ECLI:DK:BOR:2023:BS0000005818 Sagen drejer sig om mangler ved et nybygget sommerhus.

RETTEN PÅ BORNHOLM DOM afsagt den

1. august 2019 Sag BS-9104/2018-BOR Part 1 og Part 2 (begge advokat Simon Heising) mod Part A (advokat Selma Kronberg Pedersen) og Part B (advokat Magdalena Hochnowska) Denne afgørelse er truffet af Dommer . Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag, der er anlagt den
2. marts 2018, drejer sig om mangler ved et nybygget sommerhus. Part 2 Part 1 og , har i Sagsøgerne, Part A Part B deres endelige påstand påstået de sagsøgte og dømt til en for begge, begge for en at betale sagsøgerne 1.114.581,68 kr. med procesrente fra den
3. marts
4. Part A Sagsøgerne har endvidere påstået sagsøgte dømt til at betale sagsøgerne yderligere 8.000 kr. med procesrente fra den
5. marts
6. 2 Part B Sagsøgerne har herudover påstået sagsøgte dømt til at betale sagsøgerne yderligere 10.026,78 kr. med procesrente fra den
7. marts
8. Part A har påstået frifindelse, og har overfor sagsøgerne Sagsøgte nedlagt en selvstændig påstand om betaling af 104.684,06 kr. inkl. moms med procesrente fra den
9. marts
10. Sagsøgte Part B har påstået frifindelse, subsidiært at sagen afvises. Sagsøgerne har påstået frifindelse overfor sagsøgte stændige påstand. Part A's selv- Sagsøgernes påstand er opgjort således: Opførelse af nyt enfamiliehus på 65 m2 (kr. 12.800,- x 65m2) Nedrivning af eksisterende hus 832.000,00 kr. Beløb i alt for nedrivning og opførsel af nyt hus 932.000,00 kr. Rådgiverprojektering; 10 % af den samlede byggeomkostning Tilsyn af byggearbejdet; 3 % af den samlede byggeomkostning 93.200,00 kr. Udgifter til bortskaffelse af bygnings- og husholdningsaffald Udgifter til fejlretning af el, jf. bilag 110 Udgifter til vvs, reparation af vand- og kloakrør, jf. bilag 111 Udgifter til flytning af stort vindue, klargøring til drænfolk, jf. bilag112 Udgifter til dræn fratrukket værdiforøgelse, jf. bilag 113 Udgifter til flytning og opmagasinering af indbo i 3 måneder Udgifter til teknisk bistand, jf. bilag 114 Udgifter til opretning af grund, jf. bilag 115 5.500,00 kr. 27.960,00 kr. 5.024,68 kr. 4.463,62 kr. 4.500,00 kr. 19.574,00 kr. 10.000,00 kr. 4.359,38 kr. 8.000,00 kr. 1.114.581,68 kr. Overfor begge sagsøgte i alt Yderligere påstand over sagsøgte 100.000,00 kr. Part A Udgifter til vvs, vandindføring, jf. bilag 109 8.000 kr. 3 Part A Yderligere overfor sagsøgte i alt 8.000 kr. Part B Yderligere påstand overfor sagsøgte Udgifter til rengøring af hytte 5.000,00 kr. Udgifter til el-opvarmning af hytte, jf. bilag 117 5.026,78 kr. Part B Yderligere overfor sagsøgte i alt 10.026,78 kr. Sagsøgernes påstande i alt 1.132.608,46 kr. Oplysningerne i sagen Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a. Der er til brug for sagen indhentet to skønserklæringer. Forklaringer Der er afgivet partsforklaring af sagsøgerne og de sagsøgte. Der er afgivet vidneforklaring af Vidne 1 , Vidne 2 og Vidne 3 . Part 1 har forklaret blandt andet, at hun i 1979 er Sagsøgeren uddannet byplanlægger på Arkitektskolen. Hun er ikke uddannet arkitekt. Hun har siden 1985 arbejdet som journalist og kommunikationsrådgiver. Hun har for ca. 45 år siden været gift med sagsøgte Part A . Hun har med sagsøgte Part A en datter på 45 år. Hun og datteren er tæt knyttet til Bornholm, da hun selv er født og opvokset i Rønne, og da bedsteforældrene bor på Bornholm. Hun har ingen erfaringer med byggeri. Hun købte i 2006 en lille hytte i Bølshavn. Da datteren fik familie, blev hytten for lille. Hele området, hvor ejendommen er beliggende er omfattet af en deklaration, hvor der er udstukket byggefelter, så hvis de ville have mere plads, skulle det ske indenfor ejendommens byggefelt. De lavede research på, hvad de kunne få for pengene. Ifølge deklarationen skulle det være et hus med tegltag. Det skulle være et enkelt projekt, da det til sin tid skulle overtages af datteren, som så ikke skulle opleve det som en belastning at overtage ejendommen, når sagsøgerne en gang var væk. Sagsøgerne havde 4 blandt andet kontakt til Mønhuset og EBK huse, der bekræftede at kunne udføre en tilbygning, som sagsøgerne ønskede. Da sagsøgte Part A erfarede, at sagsøgerne ville bygge et sommerhus, tilbød han bygge et hus til dem, da han havde udviklet et modulbyggesystem, som var både enkelt, nemt, billigt og hurtigt at lave. Sagsøgte Part A havde erfaringer med byggeri og oplyste at have gang i nogle byggerier i Københavns Sydhavn, som de kunne se og vurdere, om det var noget for dem. Part A havde en håndværkergruppe, som han kaldte sit "Dreamteam", og som havde erfaringer med hans modulbyggesystemer. Sagsøgerne syntes om det byggeri, som de så i Sydhavnen. Det var enkelt og bæredygtigt. Sagsøgte Part A virkede meget begejstret for at skulle bygge et hus til sagsøgeren og hendes og sagsøgte Part A's datter. Derfor gik sagsøgernes ikke videre med overvejelser om løsninger fra andre byggefirmaer, der havde m2priser, der nogenlunde svarede til sagsøgte Part A's pris. Sagsøgerne fik ikke en kontrakt eller et skriftligt tilbud, men et overslag, nogle mails, og mundtligt fik de at vide, at det var et nøglefærdigt hus. På et møde med sagsøgte Part A spurgte hun, hvem der gjorde hvad. Sagsøgte Part A oplyste, at han nok skulle tage sig af det hele. Hun havde tillid til sagsøgte Part A , og at han holdt det, han lovede. Sagsøgte Part A udtalte, at sagsøgerne kunne sove roligt om natten, og at de skulle ikke gøre noget selv. Sagsøgte Part A var vant til at arbejde med sit "Dreamteam", der kunne opføre Part A's modulbyggesystem. Sagsøgte Part A oplyste, at systemet var gennemarbejdet ned til mindste skrue. Sagsøgerne havde tillid til, at sagsøgte Part A havde overblikket over byggeriet og dets leverancer. På sagsøgte Part A's anbefaling oprettede sagsøgerne en konto i byggemarkedet Fridolf til brug for Part A's bestillinger m.v. til byggeriet. Regninger blev attesteret af sagsøgte Part A . Sagsøgerne havde ikke noget at gøre med entreprisekontrakten med det polske firma. Det var sagsøgte Part A , der lavede den. Sagsøgerne fik den til orientering. Part A oplyste, at det ikke var noget, der vedrørte dem, og de reagerede derfor ikke på den. Det var sagsøgte Part A , der tegnede og lavede byggeplanen. Der er først foretaget revisioner heri efter sagsøgte Part B's medarbejdere forlod byggepladsen, og der skulle bygges en terrasse rundt om huset, hvor hun ændrede lidt på terrassens forløb. Da sagsøgerne første gang var på Bornholm under byggeriet kunne de se, at byggepladsen var meget rodet, at der manglede et hul til en trappe op til hemsen, og at der stod vand ved sydsiden af huset. De så ingen håndværkere ved dette besøg på pladsen. I marts måned var hun på Bornholm igen, hvor hun mødte Vidne 2 , der som den eneste af håndværkerne kunne tale lidt engelsk. Der var tre håndværkere på pladsen. Sagsøgte Part A sendte på et tidspunkt et billede fra rejsegildet, hvor sagsøgte Part B også var til stede. Ellers har hun ikke set 5 sagsøgte Part B . Sagsøgte Part B's håndværkere virkede ukyndige og hjælpeløse. De gav ikke indtryk af at være et "Dreamteam" til opgaven. Sagsøgte Part A tjekkede og attesterede fakturaer indtil han tog på ferie. Under et besøg på pladsen blev hun bekymret, da hun så store vindueshuller og hvordan grunden så ud. Blandt andet så det ud som om en sømpistol var gået i stykker, for det flød med søm og skruer og alt muligt byggeaffald rundt om huset. Hun sendte en mail til sagsøgte Part A , der svarede, at de skulle undgå at konflikte. Efter at sagsøgte Part B's håndværkere havde forladt byggeriet, besøgte hun pladsen og opdagede en kæmpe bunke byggeaffald iblandet husholdningsaffald, og at der var rottegange under bygningsaffaldet. Ekstraktens side 446 viser arealet omkring byggepladsen. Billedet er taget efter hendes besøg på Bornholm i påsken. Ekstraktens side 447 viser plader, der er smidt rundt på pladsen, og ekstraktens side 448 viser andet byggemateriale og affald på pladsen. Ekstraktens side 449 viser husholdningsaffald og byggeaffald blandet sammen. Hun skrev en mail til sagsøgte Part A , hvor hun påtalte, hvordan vinduer sad omvendt og forkert og skævt, samt at hun var utilfreds med, at grunden flød med affald. Sagsøgte Part A svarede, at hun ikke skulle konflikte. Ekstraktens side 453 viser skimmelsvamp i hytten på ejendommen, som sagsøgte Part B's håndværkere havde fået lov til at benytte under byggeriet. Da de forlod hytten, efterlod de deres tøj, madvarer, sengetøj, personlige ting og værktøj. De havde benyttet to ekstra køleskabe og en fryser og nogle varmeovne. Håndværkerne havde indvendigt foret huset med noget pap, hvilket bevirkede, at hytten ikke havde ventilation og derfor blev fik skimmelsvamp. Sagsøgerne måtte selv fjerne skimmelsvampen. Sagsøgerne fik nogle venner til at komme og hjælpe med at rydde grunden for affald. Hun ved ikke, hvorfor håndværkerne forsvandt, men de var vistnok ikke rut-registreret. Hertil kom, at et stillads vist nok ikke havde været lovligt. I hvert fald kom håndværkerne ikke tilbage på pladsen efter påskeferien. Hun har ikke set entreprisekontrakten som sagsøgte Part A har sendt til Skat. Hun har ikke givet sagsøgte Part A fuldmagt til at skrive den under på hendes vegne. Da håndværkerne ikke kom tilbage efter påskeferien, holdt sagsøgerne midt i april et møde med sagsøgte Part A for at lave en nødplan, så fejl kunne rettes. På det tidspunkt var sagsøgerne kun bekendt med fejl i form af skæve vinduer, forkerte vinduer og forkerte døre. Sagsøgte Part A foreslog at få fat på nogle bornholmske håndværkere, men det blev ikke til noget. Vidne 1 , der ifølge sagsøgSagsøgte Part A foreslog i stedet hans ven te Part A var amatørhåndværker, men meget dygtig. Sagsøgerne var indforstået hermed. Sagsøgerne vidste dengang ikke, at der kunne være yderligere fejl ved byggeriet ud over de synbare fejl, der også indebar, at taget havde et underligt 6 knæk, og at rendejern sad forkert. Efter sagsøgte Part A havde sat Vidne 1 i gang på byggeriet, modtog sagsøgerne billeder, hvor man kunne se, at der nu var monteret beklædningsbrædder rundt om vinduerne og monteret sålbænke. Sagsøgerne fandt senere ud af, at disse montagearbejder dækkede over nogle fejl inde bagved. Der var blandt andet ikke korrekt isolering, og der kom fugt ind. Sålbænkene var sat udenpå vinduet, så der kunne trænge vand ind Vidne 1 bagved. Sagsøgte Part A sørgede ikke for færdigreparationer og arbejdede kun on/off på pladsen i maj og juni måned, hvorefter han skulle tilbage til sit arbejde på Danmark Radio. Fejlene ved tagfoden og den forkerte mørtel i tagryggen blev ikke udbedret. Hun og hendes datter og børnebørn formåede i juli at bo nødtørftigt i huset. Der var et køkken, og der var sat senge op, og de kunne godt være der, men de kunne ikke komme ud og ind ad døre. Det var vigtigt, at der blev lavet en terrasse rundt om huset, for der var meget pløret rundt om huset, og der var langt ned. Hendes mand og dennes bror P1 gik i gang med at lave terrassen. Sagsøgerne har aldrig accepteret selv at skulle udføre noget af arbejdet ved byggeriet. Dels havde hendes mand en fuldtidsansættelse at varetage, dels var hans bror P1 slet ikke involveret i byggeriet, hverken gennem sagsøgerne eller sagsøgte Part A . Sagsøgerne opdagede ret tidligt, at der stod vand på ejendommen på grund af megen lerjord. De fandt i påsken ud af, at der ikke var lavet dræn i forbindelse med byggeriet. Der var ikke lagt grus og sand, men blot nogle plastikrør sat sammen med gaffatape. Det virkede ikke professionelt udført, og det blev senere bekræftet af nogle professionelle, der også oplyste, at drænet ikke var professionelt projekteret. Der manglede faskiner mv. Sagsøgte Part A mente, at man altid kunne tage til Bornholm og rette fejlen med en skovl. I løbet af sommeren fandt hun fejl på fejl på byggeriet. I juli holdt de i Bølshavn et møde med sagsøgte Part A , og for hende lød det til, at sagsøgte Part A påtog sig ansvaret for alle fejl og mangler ved byggeriet. Sagsøgte Part A lovede at lave et referat af mødet, så de kunne finde ud af, hvad der manglede, og hvad der skulle ændres. Hun modtog aldrig et referat fra sagsøgte Part A , og han vendte ikke tilbage i august, hvorfor hun rykkede ham. Den
11. september fremsatte sagsøgte Part A et forslag om, at han og Vidne 1 ville tage til Bornholm i løbet af efteråret for at udbedre fejlene ved taget og vinduerne. Hun opdagede i løbet af sommeren, at den indvendige isolering manglede. Sagsøgte Part A indvilligede i at betale for indsprøjtning af isolering. Han mente dog nu, at de 100.000 kr. han havde betalt som ekstraomkostninger til fejlretning ved huset måtte være nok. Han ville gerne udbedre flere fejl, men det måtte så underforstået være for sagsøgernes regning. Sagsøgerne havde ikke flere penge. Sagsøgerne kontaktede en byggesagkyndig fra Rønne Person 1 (P1) 7 for at gennemgå byggeriet. Den byggesagkyndige udtalte, at han aldrig i sin karriere har set så lille et hus med så mange fejl. Den byggesagkyndige anbefalede, at de ophævede samarbejdet med sagsøgte Part A og rettede henvendelse til en advokat. Sommerhuset står som det bygget. De har flyttet nogle møbler ind, men havde ikke regnet med et langt sagsforløb. De har derfor ikke udbedret noget. De kan til nød være i sommerhuset om sommeren, men ikke om vinteren, hvor huset er meget fugtigt. Alt tøj mv. kommer til at lugte af mug. Hun har ikke haft kontakt med sagsøgte Part A's "Dreamteam". I løbet af sommeren 2015 havde sagsøgerne kontakt til nogle lokale håndværkere gennem sagsøgte Part A . Fra byggeriets start anså hun sagsøgte Part A som en bygmester. Han havde arbejdet med sådanne opgaver i mange år, og hun mente det ville være "a peace of cake" for ham at lave et lille hus på Bornholm med et byggesystem, som han selv havde udviklet, og hvor han havde et håndværkersjak, der kendte systemet. Hun skulle ikke blande sig i leverancer. Da hun i marts fandt ud af, at sagsøgte Part A midt i byggeriet var taget på ferie på Costa Rica, blev hun målløs. Hun var på det tidspunkt blevet nervøs for, om håndværkerne var kyndige nok, og om de nu kendte sagsøgte Part A's byggesystem godt nok. Hun mailede med sagsøgte Part A , men blev beroliget af ham, da han skrev, at der var styr på det hele. Hun har ikke foretaget noget materialevalg. Hun troede, det var et elementbyggeri, og der gik lang tid, før det gik op for hende, at dette hus alligevel ikke var et elementbyggeri, men blev bygget på stedet. Da erfarede hun, at det skyldtes, at det havde været for dyrt at fragte elementer til Bornholm. Om det blev bygget som elementer i København og fragtet til Bornholm eller om det blev bygget som elementer på grunden og sat op, havde hun ikke forstand på forskellen i. Hun har set sagsøgte Part B een gang på Bornholm. Sagsøgte Part B gik da rundt med en landmåler på ejendommen. Sagsøgeren Part 2 har forklaret blandt andet, at han oprinde- ligt