ECLI:DK:VLR:2024:BS0000000796 Landsretten stadfæster byrettens afgørelser om, hvorvidt sagen skal udtages af småsagsprocessen, og om hvorvidt der kan

Vestre Landsret holdt den

1. februar 2009 kl. 10.00 møde på tingstedet i Viborg. Som dommer fungerede landsdommer John Lundum. Medarbejder ved retten Som retssekretær fungerede Der foretoges: V.L. B—2167-08 Virksomhed 1 Kærende (tidl. Sagsøger) ved mod Indkærede (tidl. Sagsøgte) og V.L. B-2173-08 Indkærede mod Virksomhed 1 Kærende ved Fremlagte bilag i V.L. B-2l67-08: Kæreskrift. Brev af
2. november 2008 Retsbog af
3. fra Retten i Kolding. oktober 2008 fra Retten i Kolding 818/2008) Fremlagte bilag i V.L. B-2l73-08: Kæreskrift Brev af
4. november 2008 fra Retten i Kolding. (BS 8- —2— Retsbog at
5. oktober 2008 fra Retten i Kolding (SS 8818/2008) Sagens øvrige bilag var til stede. Den
6. oktober 2008 har byretten truffet afgørelse om, at sagen må anses for egnet til at blive behandlet efter reglerne om småsagsproces Den
7. (V.L. B-2l73-08) oktober 2008 har byretten afsagt kendelse om, Indkærede tillades , at det at stille sine to B-2l67-08) spørgsmål til en sagkyndig (V.L. Landsdommerne John Lundum, Erik P. Bentzen og Gitte Kuhlwein (kst.) har behandlet sagen. Landsretten afsagde K e n d e 1 s e: Virksomhed 1's Tvisten vedrører resttilgodehavende i forbindelse med 3 køer og 2 tyrekalve. Indkærede mulige Indkæredes køb at har gjort gældende, at 2 at de leverede køer ikke er avlskøer, og at hun som følge at denne mangel har krav på et forholdsmæssigt afslag. Indkærede har i første række gjort gældende, ten ikke har håndteret sagen som en småsag, usikkert, at byret og at det er om en sag starter i småsagsprocessen, eller om den skal henvises hertil. Sagen har ifølge stævningen en økonomisk værdi på 26.665 kr. Virksomhed 1 har i replikken forhøjet påstanden til —3— 37.915 kr. Sagen er dermed omfattet af reglerne i retspleje loven kapitel 39, jf. retsplejelovens § 400, stk. 1, nr.
8. Landsretten bemærker i den forbindelse, at en sag automatisk er omfattet af reglerne i retsplejelovens kapitel 39 om be handling af sager om mindre krav, hvis sagen vedrører krav, der ikke har økonomisk værdi, værdi af højest 50.000 kr. eller som har en økonomisk En behandling af sager af den nævnte art efter reglerne om almindelig proces forudsætter, at byretten træffer afgørelse om, at sagen skal overgå til behandling efter reglerne om almindelig proces. Indkærede har i anden række anmodet om, at sagens videre behandling skal ske uden anvendelse af reglerne i retsplejelovens kapitel
9. protesteret mod, Sagen angår Virksomhed 1 har at sagen henvises til almindelig proces. i hvert fald på sit nuværende stadie - ikke - særlig komplicerede faktiske eller retlige forhold. Sagen har heller ikke særlig betydning for en part ud over påstanden. Betingelserne for henvisning til almindelig proces på grundlag af bestemmelsen i retsplejeloven § 402, stk. 1, derfor, er derfor ikke opfyldt. Landsretten tiltræder at byretten ikke har henvist sagen til almindelig proces. Virksomhed 1 tillades har kæret byrettens afgørelse om, Indkærede at det at stille to spørgsmål til en sag kyndig. I Justitsministeriets bemærkninger til lovforslag nr. Ft 2005-06, side 261, L 168, er om forslaget til retsplejelovens § 403 blandt andet anført: —4— “Bestemmelsen er udtryk for en ret begrænset skærpelse at kravet til bevisførelsens relevans. Bestemmelsen betyder således ikke, at parternes anmodninger om bevisførelse ikke i praksis i vid udstrækning vil kunne imødekommes, men derimod, at bevisførelsens betydning for sagen skal være sandsynliggjort i højere grad, end det kræves efter de almindelige procesregler. Bestemmelsen skal ses i lyset at formålet om, at småsagsprocessen skal være en hurtigere og billigere måde at få afgjort sager på.” I Justitsministeriets bemærkninger til samme lovforslag er der på side 261 f om forslaget til retsplejelovens § 404 blandt andet anført: “Efter stk. I kan sagkyndig oplysning efter anmodning fra en part tilvejebringes ved en forenklet form for syn og skøn eller ved indhentning af en udtalelse fra en brancheorganisation, responsumudvalg eller lignende. En sagkyndig erklæring kan således være udtryk både for et mere abstrakt sagkyndigt skøn (typisk foretaget at en brancheorganisation, responsumudvalg eller lignende) og for et konkret sagkyndigt skøn, typisk på grundlag at en besigtigelse (typisk foretaget at en særlig sagkyndig person) .“ Landsretten finder det tilstrækkeligt sandsynliggjort, at en sagkyndig persons besvarelse at de to spørgsmål kan have be tydning for sagen. Bestemmelsen i retsplejelovens § 404, stk. 1, er ikke til hinder for, at byretten som i den foreliggende situation kan vælge at anvende et allerede formuleret udkast til spørgsmål til den sagkyndige, der skal udpeges. Landsretten tiltræder derfor tillige, ladt, at Indkærede at byretten har til stiller de to spørgsmål til en sag kyndig. T h i b e s t e m m e 5: —5— Byrettens afgørelser stadfæstes. Sagerne sluttet. John Lundum