ECLI:DK:VLR:2024:BS0000000795 Sag om fastsættelse af børnebidrag

DOM afsagt den

1. oktober 2009 af Vestre Landsrets
2. (dommerne Lars E. Andersen, (kstj) V.L. i
3. afdeling Annette Dellgren og Tine Rud instanssag B—2183—08 Sagsøger (advokat Kirsten Schmidt, Randers) mod Familiestyrelsen (Kammeradvokaten ved advokat Benedicte Galbo, København) Påstande Sagsøger sagsøgtes, ugyldig, Familiestyrelsens, har nedlagt påstand om, afgørelse af
4. at august 2008 er idet Familiestyrelsen tilpligtes at anerkende, Sagsøgers at indkomst i forbindelse med fastsættelse af børnebidrag skal reduceres med hans pensionsindbetaling. Sagsøger har subsidiært nedlagt påstand om, at sagen hjemvises til Familiestyrelsen til fortsat behandling. Familiestyrelsen har principalt nedlagt påstand om frifindel se og har subsidiært taget bekræftende til genmæle overfor påstanden om hjemvisning. Sagen er anlagt ved Retten i Horsens den
5. september 2008, og ved kendelse af
6. november 2008 henvist til Vestre Landsrets i medfør af retsplejelovens § 226, Sagsfremstilling stk.
7. -2- Sagsøger Barn 1 Person 1 og , har fællesbarnet Dato 1 der er født parterne var flyttet fra hinanden i 1999, den
8. februar 1999 afgørelse om, virkning fra den
10. Efter at traf Vejle Statsamt at Sagsøger med februar 1999 skulle betale børnebidrag med normalbidraget med et tillæg af 100 %. Efter at havde søgt statsamtet om at for Person 1 høje børnebidraget, traf statsamtet den
11. marts 2000 afgø relse om at forhøje det til normalbidraget med tillæg af 150 % fra den
12. april
13. Denne afgørelse cåklagede til Civilretsdirektoratet, der den
14. Sagsøger april 2000 meddelte, at direktoratet ikke ændrede statsantets afgørelse. Den
15. Person 1 januar 2008 søgte af størst muligt bidrag. anledning om fastsættelse Statsforval:ningen anmodede i den Sagsøger om en udtalelse, og i et brev af
16. marts 2008 fremsendte han regnskaber for 2004—2007 samt I brevet er der bl.a. årsopgøreiser for 2004—
17. anført: “Da mit selskab er personligt ejet og jeg ikke be— nytter virksomheds— eller kaitalordningen er re sultatet pr. år at betragte som indkomst. Jeg mod tager ikke løn i selskabet. Jeg cår ud fra at pensionsindbetalinger kommer mig til gode, da de for mig som selvstændig er lige så vigtige som en lønmodtager.” Den
18. juni 2008 meddelte Statsforvaltningen Midtjylland i et brev til Person 1 brevet er bl.a. anført: , at bidraget ikke blev ændret. I “For Deres vedkommende har statsforvaltningen lagt til grund, at De har en årlig bruttoindtægt på Ca. 348.000 kr. For grund, Sagsøgers vedkommende har man lagt til at han har indsendt kopi af årsopgørelser -3- for 2004, 2005 og 2006, 2005, 2006 og 2007 for somhed. samt årsrapporter for 2004, Virk. 1 , som er hans virk Sagsøger Virk. 1 ejer har statsfor— Da valtningen i overensstemmelse med praksis lagt ind— tægten i selskabet til grund for beregningen at indtægten. Sagsøgers indtægt kan derfor opgøres såle des: I 2005 var resultat at virksomhed på 667.347 kr. I 2006 var resultat at virksomhed på 541.359 kr. I 2007 var resultat at virksomhed på 569.761 kr. Dette svarer til en gennemsnitlig årlig indtægt på Ca. 593.000 kr. Sagsøger har forsørgerpligt overfor 1 barn under 18 år. Vi kan oplyse, at vi ved opgørelsen at indtægter for personer, der helt eller delvist ejer en er— hvervsvirksomhed, lægges andelen af overskuddet i virksomheden