er uddannet arkitekt. Efter uddannelsen arbejdede han fra 1977 til midt i 1980'erne med planlægning, dataanalyse og en undersøgelse af provinsbyer. Fra 1979 til 1982 arbejdede han sammen med sagsøgte Part A om blandt andet arkitektkonkurrencer. Sagsøgeren projekterede et enkelt hus, hvor sagsøgte Part A forestod byggestyringen. De havde dengang et tegnestuefællesskab. Der var i begyndelsen af 1980'eme ikke meget at lave som arkitekt, så sagsøgeren tog en IT-uddannelse og har siden 1980'eme udelukkende arbejdet med IT. Han er fastansat i en IT-stilling hos KMD og har ikke arbejdet i arkitektfaget siden midten af 1980'eme. Han har ikke indgående kendskab til hverken byggestyring eller byggeri i det hele taget. Sagsøgte Part A forelagde sagsøgerne et klart 8 defineret overslag og sagde, at han kunne klare det hele, herunder byggestyring og aftaleindgåelse med håndværkere, idet han havde et glimrende byggesjak under ledelse af sagsøgte Part B . Han kaldet det for sit "Dreamteam". Sagsøgerne havde også undersøgt andre typehusefirmaer, men syntes godt om sagsøgte Part A's løsning. De gik derfor videre med sagsøgte Part A's forslag og aftalte, at sagsøgte Part A skulle sørge for det hele, så sagsøgerne kunne sove roligt om natten. Han havde ikke hørt om entreprisekontrakten, før han modtog den fra sagsøgte Part A til underskrift. Han ringede eller mailede til sagsøgte Part A og spurgte, hvad han skulle gøre ved den. Sagsøgte Part A sagde, at det skulle sagsøgeren ikke gøre noget ved. Det var kun for at berolige Skat, og da sagsøgerne havde betalt rigtige fakturaer med moms til sagsøgte Part B , troede sagsøgeren, at alt var i orden. Sagsøgeren troede, at det var organiseret arbejdskraft, der arbejdede på byggeriet. Han troede, at sagsøgte Part B havde et dansk firma, der beskæftigede herboende og registrerede polske håndværkere. Entreprisekontrakten er dateret af andre end sagsøgeren i februar. Sagsøgeren så den først i marts. Det er hans opfattelse, at den er dateret bagud og konstrueret af sagsøgte Part A til det bestemte formål at påvise, at byggeriet var i orden, og at betalingerne var i orden. Dokumentet indeholder ingen realitet. Han kender ikke aftalegrundlaget mellem sagsøgte Part B og dennes håndværkere. Sagsøgerne havde ikke aftalt medbyg med sagsøgte Part A . Dels havde sagsøgerne travlt, dels havde de ikke færdigheder eller alder til at skulle medbygge eller i øvrigt befatte sig med byggeriet. Aftalen var, at sagsøgte Part A skulle stå for alt i forbindelse med byggeriet. Sagsøgerne skulle som bygherre alene oprette en byggekonto hos byggemarkedet Fridolf til brug for sagsøgte Part A . Der var ingen aftale om, at sagsøgeren og hans bror selv kunne lave vinduer og døre. Sagsøgerens bror, der er pensioneret tømrermester, tog udelukkende til Bornholm som en nødplan med henblik på at anlægge en terrasse, så Vidne 1 de kunne komme ind i huset. Det var ellers meningen, at skulle lave terrassen. Sagsøgerne har ikke givet sagsøgte Part A fuldmagt til at underskrive noget på sagsøgernes vegne. Sagsøgerne fandt først senere ud af i forbindelse med en opringning fra politiet, at Part B's medarbejdere ikke var rut-registreret. Da sagsøgeren kunne konstatere, at byggeriet ikke var færdigt omkring påsken, ville sagsøgerne prøve at få det færdigt inden for en nogenlunde rimelig økonomisk ramme, idet økonomien begyndte at skride. Det var fra begyndelsen aftalt, at sagsøgte Part A skulle modtage fakturaer fra de forskellige entreprenører, Part A havde antaget, attestere fakturaerne og sende dem til sagsøgeren, hvorefter sagsøgeren lod dem betale i banken. Det samme gjaldt for byggekontoen hos Fridolf. Alle regninger fra Fridolf blev, indtil sagsøgte Part A 9 rejste på ferie, attesteret af sagsøgte Part A og betalt. Den første faktura fra sagsøgte Part B lød på ca. 60.000 kr. Sagsøgerne udbetalte beløbet til sagsøgte Part A til dennes videre betaling overfor sagsøgte Part B . De næste to fakturaer skulle betales, mens sagsøgte Part A holdt udlandsferie. Sagsøgte Part A bad derfor sagsøgte Part B sende disse to fakturaer direkte til sagsøgerne til deres direkte betaling overfor sagsøgte Part B . Sagsøgerne har ikke modtaget andet direkte fra sagsøgte Part B , hverken fakturaer eller anden korrespondance. Al betaling og eventuel korrepondance med sagsøgte Part A's entreprenører, skulle gå gennem sagsøgte Part A . Sagsøgeren har opfattet det sådan, at sagsøgte Part A var hans aftalepartner og totalentreprenør. Sagsøgeren undrede sig lidt over, at sagsøgte Part A anviste fuld betaling til sagsøgte Part B uden at lægge noget til side til imødegåelse af eventuelle fejl og mangler. Før påske vidste sagsøgerne ikke, hvor omfattende fejlene var. Sagsøgeren var på Bornholm en gang i februar. Dengang bemærkede han, at der manglede en detalje omkring en hemsetrappe, og at der stod vand på ejendommen. Han troede dog blot, at det var midlertidigt. Først efter påske blev han meget bekymret over to ting, nemlig isoleringens udførelse, og om drænet virkede. Efter påske gravede sagsøgeren derfor ned til drænet. Sagsøgte Part A betalte restbeløbet for drænarbejdet efter trussel om inkasso. Sagsøgeren mente, at beløbet var det dobbelte af, hvad sagsøgerne burde betale. Sagsøgeren syntes, at sagsøgte Part A burde betale for al udbedring af fejl. Dog var sagsøgeren indstillet på at betale for arbejder, der indebar en besparelse eller en forøgelse af sommerhusets værdi. Eksempelvis blev dampspærre og isoleringsmateriale leveret tilbage og krediteret sagsøgerne, så derfor var sagsøgeren indstillet på, at betale for en anden form for isolering, nemlig en indblæst isolering, som var den isoleringsløsning, de oprindeligt havde aftalt. Sagsøgte Part A nævnte ikke før langt efter påske, at han havde omprojekteret huset til traditionel isolering. Den omprojektering har kostet sagsøgerne dyrt, fordi alle problemer omkring vinduer og manglende fuge mv. skyldtes sagsøgte Part A's ændring af konstruktionen. Sagsøgerne har ikke undervejs i byggeriet haft mulighed for selv at konstatere, at der var foretaget konstruktionsændringer i forhold til det forudsatte. Da sagsøgerne spurgte sagsøgte Part A , om der var købt ind til faskiner til dræn, svarede sagsøgte Part A at hvis det ikke stod på en faktura, var det nok ikke lavet. Sagsøgeren fandt det ærgerligt at skulle betale for noget, som sagsøgerne opfattede var indeholdt i byggeriet. Det var en omfattende ændring, fordi det hele skulle graves op. Materialer, som var bestilt af sagsøgte Part A har måttet kasseres, drænbrønde er forkert dimensioneret, og der er brugt gaffatape til at tape drænsystemet sammen. Den entreprenør, som sagsøgerne senere antog til at udbedre drænet, var 10 målløs. Vedrørende udgifter til bortskaffelse af bygnings- og husholdningsaffald på 5.000 kr. fremkommer dette skønsmæssigt ansatte beløb ved, at gange et vist antal af mænd på byggepladsen med et antal dage. Udgiften til VVS vandindføring på 8.000 kr. skyldes, at et af sagsøgerne antaget VVS firma, der skulle udbedre fejl, udbedrede den fejlbehæftede vandindføring, som sagsøgte Part A's håndværkere havde lavet. Fejlretning af el på 5.000 kr. skyldtes, at konstruktionen var fejlbehæftet i en grad, så rotter var i stand til at komme ind i huset via gulvkonstruktionen, der ikke var lavet tæt. Sagsøgeren åbnede en gang for vandet, og det sprøjtede ud, fordi rotter havde gnavet rør over i køkkenet. Et stort vindue sidder stadig ikke rigtigt. Udgiften til flytning og opmagasinering af indbo i 3 måneder, når huset skal tømmes ved en mangelsudbedring eller nybygning, er skønnet. Forud for retssagen har sagsøgerne haft en udgift på 4.359 kr. til teknisk bistand, for at afdække sommerhusets mangler. Sagsøgerne har skønnet, at opretning af grunden efter sagsøgte Part A's håndværkeres kørsel på grunden uden anvendelse af køreplader, vil udgøre 8.000 kr. Sagsøgerne har selv måttet rengøre hytten, som de stillede til rådighed for sagsøgte Part B's håndværkere. Udgiften til denne rengøring er skønnet til 5.000 kr. Samme håndværkere har haft et elforbrug til opvarmning af hytten på 5.026,78 kr. Mangelslisten i ekstraktens side 375 er udarbejdet lang tid efter, håndværkerne forlod arbejdspladsen, og sagsøgeren selv har udbedret nogle af manglerne, bl.a. pudset soklen, blandt andet for at holde udgifterne til eksterne håndværkere nede, da sagsøgernes budget for projektet var langt overskredet. Det var aldrig Vidne 1 var meningen, at sagsøgerne selv skulle lave noget på projektet. færdiggjorde flere ting, blandt andet den ydre beklædning, sålbænke og beVidne 1 klædning omkring vinduerne. udtrykte, at han ikke var helt Vidne 1 lagde også gulv og monterede køktilfreds med løsningerne. ken, lavede facader samt indvendige døre og fodpaneler mv. Hvis der lige efter påske havde været udført et grundigt eftersyn af en professionel håndværker, havde sagsøgerne sparet 3-400.000 kr. til de arbejder, som nu viser sig skal laves om eller nedrives. Alt det arbejde, der blev lavet fra påsken og frem, har vist sig at være spildt arbejde. Sagsøgte Part A's arbejde omkring inddækning af vinduer og døre, skjulte i virkeligheden, at der ikke var lavet en ordentlig fugeløsning, hvilket sagsøgerne mærker om vinteren, og hjørnebåndene ruster, fordi der er store kondensproblemer. De fik sommerhuset gjort så klart som muligt til, at de kunne bo i det om sommeren. De har prøvet at begrænse skader, hvis de så nogen, men de har afventet denne sag. Byggeriet kom til at koste 3400.000 kr. mere, end sagsøgerne havde råd til, og de har ikke penge til at lave det om. Foreholdt ekstraktens side 330 forklarede sagsøgeren, at hans kone hav- 11 de været på pladsen og undret sig over tingenes tilstand. Ekstraktens side 367 angår, at sagsøgeren kunne få en lokal ven og pensioneret tømrer, Person 2 , til at hjælpe med at spartle og male efter den forudsatte indblæste isolering. Sagsøgte Part A havde i kontoaftalen med byggemarkedet Fridolf lavet en aftale om at opnå en rabat på 30%. Sagsøgerne havde ikke aftalt med sagsøgte Part A , at han kunne tage de 30%. Det kan meget vel være, at det var en del af hans fortjeneste, men sagsøgte Part A var indstillet på at gøre det billigt for sagsøgerne. Sagsøgerne opfattede sagsøgte Part A's oplæg til dem som deres aftalegrundlag. Det var sagsøgeren der gjorde opmærksom på, at der skulle monteres insektnet eller rottespærre, og sagsøgerne skyndte sig selv med at få det lavet. Det tog sagsøgerne et par timer, men det burde have været udført af sagsøgte Part A's håndværkere. Foreholdt ekstrakten side 205 forklarede sagsøgeren, at han vel har betalt regningen fra støbefirmaet efter sagsøgte Part A havde attesteret regningen. Han har ikke set nogen regning fra sagsøgte Part B vedrørende støbning af fundament. U <lover sagsøgte Part B's medarbejdere har der også været andre håndværkere på byggepladsen, blandt andet indenfor el og vvs, hvilket sagsøgte Part A arrangerede. Det var ikke sagsøgerens indtryk, at sagsøgte Part B forestod el og vvs-arbejder. Sagsøgerne troede, at sagsøgte Part B's sjak var et professionelt og sammentømret sjak under sagsøgte Part B's ledelse, men det viste sig ikke at være tilfældet. Alle større maskiner undtagen håndværktøj var mærket tydeligt med " B ", så det var sagsøgernes opfattelse, at sagsøgte Part B af sagsøgte Part A var engageret som underentreprenør, og 200.000 kr. for deres arbejde forekom umiddelbart ikke misvisende. Sagsøgeren forhørte sig hos en fagforeningsmand, om det var i orden, at der på projektet anvendtes et sjak af polsk herkomst. Fagforeningsmanden oplyste, at det var i orden, såfremt de polske medarbejdere fik det de skulle have ifølge overenskomsten. Hvis sagsøgerne havde været vidende om de fejl som først teknikerrapporten og senere skønserklæringerne har vist, var de aldrig gået videre med projektet. Sagsøgerne har kun talt med sagsøgte Part B's håndvær- kere, da hans kone undrede sig over nogle vinduesmål. Sagsøgerne fik først efter påske, hvor håndværkerne havde forladt byggepladsen, at vide af sagsøgte Part A , at han havde ændret isoleringen og konstruktionen til traditionel isole- ring. Det betyder, at der er mange steder er 10 cm til overs i forhold til vinduesmålene. Disse og andre ændringer er der ikke projektmateriale for, og sagsøgerne konstaterede, at ændringerne var forsøgt skjult af planker og sålbænke. Da sagsøgerne senere skrev til sagsøgte Part A , om de kunne gøre krav gældende overfor sagsøgte Part B , oplyste sagsøgte Part A , at sagsøgte Part B var psykisk gået ned. Det var sagsøgernes opfattelse, at sagsøgte Part A's honorar Part B (B) 12 for byggeriet ville være ca. 50.000 kr. Sagsøgte Part A havde sagt, at det var et gennemarbejdet modulbyggesystem. Hvis sagsøgte Part A også skulle have oppebåret byggemarkedsrabatten på 30%, havde de aldrig antaget hans projekt. Part A Sagsøgte har forklaret blandt andet, at han er arkitektuddannet i
