er fortrolige. Han er enig i, at klassifikation og fortrolighed bliver brugt i flæng. Klassifikation er det, der er ”stemplet” fortroligt, mens begrebet fortrolighed dækker over en juridisk vurdering. Når man afklassificerer noget, er der nok ikke en helt skarp begrebsanvendelse heraf hos PET eller andre. Afklassificering findes i en række varianter. Det kan være oplysninger, som skal have en anden fortrolighedsgrad. Det kan også være, at man nedklassificerer enkelte oplysninger og streger andre ud, eller at man saniterer og omskriver et dokument. Hvis et dokument gives til det åbne politi, vil det stadig være fortroligt, også selv om det ikke er stemplet ”fortroligt”. Det følger af forvaltningsloven. Fortrolige oplysninger i forvaltningslovens forstand er ikke nødvendigvis klassificerede oplysninger i sikkerhedscirkulærets forstand. Oplysninger, der indgår i åbne straffesager, vil derfor være fortrolige i forbindelse med den pågældende myndigheds sagsbehandling. Det gælder f.eks. politirapporter. Der er derfor forskel på at videregive oplysninger til pressen henholdsvis til en politimyndighed. Foreholdt sikkerhedscirkulærets § 12 har vidnet forklaret, at hvis en klassificeret oplysning fra et klassificeret dokument skrives over i et andet dokument, vil oplysningen stadig være - 26 - klassificeret. Det nye dokument vil ikke være klassificeret i cirkulærets forstand, men vil være fortroligt i henhold til forvaltningsloven. Foreholdt sin forklaring om afklassificering gengivet i retsbogen side 96 har vidnet forklaret, at et dokument kan nedklassificeres, overstreges eller saniteres i henhold til procedurerne herom. En oplysning kan godt via en mundtlig proces overgå fra at være fortrolig til ikke længere at være fortrolig. Han kan i øvrigt henholde sig til den forklaring, han har afgivet for byretten herom. Hvis PET vælger, at en oplysning ikke længere skal være fortrolig, vil det som hovedregel ikke blive skrevet ned. En beslutning om, at noget ikke længere er fortroligt, beror altid på en konkret vurdering. I vurderingen indgår hensigtsmæssighed og mulige skadevirkninger. Han har ikke gjort sig overvejelser om, hvad der er hjemlen for at videregive fortrolige oplysninger. Foreholdt vidnets forklaring vedrørende punkt d gengivet i retsbogen side 116 og forsvarets materiale, enkelte forhold, bind 1, side 59, CTA analyse af 24. november 2013 og et billede af to mandlige personer fra videoen ”Den glemte forpligtelse”, hvoraf den ene er Person 1 , har vidnet forklaret, at oplysninger af denne karakter som udgangspunkt er fortrolige. Han ved ikke, hvad PET har tænkt, da man i CTA analysen har henvist til videoen ”Den glemte forpligtelse”. Han medgiver, at det er muligt af CTA analysen at udlede, at Person 1 er en af de personer, PET holdt øje med. Foreholdt vidnets forklaring om åbenhed gengivet i retsbogen side 219 har vidnet forklaret, at han ikke har drøftet åbenhed / lukkethed i PET med tidligere medarbejdere. Det er en grundlæggende forudsætning for at arbejde for en efterretningstjeneste, at oplysninger man kommer i besiddelse af er fortrolige. Vidnet bygger sine betragtninger bl.a. på den erklæring om tavshedspligt, som blev indført i tiltaltes tid samt på de svar, som PET gav Folketinget, da tiltalte var chef. Foreholdt forsvarets materiale, generelle forhold, bind 1, side 158, PET’s årlige redegørelse 2014, afsnit om hemmeligholdelse, har vidnet forklaret, at han synes, at det, der står i rapporten, er det samme, som vidnet har forklaret i retten. Forevist mappe 9, side 3418-19, Vidne 5's notater fra en pressebriefing i PET den 1. oktober 2008, hvor der er en nærmere beskrivelse af, hvad ner, at Person 33 Vidne 5 me- fra PET har oplyst på pressebriefingen, har vidnet forklaret, at nota- - 27 - terne indeholder en række fortrolige oplysninger, som tjenesten åbenbart konkret har valgt at videregive. Den mulighed har PET, og den mulighed gør de også brug af i dag. PET kan ikke i alle tilfælde vælge at afklassificere oplysninger. Det er ikke PET, der har det fulde ansvar for statens sikkerhed. Det er regeringen. Foreholdt anklagemyndighedens tillægsekstrakt 1, side 287, PET’s brev af 7. oktober 2019, har vidnet forklaret, at han i begrænset omfang har deltaget i udarbejdelsen af brevet. Han kan godt have fået forevist et udkast. Forevist anklagemyndighedens tillægsekstrakt 1 side 287, side 193 og side 298, anklagemyndighedens brev af 7. oktober 2019, punkt 3, forsvarerens brev af 24. maj 2019 samt dokument benævnt ”Klassifikation i PET” af 8. januar 2018, har vidnet forklaret, at han godt kan se, at der tilsyneladende ikke er svaret på anmodning 3 fra forsvareren. Han har ikke kendskab til, hvilke undersøgelser der er foretaget til brug for besvarelsen af spørgsmålene. Han kan ikke svare på, hvorfor det er sikkerhedsinstruksen fra 2017, der er henvist til. Han er enig i den beskrivelse af tredjelandsreglen, som er gengivet. Vidnet har vedrørende punkt 4 forklaret, at de interne retningslinjer om tavshed/fortrolighed ikke kan afklassificeres og udleveres, da den samlede sikkerhedsinstruks indeholder en lang række oplysninger om PET’s sikkerhedssetup. PET har ikke forstået anmodningen således, at den kun angår instruksen til medarbejderne om ”arbejdsmetoder”. Det er muligt, at PET har misforstået spørgsmålet. Han kan ikke afvise, at der er mulighed for, at PET kan fremlægge sikkerhedsinstruksen fra 2005 eller 2010. Vidnet har vedrørende besvarelse af anmodning 20 forklaret, at han ikke har foretaget kontrol af, hvad medarbejderne har lavet, men han har en klar forventning om, at medarbejderne har undersøgt det, de skulle. PET’s brug af ordene ”formodning” og ”opfattelse” mener han skyldes, at PET har besvaret anmodningen, så godt som man kunne. Han går ud fra, at medarbejderne har haft sagerne fremme, da de besvarede anmodningen. Han har ikke selv haft sagerne fremme. Foreholdt anklagemyndighedens tillægsekstrakt 1, side 394, svaret på anmodning 19 i PET’s brev af 29. november 2019, har vidnet forklaret, at han har drøftet med medarbejdere, at PET ikke har kunnet finde ud af, hvem der dengang gennemså artiklen af 12. januar 2007 i Weekendavisen. PET har ikke anledning til at betvivle, at artiklen var til gennemsyn hos PET. Som han læser artiklen, har PET valgt at videregive fortrolige oplysninger. - 28 - Foreholdt vidnets forklaring om nedklassificering henholdsvis sanitering gengivet i retsbogen side 123 har vidnet forklaret, at han ikke har deltaget i udarbejdelsen af den oprindelige rapportering, men han deltog i udarbejdelse af en efterfølgende fortrolig rapport om terrorangrebet i 2014-15. I den offentliggjorte rapport fra Rigspolitiet blev elementer fra den fortrolige rapport skrevet ind i en sådan form, at der ikke blev videregivet fortrolige oplysninger. Foreholdt anklagemyndighedens tillægsekstrakt 2, side 161-162, PET’s brev af 3. januar 2020, har vidnet forklaret, at han klart må formode, at PET har haft sagerne a-æ fremme for at se, om der er indhentet samtykke fra udenlandske myndigheder. Det er der ikke, og det mener PET heller ikke, at de skulle. En række af bilagene har han haft svært ved at forholde sig til, fordi de ligger forud for hans tid i PET. Foreholdt sidste afsnit i samme brev har vidnet forklaret, at det som udgangspunkt er hensynet til samarbejdspartnerne, der begrunder fortrolighed. Forevist forsvarets tillægsekstrakt 1, side 55, folketingsspørgsmål vedrørende tyske politifolks ageren under COP15-mødet i København i 2015, har vidnet forklaret, at aftalen med det tyske politi var, at de kunne have flere undercover agenter i Danmark under COP15. Oplysningen om, at tyskerne ville have tyske agenter på dansk jord, var en fortrolig oplysning. I Tyskland var der sket offentliggørelse af oplysninger herom, og PET kunne derfor videregive oplysningerne uden at spørge de tyske myndigheder. Da de tyske myndigheder således selv havde valgt at videregive oplysningerne til det, der svarer til det tyske retsudvalg, var der ikke grund til at bede tyskerne om tilladelse til at svare det danske retsudvalg. Foreholdt forsvarets tillægsekstrakt 1, side 42, tidslinje om samarbejde med den tyrkiske efterretningstjeneste i Person 11 -sagen, har vidnet forklaret, at det er naturligt, at det er PET, der har samarbejdet med den tyrkiske efterretningstjeneste. De har ikke fundet, at det var nødvendigt formelt at afklassificere oplysningerne om