til partens eventuelle andre indtæg ter. Dette gælder også, selvom overskuddet ikke ud betales. Der lægges normalt vægt på virksomhedens økonomiske forhold over en længere periode. Arsagen til dette er, at en virksomheds indtægter, udgifter og ar bejdsopgaver ofte varierer en del. Overskud eller underskud i et enkelt regnskabsår eller en enkelt regnskabsperiode, vil således ikke nødvendigvis væ re udtryk for virksomhedens indtjeningsevne i frem tiden. Derfor opgøres overskud/underskud normalt ud fra de sidste tre års regnskaber. Dette gælder dog ikke hvis der er sket varig ændring at virksomhe dens indtjeningsevne. Når virksomhedens indtjening skal opgøres, tages der normalt kun hensyn til drifts— og renteudgifter samt driftsmæssige afskrivninger. Skattemæssige po ster uden driftsmæssig betydning (fx nedskrivnin— ger, besætningsforskydning, virksomhedsskat og af skrivning på goodwill) har derfor ikke betydning. Statsforvaltningen har truffet afgørelse på grund lag at disse oplysninger. Statstorvaltningen har især lagt vægt på, at indtægt Sagsøgers -4- fortsat sætter ham i stand til at betale det fast satte børnebidrag, men at der ikke er grundlag for at forhøje bidraget. I et brev af
19. juni 2008 påklagede forvaltningens afgørelse. Sagsøger stats— I brevet er bl.a. anført: “Pensionsindbetaling Idet lønmodtagere får rimelige fradrag for pensi— onsindbetalinger, bør dette princip analogt benyt tes for selvstændige der driver personlig ejet virksomhed. Havde jeg valgt at benytte selskabsform, ville jeg have haft mulighed for at trække pensionsbidrag af min lønudbetaling. Det er klart diskriminerende og ikke i den ånd som regeringen ønsker, at selvstændige skal spare op til pension som deres lønmodtagende kolleger. Jeg henviser til den nys vedtagne lov om, at selvstæn dige kan fradrage op til 30% af overskuddet til pension. Min indtægt bør derfor opgøres som følger: I 2005 var resultatet af virksomhed kr. Til pension blev indbetalt kr. 71.225 667.
20. I 2006 var resultatet af virksomhed kr. Til pension blev indbetalt kr. 72.206 541.
21. I 2007 var resultatet af virksomhed kr. Til pension blev indbetalt kr. 78.967 569.
22. Pensionen udgør 12,5%, hvilket må anses som rime lig. De fleste lønmodtagere får Ca. 15% i pension, heri ikke medregnet ATP. Den gennemsnitlige indtægt kan derfor opgøres til kr. 519.000,—” I et brev af
23. august 2008 til Familiestyrelsen, følgende: “Afgørelse om bidrag Sagsøger anførte -5- Familiestyrelsen har behandlet din klage over Statsforvaltningen Midtjyllands afgørelse af
24. ju ni 2008 om bidrag. Ved afgørelsen afslog statsfor— valtningen at ændre dit bidrag til Barn 1 Bidraget udgør for tiden normalbidraget + 150 %. Du har bedt om, at bidraget nedsættes. Du mener, at du bør have fradrag for dine pensionsindbetalinger på samme måde som visse lønmodtagere. Du gør endvi dere gældende, at bidragets procenttillæg bør være deleligt med 100 efter Familiestyrelsens vejled ning, at Barn 1´s egen indtægt burde have oplyst, og at Barn 1 samlet set må anses for at være forsørget på Person 1´s baggrund af indtægt, offentli ge ydelser og normalbidraget + 100 %. Vi ændrer ikke statsforvaltningens afgørelse. Afgørelsen er truffet efter de bestemmelser og ret ningslinjer, der står i statsforvaltningens afgø relse. Vi har lagt vægt på de faktiske oplysninger, der står i statsforvaltningens afgørelse, da