12. Derefter stiftede han egen virksomhed. Virksomheden har skiftet navn gennem årene, men har altid haft samme bank og samme cvr.nr. Han solgte i 2006 virksomheden, der på det tidspunkt havde 35 ansatte, for at koncentrere sig om elementbyggeri. I øjeblikket arbejder han med projekter for 5080 mio. kr. om året i 4 lande. Det er for 90%'s vedkommende træbaseret elementbyggeri. Han har aldrig været hovedentreprenør på projekter, og det må han i øvrigt heller ikke ifølge reglementet for praktiserende arkitekter, nu Danske Arkitektvirksomheder. Han har altid gået meget op i at bevare sin integritet Part 1 er hans ekskone. De som en ubestikkelig arkitekt. Sagsøgeren har en nu 45-årig datter sammen. Hans og ekskonens indbyrdes kommunikation har aldrig været optimal. Han vurderede, at der med et sommerhusprojekt for sagsøgerne var en chance for at "få noget ind på pluskontoen". Han betragPart 2 som uvidende omkring byggeri, ter ikke sagsøgeren men heller ikke opdateret, da det er 32 år siden denne sagsøger på sagsøgtes tegnestue tegnede et hus. Deres kontakt omkring sommerhuset kom i stand på Cafe Sundet foran vinterbadeanlægget, som sagsøgte lige havde afsluttet, og hvor de kunne sidde og snakke som gode venner om sommerhusprojektet. Sagsøgte tilbød sagsøgerne, at de kunne se noget elementagtigt byggeri, som han var i færd med at opføre i Københavns Sydhavn. Efterfølgende bad sagsøgerne ham om at lave et tilsvarende til dem. Efterfølgende må han sande, at han begik den fejl at acceptere sagsøgernes anmodning, men han ville gerne have nogle pluspoint i forhold til sin datter. Han gjorde sig også ekstra umage i forhold til udarbejdelsen aftegningsmateriale. Et hus på 65 m2 kan beskrives på 5 tegninger, hvoraf den ene er detaljer, men han gjorde meget ud af få belyst dette projekt så godt som muligt og lavede derfor 21 tegninger. Han forklarede sagsøgerne, at hans huse bygges hurtigt og relativt billigt ved, at han har en kontakt til nogen, der kommer med et færdigt råhus. Han havde dengang et meget fint samarbejde med flere, blandt andet sagsøgte Part B , som kunne forestå en apteringsentreprise. På den måde skulle han ikke bokse med en masse håndværkere. Han havde gode erfaringer med denne model og med samarbejdet med sagsøgte Part B . Aftalen mellem sagsøgerne og sagsøgte fastsatte, at færdige elementer skulle leveres fra en estisk elementfabrik, men det viste sig ikke at kunne lade sig gøre økonomisk, idet alene transporten til Bornholm ville 13 koste omkring 60.000 kr., eftersom projektet kun udgjorde en lille enhed. Derfor ændrede han projektet således, at han tegnede projektet, som fabrikken ville have gjort det, og spurgte sagsøgte Part B , om han kunne lave tilsvarende elementer. Han var bekendt med, at sagsøgte Part B tidligere havde anvendt denne projektform, så sagsøgte var helt tryg ved, at sagsøgte Part B også kunne anvende fremgangsmåden i dette projekt. Han er overbevist om, at sagsøgerne var bekendt med den projektændring. Det var aftalt med sagsøgerne, at han skulle fungere som rådgiver, og han sagde til sagsøgerne, at de kunne "sove roligt''. Han havde ikke set problemerne i dette projekt komme. Han har efterhånden opført 150 huse uden problemer. Derfor skulle dette projekt have været nemt at udføre. Hans ydelse var den helt sædvanlig rådgivningsopgave som han kunne udføre relativt billigt, fordi tilsynet kun ville have et mindre omfang. Det var et meget lavt honorar, fordi projektet var baseret på elementproduktion og et multiteam, der kunne forestå opførelsen. Derfor kunne han love, at det ville blive problemfrit, hvilket desværre viste sig ikke at holde. Han skulle varetage myndighedsprojekteringen som en totalrådgiver. Myndighedsprojekteringen var udfordrende, fordi der var problemer med myndighederne. Da han endelig havde fået byggetilladelse, lavede han et projekt, som der blev bygget efter. Han tegnede hele projektet. På sådan et projekt har sagsøgte 3-4 tilsyn, fordi det er beskrevet og tegnet udførligt. Sagsøgerne og sagsøgte aftalte ikke i detaljer, hvor meget eller lidt tilsyn, der skulle være, men han lovede sagsøgerne at være "på" hele tiden. Han havde i byggefasen megen kontakt med håndværkerne på mail og telefon, og han var på Bornholm fem gange. Efter hans opfattelse var aftalen mellem sagsøgte og sagsøgerne omfattet af ABR89, og det burde have været nedfældet. Han laver i tilsvarende projekter normalt en miniaftale, der definerer, hvad er det er, sagsøgte skal yde og hvad han skal have betalt, og at ABR89 finder anvendelse. Han kan ikke huske, hvorfor miniaftalen ikke blev anvendt i dette projekt. På hans sidste møde med sagsøgte Part B i projektet tog de til Bornholm, hvor de konstaterede, at der var rejst to ydre langvægge, og at nogle gavle lå klar til rejsning. Der var problemer med nogle mål, men man var ikke færdige med gavlene, så han kunne ikke kontrollere, om gavlene var lavet i overensstemmelse med tegningerne. Inden byggestart havde han lamineret og ophængt alle 21 tegninger på byggepladsen, så sagsøgte Part B's håndværkere kunne følge dem. Hans langvarige samarbejde med sagsøgte Part B havde altid fungeret upåklageligt. Han skulle selv skaffe elektrikere og vvs'ere, mens sagsøgte Part B tog sig af alle andre arbejder helt ned til dørstopper og håndklædekroge. Sagsøgte Part B arbejdede ikke selv på pladsen, men koordinerede håndværkerne og sørgede for, at de hav- 14 de, hvad de skulle bruge og styrede dem. Samlet gjorde dette, at han betegnede sagsøgte Part B og dennes håndværkere for et "Dreamteam", og hans bygherrer var altid tilfredse takket være blandt andet sagsøgte Part B's arbejde. Den samarbejdsform fulgte sagsøgte Part B desværre ikke i projektet i denne sag. Han kan ikke huske, hvad sagsøgte Part B sagde om projektet, da sagsøgte henvendte sig til ham, men sagsøgte var i forløbet bekymret over, at sagsøgte Part B ikke var på pladsen. Normalt var sagsøgte Part B aktiv og styrede sine folk og sørgede for medarbejdernes værktøj og materialer. I projekter af denne karakter foretager sagsøgte sædvanligvis tre tilsyn, herunder når fundamentet etableres, og når vægge er rejst, hvor han kan kontrollere, at vinduer og konstruktion, stolper og fastgørelser i fundamentet er lavet korrekt. Det gjorde han også i dette projekt. Han varslede sagsøgerne om, at han i 2½ uge var bortrejst på ferie, hvilket var samtidig med, at projektet skulle isoleres og lukkes i den ene side. Ekstraktens side 208 er et budget for, hvad sommerhuset efter hans bedste overbevisning kunne opføres for. Han har fået tilbud på nogle af posterne og har lavet overslag på andre poster. Det er en sædvanlig budgetmåde for sagsøgte. I dette projekt ville han næsten gå gennem ild og vand for at projektet kunne blive en succes. Det var ham, der kontaktede og koordinerede håndværkerne og fik dem til at komme på rette stadie af byggeriet. Han førte megen mailkorrespondance herom. Da sagsøgte Part B eller hans medarbej- dere ikke dukkede op efter påske, tog sagsøgerne og sagsøgte en snak om projektet, hvor han sagde, at han ville gøre hvad som helst, for at byggeriet ville blive færdigt, og han ville derfor godt pr. kulance gå ind og dække udgifterne, så de ikke skulle ud i en konflikt. Han ønskede at medvirke positivt til at løse problemerne i den takt de dukkede op. Ingen af parterne kendte på det tidspunkt problemernes omfang. Han betalte pr. kulance for mange udbedringer af fejl. Undervejs i projektet sikrede han også sagsøgerne mod høje bornholmske priser. Betaling for materialer og ydelser foregik som i alle hans sager således, at sagsøgte modtog regningen, gennemgik den og anviste den til betaling og med sin underskrift tilkendegav, at han stod inde for, at ydelsen var leveret, og sendte herefter regningen til bygherren til betaling. Det er en rådgiveropgave. Han har ikke haft nogen fortjeneste i denne sag. Han konstaterede selv, at sagsøgte Part B's medarbejdere havde forladt byggepladsen "over night" og efterlod alt, herunder værktøj og affald. En dialog omkring et bøsningsrør i forhold til vandindføringen har han ikke været part i eller inde over, fordi han var overbevist om, at det var noget vvs'eren stod for. Fakturaen gengivet i ekstraktens side 381 (udgifter til fejlretning af el), har han ikke set, men den virker reel nok. Fakturaen gengivet i ekstraktens side 436 (udgifter til vvs, reparation af 15 vand og kloakrør) angår udbedring af rotterelaterede skader konstateret i parternes konfliktfase. Han kender ikke fakturaen. Tegningen gengivet i ekstraktens side 352 viser blandt andet en dampspærre anført med "0,18 mm plastfolie". Det er også anført, at den skal tætnes med tape i samlinger. Det var ikke mellem parterne aftalt, hvilken form for isolering, der skulle anvendes. Indblæst isolering byder på en række miljøkrav, og er derfor ikke helt så bæredygtig en isoleringsform, som man kunne ønske. Derfor anvendte han i dette projekt mineraluld. Den nye isolering, der er blæst ind, er papiruld. Dette afholdt sagsøgte pr. kulance, fordi de skulle have afsluttet byggeriet. Sagsøgte talte med Grøn Isolering på Bornholm, der anbefalede, at papirulden blev blæst ind ad nogle huller, hvorpå hullerne kunne lukkes og overmales. Han var på projektet totalrådgiver, men havde kun påtaget sig et mindre tilsyn. Når andre typehusfirmaer sætter en pris på 12.000 kr. pr. m2, så skal man selv levere fundamentet. Derfor er de samlet set oftest for dyre. Han mener, at fundament i hans projekt for sagsøgerne kostede omkring 90.000 kr. Han har ikke udført håndværksarbejder på pladsen, men han har i enkelte opgaver gået Vidne 1 til hånde. En kyndig person udi bæredygtigt byggeri hos Teknologisk Institut har sagt til sagsøgte, at projektets konstruktion for så vidt angår blandt andet dampspærre eller mangel på samme ikke udgør et problem med mindre der er huller i konstruktionen. Under skønsforretningen har det vist sig, at der tilsyneladende ikke er en dampspærre, hvilket undrer ham og måske skyldes, at hullet, som forholdet er undersøgt gennem, ikke har været stort nok. Desuden er han uenig i skønserklæringens beskrivelse af, at en manglende damspærre i dette byggeri er i strid med gældende regler, normer og god byggeskik. Det er et emne, der i branchen ikke er en entydig holdning til. Han og sagsøgerne har ikke aftalt noget om bornholmsk byggeskik. Han har forsøgt at lave et hus, der ligner et bornholmsk træhus. Han er uenig i flere af skønserklæringernes besvarelser. Han mener ikke, at skønserklæringerne viser, at der er projekteringsfejl ved projektet. Han er heller ikke enig i skønserklæringernes beløbsopgørelser, der er meget høje. Dog kan beløbene være korrekte ud fra bornholmske prisniveauer, men når man eksempelvis river et enfamiliehus ned i Københavnsområdet eller på Sjælland, hvor der skal bygges et nyt typehus, så koster det ca. 100.000 kr. med sortering for et hus på 130 m2 med kælder. Han er også uenig i skønserklæringernes bemærkninger omkring tilsyn. Han hjalp altid sagsøgte Part B med materialeindkøbene, fordi sagsøgte taler dansk og har kontakterne, men en meget stor del af det klarede sagsøgte Part B sædvanligvis selv. Når sagsøgte Part B skulle købe vinduer eller døre eller andre dyre materialer kunne sagsøgte ofte opnå noget, der var bedre, så derfor hjalp han sagsøgte 16 Part B med dette. Det er helt sædvanligt som totalrådgiver, at tage stilling til eksempelvis, hvilke materialer, maskinel og fagkompetencer, der skal anvendes og koordineringen heraf. Sagsøgte Part B skulle levere håndværkere, værktøj og hvad der ellers skulle bruges, hvilket ikke var usædvanligt. Derfor havde han og sagsøgte Part B udviklet en praksis, hvor sagsøgte var behjælpelig og fik bygherren til at købe materialerne, hvorved sagsøgte Part B ikke skulle stille sikkerhed eller lægge ud. Det var sagsøgte, der valgte materialerne, lavede tegninger, der viste, hvordan konstruktionen skulle opføres, udregnede materialemængder og foretog bestillinger, så leverancer skete i den nødvendige takt. Han og sagsøgte Part B havde ikke korresponderet om, hvilket mandskab der skulle bruges. Sagsøgte Part B har altid løst bemandingen og organiseringen, uden at sagsøgte blandede sig heri. I denne sag var sagsøgte Part B desværre ikke tilstedeværende, så håndværkerne arbejdede uden entreprenørstyring. Sagsøgte Part B har ikke lavet vvs-arbejder. Sagsøgte og sagsøgte Part B indgik stort set aldrig skriftlige aftaler om deres samarbejde, fordi deres opgaver var ganske entydige, og fordi samarbejdsformen fungerede. Et af problemerne i denne sag, var Arbejdstilsynet tilstedekomst efter en henvendelse fra en elektriker, der ikke fik kontrakt på el-arbejdet på byggeriet. Hertil kom henvendelsen fra Skat, hvor sagsøgte fik "en næse", fordi der hverken var byggepladsskilt på pladsen eller orden i sagsøgte Part B's håndværkeres papirer. Derfor fandt han det nødvendigt at udarbejde den omtvistede entreprisekontrakt, der blev sendt til Skat. Sagsøgte Part B har selv sørget for at registrere sine medarbejdere. Den i entreprisekontraktens anførte pris er identisk med den pris, som sagsøgte og sagsøgte Part B har aftalt. Sagsøgte talte ikke med alle fra sagsøgte Part B's sjak. To af dem talte kun polsk. Sagsøgte kom for at kontrollere og for at se, om tingene kørte og høre, hvad der skulle bruges på opgaven. Sagsøgte Part B skulle ikke stå for udførelse af installationsopgaver. Det har han aldrig gjort. sagsøgte Part B er hverken autoriseret elektriker eller autoriseret vvs-er. Det blev mere og mere tydeligt efter at Skat havde været på pladsen, at sagsøgte Part B ikke havde styr på det, og at det hele brød sammen, samt at håndværkerne tilsyneladende blev træt af det hele og forlod pladsen. Sagsøgte Part B må af forskellige grunde have haft det svært, idet sagsøgte ikke kunne få fat i ham i 3½ måned, hverken på telefon eller mail. Terrassen var ikke en del af projektet. Der var lavet nogle trappetrin ind til huset, fordi hele terrænet rundt om var mudret. Som han husker det, ville sagsøger Part 2 og hans bror lave terrassen. I forbindelse med rejsegildet, var begge sagsøgte på pladsen og hjalp med at løfte tunge elementer. Gavlen var endnu ikke monteret. Man kunne på det tidspunkt ikke se, at døren i gavlen 17 sad forkert. Det kunne man først, da gavlen var monteret færdig. Der lå en fuldstændig målsat tegning af, hvor døre skulle være. Placeringen af tre vinduer måtte rettes. I forbindelse med fundamentets støbning gravede Vidne 3 ud til fundamentet og der blev støbt en betonpude hele vejen rundt. Vidne 3 stillede herefter fundamentklodser op og lagde armering inden NCC foretog støbning. Han kan ikke huske, hvem der aflønnede dem, der gravede ud til fundamentet. Part B Sagsøgte har forklaret blandt andet, at han kom til Danmark i 2004, og arbejdede blandt andet med renovering af huse og sommerhuse. Den danske virksomhed, han var ansat i, gik konkurs, og han etablerede derfor sin egen virksomhed, primært med glas- og metalinstallationer som arbejdsområde. Han taler ikke dansk, men kan kommunikere på engelsk. Han indledte sit samarbejde med sagsøgte Part A i forbindelse med et større projekt i Viborggade i København. Deres samarbejde var godt og problemfrit, og han skaffede polske byggefirmaer til Danmark. I 2014 sagde sagsøgte Part A , at han havde en vigtig sag på Bornholm. Sagsøgte sagde til sagsøgte Part A , at han ikke kunne påtage sig at føre tilsyn med opgaven på Bornholm. Det var ham fysisk umuligt, da han ikke kunne være tilstede hver dag, som han eksempelvis er på projekter i København. Det fremgik meget tydeligt af hans svar til sagsøgte Part A , at han ikke selv kunne føre tilsyn med byggeriet på Bornholm. Han tilbød sagsøgte Part A at skaffe ham kontakt til virksomheder, som han tidligere havde arbejdet sammen med. Så kunne sagsøgte Part A selv kontakte dem. Mange var modvillige i forhold til at skulle påtage sig en opgave på Bornholm. Sagsøgte Part A havde lavet forslag til, hvad man kunne forvente af arbejdsløn for at tage til Bornholm og udføre det omhandlende projekt. Der var ikke mange der "hoppede" på sagsøgte Part A's forslag, men sagsøgte fandt dog til sagsøgte Part A nogle personer, der var villige. Han og sagsøgte Part A har ikke tidligere anvendt skriftlige aftaler i deres samarbejde. Samarbejdet var baseret på "gentlemens agreement", og aftalerne blev altid overholdt. Hans aftale med sagsøgte Part A i forhold til projektet på Bornholm var, at han intet selv skulle lave på Bornholm. Han skulle kun sørge for at sagsøgte Part A fik de folk, han havde brug for til at udføre arbejdet. De betalinger han har modtaget for fakturaer, som han har udstedt, er gået direkte og ubeskåret til de polske håndværkere, der arbejdede på projektet. Frem til påske var alt som det skulle være på byggeprojektet. Han har selv været to gange på byggepladsen. Første gang hjalp han lidt fysisk til med blandt andet at få nogle pæle i