samarbejdet. Det er korrekt, at beskrivelsen er lidt kritisk. Det var i øvrigt før hans tid, og han kan ikke give flere oplysninger end det, der fremgår af PET’s brev af 3. januar 2020. Foreholdt vidnets forklaring om et samarbejde med indonesiske myndigheder gengivet i retsbogen side 108 og forsvarets generelle forhold, bind 1, side 221, PET’s pressemeddelelse af 24. juni 2010, har vidnet forklaret, at han forholder sig til citatet i pressemeddelel- - 29 - sen. Tiltalte har som PET-chef valgt at afklassificere oplysningen. Det kan man godt. Han har ikke forsøgt at gætte sig til, hvad der faktisk er sket. Tiltalte har foretaget en ”de facto” afklassificering, uden at der kom til at ligge noget på skrift herom, hvilket man godt kan. Selv hvis andre tjenester oplyser noget, så beror det stadig på en konkret vurdering, om PET kan omtale samarbejdet. Det afgørende er, om man mister den anden tjenestes tillid. Han har ikke drøftet sagen om agenten ved COP15 med de tyske myndigheder, men han var helt ubekymret ved at videregive oplysningerne uden forudgående indhentelse af tilladelse hertil fra de tyske myndigheder. Udgangspunktet er, at man ikke omtaler sine samarbejdspartnere – særligt ikke i relation til konkrete operationer. Men der kan være konkrete omstændigheder, der fører til, at man alligevel omtaler andre tjenester og samarbejdet med dem. Foreholdt forsvarets generelle forhold, bind 2, side 386, Person 41's beskrivelse af møder med andre landes efterretningstjenester, og side 454, Person 62's (P62) beskrivelse af en middag hos den israelske efterretningstjeneste, har vidnet forklaret, at det i hans optik er en generel forståelse, at sådanne oplysninger er fortrolige. Vidne 2 har supplerende forklaret blandt andet, at hun er enig i tiltaltes forklaring gengivet i retsbogen side 219, 1. og 2. afsnit, om, at der var et politisk ønske om en større åbenhed omkring PET’s arbejde. PET overvejede derfor, hvorvidt og hvordan de kunne imødekomme dette ønske. Hun oplevede ikke, at PET ændrede tilgang til, hvad der kunne anses for at være fortroligt. De tog fortsat udgangspunkt i de konkrete oplysninger og vurderede, om de var fortrolige. I tiltaltes tid blev der utvivlsomt afholdt flere pressebriefinger, men der kom ikke flere oplysninger ud om konkrete operationer end tidligere. Hun er ikke enig i tiltaltes forklaring om, at ønsket om mere åbenhed førte til en ændret vurdering af, hvad der var fortroligt, selvom der nok under den kolde krig var en helt anden tilgang. Når PET ansatte nye medarbejdere, blev de sikkerhedsgodkendt. Derudover deltog nye medarbejdere i en sikkerhedssamtale, hvor de blev vejledt om indholdet i sikkerhedscirkulæret, og om hvad der gjaldt under og efter ansættelsen hos PET. I hendes tid i PET ændrede man de dokumenter, der skulle underskrives, og det blev indført, at man skulle underskrive en erklæring, når man fratrådte. Sidstnævnte erklæring var grundlæggende en gen- - 30 - tagelse af, hvad der var blevet sagt, da man tiltrådte. Baggrunden for denne erklæring var, at der var en stigende interesse for at skrive bøger om efterretningstjenester. Foreholdt anklagemyndighedens tillægsekstrakt 1, side 289, pkt. 4, og side 298, brev af 7. oktober 2019 fra PET til statsadvokaten og dokumentet benævnt ”Klassifikation i PET” af 8. januar 2018, har vidnet forklaret, at hun ikke kan huske, om der også i den periode hvor hun var ansat i PET, var en samlet sikkerhedsinstruks, men det mener hun. Så vidt hun husker, blev der udarbejdet en sikkerhedsinstruks i forbindelse med udarbejdelsen af tavshedserklæringen. I sidste ende er det PET’s chef, der kan bestemme, om en oplysning skal afklassificeres eller nedklassificeres, men det forudsætter, at det er en oplysning, som PET ”ejer”. I de fleste tilfælde blev det forelagt juridisk afdeling. Det var en opgave, der fyldte meget, da hun var juridisk chef. Ud fra en ren kommunikationsmæssig strategi var det mest hensigtsmæssigt, at det kun var få personer, der udtalte sig på PET’s vegne. Så var der kun ét hoved på oplysningen og dermed godt styr på, hvad der blev sagt. Foreholdt mappe 1 side 97, 2. afsnit, og retsbogen side 46, 2. sidste afsnit, brev af 20. februar 2017 fra PET til Københavns Politi om samarbejdet med udenlandske efterretningstjenester og tiltaltes forklaring herom, har vidnet forklaret, at hun ikke er enig med tiltalte. Man må ikke udtale sig om udenlandske samarbejdspartnere, medmindre andet er aftalt, og man kan ikke få aktindsigt i den slags oplysninger. Vidnet kan henholde sig til det, PET har skrevet. Der er internationalt bred enighed om tredjelandsreglen. Når samarbejdet fungerer på den måde, skyldes det, at udenforstående ellers vil kunne danne sig et overblik over en efterretningstjenestes kapacitet. Der er selvfølgelig situationer, hvor det er indlysende, at PET samarbejder med bestemte myndigheder, og i de situationer må man godt oplyse, at der er et samarbejde med udenlandske myndigheder, men navnet på selve efterretningstjenesten er en fortrolig oplysning. Foreholdt mappe 1 side 177 og retsbogen side 147, folketingsspørgsmål vedrørende samarbejde om ” Server in the Sky” og tiltaltes forklaring herom, har vidnet forklaret, at når PET ikke kan udtale sig ”nærmere”, skyldes det, at det er en fortrolig oplysning. PET kan ikke sige mere til offentligheden end til Folketinget. De forsøgte i videst muligt omfang at - 31 - besvare spørgsmål fra Folketinget. Det er rigtigt, at et svar skal være korrekt, retvisende og udtømmende. Der er stor forskel på, om PET besvarer spørgsmål til Folketinget eller til justitsministeren. Hvis justitsministeren havde bedt om svar på samme spørgsmål, havde ministeren fået et fyldestgørende svar. Vidnet var observatør i det udvalg, der forberedte PET-loven. Foreholdt forarbejderne til PET-loven vedrørende indsigtsretten gengivet i dommen side 259 har vidnet forklaret, at det er udtryk for de overvejelser, der var i udvalget. Vidnet kan genkende de hensyn, der er beskrevet i forarbejderne, herunder at selv små oplysninger kan være fortrolige. Det vil altid være en konkret vurdering. Man må hele tiden se på, hvilken betydning det vil få fremover, hvis man frigiver en oplysning. Det afgørende er, hvad der er bedst for statens sikkerhed. Når man ikke længere er ansat i PET, har man ikke den fornødne indsigt til at kunne vurdere, hvad der kan siges. Vidnet mener ikke, at der blev holdt møder med Københavns Politi vedrørende bogen ”I Majestætens Hemmelige Tjeneste”. Vidnet har vedrørende punkt b og c og foreholdt tiltaltes forklaring gengivet i retsbogen side 238 om et møde med amerikanerne på den amerikanske ambassade i København forklaret, at hun af hensyn til sin tavshedspligt ikke kan udtale sig herom. Vidnet har vedrørende punkt e og foreholdt tiltaltes forklaring gengivet side 159 i retsbogen herom forklaret, at hun kan henholde sig til det, hun har forklaret i byretten. Vidnet kan ikke erindre, at hun har deltaget i pressebriefinger, hvor det blev nævnt, at det skulle være amerikanerne, der tippede PET. Det er dem, der ”ejer” en oplysning, der kan beslutte, at den skal afklassificeres. Offentliggør man fortrolige oplysninger uden et samtykke fra ”ejeren”, risikerer man, at kilden tørrer ud. Vidnet har vedrørende punkt f og g (tunesersagen) og foreholdt tiltaltes forklaring herom gengivet i retsbogen side 165 forklaret, at hun kan henholde sig til den pressemeddelelse, der blev sendt ud. Vidnet kan ikke huske, om hun har deltaget i pressebriefinger om sagen. Hun vil ikke sige mere om sagen end det, der fremgår af pressemeddelelser og andre udtalelser fra PET om sagen. - 32 - Vidnet har vedrørende punkt h og foreholdt tiltaltes forklaring herom gengivet i retsbogen side 171-172 forklaret, at det beror på en konkret vurdering, om man kan udtale sig som i citatet. Det er korrekt, at PET, i takt med at trusselsbilledet ændrede sig, var nødt til at udstrække samarbejdsrelationerne for at kunne varetage statens sikkerhed. I relation til hvad man kan sige om lande, der ikke er egentlige samarbejdspartnere, er det grundlæggende et spørgsmål om, hvad der er i PET’s interesse set i forhold til det konkrete lands interesse. Man skal være tilbageholdende med at udtale sige, hvis man ønsker at etablere et samarbejde. Hvis man ønsker at etablere et samarbejde, må man således respektere, at der gælder en forståelse af fortrolighed. Det må selvfølgelig