du er enig i dem. Vi har endvidere lagt vægt på, at du er selvstændig erhvervsdrivende og ikke er omfattet af en tvungen pensionsopsparing. Vi kan oplyse, at hvis parterne er omfattet af en obligatorisk pensionsordning, ses der bort fra både arbejdsgivers og arbejdstagers pensionsbidrag. Ved obligatoriske pensionsordninger forstås ordninger, der er et integreret led i et ansættelsesforhold, hvad enten ordningen hviler på lovgivning, kollek tiv overenskomst eller lignende. Pensionsbidraget til frivillige ordninger er nor malt uden betydning ved beregningen af børnebidrag. Dette skyldes, at forsørgelsen af børn efter Fami— liestyrelsens opfattelse går forud for sikringen af alderdom i form af pensionsopsparing. Du har oplyst, at din gennemsnitlige årlige indtægt fra 2005—2007 efter fratræk af pensionsindbetalin— ger udgør Ca. 519.000 kr., mens statsforvaltningen har lagt til grund, at du har en årlig indtægt på oa. 593.000 kr. Efter Familiestyrelsens vejledende retningslinjer forhøjes normalbidraget med 100 % ved en indtægt på Ca. 405.000 kr. og til 200 % ved oa. 6—700.
25. -6- Vi finder derfor ikke anledning til at ændre stats— forvaltningens skønsmæssige vurdering at, at du har evne til at betale normalbidraget + 150 %. Endelig kan vi oplyse, at statsforvaltningerne og Familiestyrelsen ved fastsættelsen af størrelsen af børnebidrag især lægger vægt på parternes indtægter før skat og arbejdsmarkedsbidrag. Det er som hoved— regel alene den bidragsbetalerens indtægt, der har betydning for bidraget. Parternes udgifter har nor malt ikke stor betydning, bortset fra forsørgelses— pligt over for børn.” I brev af
26. september 2008 til Sagsøger anførte Fa— miliestyrelsen følgende: “Du har ved brev af 17.august 2008 rettet henven delse til justitsministeren. Justitsministeriet har bedt Familiestyrelsen besvare henvendelsen, fordi familieretlige sager er en del af styrelsens ar bejdsområde. Familiestyrelsen er en del af Justits ministeriet. Familiestyrelsen afslog den
27. august 2008 at æn dre Statsforvaltningen Nidtjyllands afgørelse af
28. juni 2008 i den børnebidragssag. Vi lagde ved afgørelsen bl.a. vægt på, at du ikke ved opgørelsen af den indkomst kunne få fradrag for pensionsbidrag, fordi du er selvstændig erhvervs drivende og ikke omfattet af en tvungen pensionsop— sparing. Du gør opmærksom på, at der efter din mening sker en forskelsbehandling at lønmodtagere og selvstæn dige, når lønmodtagere kan få dette fradrag ved indkomstberegningen, mens selvstændige erhvervsdri vende ikke kan. Vi har noteret dit synspunkt og redegør nedenfor nærmere for vores praksis. I dag er de fleste lønmodtagere omfattet af en ob ligatorisk ordning gennem deres ansættelse. Ved ob ligatoriske ordninger forstås ordninger, der er et integreret led i et ansættelsesforhold, hvad enten ordningen hviler på lovgivning, kollektiv overens komst eller den fremgår af ansættelsesaftalen i øv rigt (“tvungen eller obligatorisk ordning”) og an— -7- dre pensionsordninger. Til obligatoriske ordninger hører bl.a. også ATP og tjenestemandspensioner. Unde hensyn til, at såvel arbejdsgivers som ar— bejdstagers pensionsbidrag er et integreret led i ansættelsen og aflønningen ved obligatoriske pensi— onsordninger, og under hensyn til, at det er par ternes aktuelle økonomiske og personlige forhold, der er udgangspunktet for bidragsfastsættelsen, er det