jorden og anden gang skulle han bare hente en arbejdsbi!, som nogle af håndværkerne havde lånt. Ved samme lejlighed, hjalp han med at løfte et tungt spær. Sagsøgte Part A var også tilstede. Han havde ingen løbende kontakt med håndværkerne på Bornholm om 18 projektet. Den begrænsede kontakt handlede mest om "livet på Bornholm" og anden "smalltalk". Han stillede sit værktøj og en arbejdsbi! til rådighed for de håndværkerne på projektet. Inden sagsøgte Part A tog på ferie så mødtes de hver dag i København. Sagsøgte Part A forsikrede ham om, at alt var i orden på Bornholm. Han havde ingen grund til bekymring, lige indtil Arbejdstilsynet kom på besøg på byggepladsen, for at tjekke om håndværkerne var rut-registreret. Det var for så vidt ikke noget, der bekymrede ham, da det var noget firmaerne i Polen skulle have styr på. Det eneste der bekymrede ham var, at Arbejdstilsynet påpegede, at der blev brugt et ulovligt byggestillads. Han havde ingen økonomiske problemer i sin virksomhed før byggeprojektet på Bornholm. Men dette projekt og nogle problemer på københavnske projekter ledte sidenhen til hans virksomheds konkurs. Efter påske kom ingen af håndværkerne tilbage på projektet på grund af samarbejdsproblemer opstået mellem ham og sagsøgte både på projekter i København og projektet på Bornholm. Da sagsøgte Part A udarbejdede entrepriseaftalen, blev han kontaktet direkte af SKAT, der krævede dokumentation byggeriet på Bornholm, da SKAT på pladsen havde det havde arbejdsbiler med hans firmalogo på. Det er sagsøgte Part A , der har skrevet kontrakten og forklaret ham indholdet på engelsk. Han har ikke tjent noget på projektet og det var heller ikke meningen. I maj erfarede han, at projektet på Bornholm ikke gik godt. Han blev meget overrasket over de fejl og mangler i projektet, som han sidenhen blev præsenteret for. Det kom meget bag på ham, at det var gået så galt. Han blev ufrivilligt involveret i projektet, fordi han har udstedt nogle fakturaer i projektet. Han har ikke læst skønserklæringerne eller på anden måde gjort sig bekendt med dem. Han har ikke drøftet hverken fundamentet, logistik, tilpasninger eller andre forhold ved byggeriet med sagsøgte Part A . Han har heller ikke haft noget at gøre med fakturering eller afregning for fundamentet. Han ved ikke, om håndværkerne på byggepladsen på Bornholm og sagsøgte Part A har haft en dialog omkring betonarbejdet. Han har ikke deltaget i støbning af fundament eller andre arbejder på projektet. Vidne 1 har som vidne forklaret blandt andet, at han er uddannet elektriker og lydtekniker. Han fik kendskab til projektet ved et tilfælde, idet han Part 1 var på en opgave hos sagsøger , hvor han overhørte en telefonsamtale mellem hende og sagsøgte Part A angående et sommerhus på Bornholm og nogle ting, der skulle laves. Vidnet sagde til hende, at det kunne han godt klare, fordi han havde ikke noget at lave på det tidspunkt. Sagsøger Part 1 sagde i telefonen dette til sagsøgte Part A , som vidnet tidligere har arbejdet for. Sagsøgte Part A bekræftede for sagsøger Part 1 , at vidnet godt 19 kunne udføre opgaver på projektet, og de indgik herefter en aftale om, at vidnet skulle udføre nogle arbejder på sommerhusprojektet. Vidnet opfattede forløbet Part 1 . Vidnet således, at aftalen blev indgået mellem ham og sagsøger mener at huske, at han sendte sine fakturaer til godkendelse hos sagsøgte Part A Part 1 , som derefter har sendte dem videre til sagsøger for betaling. Det var den sædvanlige arbejdsgang, når han arbejdede for sagsøgte Part A . Be- talingen modtog han direkte fra sagsøger Part 1 . Vidnet har ikke haft indtryk af, at sagsøgte Part A var hovedentreprenør på projektet. Vidnet opfattede sagsøgte Part A's rolle som rådgiver. Vidnet blev først involveret i sommerhusprojektet i slutningen af april eller begyndelsen af maj
13. Vidne 2 har som vidne forklaret blandt andet, at han er uddannet læ- rer. Sagsøgte Part B er hans fars lillebror. Han har tidligere været ansat hos sagsøgte Part B , og har arbejdet på flere af sagsøgte Part A's renoverings- og byggeprojekter. Han taler engelsk og kunne derfor kommunikere med sagsøgte Part A . Sagsøgte Part B oplyste ham om, at sagsøgte Part A havde brug for hjælp til at bygge et hus på Bornholm. Det var ikke lige en opgave for vidnet, for han havde faktisk ikke lyst til at tage til Bornholm. Han accepterede dog at tage af sted på grund af hans gode relation til sagsøgte Part A og for at hjælpe denne. De drøftede ikke vilkår for hans arbejde udover, at han generelt skulle være et sprogligt bindeled og ellers hjælpe med forskellige opgaver, eksempelvis malerarbejdet. Det svarede til arbejdsopgaver, som han i forvejen udførte på københavnske projekter. Derimod havde sagsøgte Part B intet med projektet på Bornholm at gøre. Vidnet kom til Bornholm i begyndelsen af februar. Sommerhusets fundament var allerede støbt. Han ved ikke, hvem, der har støbt fundamentet. Sagsøgte Part B stillede arbejdsbi! og værktøj til rådighed. Det var altid sagsøgte Part A , vidnet talte med om projektet. Hvis de på byggepladsen var usikre på noget, skulle de kontakte sagsøgte Part A . Det var også sagsøgte Part A , der sørgede for byggematerialer, men småting kunne de selv hente i byggemarkedet. Der var både elektrikere og VVS'ere på byggepladsen. Sagsøgte Part A var ikke altid let at få fat på. I en længere periode var det særligt svært at få fat på ham, idet han var på ferie. Vidnet husker ikke, hvilke nærmere problemer de løb ind i, mens sagsøgte Part A var på ferie. Vidnet og hans kollegaer har ikke haft noget med et nedgravet dræn at gøre, og de har i øvrigt ikke udført jordarbejder på projektet. Vidnet anså sagsøgte Part A for tovholder på projektet. Vidne 3 har som vidne forklaret blandt andet, at han i Polen er ud- 20 dannet træteknolog, hvilket er lidt mere end en dansk snedkeruddannelse. Han har tidligere arbejdet for sagsøgte Part A med at bygge. Sagsøgte Part B oplyste vidnet om, at sagsøgte Part A havde brug for hjælp på et byggeprojekt på Bornholm, og da vidnet manglede opgaver i København, accepterede han at tage til Bornholm. Der var forinden ikke nogen nærmere drøftelser om opgavernes omfang udover at vidnet skulle udføre trækonstruktioner, hvilket han havde erfaring med fra andre projekter. Han har ikke deltaget i støbning af fundament. Han deltog ikke i drøftelser om sagsøgte Part B's eventuelle rolle i proVidne 2 . Sagsøgte jektet. De var tre kollegaer på projektet, herunder Part A hjalp med at rejse konstruktionen. Vidnet modtog sine opgaver fra Vidne 2 , der kunne tale engelsk, og derfor kunne kommunikere med sagsøgte Part A Der var et fornuftigt samarbejde om projektet mellem kollegaerne på pladsen og sagsøgte Part A . Sagsøgte Part B var ikke involveret i byggeriet. Sagsøgte Part B var på Bornholm en, måske to gange, blandt andet da deres arbejdsbi! skulle byttes. Vidnet ved ikke, hvem der har bestilt materialer til proVidne 2 dette i jektet. Hvis de var i bekneb for mindre ting, hentede byggemarkedet. De tog jævnligt billeder fra projektet med henblik på at sende dem til sagsøgte Part A , der herved kunne følge arbejdet. Vidnet fandt tilsynet med byggeriet mangelfuldt. Der var ikke nogen kontrol med byggeriet i forhold til andre projekter, som han har arbejdet på. Det gjorde det svært for dem at udføre deres arbejde. Vidnet kan ikke komme på konkrete eksempler herpå, men Vidne 2 hvis vidnet fik et problem, skulle han forelægge det for , der så sms'ede eller mailede problemet til sagsøgte Part A . Der kunne ofte gå tid, før sagsøgte Part A svarede tilbage. I ventetiden gik projektet i stå. De fik ikke løn i ventetiden, så det manglende daglige tilsyn var meget generende for dem og projektets fremdrift. Alle tre medarbejdere deltog i isoleringsarbejdet. Sagsøgte Part A var på det tidspunkt også på byggepladsen, hvor vidnet erindrer, at sagsøgte Part A foretog nogle præciserende tegninger direkte på væggen, da opgaven ikke fremgik tydeligt af tegningerne, som de havde adgang til på byggepladsen. Konstruktionen bestod af forskellige elementer, hvilket man ikke kunne se på tegningerne for isoleringen, ligesom man ikke kunne se, hvilke vægge, der skulle isoleres og hvilken form for isolering, der skulle anvendes. Det var som om, der ikke var taget højde for, hvor isoleringen skulle være. De lavede plads til vinduerne efter tegningerne, men de vinduer, der blev leveret, svarede ikke til de vinduer, der var forudsat på tegningerne. Vidnet husker, at Vidne 2 han gennem spurgte sagsøgte Part A , om et vindue skulle rykkes til højre eller venstre eller placeres i midten. Sagsøgte Part A tegnede på væggen, hvilken placering og mål. Da han og kollegaerne tog på påskeferie, ef- 21 terlod de værktøj og materialer på pladsen i forvisning om, at de skulle fortsætte på projektet efter påske. De kom imidlertid ikke tilbage, da sagsøgte Part B meddelte dem, at der var problemer på byggepladsen, og at det ville trække ud. Vidnet arbejdede på projektet som selvstændig erhvervsdrivende. Han fakturerede sagsøgte Part B og modtog betaling fra sagsøgte Part B . Parternes synspunkter Sagsøgerne har i et påstandsdokument nærmere anført: li 2.1.1.1 Det skal indledningsvist understreges, at sagsøgerne er forbrugere, mens sagsøgte 1 og 2 er professionelle og har handlet inden for deres hverv i nærværende sag. 2.2 Sagsøgte 1 som totalentreprenør 2.2.1 Til støtteforsagsøgers påstand gøres det principalt gældende, at sagsøgte 1 har påtaget sig rollen som totalentreprenør og dermed er ansvarlig for samtlige fejl og mangler ved ejendommen. 2.2.1.1 Det gøres gældende, at sagsøgerne alene har indgået aftale med sagsøgte 1, hvilket blandt andet fremgår af bilag 126, hvor sagsøgte 1 selv skriver følgende angående sagsøgte 2: "Jeg bliver nødt til igen at slå fast at jeg ikke "prakkede ham på jer i ond vilje". Yderligere har sagsøgte 1, hvilket illustreres i eksempelvis bilag 63, 68, 70, 71, 72, 76, 81, 82 og 86, indgået samtlige aftaler med underentreprenører samt leverandører om levering af arbejdskraft og materialer og har løbende koordineret deres arbejdsydelser undervejs. Sagsøgerne har således ikke haft kontakt med sagsøgte l's håndværkere og underentreprenører, herunder sagsøgte
14. Dette understøtter sagsøgernes påstand om, at sagsøgte 1 er totalentreprenør, idet det fremgår af ovenstående, at sagsøgerne alene har indgået aftale med sagsøgte 1, hvorefter denne selvstændigt har entreret med underentreprenører samt leverandører. Det er mellem sagsøgte 1 og sagsøgerne indgået aftale om, at sagsøgte l's ydelse - med sagsøgte l's egne ord:" ... omfatter et nøglefærdigt hus hvor alle ydelser købes", jf. bilag
15. 22 ■ ■ -• s .. . . in r ærllllllli.r �==Isen fra kommu59 23 samt styrer betaling heraf, jf. eks. bilag 60, 70, 75, 77, 81 samt 68: " ... vil gerne have en kopi af alle fakturaer." Ligeledes da sagsøgte 1 skal bestille tømmer, jf. bilag 76: "Så vi kan styre logistikken på byggepladsen. 11 Sagsøgte 1 bad ad flere omgange om, at få tilsendt fakturaer direkte til ham, hvorefter han ville sørge for betaling, jf. eksempelvis bilag 73 og
16. Alle projektets betalinger gik således igennem sagsøgte 1, jf. eksempelvis bilag
17. Det kan ikke ændre på, at sagsøgte 1 generelt styrede betalingerne, at sagsøgerne, efter sagsøgte 1's anmodning, direkte overførte et enkelt beløb til sagsøgte 2, fordi sagsøgte 1 var på ferie, jf. bilag
18. Gentagne gange bliver sagsøgerne bekræftet i deres antagelse om, at sagsøgte 1 er totalentreprenør og derfor styrer projektet og sine håndværkere: "I første omgang er det alene jord og støbearbejderne der skal foregå. Det betyder at der skal tre mand i gang ... ", "I løbet af ugen har jeg overblik over hvad og hvor tingene skal ske ... ,, og" Jeg vil samtidig gerne snakke økonomi og betaling, så vi har klare aftaler", jf. bilag
19. Også overfor de lokale håndværkere giver sagsøgte 1 udtryk for, at han er totalentreprenør for byggeriet: " ... Har jeg valgt at få gravet og støbt fundament nu og har derfor et sjak ovre for at gøre dette. jf. bilag
20. Ligeledes ved at skrive: "Jeg skal til og bygge et sommerhus og har folk på øen lige nu for at lave fundamenter.", jf. bilag 75 (min fremhævning). 11 , Han holder derudover tilsyn på ejendommen, jf. bilag 79: "Jeg og B tager derover i morgen og hjælper med at rejse spær. og giver anvisninger, jf. bilag
21. 11 Det er dog skønsmandens vurdering, at der ikke er udført tilstrækkeligt fagtilsyn med byggeriet, jf. Skønserklæring 1, spørgsmål
22. 2.2.1.5 Det gøres gældende, at sagsøgte 1 har anerkendt, at der er mangler ved ejendommen, udfærdiget af sagsøgte 2, som han er ansvarlig for, hvilket blot underbygger sagsøgte l's rolle som totalentreprenør. Dette fremgår blandt andet af bilag 126, hvor sagsøgte 1 skriver følgende til sagsøgerne: "Som tidligere nævnt vil jeg medvirke til at løse de proble- mer der desværre er opstået efter Part B's mislykkede færd på Bornholm ... 11 Sagsøgte 1 var således på daværende tidspunkt indstillet på at tage ansvaret for at have hyret sagsøgte 2: "Jeg har fra start meddelt at jeg medvir- Part B (B) 24 ker til afholdelse af omkostninger til retning af Part B's fejl etc -hvilket jeg naturligvis står ved I" Sagsøgte 1 underskriver en erklæring vedrørende teknisk dokumentation ved sin færdigmelding af ejendommen til kommunen og erklærer hermed, at bygningen er opført i overensstemmelse med byggelovens formål og bygningsreglementets bestemmelser, jf. bilag 127 og
23. 2.2.1.6 Det gøres gældende, at sagsøgte 1 også på denne baggrund har anerkendt sit ansvar for bygningens håndværksmæssige udførelse. 2.2.1.7 Det gøres på baggrund af ovenstående gældende, at sagsøgte 1 er ansvarlig som totalentreprenør for samtlige fejl og mangler ved ejendommen. 2.3 Sagsøgte 1 som totalrådgiver 2.3.1 Til støtteforsagsøgers påstand gøres det subsidiært gældende, at sagsøgte 1 har påtaget sig rollen som totalrådgiver og dermed er ansvarlig for samtlige fejl og mangler ved ejendommen. 2.3.1.1 Det fremgår af det fremlagte, at sagsøgte 1 både var projekterende rådgiver samt projekt- og byggeleder, hvilket sagsøgte 1 selv har anerkendt, jf. bilag 108, hvor det anføres: " ... men alene har fungeret som totalrådgiver, hvilket min aftale med din klient(sagsøgerne) også beskriver." (min fremhævning). Dette understøttes af, at sagsøgte 1 eksempelvis indhentede alle tilbud og projekterede al tegningsmateriale, jf. eks. bilag 63, 80 samt
24. Sagsøgte 1 planlagde og tilrettelagde hele byggeriet, jf. bilag 85: " ... ikke tvivl om hvordan dette sker - og jeg er på mailen .. " og "Jeg har valgt at rygning lægges i mørtel". Sagsøgte 1 havde endvidere, som den eneste, kontakten til sagsøgte 2 jf. ovenfor under punkt 2.2.1.1 samt nedenfor under punkt 2.5.1.2, og ændrede tegningsmaterialet løbende, jf. bilag
25. Yderligere håndterede han de problematikker, som opstod med naboen i forbindelse med byg-geansøgningen til kommunen, jf. bilag
