ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den 19. juni 2024 Sag BS-6035/2021-OLR (6. afdeling) Skatteministeriet (advokat Steffen Sværke og advokat Anja Sommer) mod EET Group A/S (advokat Lasse Esbjerg Christensen, advokat Jef Nymand Hounsgaard og advokat Mathias Kjærsgaard Larsen, sidstnævnte som prøvekandidat) Landsdommerne Peter Thønnings, Anne Bendfeldt Westergaard og Thomas Kloppenburg (kst.) har deltaget i sagens afgørelse. Sagen er den 27. januar 2021 anlagt ved Retten i Lyngby, som ved kendelse af 11. februar 2021 har henvist sagen til behandling ved landsretten, jf. retspleje-lovens § 226, stk. 1. Påstande Sagsøgeren, Skatteministeriet, har nedlagt påstand om, at EET Group A/S’ skat-tepligtige indkomst i indkomstårene 2010-2012 principalt forhøjes med hen-holdsvis yderligere 17.720.000 kr., 63.279.706 kr. og 18.223.159 kr. i forhold til Landsskatterettens afgørelse af 28. oktober 2020, sådan at forhøjelserne i alt ud-gør henholdsvis 17.720.000 kr., 65.950.000 kr. og 45.140.000 kr., subsidiært at ansættelsen af den skattepligtige indkomst de pågældende år hjemvises til for-nyet behandling hos Skattestyrelsen (tidligere SKAT). 2 Sagsøgte, EET Group A/S, har som sin principale påstand 1 og 2 nedlagt på-stand om frifindelse over for Skatteministeriets principale og subsidiære på-stande og har som sin principale påstand 3 nedlagt påstand om, at Skattemini-steriet skal anerkende, at EET Groups skattepligtige indkomst for indkomståre-ne 2011 og 2012 nedsættes med yderligere henholdsvis 2.670.294 kr. og 26.916.841 kr., så forhøjelserne i alt udgør 0 kr. EET Group har subsidiært ned-lagt påstand om, at ansættelsen af EET Groups skattepligtige indkomst for 2010, 2011 og/eller 2012 hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen (tidligere SKAT). Sagens problemstillinger Sagen vedrører ansættelsen af EET Groups skattepligtige indkomst for indkom-stårene 2010-2012. Med henvisning til ligningslovens § 2 forhøjede SKAT (nu Skattestyrelsen) ved afgørelse af 8. juli 2016 EET Groups skattepligtige ind-komst for de pågældende indkomstår med i alt 128.810.000 kr. Ved afgørelse af 28. oktober 2020 nedsatte Landsskatteretten forhøjelserne til i alt 29.587.135 kr. Parterne er enige om, at der i sagen er tale om kontrollerede transaktioner om-fattet af ligningslovens § 2, og at EET Group ved salg til de koncerninterne salgsselskaber har skullet handle i overensstemmelse med, hvad der kunne væ-re opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter (arm-længdeprincippet). Spørgsmålet er, om EET Group har iagttaget armslængdeprincippet, herunder om den udarbejdede transfer pricing-dokumentation vedrørende EET Groups salg til salgsselskaberne er så mangelfuld, at SKAT har været berettiget til skønsmæssigt at forhøje EET Groups skattepligtige indkomst for skatteårene 2010-2012, og om der i givet fald er grundlag for at tilsidesætte det skøn, som SKAT har udøvet. Sagsfremstilling Af Landsskatterettens afgørelse af 28. oktober 2020 vedrørende EET Groups skattepligtige indkomst for indkomstårene 2010, 2011 og 2012 fremgår bl.a.: ”Indkomståret 2010 SKAT har forhøjet selskabets skattepligtige indkomst med 17.720.000 kr. som følge af korrektion af de kontrollerede transaktioner mellem selskabet og koncernforbundne salgsselskaber. Selskabet har nedlagt principal påstand om, at forhøjelsen nedsættes til 0. Landsskatteretten nedsætter SKATs forhøjelser til 0 kr. Indkomståret 2011 3 SKAT har forhøjet selskabets skattepligtige indkomst med 65.950.000 kr. som følge af korrektion af de kontrollerede transaktioner mellem selskabet og koncernforbundne salgsselskaber. Selskabet har nedlagt principal påstand om, at forhøjelsen nedsættes til 0. Landsskatteretten ændrer forhøjelsen til samlet 2.670.294 kr. Indkomståret 2012 SKAT har forhøjet selskabets skattepligtige indkomst med 45.140.000 kr. som følge af korrektion af de kontrollerede transaktioner mellem selskabet og koncernforbundne salgsselskaber. Selskabet har nedlagt principal påstand om, at forhøjelsen nedsættes til 0. Landsskatteretten ændrer forhøjelsen til samlet 26.916.841 kr. … Faktiske oplysninger EET koncernen blev grundlagt af brødrene Person 1 og Person 2 i Dan-mark i 1986 under navnet "Electronic Equipment Trading" (EET) med henblik på at distribuere hukommelseskort. Siden er EET vokset bety-deligt, og koncernen rådede i sagsperioden over en produktportefølje på over 400.000 varenumre. I juni 2012 erhvervede EET koncernen den konkurrerende franske distributionskoncern Europarts SAS, som var en af de største reservedelsdistributører i EMEA-regionen samt Rusland. I forbindelse med opkøbet ændrede EET koncernen sit kommercielle navn til EET Euro-parts. EET Group A/S er en del af EET Europarts koncernen, som er en af Eu-ropas største nichedistributører af produkter indenfor videoovervåg-ning, reservedele og tilbehør til computere, printere, tablets og mobilte-lefoner. Koncernen har hovedsæde i Birkerød og logistikcenter i Bal-lerup og beskæftigede ved udgangen af 2012 cirka 360 medarbejdere, fordelt på 27 lokale salgskontorer i 21 lande i Europa, Mellemøsten og Afrika. EET Europarts koncernens kerneforretning er at indkøbe varer fra uaf-hængige leverandører, som primært er asiatiske og amerikanske produ-center af elektronikkomponenter, såsom Sony og HP. Varerne fragtes via logistikpartnere til et af EET Europarts' varelagre, hvorfra varerne videresælges og fragtes til koncernens kunder, som primært er uafhæn-gige erhvervsdrivende forhandlere af elektronikkomponenter. Disse forhandlere sælger herefter varerne videre til slutbrugerne. Koncernen er således placeret i midten af den samlede forsyningskæde fra produ-centen til slutbrugeren af elektronikkomponenter. EET Group A/S står for indkøb af to typer produkter til videresalg: 4 1. Generiske elektronikkomponenter som fx mærkevarene , , og samt elektronikkomponenter, der ikke anses for mærkevarer (benævnes også som OEM, Original Equipment Manufacturer). 2. Halvfabrikerede elektronikkomponenter, som samles til mærkevareprodukter ( , og ). Disse produkter refereres til som O wn Brands (forkortet OB). De halvfabrikerede produkter bliver mærket af EET Group. EET Group A/S udvikler, markedsfører og sælger elektronikkomponenter og har juridisk ejerskab til lageret, som EET Group A/S ligeledes administrerer. Datterselskaberne er salgsselskaber, der primært køber varer fra EET Group A/S med henblik på videresalg. EET Group A/S har haft følgende regnskabsmæssige resultater: EET Group A/S (i t.
- kr)Omsætning Bruttoresultat Bruttomargin Resultat af primær drift (EBIT) Overskudsgrad (EBIT margin) 2012 (18 mdr.) 1.036.000 80.536 7,8 % 11.098 2010/11 (18 mdr.) 1.245.000 41.448 3,3 % 17.137 2009/10 (18 mdr.) 628.000 21.954 3,5 % 6.310 1,1 % 1,4 % 1,0 % Hele EET koncernens resultater er som følger: EET Group A/S (i t.
- kr)Omsætning Bruttoresultat Bruttomargin Resultat af primær drift (EBIT) Overskudsgrad (EB IT margin) 2012 (12 mdr.) 1.427.204 279.286 19,6 % 76.260 2010/11 (12 mdr.) 1.217.510 248.878 20,4 % 78.558 2009/10 (12 mdr.) 971.634 190.172 19,6 % 64.402 5,3 % 6,5 % 6,6 % Selskabets TP-dok umentation Selskabet har på S KATs anmodning indsendt Transfer P ricing dokumentation for ind komstårene 2010-2012. Dokumentation erne består af dels en Master Fil e og Local Files for salgsdatterselskabe rne. Der er tre typer k ontrollerede transaktioner med koncern forbundne sel-skaber i udlandet: 1. Salg til videresalg 2. Service 3. Lån SKATs afgørelse vedrører kun den kontrollerede transaktion "salg til videresalg", hvorfor kun denne kontrollerede transaktion behandles nedenfor. 5 Transaktionen vedrørende videresalg er beskrevet således, at selskabet køber varerne fra tredjepartsproducenter og videresælger disse varer til de koncerninterne salgsselskaber. Den koncerninterne prisfastsættelse af transaktionen er fastsat således, at de koncerninterne salgsselskaber betaler kostpris (det vil sige den pris selskabet har betalt til tredjeparts-producenterne) tillagt en såkaldt "profit landed cost" ("profit LC"). Dette profitelement i prisfastsættelsen er beskrevet på følgende måde i TP-dokumentationen: "The profit LC is a standard calculated mark-up. It ranges between 1-5 percent of the cost prices depending on the goods. The residual LC, i.e. the difference between the cost covering LC and the profit LC, leaves a profit at the level of EET-DK" I TP-dokumentationerne er salgsselskaberne generelt beskrevet på føl-gende måde: "As illustrated in the matrixes, EET-NO buys products for resale in the local market from EET-DK, carries out local sales efforts, sets prices and carries out meetings and seminars with local customers, is responsible for advertising and marketing. EET-NO assumes very limited risk besides the credit risk of entering into contracts with local customers. Thus, the local account receivables are owned by EET-NO. Conclusively, EET-NO is essentially a low-risk distributor, performing only sales activities and activities directly linked to sales, and owning no significant assets, in particular no intellectual assets" Som baggrund for at de anvendte priser er i overensstemmelse med armslængdeprincippet har selskabet beskrevet I TP-dokumentationer-ne, at metoden TNMM er anvendt med anvendelse af bruttomarginer som sammenligningstal: "For purposes of applying the TNMM, relevant data from EET-NO's management accounts is aggregated into gross profits for own brands and for generic products, respectively, and comparable external gross margins are used for comparison. Thus, a substantially comparable set of independent pan-european distributors, performing broadly similar functions and incurring broadly similar risks as those of the sales activites performed by EETNO, as supported by the functional analysis, was conducted" Selskabet har i forbindelse med TP-dokumentationerne udarbejdet databaseundersøgelser for at finde sammenlignelige uafhængige selska-ber, hvis indtjening kan sammenlignes med koncernens salgsselskaber. For TP-dokumentationen vedrørende indkomståret 2010 er der udar-bejdet en databaseundersøgelse i 2009 med anvendelse af en række ud-søgningskriterier og regnskabsdata fra perioden 2005-2007. Der findes 16 sammenlignelige selskaber. Intervallerne for de udsøgte selskabers bruttomarginer er beskrevet som følger: 6 Pan-European Minimum Lower Median quartile Comparable 7,79 % 11,90 % Upper Maximum quartile 16,40 % 24,44 % 37,04 % companies Det konkluderes i TP-dokumentationerne, at der er handlet på armslængevilkår, idet de samlede bruttomarg inerne i salgsselsk aberne (altså både vedrø rende "own branded products" og "generic products" (OEM)) alle ligge r indenfor det fulde interval i databaseundersø gelsen. Hermed menes d er altså, at salgsselskabernes bruttomarginer s kal være mindre end maks imum brutto-marginen i da tabaseundersøgels en for at de koncerninterne transaktioner har været på armslængdevilkår. For TP-dokumentationen vedrørende indkomståret 2011 er der foretaget en opdatering af regnskabstallene for de udsøgte selskaber i den samme databaseundersøgelse, som beskrevet ovenfor, således at regnskabstal for perioden 2008-2010 anvendes. Intervallerne for de udsøgte selskabers bruttomarginer for denne periode er beskrevet som følger: Pan-European Minimum Lower Median quartile Comparable 9,2 % 17,6 % Upper Maximum quartile 20,1 % 22,6 % 34,5 % companies På samme måde konkluderes det i TP-dokumentationerne, at der er handlet på armslængevilkår, idet de samlede bruttomarginerne i salgsselskaberne (altså både vedrørende "own branded products" og "generic products" (OEM)) alle ligger indenfor det fulde interval i databaseundersøgelsen. Hermed menes der altså, at salgsselskabernes bruttomarginer skal være mindre end maksimum brutto-marginen i databaseundersøgelsen for at de koncerninterne transaktioner har været på armslængdevilkår. For TP-dokumentationen vedrørende indkomståret 2012 er der udarbejdet en ny databaseundersøgelse med anvendelse af de samme søgekriterier som i de foregående år. Der findes 7 sammenlignelige selskaber og regnskabsdata for 2010-2012 er anvendt for de sammenlignelige selskaber. Intervallerne for d e udsøgte selskabers bru ttomarginer for denn e periode er beskrevet s om følger: Pan-European Minimum Lower Median quartile Comparable companies 2,2 % 8,3 % 11,6 % Upper Maxi- quartile m um 15,9 % 28,9 % 7 På samme måde konkluderes det i TP-dokumentationerne, at der er handlet på armslængevilkår, idet de samlede bruttomarginerne i salgs-selskaberne (altså både vedrørende "own branded products" og "gene-ric products" (OEM)) alle ligger indenfor det fulde interval i database-undersøgelsen. Hermed menes der altså, at salgsselskabernes bruttom-arginer skal være mindre end maksimum brutto-marginen i database-undersøgelsen for at de koncerninterne transaktioner har været på armslængdevilkår. Salgsselskabernes bruttomarginer fremgår af de enkelte TP-dokumentationer og er sammenstillet i følgende skema: Tabel 30 Salgsselskabernes bruttomarginer ved salg af egne varemærker (OB) og øvrige varer (OEM) samt bruttomarginer i alt Salgsselskab Indkomståret 2010 Indkomståret 2011 Indkomståret 2012 SKATs afgørelse 8 SKAT har i afgørelsen af 8. juli 2016 forhøjet selskabets skattepligtige indkomst med 17.720.000 kr for indkomståret 2010, med 65.950.000 kr for indkomståret 2011 og med 45.140.000 kr for indkomståret 2012 med henvisning til, at der er sket en regulering af priser, jf. ligningslovens § 2. SKAT har beskrevet sagens skattemæssige problemstillinger på følgen-de måde: "Sagen omhandler en ændring af EET Group A/S' skattepligtige indkomst for indkomst årene 2010-2012 i relation til fastsættelse af armslængde afregning ved salg af varer og services til udenlandske datterselskaber. SKAT har foretaget en gennemgang af EET Group A/S' kontrollerede transaktioner med sine datterselskaber og finder ikke, at der i alle tilfælde handles til armslængde priser med datterselskaberne. De udenlandske datterselskaber opererer i henhold til TP dokumentationerne som distributører med begrænsede funktioner, aktiver og risici ("limited-risk-distributors") og skal aflønnes i overensstemmelse hermed. (...) SKAT finder ikke, at selskabet har dokumenteret, at der er handlet i overensstemmelse med armslængdeprincippet ved EET Group A/S' handel med nogle af datterselskaberne. SKAT lægger særlig vægt på nedenstående forhold: • Analyse af indtjeningen i afsnit 4.1 viser, at salgsselskaberne har haft en høj indtjening på bekostning af EET Group A/S, som har haft underskud på samhandlen • Datterselskabernes indtjening falder udenfor interquartile range både på brutto- og nettoniveau, i det af selskabet udarbejdede benchmark SKAT har anvendt TNMM-metoden på nettoavanceniveau til fastsættelse af armslængde indtjeningen i datterselskaberne, idet denne metode efter SKATs opfattelse er den mest pålidelige på det foreliggende grundlag". SKAT har i den medfølgende sagsfremstilling begrundet forhøjelsen yderligere. SKAT har i sagsfremstillingen beregnet nettoindtjeningen (EBIT) for de samme selskaber, der indgår i selskabets databaseundersøgelse, for indkomstårene 2011 og 2012. Disse er beregnet til følgende: 2011: 1. kvartil 2,26% Median 2,77% 2. kvartil 5,05% 9 2012: 1. kvartil Median 2. kvartil 0,92% 2,48% 4,45% SKAT har kommenteret på selskabet s valg af metode på følgende måde: "SKAT er ikke enig i, at selskabet anvender TNMM metoden. Da selskabet sammenligner på bruttoavanceniveau er resale price metoden anvendt. Det forhold, at resale price metoden, jf. TPG 2.58 skal anvendes konsistent med TNMM ændrer ikke herpå. Anvendelsen af TNMM metoden sker pr. definition ved at sammenligne på nettoavanceniveau, hvorimod resale price metoden sammenligner på bruttoavanceniveau." SKAT har anmodet selskabet om segmentregnskaber, således at salgsselskabernes driftsomkostninger fordeles på de to varegrupper, hhv. OEM og OB og at salgsselskabernes EBIT kunne vises for de to varegrupper. Selskabet har svaret SKAT, at det ikke er muligt at lave en sådan fordeling. SKAT har herefter for at vise fordelingen af indtjeningen fordelt driftsomkostningerne i salgsselskaberne i forhold til omsætning på de to varegrupper. Således har SKAT sammenfattet disse oplysninger om indtjeningen i salgsselskaberne på følgende måde: SKAT har hertil bemærket, at nettoindtjeningen i de udenlandske salgs-selskaber udgør gennemsnitligt mere end 10%. 