indgå i vurderingen, om der er etableret et samarbejde, eller om der overhovedet er tale om en samarbejdspartner. Man kan sagtens sige noget mere generelt om, hvilke lande som PET samarbejder med. Vidnet har vedrørende punkt i og foreholdt tiltaltes forklaring herom gengivet i retsbogen side 172 forklaret, at hun ikke kan kommentere oplysninger af denne karakter. Vidnet er ikke enig i det, som tiltalte har forklaret. Vidnet har vedrørende punkt j og foreholdt tiltaltes forklaring herom gengivet i retsbogen side 174 forklaret, at hun kan henholde sig til sin forklaring for byretten. Det kan være vanskeligt at vurdere, om der er en risiko for civile personer, hvis deres identitet offentliggøres. Hvis PET var i tvivl, om der var en risiko for andre, valgte man ikke at sige noget. Det gør ingen forskel, om en operation er afsluttet. Vidnet har vedrørende punkt k (Person 5 -sagen) og foreholdt mappe 4, side 1290, pressemeddelelse af 15. januar 2010 fra PET, forklaret, at hun ikke kan huske, om hun var involveret i udarbejdelsen af pressemeddelelsen, men hun tror det. Hun kan ikke huske, om der var nærmere overvejelser om indholdet af pressemeddelelsen. Hvis PET ikke dengang kunne bekræfte, at det drejede sig om en person fra ISI, ville hun heller ikke kunne gøre det i dag. Vidnet har vedrørende punkt l forklaret, at PET i hendes tid både benyttede sig af kilder og elektronisk indhentning af oplysninger. Man kan godt udtale sig herom, så længe man ikke siger noget meget konkret. Vidnet har vedrørende punkt m (øksemanden) og foreholdt mappe 5 side 1299-1300, PET’s redegørelse af 6. januar 2010: ”Samlet orientering om de sikkerhedsmæssige aspek- - 33 - ter i forbindelse med overfaldsforsøget på tegneren Person 12 fredag den 1. januar 2010” samt tiltaltes forklaring herom gengivet i retsbogen side 178 forklaret, at hun deltog i udarbejdelsen af redegørelsen. Vidnet kan henholde sig til redegørelsen samt sin forklaring i byretten. De oplysninger, der ikke er omfattet af redegørelsen, og som ikke er kommet frem i en åben straffesag, er fortrolige. Tiltaltes udsagn om, at en oplysning ikke er fortrolig, men at det kan være fortroligt, hvor den kommer fra, er en cirkulær forklaring. Det er kun PET, der kan sanitere et dokument. Vidnet har vedrørende punkt n forklaret, at hun på grund af sin tavshedspligt ikke kan udtale sig yderligere herom. Vidnet har vedrørende punkt o og foreholdt ”7 år for PET – Tiltaltes tid” side 175 samt forsvarets materiale, enkelte forhold, bind 2, side 211, dokumentet ”Training Key” side 2, forklaret, at hun ikke var bekendt med dokumentet ”Training Key”. Hun mener, at PET aldrig har udtalt sig om konkrete strategier, da de er omfattet af tavshedspligten. Vidnet har vedrørende punkt p ( Person 13 ) og foreholdt tiltaltes forklaring herom gen- givet i retsbogen side 183 forklaret, at det er omfattet af tavshedspligten, hvad man mener om andre efterretningstjenester. Det gælder også historiske oplysninger. Vidnet har vedrørende punkt q og tiltaltes forklaring herom gengivet i retsbogen side 184 forklaret, at hvis et indgreb er undtaget efter retsplejelovens § 729 c, er det fortroligt. Hvis overvågning ikke har krævet kendelse, kommer det an på de konkrete omstændigheder, om det er fortroligt. Vidnet har vedrørende punkt r og foreholdt tiltaltes forklaring herom gengivet i retsbogen side 189 forklaret, at hun ikke ved, om tiltalte på pressebriefinger har udtalt sig om Person 7 . Foreholdt mappe 1, side 1956 og mappe 7 side 1941, PET’s brev af 29. december 2016 til Københavns Politi og artiklen i Nordisk Kriminalreportage 2016, har vidnet forklaret, at hun ikke kan udtale sig herom. I det omfang efterforskninger endte i straffesager, ville PET gerne videregive oplysninger til brug for sagerne. Heroverfor stod imidlertid, at det krævede, at oplysninger fra uden- - 34 - landske efterretningstjenester skulle afklassificeres. Det var endvidere vigtigt, at oplysninger ikke kompromitterede PET’s arbejde. Vidnet har vedrørende punkt s og foreholdt mappe 7 side 1882, rapport af 29. december 2010 om hændelsesforløbet vedrørende anholdelsen på Adresse 2 i By , og tiltaltes forklaring herom gengivet i retsbogen side 192-193 forklaret, at hun ikke vil kunne udtale sig om, hvorvidt aktionsstyrken var til stede i nabolejligheden, medmindre den oplysning var fremme under den åbne del af straffesagen. Vidnet ved positivt, at hun ikke deltog i pressebriefingen, men hun hørte efterfølgende, at der på pressebriefingen var blevet vist en video. Vidnet vil heller ikke kunne udtale sig om, hvorvidt PET overtog nabolejligheden. Hun kan heller ikke bekræfte, om der var tale om en nabolejlighed eller ej. Vidnet har vedrørende punkt v og foreholdt mappe 8 side 3066 og side 3072-3073 samt forsvarets materiale, enkelte forhold, bind 2, side 245, artiklen ”PET tæt på at anholde højreekstrem loge” fra Århus Stiftstidende den 23. juni 2012 og redegørelsen ”PET’s indsats i forhold til politisk ekstremisme” fra 14. november 2011 samt pressemeddelelse fra PET om anholdelser den 28. februar 2010 i en sag om voldelig politisk ekstremisme forklaret, at hun ikke vil kunne give oplysninger om konkrete efterforskningsskridt. Det er omfattet af tavshedspligten. Vidnet har vedrørende punkt w (konvertitter) forklaret, at det beror på en konkret vurdering, om man kan udtale sig om, hvorvidt konvertitter er gode kilder, men hun mener ikke, at man kan udtale sig om, hvilke personer, der er særligt interessante for PET som kilder. Vidnet har vedrørende punkt y og foreholdt anklagemyndighedens tillægsekstrakt 1 side 137, 142 og 144, artiklen ”Ny bog: PET afværgede terror mod veteraner, men svigtede informant” fra Berlingske Tidende den 17. februar 2019, forklaret, at hun ikke kan kommentere artiklens oplysninger om kilder. Foreholdt mappe 8 side 3180, 3190, 3193 og 3197, kilderapport af 23. maj 2012 fra Københavns Politi, har vidnet forklaret, at hun ikke kan huske, om der var en sådan arbejdsteori hos Københavns Politi i 2012, og hun kan ikke udtale sig om, hvilke teorier PET havde. Hun kan af hensyn til sin tavshedspligt ikke udtale sig om kildeoplysninger. - 35 - Den oplysning, at vidnet har en konkret viden, kan i sig selv være omfattet af tavshedspligten. Hvis det er viden, hun har erfaret i PET, er det som udgangspunkt omfattet af vidnets tavshedspligt. Langt hovedparten af det man erfarer, mens man arbejder i PET, har man tavshedspligt om. Vidnet har forberedt sig til afhøringen i landsretten ved at læse i bogen. Hun har ikke læst dommen. Der er tavshed om PET’s virke som efterretningstjeneste. Det gælder ikke kun de operative oplysninger. Mange administrative oplysninger vil også være underlagt tavshedspligt. Tavshedspligten gælder konkrete sager, der ikke har været fremme i offentligheden. Har en sag har været fremme, kan man udtale sig om den. Hun kan ikke kommentere tiltalepunkterne i denne sag, hvis oplysningerne ikke tidligere har været offentliggjorte. Det, der ikke er offentliggjort, vil vidnet i en række tilfælde ikke kunne af- eller bekræfte. Vidnet har indgående kendskab til de sager, der verserede, mens vidnet var ansat i PET. Foreholdt forsvarets materiale, de enkelte forhold, bind 1, side 81, avisartikel af 15. juli 2008 i Information har vidnet forklaret, at hun ikke kan kommentere på, om PET har udpeget dansk-marokkaneren til at være hovedmanden. Hun kan ikke afvise, at PET på en pressebriefing har oplyst, at han blev anset for hovedmanden. Foreholdt forsvarets materiale, de enkelte forhold, bind 1, side 87, CTA-analyse ”Terrortruslen fra tilrejsende terrorister ” fra 31. maj 2011, har vidnet forklaret, at det må være blevet vurderet, at det ikke ville være en problematisk oplysning at offentliggøre. Der kan være forskel på grænsekontrol og paskontrol. Det almindelige politi kan udføre begge dele. Vidnet har vedrørende punkt h forklaret, at hun ikke kan udtale sig om, hvorvidt PET har samarbejdet med landet, og hun kan ikke oplyse, om hun er klar over, hvilket land, der omtales. Vidnet har vedrørende mappe 8, side 3066, artiklen ”PET tæt på at anholde højreradikal loge” af 23. juni 2012 forklaret, at hun ikke kan huske, om hun blev inddraget i forbindelse med Tiltaltes overvejelser om, hvad der kunne oplyses til brug for artiklen. Foreholdt mappe 8, side 3069, ”PET’s indsats i forhold til politisk ekstremisme af 14. november 2011” har hun forklaret, at hun