26. 25 ■ ■ •- -- . .. . . .. - e, elige, jf. blandt andet bilag håndvær - e� af engelsk de�reg- - ■ anvis� øgte- 26 2.3.1.5 Yderligere gøres det gældende, at de i skønserklæringen anførte udførelsesfejl kunne være undgået, såfremt sagsøgte havde ført tilstrækkeligt tilsyn med byggeriet. Da sagsøgte 2' s håndværkere aldrig kom tilbage efter påske, antog Vidne 1 sagsøgte 1 sin ven , der er elektriker og lydmand i DR, som håndværker, jf. bilag 99 og
27. Sagsøgte 1 samt byggeriet selv. Vidne 1 færdiggjorde herefter størstedelen af 2.3.1.6 Det gøres på baggrund heraf gældende, at sagsøgte 1, som er anVidne 1 svarlig for , samt for sit eget håndværksarbejder, er ansvarlig for de udførelsesmangler, som deres arbejde har resulteret i. Sagsøgte 1 har således gjort sig skyldig i ansvarspådragende fejl og forsømmelser under sit arbejde med ejendommen, hvilket underbygges af begge skønserklæringer. 2.3.1.7 Det gøres endvidere gældende, at der forelægger den nødvendige kausalitet mellem sagsøgte l's adfærd og de påviste mangler, og at der er dokumenteret et tab, jf. den supplerende skøns-erklæring. 2.3.1.8 Det gøres på baggrund af ovenstående gældende, at sagsøgte 1 er ansvarlig som totalrådgiver for samtlige fejl og mangler ved ejendommen. 2.4 Sagsøgte 1's ansvar 2.4.1 Til støtteforsagsøgers påstand gøres det mere subsidiært gældende, at sagsøgte 1 er helt eller delvist ansvarlig for ejendommens mangler ved at have påtaget sig et sådan særegent ansvar overfor sagsøgerne, som fremgår af sagen. 2.5 Sagsøgte 2' s ansvar 2.5.1 Det gøres gældende, at sagsøgte 2 som underentreprenør er ansvarlig for de foreliggende udførelsesmangler i henhold til skønserklæringerne, jf. afsnit 2.7 nedenfor om mangler. 2.5.1.1 Det gøres gældende, at sagsøgte 2 som underentreprenør, er ansvarlig for de ejendommens udførelsesmangler. 27 Indledningsvist blev sagsøgte 2 hyret af sagsøgte 1 som underentreprenør til at udføre arbejdet. I forbindelse med arbejdets igangsætning, afholdte sagsøgte 1 møde med sagsøgte 2, jf. bilag
28. Både sagsøgte 2 og sagsøgerne bestrider entreprisekontrakten i bilag 89, idet sagsøgte 2 og sagsøger aldrig har kontraheret, hvorfor dette er et proforma-dokument som blev konstrueret af sagsøgte 1 den
29. marts 2015 på grund af en henvendelse fra SKAT. Dette fremgår ligeledes af det brev, som sagsøgte 1 sendte til SKAT, jf. bilag
30. 2.5.1.2 Det fastholdes således, at entreprisekontrakten er ugyldig, og at der hverken skriftligt eller mundtlig er indgået en direkte aftale sagsøgerne og sagsøgte 2 imellem. 2.5.1.3 Det gøres gældende, at sagsøgte 2 har optrådt som underentre- prenør på sagen ved eksempelvis at modtage og formidle betalinger, udskrive regninger samt aflønne ansatte. 2.5.1.4 Yderligere gøres det gældende, at det er sagsøgte 2, der bærer ansvaret for at have anvist fuldstændig ukyndige personer til at bygge ejendommen i sit firmas navn. 2.5.1.5 Det gøres endvidere gældende, at sagsøgte 2 har deltaget i afsæt- ning på grunden, givet anbefalinger om fundering og deltaget i konstruktion af tagdetaljer, spær og tagfod, hvilket har givet ganske væsentlige fejl i byggeriet, hvilket ligeledes gør ham ansvarlig. Dette fremgår blandt andet af bilag 67, hvoraf fremgår, at sagsøgte 1 og 2 har holdt møde omkring byggeprojektet, samt af bilag 74, hvor sagsøgte 1 sender anvisninger til byggeriet til sagsøgte 2 og beder ham give besked herom til sine folk på Bornholm. Dette understøttes endvidere af bilag 78 og 79, hvor sagsøgte 1 oplyser sagsøgerne om, at sagsøgte 1 og 2 tager til Bornholm for at: " ... hjælpe med at rejse spær" og" ... sikre alle detaljer på tag." Til yderligere støtte herfor henvises til bilag 83, hvoraf fremgår, at sagsøgte 1 sender en mail med anvisninger om byggeriet til en af håndværkerne med sagsøgte 2 Cc. Ligeledes fremgår det af bilag 103, s. 2, hvor sagsøgte 2 er på billedet, at sagsøgte 2 var på Bornholm i forbindelse med byggeprojektet den
31. februar
32. 28 2.5.1.6 Det bestrides således, som anført i sagsøgte 2's processkrift 2, at sagsøgte 2 ikke har deltaget i byggeprojektet. 2.5.1.7 Det gøres ydermere gældende, at sagsøgte 2 er ansvarlig for at levere alt værktøj, maskiner, trillebør, stiger og stillads, alt mærket hans firma, og vistnok også en automobil med påtegnet cvr-nummer til opgaven. Dette understøttes af bilag 125, hvoraf fremgår, at sagsøgte 2' s navn er på flere af de på byggepladsen anvendte værktøj samt materialer. 2.5.1.8 Det gøres på baggrund af ovenstående gældende, at sagsøgte 2 som underentreprenør, er ansvarlig for de udførte udførelsesmangler, som er udført indtil dennes håndværkere forlod pladsen. 2.6 Sagsøgers beløbsmæssige påstand i henhold til sagsøgte 2 2.6.1.1 Det kan ikke afvises, at sagsøgte 2 muligvis ikke skal hæfte for hele sagsøgers beløbsmæssige påstand, idet sagsøgte 2 kun er ansvarlig for projektets håndværksmæssige- samt udførelses-mangler og naturligvis ikke for de mangler, som er udført efter håndværkerne forlod pladsen. 2.6.1.2 I den forbindelse gøres det gældende, at det eneste som sagsøgte 2 ikke har været medvirkende til er de arbejder, som blev udført efter at sagsøgte 2's håndværkere havde forladt byggepladsen. Dette omfatter bræddebeklædning af facader, lægning af gulvbrædder, montering af køkken, færdiggørelse af dør- og vindueskarme samt terrassen. 2.6.1.3 Sagsøger skal herefter overlade det til Retten, at foretage den skønsmæssige fordeling af sagsøgers påstand på baggrund af hovedårsagslæren, med grundlag i det under sagen fremlagte materiale sammenholdt med parternes forklaring under den forestående hovedforhandling. 2.7 Mangler 2.7.1.1 Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at ejendommen er behæftet med adskillige fejl og mangler, hvilket fremgår af skønserklæring af
33. august 2017 samt supplerende skønserklæring af
34. november 2018, hvilket punkt for punkt uddybes i det følgende: 29 2.7.2 Gulvkonstruktion og fundament - udbedring i alt kr. 400.000,2.7.2.1 Det gøres gældende, at der foreligger mangler ved det udførte arbejde. Dette understøttes af skønserklæringens spørgsmål 1 og 2 samt spørgsmål SS 1 og SS 2 i den supplerende skønserklæring samt billederne, jf. bilag
35. Skønsmanden finder, jf. supplerende skønserklæring spørgsmål SS 1, at gulvkonstruktionen ikke er udført efter det projekterede. Der findes desuden ikke tegninger eller beskrivelse af, hvordan jord under gulvkonstruktion skulle afgraves og erstattes af sand eller lignende, hvilket ej heller er bestilt eller indkøbt. Skønsmanden finder endvidere ikke, at konstruktionen er håndværksmæssigt korrekt udført. Endelig er det skønsmandens vurdering, at der ikke forefindes dampspærre i gulvkonstruktionen. Ovenstående mangler kan kategoriseres som såvel projekterings- som udførelsesfejl, men skyldes tillige manglende tilsyn fra sagsøgte 1, der endvidere selv var med til at støbe fundamentet og anviste håndværkerne, hvordan dette skulle foregå. Dette fremgår blandt andet af bilag 77, hvor sagsøgte 1 sender billeder til sagsøgerne af støbningen. 2.7.2.2 Det gøres herefter gældende, at sagsøgte 1 er ansvarlig for samtlige mangler som kan henføres til udførelsesfejl og/eller projektering, tilsyn og byggestyring, samt at sagsøgte 2 er ansvarlig for samtlige mangler som kan henføres til udførelsesfejl. 2.7.3 Vinduer og døre - udbedring i alt kr. 118.500,2.7.3.1 Det gøres gældende, at der foreligger mangler ved det udførte arbejde. Dette understøttes af skønserklæringens spørgsmål 3-7 samt spørgsmål SS 3-5 i den supplerende skønserklæring. Skønsmanden finder, jf. supplerende skønserklæring spørgsmål SS 3, at der ikke er projekteret eller udført korrekte konstruktioner omkring vinduer og døre med anvisning af isolering og fuge. Vindues- og dørhuller er projekteret for store, jf. stævningens bilag 5, 6 og 7, da der i bygge-processen ændres på hulmålene fra 110 cm til 119 cm på grund af ændring af isoleringsmateriale, hvorved der er større afstand mellem vindue/dør og vægkonstruktion. 30 Tilbagetrækningen af vinduerne er usædvanlige og til gene samt i strid med tegningsmaterialet, jf. skønserklæringen spørgsmål
36. Endvidere anføres det, at afstandslisterne er underdimensionerede, mens den samlede konstruktion er usædvanlig, jf. supplerende skønserklæring spørgsmål SS
37. Terrasse- og hoveddørshåndtag er en usædvanlig montage, jf. skønserklæringen spørgsmål
38. Det er sagsøgte 1 selv, der har fejlbestilt dørene med forkerte håndtag. Sålbænkene er, iht. supplerende skønserklæring spørgsmål SS 4, hverken monteret i overensstemmelse med tegningsmaterialet eller udført håndværksmæssigt korrekt. Ovenstående mangler kan kategoriseres som udførelsesfejl, men skyldes tillige manglende tilsyn samt forkert projektering fra sagsøgte
39. Eksempelvis er vinduerne tegnet forkert og overraskende forskelligt på to tegninger, hvilket medførte, at vindueshullerne endte med at blive for store til vinduerne, jf. bilag 6 sammenholdt med bilag
40. Da sagsøgte 1 opdager dette, dækker han over de forkerte vindueshuller ved at sætte beklædningsbrædder over dem samt ved at sætte fejludførte nye sålbænke på, jf. sagsøgte l's eget foto i bilag
41. 2.7.3.2 Det gøres herefter gældende, at sagsøgte 1 er ansvarlig for samtlige mangler, som kan henføres til udførelsesfejl og/eller projektering, tilsyn og byggestyring, samt at sagsøgte 2 er ansvarlig for samtlige mangler, som kan henføres til udførelsesfejl. 2.7.4 Tag - udbedring i alt kr. 124.000,2.7.4.1 Det gøres gældende, at der foreligger mangler ved det udførte arbejde. Dette understøttes af skønserklæringens spørgsmål 8-13 samt spørgsmål SS 6 i den supplerende skønserklæring. Skønsmanden vurderer, jf. skønserklæringen spørgsmål 8, at der ikke er overensstemmelse mellem afstanden mellem lægter og størrelsen på de udlagte tegl, hvilket bevirker, at der er utilstrækkelige overlapninger mellem teglene. Det er skønsmandens skøn, at dampspærren samt isoleringsarbejdetikke svarer til tegningsmaterialet, jf. skønserklæringen spørgsmål
42. Dette suppleres af supplerende skønserklæring spørgsmål SS 6, hvoraf frem- 31 går, at det er god byggeskik ikke at placere dampspærren som i nærværende sag. Skønsmanden skønner, at den anvendte mørtel, som er udvalgt af sagsøgte 1, ikke er egnet til andet end reparation af middelalderlige bygninger, jf. skønserklæringen spørgsmål
43. Det er endvidere skønsmandens vurdering, at knækket ved udhænget på taget ikke svarer til god bornholmsk byggeskik, jf. skønserklæringen spørgsmål
44. Det er skønsmandens vurdering, at der ikke er tilstrækkelig ventilering, jf. skønserklæringen spørgsmål
45. Ovenstående mangler kan kategoriseres som udførelsesfejl, men skyldes tillige manglende tilsyn samt forkerte anvisninger fra sagsøgte 1, hvilket kan undre, idet både sagsøgte 1 og 2 er tilstede ved opsætningen af spær samt tag, jf. bilag 78 og 79 samt
46. 2.7.4.2 Det gøres herefter gældende, at sagsøgte 1 er ansvarlig for samtlige mangler, som kan henføres til udførelsesfejl og/eller projektering, tilsyn og byggestyring, samt at sagsøgte 2 er ansvarlig for samtlige mangler, som kan henføres til udførelsesfejl. 2.7.5 Udvendig træbeklædning - i alt udbedring kr. 93.000,2.7.5.1 Det gøres gældende, at der foreligger mangler ved det udførte arbejde. Dette understøttes af skønserklæringen spørgsmål 14-16 samt spørgsmål SS 7-8 i den supplerende skønserklæring. Skønsmanden vurderer i skønserklæringen spørgsmål 14 samt 16, at ydervæggens konstruktion hverken lever op til tegningsmateriale eller yder den nødvendige tæthed for vejrlig. Endvidere vurderer han, at der ikke kan konstateres en dampspærre i konstruktionen. Han konstaterer endvidere, at montering af vind pap Icopal 6 - ikke er udført korrekt i forhold til produktbeskrivelsen af Icopal, jf. spørgsmål SS 15 og sagsøgte l's bilag C. Denne burde være sømmet direkte på OSB pladerne med lister, men er projekteret forkert og derfor sømmet på lister af for stor dimension. Desuden vurderer han følgende om materialet: " ... er ikke hensigtsmæssigt vindpap, da den udsæt- tes for direkte sollys ... ". 32 Den manglende OSB-plade, isolering og pap rundt om vinduer og døre, hvilket ses på billederne i bilag 3, medfører kuldebroer og dermed fugtdannelse. Ovenstående mangler kan kategoriseres som udførelsesfejl, men skyldes tillige manglende tilsyn samt forkert projektering og anvisninger fra sagsøgte
47. Sagsøgte 1 burde, i form af anvisninger og tilsyn, have sikret sig, at dette var gjort håndværksmæssigt korrekt og efter tegningsmaterialet. Han burde endvidere have lagt mærke til - under sin byggestyring - at håndværkerne returnerede isolering samt dampspærrematerialerne til leverandøren. Dette anses for at være en klar byggelederfejl. Endvidere burde den manglende dampspærre være opdaget, da sagsøgte 1 flyttede det store vindue. 2.7.5.2 Det gøres herefter gældende, at sagsøgte 1 er ansvarlig for samtlige mangler, som kan henføres til udførelsesfejl og/eller projektering, tilsyn og byggestyring, samt at sagsøgte 2 er ansvarlig for samtlige mangler, som kan henføres til udførelsesfejl. 2.7.6 Indvendige vægge - udbedring i alt kr. 117.000,2.7.6.1 Det gøres gældende, at der foreligger mangler ved det udførte arbejde. Dette understøttes af skønserklæringens spørgsmål 17-18 samt spørgsmål SS 9 i den supplerende skønserklæring. Det fremgår af spørgsmål SS 9, at alle de indvendige vægbeklædninger er projekteret forkert. Det er skønsmandens vurdering, jf. skønserklæringens spørgsmål 17, at det udførte arbejde på indvendige vægge og lofter ikke lever op til håndværksmæssig korrekt udførelse. Der mangler endvidere afsluttende finisharbejder på det opsatte væv, jf. skønserklæringens spørgsmål 18, som, ifølge den supplerende skønserklæring spørgsmål SS 9, hverken er opsat håndværksmæssigt korrekt eller er af en standard, som kan forventes i nybyggeri. Ovenstående mangler kan kategoriseres som såvel projekterings- som udførelsesfejl, men skyldes tillige manglende byggestyring og tilsyn samt forkerte anvisninger fra sagsøgte
48. 33 2.7.6.2 Det gøres herefter gældende, at sagsøgte 1 er ansvarlig for samtlige mangler, som kan henføres til udførelsesfejl og/eller projektering tilsyn og byggestyring, samt at sagsøgte 2 er ansvarlig for samtlige mangler, som kan henføres til udførelsesfejl. 2.7.7 Badeværelse - udbedring i alt kr. (40.000,-) 2.7.7.1 Det gøres gældende, at der foreligger mangler ved det udførte arbejde. Dette understøttes af skønserklæringens spørgsmål 19-20 samt spørgsmål SS 10 i den supplerende skønserklæring. Skønsmanden vurderer, at den anvendte opbygning er forkert projekteret, samt at den ikke er håndværksmæssig korrekt udført. Desuden er flisearbejdet ikke udført ordentligt. Ovenstående mangler kan kategoriseres som såvel projekterings- som udførelsesfejl, men skyldes tillige manglende byggestyring og tilsyn samt forkerte anvisninger fra sagsøgte