Familiestyrelsens opfattelse, at disse bidrag ikke bør indgå i grundlaget for beregningen af bi— dragsevnen eller bidragsbehovet. Vedrørende frivillige ordninger er det Familiesty— relsens opfattelse, at der bør foretages en son— dring mellem ægtefællebidrac og børnebidrag. En frivillig ordning kan forekomme som individuelle ocsoaringer i form af livrente, rate— og kapital— pension m.v., der oprettes på eget initiativ og uden at de kan henføres til vedkommendes ansættel se. En frivillig pensionsordning forekommer desuden, hvor der er indgået aftale mellem arbejdsgiver og lønmodtager om, at en andel af lønnen, der uden af tale skulle udbetales til rådighed, i stedet indbe tales til en pensionsordning. Sådanne pensionsindbetalinger kan ikke betegnes som obligatoriske i den ovenfor anførte forstand og indbetalinger må derfor som udgangspunkt indgå i bidragsberegningen, som om de havde været udbetalt som løn. Der kan være afgrænsningsproblemer i for hold til de obligatoriske ordninger. Ved vurdering heraf lægges der vægt på, om pensionsordningen kan opsiges vilkå rligt af arbejdstager eller arbejdsgi ver, og om pensionsindbetalingerne kan kræves udbe talt mens ansættelsesforholdet består. I bekræften de fald vil der normalt være tale om en frivillig ordning, som er bidragsberegningen uvedkommende. Der vil i et vist omfang kunne tages hensyn til frivillige pensionsordninger ved fastsættelse af ægtefællebidrag. For især selvstændige erhvervsdri vende og ansatte med en ringe arbejdsmarkedspension kan være rimeligt at sikre alderdommen på betryg gende måde gennem frivillige indbetalinger, og der kan i sådanne tilfælde ved fastsættelse af ægtefæl— lebidrag efter omstændighederne tages hensyn til pensionsordninger med kontinuerlige opsparinger. Det bør således indgå i skønnet, hvis man allerede da bidragsforpligtelsen opstod, igennem en periode -8- havde foretaget rimelige indbetalinger til en pen sionsordning. For så vidt angår børnebidrag er det Familiestyrel— sens opfattelse, at sikringen af ens alderdom er subsidiært i forhold til forsørgelsen at ens barn. Ved børnebidrag er det således Familiestyrelsens opfattelse, at frivillige indbetalinger altid skal medregnes ved indkomstopgørelsen. På denne baggrund at denne praksis, kan du altså ikke ved blot at oprette et selskab forvente, at pensionsindbetalinger ikke medtages i vurdering at din indkomst. Det er afgørende, om der er tale om tvungen og bunden pensionsopsparing.” Regeigrundlaget og administrativ praksis Lov om børns forsørgelse, 2003, jf. lovbkg. nr. 352 at
29. maj indeholder i kapitel 2 om barnets forsørgelse følgende bestewmelser: “5
30. Forældre er hver for sig forpligtet til at forsørge barnet. Barnet skal torsørges, opdrages og uddannes under hensyn til forældrenes livsvilkår og barnets tarv. Stk.
31. Opfylder en at forældrene ikke forsørgel— sesligten over for barnet, kan statsforvaltningen pålægge ham at udrede bidrag til barnets underhold. §
32. Bidraget fastsættes under hensyn til barnets tarv og forældrenes økonomiske kår, herunder deres erhvervsevne. § 13 og § 14 blev indført ved lov nr. børns retsstilling. 200 af
33. maj 1960 om Spørgsmålet om fradrag tor indbetalinger til en frivillig pensionsordning ved fastsættelse af børnebi— drag er ikke omtalt i bemærkningerne til loven. I betænkning 1389/2001 om børns torsørgelse side 86 ff. der anført følgende: “1.