ikke skrev denne redegørelse. Den blev udarbejdet af analyseafdelingen, og hun er helt sikker på, at tiltalte var tæt inde over. Når man udar- - 36 - bejder en redegørelse af denne karakter, vil en masse detaljer blive udeladt, enten fordi de ikke er relevante eller fordi, de ikke kan oplyses. Foreholdt vidnets forklaring om PET’s arbejdsmetoder gengivet i retsbogen side 66 har vidnet forklaret, at både PET og det almindelige politi – forudsat de fornødne tilladelser foreligger – kan foretage aflytning, kigge i folks bagage etc. Det almindelige politi kan undersøge folk i forbindelse med paskontrollen, herunder gennemgå håndbagage og elektroniske genstande. Oplysningen om, at der kom ”spionudstyr” i Person 4's lejlighed, siger ikke noget om PET’s arbejdsmetoder. Spionudstyr kan være mange ting. Foreholdt Vidne 1's forklaring om arbejdsmetoder gengivet i retsbogen side 99 har vidnet forklaret, at er hun enig i den helt brede opfattelse, som Vidne 1 giver udtryk for. Foreholdt vidnets forklaring om rammen for PET’s arbejde gengivet i retsbogen side 85, 2. afsnit, har vidnet forklaret, at PET-chefen ved udtalelser til pressen kan vælge ikke at sige alt. Hvis en PET-chef vælger ikke at udtale sig, kan der være mange begrundelser herfor. Foreholdt forsvarets tillægsekstrakt 1 side 34, folketingsspørgsmål nr. 430 vedrørende Person 12 -sagen, har vidnet forklaret, at hun vil tro, at hun har medvirket til besvarelsen heraf. Foreholdt sætningen ”… som er en forudsætning for en fyldestgørende besvarelse…” har vidnet forklaret, at mange spørgsmål er besvaret meget kort. PET gjorde hvad man kunne for at sige så meget som muligt. Hvis PET kun kunne sige ”lidt”, gjorde de det, og så tilføjede de, at der ikke kunne svares yderligere. Man kan sige, at ovennævnte sætning er en ”varedeklaration”. PET tilkendegiver, at det ikke er det fulde svar, der gives. Det er så politikerne kan se, hvad der svares på. Hvis PET havde fået spørgsmål om et eventuelt samarbejde med CIA, ville det sandsynligvis ikke blive besvaret. Foreholdt vidnets forklaring gengivet i retsbogen side 76 og mappe 9 side 3595, talepapir til brug for en pressebriefing i Glasvej-sagen, har vidnet forklaret, at hun var tilhører på pressemødet. Hun mener, at der var et andet papir, der lå foran det, der er i mappe 9, side 3595, og som angik indledningen til pressemødet. Vidnet ved ikke, om talepapiret, der er fremlagt i denne sag, er det endelige talepapir, som blev brugt på pressemødet. - 37 - Foreholdt vidnets forklaring om, hvad der kunne siges på pressebriefinger gengivet i retsbogen side 72, har vidnet forklaret, at hun kun har deltaget i ganske få pressebriefinger. Inden møder med pressen var der drøftelser om, hvad der skulle siges, og hun har deltaget i sådanne drøftelser. Vidnet deltog f.eks. i forberedende møde med operativ chef Person 33 om, hvad der kunne siges, idet Person 33 stilling hertil. Person 33 som udgangspunkt ikke selv kunne tage havde et rigtig godt indblik i operative forhold. Foreholdt forsvarets materiale, generelle forhold, bind 1, side 121-122, PET’s besvarelse til Ombudsmanden den 23. november 2013, har vidnet forklaret, at det er hende, der har skrevet svaret til Ombudsmanden, som blev drøftet med tiltalte. Hun tror ikke, at hun drøftede det med Person 33 . Der var ikke bekymring for svaret. Vidnet kan ikke huske, om besvarelsen blev delt med andre i PET, inden den blev sendt. Foreholdt Vidne 4's forklaring om, hvad der blev fortalt på pressebrie- finger gengivet i retsbogen side 17, har vidnet forklaret, at oplysninger om små kameraer, som blev videregivet af Person 33 , efter hendes opfattelse er en fortrolig oplysning. Foreholdt samme vidnes forklaring om, hvad tiltalte på pressebriefinger fortalte om Person 1 gengivet i retsbogen side 18, har vidnet forklaret, at der er tale om fortrolige oplysninger, som er blevet afklassificeret ”på stedet”. Foreholdt samme vidnes forklaring gengivet i retsbogen side 19 om de pakistanske myndigheders utilfredshed med Danmark har vidnet forklaret, at der sikkert er flere pakistanske efterretningstjenester. Oplysninger om udenlandske samarbejdspartnere er klassificerede oplysninger og dermed også fortrolige. Foreholdt Vidne 4's forklaring om Person 5 -sagen gengivet i retsbogen side 20 har vidnet forklaret, at samarbejdet med amerikanerne kan være en fortrolig oplysning. Det afhænger af, om oplysningen allerede var offentliggjort. Hun ved ikke, hvad der kom frem i offentligheden i forbindelse med straffesagen mod Person 5 i USA. Foreholdt samme vidnes forklaring om, at PET havde ”pillet ved våbnet” gengivet i retsbogen side 23, har vidnet forklaret, at det kunne være en fortrolig oplysning, da det ”at pille ved et våben”, som det er oplyst, at PET havde gjort, er en arbejdsmetode. Hun ved ikke, om det allerede var en kendt oplysning. Hun ved ikke, om enhver ville kunne pille ved et våben, så det fortsat fremstår som det skal. Foreholdt mappe 9 side 3417ff, notater af 1. oktober 2008 fra PET pressebriefing udarbejdet af Vidne 5 vedrørende indlæg fra Person 33 har vidnet forklaret, at op- - 38 - lysningen om, at to andre netværk blev bremset, var klassificeret som en fortrolig oplysning, som de konkret valgte at afklassificere. Det samme gælder oplysningerne om, hvordan PET via teknisk overvågning kunne opdage andre mistænkte. De mennesker, der udtalte sig på pressebriefinger, havde forinden tænkt over, hvad der kunne siges. Foreholdt Vidne 5's notater om angrebet på den danske ambassade i Pakistan (mappe 9 side 3419) og om, at ”det har været oplyst i New York Times og deres oplysninger passer” har vidnet forklaret, at Person 33 har valgt, at den oplysning kunne PET godt give. Der kan ikke siges noget generelt om, hvordan PET forholder sig til oplysninger i en avisartikel. Foreholdt oplysningen i notaterne om, at PET ikke kunne høre, hvad to mistænkte talte om under en gåtur på Amager Strandpark, har vidnet forklaret, at den oplysning for så vidt siger noget om PET’s kapacitet, men Person 33 havde kompetence til at afklassificere oplysninger. Det må være blevet vurderet, at det ikke kunne skade PET’s virksomhed at oplyse herom. Foreholdt Vidne 5's notater om, at PET overvåger digitale spor, har vidnet forklaret, at det er en fortrolig oplysning, som Person 33 Foreholdt Vidne 5's har afklassificeret. notater om, at ”personer med særlige holdninger” var kilder, som PET var særligt interesseret i, har vidnet forklaret, at det var ubetænkeligt at nævne. Vedrørende spørgsmål om klassifikation og fortrolighed har vidnet forklaret, at man grundlæggende klassificerer oplysninger og ikke dokumenter. Hvis et dokument er klassificeret ”fortroligt”, gælder det alle oplysninger i dokumentet, medmindre der er noget, som udtrykkeligt er udeladt. I princippet skal man således i dokumentet anføre, hvilke oplysninger, som man ikke anser for at være fortrolige. For eksempel at der ud for et afsnit står ”ikke fortroligt”. Sager bliver også klassificeret, og hvis en sag indeholder et dokument, der er klassificeret ”yderst hemmeligt”, vil hele sagen blive klassificeret ”yderst hemmeligt”. Alle oplysningerne i et dokument, der er klassificeret ”yderst hemmeligt”, vil dog ikke nødvendigvis være fortrolige, men det vil kræve et konkret kendskab til dokumentet og sagen for at afgøre, hvilke oplysninger der eventuelt ikke er fortrolige. Foreholdt vidnets forklaring om nedklassificering og afklassificering gengivet i retsbogen side 79 har vidnet forklaret, at hvordan de holdt styr på, om dokumenter var nedklassificeret, og i givet fald hvordan det var sket, fremgår af vidnets forklaring for byretten. Hvis man ”de facto” afklassificerede oplysninger, var det rigtig svært at holde styr på, og hun ved ikke, hvordan man har gjort det. Hvis en oplysning er videregivet offentligt, skal resten af PET jo kunne vide det. Hun har aldrig talt med Tiltalte om en procedure herfor. - 39 PET ”ejer” oplysninger, som de selv har produceret eller tilvejebragt. PET varetager statens sikkerhed, men i sidste ende er det justitsministerens ansvar. Fortrolige oplysninger er underlagt forvaltningslovens regler. Foreholdt forsvarets materialesamling side 127, lovforarbejder til PET-loven, har vidnet forklaret, at når PET skulle vurdere, om de kunne udlevere oplysninger, foregik det ved, at PET først vurderede, om eventuelle klassificerede oplysninger kunne ned- eller afklassificeres. Hvis