49. 2.7.7.2 Det gøres herefter gældende, at sagsøgte 1 er ansvarlig for samtlige mangler, som kan henføres til udførelsesfejl og/eller projektering tilsyn og byggestyring, samt at sagsøgte 2 er ansvarlig for samtlige mangler, som kan henføres til udførelsesfejl. 2.7.8 Køkken - udbedring i alt kr. 8.000,2.7.8.1 Det gøres gældende, at der foreligger mangler ved det udførte arbejde. Dette understøttes af skønserklæringens spørgsmål 21 samt spørgsmål SS 11 i den supplerende skønserklæring. Skønsmanden vurderer, at køkkennichen ikke er udført i overensstemmelse med tegningsmaterialet. Ovenstående mangler kan kategoriseres som udførelsesfejt men skyldes tillige manglende tilsyn samt forkerte anvisninger fra sagsøgte
50. Køkkenet blev monteret af sagsøgte l's ven håndværkerne havde forladt pladsen. Vidne 1 , efter at 2.7.8.2 Det gøres herefter gældende, at sagsøgte 1 er ansvarlig for samtlige mangler, som kan henføres til udførelsesfejl og/eller projekterin& tilsyn og byggestyring, samt at sagsøgte 2 er ansvarlig for samtlige mangler, som kan henføres til udførelsesfejl. 34 2.7.9 El-installationer - udbedring i alt kr. 9.000,2.7.9.1 Det gøres gældende, at der foreligger mangler ved det udførte arbejde. Dette understøttes af skønserklæringens spørgsmål 22-23 samt spørgsmål SS 12 i den supplerende skønserklæring. Skønsmanden vurderer, at udbedringerne er mangelfulde og ikke håndværksmæssigt korrekt udført, jf. skønserklæringen spørgsmål
51. Endvidere er røgalarmen placeret forkert, jf. den supplerende skønserklæringen spørgsmål SS
52. Ovenstående mangler kan kategoriseres som udførelsesfejl, men skyldes tillige manglende tilsyn samt forkerte anvisninger fra sagsøgte
53. 2.7.9.2 Det gøres herefter gældende, at sagsøgte 1 er ansvarlig for samtlige mangler, som kan henføres til udførelsesfejl og/eller projektering tilsyn og byggestyring, samt at sagsøgte 2 er ansvarlig for samtlige mangler, som kan henføres til udførelsesfejl. 2.7.10 Vandtilførsel- udbedring i alt kr. 15.000,2.7.10.1 Det gøres gældende, at der foreligger mangler ved det udførte arbejde. Dette understøttes af skønserklæringens spørgsmål 24-25 samt spørgsmål SS 13-14 i den supplerende skønserklæring. Vandindledningen er, jf. den supplerende skønserklæring spørgsmål SS 13, ikke indført håndværksmæssigt korrekt og er ikke af en sådan standard, som kan forventes i et nybygget hus, jf. billeder i bilag 120 samt mail fra VVS-firma i bilag
54. Det vurderes endvidere, at de anvendte rørgennemføringer mangler en tætsiddende afdækning, jf. skønserklæring spørgsmål
55. Ovenstående mangler kan kategoriseres som udførelsesfejl, men skyldes særligt forkert projektering fra sagsøgte
56. 2.7.10.2 Det gøres herefter gældende, at sagsøgte 1 er ansvarlig for samtlige mangler, som kan henføres til udførelsesfejl og/eller projektering, tilsyn og byggestyring. 2.7.11 Isolering 2.7.11.1 Det gøres gældende, at der foreligger mangler ved det udførte arbejde. Dette understøttes af spørgsmål SS 15 i den supplerende skønserklæring. 35 Skønsmanden vurderer, at vind pappet på de inderste lodrette afstandslister ikke er en sædvanlig konstruktion, og at den valgte pap ikke er hensigtsmæssig. Konstruktionen er hverken korrekt projekteret eller håndværksmæssigt korrekt udført og er ikke i overensstemmelse med gældende regler, normer og god byggeskik. Ovenstående mangler kan kategoriseres som såvel projekterings- som udførelsesfejl, men skyldes tillige manglende tilsyn samt forkert anvisning fra sagsøgte
57. 2.7.11.2 Det gøres herefter gældende, at sagsøgte 1 er ansvarlig for samtlige mangler, som kan henføres til udførelsesfejl og/eller projektering, tilsyn og byggestyring, samt at sagsøgte 2 er ansvarlig for samtlige mangler, som kan henføres til udførelsesfejl. 2.7.12 Projektering og tilsyn 2.7.12.1 Det gøres gældende, at der foreligger mangler ved det udførte arbejde, og at flere af disse mangler skyldes sagsøgte l's mangelfulde projektering, tilsyn samt byggestyring. Dette under-støttes af skønserklæringens spørgsmål 30 samt spørgsmål SS 16 i den supplerende skønserklæring. Dette kan eksempelvis illustreres af sagsøgte l's projektering og materialevalg af dræn. Det valgte dræn viste sig uvirksomt, og der stod vand på sydsiden af huset. De anvendte brønde og materialer viste sig at være fejlprojekterede og indkøbt af sagsøgte 1 og udførelsen forkert, som følge af manglende projektmateriale, byggestyring og tilsyn. Der var ikke bestilt materialer til opfyldning med søsten eller faskiner. En professionel vvs-entreprenør kasserede hele projektet og udførte helt nyt dræn med korrekte brønde og faskiner. Sagsøgte 1 bidrog økonomisk til denne løsning, idet han anerkendte fejlen. Dette kan yderligere illustreres af færdigmeldingen samt energirapporten. Sagsøgte 1 har færdigmeldt byggeriet og udført en energiberegning, som han har indsendt til byggemyndighederne. Dette selvom han på daværende tidspunkt vidste, at det var udført på et fejlagtigt grundlag. Der er i samtlige konstruktioner alvorlige isoleringsfejl med betydelige kuldebroer, jf. ovenstående samt begge skønserklæringer. Det er endvidere skønsmandens vurdering, at der ikke er udført tilstrækkeligt fagtilsyn med byggeriet, jf. Skønserklæring 1, spørgsmål 30: Det er skønsmandens bedste skøn at enhver byggesag kræver et nøje planlagt tilsyn. I den pågældende sag vil det sige en ugentlig besigtigelse af byggeriet og 11 36 herunder mindst når bygningsdele lukkes, samt et byggemøde hver anden uge med referat af byggeriets stade, bemærkninger til besigtigende elementer, samt en staderapport/aftaler også af økonomisk grad.". De fire fagtilsyn, som sagsøgte 1 har foretaget, blev for de tos vedkommende udført, inden elementleverance og komplettering gik i gang og foregik henholdsvis den
58. januar 2015 ved støbning af fundament, jf. bilag 77 og 103, og den
59. februar 2015 ved "rejsegilde" samt rejsning af spær og skabelon til tagfod, jf. bilag
60. De sidste to fagtilsyn foregik efter, at håndværkerne havde forladt byggepladsen. Den
61. april 2015 var sagsøgte 1 på byggepladsen med ny Vidne 1 håndværker - og den
62. maj 2015 udførte sagsøgte 1 sammen med denne påsømning af bræddebeklædning rundt om vinduer samt sålbænk, jf. punkt 3.5.3 ovenfor. 2.7.12.2 Det gøres gældende, at den af skønsmændene foreslåede udbedring ikke medfører en forbedring i forhold til det oprindelige projekt, jf. skønserklæring spørgsmål ID samt IE, hvor skøn-manden oplyser, at der alene er tale om genopretning til almindelig standard samt oplyser, at det foreslåede ikke forlænger bygningens levetid. 2.8 Overfor sagsøgte l's påstand Sagsøgte 1 har i sin påstand gjort gældende, at sagsøgerne skal betale sagsøgte 1 kr. 104.684,06, hvilket behandles i det følgende. 2.8.1 Tilbageholdt honorar Sagsøgerne har, hvilket er normal praksis, tilbageholdt en del af honoraret til sagsøgte 1 som sikkerhed for ejendommens mangler. Sagsøgerne er indstillede på at betale den resterende del af honoraret, såfremt de får et mangelfrit hus. 2.8.2 Udgifter til omplacering af døre, vinduer m.m. Nærværende udgift skyldes udelukkende sagsøgte 1 og sagsøgte 2's egne fejl, hvilket sagsøgte 1 selv må bære ansvaret for eller forsøge at videreføre mod sagsøgte
63. 2.8.2.1 Det bestrides, at udbedringsbeløbet herfor kan videreføres mod sagsøgerne. 2.8.3 Udgifter til udbedring af dræn 37 Nærværende udgift skyldes sagsøgte 1 og sagsøgte 2's egne fejl ved projektering og udførelse, hvilket sagsøgte 1 selv må bære ansvaret for eller forsøge at videreføre mod sagsøgte
64. 2.8.3.1 Det bestrides, at udbedringsbeløbet herfor kan videreføres mod sagsøgerne. 2.8.4 Udgifter for efterisolering af vægge, gulv og boring af ekstra huller Nærværende udgift skyldes sagsøgte 1 og sagsøgte 2's egne fejl ved projektering og udførelse, hvilket sagsøgte 1 selv må bære ansvaret for eller forsøge at videreføre mod sagsøgte
65. 2.8.4.1 Det bestrides, at udbedringsbeløbet herfor kan videreføres mod sagsøgerne. 2.8.5 Udgifter til spots De omtalte spots var et fejlindkøb, hvorfor disse aldrig blev anvendt på ejendommen men returneret til leverandøren af sagsøgte
66. 2.8.5.1 Det bestrides, at beløbet kan videreføres mod sagsøgerne. li Sagsøgte Part A har i sit påstandsdokument nærmere anført: li Denne sag omhandler tvist mellem bygherre, rådgiver og entreprenør i forbindelse med opførelse af bygherres sommerhus på Bornholm. Rådgiver er uddannet arkitekt MAA med og har i ca. 40 år arbejdet indenfor arkitektbranchen. Rådgiver har gennem sin lange karriere aldrig bistået i projekter som totalentreprenør. I sommeren 2014 kontaktede bygherre rådgiver, idet bygherre ønskede et sommerhus opført på Bornholm med et så lavt anlægsbudget som muligt. Bygherre havde forelsket sig i et af rådgivers tidligere projekter, som desværre ikke var muligt at opføre på sommerhusgrunden - derfor besluttede bygherre at projektet blev et sommerhusprojekt. 38 I efteråret 2014 antog bygherre som hovedentreprenør Virksomhed v/ Part B til udførelse af sommerhusprojektet efter et færdigt hovedprojekt. Bygherre indgik mundtlig aftale med entreprenøren herom, hvilken aftale blev kodificeret den
67. marts
68. Ønsket om at holde omkostningerne var også årsagen til, at projektet blev organiseret som det gjorde, hvor en væsentlig del af projektet bestod af bygherreleverancer. Selve udførelsen af sommerhuset forløb desværre ikke som planlagt, idet entreprenøren stoppede igangværende arbejder og forlod byggepladsen i påsken 2015 grundet personlige forhold. På dette tidspunkt manglede væsentlige dele af udførelsen fortsat. Rådgiver iværksatte i samarbejde med bygherre en nødplan for at projektet med lokale håndværkere kunne blive færdiggjort. Adskillige gange anførte rådgiver, at eksempelvis betaling af fakturaer skete pr. kulance, dvs. uden i øvrigt at være ansvarlig, men for at byggesagen ikke blev yderligere forsinket og kunne afsluttes som planlagt. AFTALEGRUNDLAG Aftalen med bygherre om rådgivers ydelse Der er tydeligvis uenighed om den af Bygherre valgte organiseringen af projektet, herunder den aftalte ydelse med Rådgiver. Det gøres gældende, at rådgiver var tilknyttet projektet som totalrådgiver. Bygherre og rådgiver indgik en mundtlig aftale med rådgiver om bistand i forbindelse med bygherres sommerhusbyggeri på Bornholm. Rådgivers opgave var som arkitekt, at projektere sommerhuset, udarbejde myndighedsandragende og indhente tilbud fra håndværkere til opførelsen, at projektere og føre begrænset fagtilsyn i form på visse nærmere udvalgte elementer under byggeforløbet, søge byggetilladelse hos kommunen samt sørge for færdigmelding af byggeriet, hvilke ydelser alle er udført. Det blev aftalt, at rådgiver samlet skulle føre 4 fagtilsyn med sommerhusprojektet, hvilke blev afholdt den
69. januar 2015,
70. april 2015,
71. maj 2015 og
72. juni
73. Det bestrides, at rådgiver påtog sig byggeledelsen på projektet. Det gøres gældende, at bygherre ikke har løftet bevisbyrden herfor. Det gøres endvidere gældende, at ABR 89 og YB12, jf. bilag M, finder anvendelse i aftaleforholdet mellem bygherre og rådgiver. 39 Det bestrides endvidere, at fremlagte bilag 58 og 59 udgør rådgivers tilbud, som bygherre accepterede. Bilag 58 er et anlægsbudget for projektet, hvilket tydeligt fremgår af bilagene. Anlægsbudgettet var rådgivers vurdering af prisen på det samlede projekt. Det er ganske sædvanligt, at rådgiver forinden der entreres med håndværkere for bygherre udarbejder et anlægsbudget, som giver bygherre et overblik over økonomiskøn over forventede omkostninger forbundet med entreprisen- baseret på erfaringstal - uden at dette medfører, at rådgiver påtager sig rollen som totalentreprenør. Rådgiver har ikke ved adfærd eller på anden vis forpligtet sig som totalentreprenør, ej heller givet bygherre berettiget forventning om, at rådgiver var totalentreprenør. Efterrationaliseringer kan ikke føre til, at Rådgiver bliver ansvarlig som påstået af Bygherre. Parternes interaktion skal ses i lyset af, at rådgiver havde en familiemæssig relation til bygherre og at deres forhold var tidligere præget af tillid og ønsket om at løse tingene. Det gøres gældende, at bygherre ikke har løftet bevisbyrden for, at rådgiver ved adfærd skulle have påtaget sig rollen som totalentreprenør. Rådgivers adfærd mv. var ganske sædvanlige for opgaven som totalrådgiver. Rådgiver varetog på vegne af bygherrebyggesagen, hjalp entreprenøren med at forstå projekteringen og lignende, såfremt der var behov herfor. Hverken rådgivers adfærd før eller efter entreprenøren forlod pladsen i påsken 2015 kan forpligte rådgiver som totalentreprenør. Det har formodningen imod sig, at en uddannet arkitekt skulle påtage sig ansvar som totalentreprenør. Rådgiver har aldrig i rådgivers knap 40-årige karriere påtaget sig rollen som totalentreprenør. Det gøres gældende, at rådgivers honorar skal inddrages som et element i vurderingen af den opgave som rådgiver påtog sig. Omfanget af det ansvar som rådgiver, efter bygherre opfattelse, har pådraget sig, afspejler på ingen måde det honorar som var aftalt mellem parterne. Rådgiver modtog hverken risikotillæg eller et honorar svarende til det ansvar som bygherre påstår, at rådgiver har påtaget sig. Materialekøb og sagsøgte 1's arbejder blev faktureret direkte til bygherre. Det gøres gældende, at bygherre havde særlig fagkundskab og bygherre kan således ikke betragtes som forbrugere. Bygherre var særdeles deltagende i projektet med inputs, projektændringer og aftalte bygherreleverancer. 40 Det gøres endvidere gældende, at bygherre er ansvarlig for de i entrepriseaftalen anførte bygherreleverancer. Det gøres gældende, at bygherre har tilsidesat dennes tabsbegrænsningspligt - særligt i relation til opsætning af insektet og rottespærre i fundamentet. Aftalen mellem bygherre og entreprenøren om udførelse Det gøres gældende, at entrepriseaftalen af
74. marts 2015 skal tillægges værdi som aftalegrundlaget mellem bygherre og entreprenøren, herunder i afgrænsningen af rådgivers ydelse. Aftalen var en kodificering af parternes mundtlige aftale. Hverken bygherre eller entreprenør har på noget tidspunkt tilkendegivet ikke at ville være forpligtet i henhold til entrepriseaftalen, ligesom det ikke er dokumenteret ved e-mails eller lignende, at bygherre og entreprenør anså det for en proforma aftale. Aftalen mellem rådgiver og entreprenøren Det bestrides, at rådgiver lejede entreprenørens arbejdskraft, herunder underentreprenører til brug for sommerhusbyggeriet. Det gøres gældende, at entreprenøren ikke har løftet bevisbyrden for, at der mellem rådgiver og entreprenør var indgået en aftale om arbejdsleje, herunder ved bl.a. at fremlægge dokumentation for aftale mellem rådgiver og entreprenøren om arbejdsleje eller betalingsudskrifter eller lignende. ANSVARSGRUNDLAG Det gøres gældende, at rådgiver er undergivet et almindeligt culpaansvar, hvorefter rådgiver alene er erstatningsansvarlig i det omfang der foreligger fejl og/eller forsømmelser i forbindelse med opgavens løsning, jf. bl.a. ABR 89, pkt. 6.2.