10 Angående indtjeningen i EET Group A/S har SKAT, ved at sammen-holde årsregnskabet med de konsoliderede regnskaber indsendt af sel-skabet, opgjort indtjeningen på hhv. internt og eksternt salg. Ifølge denne opgørelse foretaget af SKAT er selskabets indtjening vedrørende kontrollerede transaktioner negativ. SKAT har fremstillet dette på føl-gende måde: EET Group A/S 2009/10 2010/11 mio. kr. Intern Ekstern Total Intern Ekstern Total Omsætning 485,8 142 627,8 962,2 283 1245,2 EBIT -3,1 9,4 6,3 -6,2 23,3 17,1 SKAT har på denne baggrund konkluderet, at EET Group A/S har haft underskud på samhandlen med de kontrollerede enheder, mens de udenlandske salgsselskaber har haft overskud på samhandlen. Dette kan indikere, at prisfastsættelsen ikke er sket i overensstemmelse med armslængdeprinc ippet. SKAT har anført f ølgende vedrørende indtjen ingen i salgssels kaberne på bruttoavancen iveau: "Resultatet a f selskabets benchmark viser, at medianen for uafhængige selskabers bru ttoavance udgør 11,59 % for p erioden 2010-201 2 med et interquartile range på mellem 8,32 % og 15,88 %. Oversigten over dat terselskabernes indtjening i afsnit 3 viser, at samtlige selskabers bruttoavance ligger udenfor interquartile range. Selskabet har således ikke dokumenteret, at den anvendte prisfastsættelsesmetode har medført, at der er handlet i overensstemmelse med armslængdeprincippet. Hvis datterselskabernes indtjening skal ligge indenfor interquartile range og svare til medianen i selskabets benchmark på bruttoavanceniveau medfører dette totalt set, at indtjeningen i datterselskaberne skulle have været ca. 40 mio. kr. lavere i 2010, ca. 90 mio. kr. lavere i 2011 og ca. 60 mio. kr. lavere i 2012. Anvender man i stedet øvre kvartil udgør differencen henholdsvis ca. 25 mio. kr., 55 mio. kr. og 30 mio. kr. for årene 2010- 2012" SKAT har også anført, at SKAT er enig med selskabet i at datterselska-berne skal være testede parter hvad angår armslængdeindtjening, men at SKAT derimod ikke er enig i, at bruttoavancen på det foreliggende grundlag er det bedste mål for indtjeningen. Som begrundelse herfor har SKAT anført følgende: ” • • Der tages ikke højde for forskelle i regnskabsstandarder, hvilket kan medføre forskelle i klassificering af driftsomkostninger mellem selska-bet og de uafhængige, hvilket svækker sammenligneligheden Der er ikke tilgængelige data om bruttoavancer hos uafhængige, hvilket har medført, at selskabet har beregnet syntetiske bruttoavancer 11 • En sammenligning af de af selskabet udarbejdede benchmark for henholdsvis 2008 - 2010 og 2010 - 2012 viser en væsentlig forskel i bruttoavanceniveau, da medianen svinger fra ca. 11 - 20 % samtidig med, at de opnåede nettoavancer ligger i samme niveau. Dette viser, at der er stor forskel på driftsomkostningsintensiteten hos de sammenligneli-ge i de to benchmark. En forskel der ikke justeres for" SKAT har således anført, at den mest egnede metode til at fastlægge en armslængdeaflønning af salgsselskaberne er TNMM-metoden, hvor uafhængige selskabers EBIT-margin sammenlignes med salgsselska-bernes EBIT-margin. SKAT har således konkluderet følgende: "En beregning af nettoavance med udgangspunkt i selskabets benchmark for 2010 - 2012 viser et interquartile range på 0,92 - 4,45 % med en medi-an på 2,48 %, jf. afsnit 2.4. SKATs analyse af indtjeningen i afsnit 4.1 vi-ser, at samtlige af de udvalgte selskaber falder udenfor interquartile range på nettoavanceniveau. Ud fra en samlet vurdering af sagen - herunder niveauet for indtjeningen i selskabets benchmark - samt datterselskabernes funktioner og risici, er det SKATs vurdering, at EBIT-marginen jf. armlængdeprincippet i lignings/oven§ 2 skal korrigeres til 2,5 % for 2010 - 2012. En fastsættelse af indtjeningen i datterselskaberne til EBIT svarende til medianen 2,5 % i selskabets benchmark for 2010 - 2012, medfører følgende korrektioner til den skattepligtige indkomst (mio. kr.): Skema udeladt på grund af fortroligheder. SKAT korrigerer i 2010 alene indkomsten i det Udeladt og det Udeladt datterselskab, da konsekvenserne af en eventuel korrektion af indkomsten i de øvrige datterselskaber er marginale. For så vidt angår indtjeningen i det Udeladt selskab har EET Group A/S anført, at der er forhandlet en særlig favorabel aftale med Udeladt, en aftale som Udeladt efterfølgende har opsagt. SKAT kan ikke på det foreliggende grundlag se, at det Udeladt datterselskab er berettiget til en højere af- 12 lønning vedrørende kontrakten med Udeladt end på aftaler med øvrige kunder" Klagerens opfattelse Selskabet har ved klage af 6. oktober 2016 nedlagt påstand om, at SKATs forhøjelser nedsættes til 0. Selskabet har uddybet sine anbrin-gender til støtte for denne påstand i supplerende klageskrivelse af 17. januar 2018. Selskabet gør overordnet set følgende gældende: "EET Europarts gør overordnet gældende, at SKATs forhøjelser af EET Group A/S' skattepligtige indkomst er uberettigede, fordi EET Europarts har foretaget en korrekt prisfastsættelse efter armslængdeprincippet. EET Europarts' prisfastsættelsesmetode er egnet til at fastsætte priser in-den for armslængdespændet, og EET Europarts' transfer pricing-dokumentation er af en sådan art, at den kan danne grundlag for en vurde-ring af, om varepriserne er fastsat i overensstemmelse med armslængde-princippet. Beskrivelserne og analyserne i transfer pricing-dokumentationen, som er baseret på undersøgelser af markedsdata fra uafhængige parter, understøtter den valgte prisfastsættelsesmetode og dokumenterer, at de fastsatte priser ligger inden for det spænd af markedspriser, som kunne have været blevet betalt, hvis handlerne med varerne var indgået mellem uafhængige parter. EET Europarts har således dokumenteret, at de aftalte priser er i overensstemmelse med armslængdeprincippet. SKAT har derimod ikke dokumenteret, at EET Europarts' prisfastsættelse ikke er på armslængdevilkår, og SKA T har heller ikke dokumenteret, at fastsættelsen af en "aflønning" på 2,5 % er på armslængdevilkår. SKATs antagelse om, at EET Group A/S har haft underskud på samhand-len med salgsselskaberne i sagsperioden, er ikke korrekt. Prisfastsættelsen sikrer tværtimod EET Group A/S en solid indtjening. Hertil kommer, at SKATs metode til fastsættelse af en "aflønning" af salgsselskaberne konkret er uegnet til at fastsætte priser på armslængdevilkår, fordi metoden ikke tager hensyn til de forretningsmæssige realiteter for uafhængige sammenlignelige selskaber på markedet, som EET Euro-parts opererer i, og derfor fører til vilkårlige resultater. EET Europarts skal derfor have medhold i påstandene om, at SKATs forhøjelser foretaget ved afgørelserne af 8. juli 2016 skal tilsidesættes" Selskabet har beskrevet, hvordan forskellige produkter i koncernen har forskellige bruttoavancer, og hvordan dette påvirker salgsselskabernes marginer. De af koncernens salgsselskaber som sælger en stor andel af produkter med høj margin, Udeladt, vil derfor have en højere bruttoavance målt i % af omsætningen end salgsselskaber, som fortrinsvist sælger varer med lavere marginer. Nog-le salgsselskaber vil derfor – afhængig af sammensætningen af de solgte 13 produkter – have højere marginer og tjene mere end andre salgsselska-ber, selvom alle salgsselskaberne har mulighed for at købe de samme varer til de samme priser hos EET Group A/S. Angående salgsselskabernes funktioner og aktiviteter har selskabet be-skrevet følgende: "Salgsselskaberne er ”frontlinjen” i EET Europarts. Salgsselskaberne opbygger, vedligeholder og udvikler markederne og sikrer herved skabelsen af den salgsvolumen, som er afgørende for koncernens succes. Salgsselskaberne sætter selv deres egne priser, og EET Group A/S er såle-des ikke involveret i salgsselskabernes prisfastsætte/se. Dette er beskrevet i transfer pricing-dokumentationen for indkomstårene 2010-2012 (henholdsvis bilag 3, side 18, bilag 4, side 19, samt bilag 5, side 18). Det er og-så alene salgsselskaberne, som har kundekontakt. Salgsselskaberne råder over og ejer deres egne kundelister, ligesom de styrer deres egen markeds-føring. Salgsselskaberne styrer herudover selv deres egne omkostninger. For det første er det op til salgsselskaberne selv at vurdere, om de vil købe varer hos EET Group A/S eller hos en anden leverandør, eventuelt direkte fra en af EET Group A/S' leverandører, jf. nærmere herom i afsnit 3.3 nedenfor. Salgsselskaberne styrer herved deres eget vareforbrug. Salgsselskaberne styrer også selv antallet af medarbejdere, omkostninger til lønninger, kontorfaciliteter, kørsel og transport, bogføring, revision, IT og telefoni samt udgifter til lokal markedsføring. Salgsselskaberne styrer herved deres egne kapacitetsomkostninger. Salgsselskaberne er således autonome enheder, som varetager deres respektive egeninteresser. Dette afspejles blandt andet i, at salgsselskabernes direktørers aflønning er delvist afhængig af det pågældende salgsselskabs indtjening. Dette afspej-les også i, at en række af salgsselskaberne er delvist ejet af lokale ledelsesmedlemmer. I disse salgsselskaber har ledelsen således et ekstra incitament til at sikre, at selskabet opnår gode resultater" Angående salgsselskabernes indtjening på brutto og nettoniveau har selskabet beskrevet følgende: "Salgsselskabernes økonomiske resultater i sagsperioden er stærkt varierede, selvom alle salgsselskaberne kan købe de samme varer af EET Group A/S til de samme priser. Variationerne mellem salgsselskaberne skyldes en række faktorer, som også gør sig gældende på det frie marked, herunder at nogle af salgsselskaberne er store og veletablerede selskaber med høj omsætning, som har nydt godt af de heraf følgende stordriftsfordele. Andre af salgsselskaberne var i stedet i sagsperioden mindre og nyere selskaber med lavere omsætning, hvilket medførte, at en relativt høj andel af indtjeningen gik til at dække faste omkostninger, og at enkelte af salgsselskaberne realiserede underskud. 14 Hertil kommer andre faktorer som forskelle i konkurrencesituationerne, de makroøkonomiske forhold og infrastrukturen på de forskellige landemarkeder, salgsselskabernes salg af forskellige høj- og lavavanceprodukter samt særlige kundeaftaler. Sådanne faktorer spiller også en væsentlig rollefor uafhængige salgsselskaber, som konkurrerer på det frie marked, jf. nærme-re herom i afsnit 5.3 nedenfor. Uanset disse forskelle oplevede EET Europarts' salgsselskaber dog generelt vækst i både omsætning og indtjening i løbet af sagsperioden. Salgsselskabernes økonomiske resultater præsenteres i de følgende. Ved den løbende bedømmelse af salgsselskabernes resultater lægger EET Europarts stor vægt på en række nøgletal, såsom det enkelte salgsselskabs omsætning, bruttoavance og bruttomargin, mens EET Europarts i mindre grad lægger vægt på andre nøgletal, såsom det enkelte salgsselskabs nettoavance og nettomargin. Det skyldes, at salgsselskabernes nettoavancer og nettomarginer i høj grad er påvirket af, om der er tale om et nystartet salgsselskab med relativt høje kapacitetsomkostninger i forhold til en lille volumen eller et veletableret selskab med betydelige stordriftsfordele, jf. nærmere herom i det følgende" Selskabet har endvidere fremlagt et støttebilag til at vise salgsselska-bernes nøgletal, baseret på selskabets økonomistyringssystem. Nøgle-tallene viser et andet billede end SKATs opstilling af nøgletallene i af-gørelsen: 15 Selskabet har he refter gen nemgå et bagg runde ne og å rsagern e til de respektive økon omiske resultater for hv ert sal gsselsk ab, og sammenfattende konkluder et følgende: "Det fremgår af den ovennævnte gennemgang, samt af støttebilag 4,at salgsselskabernes økonomiske resultater i sagsperioden var vidt forskellige. De allerstørste forskelle findes blandt salgsselskabernes nettomarginer, som varierede fra ca. % for de bedst indtjenende salgsselskaber til negative marginer for de mi ndste og nyeste salgsselskaber i koncernen. Disse markante forskelle kan umuligt skyldes koncerninterne afregningspriser, da EET Group A/S' priser, som nævnt, var ens for alle salgsselskaberne. Den ovennævnte gennemgang viser i stedet, at der er en klar sammen-hæng mellem salgsselskabernes omsætning, salg af højavanceprodukter, omkostningsstruktur og nettomarginer. Variationerne skyldes således, at nogle af salgsselskaberne er store og veletablerede selskaber med høj omsætning, som har nydt godt af de heraf følgende stordriftsfordele. Andre af salgsselskaberne var i stedet i sagsperioden mindre og nyere selskaber med lavere omsætning, hvilket medførte, at en højere andel af deres indtjening gik til dækning af faste omkostninger, og at enkelte salgsselskaber realiserede negative nettomarginer og under-skud. Den generelle tendens for EET Europarts' salgsselskaber i sagsperioden var dog stigende omsætning og stigende indtjening. Med andre ord har stordriftsfordelene i EET Europartskoncernen generelt medført forbedrin-ger i indtjeningen for salgsselskaberne. Salgsselskaberne har fuld autonomi for så vidt angår omfanget og sammensætningen af deres kapacitetsomkostninger, herunder antallet af ansat-te, valg af dyre eller billige lejemål til salgskontorer osv. Derfor varierer kapacitetsomkostninger også mellem salgsselskaberne. EET Group A/S udbyder, som nævnt, alle sine varer til alle salgsselska-berne til de samme priser. 