det var tilfældet, vurderede PET derefter, om oplysningerne efter reglerne om fortrolighed i forvaltningsloven kunne videregives. Det var alle medarbejdere, der havde kompetence til at klassificere oplysninger i overensstemmelse med sikkerhedscirkulæret, men den enkelte medarbejder kunne ikke afklassificere oplysninger. Det var typisk juridisk afdeling, der stod for det. Ved sanitering fjerner man klassificerede oplysninger, men det vil stadig være forvaltningslovens regler, der afgør, om det saniterede dokument kan videregives. Det var PET chefen, der havde ansvaret for og varetog samarbejdet med udenlandske efterretningstjenester. Vidnet var involveret i samarbejdet med de amerikanske myndigheder i relation til Person 5 -sagen. Foreholdt forsvarets materiale, enkelte forhold, bind 1, side 3, artiklen ”Terror-tiltalt fik bombemanual i moske” af 12. august 2008 fra Jyllands-Posten, har vidnet forklaret, at anklagemyndighedens forelæggelse i straffesagen (Glasvej-sagen) sikkert har været drøftet med PET. Vidnet tror ikke, at hun overværede forelæggelsen. Hun kan ikke afvise, at oplysningen om samarbejdet med amerikanerne og at det var amerikanerne, der tippede PET, kom frem under et åbent retsmøde i straffesagen. Foreholdt tiltaltes forklaring om dette forhold gengivet i retsbogen side 159 har vidnet forklaret, at hun ikke har kendskab til, hvad tiltalte har sagt på pressebriefinger, herunder om han skulle have oplyst, at det var amerikanerne, der tippede PET. Hvis amerikanerne selv har oplyst om samarbejdet med PET, vil det stadig være et problem for PET, hvis PET har modtaget oplysningerne i klassificeret form. Hos PET vil oplysningen om samarbejdet derfor fortsat – uanset amerikanernes oplysning  være en klassificeret oplysning, og det vil være sådan, indtil PET har fået det modsatte at vide eller fået amerikanernes accept til at fortælle om samarbejdet. - 40 - Forevist anklagemyndighedens tillægsekstrakt 1 side 298, dokument benævnt ”Klassifikation i PET” af 8. januar 2018, har vidnet forklaret, at den sikkerhedsinstruks, som hun deltog i udarbejdelsen af, indeholdt mange forskellige elementer, men hun forstår, at den fortsat er klassificeret, så hun kan ikke udtale sig herom. Forevist forsvarets materiale, generelle forhold, bind 1, side 230, artiklen ”PET-agent modtog våben fra narkoterrorist” fra Ritzau af 10. maj 2011, hvor tiltalte til medier – blandt andet Ritzau – bekræfter, at der er et samarbejde med amerikanske ”myndigheder” har vidnet forklaret, at vidnet ikke ved, om der var en aftale med de amerikanske myndigheder om, at PET kunne oplyse dette. Der kan være situationer, hvor udenlandske tjenester generer Danmark, og hvor PET derfor ikke ønsker at samarbejde med den udenlandske tjeneste. Jordans tv-transmission af Tiltaltes møde med den jordanske tjeneste under et besøg i Jordan kunne få konsekvenser. Det ville så blot være den anden vej – altså Danmark, der eventuelt ville stoppe med at give informationer. Det beror på en almindelig sædvane, at man ikke omtaler, hvem man samarbejder med, og denne sædvane eller kodeks er almindelig anerkendt blandt efterretningstjenester. Foreholdt forsvarets materiale, generelle forhold, bind 2, side 454, uddrag af P62's erindringer, har vidnet forklaret, at P62's oplysninger om, hvad chefen for den israelske efterretningstjeneste har sagt om palæstinensere under en privat samtale, ikke ændrer vidnets opfattelse af, at det var almindelig anerkendt, at man ikke omtalte samarbejdet med andre efterretningstjenester. Sådan var det i alle de 7 år, vidnet var i PET. Foreholdt forsvarets materiale, generelle forhold, bind 2, side 386, Person 41's er- indringer, hvori er beskrevet en sejltur med personer fra et andet lands efterretningstjeneste har vidnet forklaret, at der ikke er en ”udløbsdato” på den omtalte sædvane om, at man ikke omtaler samarbejde med udenlandske myndigheder. Vidnet kan i øvrigt henholde sig til det, som PET kommissionen har skrevet, hvilket også er det, som PET har fulgt. Foreholdt vidnets forklaring gengivet i retsbogen 81 om at skrive bøger, har vidnet forklaret, at med ”bøger” tænker hun blandt andet på bøgerne ”Livvagt” og ”I Majestætens Hemmelige Tjeneste”. PET hørte også om andre, der ønskede at skrive bøger. Det var et - 41 - emne, der blev drøftet med Justitsministeriet. Spørgsmålet om tavshedspligt var ikke i fokus ved tilblivelsen af PET-loven. Der var ikke overvejelser i PET om, at der i udvalgsarbejdet blev taget stilling til medarbejdernes tavshedspligt. Foreholdt mappe 1, side 12, erklæringen om tavshedspligt, har vidnet forklaret, at erklæringen tager hensyn til, at medarbejdere hos PET også har ytringsfrihed. Vidnet mener, at den sidste passus om forudgående godkendelse er bindende. Det er i første række klassificerede oplysninger, der ikke kan videregives. Vidnet har i 2014 eller 2015 talt med Vidne 5 om bogen. Det var en samtale ”til baggrund” og den varede 3 timer og omhandlede åbne straffesager. Vidnet drøftede ikke kildebeskyttelse. Vidnet indhentede ikke tilladelse fra PET forud for samtalen med Vidne 5 . Vidnet havde dengang også en kort drøftelse med tiltalte. Vidnet blev ikke forelagt citater fra tiltalte. Vidnet var ikke bekendt med indholdet af bogen inden udgivelsen. Vidne 3 har supplerende forklaret blandt andet, at han fratrådte i PET medio 2019. Han har læst dommen, mens han var ansat i PET, og han har genopfrisket dele af dommen, herunder hans egen forklaring som led i forberedelsen til afhøringen i landsretten. Hvem PET samarbejder med, vil  hvis det er skrevet ned  som udgangspunkt være en klassificeret oplysning. Der kan være mange grunde hertil, herunder at det siger noget om PET’s fokusområder, og det giver mulighed for at udlede, hvem PET ikke samarbejder med. Det kan også have betydning for forskellige efterretningstjenester, der ikke kan samarbejde, at vide hvem PET samarbejder med. Hvad der foregår på møder med samarbejdspartnere vil som udgangspunkt også være klassificeret, og det samme gælder navne på udenlandske efterretningstjenester og dagsordener for møder med sådanne. Man vil som udgangspunkt ikke kunne få aktindsigt i sådanne oplysninger. Det er en konkret vurdering, hvis PET alligevel oplyser navnet på en samarbejdspartner. Han deltog ikke i sådanne vurderinger. Han har deltaget i møder med udenlandske samarbejdspartnere. Der skal være tillid mellem samarbejdspartnere, da der er tale om udveksling af meget sensitive oplysninger, og det kan få stor betydning for både det generelle arbejde og et fremtidigt samarbejde, hvis - 42 - oplysningerne videregives. Det er derfor vigtigt, at man som tjeneste viser, at man er i stand til at beskytte oplysninger, som man har modtaget. Personlige relationer kan have betydning for tilliden mellem efterretningstjenester. Han blev ikke i alle situationer orienteret, hvis tiltalte havde talt med en chef for en anden efterretningstjeneste. Han har ikke viden om det nærmere omfang af tiltaltes samarbejde med andre efterretningstjenester. I PET opereres der med ”need to know”- princippet, hvilket indebærer, at der skal være en saglig grund til, at man som medarbejder i PET får en oplysning. Foreholdt mappe 1, side 97, sidste afsnit, brev af 20. februar 2017 fra PET til Københavns Politi om tredjelandsreglen, har vidnet forklaret, at han er enig i gengivelsen af reglen i brevet. Foreholdt tiltaltes forklaring i retsbogen side 146 om samme afsnit i brevet har vidnet forklaret, at han ikke er enig med tiltalte i, at der ikke skulle gælde en generel regel om, at man ikke omtaler samarbejdsrelationer. Reglen følger af en generel forståelse og tolkning af samarbejdet mellem efterretningstjenester. Det var også sådan, at det blev praktiseret, mens vidnet var i PET. Vidnet blev efter sin ansættelse hurtigt klar over, at der gjaldt en sådan regel. Det fulgte af kulturen, dialogen med vidnets chef og den måde, som PET generelt agerede på. Foreholdt mappe 1, side 149, sidste pind, ”notits om afhøring til bog-sagen” af 3. november 2017 udarbejdet af vidnet samt tiltaltes forklaring herom i retsbogen side 149, har vidnet forklaret, at det ligger i relationerne, at det kan forringe PET’s muligheder for samarbejde, hvis man skader en samarbejdspartner. Man udtaler sig som udgangspunkt ikke om, hvem man specifikt samarbejder med. Foreholdt tiltaltes forklaring i retsbogen side 150, 3. afsnit om blandt andet