. Kraftvarmeværket er planlagt placeret i Sakskøbing industriområde, og transmissionsledningen er planlagt anlægt i et 5,0 meter bredt tracé placeret syd for hovedvejen imellem Sakskøbing og Maribo. Begge dele skal opføres og drives af SKenergi. … I det af Maribo Varmeværk i 1993 fremsendte projektforslag for opfyldelse forudsætningsskrivelsen for så vidt angår omlægning til biobrændsel således.
, herunder sikring af de til placering af transmissionsledningen nødvendige arealer i Maribo kommune, evt. ved ekspropriation. Beslutning: Indstillingen tiltrædes.” Økonomiudvalget i daværende Maribo Kommune besluttede på et møde den 8. september 1997 ligeledes at fremsende projektet til byrådet med anbefaling af, at projektet i sit hele godkendtes i
, dog således at indstillingen vedrørende ledningsføringen i forhold til sikring af de til placering af transmissionsledningen nødvendige arealer i daværende Maribo Kommune, evt. ved ekspropriation, burde vurderes nærmere, før en endelig fastlæggelse heraf. Ved skrivelse af
januar 2021 på Maribo Varmeværk AMBA´s adresse, og at tilsynet havde til formål at af-klare Maribo Varmeværk AMBA´s aktuelle varmeproduktion og levering til sit forsyningsområde. Advokat Pernille Truelsen og advokat Person 3 havde i perio-den 13.-
(2009), s. 493 ff. Der kan i denne forbindelse fx henvises til praksis fra Folketingets Ombudsmand (FOB 2011 20-2). 6.3 Myndighedspassivitet Begrebet myndighedspassivitet dækker over det forhold, at en myndighed forta-ber retten til at håndhæve et ulovligt forhold, fordi myndigheden ikke har hånd-hævet forholdet tidligere. Det er ikke alle tilfælde af passivitet fra en myndighed, som er retsfortabende, forstået på den måde, at myndigheden har fortabt sin ret til at kræve forholdet fysisk lovliggjort. De momenter, der indgår ved vurdering af, om en 10 Der kan fx henvises passivitet har en sådan retsfortabende konsekvens, er: til Folketingets Ombudsmands udtalelse FOU nr. 1994.318 vedrørende tilbagebetaling af for meget udbetalt boligstøtte, hvor ombudsmanden bl.a. udtalte, at "ved bedømmelse af, om et offentligretligt krav kan anses for bortfaldet på grund af passivitet, må der efter min opfattelse – foruden for den forløbne tid – tillige lægges vægt på, om borgeren har haft grund til at indrette sig i tillid til, at kravet ikke ville blive gjort gældende, og om det kan bebrejdes det offentlige, at kravet ikke er blevet rejst på et tidli-gere tidspunkt." - den forløbne tid 50 - om borgeren har haft grund til at indrette sig i tillid til, at kravet ikke ville blive gjort gældende (herunder kan det indgå, om borgeren er i god eller ond tro vedrørende ulovligheden) - om det kan bebrejdes det offentlige, at kravet ikke er blevet rejst på et tidligere tidspunkt. Det er derfor relevant, at borgeren eller virksomheden ved, at myndigheden er bekendt med det ulovlige forhold og med rimelig grund har indrettet sig i tillid til, at den manglende myndighedsreaktion indebærer en form for accept eller godkendelse af ulovligheden. Der er ikke entydige kriterier for længden af den forløbne tid. Hvor lang tid en myndighed skal have forholdt sig passiv, før retten til at kræve forholdet lovlig-gjort fortabes, beror på en konkret vurdering, hvor en række forskellige faktorer vil være afgørende. Det er dog en betingelse, at myndigheden kender til forhol-det. Myndigheden kan ikke uden videre bebrejdes en manglende reaktion på et ulov-ligt forhold, som opstår uden myndighedens kendskab. Ved vurderingen af, om myndigheden kendte til et forhold, vil det spille ind, om der er tale om et meget åbenlyst ulovligt forhold. En myndigheds manglende reaktion på forholdet må således i særlige tilfælde vurderes ud fra præmissen om, hvad myndigheden "burde have" kendt til, hvis myndigheden havde udført tilstrækkeligt tilsyn. Ho-vedreglen er dog, at myndigheden rent faktisk skal have haft kendskab til ulov-ligheden. Det er endvidere af betydning, at