16 Der er således ingen forbindelse mellem de koncerninterne varepriser (som fastsættes af EET Group A/S og er ens for alle salgsselskaberne) og salgsselskabernes kapacitetsomkostninger (som hvert salgsselskab helt selv bestemmer). Der er derimod en direkte forbindelse mellem salgsselskabernes kapacitetsomkostninger i procent af bruttoavancen og salgsselskabernes nettomarginer. Dette fremgår af støttebilag 4, der, som nævnt, viser, at salgsselskaberne med de højeste omsætningstal samtidig opnåede de højeste nettomarginer, mens salgsselskaberne med de laveste omsætningstal samtidig havde den højeste andel af kapacitetsomkostninger i procent af bruttoavancen og de laveste nettomarginer blandt salgsselskaberne. Dette er udtryk for, at en væsentlig del af salgsselskabernes kapacitetsomkostninger er faste udgifter, som var mere eller mindre konstante, selvom salgsselskaberne opnåede stigende omsætning. Med andre ord skyldtes de høje nettomarginer hos nogle salgsselskaber ikke for lave interne afregningspriser, men i stedet blot stordriftsfordele. Når man – som SKAT – anvender salgsselskabernes nettomarginer (nettoavance delt med omsætning) til at undersøge, om koncerninterne varepri-ser er på markedsvilkår, udgør forskellene i salgsselskabernes omsætning og kapacitetsomkostninger derfor fejlkilder, som kan forvrænge resultater-ne og give et samlet billede, som ikke er retvisende. En sammenligning af flere selskabers nettomarginer bliver kun retvisende, hvis der foretages justeringer for forskellene i selskabernes omsætning og kapacitetsomkostninger. Dette er én af grundene til, at EET Europarts har fundet det mest rigtigt at foretage sammenlignelighedsanalysen ved sammenligne salgsselskaber-nes bruttomarginer med markedsdata, og ikke ved at anvende salgsselska-bernes nettomarginer som sammenligningsgrundlag, som SKAT har gjort det i afgørelsen, jf. nærmere herom i afsnit 5.2 og 9 nedenfor" Angående sammenlignelighedsanalysen foretaget i TP-dokumenta-tionen har selskabet anført følgende: "Sammenlignelighedsanalysen er beskrevet i transfer pricingdokumentationen for hvert indkomstår under landedokumentationen for hvert salgsselskab (bilag 3-5, afsnit III, 4, b). Heri konkluderes det, at de koncerninterne varepriser ligger inden for det markedsmæssige spænd af priser på armslængdeniveau. Efter sagsperiodens afslutning – og udarbejdelsen af de fire databaseundersøgelser – er det nu muligt at foretage en supplerende og udvidet sammenligning af bruttomarginerne for EET Europarts' salgsselskaber og de samlede markedsdata fra alle databaseundersøgelserne, dvs. markedsdata indhentet fra alle årene fra 2005 til 2013. En sådan udvidet sammenligning er præsenteret grafisk på støttebilag 5. 17 Støttebilag 5 viser benchmarkselskabernes bruttomarginer i % med grøn farve og EET Europarts' salgsselskabers bruttomarginer i % med blå far-ve. De grønne linjer mellem de grønne punkter er udtryk for, at markedsdata for det samme benchmarkselskab har været tilgængelige i Amadeus- eller Orbisdatabaserne for flere år, og hver linje udtrykker derfor udviklingen for et af benchmarkselsskabernes bruttomarginer. Tilsvarende er de blå linjer udtryk for udviklingen for de enkelte salgsselskaber i EET Euro-parts-koncernen. Det fremgår for det første af den grafiske oversigt, at benchmarkselskabernes bruttomarginer (vist med grønt på støttebilag 5) udgør et særdeles bredt spænd. Der har således ikke eksisteret noget fast niveau for mar-kedsmæssig "aflønning" i nogen af indkomst årene 2005-2013 – heller ikke i sagsperioden. Det fremgår for det andet, at bruttomarginerne for EET Europarts' salgsselskaber (vist med blåt på støttebilag 5) i hele perioden lå inden for dette – særdeles brede – spænd af bruttomarginer på markedsniveau, som er dokumenteret med databaseundersøgelserne. Støttebilag 5 viser samtidig, at de samlede bruttomarginer for samtlige EET Europarts' salgsselskaber lå inden for den midterste halvdel (inter-quartile range fra 10,40 % til 28,20 %, jf. tabel 29 i afsnit 5.3.6 ovenfor) af det markedsmæssige spænd af bruttomarginer dokumenteret ved markeds-data fra årene 2010-2012. lnterquartile range for 2010-2012 er indrammet med orange farve, mens interquartile range for samtlige resultater fra 2005-2013 er indrammet med lilla farve. Sammenlignelighedsanalysen (vist på støttebilag 5) dokumenterer således, at EET Group A/S' koncerninterne varepriser har været med til at sikre, at salgsselskaberne i indkomst årene 2010-2012 har opnået bruttomarginer, som svarer til bruttomarginer opnået af uafhængige salgsselskaber på det frie marked. EET Europarts' transfer pricing-dokumentation for indkomstårene 20102012 dokumenterer således, at den koncerninterne handel med varer fra EET Group A/S til salgsselskaberne er sket på markedsvilkår" Selskabet har herefter beskrevet, at SKAT ikke i sin afgørelse har kunnet påvise, at de priser, der er anvendt i forbindelse med de kontrollerede transaktioner, ikke lever op til armslængdeprincippet. SKAT har alene interesseret sig for salgsselskabernes indtjeningsgrad (nettomarginer), og SKAT har foretaget ændringer af nettomarginerne for syv af salgs-selskaberne helt uden hensyntagen til den faktiske prisfastsættelse af de koncerninterne transaktioner. Selskabet mener derfor, at selskabets egen databaseundersøgelse dokumenterer, at den koncerninterne han-del med varer fra EET Group A/S til salgsselskaberne er sket på mar-kedsvilkår. SKAT er derimod nået til den modsatte konklusion ved kun at anvende disse dele af databaseundersøgelsernes resultater som grundlag for sin afgørelse, ved at redigere i salgsselskabernes resulta- 18 topgørelser og lægge de ændrede tal til grund samt ved at ændre meto-den for sammenlignelighedsanalysen væsentligt. Ifølge selskabet har SKAT derved i sin afgørelse undladt at basere ligningen på en bedøm-melse af de faktiske kontrollerede transaktioner, som sagen drejer sig om. SKAT har i stedet ændret allokeringen af koncernens samlede ind-tjening – uafhængigt af de faktiske transaktioner – så en større del af indtjeningen i sagsperioden tilfalder EET Group A/S på bekostning af de syv salgsselskaber, som er omfattet af SKATs afgørelse. Angående SKATs kritik af selskabets metodevalg i TP-dokumentation-en, altså en sammenligning af salgsselskabernes bruttoavancer sam-menlignet med de sammenlignelige selskabers bruttoavancer, har sel-skabet anført, at SKAT ikke har undersøgt, hvorvidt der er nogen rele-vante forskelle i regnskabsstandarderne for salgsselskaberne og/eller for benchmarkselskaberne. SKAT har ikke anført, hvilke selskaber der skulle være påvirket heraf, eller anført hvilke talmæssige konsekvenser de angivelige forskelle har. SKAT har derfor ikke påvist, at forskelle i regnskabsstandarder betyder, at en nettoavancebaseret metode er mere pålidelig end en bruttoavancebaseret metode. Endvidere har SKAT ikke dokumenteret, at selskabets beregninger af bruttoavancerne er usikre. Det forhold, at nogle af bruttomarginerne er beregnet af selskabet bety-der ikke, at tallene er upålidelige. Ifølge selskabet er benchmarkselska-berne sammenlignelige med EET Europarts' salgsselskaber i, at det er salgsvirksomheder uden væsentlig forskning, udvikling, produktion el-ler immaterielle aktiver. Selskabernes bruttoavancer vil derfor – alt an-det lige – svare forholdsvist præcist til summen af hvert selskabs netto-avance og kapacitetsomkostninger, sådan som selskabet selv har bereg-net det. Disse forudsætninger anvendt af selskabet har således en høj grad af sikkerhed. Selskabet har videre anført følgende vedrørende SKATs kritik af, at der skulle være forskelle på benchmarkselskaberne funktioner og aktivite-ter, og at selskabet derfor burde have foretaget justeringer herfor ved eksempelvis at anvende en nettoavancebaseret testmetode: "EET Europarts målrettede nemlig ved udarbejdelsen af databaseundersøgelserne sine søgninger og udelukkede de virksomheder, hvis funktioner og aktiviteter var forskellige fra EET Europarts' salgsselskaber. Denne udvælgelsesproces er udførligt beskrevet i hver databaseundersøgelse (bilag 26, 27, 28 og 30) og er gengivet i afsnit 5.3 ovenfor. Her fremgår det bl.a., at EET Europarts ved databaseundersøgelsen for indkomståret 2010 (bilag 26) kun har udvalgt benchmarkselskaber, hvis aktiviteter vedrører salg af computere, udstyr og tilbehør til computere samt elektronikkomponenter. Hertil kommer, at EET Europarts har udelukket selskaber med (
- i)væsent-lige immaterielle aktiver, (
- ii)en lagerbeholdning på over 25 % af omsæt-ningen, (iii) produktion, udvikling eller forskning og (
- iv)generalomkost-ninger på over 35 % af omsætningen. EET Europarts har herefter foreta-get en grundig manuel screening af de tilbageværende virksomheder. Den omfattende og grundige udvælgelsesproces sikrer, at der ikke er "visse for- 19 skelle i funktioner og aktiviteter" mellem benchmarkselskaberne og EET Europarts' salgsselskaber. SKAT har da heller ikke påvist, at et eneste af de i alt 42 benchmarkselskaber ikke skulle være sammenlignelige med EET Europarts' salgsselskaber, herunder for så vidt angår funktioner og aktiviteter" Selskabet har herefter beskrevet, at selv hvis Landsskatteretten måtte finde, at selskabets TP-dokumentation ikke fuldt ud dokumenterer, at de koncerninterne afregningspriser var på armslængdeniveau, må SKATs afgørelse alligevel tilsidesættes. Dette begrundes med, at SKATs analyse er uegnet til fastlæggelse af armslængdevilkår i sagen, og at SKATs afgørelse er behæftet med en række afgørende mangler. Selskabet har anført, at SKAT har opgjort koncernens resultater forkert, og at selskabet derfor ikke havde underskud på den koncerninterne samhandel. Dette begrunder selskabet i en række regnskabsmæssige ju-steringer, herunder blandt andet, at SKAT inddrager selskabets samle-de omkostningsbase, hvilket også inkluderer selskabets omkostninger til levering af serviceydelser på armslængdevilkår til salgsselskaberne. Ifølge selskabet giver dette et forvrænget billede af selskabets indtjening på de koncerninterne varesalg, hvor der også medregnes omkostninger fra andre koncerninterne transaktioner. Selskabet har på denne bag-grund påvist, at en korrekt opgørelse viser, at selskabet faktisk realiserede et overskud på den koncerninterne varehandel. Selskabet har videre anført, at SKAT har opgjort salgsselskabernes ind-tjening forkert. Ifølge selskabet har SKAT beregnet og anvendt synteti-ske nettoavancer og nettomarginer, som efter SKATs opfattelse svarer til salgsselskabernes indtjening på salg af varer købt af selskabet. Sel-skabet har i denne forbindelse med henvisning til det spanske salgssel-skab som eksempel påpeget, at SKAT ikke har foretaget en opdeling af salgsselskabernes nettoavance, der vedrører salg af varer købt fra sel-skabet og salg af varer købt fra uafhængige leverandører. SKAT har så-ledes ikke lagt selskabets opgørelser af salgsselskabernes nettoavancer til grund, men har i stedet opgjort nettoavancerne fra den koncerninter-ne handel på en kunstig og ikke-retvisende måde. Selskabet har også beskrevet, at SKATs sammenlignelighedsanalyse ba-seret på nettomarginer er uegnet i sagen. Dette skyldes, ifølge selskabet, at SKATs metode påvirkes af forskelle i kapacitetsomkostninger: "Kapacitetsomkostninger, også benævnt faste omkostninger, omfatter en virksomheds udgifter til løn, lokaleleje, kørsels- og transportudgifter, bogførings- og revisionsudgifter samt udgifter til IT og telefoni (jf. Erhvervsstyrelsens definition af begrebet "kapacitetsomkostninger" på www.virk.dk (bilag 32)). Kapacitetsomkostningerne er ikke medregnet i en virksomheds bruttoavan-ce (også benævnt dækningsbidraget), men de er medregnet i virksomheds nettoavance (også benævnt indtjeningsbidraget). Erhvervsstyrelsen udtrykker det således (bilag 32): 20 "Når kapacitetsomkostningerne er fratrukket dækningsbidraget, er du fremme ved resultatet før finansieringsomkostninger og afskrivninger. Nogle gange benævnt indtjeningsbidraget." Denne sammenhæng kan også ses på opgørelserne af de økonomiske resultater for EET og EET i tabel 16 og 20 i afsnit 2. 7 ovenfor, samt på støttebilag 4. Det fremgår heraf, at EET i sagsperioden havde relativt lave kapacitetsomkostninger i % af bruttoavancen ( %, % og 40 %), mens EET derimod havde relativt høje kapacitetsomkostninger i % af bruttoavancen ( %, % og %). Dette skyldtes, at EET havde en væsentlig højere omsætning, og at denne volumen skabte stordriftsfordele, hvorimod EET i sagsperioden var et nystartet salgsselskab, som stadig havde store faste udgifter i forhold til sin e ndnu beskedne omsætning. EET havde derfor generelt relativt høje nettomarginer i sagsperioden ( %), mens EET havde negative nettomarginer i sagsperioden ( ). Kapacitetsomkostningsforskelle bliver således ikke elimineret ved at måle på nettoniveau, som hævdet af SKAT. Ved at måle på nettoniveau bliver kapacitetsomkostningerne tvært imod indregnet i sammenlignelighedsanalysen, og forskelle i kapacitetsomkosting erne vil medføre, at resultaterne forvrænges. Der er tale om en forvrængning af resultaterne, fordi salgsselskabernes kapacitetsomkostninger ikke har noget at gøre med de koncerninterne varepriser. Som nævnt i afsnit 2.6 ovenfor, styrer salgsselskaberne helt selv deres kapacitetsomkostninger, herunder antallet af medarbejdere, omkostninger til lønninger, kontorfaciliteter, kørsel og transport, bogføring, revision, IT og telefoni samt udgifter til lokal markedsføring. Disse omkostninger er helt uafhængige af de koncerninterne varepriser, som fastsættes af EET Group A/S. SKATs udsagn som sammenhængen mellem bruttomarginer, nettomarginer og kapacitetsomkostninger er således ikke korrekte. SKATs afgørelse indeholder ingen justeringer for denne centrale fejlkilde. Tværtimod har SKAT foretaget nogle af de største forhøjelser overfor salgsselskaber med relativ høj omsætning og/eller relativt lave kapacitetsomkostninger i forhold til volumen, Endelig har selskabet anført, at SKATs fastsættelse af en armslængdeaf-lønning på 2,5 % er uberettiget. Selskabet har begrundet dette med, at SKATs anvendelse af selskabets databaseundersøgelse på nettoavance-niveau også viser en stor spredning mellem nettomarginerne for de sammenlignelige uafhængige benchmarkselskaber. SKATs udsagn om, 21 at der ikke er en væsentlig spredning blandt benchmarkselskabernes nettomarginer er derfor i strid med databaseundersøgelsens resultater. Eftersom SKAT ikke har påvist, at et eneste af benchmarkselskaberne ikke er sammenligneligt med koncernens salgsselskaber kan alle databaseundersøgelsens resultater derfor lægges til grund som markeds-mæssige nettomarginer for uafhængige benchmarkselskaber. Herefter har selskabet konkluderet følgende: "Når dette brede markedsmæssige spænd af nettomarginer (fra -7,2 % til 26,3 %, jf. bilag 30, side 1) sammenholdes med spændet af nettomarginer for EET Europarts' salgsselskaber (fra -21,2 % til 10,5 %, jf. bilag 14 og støttebilag 4), ses det, at nettomarginerne for EET Europarts' salgsselska-ber generelt svarer til nettomarginerne for sammenlignelige, uafhængige benchmarkselskaber" Efterfølgende indlæg SKATs indlæg af 25. juni 2018 SKAT har afgivet høringssvar til selskabets klageskrivelse. SKAT har i den forbindelse ikke fundet, at der er nye faktiske oplysninger i selska-bernes