samarbejdsrelationer og tredjelandsreglen har vidnet forklaret, at det kommer bag på vidnet, at tiltalte har en anden vurdering af samarbejdsrelationer og betydningen heraf. Selvfølgelig er spørgsmålet mere nuanceret i forhold til visse lande. Excel arket var et dynamisk dokument, der blev udarbejdet i forbindelse med vidnets og andre ledende medarbejderes undersøgelser af sagen. De startede på arbejdet kort efter forbudssagen. De havde også løbende møder, hvor de drøftede sagen. Han deltog ikke nødvendigvis i alle møder om sagen. Når de drøftede de enkelte forhold og vurderingen - 43 - heraf, deltog hele arbejdsgruppen i mødet. Hvis en oplysning i et af citaterne fra tiltalte havde været ”ude”, dvs. PET tidligere havde afklassificeret og offentliggjort oplysningen, havde det væsentlig betydning for deres vurdering af, om den var fortroligt. Open source søgninger var søgninger på internettet. De har gennemgået enkelte bøger, men det har vidnet ikke deltaget i. Han ved ikke præcis, hvilke særlige søgemedier de havde adgang til i forbindelse med søgninger. Med ”materiale fra pressebriefinger” mener han det materiale, PET selv havde produceret til brug for PET’s pressebriefinger. Foreholdt mappe 1, side 149, de tre sidste pinde, ”notits om afhøring til bog-sagen” af 3. november 2017 udarbejdet af vidnet, har vidnet forklaret, at det ikke er interne skriftlige retningslinjer, der danner grundlag for de tre pinde. BERN-gruppen er et samarbejde mellem en række europæiske lande, men han kan ikke huske, hvilke lande det omfatter. CTGgruppen er også et internationalt samarbejde, og han husker ikke, hvem der indgår heri. Han har ikke deltaget i møder i regi af disse grupper, og han har ikke deltaget i internationale møder sammen med tiltalte. Hvis tiltalte siger, at PET samarbejder med CIA kommer det an på sammenhængen, om det er problematisk at oplyse herom. Hvis PET oplyser det, viser det dog, hvem PET samarbejder med, og dermed kan det også udledes, hvem PET ikke samarbejder med. Det viser endvidere, at PET har kapacitet til at få oplysninger fra amerikanerne, samt at PET har en stærk samarbejdspartner. På det overordnede niveau er det ikke skadeligt, men hvis man taler om typen af samarbejde og mere detaljeret forklarer om det nærmere samarbejde, kan det være skadeligt. Han har deltaget i vurderinger af om PET kunne oplyse om samarbejdsrelationer, men han kan ikke huske hvilke konkrete sager, der drejer sig om. Han har været involveret i besvarelse af spørgsmål fra folketingsmedlemmer. Det er en samlet vurdering  herunder både juridisk og operativ  om det er skadeligt at oplyse, at amerikanerne tippede PET om, at Person 2 kom til Danmark. Han har ikke deltaget i vurderingen af, om PET kunne omtale SÄPO i sagen vedrørende det mulige angreb på JP/Politikens hus eller om samarbejdet med FBI i Person 5 -sagen. I ingen af de straffesager, der er omtalt i bogen, har han deltaget i oprindelige vurderinger af, om der kunne oplyses navne på udenlandske samarbejdspartnere. Han vil ikke afvise, at han i enkelte situationer har deltaget i vurderinger af, hvad der kunne lægges frem og siges på pressebriefinger af Person 19 og Vidne 1 . Han erindrer ikke, at han har udarbejdet materiale til brug for pressebriefinger med tiltalte eller Person 33 . - 44 - Hvis PET bekræfter, at PET samarbejder med 40 lande, fortæller det ikke meget om PET’s kapacitet, men det problematiske kan være, at man kan slutte modsætningsvis. Det siger noget om omfanget af samarbejdspartnere, men det skader ikke PET’s virke at oplyse det, så længe man ikke siger noget om alle samarbejdsrelationer, eller hvem man ikke samarbejder med. Det skader ikke PET som sådan, at man oplyser, at PET har et godt og bredt samarbejdsnetværk i hele verden. Foreholdt mappe 1, side 149, 3. pind, ”notits om afhøring til bog-sagen” af 3. november 2017 udarbejdet af vidnet, har vidnet forklaret, at det forudsætter en forudgående mistillid, hvis den 3. pind skal give mening eller have noget indhold. Vidnet tror, at en efterretningstjeneste  uanset ”brud” på 3. pind  ville dele oplysninger med PET, hvis det kunne forhindre et terrorangreb, men det kan sagtens tænkes, at det ikke er alle oplysninger, der bliver delt. Tillid har afgørende betydning for, hvilke oplysninger man får. Det er vidnets vurdering, at det forholder sig sådan, som vidnet har skrevet under 3. pind. Tilliden kan dale, hvis man begynder at samarbejde med en tjeneste, som skaber mistillid i forhold til andre tjenester. Dette baserer han på interne vurderinger i PET, som har han foretaget sammen med den juridiske chef. Foreholdt tiltaltes forklaring i retsbogen side 150 om samarbejdet med andre lande og om, at man blandt sikkerhedstjenester løbende drøftede samarbejdsrelationer, har vidnet forklaret, at han ikke har noget grundlag for at afvise tiltaltes forklaring. Vidnet har ikke deltaget i internationale møder, hvor man generelt har drøftet samarbejde. Vidnet ved ikke, hvordan tiltalte etablerede samarbejde med andre lande. Foreholdt tiltaltes forklaring i retsbogen side 226, 2. afsnit om gaver fra udenlandske efterretningstjenester, som var udstillet i et mødelokale hos PET, har vidnet forklaret, at det er korrekt, hvad tiltalte har forklaret. Han mener ikke, at gaverne er udstillet i dag, idet mødelokalet er nedlagt. Mødelokalet kan godt være blevet brugt til møder med mange forskellige personer, som kan have set de udstillede genstande fra andre landes efterretningstjenester. Foreholdt forsvarets tillægsekstrakt nr. 1, side 55, folketingsspørgsmål 141, har vidnet forklaret, at han ikke mener, at han var involveret i besvarelsen. Det er muligt, at han har set spørgsmålet. - 45 - Det er udstederen af et dokument, der beslutter, om det skal klassificeres. En sag har altid den klassifikationsgrad, som dokumentet med den højeste klassifikation i sagen har. Hvis en sag er hemmelig, vil alle oplysninger i sagen være hemmelige  uanset oplysningens karakter. Det enkelte dokument vil typisk have en klassifikationsgrad. Hvis man skal tage en oplysning fra en sag og videregive den, skal det først vurderes, om oplysningen kan afklassificeres. Når det er sket, skal der tages stilling til, om oplysningen er fortrolig efter forvaltningsloven. Det er to forskellige vurderinger, dels om en oplysning er klassificeret, dels om den er fortrolig. Foreholdt anklagemyndighedens tillægsekstrakt 1, side 298, dokumentet benævnt ”Klassifikation i PET” af 8. januar 2018, har vidnet forklaret, at det er ham, der har udarbejdet dokumentet efter anmodning fra Københavns Politi. Han brugte sikkerhedsinstruksen fra 2017, da den var gældende på det tidspunkt, han udarbejdede notatet. Han mener ikke, at der var ændringer i forhold til den tidligere instruks, men han undersøgte det ikke. Han kan ikke huske, hvornår den tidligere instruks var fra. Han kan ikke huske, hvilke overvejelser han gjorde sig i relation til, om han skulle benytte sig af sikkerhedsinstruksen fra 2017 og ikke en tidligere version. Foreholdt sikkerhedscirkulæret § 7, stk. 2, har vidnet forklaret, at man i PET ikke af egen drift har fulgt den fremgangsmåde, der fremgår af bestemmelsen, men man har vurderet det, hvis der har været en konkret anledning, f.eks. i forbindelse med en anmodning om videregivelse af en oplysning. Foreholdt vidnets egen forklaring om hvorvidt tiltaltes udtalelser stammer fra klassificerede dokumenter, har vidnet forklaret, at det kan han ikke udtale sig yderligere om. Enten ved vidnet det ikke, eller også er det tavshedsbelagt. Foreholdt vidnets forklaring vedrørende brev af 29. december 2016 fra PET til Københavns politi, mappe 1, side 111-113, retsbogen side 131, og tiltaltes forklaring gengivet i retsbogen side 191-192 om samme bilag, hvoraf det fremgår, at tiltalte havde oplysningerne fra en bog, som Vidne 5 tes forklaring om Person 7 havde henledt tiltaltes opmærksomhed på, og tiltalsamt pressebriefinger, har vidnet forklaret, at han ikke har grundlag for at sige, at tiltaltes forklaring ikke er korrekt. - 46 - Han kan ikke afvise tiltaltes forklaring om, hvad der blev sagt på pressebriefinger om et forhold. I sagen vedrørende JP/Politikens hus var der et tæt samarbejde med SÄPO. Foreholdt vidnets forklaring i retsbogen side 132 vedrørende punkt v har vidnet forklaret, at de fortrolige oplysninger i punkt v er de dele af citatet, der omtaler konkrete operationer. Her tænker vidnet