75. Rådgiver er således ikke ansvarlig for udførelsesfejl begået af entreprenøren, dennes underentreprenører eller for entreprenører som forestod færdigudførelsen efter entreprenøren havde forladt pladsen. Der er tale om en sædvanlig erstatningssag med ligefrem bevisbyrde, og rådgiver ifalder alene ansvar, såfremt der ud fra en fælles faglig standard kan siges at være begået fejl i forbindelse med projektering 41 eller andre ydelser, som rådgiver har været ansvarlig for. Dette er der ikke ført bevis for og en ansvarspådragende adfærd bestrides i det hele, herunder at det har medført meromkostning for bygherre. Bygherres anbringende om, at der er dokumenteret en række projekteringsfejl, der kan henføres til rådgiver, som værende medårsag til de væsentlige mangler ved sommerhuset, bestrides. Det bestrides, at rådgiver har udvist ansvarspådragende adfærd i nærværende sag. Det gøres gældende, at der ikke foreligger den fornødne kausalitet mellem de af bygherre påståede ansvarspådragende forhold, og det tab som der er nedlagt påstand om erstatning for. Det gøres endvidere gældende, at rådgiver ikke er ansvarlig for budgetoverskridelsen af sommerhusprojektet. Det bestrides, at der er grundlag for et solidarisk ansvar mellem rådgiver og entreprenøren, idet rådgiver kun hæfter for så stor en del af bygherrens tab, som svarer til den del af den samlede skyld, der er udvist af rådgiver, dvs. et proratarisk ansvar i modsætning til solidarisk hæftelse, jf. bl.a. ABR 89, pkt. 6.2.
76. Rådgiver har ikke pådraget sig et tilsynsansvar. Det gøres endvidere gældende, at tilsynsansvaret er subsidiært i forhold til entreprenørens ansvar, jf. bl.a. ABR 89, pkt. 6.2.6.
77. Rådgiver skulle udelukkende udføre 4 fagtilsyn under sommerhusprojektets udførelse, hvilket for et byggeri af denne størrelse og kompleksitet må anses yderst grundigt. Bevisbyrden for et ansvar som påstået er ikke løftet. SKØNSMANDENS KONKLUSIONER Der foreligger ved projektet en række udførelsesfejl, som er rådgiver uvedkommende i ansvarsmæssig sammenhæng. Til projektet blev knyttet en række af bygherre valgte entreprenører, efter at entreprenøren valgte at forlade projektet. Bygherre har på trods heraf alene valgt at inddrage rådgiver og entreprenøren i nærværende sag. Gulvkonstruktionen, herunder dampspærre 42 Skønsmanden vurderer, at gulvkonstruktionen ikke er udført som projekteret, idet det manglende dampspærre skyldes en fejl i selve udførelsen, idet der i tegningsmaterialet var projekteret en dampspærre, jf. supplerende skønserklæring af
78. november 2018, s. 3 og
79. Det gøres gældende, at entreprenøren er ansvarlig for ikke at udføre projektet i overensstemmelse med tegningsmaterialet. Udgiften til udbedring kan således på ingen måde henføres til forhold, for hvilke rådgiver er ansvarlig. Vinduer/døre og sålbænke I relation til vinduer/døre og sålbænke vurderer skønsmanden, at den projekterede tilbagetrækning af vinduer og døre er i overensstemmelse med nyere byggeskik ved ventileret facadebeklædning på isolerede facadekonstruktioner. Tilbagetrækningen udgør således ikke en mangel. I forbindelse med at tagværket blev inspiceret, blev det aftalt, at anvende udluftningshætter monteret i underpap med vandtæt løsning, 1 meter fra kip og bund i hvert andet spærfag, som er en standard løsning. Der var ikke projekteret med døre med udvendige håndtag, idet de leverede og monterede døre er en standard løsning, hvilken i øvrigt er den mest indbrudspræventive. Det blev efter afholdelsen af fagtilsyn med bygherre aftalt, at bygherre selv ville afholde omkostningerne til nye døre med udvendige håndtag, jf. bilag C. Der er således ikke tale om en mangel, for hvilken rådgiver er ansvarlig. I relation til sålbænke blev disse ikke udført som projekteret af rådgiver, hvilket udgør en udførelsesfejl, for hvilken rådgiver ikke er ansvarlig, jf. supplerende skønserklæring af
80. november 2018, s.
81. Skønsmanden har endvidere i den supplerende skønserklæring af
82. november 2018, s. 5, konkluderet, at dimensionerne på de valgte afstandslister og beklædning ikke udgør en mangel. Tagkonstruktionen Tagkonstruktionen, herunder placeringen af dampspærre er projekteret korrekt, men at udførelsen ikke var som projekteret, bl.a. supplerende skønserklæring af
83. november 2016, s.
84. Udvendig træbeklædning - brandtekniske egenskaber 43 Skønsmanden vurderede, at den udvendige træbeklædning på sommerhuset levede op til brandtekniske egenskaber mv, jf. bl.a. supplerende skønserklæring af
85. november 2018, s.
86. Indvendige vægge Det fremgår af skønsmandens vurdering, at udførelsen af indvendige vægge og lofter ikke var af en standard som kan forventes i et nybygget hus, supplerende skønserklæring af
87. november 2018, s.
88. Årsagen hertil var, at entreprenøren havde forladt byggepladsen. Det blev samtidig konstateret, at der manglede 50 mm. isolering i væggene, og det blev derfor besluttet, at der skulle indblæses isolering ved at bore et større antal huller og indblæse isoleringen gennem hullerne. Bygherre tilkendegav, at bygherre ville lade en bornholmsk ven færdigspartle samt male vægge og lofter. Badeværelse Skønsmanden vurderede i supplerende skønserklæring af
89. november 2018, at badeværelset ikke er udført håndværksmæssigt korrekt. Den projekterede løsning med OSB plade og vådrumsgips, herunder efterfølgende vådrumsbehandling anses for en korrekt løsning. Afvigelser fra det projekterede er rådgiver uvedkommende i ansvarsmæssig sammenhæng. Køkken Det findes ligeledes ikke bevist, at manglerne i køkkenet skyldes projekteringsfejl. Det må derfor ligeledes konkluderes, at manglerne skyldes udførelsesfejl, hvilket rådgiver ikke hæfter for, jf. skønsmandens supplerende skønserklæring af
90. november 2018, s.
91. Det gøres gældende, at bygherre i henhold til parternes mundtlige aftale og entreprisekontrakten pkt. 2.2 skulle levere/udføre opsætning af køkken. Elinstallationer Af skønserklæring af
92. juli 2017, s. 8 og supplerende skønserklæring af
93. november 2018, s. 9 fremgår det tydeligt, at årsagen til manglerne vedrørende elinstallationerne skyldes fejl i udførelsesfasen og ikke projekteringsfejl. 44 Vandtilførsel Skønsmanden vurderede, at vandledningen ikke er indført korrekt, jf. supplerende skønserklæring af
94. november 2019, s. 10, hvilket er en udførelsesfejl, som er rådgiver uvedkommende i ansvarsmæssig sammenhæng. Rådgiver bemærker, at den udførende lokale VVS-entreprenør fremlagde fotos, hvoraf det fremgik, at vandtilførslen var udført igennem et indføringsrør i bygningen. Isolering I den supplerende skønserklæring af
95. november 2019, s. 11, fremgår det vedrørende rådgiver stegningsmaterialet, at det ikke er god projekteringsskik at tegninger ikke er versioneret og forskellige udgaver har samme datering. Det gøres gældende, at den manglende angivelse af versioner og udgaver af projektmaterialet ikke har medført et tab for bygherre. Skønsmanden har ej heller anført udgift hertil. Ved konstruktionsarbejdets opstart leverede rådgiver et komplet tegningssæt, som var plastlamineret og ringsamlet således, at dette kunne anvendes på byggepladsen. Disse tegninger blev ikke efterfølgende revideret. KRAVSOPGØRELSEN Det gøres gældende, at bygherre ikke har lidt et kausalt formuetab som rådgiver er ansvarlig for. Kravet er udokumenteret og kan ikke størrelsesmæssigt anerkendes. Bygherre har i sin påstand bl.a. medtaget en række udgifter som ikke fremgår af skønserklæring af den
96. juli 2017 eller supplerende skønserklæring af
97. november 2018, herunder bl.a. udgifter til bortskaffelse af bygnings- og husholdningsaffald, vandindføring, fejlretning af el, reparation af vand- og kloakrør, flytning af stort vindue, klargøring til drænfolk, dræn fratrukket værdiforøgelse, flytning og opmagasinering af indbo i 3 måneder, teknisk bistand og opretning af grund. Det gøres gældende, at rådgiver ikke er ansvarlig for bygherres indirekte omkostninger. Det gøres endvidere gældende, at bygherres krav er udtryk for et væsentligt udvidet projekt i forhold til det mellem parterne aftalte. 45 Såfremt Retten imod forventning finder rådgiver helt eller delvist ansvarlig for påstævnte beløb, gøres det gældende, at der ved opgørelsen af bygherres eventuelle krav overfor rådgiver skal tages højde for princippet om byggeri for pengene, idet projektet samlet set ville være blevet fordyret, såfremt der oprindeligt var projekteret med det, som fremgår af bygherres opgørelse. De anførte meromkostninger svarer efter rådgiverens opfattelse til den værdi, der er tilført byggeriet, hvorfor bygherre ikke lider et tab. Bygherre har herefter ikke krav på erstatning fra rådgiver, idet bygherre i modsat tilfælde vil opnå en uretmæssig berigelse i strid med almindelige erstatnings- og obligationsretlige principper. Det gøres gældende, at bygherres krav er udtryk for en berigelse på rådgivers bekostning. Det gøres endvidere gældende, at der ikke i udbedringsomkostninger skal tages højde for eventuelle skjulte mangler, idet rådgiver ikke kan holdes ansvarlig for mangler, som ikke er blevet konstateret. Bygherres opgørelse af budgetansvar kan ikke anerkendes. Det bestrides, at bygherre har krav på renter fra sagens anlæg, idet kravet på dette tidspunkt ikke var tilstrækkelig konkretiseret. RÅDGIVERS MODKRAV - kr. 104.684,06 Det gøres gældende, at rådgiver har et modkrav på i alt kr. 104.684,06 inklusive moms som udgør den af rådgiver overfor bygherre selvstændigt nedlagte påstand. Modkravet består af rådgivers resterende rådgiverhonorar samt udlæg, som rådgiver pr. kulance har afholdt under byggesagen i forbindelse med at entreprenøren forlod byggepladsen. Under byggeriet og som konsekvens af at entreprenøren forlod byggeriet i utide, lagde rådgiver ud pr. kulance for en række udgifter, således at byggeforløbet kunne fortsættes uden forsinkelse, hvilke nu kræves afholdt af bygherre. Det samlede udlæg udgør kr. 59.684,06, og vedrører bl.a. udgifter til omplacering af døre, vinduer, reparation efter efterisolering af vægge og gulv, jf. bilag G, udlæg til udgifter for udbedring af drænet, jf. bilag H, udlæg til udgifter for efterisolering af vægge, gulv og boring af ekstra huller, jf. bilag I og nye spots til lofter. 46 Rådgiver fremsendte den
98. juli 2015 opgørelse over kravet til bygherre (bilag J), som bygherre aldrig reagerede på. Det gøres gældende, at bygherre har modtaget værdi svarende til den af rådgiver pr. kulance afholdt udgift på kr. 59.684,
99. Det gøres endvidere gældende, at bygherres manglende reaktion på den af rådgiver fremsendte opgørelse må anses for accept. Det gøres endvidere gældende, at bygherre skal betale rådgiver det resterende honorar for opgavens løsning på kr. 25.000,00 inklusive moms, idet rådgiver har leveret mangelfri ydelse. I relation til renter, gøres det gældende, at rådgiver er berettiget til sædvanlig procesrente af den selvstændigt nedlagte påstand senest fra sagens anlæg til betaling sker, hvor rådgivers krav overfor bygherre er behørigt konkretiseret og dokumenteret, således at det kan danne grundlag for rentetilskrivning. li Sagsøgte Part B har i sit påstandsdokument nærmere anført: li Ad kontrakts grundlaget Det bestrides, at der har været indgåede en mundtlig entrepriseaftale mellem parterne som blev kodificeret den
100. marts
101. Sagsøgte 2 havde igangværende arbejde i København da byggeprojektet påbegyndte, bl.a. for sagsøgte I.Sagsøgte 1 var på den baggrund godt klar over, at sagsøgte 2 ikke kunne deltage i byggeprojektet på Bornholm. Sagsøgte 2, har ikke deltaget i planlægning af byggeprojektet, indkøb af materialer eller korrigeret det arbejde der skulle udføres, eller blev udført. Det er blevet belyst under sagen, at sagsøgte 2 skulle have forladt byggepladsen den 02.04.