klage, der kan begrunde en ændring i SKATs afgørelse, og fast-holder derfor i sin helhed afgørelsen af 8. juli 2016. SKAT har bemærket, at selskabet selv i sin TP-dokumentation har be-skrevet salgsselskaberne som "low-risk" distributører. Selskabets an-bringende om, at salgsselskaberne havde flere risici end anført af SKAT, mener SKAT er udtryk for efterrationalisering og baseret på en senere udarbejdet distributionsaftale gældende fra 1. januar 2014: "SKAT fastholder i den forbindelse, at selskabet selv har beskrevet salgs selskaberne som ”low-risk distributors” i TP-dokumentationen for de i sagen omhandlende indkomstår, hvorfor SKAT har taget udgangspunkt heri i forbindelse med afgørelsen. Det faktum, at selskabet efterfølgende, i både indsigelsen til SKATs forslag til afgørelse, i TP-dokumentationen for indkomståret 2014 og i en senere udarbejdet distributionsaftale, ændrer klassifikationen til ”limited risk distributors” ændrer ikke ved, at SKAT i sin afgørelse har lagt det til grund, som selskabet selv har oplyst i TPdokumentationen for de i sagen omhandlende indkomstår. Materialet er udarbejdet efterfølgende og bærer præg af efterrationalisering fra selskabets side, og materiale udarbejdet efterfølgende bør derfor ikke tillægges betydning. SKATs vurdering underbygges ligeledes af, at der er i de landespecifikke TPdokumentationer er anført, at det er muligt at foretage ”year end adjustments” mellem EET Group A/S og salgsselskaberne, hvorfor risikoen flyttes fra salgsselskaberne til EET Group A/S. Det faktum, at der ikke er gjort brug af ”year end adjustment” , hverken i sagsperioden eller efterfølgende, ændrer ikke på, at det er en mulighed, hvorfor EET Group NS nødvendigvis må anses som værende det selskab, der bærer de betydeligste risici" 22 Angående metodevalg har SKAT anført, at salgsselskaberne er karakte-riseret af selskabet selv som "low-risk" enheder eller som "limited-risk"enheder uden immaterielle aktiver. Både selskabet og SKAT er enige i, at salgsselskaberne er testede parter i den koncerninterne transaktion og dermed er den simple part. TNM-metoden er velegnet til test af, om den koncerninterne transaktion mellem en simpel part og den part, der ejer immaterielle aktiver, er i overensstemmelse med armslængdeprin-cippet. I den forbindelse har SKAT henvist til, at OECD Transfer Pricing Guidelines foreskriver, at der måles på nettoavanceniveau. Videre har SKAT anført, at forskelle i produkter og funktioner påvirker bruttoavancen langt mere end de påvirker nettoavancen, og at nettoavancen på det foreliggende grundlagt derfor er et mere pålideligt mål end brutto-avancen. Angående salgsselskabernes indkøb fra eksterne leverandører har SKAT bemærket, at selskabet ikke har segmenteret salgsselskabernes omsætning i for hold til hhv. internt og eksternt købte varer. SKAT har derfor anvendt de oplysninger, som SKAT var i besiddelse af på tids-punktet for afgørelsen. Selskabet har derfor ikke, efter SKATs opfattel-se, godtgjort, at SKATs udregning er forkert eller i øvrigt fremkommet med den nødvendige segmentering for salgsselskabernes omsætning. SKAT har derfor kun foretaget denne opdeling for det salgsselskab, hvor oplysningerne forelå. Angående fastlæggelsen af armslængdeintervallet som enten full range eller interquartile range, har SKAT anført følgende: "SKAT har, både i SKATs afgørelse samt ovenfor redegjort for, at der er betydelige mangler i selskabets funktions- og sammenlignelighedsanalyse, hvorfor sammenligneligheden med benchmarkselskaberne ikke er fuldt ud belyst. Det er derfor SKATs vurdering, at selskabet ikke kan anvende full range som armslængdeinterval. SKAT fastholder derfor, at interquartile range bør finde anvendelse i stedet, idet interquartile range øger sammenligne-ligheden ved kun at medtage resultaterne fra de midterste 50 % af de sammenlignelige benchmarkselskaber. Dette støttes af TPG 3.57. Der henvises ligeledes til SKATs juridiske vejledning (CD.11.5.9), hvori fremgår følgende ” Ved anvendelse af databaseundersøgelser er sammenlignelighedsfaktorerne for de uafhængige transaktioner og forretningsmæssige aktiviteter sjældent fuldt ud belyst. Ved tolkningen af det resultatet, der er fremkommet ved databaseundersøgelsen, anvendes derfor statistisk metode til minimering af betydnin-gen af uidentificerede forskelle mellem transaktionerne og de forretningsmæssige aktiviteter. Ved databaseundersøgelser i forhold til de avancebaserede metoder er det således kun de observationer, som ligger i det midterste interval (in- 23 terquartile range - IQR), der anvendes ved fastsættelsen af armslængdeindtjeningen hos den testede part.” ” SKAT har herefter i et skema illustreret salgsselskabernes bruttomargi-ner samt resultaterne fra benchmarkundersøgelserne for indkomstårene 2010, 2011 og 2012 samt angivet hvilket bruttomarginer, der ligger over eller under interquartile range. Selskabets indlæg af 8. november 2018 Selskabet fastholder i indlægget, at SKATs høringsskrivelse ikke giver anledning til at ændre den nedlagte påstand fra selskabets side. Selskabet har opsummeret hvorfor den af selskabet anvendte prisfastsættelsesmetode er egnet til at fastsætte priser indenfor armslæng-despændet: "I relation til varesalgene fra EET Group A/S til salgsselskaberne anven-der EET Europarts en prisfastsættelse baseret på Cost Plus-metoden. EET Group A/S udbyder på dette grundlag alle sine mere end 400.000 varetyper til alle salgsselskaber og på samme vilkår, jf. eksempelvis indlægget af 1 7. januar 2018, afsnit 3.1 og 4. Med andre ord sælges varen på samme vilkår, uanset om varen sælges til et salgsselskab i Norge, Sverige, Italien, Finland, Holland, Spanien eller Storbritannien ( ), eller om den sælges til et salgsselskab i Frankrig, Tyskland, Schweiz, Tjekkiet, Østrig eller Polen ( ). Salgsselskabernes varierende indtjening kan derfor ikke skyldes de koncerninterne afregningspriser, men er derimod begrundet i andre faktorer, herunder konkurrencesituationen, stordriftsfordele, makroøkonomiske forhold og infrastrukturen på de forskellige landes markeder, salgsselskaber-nes alder, størrelse og omkostningsstruktur, salg af højavanceprodukter samt indgåelse af fordelagtige aftaler med uafhængige kunder" Selskabet har endvidere anført, at SKATs synspunkt om, at bruttomar-ginerne for visse af salgsselskaberne i 2012 oversteg de højeste bruttom-arginer blandt sammenligningsselskaberne, er baseret på en sammen-ligning mellem bruttomarginerne for salgsselskaberne på produktkate-goriniveau og benchmarkselskabernes kombinerede bruttomarginer (dvs. uden hensyntagen til produktkategorier). Hertil har selskabet vi-dere beskrevet, at sammenligning af bruttomarginer nødvendigvis må foretages på tilsvarende niveau for koncernens salgsselskaber og ben-chmarkselskaberne, hvilket betyder, at det relevante sammenlignings-grundlag må være de kombinerede bruttomarginer for salgsselskaberne og de kombinerede bruttomarginer for benchmarkselskaberne. Når der sammenlignes på dette korrekte kan det konstater es, at bruttomarginerne for salgsselskaberne ikke skiller sig ud fra benchmarkselskaber-nes bruttomarginer, idet de kombinerede bruttomarginer for samtlige salgsselskaberne lå inden for den midterste halvdel (interquartile range) af det markedsmæssige spænd af bruttoma rginer dokumenteret ved 24 markedsdata fra årene 2010-2012. Selskabet har herefter konkluderet, at sammenlignelighedsanalysen således dokumenterer, at de koncernin-terne varepriser har været med til at sikre, at salgsselskaberne i ind-komstårene 20102012 har opnået bruttomarginer, som svarer til brut-tomarginer opnået af uafhængige salgsselskaber på det frie marked. Skattestyrelsens høringssvar til Skatteankestyrelsens indstilling Skattestyrelsen har ved indlæg af 30. august 2019 afgivet høringssvar til Skatteankestyrelsens indstilling. I høringssvaret anfører Skattestyrelsen, at man ikke er enig i, at forhøjelsen af salgsselskabernes indtjening skal foretages på bruttoavanceniveau. Skattestyrelsen har anført, at man ikke er uenig i, at visse produktfor-skelle kan accepteres ved anvendelse af Resale Price metoden (sammen-ligning på bruttoavanceniveau), sådan som det er anført af Skatteanke-styrelsen. Skattestyrelsen har dog videre beskrevet, at sammenlignelig-heden ligeledes afhænger af, hvorvidt de udførte funktioner, henset både til medgåede aktiver samt påtaget risici, er sammenlignelige. Sel-skabet har, ifølge Skattestyrelsen, selv oplyst, at der er en forskel i akti-viteterne tilknyttet salget af henholdsvis OB og OEM produkter. Dette underbygges ligeledes af det faktum, at selskabet i forbindelse med sammenlignelighedsanalysen i deres TP-dokumentation har valgt at opdele produkterne i henholdsvis OB og OEM, Skattestyrelsen har derfor fastholdt, at der ikke i tilstrækkeligt omfang er justeret for forskelle i funktioner og produkter i forbindelse med sammenlignelighedsanalysen, hvorfor sammenlignelighed på nettoavanceniveau vil give et mere pålideligt resultat, idet forskelle i funktioner og produkter påvirker bruttoavancen langt mere end nettoavancen. Opsummerende har Skattestyrelsen beskrevet på følgende måde: "Skattestyrelsen er således ikke enige i, at der i tilstrækkeligt omfang er justeret for forskelle i funktioner og produkter i forbindelse med sammenlignelighedsanalysen eller i øvrigt redegjort for, at forskellene ikke skal tillægges betydning. Skattestyrelsen fastholder dels, at der i forbindelse med segmenteringen af salgsselskabernes avance skal tages højde for forskellene i produktgrupperne (OB og OEM) dels, at sammenligning på nettoavanceniveau vil minimere usikkerhederne og dels, at salgsselskabernes avancer bør vægtes forskelligt for de to produktgrupper og ikke vægtes ligeligt, som det er tilfældet i Skatteankestyrelsens indstilling" Endvidere har Skattestyrelsen beskrevet, at man ikke er enige i indstil-lingen om, at alen e et fravalg af selskaber med bogførte immaterielle aktiver samt selskaber med en vis lagerkapacitet i tilstrækkelig grad ud-ligner de forskelle, der eventuelt måtte være mellem salgsselskaberne og de sammenlignelige selskaber. Det påpeges i den forbindelse, at sel-skabet i sin TP-dokumentation har oplyst, at ingen af salgsselskaberne har eget lager, men at selskabet i indsigelsen af 20. november 2015 har oplyst, at salgsselskaberne i Norge og Spanien har et lokalt lager og 25 dermed påtager sig en lagerrisiko. Endvidere påpeges det, at det af sel-skabets benchmarkstudie gældende for 2010 og 2011 inkluderer selska-ber med lagerbeholdning på mellem 5-25 % af omsætningen, hvorimod der i selskabets benchmarkstudie i modstrid med dette for indkomstå-ret 2012 kun medtages selskaber med en vægtet lagerbeholdning på under 3,5 %. Selskabet har således ændret i udsøgningskriterierne i benchmarkstudierne, hvilket konkret betyder, at selskaber der er med-taget i det ene benchmark er ekskluderet i det andet. Skattestyrelsen har også anført, at selskabet i deres benchmarkstudie for 20082010 har anvendt 5 benchmarkselskaber (ud af 10) med bogførte immaterielle aktiver, til trods for at EETs salgsselskaber ikke har bog-ført immaterielle aktiver. Sammenfattende er følgende beskrevet: "På den baggrund kan det konstateres dels, at selskabet ikke er konsistente i de afgivne oplysninger om lagerbeholdninger i salgsselskaberne dels, at der i perioden sker en ændring i udsøgningskriterierne i perioden, hvilket ikke forklares af selskabet og dels, at lagerbeholdningen i det norske og svenske salgsselskab ikke er i overensstemmelse med udsøgningskriterier-ne, hvorfor det kan betvivles, om de medtagne selskaber i benchmarkstudi-erne er sammenlignelige" Skattestyrelsen har videre beskrevet følgende angående forskelle i regnskabsstandarder og armslængdeinterval: "Skatteankestyrelsen har i indstillingen desuden lagt vægt på, at eventuel-le forskelle i regnskabsstandarder hos salgsselskaberne og de sammenligne-lige selskaber får mindre betydning for armslængdeintervallet, idet der inddrages data fra et væsentligt antal selskaber, hvorfor sådanne justerin-ger vil have mindre betydning for intervallet i sin helhed. Det anførte synspunkt fremgår ikke af OECD Transfer Pricing Guidelines 2017 i afsnittet om Resale Price Method, som Skatteankestyrelsen henviser til. Derimod fremgår det klart af OECD Transfer Pricing Guidelines 2017, pkt. 2.41, at der i forbindelse med sammenlignelighedsanalysen skal juste-res for forskelle i regnskabsstandarder: "Where the accounting practices differ from the controlled transac-tion to the uncontrolled transaction, appropriate adjustment should be made to the data used in calculating the resale price margin in or-der to ensure that the same type of costs are used in each case to ar-rive at the gross margin. For example, costs of R&D may be reflected in the operating expenses or in costs of sales. The respective gross margins would not be comparable without appropriate adiustments" (Skattestyrelsens understregninger) Af selskabets benchmarkstudie for 2010-2012, afsnit 2.5.1 fremgår det, at såfremt der ikke foreligger et bruttoresultat på de sammenlignelige selskaber, er dette beregnet ved at fratrække Material Costs fra omsætningen. Selskabet har tidligere udarbejdet og fremsendt en opgørelse over, hvorle-des benchmarkselskabernes bruttomarginer er beregnet i benchmarkstudiet for indkomståret 2012. Af opgørelsen fremgår det, at alle benchmarksel- 26 skabernes bruttoresultater er beregnet ved at fratrække Material Costs fra omsætningen. Skattestyrelsen har slået benchmarkselskaberne for benchmarkstudiet for 2008- 2010 op i databasen Amadeus og konstateret, at det tilsvarende gør sig gældende for benchmarkstudierne 2008-2010. På side 7 i EET Europarts A/S' (danske salgsselskab) årsregnskab for 2012 (bilag B) fremgår det, at bruttoresultatet omfatter nettoomsætning, vareforbrug samt andre eksterne omkostninger, hvilket ligeledes understøttes af EET Europarts A/S' opgørelse af den skattepligtige indkomst for indkomståret 2012. Bruttoresultatet er således udregnet ved omsætning minus vareforbrug minus andre eksterne omkostninger. D e t k a n EET Salgsselskaber Benchmarkselskaber Omsætning Omsætning - Vareforbrug - Material Costs - Andre eksterne om- = Bruttoresultat = Bruttoresultat - Andre eksterne omkost- - Personaleomkostnin- - Personaleomkostninger - Afskrivninger - Afskrivninger - Andre omkostninger - Andre omkostninger = EBIT = EBIT s Det kan således konstateres, at bruttoresultatet for benchmark selskaberne og EETs salgsselskaber er opgjort på forskellige vis. I den forbindelse skal det videre tilføjes, at selskabets revisor (KPMG) i lnterims rapporterne for henholdsvis indkomstårene 2011 og 2012 (bilag K og L) har oplyst, at de r ikke er udarbejdet en regnskabsmanual for koncer-nen, hvorfor der er ris iko for, at de enkelte datterselskaber håndterer regnskabsmæssige forhold forskelligt. Dette giver en yderligere usikkerhed omkring de anvendte bru ttoavancer. Skattestyrelsen har de rudover konstateret, at der er forskelle i