på ”en større højreekstremistisk gruppe…” Der er rigtigt, at der er flere større højreekstremistiske grupper i Danmark. PET bliver skadet ved, at tiltalte omtaler grupperne meget konkret – herunder at det nævnes, at de træner med våben. Skaden består også i, at tiltalte giver oplysninger fra en konkret operation. Dermed afdækkes det, hvilken viden PET har. Det kan generelt have betydning for arbejdsmetoder mm. Det fortæller også grupperne, hvilken viden PET har. Det kan også skade PET, at grupper finder ud af, at PET har viden om, at der blev skudt efter billeder af politikere. Generelt kan man sige, at det kræver en indgående viden om en konkret sag for at kunne vurdere, om det har skadevirkninger for PET, at en oplysning kommer frem. Vidnet har vedrørende punkt ø forklaret, at det ikke var PET, der førte sagerne mod ROJtv. Vidne 4 har supplerende forklaret blandt andet, at hun ikke kender tiltalte udover den relation, der er beskrevet i hendes forklaring i byretten. Hun har efter dommen i byretten sendt tiltalte en sms om, at hun var klar til at vidne igen, hvis dommen blev anket. Vidnet har vedrørende punkt a forklaret, at oplysninger om, at der blev ”lavet et nummer” med henblik på at forsinke , må hun have fået på pressebriefingen. Det Person 2 handlede om, at de i paskontrollen opholdt Person 2 . Det var helt klart, at det var PET, der stod bag forsinkelsen, da paskontrollen i sig selv jo ikke havde nogen grund til at forsinke Person 2 . Det var Person 2's indtjekkede bagage, der blev gennemset. Foreholdt forsvarets materiale, de enkelte forhold, bind 1, side 3, de 2 sidste afsnit, artiklen ”Terror-tiltalt fik bombemanual i moske” af 12. august 2008 fra Jyllands-Posten, har vidnet - 47 - forklaret, at oplysningen om, at det var amerikanerne, der opdagede Person 2 , også kom frem på pressebriefinger. Det samme gælder den hemmelige ransagning af kufferten. Både om amerikanernes involvering og om den hemmelige ransagning kom der flere oplysninger frem på pressebriefinger, end der gjorde i retten. Oplysningen om, at man under ransagningen fandt elektroniske anordninger, kom frem under straffesagen. Foreholdt vidnets forklaring i retsbogen side 24 om PET’s samarbejde med andre efterretningstjenester, har vidnet forklaret, at 3. afsnit omhandler oplysninger, som hun havde fået fra PET. Det har aldrig været hemmeligt, at PET samarbejdede med forskellige efterretningstjenester, herunder f.eks. amerikanerne, libyerne eller pakistanerne. Det blev oplyst, at man samarbejdede med amerikanerne, men ikke hvordan. Det blev også oplyst, at det var amerikanerne, der havde tippet PET om, at Person 2 havde været i Pakistan. Foreholdt vidnets forklaring i retsbogen side 18 vedrørende punkt f og g har vidnet forklaret, at hun ikke kan huske, hvordan Person 4 blev omtalt af PET, men hun vil tro, at det er en journalist, der har spurgt til Person 4 og dermed nævnt navnet. Generelt var der en fri tone på pressebriefingerne, og de forskellige personer, som journalisterne interesserede sig for, blev omtalt ved navn, da de alle vidste, hvem der blev talt om. Der blev ikke anvendt kodenavne, for de personer som blev omtalt på pressebriefinger. Foreholdt vidnets forklaring i retsbogen side 19 vedrørende punkt g har vidnet forklaret, at der på pressebriefingen blev talt meget om tuneser-sagen, herunder at dansk-marokkaneren var en del af planerne, samt at der var tre involverede. Hun synes, at det blev sagt, at den ene af tuneserne skulle udføre planen. Hun kan ikke huske, om det på pressebriefinger er blevet sagt, at det var svært for PET ”at komme ind på gruppen”, eller om det skulle have været svært at lave aflytninger på Person 4 Foreholdt vidnets forklaring i retsbogen side 19 vedrørende punkt i har hun forklaret, at når PET talte om den ”den pakistanske efterretningstjeneste” forstod hun ISI, men hun er ikke ekspert på det pakistanske efterretningsvæsen. ISI er den overordnede efterretningstjeneste i Pakistan, men der er interne fraktioner. Foreholdt vidnets forklaring i retsbogen side 13 om pressemødet med PET har vidnet forklaret, at hun er rimelig sikker på, at PET på pressemødet har sagt ”SÄPO”. Hun kan ikke - 48 huske, om der også er nævnt ”CIA” og ”FBI”, men hun synes, at hun har hørt tiltalte tale om ”CIA”. På pressebriefingen vedrørende Person 13 nævnte tiltalte, at det ikke var alle lande, der havde samme fokus på terror, og at det ikke var alle efterretningstjenester i Europa, der var oppe i samme gear som PET. Sagen havde link til Belgien, men bemærkningen gjaldt også andre efterretningstjenester. Hun husker ikke, om Tiltalte specifikt udtrykte kritik af den belgiske tjeneste. MI5 udarbejdede en ekstern rapport om PET, hvori PET fik ros, og hun har skrevet om denne rapport. Dem, der deltog i PET’s pressebriefinger, var i varierende omfang: tiltalte, Person 63 , Person 64 Vidne 6 , Person 65 , Person 48 , Vidne 2 , Person 33 og fra CTA samt dennes afløser på chefposten. Tiltalte, en presserådgiver, den operative chef og Vidne 2 var der altid. På pressebriefinger indledte PET med et overordnet tema, og derefter var der mulighed for, at journalisterne kunne stille spørgsmål til tiltalte, hvilket var det, som journalisterne var mest interesserede i. Foreholdt mappe 9 side 3417, Vidne 5's notater fra PET briefing den 1. oktober 2008, har vidnet forklaret, at hun var med til den briefing, og Vidne 5's notater stemmer godt med det, hun husker. Foreholdt vidnets forklaring i retsbogen side 14 om øvelsen med aktionsstyrken i Frederikshavn på en færge har vidnet forklaret, at personale fra færgen samt hundredvis af figuranter fra forsvaret også var til stede, idet de skulle agere færgens passagerer. Vidnet ved ikke, hvad den belgiske efterretningstjeneste hedder. Hun kan ikke huske, om tiltalte talte om ”den belgiske efterretningstjeneste” eller ”belgiske myndigheder” i forbindelse med snakken om, at det var Berlingske, der havde identificeret bombemanden Person 13 . Hun kan huske, at tiltalte forklarede, at da det var fredag eftermiddag, og da PET ikke kunne gøre som medierne, så betød weekenden, at der ville gå noget tid, før PET kunne komme videre i Belgien. Når der blev omtalt andre myndigheder, mener hun bestemt, at tiltalte anvendte navne på de kendte efterretningstjenester, f.eks. blev navnene ”SÄPO” og ”CIA” anvendt af PET. - 49 - Foreholdt mappe 9 side 3419, 2008, hvor Vidne 5's notater fra PET briefing den 1. oktober benytter ordet ”myndigheder”, har vidnet forklaret, at hun Vidne 5 ikke kan huske, om PET har sagt ”de pakistanske myndigheder” eller ”den pakistanske efterretningstjeneste”, men det lå implicit i luften, at det var efterretningstjenester, der blev talt om, men navnet ”ISI” blev ikke nævnt. Det kan også være, at der blev sagt ”pakistanerne”, men det var klart for hende, at det var den pakistanske efterretningstjeneste, der blev talt om. Hun er helt sikker på, at det blev nævnt på en pressebriefing, at tippet i Glasvej-sagen kom fra amerikanerne. Foreholdt at vidnet i byretten i retsbogen side 25 har forklaret, at oplysningen kom frem under straffesagen, har vidnet forklaret, at hun husker det sådan, at det kom frem under straffesagen, men det var også et tema på pressebriefingerne. Hun kan dog ikke huske, hvad der kom først. Hun kan ikke huske  hvilket hun gerne vil understrege ikke er det samme som, at det ikke er sket  om det på pressebriefinger specifikt blev sagt, at det var amerikanerne ”der tippede” PET. Hun husker det ikke som noget, der specifikt blev spurgt ind til, for alle vidste, at PET samarbejdede med amerikanerne om sagen. har supplerende forklaret blandt andet, at han ikke, som gengi- Vidne 5 vet side 33 i retsbogen, har forklaret, at der var installeret overvågningskameraer i lejligheden i Stockholm. Lejligheden var overvåget udefra. I retsbogen side 44 er det gengivet, at ”vidnet har ikke hørt Tiltalte omtale Person 1 på pressebriefinger”. Det korrekte er, at han ikke kan huske, om han har hørt Tiltalte tale om Person 1 Tiltalte , hvor Tiltalte på en pressebriefing, men han lavede et interview med talte udførligt om Person 1 . Han har imidlertid hørt Person 33 omtale Person 1 på en pressebriefing, hvor der blev talt om PET’s kvaler med at få ram på bagmændene. Person 1 blev i den forbindelse nævnt som et eksempel på en bagmand, der var et fremtrædende medlem af det islamistiske miljø. Han har ikke, som gengivet i