den pågældende borger eller virksomhed har haft grund til at tro, at myndighedens tavshed er udtryk for en form for accept af det ulovlige forhold. Der indgår således en vis grad af subjektivitet i vurderin-gen, hvor borgerens eller virksomhedens berettigede forventninger indgår. Der kan herved bl.a. lægges vægt på, hvilke tilkendegivelser borgeren eller virksom-heden har modtaget, og om det kunne forudses, at andre ville kunne anfægte ret-stilstanden. Er der handlet i ond tro ved at forhindre eller forsinke lovliggørelsen, kan der næppe statueres retsfortabende myndighedspassivitet. Det skal således ikke være lettere at opnå en given tilstand ved efterfølgende lovliggørelse end ved korrekt ansøgning om tilladelse eller dispensation forud for etablering af forhol-det. Hvis alle betingelser er opfyldt, vil det alligevel kunne vurderes, at håndhævelse af forholdet ikke er fortabt ved passivitet, hvis der er andre tungtvejende hensyn, som taler mod, at myndigheden skulle have fortabt retten til at kræve lovliggø-relse. Dette kan fx være væsentlige miljø- og samfundsmæssige hensyn eller hen-synet til berørte naboer. Eksempelvis hvis der drives virksomhed i et naturom-råde eller aktiviteter, som er generende for områdets beboere. 51 Om der foreligger myndighedspassivitet, er ikke en skønsmæssig vurdering, men en retlig vurdering, som kan efterprøves enten i en klagesagsbehandling el-ler ved domstolene. En myndighed kan dermed kun undlade at håndhæve et ulovligt forhold, som myndigheden ellers er forpligtet til at håndhæve, hvis der ud fra en retlig vurdering må antages at foreligge myndighedspassivitet. Efter Energiklagenævnets praksis skal der ved vurdering af, om et offentligretligt krav efter varmeforsyningsloven kan anses for bortfaldet, tilsvarende lægges vægt på den almindelige forvaltningsretlige grundsætning om myndighedspassi-vitet og de betingelser, der i så fald skal være opfyldt. En konkret sag vedrørte spørgsmålet om efterreguleringsperioden: Hvorvidt tilsynsmyndigeden kunne gribe ind over for en i en tidligere periode anvendt fordeling af virksomheders omkostninger mellem affald, el og varme. Klagerne fandt, at indgrebet alene kunne have fremadrettet virkning. Klagenævnet fandt, at det kunne indgå i vurderingen, om der var sket behørig anmeldelse af priser mv. 11 Energiklagenævnets afgørelse af
- juni 2012 om prisen for affaldsvarme fra Odense Kraftvarmeværk A/S (j.nr. 1021- Dvs. om myndigheden på denne måde havde været gjort bekendt med det ulovlige forhold. Energiklagenævnet hjemviste sagen til fornyet behandling i Energitilsynet (nu Forsyningstilsynet). 33-11). Energitilsynet fandt dog ikke, at det var af betydning, at tilsynet via prisanmel-delse havde været bekendt med forholdet, fordi prisanmeldelse efter praksis ikke indebærer, at priserne er godkendt. Tilsynet krævede herefter ved tilkendegi-velse af 12 Forsyningstilsynets
- februar 2015 priserne ændret for perioden 2000-
- til-kendegivelse af
- februar 2015 om Odense Kraftvarmeværk A/S – genbehandling af sag om klage fra Fjernvarme Fyn A/S over prisen på affaldsvarme (j.nr. 12/11000). Det er derfor ud fra denne praksis ikke givet, at myndigheden har fortabt retten til at håndhæve et ulovligt forhold, hvis myndighe-den i anden forbindelse er blevet gjort bekendt med forholdet. Domstolene er ud fra den begrænsede praksis, der findes, tilbøjelige til at indrømme myndighederne en ret lang snor, når passiviteten bedømmes. Ofte har det dog også haft betydning, hvis det ulovlige forhold strider mod en tinglyst deklaration.” Maribo Varmeværk AMBA indbragte Lolland Kommunes afgørelse for Energiklagenævnet, der den