bruttoresultatet på henholdsvis d et danske, norske og svenske salgsselskab alt efter om man kigger i selskabet s transfer pricing-dokumentation eller i salgsselskabernes årsregnskaber. Det samme gør sig gældende, hvis man kigger på omsætningen for det n orske salgsselskab. Skattestyrelsen har ikke haft mulighed for at gennemg å de øvrige salgsselskabers årsregnskaber, hvorfor det ikke kan udelukkes, at det samme gør sig gældende for flere af koncernens salgsselskaber. I den forbindelse skal det bemærkes, at der ikke er konstateret mærkbare forskelle på EBIT-niveau. Skattestyre/sen har i afgørelsen anvendt TNMmetoden, hvor sammenligning sker på EBIT-niveau" Afslutningsvist har Skattestyrelsen påpeget, at med Skatteankestyrel-sens indstilling og beregningsmetode vil flere af salgsselskaberne for indkomståret 2012 opnå negative EBIT-marginer, mens de med Skat-testyrelsens afgørelse vil opnå en fast EBIT på 2,5 %. Negative EBITmarginer vil være i direkte modstrid med selskabets klassifikation af 27 salgsselskaberne som low-risk distributører uden risici, og endvidere er disse negative resultater uforenelige med de udsøgningskriterier, der er anvendt af selskabet i forbindelse med deres benchmarkstudie for 2010 og 2011 Klagerens høringssvar til Skatteankestyrelsens indstilling Klageren har ved sin repræsentant afgivet høringssvar af 19. december 2019. I indlægget fastholdes påstanden om, at Skattestyrelsens forhøjel-ser for indkomstårene 2010-2012 skal nedsættes til 0. Selskabet har i indlægget beskrevet, at man er enig med Skatteankesty-relsen i, at TP-dokumentationen giver en tilstrækkelig beskrivelse af de kontrollerede transaktioner, og at Skattestyrelsen derfor har en dobbelt bevisbyrde, idet Skattestyrelsen skal bevise, at selskabets prisfastsættel-se ikke er på armslængdevilkår og at Skattestyrelsens korrigerede resul-tater er på armslængde. Dette mener selskabet ikke, at Skattestyrelsen har gjort. Angående sammenligningen af de økonomiske resultater på bruttoa-vanceniveau har selskabet anført, at man er enig med Skatteankestyrel-sen i, at en analyse på bruttoavanceniveau konkret er den mest retvi-sende metode, fordi selskabet fastsætter sine priser efter cost plus-metoden, som er bruttoavancebaseret, og fordi en bruttoavancebaseret metode kommer tættere på de koncerninterne transaktioner, som er til prøvelse, og derved undgår en række af de fejlkilder, som findes ved nettoavancebaserede metoder. Endvidere har selskabet ved udarbejdelsen af databaseundersøgelserne taget tilstrækkeligt højde for eventuelle forskelle vedrørende funktioner, produkter, immaterielle aktiver, lager-beholdning og regnskabsstandarder. For så vidt angår produktopdelin-gen har selskabet udtrykt enighed med Skatteankestyrelsen i, at salgs-selskabernes bruttoavance skal anskues samlet for alle produktkatego-rier, da der heller ikke for de sammenlignelige selskaber er foretaget en opdeling af bruttomarginerne efter produktkategorier. Angående spørgsmålet om anvendelsen af udsøgningskriterier, herun-der lagerbeholdning og immaterielle aktiver, har selskabet beskrevet følgende: "Skattestyrelsen har i udtalelsen af 30. august 2019, side 4-5, påpeget, at der ikke er et 100% præcist sammenfald mellem på den ene side udsøgningskriterierne for de uafhængige benchmarkselskaber og på den anden side EET Europarts' salgsselskaber. EET Europarts har således ved databaseundersøgelserne accepteret, at nogle af de uafhængige benchmarkselskaber har en begrænset lagerbeholdning og en uvæsentlig grad af immaterielle aktiver (op til 5% af omsætningen), selvom de fleste af EET Euro-parts' salgsselskaber hverken har lagerbeholdning eller væsentlige immate-rielle aktiver. De to salgsselskaber i EET Europarts-koncernen med egen lagerbeholdning er EET Spanien og EET Norge. 28 Som beskrevet i indlægget af 1 7. januar 2018, side 27, har EET Spanien eget lokalt lager og egen lokal distribution på grund af den lokale infra-struktur og ønsket om at kunne levere varer hurtigt til det spanske mar-ked. Et udtræk fra EET Group A/S' økonomistyringssystem med oplys-ninger om EET Spaniens lagerbeholdning fremlægges som bilag 33. Det fremgår heraf, at EET Spaniens lagerbeholdning udgjorde henholdsvis 3,5 %, 4,1 % og 5,0 % af omsætningen i indkomstårene 2010-2012. EET Norges lagerbeholdning var, som nævnt i Skattestyrelsens udtalelse af 30. august 2019, side 4-5, ret beskeden med henholdsvis 4,60 %, 4,30 % og 6,10 % af omsætningen i indkomstårene 2010-2012. Produkterne hørte blandt andet til inden for kategorierne Pro af mærket , som blandt andet er indkøbt af EET Norge fra uafhængige, eksterne leverandører, jf. indlægget af 17. januar 2018, side 24. Det er derfor korrekt, at der er mindre forskelle på lagerbeholdningen mellem på den ene side nogle af EET Europarts' salgsselskaber og på den anden side nogle af de uafhængige benchmarkselskaber. Det bemærkes dog for det første, at transfer pricing ikke er en eksakt videnskab, og at det ofte ikke er muligt at finde uafhængige benchmarkselskaber, der er 100% sammenlignelige. EET Europarts har derfor valgt de søgekriterier, der på tidspunktet for udarbejdelsen af hver enkelt databaseundersøgelse passede bedst muligt med EET Europarts’ salgsselskaber samtidig med, at søgekriterierne gav en passende mængde af benchmarkselskaber som resultat. Det er i den for bindelse væsentligt, at alle de fremkomne benchmarkselskaber gennemgik en kvantitativ og kvalitativ screening, før de blev endeligt udvalgt. Det bemærkes for det andet, at forskellene påpeget af Skattestyrelsen er af et begrænset omfang. EET Europarts har således udelukket alle selskaber med væsentlig lagerbeholdning eller immaterielle aktiver fra databaseundersøgelserne, og de tilbageværende benchmarkselskaber giver det bedst mulige grundlag for at foretage sammenlignelighedsanalysen. Skattestyrelsen har da heller ikke peget på et eneste benchmarkselskab, som efter Skattestyrelsens opfattelse bør udgå af sammenlignelighedsanalysen. EET Europarts' valg af søgekriterier er derfor ikke "ubegrundet og paradoksalt", som anført af Skattestyre/sen i udtalelsen af 30. august 2019, si-de 5, 1. afsnit, men er derimod udtryk for, at EET Europarts har valgt søgekriterier, som giver de mest relevante resultater ud fra de tilgængelige data" Angående forskelle i regnskabsstandarder har selskabet anført, at sel-skabet ikke ved udarbejdelsen af sammenlignelighedsanalysen har an-vendt de bruttoresultater opgjort i salgsselskabernes årsrapport, som Skattestyrelsen har lagt vægt på, og som er tynget af andre eksterne omkostninger. Selskabet har anvendt bruttoresultater for salgsselska-berne, som ikke er tynget af andre eksterne omkostninger, og som der-med er opgjort på samme måde som bruttoresultaterne for benchmark-selskaberne. Dette fremgår af TPdokumentationerne. Skattestyrelsens antagelse om, at selskabets sammenlignelighedsanalyse er skævvredet af uvedkommende omkostninger er således ikke korrekt. 29 Angående selve grundlaget for sammenlignelighedsanalysen har sel-skabet beskrevet følgende to uenigheder med Skatteankestyrelsen: "Selvom Skatteankestyrelsen er enig med EET Europarts i, at sammenligningsanalysen overordnet skal foretages ved en bruttoavancebaseret meto-de, har Skatteankestyrelsen alligevel foreslået væsentlige forhøjelser af den skattepligtige indkomst for EET Group A/S. Dette skyldes, at Skatteankestyrelsen ikke har sammenlignet EET Euro-parts' salgsselskaber med alle de uafhængige benchmarkselskaber, men i stedet kun med en mindre del af benchmarkselskaberne. Skatteankestyrelsen har således – ligesom Skattestyrelsen i den påklagede afgørelse – undladt at inddrage størstedelen af de uafhængige markedsdata, som EET Europarts har fremlagt i sagen, i sammenlignelighedsanalysen. Dette skyldes to separate valg. For det første har Skatteankestyrelsen for hvert indkomstår i sagen (20102012} alene inddraget data fra den databaseundersøgelse, som EET Europarts har vedlagt sin TP-dokumentation for det pågældende indkomstår. Skattestyrelsen har derved set bort fra de øvrige databaseundersøgelser og har lavet tre separate tests med en begrænset mængde markedsdata. Det er EET Europarts' opfattelse, at EET Europarts' salgsselskaber skal testes imod benchmarkselskaberne fra alle fire databaseundersøgelser i en samlet test med inddragelse af alle markedsdata fremlagt i sagen, hvilket uddybes i afsnit 3.2 nedenfor. For det andet har Skatteankestyrelsen alene inddraget den midterste halv-del (interquartile range) af det markedsmæssige spænd af bruttomarginer og har således undladt at inddrage halvdelen af de uafhængige benchmarkselskabers resultater. Det er EET Europarts' opfattelse, at alle benchmarkselskabernes resultater skal indgå i sammenlignelighedsanalysen, hvilket uddybes i afsnit 3.3 nedenfor. Såfremt Landsskatteretten er enig med EET Europarts i blot et af disse valg, medfører det, at bruttomarginerne for samtlige EET Europarts' salgsselskaber ligger inden for det markedsmæssige spænd af bruttomarginer for uafhængige benchmarkselskaber" Selskabet er af den opfattelse, at alle databaseundersøgelser skal ind-drages ved fastlæggelse af armslængdeintervallerne, herunder også den databaseundersøgelse, der er udarbejdet efter Skattestyrelsens afgørelse i forbindelse med klagesagen. Resultaterne i denne databaseundersø-gelse er nemlig nye oplysninger i den forstand, at de ikke forelå ved skatterevisionen, men først er fremlagt under klagesagen, og endvidere er oplysningerne relevante for klagesagens afgørelse. Skattestyrelsen, Skatteankestyrelsen og Landsskatteretten er derfor forpligtet til at ind-drage sådanne nye oplysninger ved bedømmelsen af sagen. Når alle 30 markedsdata fra de fire databaseundersøgelser puljes, fremgår det, at alle koncernens salgsselskabers samlede bruttomarginer ligger indenfor det markedsmæssige spænd, endda indenfor den midterste halvdel (in-terquartile range). Afslutningsvist har selskabet fremført, at man er uenig i, at armslængdeintervallet fra resultaterne i databaseundersøgelsen udgør det inter-kvartile interval. Det fremgår ikke af ligningslovens § 2, at sådanne sta-tistiske metoder kan anvendes og Skattestyrelsen har heller ikke påvist, at et eneste af de i alt 42 benchmarkselskaber ikke er sammenlignelige med koncernens salgsselskaber. Alle resultaterne i databaseundersøgel-serne – ikke kun det interkvartile interval – kan således lægges til grund som objektive markedsdata for sammenlignelige uafhængige virksom-heder. Selskabet har i forlængelse heraf vedlagt en erklæring fra en pro-fessor i forsikringsmatematik, der udtaler, at en indsnævring til det interkvartile interval er højst ukonventionelt, og at udgangspunktet i ste-det er at anvende et såkaldt signifikansniveau på 5 %, der udelukker en væsentlig mindre del af resultaterne. Professoren konkluderer derfor i rapporten, at en indsnævring til det interkvartile interval giver en høj risiko for forkerte resultater. Landsskatterettens afgørelse Koncernforbundne selskaber skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst anvende priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomi-ske transaktioner (kontrollerede transaktioner) i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter. Dette følger af ligningslovens § 2, stk. l. Armslængdeprincippet i bestemmelsen skal fortolkes i overensstem-melse med OECD's modeloverenskomst artikel 9, stk. 1, OECD's kom-mentarer hertil og OECD's Transfer Pricing Guidelines. Efter dagældende skattekontrollovs § 3 B, stk. 5, havde koncernfor-bundne selskaber pligt til at udfærdige og opbevare skriftlig dokumen-tation for, hvorledes priser og vilkår var fastsat for de kontrollerede transaktioner. Dokumentationen skulle kunne danne grundlag for en vurdering af, om priser og vilkår iagttog armslængdeprincippet, og den skulle forelægges SKAT efter anmodning herom, jf. herved bekendtgø-relse nr. 42 af 24. januar 2006. Selskabet har på SKATs anmodning indsendt TP-dokumentation for indkomstårene 2010-2012, hvori koncernens kontrollerede transaktioner er beskrevet. SKAT har foretaget en korrektion af selskabets skattepligtige indkomst for indkomstårene 2010-2012 med henvisning til ligningslovens § 2. Det påhviler herefter SKAT at bevise, at priser og vilkår ikke har været i overensstemmelse med armslængdeprincippet, og at en korrektion i henhold til ligningslovens § 2, stk. 1, derfor har været berettiget. SKAT har i forbindelse med korrektionen afvist, at selskabets sammenlignelighedsanalyse kan foretages på bruttoavanceniveau. SKAT be-grunder dette med, at der ikke tages højde for forskelle i regnskabs-standarder, at der ikke er tilgængelige data om bruttoavancer hos de 31 sammenlignelige selskaber, og at der derfor er beregnet syntetiske brut-toavancer, og endelig at der er store forskelle på driftsomkostningsin-tensiteten hos de sammenlignelige selskaber, hvilket der burde være ju-steret for. SKAT er dog enig med selskabet i valg af sammenlignelige selskaber, og beregner herefter et armslængdeinterval og en median på nettoavanceniveau for indkomstårene 20102012 for de sammenligneli-ge selskaber. Landsskatteretten finder, at en sammenligning af salgsselskabernes bruttoavancer i forhold til de af selskabet udsøgte sammenlignelige sel-skabers bruttoavancer med rette er anvendt i selskabets TP-dokumentation som grundlag for armslængdeanalysen, jf. herved OECD Transfer Pricing Guidelines 2017, pkt. 2.27-2.41. Der er herved lagt vægt på, at salgsselskabernes hovedaktivitet er distributøraktivite-ter af en række standardprodukter, og at produktforskelle derfor kan accepteres i analysen, jf. OECD Transfer Pricing Guidelines 2017 pkt. 2.30. Eventuelle forskelle i udførte funktioner mellem salgsselskaberne og de sammenlignelige selskaber er der efter Landsskatteretten taget tilstrækkeligt højde for ved anvendelse af udsøgningskriterierne om fravalg af sammenlignelige selskaber med bogførte immaterielle aktiver samt fravalg af selskaber med en vis lagerkapacitet jf. OECD Transfer Pricing Guidelines 2017 pkt. 2.32 og 2.33. Det er også Landsskatterettens opfattelse, at eventuelle forskelle i regnskabsstandarder hos salgssel-skaberne og de sammenlignelige selskaber får mindre betydning for armslængdeintervallet, da intervallet inddrager data fra et væsentligt antal selskaber og derfor vil sådanne justeringer have mindre betydning for intervallet i sin helhed. Endvidere er det Landsskatterettens opfattelse, at selskabets beregninger af bruttoavancer i de tilfælde, hvor der ikke har foreligget tilgængelige data om bruttoavancer for de sam-menlignelige selskaber, ikke i sig selv kan begrunde en afvisning af me-toden som grundlag for armslængdevurderingen. Selskabet har foreta-get beregninger af bruttoavancer, der med tilstrækkelig sikkerhed kan inddrages i sammenlignelighedsanalysen. Selskabet har udarbejdet databaseundersøgelser for de respektive ind-komstår og konkluderet, at eftersom salgsselskabernes bruttoavancer ligger indenfor det fulde interval i databaseundersøgelserne