ECLI:DK:HER:2024:SS0000000563 Tiltale for forsøg på hjemmerøveri, jf. straffelovens § 288, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. § 21. Påstand om erstatning

RETTEN I HERNING DOM afsagt den

1. maj 2024 Rettens nr. 99-3606/2023 Politiets nr. 4100-76317-00007-23 Anklagemyndigheden mod Tiltalte Født 1968 Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den
2. november
3. Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 288, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. § 21, forsøg på røveri i pri-vat hjem, ved den
4. september 2023 ca. kl. 13.00 på Adresse i Herning, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, med vold eller trussel om øjeblikkelig anvendelse af vold, at have forsøgt at af-tvinge Forurettede penge, smykker eller lignende, idet tiltalte u-berettiget skaffede sig adgang til adressen, hvorefter tiltalte skubbede Forurettede og pressede sin underarm og albue mod Forurettedes hals og tinding, alt imens tiltalte til Forurettede udtalte: "Giv mig dine fucking penge", "Giv mig din mors smykker" og "Giv mig din mors guld" eller lignende, hvilket fore-havende imidlertid mislykkedes, idet Forurettede satte sig til modværge. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. Tiltalte har nægtet sig skyldig. Advokat Kaare Kristensen har på vegne Forurettede, påstået, at tiltalte skal betale 4.295,00 kr. i erstatning Tiltalte har anerkendt erstatningspligten og kravets størrelse. Sagens oplysninger Der er afgivet forklaring af Tiltalte og af Forurettede. Std 75284 side 2 Tiltalte har forklaret, at han havde brug for penge til sin adhd-medicin et par dage senere. Han havde været på kommunen, men de ville ikke give ham penge hertil, så han vidste ikke, hvad han skulle gøre. Han har været på metadon og stesolid hele sit liv, indtil han som 40-årig fandt ud af, at han led af adhd. Han vidste ikke, hvordan han skulle klare sig uden medicinen, så da kommunen ikke ville hjælpe ham, besluttede han at begå et indbrud. Han cyklede forbi den pågældende adresse 3 gange og konstaterede, at der ikke var nogen biler. Det så heller ikke ud til, at der var noget liv derind. Der var nogle cykler, men de var ikke bare lige smidt udenfor. Han tænkte, at der ik-ke var nogen hjemme og gik op til døren og ringede på 2 gange. Det gør han altid. Han ventede, men der blev ikke lukket op. Han hørte ikke klokken rin-ge, men han trykkede på den flere gange. Han husker ikke, om han tog i dør-håndtaget. Han havde parkeret sin cykel lige ved døren. Han havde en ekstra nøgle, som han ville have spurgt, om var blevet tabt, hvis nogen havde åbnet døren. Det var lige over middag. Han tænkte, at det var et godt tidspunkt. Hvis det blev senere, var der en chance for, at der var nogen, som kom hjem. Han gik om bagved, hvor der var et åbent vindue, som han kravlede ind ad. Der lå et ur på et skrivebord, som han tog med sig. Han ville nok forsøge at sælge det. Herefter åbnede han døren ind til et værelse. Døren var helt luk-ket. Han bemærkede, at der sad en person inde på værelset, så han skyndte sig at lukke døren igen. Personen sad imidlertid med en telefon i hånden, og tiltalte ville ikke have, at denne ringede til politiet, så hans første indskydel-se var at gå ind i værelset igen og slå telefonen ud af hånden på personen. Tiltalte mener, at personen havde set ham først gang, hane åbnede døren. Personen sad med siden til og telefonen i den ene hånd. Tiltalte ved ikke, om personen var ved at ringe, eller om der blev sagt noget. Tiltalte skyndte sig ind og fik skubbet telefonen ud af hånden på personen, så den røg over i sengen. Han ved ikke, hvor hårdt personen holdt ved telefonen, og han hav-de ikke tænkt over, hvad der ville ske, hvis personen havde holdt hårdt fat i den. Det hele endte i håndgemæng, hvor tiltalte fik skubbet til personen, der samtidig holdt fast i tiltaltes arme. Personen kom ned at ligge på sengen, men holdt fast og kom med op, da tiltalte rejste sig for at gå. Han kan ikke huske, om han selv eller personen sagde noget på dette tidspunkt. De kom op og ud i