- februar 2022 traf afgørelse i sagen. Det er denne afgørelse, der er til prøvelse under nærværende sag. Af Energiklagenævnets afgø-relse fremgår blandt andet: ” ENERGIKLAGENÆVNETS AFGØRELSE i sag om klage over Lolland Kommunes afgørelse om afslag på anmodning om genoptagelse af projektgodkendelse af træpillekedel og træfliskedel mv. 52 Energiklagenævnet har modtaget en klage fra Maribo Varmeværk A.m.b.a. (herefter klager), der er repræsenteret ved advokat Pernille Aagaard Truelsen, over Lolland Kommunes afgørelse om afslag på anmodning om genoptagelse af projektgodkendelse af træpillekedel og træfliskedel med henblik på at fast-sætte vilkår om anlæggenes drift samt afslag på at imødekomme en ansøgning om at fastsætte vilkår om, at en ældre træpillekedel kun må bruges som reser-velast. Energiklagenævnet stadfæster Lolland Kommunes afgørelse. Nævnets sammensætning Nævnsformand og retspræsident Person 10 Professor og cand.jur., ph.d. Person 7 Advokat Person 11 Ingeniør Person 8 Direktør og akademiingeniør Vidne 2
- Klagen til Energiklagenævnet Energiklagenævnet modtog den
- april 2021 klagen over Lolland Kommunes afgørelse af
- april
- 1 Det er angivet i klagen, at der klages over Lolland Kommunes afgørelse af
- april
- Sagen er blevet politisk behandlet på et udvalgsmøde den
- april 2021, men endelig afgørelse er dateret den
- april 2021 og sendt til parterne samme dag. I afgørelsen af
- april 2021 har Lolland Kommune truffet afgørelse om afslag på en anmodning om genoptagelse af kommunens projektgodkendelse af
- maj 2016 af et projektforslag fra klager vedrørende en 8 MW træfliskedel og afslag på en anmodning om at genoptage en projektgodkendelse af 12 MW træpillekedel hos klager, som blev etableret i
- Kommunen har endvidere truffet afgørelse om ikke at imødekomme en ansøgning om at fastsætte vilkår vedrørende klagers 8 MW træpillekedel, om at den kun må bruges som reservelast. Anmodningen til Lolland Kommune om genoptagelse mv. var indgivet af REFA Maribo-Sakskøbing Kraftvarmeanlæg A/S under rekonstruktion (heref-ter REFA MSK). I forbindelse med klagen er der anmodet om, at klagen tillægges opsættende virkning. Energiklagenævnet har besluttet at realitetsbehandle sagen i stedet for at træffe delafgørelse om opsættende virkning.
- Sagens oplysninger Klager er et andelsselskab, som driver virksomhed med fjernvarmeforsyning i Lolland Kommune. Klager ejer og råder i dag over en samlet varmeproduktionskapacitet på 28 MW, der udgøres af en 12 MW træpillekedel, som er etableret i 2000, en 8 MW træfliskedel, der er projektgodkendt den
- maj 2016 og en ældre 8 MW træpillekedel. 53 REFA MSK ejer og driver Maribo-Sakskøbing Kraftvarmeværk. Kraftvarmeværket blev etableret i 2000 af I/S Sjællandske Kraftværker og overtaget af REFA MSK i
- Kraftvarmeværket producerer el og varme, der hovedsageligt afsættes til Sakskøbing Fjernvarmeselskab A.m.b.a. og til klager. Kraftvarmeværket er biomassebaseret og blev etableret af I/S Sjællandske Kraftværker for at bidrage til opfyldelse af I/S Sjællandske Kraftværkers biomassepålæg. Anlægget forventedes drevet med et underskud og til dækning heraf fik I/S Sjællandske Kraftværker ved dets etablering anlægs- og drift-stilskud, herunder elproduktionstilskud i henhold til VE-loven. Ved etableringen af kraftvarmeværket blev der indgået en indtil 2020 uopsige-lig varmeaftale mellem I/S Sjællandske Kraftværker og klager, som fastsætter betingelserne for fjernvarmeleverancerne til klager. Varmeaftalen indeholder bl.a. en bestemmelse om, at varmeaftagerne ikke er forpligtede til at bidrage til det forventede underskud på elsiden, og der blev fastlagt en varmepris i overensstemmelse hermed. I forbindelse med REFA MSKs overtagelse af kraftvarmeværket i 2011 indtrå-dte REFA MSK i den foreliggende varmeleveringsaftale. Varmeaftalen blev i den forbindelse forlænget til
- I 2020 bortfaldt REFA MSKs elproduktionstilskud, hvorefter REFA MSK kunne påregne et underskud på elsiden. Der blev derfor indledt genforhand-ling af varmeaftalen. Det lykkedes imidlertid ikke parterne at blive enige om en ny varmeaftale. I december 2020 indgav REFA MSK herefter egenbegæring om rekonstruk-tion. Den
- december 2020 indgav REFA MSK under rekonstruktion en anmod-ning om genoptagelse af Lolland Kommunes afgørelse af