35. Indkomstopgørelsen er -9- a. Lønmodtagere mv. Ved indkomstopgørelsen tages der udgangspunkt i bruttoindtægten. Denne opgøres på samme måde for bidragsberettigede som for bidragspligtige. Der er tale om en skønsmæssig vurdering, men normalt vil der blive taget udgangspunkt i følgende: — — — arbejdsindtægt mv. overførselsindkomster, der træder i stedet for en arbejdsindtægt, fx dagpenge ved arbejdsløshed og sygdom. løbende pensionsindkomster, fx folke— og førtids pension, tjenestemandspension, pensionskassepen— sion, livrente, ratepension og kapitalindkomst, fx renteindtægter. Til bruttoindtægten medregnes ikke: — — - boligstøtte (d.v.s. boligsikring og —ydelse) og varmetillæg, visse tillæg e.lign. der skal dække øgede omkost ninger, fx invaliditetsbeløb, kørselsgodtgørelse o.lign. og ejendomsværdiskat Endelig fratrækkes i praksis normalt udgifter til: — ATP og andre obligatoriske pensionsordninger (dette gælder både arbejdsgivers og arbejdstagers bidrag, b. Selvstændige erhvervsdrivende Ved opgørelsen af virksomhedens overskud er det principielt det driftsmæssige resultat, der er af gørende for bidragsberegningen, ikke det skattemæs— sige. Kun udgifter, der er nødvendige for driften, er således fradragsberettigede. Der er for landsretten endvidere fremlagt uddrag af Skar— rildhusrapporterne fra 1995 og
36. der bl.a. anført: I rapporten fra 1995 er -10- “I bidragssager skal arbejdsgivers pensionsbidrag medregnes i parternes indtægt, såfremt pensionsord ningen ikke er “obligatorisk”. Under henvisning til bl.a. de i 1991 indført arbejdsmarkedspensionsord— ninger skal statsamtet bede om Civilretsdirektora— tets definition af, hvornår en pensionsordning an ses for “obligatorisk”. Svar: Spørasmålet om, hvorvidt arbejdsgivers pensionsbi— drag skal medregnes i indtægten, er senest behand let i Skarrildhusberetningen for 1987, side 56, hvor det er anført, at firmaets andel i en pensi— onsopsparing som hcvedregel skal lægges til lønnen, hvis der er tale om en frivillig pensionsordning. Det er Civilretsdirektoratets opfattelse, at der konkret også ved en obligatorisk pensionsordning kan tages hensyn til, at den part, der har pensi— onsordningen, ikke behøver at lægge fra til alder dommen, og at han/hun således har en større bidrag— sevne/mindre bidragsbehov end en part, der har sam me indtægt, men ingen pensionsordning. — Efter gennemgangen af praksis har Civilretsdirekto— ratet fundet anledning til at overveje, om dec fortsat er tidssvarende at behandle (en del af) de “rimelige” pensionsopsparinger, som parterne fore tager, som noget, der er deres bidragevne/behov uvedkommende. Det er Civilretsdirektoratets opfattelse, at vi nu hvor mellem 80 og 90 % af alle lønmodtagere er dækket af en eller anden form for pensionsordning bør overveje, om vi fremover skal til at behandle pensionsopsparinger på en lidt anden måde. — — Det forekommer ikke længere indlysende at sondre mellem arbejdsgiver— og egenindbetalinger, da det er oplyst over for Civilretsdirektoratet, at de i de fleste tilfælde behandles ens i relation til frigivelse. Civilretsdirektoratet vil endvidere overveje, om der fortsat er behov for at sondre mellem frivilli ge og tvungne pensionsordninger. Det kan forekomme urimeligt, at den lønmodtager, som ikke er omfattet meget fornuftigt af en tvungen ordning, og som laver en rimelig opsparing til sin alderdom, stil les anderledes end den, som er omfattet af en tvun— — — - II - gen ordning. Civilretsdirektoratet vil også overve je, om selvstændige erhvervsdrivende også fremover skal stilles