er der handlet på armslængdevilkår. Landsskatteretten finder, at armslængdeintervallerne, som anvendt af selskabet selv i sine TP-dokumentationer, ikke kan udgøre de fulde in-tervaller for de sammenlignelige selskabers nøgletal, men skal indsnævres til de interkvartile intervaller, jf. OECD Transfer Pricing Guidelines 2017 pkt. 3.57. Der er her lagt vægt på, at de udsøgte selska-ber er tilstrækkeligt sammenlignelige med salgsselskabernes funktio-ner, aktiver og risici hvad angår metodevalget, men at der ved databa-seundersøgelser vil forekommevisse sammenlignelighedsdefekter, idet de udsøgte sammenlignelige selskaber ikke kan anses for perfekt sammenlignelige med salgsselskaberne. Dette tages der højde for ved an-vendelse af statistiske metoder som interkvartile intervaller. Det be-mærkes hertil, at anvendelsen af interkvartile intervaller som armslængdeintervaller følger af almindelig praksis ved anvendelse af databaseundersøgelser indenfor transfer pricing området, og metoden 32 er også, som den eneste statistiske metode, nævnt i OECD Transfer Pri-cing Guidelines 2017, pkt. 3.57. Landsskatteretten finder herefter, at indkomsten for de respektive salgsselskaber, hvis bruttoavance ligger udenfor de interkvartile inter-valler for de enkelte indkomstår 2010, 2011 og 2012, som de fremgår af selskabets egne TPdokumentationer for de enkelte år, skal justeres til nærmeste punkt i armslængdeintervallet, altså tredje kvartil. Lands-skatteretten henser herved til, at salgsselskaberne udfører distributør-funktioner, som funktionsmæssigt er sammenlignelige med de udsøgte selskaber indenfor armslængdeintervallet, og at SKAT ikke har bevist, at selskaberne indenfor armslængdeintervallet ikke har indtjeninger på armslængdevilkår. Landsskatteretten finder også, at salgsselskabernes bruttoavance skal anskues samlet for alle produktkategorier, da der heller ikke for de sammenlignelige selskaber opdeles indkomst efter produktkategorier. Det bemærkes endvidere, at de databaseundersøgelser, som selskabet selv har anvendt som grundlag for TP-dokumentationerne for de enkel-te indkomstår, udgør det bedst egnede grundlag for at fastsætte armslængdeintervallerne, idet disse data har ligget til grund for selska-bernes egne armslængdetests i forbindelse med prisfastsættelsen. Justeringen bliver således som følger: I Indkomståret 2010 ligger alle salgsselskabernes bruttoavancer inden-for armslængdeintervallet, og SKATs forhøjelser nedsættes derfor til 0. I indkomståret 2011 er bruttoavancerne for salgsselskaberne i og over armslængdeintervallet (tredje kvartil på 22,6 %), og disse bruttoavancer justeres derfor til tredje kvartil i selskabets sammenlignelighedsanalyse (22,6%). Landsskatteretten fastsætter derfor forhøjelsen til samlet 2.670.294 kr. (2.245.440 kr. for det salgsselskab og 424.854 kr. for det ). I indkomståret 2012 er bruttoavancerne for samtlige salgsselskaber, med undtagelse af det tyske, over armslængdeintervallet (tredje kvartil på 15,9 %), og disse bruttoavancer justeres derfor til tredje kvartil i selskabets sammenlignelighedsanalyse (15,9 %). Landsskatteretten fastsætter derfor forhøjelsen til samlet 26.916.841 kr. (3.454.205 kr. for det salgsselskab, 2.827.944 kr. for det salgsselskab, 1.201.140 kr. for det salgsselskab, 2.034.858 kr. for det salgsselskab, 5.937.010 kr. for det salgsselskab, 3.852.146 kr. for det salgsselskab, 2.860.898 kr. for det salgsselskab, 2.072.148 kr. for det salgsselskab, 2.026.248 kr. for det salgsselskab, 126.298 kr. for det salgsselskab, 345.677 kr. for det salgsselskab og 178.269 kr. for det salgsselskab). Det bemærkes hertil, at bruttoavancen i det , , , og salgsselskab er justeret forholdsmæssigt i forhold til selskabets opgørelse af andelen af koncerninternt varekøb i forhold til det samlede varekøb, jf. selskabets opgørelse i klageskriveisen af 17. januar 2018, side 37.” 33 Supplerende oplysninger Det fremgår af oplysningerne i sagen, herunder SKATs afgørelse af 8. juli 2016 og Landsskatterettens afgørelse af 28. oktober 2020, at EET Group var den ope-rationelle del af EET-koncernen, der i sagsperioden var en af Europas største nichedistributører af produkter inden for videoovervågning, reservedele og tilbehør til computere, printere, tablets og mobiltelefoner. EET Group leverere-de backoffice-tjenester til hele koncernen, herunder ordrehåndtering, IT og bog-føringsprocesser. Koncernens overordnede ledelse var endvidere ansat i selska-bet, der også levererede ledelsestjenester i hele koncernen. EET Group indkøbte, udviklede, markedsførte og solgte endvidere elektronikkomponenter og havde juridisk ejerskab til lageret, som selskabet ligeledes administrerede. EETkoncernens struktur så pr. 31. december 2012 ud som følger: Selskabet indkøbte to typer af produkter til videresalg, herunder: 1. Generiske elektronikkomponenter som f.eks. mærkevarerne HP, Lex-mark, Digital og Axis samt elektronikkomponenter, der ikke blev anset for mærkevarer. Disse produkter benævnes som Original Equipment Manufacturer (forkortet OEM). 2. Halvfabrikerede elektronikkomponenter, som blev samlet til mærkevareprodukter ( ). Disse produkter benævnes som Own Brands (forkortet OB). De halvfabrikerede produkter blev mærket af EET Group. EET-koncernens salgsorganisation var struktureret således, at koncernen havde en række datterselskaber, der stod for salg og markedsføring af EET-koncernens produkter inden for hver sit territorium (salgsselskaberne). 34 Salgsselskaberne købte fra EET Group de ovennævnte produkter, som blev vi-deresolgt til koncerneksterne kunder. Enkelte af salgsselskaberne købte også varer koncerneksternt, som ligeledes blev videresolgt til koncerneksterne kun-der. Købet og salget er af EET Group søgt illustreret på følgende måde: EET Group har i perioden haft følgende regnskabsmæssige resultater: EET Groups regnskabsmæssige resultater ('000 kr.) Indkomståret 20101 Indkomståret 2011 (18 mdr.) 2 Indkomståret 20122 Nettoomsætning 627.842 1.245.222 1.036.090 Bruttoresultat 21.954 41.448 80.536 Bruttomargin3 3,50 % 3,33 % 7,77 % Resultat af ordinær drift (EBITDA) 7.782 22.961 16.023 Resultat før finansielle poster (EBIT) 6.310 17.137 11.098 1,00 % 1,38 % 1,07 % Nettomargin4 1 Kilde: EET Groups A/S' årsrapport for 2010/11. 2 Kilde: EET Group A/S' årsrapport for 2012. 3 Kilde: Opgjort ved at tage bruttoresultatet i forhold til nettoomsætningen. 4 Kilde: Opgjort ved at tage EBIT i forhold til nettoomsætningen. Hele EET-koncernens resultater er som følger: EET-koncernens regnskabsmæssige resultater ('000 kr.) Indkomståret 20101 Indkomståret 2011 (12 mdr.*) 2 Indkomståret 20122 Nettoomsætning 971.634 1.217.510** 1.427.204 Bruttoresultat 190.172 248.878 279.286 Bruttomargin3 19,57 % 20,44 % 19,57 % Resultat af ordinær drift (EBITDA) 75.092 108.270 111.751 Resultat før finansielle poster (EBIT) 64.402 78.558 76.260 Nettomargin4 6,63 % 6,45 % 5,34 % 35 Årets resultat 41.884 37.635 26.474 Koncernens nettoresultat 33.991 35.153 24.342 * Resultaterne i indkomståret 2011 (regnskabsåret 2010/11) er omregnet fra 18 til 12 måneder. ** Den samlede omsætning i det forlængede regnskabsår udgjorde ca. 1.751 mio. kr. 1 Kilde: EET Nordic Group A/S' årsrapport for 2009/10. 2 Kilde: EET A/S' årsr apport for 2012. 3 Kilde: Opgjort ved at tage bruttoresultatet i forhold til nettoomsætningen. 4 Kilde: Opgjort ved at tage EBIT i forhold til nettoomsætningen. Transfer pricing-dokumentationen EET Group har på SKATs anmodning indsendt transfer pricing-dokumentation for indkomstårene 2010-2012. Det fremgår af dokumentationen, at EET Group i forbindelse med udarbejdel-sen af dokumentationen har overvejet fem forskellige transfer pricing-metoder. Af de fem metoder blev de fire, dvs. den fri markedsprismetode ("the compa-rable uncontrolled price method"), videresalgsprismetoden ("resale price met-hod"), cost plus-metoden og avancefordelingsmetoden ("the profit split met-hod"), vurderet uegnede til at teste, om EET Groups salg til EET-salgsselskaberne var sket på armslængdevilkår. EET Group valgte ifølge trans-fer pricing-dokumentationen i stedet at anvende den transaktionsbestemte net-toavancemetode ("transactional net margin method") med følgende begrundel-se: ”The TNMM examines the net profit relative to an appropriate base (e.g. costs, sales, assets) that a tax payer realises from a controlled trans-action. As pointed out in the OECD Guidelines paragraph 2.59, a TN-MM hence operates in a manner similar to the resale price method, and this similarity means that in order to be applied reliably, the TNMM must be applied in a manner consistent with the manner in which the resale price method is applied. For purposes of applying the TNMM, relevant data from EET-AT's management accounts is aggregated into gross profits for own brands and for generic products, respectively, and comparable external gross margins are used for comparison. Thus, a substantially comparable set of independent pan-European distributors, performing broadly similar functions and incurring broadly similar risks as those of the sales activi-ties performed by EET-AT, as supported by the functional analysis, was conducted.” EET Group har til brug for transfer pricing-dokumentationerne udarbejdet databaseundersøgelser for at finde sammenlignelige uafhængige selskaber, hvis indtjening kan sammenlignes med koncernens salgsselskaber. Databaseundersøgelsen for indkomståret 2010 er udarbejdet med bistand fra Deloitte og med anvendelse af regnskabsdata fra perioden 2005-2007. Der er ved udarbejdelsen foretaget en kvantitativ og kvalitativ screening af selskaber. 36 Ved den kvantitative screening er antallet af potentielle benchmarkselskaber ved hjælp af en række udsøgningskriterier blevet indsnævret fra ca. 1,5 millio-ner selskaber til 335 selskaber. Blandt kriterierne var bl.a., at virksomhederne ikke måtte have immaterielle aktiver svarende til mere end 5 pct. af virksomhe-dens omsætning eller en lagerbeholdning på mere end 25 pct. af omsætningen. Ved den kvalitative screening, som bestod af en manuel gennemgang af oplys-ninger vedrørende de 335 selskaber, der var accepteret efter den kvantitative screening, blev antallet af selskaber herefter indsnævret til 16 selskaber. Intervallerne for de 16 udsøgte selskabers bruttomarginer er i dokumentationen beskrevet som følger: Minimum 7,79 % Nedre kvartil 11,90 % Median 16,40 % Øvre kvartil 24,44 % Maksimum 37,04 % På opfordring fra Skatteministeriet har EET Group under sagen udarbejdet en supplerende databaseundersøgelse for indkomståret 2010, hvor der er anvendt markedsdata fra 20072009. Ved udarbejdelsen af den supplerende databaseundersøgelse er der igen fore-taget en kvantitativ og kvalitativ screening af selskaber. Ved den kvantitative screening er antallet af potentielle benchmarkselskaber indsnævret fra ca. 15 millioner selskaber til 132 selskaber. Ved den kvalitative screening, som består af en manuel gennemgang af oplysninger vedrørende de 132 selskaber, der er accepteret efter den kvantitative screening, er antallet af selskaber indsnævret til 9 selskab er. Intervallerne for de 9 udsøgte selskabers bruttomarginer er som følger: Minimum 9,04 % Nedre kvartil 12,35 % Median 16,71 % Øvre kvartil 26,86 % Maksimum 32,19 % Til brug for transfer pricing-dokumentationen vedrørende indkomståret 2011 har EET med bistand fra KPMG foretaget en opdatering af regnskabstallene for de udsøgte selskaber i databaseundersøgelsen for 2010, således at regnskabstal for perioden 20082010 anvendes. Da databaseundersøgelsen blev opdateret til brug for indkomståret 2011, var der data til rådighed for regnskabsårene 2008-2010, og ud af de 16 uafhængige selskaber, der blev identificeret ved 2010-databaseundersøgelsen, var der opda-terede oplysninger i databasen for 10 ud af de 16 selskaber. Intervallerne for de udsøgte selskabers bruttomarginer er i dokumentationen beskrevet som følger: 37 Minimum 9,2 % Nedre kvartil 17,6 % Median 20,1 % Øvre kvartil 22,6 % Maksimum 34,5 % Databaseundersøgelsen for indkomståret 2012 er en ny databaseundersøgelse (og altså ikk e en finansiel opdateri ng af en tidligere databaseu ndersøgelse) udarbejdet me d bistand fra KPMG. Undersøgelsen er foretaget blandt mere end 3,2 mio. virk somheder. Benchmarkselskaberne er af EET Group angivet at være udvalgt efter en mål-rettet søgning efterfulgt af dels en kvantitativ screening (en manuel gennem-gang af selskabernes økonomiske nøgletal) og en kvalitativ screening (en ma-nuel gennemgang af selskabernes virksomhedsbeskrivelser). Ved den kvantitative screening er antallet af potentielle benchmarkselskaber ved hjælp af en række udsøgningsblevet indsnævret fra de ca. 3,2 millioner ud-valgte selskaber til 203 selskaber. Blandt kriterierne var bl.a., at virksomhederne ikke måtte have immaterielle aktiver eller en lagerbeholdning på mere end 3,5 pct. af omsætningen. Ved den kvalitative screening af de 203 selskaber, der er accepteret efter den kvantitative screening, er antallet af selskaber indsnævret til 7 selskaber. Intervallerne for de 7 udsøgte selskabers bruttomarginer er i dokumentationen beskrevet som følger: Minimum 2,4 % Nedre kvartil 8,3 % Median 11,6 % Øvre kvartil 15,9 % Maksimum 28,9 % EET-salgsselskabernes samlede bruttomarginer fremgår af de enkelte transfer pricingdokumentationer og er sammenstillet i følgende skema: 38 Ekspert- og s kø nserklæringer EET Group ha r fremlagt en erklæring fra professor Person 3, Køben-havns Univ ersitet, om anvendelsen af statistiske intervaller til at indsnævre resultater fra da tabaseundersøgelser ved fastlæggelse af priser og vilkår på armslængdeniveau i transfer pricing-sager. Af erklæringen, der er dateret 18. december 2019, fremgår bl.a. følgende: ”Når man skal teste, om et selskabs avance "svarer til" avancerne i sammenligningsporteføljen, laver man reelt det, der kaldes en outlier-test. Til brug for en sådan er det nødvendigt at lægge sig fast på en ac-ceptabel sandsynlighed for, at en sand hypotese fejlagtigt forkastes. Dette kaldes signifikansniveauet. Signifikansniveauet udgør i dette til-fælde risikoen for fejlagtigt at vurdere en ikke-outlier til at være en out-lier. Et konventionelt valg af signifikansniveau inden for statistisk me-tode er 5%, men også 0,5%, 1% og 10% ses brugt. Skattestyrelsens indskrænkning til det interkvartile interval svarer her til et signifikansniveau på 50%, hvilket er ensbetydende med, at risiko-en for fejlagtigt at vurdere en armslængdeavance til at være en ikke-armslængdeavance er 50%. Dette er højst ukonventionelt. Hvis det interkvartile interval skal bruges, skal det øges med en pas-sende (i forhold til valg af signifikansniveau) faktor. Nedenfor redegø-res for størrelsen af denne faktor ved et signifikansniveau på henholds-vis 1%, 5% og 10%. Hvis der er usikkerhed om sammenligneligheden mellem sammenligningsporteføljen og det testede selskab, kan de ud fra signifikansni-veauet fastsatte intervaller (i fraværet af sammenligningsdefekter) be-tragtes som minimumsintervaller. Med minimumsintervaller mener jeg, at for at opnå samme sikkerhed for ikke at konkludere fejlagtigt (samme signifikansniveau), vil intervallerne skulle forøges, når der er usikkerhed om sammenligneligheden. Hvis der således er sammenlig-ningsdefekter, og det ikke er muligt at identificere, hvilke observationer i sammenligningsporteføljen, som skal fjernes, indebærer Skattestyrel-sens indskrænkning til det interkvartile interval, at signifikansniveauet - og dermed risikoen for fejlagtige konklusioner - overstiger 50%. Korrektion af en outlier sker ikke konventionelt i statistisk metode, men må foregå pragmatisk. Der er naturlige kriterier, der taler for at korrige-re til nærmeste punkt i intervallet. Skattestyrelsens korrektion til medianen opfylder ikke disse naturlige kriterier.” 