- maj 2016 om projektgodkendelse af et projektforslag fra klager vedrørende en 8 MW træfliske-del samt genoptagelse af en godkendelse af en 12 MW træpillekedel hos kla-ger, som blev etableret i 2000 eller
- Det er oplyst, at anmodningen om genoptagelse er indgivet med henblik på, at Lolland Kommune præciserer, at de pågældende anlæg kun er godkendt til spidsog reservelast, og at kommunen derfor skulle fastsætte vilkår i projektgodkendelserne om, at anlæggene kun må anvendes til spids- og reservelast. Det fremgår endvidere af ansøgningen om genoptagelse, at REFA MSK herudover ønsker, at kommunen fastsætter et vilkår om, at en eksisterende 8 MW træpillekedel udelukkende må anvendes til reservelast. 54 Det er anført, at baggrunden for anmodningen er, at klager har bestridt, at anlæggene kun må anvendes som spids- og reservelastanlæg, og at klager har oplyst, at klager vil overgå til grundlastproduktion. Den
- december 2020 meddelte REFA MSK, at REFA MSK ikke ønskede at indtræde i den foreliggende varmeleveringsaftale, og REFA MSK opsagde samtidig aftalen med et varsel på tre måneder i henhold til konkurslovens § 12 t. Lolland Kommune har efterfølgende indskærpet over for klager, at anven-delse af 8 MW træfliskedlen og 12 MW træpillekedlen som grundlast er i strid med varmeforsyningsloven, og kommunen har politianmeldt klager, idet kla-ger ikke har bragt driften som grundlast til ophør. Ansøgningen fra REFA MSK blev behandlet på et møde i Teknisk Udvalg i Lolland Kommune den
- april
- Lolland Kommune traf herefter den påklagede afgørelse. Rekonstruktionsbehandlingen for REFA MSK blev afsluttet den
- juli
- Lolland Kommunes afgørelse Lolland Kommune traf den
- april 2021 afgørelse om 1) afslag på ansøgnin-gen fra REFA MSK om at genoptage projektgodkendelsen af
- maj 2016 om et projektforslag fra klager vedrørende en 8 MW træfliskedel, 2) afslag på ansøgningen fra REFA MSK om at genoptage sagen vedrørende klagers 12 MW træpillekedel og 3) afvisning af at imødekomme ansøgning vedrørende kla-gers 8 MW træpillekedel, så den kun må bruges som reservelast. 3.
- Afslag på ansøgning om genoptagelse af projektgodkendelsen af
- maj 2016 vedrørende en 8 MW træfliskedel Som begrundelse for at kommunen har meddelt afslag på klagers ansøgning om genoptagelse af projektgodkendelsen af
- maj 2016 vedrørende 8 MW træfliskedlen, har kommunen anført, at det fremgår af projektforslagets beskrivelse af det projekt, som forelægges til godkendelse, at "Den nye biomassekedel skal sammen med den nuværende 12 MW træpillekedel fungere som spids- og reservelastanlæg. Den eksisterende 8 MW træpillekedel, som på nuværende tidspunkt fungerer som spidslastkedel, nedlægges." Det er endvidere forudsat i projektforslagets beregninger, at projektet ikke medfører en æn-dring for grundlastleveringen fra REFA MSK, som både for projektscenariet og referencescenariet er fastsat til 79,2 %. Kommunalbestyrelsen har endvidere godkendt projektet under henvisning til den dagældende bestemmelse i projektbekendtgørelsens § 14, som vedrører spids- og reservelastanlæg. 55 Det fremgår endvidere udtrykkeligt af den sagsfremstilling, som kommunalbestyrelsens projektgodkendelse er baseret på, at klager fortsat vil få ca. 80 % af varmen leveret fra REFA MSK. Træfliskedlen er derfor godkendt som spids- og reservelastanlæg. På denne baggrund er det kommunens vurdering, at der ikke foreligger nye væsentlige oplysninger i sagen, som kan begrunde en genoptagelse. Kommunen har endvidere anført, at det følger af Energiklagenævnets praksis, at det vil kræve ny projektgodkendelse at afbryde forsyning fra et eksiste-rende grundlastanlæg og anvende et spids- og reservelastanlæg som grund-last. 2 Kommunen har henvist til Energiklagenævnets afgørelse af
- marts 2019 (j.nr. 18/00189 og 18/00252). Afgørelsen kan fin-des på Energiklagenævnets hjemmeside https://ekn.naevneneshus.dk/ 3.