102. Efterfølgende overtager sagsøgte 1, færdiggørelsen af projektet med andre håndværker. Tht. bilag 87 henvender sagsøgerne sig til sagsøgte 1, hvor der bliver efterspurgt på status på byggeriet. I den forbindelse fremhæver sagsøgerne også at sagsøgte 2 ikke er til at se på byggepladsen. Sagsøgte 1, har varetaget alle planlægnings- og styringsopgaver lige fra projektering, kontakten til myndigheder samt projekt- og byggeledelse 47 undervejs i alle faserne, herunder indkøb af byggematerialer, og deltaget i byggeriet. Sagsøgte 1 har ud fra hans handlinger ageret som totalentreprenør, idet han har varetaget alle ydelser i forbindelse med opførelsen af sommerhuset. Entrepriseaftalen er udelukkende lavet med det formål, at redegøre over for SKAT, at tingene er i orden og hvilket grundlag de pågældende medarbejdere befinder sig på byggegrunden. Såfremt SKAT ikke var kommet på byggepladsen havde entrepriseaftalen aldrig været lavet. Der har aldrig været indgåede en mundtlig entrepriseaftale mellem sagsøgte 1 og sagsøgte 2 i forhold til sagsøgernes byggeprojekt. Aftalen har ingen realitet, da den kun skulle tjene sit formål over for SKAT, hvorfor at det er en pro-forma aftale. Det understøttes ligeledes af det faktum, at entrepriseaftalen bliver sendt til SKAT - efter deres besøg på byggepladsen. Bevisbyrden for, at sagsøgt 2 har varetaget rollen som entreprenør er ikke blevet løftet. Sagsøgte 1, har uagtet hans uddannelse som arkitekt ageret som entreprenør i forhold til sine 1 handlinger. Sagsøgte 1, har været nødsaget til at udarbejde entrepriseaftalen, da alle de polske medarbejder ellers ville blive sendt hjem, da man derved ikke vil kunne redegøres for deres ansættelsesforhold. Yderligere kan det ikke lægges til grund, at sagsøgte 2 har varetaget rollen som underentreprenør i sagen, da alle aftaler indgåede i nærværende sag, er udelukkende lavet med det formål, at forholde sig til SKAT' s henvendelse. Sagsøgte 1 har selv udarbejdet entreprisekontrakten, lige som han selv har valgt de medarbejdere der skal udføre arbejdet. Sagsøgte 2 har ikke deltaget i projektering eller indkøb af materialer, eller været i dialog med sagsøgerne omkring byggeprojektet. Sagsøgte 1, udvælger selv de medarbejdere han vil have med på byggeprojektet. Både mandskab som virksomheder. Sagsøgte 2 har ingen medindflydelse på valget. 48 Sagsøgte 1 vælger at rejse på en længerevarende ferie, velvidende at han har en afgørende rolle i byggeprojektet, hvorfor han misligholder sin rolle i byggeprojektet. Det er medarbejdere som sagsøgte 1 kender fra andre byggerier i København som sagsøgte 1 anvender. Sagsøgte 1, vælger trods sin velviden om at det mandskab han har rekrutteret, ikke har erfaring med det pågældende arbejde, at tage på ferie i flere uger. Ad underentreprenør Det bestrides, at sagsøgte 2, har varetaget rollen som underentreprenør i byggeprojektet. Det bestrides på samme tid, at sagsøgte 2 har deltaget i opsætning af fundering, og deltaget i konstruktion af taget. Sagsøgte 1, har både forestået vejledning, planlægning og deltaget i selve byggeprocessen, herunder igangsættelse af medarbejder til at udføre arbejdet. Sagsøgte 2 har ikke forestået levering af værktøj. Sagsøgte 1 oplyste til medarbejderne, idet der ikke var værktøj på byggepladsen, at de pågældende medarbejdere selv skulle medbringe deres eget værktøj. Sagsøgte 2 har ikke været en del af byggeprojektet. Alle aftaler der er blevet udarbejdet, er blevet lavet på baggrund af sagsøgte 1 opfordring, så formaliteterne var på plads i forhold til SKAT. Sagsøgte 2 har ikke deltaget i bygge møder, gennemgang af byggeriet, eller ført dialog med sagsøgt eller sagsøgerne for at afstemme at alt gik som det skulle. Sagsøgte 2 og sagsøgerne har på intet tidspunkt haft en dialog omkring byggearbejdet Ad arbeidets udførsel Da byggearbejdet skulle påbegynde, har sagsøgte 1 varetaget alt korrespondancen vedr. levering af materialer, jf. bilag 73 fremgår det, at sagsøgte 1 bestiller fundaments beton. Det fremgår også at sagsøgte 2 ikke er med til at varetage rollen som entreprenør jf. bilag
103. Sagsøge 1 videresender oplysninger til sagsøgte 2, som sagsøgte 2 skal formidle videre til de pågældende medarbejder der er på byggepladsen. Det har således ikke noget at gøre med, at sagsøgte 2 skal orienteres om det videre forløb i bygge processen, men det fak- 49 tum at sagsøgte 1 ikke kan kommunikere med de medarbejder der er, grundet sprogbarrieren. Iht. bilag 76, 77, 81 bestiller sagsøgte 1 yderligere materiale, lige fra dræn til ledninger, tilbud på gulve, vinduer, varmepumpe mv. såfremt der var tale om, at sagsøgte 2 var entreprenør skulle han varetage den pågældende opgave. Jf. bilag 82 bestiller sagsøgte 1 også el/opsætning af el til ejendommen, både til byggepladsen men også opsætning af stikledninger til huset. Jf. bilag 83 instruere sagsøgte 1, en af de pågældende medarbejder på byggepladsen hvordan han skal udføre sit arbejde. Jf. bilag 84 instruerer sagsøgte 1, vvs firmaet, hvordan arbejdsgangen er i forhold til at få trukket rør til varmeveksleren. Jf. bilag 85 oplyser sagsøgte 1, sagsøgerne om hvad der skal ske mens han er på ferie. Både i forhold til den nuværende status på byggeriet, men også i forhold til de ting der skal laves og hvordan de bliver lavet. Iht. bilag 86, mail korrespondancen af den
104. marts 2015, henvender sagsøgte 1 sig til Fridolf udlejning, om manglende stillads. Arbejdstilsynet havde været ud på byggepladsen og konfiskeret det stillads der var anvendt til at arbejde med, hvorfor sagsøgte 1 gerne vil leje et stillads så arbejdet kan fortsætte. Jf. bilag 69 og 70 lejer sagsøgte 1 også mandskab/ gravmaskine til byggepladsen, idet hans mandskab skal i gang med byggeprojektet. Såfremt sagsøgte 2, havde indgåede en entrepriseaftale var det sagsøgte 2 der skulle forestå det pågældende arbejde, og det har han ikke hvilket også fremgår at sagens materiale. Ad mangler i det udførte arbeide Mangler i forhold til gulvkonstruktion og fundament - Det er ikke sagsøgte 2 der har udført det pågældende arbejde. Det er medarbejdere/folk som ikke er ansat af sagsøger 2, uagtet entreprise-aftalen. Sagsøgte 1 henter /aftaler selv med andre polske medarbejder at de skal lave fundamentet, som sker under sagsøgtes 1 tilsyn og kontrol. Det bestrides, at sagsøgte 2 kan gøres erstatningsansvarlig for det pågældende arbejde. 50 Terrassen - det bestrides, at sagsøgte 2 har deltaget i opbygning af terrassen. Terrassen blev op-ført efter de polske medarbejdere har forladt byggepladsen. Gulvkonstruktion og fundament - det pågældende arbejde er ikke udført af sagsøgte 2.Der har i den forbindelse været andre medarbejdere på byggepladsen, som ikke har tilknytning til sagsøgte
105. Vinduer og døre - arbejdet er udført efter sagsøgte 1 vejledning og kontrol. Sagsøgte 2 har ikke deltaget i opsætning af vinduer og døre. Det er sagsøgte 1, der har forestået dialogen med medarbejdere, og fortalte dem præcist hvilke materialer de skulle anvendes, hvordan det skulle laves og udført kontrollen. Dette er således foregåede efter sagsøgte 1 anvisninger og instruktioner. Tag- det pågældende arbejde er udført efter sagsøgte 1 vejledning. Det er således sagsøgte 1 der både har valgt materialet samt måden konstruktionen skulle udføres på. Byggematerialerne bliver således returneret på baggrund af sagsøgte 1 anvisning. Indvendige vægge - det pågældende arbejde blev ikke færdiglavet da medarbejderne var nødsaget til at forlade byggepladsen. Arbejdet er udført efter sagsøgt 1 vejledning samt kontrol. Badværelset- det er sagsøgte 1 der har instrueret og vejledt håndværkerne i opførelse af badeværelset. Isolering- det er sagsøgte 1 der har valgt materialet som huset skulle isoleres med. Sagsøgte 2 har ikke deltaget i opførelsen af køkkenet, træterrassen, vandtilførsel eller elinstallationerne, hvorfor kravet ikke kan gøres gældende over for sagsøgte
106. Der skal i den forbindelse ske fradrag for det pågældende arbejde i forhold til sagsøgers påstand på følgende arbejde: Køkkenet Træterrassen Vand til førelsen Elinstallationer Fundamentet og gulvet 51 Da byggeriet begynder at gå skævt er der ikke foretaget nogen reklamation til sagsøgte
107. Alle henvendelser vedr. fejl og mangler bliver gjort gældende over for sagsøgte
108. Sagsøgte 1 havde kun et formål med at anvende polske arbejdskraft. Ved at anvende polske virksomheder vil han kunne undgå en normal aflønning. Da ejendomme skulle anvendes af hans forhenværende hustru, evt. datter har sagsøgte 1 også haft en personlig og privat interesse i sagen. Der er ikke blevet fremlagte en eneste korrespondance i sagen mellem sagsøgerne og sagsøgte
109. Entrepriseaftalen er ugyldig. Sagsøgte 1 har skulle bruge arbejdskraft til udførelsen af Byggeprojektet. Sagsøgerne har været velvidende under hele processen at sagsøgt 2 ikke var entreprenør. Såfremt retten mod forventning skulle lægge Entrepriseaftalen til grund for nærværende aftalefor-hold, gøres det gældende at: Sagsøgerne selv har skulle forestå en del af byggeprojektet idet, der iht. entrepriseaftalen fremgår at bygherre selv skulle købe materialer mv. hvorfor en del af projektering samt byggefejl ikke kan tilskrives sagsøgtes 2 forhold. Det har været aftalt, at sagsøgerne selv skulle levere materialet og udføre en del af arbejdet. Entreprisen omfatter ikke arbejde med støbning af fundament, opsætning af køkken, elarbejde, vvs arbejde el anlægsarbejde, sagsøgerne har hellere ikke løftet bevisbyrden herfor. Således, at sagsøgte 2 ikke kan ifalde erstatningsansvar for følgende krav og der skal ske fradrag, i forhold til sagsøgernes påstand Ekstraomkostninger i forbindelse med udbedring (beløb opgjort iht. sagsøgernes opgørelse i processkrift af den 13.december 2018, side 2): 1:Udbedring af fejl og mangler i gulvkonstruktionen samt fundamentet - 400.000,00 2: Nedrivning af det eksisterende hus - 100,000,00 - 8.000,00 3: Udgifter til opretning af grund 4: Udgifter til teknisk bistand - 4.359,38 5: Udgifter til dræn fratrukket værdiforøgelsen -19.574,00 6: Udgifter til reparation af vand og kloakrør -4.463,62 7: Udgifter til fejlretning af el - 5.024,68 8: Udgifter til vvs og vandindføring - 8.000,00 52 9: Rådgiverprojektering Opførsel af nyt familiehus kr. 832.000,00 10: bilag 109, faktura af den 22.07.2015 El og VVS - 51.185,38 11: bilag 112, faktura af den 17.06.2015 % gulvarbejde kr. 11400, klargøring til drænfolk, køkkenmontering, udsug bad - 25.875,00 12: bilag 115, anlægsgartner - 13.000,00 13: bilag 123, udgifter vedr. byggeri af den 17.08.2017 Rådgiver Terræn og fundament (-65.00 som iht. opgørelsen skulle være betalt til sagsøgte 2) - 73.906,00 - 62.930,00 El arbejdet - 56.434,00 VVS arbejdet -48.745,00 Øvrigt arbejde - 37.063,00 Fejlretning af dræn -18.466,00 Malerarbejdet - 20.000,00 Jordarbejde opretning I alt kr. 1.015.929,98 Dertil skal sagsøgte 2 ikke betale for nye materialer, idet sagsøgerne selv skulle stå for indkøb og levering af materialer. Der er således blevet anvendt materiale på huset som er blevet leveret af sagsøgerne og dennes rådgivere, hvorfor sagsøgte 2 ikke er erstatningsansvarlig for at der skal indkøbes nye materialer. Der er blevet bygget med det materiale der er blevet stillet til rådighed, efter sagsøgte 1 vejledning. Sagsøgt 1, har således misligholdt sin vejledningspligt i forhold til byggeprojektet. Idet sagsøgte 1 skulle have gjort opmærksom på de fejl der var løbende, end at sagsøgte 2 først bliver gjort opmærksom på mangler i maj
110. Sagsøgerne skulle have opført et hus til en værdi af kr. 792.740,
111. Entreprisekontrakten med sagsøgte 2 haft en værdi af kr. 199.000,
112. Sagsøgerne har ikke betalt mere end det til sagsøgte
113. Sagsøgte 2 arbejde har således ikke haft en værdi af 792.740,00, da entreprisekontrakten kun indeholdte begrænsede arbejdsopgaver til arbejdets udførsel. Sagsøgernes påstand på kr. 1.321.608,46 vil således give sagsøgerne en urimelig høj fortjeneste i forhold til aftaleforholdet, herunder sagsøgte 2 udførte arbejde. Idet sagsøgte 2 også vil hæfte for arbejde han ikke var forpligtet til at udføre iht. kontrakten, 53 Ad afregning af sagsøgtes 2 for det udførte arbejde Til besvarelse af sagsøgte 1 opfordring 2, har Sagsøgte 2 har ikke haft nogen fortjeneste på byggeriet. Der er blevet betalt kr. 106.250,00 for det udførte arbejdet, jf. bilag bog kr. 54.000,
114. Dette er den pågældende afregning sagsøgte 2 har foretaget, jf. bilag
115. Til bevarelse af opfordring 4, hvorved sagsøgte 2 opfordres til at fremlægge tilbud af den 06.01.2015 iht. entrepriseaftalen kan det oplyses, at det ikke er sagsøgte 2 der har udarbejdet kontrakten, hvorfor sagsøgte 2 ikke kan fremlægge tilbud af den 06.01.
116. Sagsøgte 2 har ikke udarbejdet noget tilbud til det pågældende arbejde. Det er sagsøgte 1 der har forestået udfyldelsen og udarbejdelse af entreprisekontrakten. Som besvarelse af sagsøgte 1 opfordring 5, vil det blive redegjort under hovedforhandling, hvorvidt at der er tale om arbejdsleje. Til støtte for den subsidiær påstand gøres følgende gældende. Såfremt entrepriseaftalen stadfæstes for at være det gældende aftaleforhold mellem parterne, er AB92 gældende, hvorfor at byretten ikke er rette værneting og sagen skal afvises, idet byretten ikke har kompetence til at afgøre sagen. Sagen skal således afgøres ved Voldgiftsretten for bygge og anlægsvirksomhed. li Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen i det væsentligste i overensstemmelse med påstandsdokumenterne, dog med den modifikation for sagsøgerne, der følger af, at sagsøgerne i deres endelige påstand overfor sagsøgte Part B har frafaldet et delkrav stort 8.000 kr. forsagsøgernes udgifter til etablering af vandindføring. Rettens begrundelse og resultat Part A Der er mellem sagsøgerne og sagsøgte indgået en aftale om opførelse af et sommerhus for sagsøgerne. Der foreligger ikke mellem sagsøgerne og sagsøgte Part A nogen skriftlig aftale herom, herunder om parternes nærmere roller og opgaver i projektet. Det bemærkes herved, at det er ubestridt, at det af sagsøgerne som bygherre den
117. februar 2015 og af sagsøgte Part B den
118. februar 2015 underskrevne dokument benævnt "Entreprisekontrakt" udelukkende blev udarbejdet på sagsøgte Part A's foranledning på grund af en henvendelse fra SKAT vedrørende udenlandske håndværkeres arbejde på projektet, og at dokumentet blev udarbejdet af sagsøgte Part A til sagsøgernes og sagsøgte Part B's underskrift og indgivet til SKAT af sagsøgte Part A . På denne bag- 54 grund og henset til sagsøgernes, sagsøgte Part B's og til dels sagsøgte Part A's forklaringer om dokumentets tilblivelse, finder retten ikke at dokumentet kan lægges til grund som regulerende sagsøgernes og de sagsøgtes reelle aftaleforhold i projektet. I mangel af et skriftligt aftalegrundlag mellem parterne må deres aftale fastlægges og udfyldes ud fra sagens øvrige oplysninger. Retten finder ikke, at der heri er tilstrækkelige og entydige holdepunkter for at fastslå, at sagsøgte Part A overfor sagsøgerne har påtaget sig rollen som totalentreprenør på projektet. På grundlag af parternes, herunder sagsøgte Part A's forklaringer og skriftlig korrespondance mellem blandt andet parterne lægger retten til grund, at sagsøgte Part A overfor sagsøgerne har påtaget sig opgaven som totalrådgiver på sommerhusprojektet. Dels har sagsøgte Part A selv om sin opgave i projektet betegnet sig som totalrådgiver, dels har han undervejs i projektet påtaget sig opgaver indenfor projektets myndighedsbehandling, projektering, byggeledelse og fagtilsyn. Hertil kommer, at sagsøgte Part A har valgt entreprenører til projektet, ligesom han har foretaget materialebestillinger til projektet i eget cvr.nummer. Da sagsøgte Part A overfor sagsøgerne har påtaget sig at være totalrådgiver på projektet uden at indgå en nærmere rådgiveraftale, eksempelvis en rådgiveraftale på grundlag af branchedokumentet ABR89 (Almindelige bestemmelser for teknisk rådgivning og bistand), og da ABR89' bestemmelser om blandt andet ansvar og hæftelse ikke kan anses for en kodificering eller en juridisk norm i øvrigt for totalrådgivere, kan branchedokumentets bestemmelser om begrænsning af totalrådgiveres ansvar og hæftelse ikke finde anvendelse i forholdet mellem sagsøgerne og sagsøgte Part A . Der er udarbejdet to skønserklæringer, og på grundlag af skønserklæringerne lægger retten til grund, at der er mangler ved sommerhusets gulvkonstruktion, vinduer og døre, udvendig træbeklædning, indvendige vægge, badeværelse, køkken, elinstallationer, vandtilførsel og isolering som nærmere beskrevet og opgjort i skønserklæringerne. Det fremgår af skønserklæringerne endvidere, at manglerne kan henføres til blandt andet projekteringsfejl, manglende tilsyn og byggestyring. Retten lægger ved sagsøgte Part A's egen forklaring til grund, at han i byggeperioden fra januar til maj har foretaget enkelte tilsyn på pladsen i forbindelse med støbning af fundament og rejsning af spær samt enkelte tilsyn efter sagsøgte Part B's håndværkere havde forladt pladsen. Sagsøgte Part A har endvidere forklaret, at han var på udlandsferie i nogle uger i marts, mens byggearbejdet stod på. I en skønserklæring er skønsmanden anmodet om at vurdere blandt andet, hvor høj grad af tilsyn og byggestyring, der er nødvendigt for et byggeprojekt af den- 55 ne størrelse og omfang. Skønsmanden har besvaret spørgsmålet således: "Det er skønsmandens bedste skøn at enhver byggesag kræver et nøje planlagt tilsyn. I den pågældende sag vil det sige en ugentlig besigtigelse af byggeriet og herunder mindst når bygningsdele lukkes, samt et byggemøde hver anden uge med referat af byggeriets stade, bemærkninger til besigtigende elementer, samt en staderapport/aftaler også af økonomisk grad". Som følge af denne besvarelse og håndværkernes vidneforklaringer, hvorefter projektet generelt savnede blandt andet tilsyn og byggeledelse, lægger retten til grund, at manglerne ved sommerhuset må henføres til blandt andet projekteringsfejl, utilstrækkeligt tilsyn og byggeledelse af projektet, hvilke opgaver alle henhørte under sagsøgte Part A som totalrådgiver at varetage. Retten lægger derfor til grund, at fejlene udspringer af blandt andet forsømmelser i sagsøgte Part A's varetagelse af sine opgaver som totalrådgiver, og retten finder derfor sagsøgte Part A erstatningsansvarlig i forhold til sagsøgerne. Retten bemærker herved, at der ikke er grundlag for at fastslå, at sagsøgerne i relation til sommerhusprojektets udførelse havde særlige faglige eller andre forudsætninger, der kan begrunde en nedsættelse af sagsøgte Part A's ansvar. For så vidt angår sagsøgernes erstatningskrav oplyser den seneste skønserklæring, at såfremt påpegede og øvrige under skønsforretningen konstaterede mangler skal udbedres tilfredsstillende, er det en forudsætning, at alle udbedringstiltag i begge