anderledes end lønmodtagere i relation til mulighederne for at foretage en rimelig opspa ring til alderdommen. Spørgsmålet om, hvorvidt en pensionsopsparing skal indgå i beregningsgrundlaget ved fastsættelse af underholdsbidrag, må indtil videre afgøres konkret. I’ I rapporten fra 1996 er der bl.a. anført: I, I dag er de fleste lønmodtagere omfattet af en “ob ligatorisk” ordning gennem deres ansættelse. Ved obligatoriske ordninger forstås ordninger, der er et integreret led i et ansættelsesforhold, hvad en ten ordningen hviler på lovgivning, kollektiv over enskomst, eller den fremgår af ansættelsesaftalen i øvrigt (“tvungen eller obligatorisk ordning”) og andre pensionsordninger. Til obligatoriske ordnin ger hører bl.a. også ATP og tjenestemandspensioner. Under hensyn til, at såvel arbejdsgivers som ar— bejdstagers pensionsbidrag er et integreret led i ansættelsen og aflønningen ved “obligatoriske” pen— sionsordninger, og under hensyn til, at det er par ternes aktuelle økonomiske og personlige forhold, der er udgangspunktet for bidragsfastsættelsen, er det Civilretsdirektoratets opfattelse, at disse bi drag ikke bør indgå i grundlaget for beregningen af bidragsevnen eller bidragsbehovet. Det bør dog som hidtil indgå i den samlede vurde ring af sagen, om parten således er sikret i sin alderdom. Vedrørende frivillige ordninger er det Civilretsdi— rektoratets opfattelse, at der for fremtiden bør foretages en sondring mellem ægtefællebidrag og børnebidrag, således at bidrag til frivillige pen— sionsordninger under visse omstændigheder ikke ind går i grundlaget for beregningen af ægtefællebi— drag. En frivillig ordning kan forekomme som individuelle opsparinger i form af livrente, rate— og kapital— pension m.v., der oprettes på eget initiativ, og - 12- uden at de kan henføres til vedkommendes ansættel se. En frivillig pensionsordning forekommer desuden, hvor der er indgået aftale mellem arbejdsgiver og lønmodtager om, at en andel af lønnen, der uden af talen skulle udbetales til rådighed, i stedet ind betales til en pensionsordning. Sådanne pensionsindbetalinger kan ikke betegnes som “obligatoriske” i den ovenfor anførte forstand, og indbetalinger må derfor som udgangspunkt indgå i bidragsberegningen, som om de havde været udbetalt som løn. Der kan være afgrænsningsproblemer i for hold til de “obligatoriske” ordninger. Ved vurde ring heraf bør der lægges vægt på, om pensionsord ningen kan opsiges vilkårligt af arbejdstager eller arbejdsgiver, og om pensionsindbetalingerne kan kræves udbetalt, mens ansættelsesforholdet består. I bekræftende fald vil der normalt være tale om en frivillig ordning, der som udgangspunkt er bidrags— beregningen uvedkommende. Der bør imidlertid i et vist omfang kunne tages hensyn til frivillige pensionsordninger ved fast sættelse af ægtefællebidrag. For især selvstændige erhvervsdrivende og ansatte med en ringe arbejds— markedspension kan det være rimeligt at sikre al derdommen på betryggende måde gennem frivillige indbetalinger, og der kan i sådanne tilfælde ved fastsættelse af ægtefællebidrag efter omstændighe derne tages hensyn til pensionsordninger med konti nuerlige opsparinger. Det bør således indgå i skøn net, hvis man allerede da bidragspligten opstod, igennem en periode havde foretaget rimelige indbe— talinger til en pensionsordning. For så vidt angår børnebidrag er det Civilretsdi— rektoratets opfattelse, at sikringen af ens alder dom er subsidiær i forhold til forsørgelsen af ens barn. Ved børnebidrag er det således fortsat Civil— retsdirektoratets opfattelse, at frivillige indbe— talinger altid skal medregnes ved indkomstopgørel— sen. I’ I vejledning nr. 10283 af