- Afslag på ansøgningen om at genoptage sagen vedrørende klagers 12 MW træpillekedel Det fremgår af afgørelsen, at træpillekedlen den
- april 2001 er miljøgod-kendt af kommunalbestyrelsen, men at kedlen ikke er blevet projektgodkendt. Der foreligger derfor ikke en projektgodkendelse, der kan genoptages af kom-munen. 12 MW træpillekedlen er således etableret i strid med projektbekendtgørelsen. Kommunen har dog vurderet, at kommunen på grund af myndighedspassivi-tet nu er afskåret fra at kræve en projektgodkendelse af kedlen. Kedlen er alene godkendt som spids- og reservelast, hvilket følger af vilkårene i miljøgodkendelsen, projektgodkendelsen af
- maj 2016 vedrørende 8 MW træfliskedlen og REFA MSKs projektgodkendelse fra
- 12 MW træpillekedlen må derfor i henhold til det foreliggende projektgrund-lag kun anvendes til spids- og reservelast. 3.
- Afslag på ansøgningen om at fastsætte vilkår vedrørende klagers 8 MW træpillekedel Kommunen har anført i afgørelsen, at 8 MW træpillekedlen den
- maj 2016 blev projektgodkendt til skrotning som led i projektgodkendelsen af 8 MW træfliskedlen. Kedlen, som indtil 2016 alene fungerede som spids-og reservelastanlæg, er derfor varmeplanmæssigt blevet nedlagt i
- Kommunen fin-der, at der ikke foreligger nye væsentlige oplysninger, som kan begrunde, at der fastsættes en anden status for anlægget. Kommunen har i afgørelsen henvist til, at ved projektgodkendelse af REFA MSKs kraftvarmeværk den
- februar 1998 overgik klagers 8 MW træpillekedel til at være spids- og reservelastanlæg. 56 Ved kommunalbestyrelsens projektgodkendelse af
- maj 2016 blev nedlæggelse af 8 MW træpillekedlen godkendt. Nedlæggelse af anlægget var således en afgørende del af afgørelsen for at opfylde kravet om god samfundsøko-nomi. Den gamle 8 MW træpillekedel er derfor varmeplanmæssigt nedlagt. Da klager den
- september 2018 ansøgte om miljøgodkendelse af kedlen, blev det oplyst, at kedlen var påtænkt udfaset, men ikke at kedlen faktisk var projektgodkendt til nedlæggelse ved kommunalbestyrelsens afgørelse fra
- Klager sendte heller ikke et projekt om genetablering af kedlen i overensstemmelse med varmeforsyningslovens regler. Ansøgningen blev den
- oktober 2018 miljøgodkendt på medarbejderniveau, og ansøgningen blev ikke behandlet efter varmeforsyningslovens regler. Kommunen har ved behandlin-gen af ansøgningen ikke været klar over, at ansøgningen vedrørte en kedel, som burde være blevet nedlagt af klager. Klager har heller ikke efterfølgende indsendt et projekt i overensstemmelse med varmeforsyningsloven for kedlen. Kommunen lægger på denne baggrund til grund, at kedlen er projektgod-kendt til skrotning i 2016 og således nedlagt varmeplanmæssigt. Kedlen må derfor ikke anvendes. Eftersom nedlæggelse af kedlen havde afgørende betyd-ning for opfyldelse af det samfundsøkonomiske krav, ville undladelse af at nedlægge kedlen udgøre en væsentlig ændring af projektet, som kræver ny projektgodkendelse. Det er kommunens vurdering, at klager ikke har haft berettigede forventnin-ger om, at kedlen fortsat kunne anvendes, da den udtrykkelig er blevet ned-lagt med projektgodkendelsen fra
- Hvis klager i to år har undladt at af-koble kedlen, har klager været i ond tro med hensyn til, om klager har over-holdt projektet. Hvis der aktuelt er opstået kapacitetsmangel, må klager forelægge kommunen et nyt projektforslag, således at den samfundsøkonomiske bedste løsning kan godkendes. Lolland Kommune kan ikke projektgodkende en genetablering af kedlen, hvis det ikke er dokumenteret, at det er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige i forhold til andre relevante alternativer.