39 Der er i sagen gennemført syn og skøn ved Skønsmand. Af den udarbejdede skønserklæring, der er dateret 14. januar 2023, fremgår bl.a. følgende: ”Spørgsmål 1: Kan skønsmanden oplyse, om det generelt er en fordel at have flere observationer med i et datasæt, hvis de ekstra observationer ikke er af rin-gere kvalitet end de øvrige observationer i datasættet? Svar på spørgsmål 1: Generelt gælder det, at flere observationer giver mindre usikkerhed om de statistiske resultater. Almindeligvis er flere observationer således en fordel. Der er dog undtagelser; her bliver observationernes “kvalitet” væsentlig. “Kvalitet” af observationer er ikke et almindeligt anvendt statistisk be-greb. Det kan derfor betyde flere ting. Den vigtige “kvalitet” af observa-tioner i forhold til de statistiske resultater er, at observationerne er re-præsentative – retvisende – for det fænomen, der skal belyses: De ob-servationer af bruttomarginer, der indgår i datamaterialet, skal ligne den fulde population af bruttomarginer. Kvalitet i denne forstand er en-ten-eller. Er observationerne repræsentative, så vil flere observationer altid være en fordel. Er de ikke repræsentative, så vil flere observationer være yderligere vildledende, så i dette tilfælde vil flere observationer ikke være en fordel. “Kvalitet” kan også hentyde til observationens “type” . En bruttomargin opgjort i “kroner og ører” er en observation af større kvalitet end en, der er afrundet til et helt antal millioner kr. Observationer af højere kva-litet indeholder mere information end observationer af lavere kvalitet, men så længe de er repræsentative, så vil flere observationer altid være at foretrække. At uddrage resultater af observationer af forskellig type er mere besværligt men ikke umuligt. Vigtigheden af at observationer er repræsentative er en statistisk ”grundlov“. Det er således alment anerkendt og velbeskrevet i den sta-tistiske litteratur. At flere repræsentative observationer er bedre end færre er ligeledes alment anerkendt og beskrevet i litteraturen. Spørgsmål 2: I forlængelse af spørgsmål 1 bedes skønsmanden oplyse, om en forøgel-se af antallet af observationer har større betydning, jo mindre datasættet er i udgangspunktet. Svar på spørgsmål 2: Det er korrekt, at en forøgelse af antal observationer vil have større be-tydning jo mindre datamaterialet er. For almindelige metoder (“estimatorer”) er usikkerheden (“standard-fejlen”) omvendt proportional med kvadratroden af antallet af observa-tioner. En halvering af usikkerheden kræver således fire gange så man-ge observationer. Således vil 30 ekstra observationer give en halvering af usikkerheden, hvis udgangspunktet er 10 observationer, mens de kun vil sænke usikkerheden med 12,3% hvis udgangspunktet er 100 ob-servationer. 40 Den statistiske usikkerheds afhængighed af antal observationer er et matematisk faktum. Det optræder i mange lærebøger, formentlig de fle-ste, der indeholder formler for standardfejl. Spørgsmål 3: Skønsmanden bedes oplyse, om det forhold, at der er tale om en stikprøve med et begrænset antal observationer, medfører, at det er mu-ligt, at det sande interval (den fulde population af samtlige sammenlig-nelige observationer) kan være større/bredere end intervallet for stikprøven, og dermed at yderpunkterne for det sande interval kan væ-re lavere henholdsvis højere end yderpunkterne for stikprøven. Svar på spørgsmål 3: Det er bestemt tænkeligt, at det interval, der opnås udfra en stikprøve er mindre end det “sande” interval i den forstand at den nedre grænse kan være for høj og den øvre grænse for lav. Alle statistiske resultater er behæftet med usikkerhed. Statistik handler i høj grad om at opnå så sikre resultater som muligt og om at kunne kvantificere den usikkerhed, der er tilstede. At alle statistiske resultater er behæftet med usikkerhed er alment aner-kendt og velbeskrevet i litteraturen. Spørgsmål 4: Kan skønsmanden bekræfte, at når der ved en analyse af intervallet i et datasæt anvendes et vægtet gennemsnit af de konkrete observationer for en flerårig periode (f.eks. således, at 21 observationer fra årene 2010-2012 reduceres til 7 observationer, som hver er et vægtet gennemsnit af 3 observationer fra årene 2010-2012), så indebærer dette i sig selv en indsnævring i forhold til et interval baseret på alle observationerne (de 21 observationer i eksemplet ovenfor)? Svar på spørgsmål 4: Det er korrekt, at et interval baseret på (vægtede) gennemsnit af obser-vationer vil være snævrere end et interval baseret på de individuelle observationer: Værdien af et (vægtet) gennemsnit er aldrig mindre end den mindste observation, der indgår i beregningen, og aldrig større end den største, med mindre nogle af vægtene er negative, hvilket vil være højst usædvanligt. Her er tale om et simpelt matematisk faktum, og det er dermed alment anerkendt. Spørgsmål 5: Skønsmanden bedes redegøre kort for det statistiske begreb "det inter-kvartile interval" (IQR). Svar på spørgsmål 5: Det interkvartilære interval er intervallet fra den nedre (eller første) kvartil til den øvre (eller tredje) kvartil. Uformelt er den nedre kvartil den observation, hvor 25% af alle observationerne er mindre end denne, mens den øvre kvartil er den observation, hvor 75% af alle observatio-nerne er mindre end denne. Den faktiske beregning af kvartiler kan gø-res på flere mere eller mindre forskellige matematisk valide måder; se svaret på spørgsmål 14–16. Det interkvartilære interval er således det 41 interval, der indeholder de 50% midterste observationer. Det udelukker således de 25% mindste og de 25% største observationer. Der er almen enighed om hvad det interkvartilære interval er, og det er beskrevet i litteraturen. Den faktiske beregning af det udfra givne data er der deri-mod nok ikke bred enighed om; se svaret på spørgsmål 14. Spørgsmål 6: Kan skønsmanden bekræfte, at en indsnævring af et datasæt til IQR vil indebære, at ca. 50% af observationerne i datasættet derefter vurderes at falde uden for det justerede interval? Svar på spørgsmål 6: Det er korrekt, at ca 50% af observationerne vil ligge udenfor det inter-kvartilære interval. Eftersom dette følger logisk af hvad det interkvartilære interval er, er dette alment anerkendt. Spørgsmål 7: Skønsmanden bedes redegøre for, om det er i overensstemmelse med god statistisk metode at fjerne observationer, medmindre der er en be-grundet mistanke om, at en specifik observation er fejlbehæftet. Svar på spørgsmål 7: Det vil være i strid med god statistisk metode at se bort fra observatio-ner, der er repræsentative for den population, man er interesseret i at undersøge. Fejlbehæftede observationer er ikke repræsentative. Det vil være i strid med god statistisk metode at lade fejlbehæftede observationer indgå i beregningerne. Såfremt det ikke er muligt at rette fejlen, bør en fejlbe-hæftet observation udelades. Vigtigheden af at observationer er repræsentative er alment anerkendt og velbeskrevet i den statistiske litteratur. Hvor kraftig en mistanke, der skal til, for at en given observation skal udelades, er formentlig ikke noget, der er nogen almen enighed om. Spørgsmål 8: Skønsmanden bedes lægge til grund, at sammenlignelighedsanalysen har til formål at fastlægge et interval (herunder at identificere yder-punkterne i dette interval). Skønsmanden bedes på denne baggrund op-lyse, om man i denne situation vil være særligt påpasselig med at fjerne observationer, medmindre der er begrundet mistanke om, at en specifik observation er fejlbehæftet. Svar på spørgsmål 8: Man skal altid være forsigtig med at udelade observationer. Beregning af kvartiler – kvartilintervallets endepunkter – er blandt de statistiske metoder, der giver statistisk valide resultater selv om nogle af observa-tionerne er fejlbehæftede: Eftersom værdien af den nedre kvartil ikke afhænger af de præcise værdier af de (ca.) 25% mindste observationer, er det således ikke et problem, hvis (nogle
- af)de 25% mindste observa-tioner er for små. Er de for store, uden dog at være voldsomt for store, så vil det gøre den nedre kvartil en smule, men ikke meget, for stor. En 42 tilsvarende betragtning gør sig naturligvis gældende for den øvre kvar-til. Om det så betyder, at man skal være særligt påpasselig med at fjerne en observation, der er særlig mistanke om, er fejlbehæftet, er formentlig noget, der vil være flere holdninger til blandt statistikere. Spørgsmål 9: Kan skønsmanden bekræfte, at hvis der er en mistanke om, at der kan være outliers i et datasæt, så udgør 1,5*IQR-reglen en tommelfingerre-gel (blandt flere metoder) til identificering af outliers? Svar på spørgsmål 9: Det er næppe ualmindeligt at benytte 1,5 gange IQR som tommelfinger-regel for at identificere outliere. ”1,5 gange IQR“-reglen optræder i en del lærebøger. Der er næppe al-men enighed om hvorvidt det er en god regel eller ej. Spørgsmål 10: Skønsmanden bedes redegøre kort for 1,5*IQR-reglen, herunder om det er korrekt, at 1,5*IQR-reglen beskriver, at hvis en værdi er mindre end 1. kvartil minus 1,5 gange IQR (afstanden mellem 1. og 3. kvartil) eller større end 3. kvartil plus 1,5 gange IQR, så er værdien en outlier i for-hold til resten af datasættet? Svar på spørgsmål 10: IQR – interkvartilafstanden – er forskellen mellem den øvre og den den nedre kvartil. “1,5 gange IQR” -reglen er, at en observation, der er min-dre end den nedre kvartil minus 1,5 gange IQR muligvis er en outlier, og at en observation, der er større end den øvre kvartil plus 1,5 gange IQR muligvis er en outlier. Reglen er illustreret i figuren herunder: De sorte punkter er observationerne (taget fra spørgmål 16) og de blå stre-ger angiver de to kvartiler (her beregnet med Excels QUARTILE.INC). De røde, stiplede linier er placeret 1,5 gange IQR under, henholdsvis over, de to kvartiler. “1,5 gange IQR” -reglen med kvartiler beregnet med Excels QUARTILE.INC vil således sige, at den største observation er en outlier. 43 Der vil almindeligvis være positiv sandsynlighed for, at valide observa-tioner falder mere end 1,5 gange IQR fra kvartilerne. For fordelinger, der typisk optræder i lærebøger, kan vi få sandsynligheder som 0% (li-gefordelingen), 0,7% (normalfordelingen), 4,5% (chi-i-anden fordelin-gen med 2 frihedsgrader) og 8,2% (t-fordelingen med 2 frihedsgrader) for at finde valide observationer udenfor 1,5 gange IQR fra kvartilerne. Jo flere observationer i datasættet, jo større chance for at have observa-tioner længere væk end 1,5 gange IQR fra kvartilerne. Det vil derfor være forkert blindt at kategorisere observationer som outliere blot fordi de falder udenfor 1,5 gange IQR fra kvartilerne. At der normalt er positiv sandsynlighed for at valide, ikke fejlbehæfte-de, observationer falder udenfor 1,5 gange IQR fra kvartilerne, er et ma-tematisk faktum og derfor noget, der er almen enighed om. Men der er som nævnt næppe nogen almen enighed om hvorvidt “1,5 gange IQR” -reglen er en god regel eller ej. At det vil være forkert blindt at forlade sig på reglen er min holdning, næppe en alment anerkendt holdning, men heller ikke en ualmindelig holdning. Spørgsmål 11: Hvis det lægges til grund, at der er en risiko for sammenlignelighedsde-fekter, som det ikke er muligt at identificere eller specifikt justere for ved udarbejdelsen af databaseundersøgelsen, bedes skønsmanden re-degøre for, om intervallet opnået på baggrund af en databaseundersø-gelse, som beskrevet i afsnit 1 og 2, i henhold til god statistisk metode bør justeres alene som følge af en sådan risiko? Svar på spørgsmål 11: At justere et interval baseret på en databaseundersøgelser baseret på data, der indeholder ”sammenlignelighedsdefekter, som det ikke er muligt at identificere eller specifikt justere for,“ på en statistisk valid måde forekommer mig at være umuligt uden yderligere information. Ydermere at gøre det, hvis der ”kun“ er risiko for sådanne sammenlignelighedsdefekter, forekommer mig at være forkert. Jeg mener, det er på sin plads her at nævne, at der i den specialiserede statistiske litteratur er en lang række af metoder til behandling af data med ”sammenlignelighedsdefekter“, men de kræver formentlig alle en indsigt i hvordan de konkrete observationer adskiller sig fra repræsen-tative observationer, altså en ide om hvordan sammenlignelighedsde-fekterne gør sig gældende i data. Der er således for eksempel metoder til behandling af data, hvor store eller små observationer har en tendens til at mangle, hvor store observationer er overrepræsenterede på en nærmere specificeret vis, eller hvor en del af data er repræsentative mens en anden del er fejlbehæftede, hvis man er villig til at antage visse ting om de repræsentative observationer såvel som om fejlene. Der er også metoder, der er mindre følsomme overfor eventuelle fejl i data, men det er typisk bestemte slags fejl, metoderne er robuste i forhold til. Et eksempel på en sådan robust metode er kvartilintervallet. Men hvis det vi er interesserede i hele ”dataintervallet“, så er kvartilintervallet ikke en erstatning; det er, som det indirekte fremgår af svaret på spørgsmål 6, et for lille interval. Man kunne konstruere metoder til at udvide kvartilintervallet, men hvordan det i givet fald skulle gøres, vil i givet fald igen kræve yderligere antagelser om hvordan repræsentative observationer ser ud. 44 Det fremgår forhåbentligt klart af overstående, at dette er min holdning. Jeg vil tro, at det vil være muligt at finde statistikere med andre hold-ninger. Omvendt tror jeg ikke, at min holdning er sjælden blandt stati-stikere. Jeg har ikke nogen kendskab til nogen litteratur, der specielt forholder sig til justering af et ”interval for data“ på baggrund af data, som, der er en risiko for, er fejlbehæftede. Der er som nævnt en del litte-ratur om såkaldte robuste metoder. Jeg tvivler på at man deri finder metoder for hele ”dataintervallet“ eftersom det fra et teoretisk statistisk synspunkt er en meget uhåndterlig størrelse: Forskellige antagelser om data vil lede frem til vidt forskellige resultater om hvordan metoden“vil virke eller ikke virke. Spørgsmål 12: Hvis svaret på spørgsmål 11 er bekræftende, bedes skønsmanden rede-gøre for, om justeringen indebærer en udvidelse eller en indsnævring af intervallet, samt hvordan en