37. deoember 2007 om retningslinjer for fastsættelse af børnebidrag i 2008 er der bl.a. anført: “Forældrenes indkomst - 13 - Lønindkomst bliver beregnet før skat og arbejdsmar— kedsbidrag, men med fradrag for ATP og obligatori ske pensionsindbetalinger, der er rimelige. Andre indtægter såsom overskud ved personlig virksomhed og overskud i selskaber, som bidragsbetaleren helt eller delvist ejer, renteindtægter, aktieudbytte m.v. indgår også i bidragsbetalerens samlede ind komst.” Forklaringer Sagsøger har forklaret, hævede han samlivet med Barn 1´s mor, at han er 49 år. I 1999 op— og han har siden da betalt barnebidrag. Han har også bidraget økonomisk ved større ind køb til Barn 1 f.eks. ved køb af cykel. Han har regelmæssigt samvær med Barn 1 . for Ca. Han blev i 1984 uddannet elektroingeniør, og 15 år siden tog han tillige HD. han lønmodtager. Fra 1984 til 1998 var Herefter startede han eget firma inden for it—branchen med servicering. De var to, der startede virksom heden som et interessentskab, som senere blev omdannet til et aktieselskab. Virksomheden blev på et tidspunkt delt i to, han blev herefter ansat som lønmodtager i den ene del. og For 9 år siden startede han op igen som selvstændig i et personligt drevet firma, hvor han arbejder som konsulent inden for øko— nomisystemer. Han driver ikke firmaet under virksomhedsord— ningen. Overskuddet er hans løn. Hans indbetalinger til pension er steget fra 2003 til 2007, fordi han vil sikre sig penge til sin alderdom, men i 2008 indbetalte han lidt mindre end i
38. Vidne 1 Ingeniørforeningen, har forklaret, at hun er ansat i hvor hun primært beskæftiger sig med ju ridisk rådgivning til ingeniører i det private. Pensionsni— veauet for privatansatte og offentligt ansatte varierer me get, bl.a. fordi det afhænger af indtægten. I følge overens komsten udgør pensionsindbetalinger for ansatte i staten og - kommunerne 17,1 %, hvoraf 2/3 indbetales at arbejdsgiveren og 1/3 af den ansatte selv. varierer meget. 14- Pensionsniveauet for privatansatte Hun har kendskab til ingeniører, der slet ik ke har nogen pensionsaftaler. Hun har også kendskab til afta ler om pensionsindbetalinger på op til 15 %, men der kan til lige være aftaler om andre procentsatser. Procedure Sagsøger gjort gældende, har til støtte for sin principale påstand at der ved fastsættelsen af børnebidraget skal tages hensyn til hans indbetalinger til pension, idet der ellers sker en urimelig og usaglig forskelsbehandling mellem henholdsvis ansatte med tilknyttede pensionsordninger og selvstændige med en rimelig, men ikke obligatorisk pensi onsordning. Det har ikke været lovgivers hensigt, skulle ske en sådan forskelsbehandling, at der idet lov om børns forsørgelse § 14 tager udgangspunkt i forældrenes økonomiske kår, herunder deres erhvervsevne. En forskelsbehandling stri der endvidere mod de almindelige lighedsgrundsætninger. indbetalinger, han løbende har foretaget, De har i alle årene været rimelige og har kun i et enkelt tilfælde oversteget de 17,1 %, der ifølge overenskomsten udgør pensionsindbetalingen for ansatte i staten og kommunerne. Sagsøger gjort gældende, har til støtte for sin subsidiære påstand at såfremt han får medhold i, at indbetalin— gerne til pensionen skal fradrages ved beregningen af børne— bidraget, men at landsretten ikke finder at kunne afgøre størrelsen af det bidrag, der i så fald skal betales, må sa gen hjemvises til Familiestyrelsen til fornyet behandling. Familiestyrelsen har til støtte for sin principale påstand gjort gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte styrelsens afgørelse af