- Klagers bemærkninger Klager ønsker principalt, at Energiklagenævnet stadfæster kommunens afgø-relse om afslag på ansøgningen fra REFA om genoptagelse af projektgodken-delsen af
- maj 2016 vedrørende 8 MW træfliskedlen og tilsvarende stadfæ-ster kommunens afslag på ansøgningen om at genoptage sagen om Maribo Varmeværks 12 MW træpillekedel samt fastholder afgørelsen om ikke at fastsætte vilkår om reservelast for klagers 8 MW træpillekedel. Klager ønsker samtidig, at Energiklagenævnet ændrer kommunens afgørelse således, at:
- klager ikke er forhindret i at producere frit på klagers 8 MW træfliskedel, og 57
- klager ikke er forhindret i at producere frit på klagers 12 MW træpillekedel, og
- klagers 8 MW træpillekedel ikke er nedlagt ved kommunens projektgodkendelse af
- maj
- Klager ønsker subsidiært, at Energiklagenævnet ophæver Lolland Kommunes afgørelse af
- april 2021 og hjemviser sagen til fornyet behandling i kommunen, og at nævnet samtidig fastsætter vilkår om, at klager ikke er forhindret i at producere frit på 8 MW træfliskedlen og 12 MW træpillekedlen samt at 8 MW træpillekedlen ikke er nedlagt ved projektgodkendelsen af
- maj
- Til støtte for klagen har klager navnlig anført følgende bemærkninger: Kommunens behandling af sagen • Lolland Kommune har ifølge kommunens hjemmeside behandlet sagen på et møde i Teknisk Udvalg den
- april
- Klager kunne imidlertid allerede den
- april 2021 læse på hjemmesiden, at administrationens indstilling var godkendt af udvalget. Der har derfor ikke reelt været en politisk behandling af sagen. Lolland Kommunes afgørelse er allerede som følge af den manglende politiske behandling af sagen ugyldig. 12 MW træpillekedlen • Det bestrides, at produktionen på 12 MW træpillekedlen er begrænset til spids- og reservelast. Den omstændighed, at anlægget er godkendt etableret som spids- og reservelast i henhold til projektbekendtgørelsen, forhindrer ikke, at der efterfølgende kan produceres frit på anlægget. Kla-ger henviser i den forbindelse til vejledning til projektbekendtgørelsen og Energiklagenævnets praksis, hvorefter et anlægs dimensionering i henhold til projektbekendtgørelsen udelukkende er et krav på etableringstidspunktet og ikke et driftskrav. • Der er heller ikke grundlag for at anse driften for begrænset under henvisning til miljøgodkendelsen. Miljøgodkendelsen kan ikke tages til indtægt for et varmeplanmæssigt vilkår om produktionsbegrænsning. • Såfremt produktionen på et anlæg efter dets etablering skal være begrænset, vil det forudsætte et udtrykkeligt vilkår herom. Der er ikke i forbindelse med etableringen af kedlen eller i øvrigt i forbindelse med projektgodkendelser for REFA MSK fastsat vilkår om begrænsninger for 12 MW træpillekedlens drift. • Tværtimod underbygger projektgodkendelsen for transmissionslednin-gen, at der alene gælder vilkår om anlæggets karakter af reserveanlæg 58 på aftalevilkår, idet det fremgår, at 12 MW kedlen ”skal være reserve-værk i den aftalte periode på 20 år, og skal levere varme ved revision af kraftvarmeværket og i tilfælde af nedbrud af dette.” • Såfremt der skulle fastsættes vilkår, der begrænser produktionen på 12 MW kedlen, vil det fordre, at der indsendes nyt projektforslag i henhold til gældende varmeplanregulering. 8 MW træfliskedlen • Der er ikke i projektgodkendelsen for 8 MW træfliskedlen fastsat vilkår, der begrænser driften på anlægget efter dettes etablering til alene spids-og reservelast. • Det fremgår af projektforslagets pkt. 1.5, at klager etablerer en 8 MW biomassekedel med tilhørende lager. Der er tilsvar