mellemgangen, hvor tiltalte faldt baglæns ned af trappen. Under tumulten kom han til at bløde fra næsen, men de øvrige skader stammer ikke herfra, men et senere slagsmål på markedspladsen samme dag. Tiltalte tabte sine nøgler i forløbet og det ur, som han havde taget. Han forlod huset af hoveddøren. Han tog fat i låsen og vred den, men bemærkede ikke, om døren var låst. Personen i huset løb efter ham og råbte ad ham ved hoveddøren. Herefter tog han sin cykel og kørte fra stedet. Han havde på ingen måde planlagt et røveri. Han havde hverken handsker, maske eller våben med sig. Der stod nogle ting på det skrivebord, som han kravlede ind over gennem vinduet. Det må have larmet noget. Han blev selv meget overrasket, da han så en person efter at have åbnet den lukkede dør. side 3 Forurettede har som vidne forklaret, at han gik i
5. klasse og var kommet hjem ca. 20 minutter tidligere efter at have været til terminsprø-ve. Han havde sat sig ind på sit værelse på anden sal for at slappe af og høre noget musik. Han havde store høretelefoner på. Da han havde haft dem på i ca. 10 minutter, kom der ca. kl. 12.50-55 pludselig en mand brasende ind på vidnets værelse. Vidnet havde ikke hørt dørklokken ringe. Han er sikker på, at han ville have hørt den, hvis den havde ringet, selvom han havde høretele-foner på, da den ringer ret højt. Døren til hans værelse var lukket. Han sad på stolen foran sin computer med ryggen mod døren. Han har ikke bemær-ket, om døren havde været åbnet tidligere. Man vil godt have kunnet åbne den lige så forsigtigt, uden at han opdagede det. Da manden kom brasende ind, frøs vidnet. Manden tag fat i vidnets tøj ved brystet og forlangte at få alt, hvad vidnet havde af værdi. Vidnet sagde bare, at han ikke havde noget. Vidnet havde en telefon i hånden, som manden straks havde taget ud af hånden på ham. Manden havde herefter telefonen i hånden, indtil vidnet skubbede ham ned af trappen, og manden tabte telefon-en. Vidnet blev presset tilbage i stolen, men holdt rundt om manden og havde et ben mellem mandens ben, og vidnet forsøgte med dette ben at sparke man-den bagi. Manden sagde, at vidnet skulle holde op hermed og tog sin albue og pressede den hårdt mod vidnets tinding. Vidnet blev bange og holdt op med at holde om manden, der herefter tog albuen væk og trak ham i trøjen ud i gangen, hvor der er en trappe. Manden bad ham om at finde vidnets mors guld og penge. Manden have sluppet ham og pegede. De stod lige overfor hinanden, og manden stod med ryggen til trappen. Herefter skubbe-de vidnet med al kraft til manden, der faldt ned ad trappen. Vidnet så ikke, om manden på dette tidspunkt havde andet i hænderne end telefonen. Da manden var kommet nedenfor, lå han på ryggen og blødte lidt fra panden li-ge over næsen. Manden havde ikke blødt tidligere, så det måtte være sket ved faldet. Vidnet tog fat i manden og gav ham 3-4 slag i hovedet, og holdt ham i et kvælertag. Vidnet fik manden op på knæ, og gav ham herefter to slag mere i hovedet. Vidnet tog to fingre ind i munden på manden og presse-de dem op ad. Vidnet havde dengang lange negle. Vidnet blev imidlertid bange for, at manden ville bide ham, og han tog derfor fingrene ud igen og rev i stedet manden i håret. Manden sagde nu, at han gav op, og vidnet sam-lede ham op og smed ham ud i entreen. Vidnet råbte efter manden, at han skulle blive væk og ikke komme tilbage. Manden gik hen til sin cykel, der var parkeret ved skuret, og cyklede væk. På gulvet lå vidnets telefon, vidnets brors ur og nogle nøgler. De har ikke kunnet konstatere, at manden havde fået noget med fra hjemmet. Han fik ikke rigtig nogle mærker, men var noget chokeret. Manden sagde ik-ke noget om, at han ville skade ham. side 4 Forurettede blev den
6. september 2023 kl. 15.55 undersøgt på Gødstrup Sygehus. Af personundersøgelsen fremgår følgende: "Resume og konklusion Ved undersøgelsen af den 16-årige dreng, der angiver sig udsat for et voldeligt overfald, begået ca. 3 timer forud for undersøgelsen fandtes: Hudafskrabninger og blodunderløbne mærker på halsen (1-3), brystet