sådan justering skal foretages. Svar på spørgsmål 12: Jeg opfatter ikke svaret på spørgsmål 11 som bekræftende, så jeg und-lader at besvare dette spørgsmål. Spørgsmål 13: Hvis svaret på spørgsmål 11 er bekræftende, bedes skønsmanden rede-gøre for, om alene det forhold, at der er en risiko for sammenlighedsde-fekter – uden yderligere vurdering af karakteren af de potentielle sam-menlignelighedsdefekter samt effekten heraf i relation til relevans og/eller korrekt placering i intervallet – kan begrunde en indsnævring til IQR. Svar på spørgsmål 13: Jeg opfatter ikke svaret på spørgsmål 11 som bekræftende, så jeg und-lader at besvare dette spørgsmål. Spørgsmål 14: Skønsmanden bedes lægge til grund, at SKAT til brug for beregningen af kvartiler ved indsnævringen til IQR har anvendt kvartiler beregnet ved brug af funktionen QUARTILE.INC i Excel. Kan skønsmanden be-kræfte, at der findes flere metoder til beregning af kvartiler og dermed IQR, herunder at Excel foruden QUARTILE.INC også har funktionen QUARTILE.EXC, som anvender en anden metode? Svar på spørgsmål 14: Det er korrekt, at Excel (siden 2010) har to funktioner – QUARTILE.INC og QUARTILE.EXC – til beregning af kvartiler. De to funktioner benyt-ter forskellige metoder (formler), hvilket f.eks. kan ses af svaret på spørgsmål 16. At Excel indeholder to funktioner til beregning af kvartiler er et faktum, ikke en holdning. Det er tvivlsomt, om det er beskrevet i litteraturen, og at forholde sig til, om det er ”almen praksis“, giver ingen mening. Spørgsmål 15: Kan skønsmanden bekræfte, at den metode, der anvendes ved QUAR-TILE.INC normalt vil føre til et mere snævert eller afhængig af datasæt- 45 tet, et mindst lige så snævret IQR, som de øvrige metoder, samt at QUARTILE.EXC ofte vil føre til et bredere IQR end QUARTILE.INC? Svar på spørgsmål 15: Den præcise (dvs matematiske) definition af kvartilerne er sådan, at der for et givet datasæt almindeligvis er et helt interval af værdier –tal, ikke observationer–, man med rette kan kalde kvartiler. Denne mangel på entydighed er naturligvis problematisk for den praktiske anvendelse af kvartilerne: I praksis har vi behov for et tal, ikke et interval. Så vi væl-ger en bestemt værdi i intervallet udfra en formel. Der er mindst 9 for-skellige formler til beregning af fraktiler; kvartilerne er to specifikke fraktiler. Disse formler giver alle giver matematisk valide resultater, og der er ikke nogen universel enighed om hvilkenformel er den “rigtig-ste” . Hvilke formler, der konkret er implementeret i Excels QUARTILE.INC og QUARTILE.EXC, er beklageligvis uklart; dokumentationen er meget mangelfuld. Der synes dog at være en høj grad af enighed blandt bru-gere om hvilke to formler, Excel implementerer. For at efterprøve dette har jeg for hver af 11 forskellige stikprøvestørrelser (antal observatio-ner) mellem 10 og 20 gennemregnet 10 000 tilfældigt genererede ek-sempler. Samtlige gennemregnede eksempler passer præcist (indtil 14. decimal) med to konkrete almindeligt anvendte formler for beregning af kvartiler, de to formler som der er generel enighed om at Excel im-plementerer. For samtlige gennemregnede eksempler giver QUARTILE.EXC et bre-dere kvartilinterval end QUARTILE.INC. Dette er i overensstemmelse med formlerne: Den formel, der med høj grad af sikkerhed er imple-menteret i Excels QUARTILE.EXC, vil altid give en nedre (øvre) kvartil, der ikke er er større (mindre) end den formel, der med høj grad af sik-kerhed er implementeret i Excels QUARTILE.INC, giver. Excels formler er næppe beskrevet i litteraturen og hører helller ikke ind under noget, man ville kunne omtale som almen praksis. Jeg vil dog heller ikke kalde mit svar et udtryk for mit skøn eller min holdning men snarere en logisk konsekvens af omfattende eksperimentering. Spørgsmål 16: Kan skønsmanden bekræfte, at anvendelse af QUARTILE.INC og QUARTILE.EXC på det nedenstående datasæt af 7 observationer vil fø-re til IQR på henholdsvis 8,3 - 15,9 og 6,8 - 19,7, som anført i tabellen nedenfor? Observationsnr. 1 Værdi 2,4 IQR (Quartile.INC) IQR (Quartile.EXC) 2 6,8 3 9,8 4 11,6 5 12,1 6 7 19,7 28,9 8,3 - 15,9 6,8 - 19,7 Svar på spørgsmål 16: Jeg kan bekræfte, at anvendelse af Excels QUARTILE.INC på de i spørgsmålet angivne tal vil give kvartilintervallet 8,3–15,9, mens QUARTILE.EXC giver 6,8– 19,7. 46 Dette svar er baseret på konkrete beregninger, beregninger enhver med adgang til Excel kan efterprøve. Der vil derfor være universiel enighed om svaret.” Skattestyrelsen har til brug for denne sag undersøgt praksis hos selskaber og rådgivere vedrørende brug af henholdsvis det interkvartile interval og det fulde interval. Undersøgelsen er indeholdt i en rapport fra Skattestyrelsen fra januar 2024, hvoraf følgende fremgår af konklusionen: ”Konklusionen på undersøgelsen er, at der anvendes interquartile ran-ge i 95 procent af de analyserede transaktioner og full range i 5 procent af transaktionerne. Det kan ligeledes konkluderes, at i sager, hvor der anvendes databaseundersøgelser, er TNMM (97 procent) den klart mest anvendte metode til at prisfastsætte de kontrollerede transaktioner. Afslutningsvis viser undersøgelsen, at størstedelen (61 procent) af de undersøgte databaseundersøgelser er udarbejdet med mellem 5 og 15 selskaber.” Forklaringer Vidne og Skønsmand har afgivet forkla-ring. Vidne har forklaret bl.a., at han har en hd i regnskabsvæsen og er uddannet cand.merc.aud. Han blev ansat i EET med virkning fra den 1. juni 2000. EET blev stiftet i 1986 af den svenske iværksætter Person 4, der fik den idé at sælge hukommelseskort mv. til computere, som konkurrent til de etablerede brands. I 1988 blev det danske selskab stiftet af Person 2 og Person 1, som var bekendte til Person 4, og i 1990 blev det norske selskab stiftet af Person 5 og Person 6, der var bekendte til såvel Person 2 og Person 1 som Person 4. De tre selskaber handlede alle med de samme varer, dvs. IT-komponenter. I 1991 stiftedes et finsk selskab, som hvert af de tre øvrige nordiske EET-selskaber ejede 1/3 af. Fra stiftelsen og frem til 1997 var der ikke tale om en egentlig koncern, idet alle selskaberne var ejet af forskellige ejere og ikke havde fælles funktioner mv. I 1997 blev der indgået en aftale mellem ejerne af EET-selskaberne og en kapital-fond om et salg af halvdelen af selskaberne, og der blev i den forbindelse etab-leret en koncernstruktur, hvor hovedsædet endte med at ligge i Danmark. Person 2 blev direktør for koncernen. 47 Ved etableringen af koncernen blev det besluttet at ansætte Person 7 som økonomidirektør. Person 7 blev ansat til at opkøbe virksomheder og derved ekspandere EET ud i Europa. I 2000 trådte Person 2 tilbage, og Person 7 blev ny direktør for koncernen. Person 7 ansatte vidnet som ny øko-nomidirektør i koncernen. EETkoncernen havde planlagt en børsnotering i 1999, men det blev opgivet, fordi IT-boblen bristede. Opsigelsen af samarbejdet med havde stor negativ indvirkning på EET-koncernens økonomiske resultater, og koncernens resultat før afskrivninger (EBITDA) faldt fra 60 mio. kr. i regnskabsåret 1999/2000 til 30 mio. kr. i 2000/2001 og 3 mio. kr. i 2001/2002 Det blev som følge heraf besluttet at centralisere så mange ”back-office”-funktioner som muligt i Danmark. De lokale varelagre i Sverige og Finland blev nedlagt, leje mål blev reduceret og lokal administration (bogholderi mv.) blev varetaget af det danske selskab. Salget til kunderne blev ikke centraliseret, men skulle fortsat varetages af salgsselskaberne, idet varerne bedst sælges lokalt. Det er EET Group, der køberne varerne og har ansvaret for lageret. Da efterspørgslen ligger lokalt, byder salgsselskaberne dog ind med, hvad der skal ligge på lageret. EETs hjemmeside er ens i alle landene. Man anvender de stedlige sprog. Der kan dog være forskel på, hvilke produkter der udbydes på de enkelte hjemmesider. Dengang var det kun ca. 1/3 af dækningsbidraget, der kom fra salg via hjemmesiden, mens resten kom fra salg, hvor sælgerne var i kontakt med kunden over telefonen. I dag er det pct. af dækningsbidraget, der kommer fra salg via hjemmesiden. EET vil gerne have, at flere kunder køber via hjemmesiden, da der er mindre arbejde for de lokale salgsselskaber forbundet hermed, hvilket øger salgseffektiviteten. Varerne koster det samme for kunden, uanset om denne har modtaget rådgivning eller ej i forbindelse med købet. 48 Den største risiko for EET Group er, hvis det, der ligger på lageret, ikke kan sælges. Den risiko er derfor regnet ind i den pris, som salgsselskaberne betaler til EET Grou p. Salgsselskaberne betaler endvidere for de forskellige ”backoffice”-ydelser ud fra en cost plus-metode. EET Group har ingen udviklingsafdeling og d erfor ingen risici forbundet hermed. Salgsselskaberne har en høj grad af autonomi og kan selv bestemme det meste. De er tvunget til at bruge , men det er som udgangspunkt også det eneste, de har fået dikteret fra EET Group. Da salgsselskaberne som udgangspunkt ikke har eget varelager, har de en begrænset risiko. Når EET Group sælger til salgsselskaberne, bliver der lagt forskellige tillæg på prisen til dækning af bl.a. fragtomkostninger, eventuel afgift eller skat, forsikring og emballage samt et procentvist tillæg, som angår fysisk håndtering af den enkelte vare. Herudover bliver varerne pålagt tillæg, som sikrer EET Group en profit ved salget. Han er løbende i dialog med salgsselskaberne om EET Groups priser, fordi han set fra deres synspunkt gør varerne dyrere. Hvis han sætter prisen for højt, vil salgsselskaberne i stedet købe varerne lokalt fra anden side. EET Group kan ikke vise, at salgsselskaberne har kunnet købe samtlige varer til en lavere pris fra eksterne leverandører. På mærkevarerne vil EET Groups bruttomarginer typisk være lavere end salgsselskabernes, da det er nemmere at købe ind end at sælge. EET Group vil derimod typisk have højere bruttomarginer end salgsselskaberne på deres egne varemærker, da EET Group på disse varer skal have producentavancen. Salgsselskaberne har dog også en attraktiv bruttomargin på disse varer, da det er nødvendigt for, at det er attraktivt for dem at sælge varerne. EET Group bestemmer ikke de priser, som salgsselskaberne sælger varerne til kunderne til. Det bestemmer de enkelte salgsselskaber selv, og derfor varierer bruttomarginerne fra land til land. Når der i øvrigt er forskelle i bruttomarginerne, skyldes det bl.a., at det varierer, hvilke typer varer de enkelte salgsselskaber sælger. I sælger man f.eks. udelukkende , som har en høj bruttomargin, mens man i , og sælger hele produktporteføljen og dermed også varer med en lavere bruttomargin. Forskellen i bruttomarginer kan også skyldes, at der er forskel på, hvor dygtige de enkelte salgsselskabers sælgere er. 49 Nettomargi nerne varierer fra salgsselskab til salgsselskab. Dette skyldes forskelle i selsk abernes faste omkostninger, herunder udgifter til lønninger mv., som varierer fra land til land. Derudover har salgsvolumen en vis betydning for nettomargin erne, idet en større volumen giver et større dækningsbidrag. EET Groups nettomargin passer efter hans opfattelse fint med den funktion, som EET Group har varetaget og fået betaling for. EET Groups nettomargin er bl.a. påvirket af den drift, som selskabet har ved siden af salget til salgsselskaberne, herunder eksempelvis udgifter til advokater og revisorer. EET Group har som vækstvirksomhed herudover haft forskellige omkostninger til køb og salg af virksomheder, der har haft en betydning for selskabets nettomargin. Det var f.eks. EET Group, der i 2012 købte den franskbaserede Europarts-koncern og stod for omkostningerne i den forbindelse. Europarts havde stort set den samme produktportefølje som EET og havde stort set samme bruttomarginer. Europarts tjente dog ”ingen penge” pga. deres kostbase, herunder navnlig omkostninger til lagre, IT-funktion, bogholderi mv. i de enkelte lande. EET-koncernen har en fælles måde at registrere økonomien på for alle salgsselskaberne. Der bliver lavet 12 månedsregnskaber om året, og det er disse interne regnskaber, de styrer efter i koncernen. I de lokale årsregnskaber tages der udgangspunkt i det lokale regnskab, som kan variere fra det interne regnskab. Dette skyldes, at der er forskellige måder at stille regnskabet op på i de enkelte lande. Der har dog aldrig været markante forskelle på, hvordan bruttomarginerne er opgjort i henholdsvis de lokale regnskaber og det interne regnskab. Selskabets transfer pricing-dokumentation bygger på det interne regnskab. Det er nødvendigt at have et lager, når man sælger hardware. Derfor har alle de selskaber, som EET Group har købt, også haft et lager. I EET-koncernen lå lageret også tilbage i 2010-2012 centralt hos EET Group. Enkelte af salgsselskaberne havde dog et mindre lokalt lager, herunder f.eks. det norske, som havde en stor lokal forretning med salg af , der var købt eksternt. I Spanien, hvor der primært sælges , var der et lokalt lager, fordi det ikke er muligt at få varer fra Danmark frem til kunder i Madrid senest dagen efter bestilling, med- 50 mindre varerne sendes med fly. Dette decentrale lager var således nødvendigt for, at der kunne opretholdes et godt serviceniveau over for de lokale kunder. Der er ikke foretaget en segmentering i EET Groups transfer pricing-doku-mentation, da det pga. det meget store antal transaktioner ikke er praktisk mu-ligt at opstille separate, segmenterede regnskaber for henholdsvis de rent ek-sterne transaktioner og de interne transaktioner. Han har forsøgsvis kigget på en vare i Spanien, som selskabet havde et vist salg af, og som var købt både in-ternt og eksternt. Det tog ham ca. en halv time at gennemgå denne enkelte vare. Efterfølgende varer ville han muligvis kunne gennemgå på 20 minutter pr. vare, men det ville stadig kræve flere måneders fuldtidsarbejde at gennemgå bare de ca. 1.400 varer, som det spanske salgsselskab har købt fra både EET Group og eksterne leverandører i 2012. Der vil desuden aldrig kunne blive tale om en fuldstændig segmentering, men højst et kvalificeret gæt. Det forhold, at det norske salgsselskab har haft en lavere bruttomargin på varer, der er købt eksternt, end på varer, der er købt af EET Group, er ikke ensbety-dende med, at salgsselskabet ikke har handlet på armslængdevilkår med EET Group. De varer, som det norske salgsselskab har købt eksternt, er navnlig dyre , hvor bruttomarginen er lavere end på eksempelvis billigere . har det salgsselskab ikke købt lokalt, men hos EET Group, og på disse varer har det norske salgsskab haft samme bruttomargin som de øvrige salgsselskaber. Bruttomarginen har således ikke noget at gøre med, om en vare er købt fra EET Group eller fra en ekstern leverandør, men afhænger derimod af produktkategorien. Arbejdet med at lave EET Groups transfer pricing-dokumentation varetages af eksterne rådgivere. Det var oprindelig Deloitte, der stod for arbejdet, og senere var det KPMG. Opdraget til rådgiverne har været at lave en dokumentation, der opfylder kravene i lovgivningen. Det har