39. august 2008 som ugyldig. Styrel— -‘5- sen har nærmere anført, at afgørelsen har hjemmel i § 13 og 14 i lov om børns forsørgelse, Sagsøger idet er for pligtet til at bidrage til sin datters forsørgelse, og bidra get efter lovens udtrykkelige ordlyd er fastsat under hensyn til datterens tarv og hendes forældres økonomiske vilkår. Der er endvidere efter lovens ordlyd overladt myndighederne en betydelig skønsmargin ved fastsættelse af børnebidraget. Af gørelsen er desuden i nøje overensstemmelse med en mangeårig fast administrativ praksis, hvilket fremgår af betænkning 1389/2001 om børns forsørgelse, porten fra 1996, side 25—
40. sionsindbetalinger indbetalinger — — side 86 ff. og Skarildhusrap— Det forhold, at frivillige pen— i modsætning til obligatoriske pensions— ikke fratrækkes i den indkomst, fastsættes på grundlag af, som bidraget er ikke i strid med det forvalt— ningsretlige lighedsprincip, eftersom frivillige og obligato riske pensionsindbetalinger ikke er “lige”, idet de personer, der er omfattet af en obligatorisk pensionsordning, ret fra at råde over det beløb, hvorimod personer, er afskå der indbetales til pension, der har frivillige pensionsopsparinger, frit kan disponere over de beløb, der indbetales til pensio nen. Landsrettens begrundelse og resultat Efter det, der er anført i betænkning 1389/2001 om børns for— sørgelse side 86 ff. samt i vejledning nr. 10283 af
41. de cember 2007 om retningslinjer for fastsættelse af børnebidrag i 2008, må det lægges til grund, ministrativ praksis i mange år, at det har været en fast ad at der ved fastsættelse af børnebidrag ikke sker fradrag for indbetalinger til frivilli ge pensionsordninger i den indkomst, som bidraget fastsættes på grundlag af. Efter ordlyden af § 13 og § 14 i lov om børns forsørgelse, hvorefter bidraget skal fastsættes under hensyn til barnets - 16- tarv og forældrenes økonomiske kår, herunder deres erhvervs— evne, er der ikke grundlag for at fastslå, at den anførte ad ministrative praksis ikke har hjemmel i loven. Det er ubestridt, at der i fast administrativ praksis ved be regningen af den indkomst, som børnebidraget beregnes af, sker fradrag for indbetalinger til obligatoriske pensionsord— ninger. Der er ikke grundlag for at fastslå, at nægtelse af at fratrække indbetalinger til frivillige pensionsordninger er i strid med lighedsgrundsætninger eller i øvrigt er udtryk for usaglig forskelsbehandling. delse navnlig lagt vægt på, Landsretten har i den forbin at børnebidraget beregnes på bag grund af forældrenes aktuelle økonomiske forhold, og at de personer, der er omfattet af en obligatorisk pensionsordning, er afskåret fra at disponere over pensionsindbetalingsbeløbe— ne, hvilket ikke er tilfældet for så vidt angår personer, der indbetaler til frivillige pensionsordninger. Landsretten tager derfor Familiestyrelsens påstand om frifin delse til følge. Sagsøger skal betale sagsomkostninger til Familie— styrelsen med i alt 18.000 kr. til dækning af udgifter til advokatbistand. Landsretten har lagt vægt på parternes på stande, sagens forløb og udfald. Thi Sagsøgte, kendes Familiestyrelsen, Sagsøger for ret: frifindes. skal betale sagens omkostnin ger til Familiestyrelsen med 18.000 kr. De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage. - 17- Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a. Lars E. Andersen Annette Deligren Tine Rud (kst.