← Danmark

ECLI:DK:OLR:2023:SS0000001027 Landsretten stadfæster byrettens afgørelse om tiltale for kursmanipulation, samt konfiskation

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ DOM Afsagt den

  1. marts 2009 af Østre Landsrets
  2. afdeling (landsdommerne Ole Dybdahl, B. O. Jespersen og Per Frydenreim Møller (kst.) med domsmænd).
  3. afd. a.s. nr. S-3570-08: Anklagemyndigheden mod Tiltalte (CPR nr. 1 (Født 1943)) (advokat Karsten Skjoldager, besk.). Næstved Rets dom af
  4. november 2008 (SS 1525/2008) er anket af anklagemyndigheden med påstand om, at den idømte straf på fængsel i 30 dage gøres ubetinget. Tiltalte har påstået stadfæstelse. Tiltalte har i landsretten givet forklaring om sine personlige forhold. Han er pensionist og ustraffet. Landsrettens begrundelse og resultat Straffen fastsættes efter de i byrettens dom nævnte bestemmelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 848 af 19.august 2008 af lov om værdipapirhandel m.v. Ved Højesterets domme af
  5. december 2000 og
  6. april 2003, gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2001.578 og Ugeskrift for Retsvæsen 2003.1467, er det fastslået, at anvendelse / -2af ubetinget frihedsstraf i almindelighed er påkrævet for at modvirke kursmanipulation, også selv om der ikke kan påvises konkrete tab som følge af handlingen. Det afgørende er ifølge dommenes præmisser, at de kursmanipulerende handlinger har været egnede til at skade tilliden til pengemarkedet. Uanset at også kursmanipulationen i den foreliggende sag har været egnet til at skade tilliden til pengemarkedet, finder landsretten efter en samlet bedømmelse af sagens oplysninger, herunder at der er tale om et enkeltstående tilfælde med en relativt beskeden gevinst sammenholdt med oplysningerne om tiltaltes gode personlige forhold, at der foreligger sådanne omstændigheder, at det er forsvarligt undtagelsesvist at fravige udgangspunktet om en ubetinget fængselsstraf. Landsretten tiltræder derfor, at den idømte straf på fængsel i 30 dage er gjort betinget som sket ved byrettens dom. Landsretten stadfæster herefter dommen, herunder dommens bestemmelser om tillægsbøde og konfiskation. Thi kendes for ret: Byrettens dom i sagen mod Tiltalte stadfæstes. Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten. / /

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.