retsbogen side 45, forklaret, at FN og USA’s terrorlister. Han har kun forklaret, at rorliste, hvor Person 3 Person 3 Person 3 stod på stod på FN’s ter- er beskrevet som leder af Brandbergen-netværket. - 50 - I relation til det i retsbogen side 249, 1. afsnit, 4. sidste linje anførte, varede hans tilstedeværelse under radioudsendelsen i Radio 24syv i 5 minutter og ikke som forklaret 8 minutter. Det har han konstateret ved en efterfølgende gennemlytning. Når det i retsbogen side 251 er gengivet, at han vedrørende angrebet på JP/Politikens Hus skulle have forklaret, at detaljer i en avisartikel svarer meget godt til det materiale, som vidnet havde fået aktindsigt i, mener han detaljeniveauet gennem aktindsigt, som han havde fået i andre sager. Han havde ikke fået aktindsigt i sagen vedrørende den svenske terrorgruppe. Sætningerne: ”Vidnet kender ikke andre sager med civilagenter, hvor han ved, hvem agenterne er. Vidnet kender sager, hvor han ikke ved, hvem agenterne er, men ikke blandt konvertitter.” gengivet i retsbogen side 252, 2. afsnit, giver efter hans opfattelse ikke mening. Det, han har forklaret, er, at han kender identiteten på agenter i andre sager, som han ikke har skrevet om. De agenter, han kender, er ikke konvertitter. Vedrørende vidnets forklaring som gengivet i retsbogen side 258, 2. afsnit, har vidnet forklaret, at Jakob Sheikhs bog ikke handler om Glasvej-sagen, men bogen indeholder dog ét kapitel om sagen. Han har ikke, som gengivet i retsbogen side 259, 3. afsnit vedrørende punkt g, forklaret, at Person 4 altid lod to koner blive i lejligheden. Han har forklaret, at Person 4 to koner, og at Person 4 havde altid holdt den ene af dem i lejligheden. Vidnet har vedrørende punkt r og hans forklaring gengivet i retsbogen side 261 forklaret, at han mener, at det var Person 7 , der blev sat navn på under en pressebriefing hos PET, men han er ikke 100 % sikker. Foreholdt mappe 9 side 3417ff, vidnets notater ”PET-briefing, 1.10.2008” fra en pressebriefing den pågældende dag, har vidnet forklaret, at noterne meget passende viser detaljeniveauet fra sådanne pressebriefinger. Det var ofte de personer, der er nævnt i noterne – blandt andet tiltalte, Person 33 og Person 48 – som deltog i PET’s presse- briefinger, men det varierede. Udover de nævnte personer deltog også PET’s pressemedarbejdere, og en mandlig medarbejder, som arbejdede med PET’s exitprogrammer samt den tidligere ”næstkommanderende” i CTA, der senere overtog Person 48's stil- - 51 - ling. Han mener også, at Vidne 2 deltog i et par pressebriefinger, men han kan ikke huske det præcise antal pressebriefinger, som hun deltog i. Foreholdt vidnets forklaring gengivet i retsbogen side 40 om vidnets tre møder med advokat Lars Kjeldsen, har vidnet forklaret, at ved det andet møde havde tiltalte ikke modtaget tiltalen, men da de efter mødet var ved at sige farvel, kom meddelelsen om, at der var rejst tiltale i sagen. Vidnet skulle videre til et andet møde, men de satte sig ned i 5 minutter og talte om det. Foreholdt vidnets forklaring gengivet i retsbogen side 37 og 38 om tiltaltes tavshedspligt og tilblivelsen af bogen, har vidnet forklaret, at tiltalte var meget opmærksom på sin tavshedspligt. Det kom blandt andet til udtryk ved, at tiltalte utrolig ofte sagde, at han ikke ville svare på vidnets spørgsmål. Det var ikke vidnets indtryk, at tiltalte tog chancer eller gik til grænsen i forhold til sin tavshedspligt. Vidnet har mange gange og i forskellige sammenhænge i medierne forklaret om, at der var mange spørgsmål, som tiltalte ikke ønskede at besvare. Vidnet har ikke tidligere oplevet en kilde, der så mange gange ikke ville svare på spørgsmål. Afspillet rapporterne 07-10-2016, radioprogram fra Radio 24/syv (kl. 17:21 til 17:48), har vidnet forklaret, at det er ham, der svarer på spørgsmål i udsendelsen. Det er korrekt, at der – som han udtaler i udsendelsen  var ufattelig mange spørgsmål, som tiltalte ikke ønskede at besvare. Foreholdt vidnets forklaring gengivet i retsbogen side 38 om, at tiltalte udtalte sig til citat, har vidnet forklaret, at det fra starten af processen var aftalt, at alt, hvad tiltalte udtalte sig om, var til citat. Det er en gængs journalistisk metode, at en kilde enten udtaler sig til citat eller til baggrund. Tiltalte ville gerne stå ved det, han udtalte, og tiltalte mente, at han i sine udtalelser overholdt sin tavshedspligt. De talte sammen i 50 timer, så der er meget, der er blevet sorteret fra, men det, som vidnet anså for at være interessante oplysninger fra tiltalte, har vidnet gengivet i citat i bogen. Foreholdt vidnets forklaring gengivet i retsbogen side 258 om ordvalget ”fortæller Tiltalte ”, har vidnet forklaret, at når han i bogen har skrevet ”siger” eller ”fortæller” Tiltalte , er det oplysninger, der kommer fra tiltalte, men den konkrete formulering er vid- nets journalistiske bearbejdning og ikke noget, der ordret kommer fra tiltalte. Der kan også - 52 - godt være koblet en bisætning på et sådant tekststykke, som indeholder oplysninger, der ikke kommer fra tiltalte. Det forhold, at bogen indeholdt citater fra tiltalte, gjorde bogen mere kommercielt interessant. Foreholdt vidnets forklaring gengivet i retsbogen side 31, 1. afsnit, samt mappe 3 side 1094, avisartiklen ”PET flytter ud i en farlig verden” fra Politiken den 31. maj 2009 af Person 59 , har vidnet forklaret, at det er den artikel, han refererer til i forkla- ringen. Foreholdt vidnets forklaring gengivet i retsbogen side 31, næstsidste afsnit, har vidnet forklaret, at det er korrekt, at han fik oplysninger om de præventive samtaler gennem aktindsigt hos Københavns Vestegns Politi, men oplysningerne stammer fra PET. Han har ikke fået oplysningerne om de præventive samtaler direkte fra PET. Foreholdt ”Syv år for PET – Person 2 Tiltaltes tid” side 15, 4. og 3. sidste afsnit om, at havde booket en rejse fra Pakistan til København, har vidnet forklaret, at citatet ”… men vi havde formentlig ikke stået og ventet på ham i lufthavnen, hvis amerikanerne ikke havde fortalt os, at han kom”, har han fra tiltalte. Det samme gælder citatet gengivet side 16, næstsidste afsnit om, at tingene i kufferten gjorde, at PET vurderede, at der var hold i efterretningerne fra amerikanerne om, at Person 2 havde været i al- Qaeda-træningslejr. Foreholdt ”Syv år for PET – Tiltaltes tid” side 57 om, at Person 4 havde tætte forbindelser til Brandbergen-netværket, har vidnet forklaret, at det er hans fortolkning af oplysninger, han har fra tiltalte. Ordene ”tætte forbindelser” er således vidnets journalistiske bearbejdning af tiltaltes oplysning om, at der ”havde været forbindelser mellem danskmarokkaneren i Århus og Brandbergen-netværket”. Tiltalte havde ikke og kunne ikke få indflydelse på vidnets ordvalg i relation til den tekst, der ikke står i citat. Foreholdt ”Syv år for PET – Tiltaltes tid” side 79, 3. afsnit, der omhandler en rejse til olielandet på Den Arabiske Halvø for at forsøge at etablere et samarbejde med efterretningstjenesten, har vidnet forklaret, at han ikke vil oplyse, hvem der er kilde til oplysningen om, at rejsen gik til ”olielandet på Den Arabiske Halvø”. Han vil af hensyn til kildebeskyttelsen heller ikke nærmere ind på, om formålet med mødet var at etablere et samarbejde med en efterretningstjeneste. - 53 - Foreholdt ”Syv år for PET – Tiltaltes tid” side 145, 3. afsnit om, at Person 22 fik sig en slem overraskelse, da porten til huset blev åbnet af kenyanske antiterrorbetjente, som arresterede ham, og at det var et lykketræf for betjentene, at Person 22 ankom til huset, har vidnet forklaret, at med hensyn til disse oplysninger gælder der det samme, som han netop forklaret vedrørende kildebeskyttelse. Han vil derfor ikke nærmere ind på, hvor han har oplysningerne fra. Men han kan sige, at Politiken har skrevet om tilsvarende oplysninger. Han kan ikke konkret huske, om tiltalte fik disse oplysninger, inden tiltalte svarede på vidnets spørgsmål om Foreholdt ”Syv år for PET – Person 22 Tiltaltes . tid” side 174 nederst og 175 øverst, om frygten for selvmordterrorister i København og om konceptet for håndtering af sådanne, har vidnet forklaret, at citatet øverst side 175 er fra tiltalte. Det, der er gengivet nederst side 174, ”fortæller Tiltalte ”, er vidnets journalistiske bearbejdning af tiltaltes udtalelser til citat. Vidnet kan ikke huske, om citatet og afsnittet med oplysningerne tiltalte ”