ECLI:DK:GLO:2024:SS0000000591 Sag om, hvorvidt terrordømt, jf. indfødsretslovens § 8 b, stk. 1 skal frakendes sin danske indfødsret og i medfør af udl

Side 2/12 Den

1. februar 2007 blev tiltalte fundet skyldig. Anklageren frafaldt herefter påstanden om frakendelse af dansk indfødsret og udvisning, men tog samtidig forbehold for på et senere tidspunkt at ned­ lægge disse påstande under en selvstændig sag. Ifølge retsbogen fra Østre Landsret bemærkede forsvareren hertil, at han ik­ ke mente, at der var grundlag for at udskille disse spørgsmål til senere på­ kendelse. Derpå blev sanktionsspørgsmålet procederet, og straffen blev fastsat til fængsel i 7 år. Tiltalte ankede dommen til formildelse, mens anklagemyndigheden ankede til skærpelse. Ved tilkendegivelse af
2. marts 2007 indbragte statsadvokaten spørgsmålet om frakendelse af indfødsret og udvisning for retten i Glostrup, der udsatte behandlingen på Højesterets afgørelse af strafudmålingsanken. Under behandlingen ved Højesteret gjorde tiltaltes forsvarer blandt andet gældende, at der efter straffelovens § 82, nr. 12 ved strafudmålingen skulle tages hensyn til, at tiltalte risikerede at blive frakendt sin danske indfødsret og udvist. Højesteret stadfæstede strafudmålingen den
3. oktober 2007 med bemærk­ ning, at tiltalte var fundet skyldig i forsøg på den alvorligste form for terro­ risme; men at det imidlertid samtidig måtte tages i betragtning, at han kun li­ ge var fyldt 16 år på gerningstidspunktet, hvorved Højesteret henviste til straffelovens§ 82, nr. 1 og§ 33, stk.
4. Herefter blev der taget skridt til berammelse af sagen ved retten i Glostrup. Vedrørende tiltaltes statsborgerforhold: Tiltalte er født i Danmark. Hans forældre var ved hans fødsel danske stats­ borgere. Ifølge oplysningerne i sagen stammer familien oprindeligt fra Palæstina, og alle i familien har jordansk pas. Hans forældre og søskende havde alle inden hans fødsel erhvervet dansk indfødsret. Ved ransagning i hjemmet i forbindelse med anholdelsen den
5. oktober 2005 blev blandt andet fundet et jordansk pas for tiltalte, udstedt den
6. september 2003, et jordansk ID-kort for tiltalte udstedt samme dato samt en jordansk fødselsattest for tiltalte udstedt den
7. august
8. Side 3/12 Statsadvokaturen har oplyst, at man ikke ved udfærdigelsen af anklageskrif­ tet af
9. august 2006 var bekendt med, at også tiltalte kunne være i besid­ delse af dobbelt statsborgerskab, og at det var baggrunden for, at der ikke i anklageskriftet over for tiltalte blev taget forbehold om frakendelse af ind­ fødsret og udvisning, således som der blev for de andre tiltalte. I midten af november 2006 blev man opmærksom på muligheden af dobbelt statsborgerskab, og der blev indhentet en udtalelse fra Udlændingeservice om udvisningsspørgsmålet. Ved starten på sagen i Østre Landsret påstod tiltalte vedrørende påstanden om frakendelse af indfødsret og udvisning principalt afvisning, subsidiært frifindelse, idet han bestred at have dobbelt statsborgerskab. Derfor forsøgte statsadvokaturen gennem Ministeriet for flygtninge, indvan­ drere og integration at fremskaffe yderligere dokumentation for, at tiltalte var jordansk statsborger. Den
10. februar 2007 meddelte ministeriet blandt andet, at tiltaltes far efter jordansk ret ikke automatisk fortabte sit jordanske statsborgerskab ved er­ hvervelsen af dansk indfødsret, og da der ikke foreligger noget om, at fade­ ren skulle have frasagt sig sit jordanske statsborgerskab, måtte tiltaltes far antages at have bevaret sit jordanske statsborgerskab. Da faderen ved tiltal­ tes fødsel således var jordansk statsborger, har tiltalte efter jordansk lov au­ tomatisk fået jordansk indfødsret ved sin fødsel. Ministeriet kunne dog ikke udtale sig om, hvorvidt tiltalte efter udstedelsen af passet i 2003 måtte være blevet løst fra sit jordanske statsborgerskab. Derfor havde man bedt det danske generalkonsulat i Amman undersøge dette nærmere hos de jordanske myndigheder, men endnu ikke fået svar. Dette svar forelå endnu ikke, da nævningesagen afsluttedes den
11. februar 2007; men den
12. februar 2007 fremkom bekræftelse fra de jordanske myn­ digheder på, at tiltalte var registreret som jordansk statsborger, og den
13. marts 2007 meddelte ministeriet definitivt, at det måtte lægges til grund, at tiltalte er jordansk statsborger. Udtalelse fra Udlændingeservice Udlændingeservice har den
14. november 2006 afgivet udtalelse om udvis­ ningsspørgsmålet. Tiltalte, der i forbindelse med nævningesagen havde valgt ikke at udtale sig, ønskede heller ikke at lade sig afhøre til brug for denne udtalelse. I udtalelsen fra Udlændingeservice tiltrædes anklagemyndighedens indstil­ ling om, at der uanset tiltaltes mangeårige tilknytning til Danmark nedlæg- Side 4/12 ges påstand om udvisning. Det anføres i udtalelsen blandt andet, at hjemmelen for en udvisning efter frakendelse af indfødsret skal findes i udlændingelovens § 22, nr. 6, som den var gældende på gerningstidspunktet. Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger forhold, der kan antages at gøre en udvisning særligt belasten­ de, jf. lovens § 26, bemærkes specielt omkring risikoen for overlast i det land, hvortil udvisning skulle ske, jf. bestemmelsens stk. 1, nr. 6, at man ik­ ke var i besiddelse af oplysninger om, hvorvidt tiltalte ville risikere at blive udsat for særligt byrdefulde strafforanstaltninger ved udrejse til Jordan, eller om tiltalte der ville risikere at blive straffet for den samme lovovertrædelse, som han måtte blive dømt for i Danmark. Under sagen har statsadvokaturen påny forespurgt Udlændingeservice angå­ ende risikoen ved en udvisning, og Udlændingeservice har den
15. oktober 2008 meddelt, at man fortsat ikke har nogen oplysninger om eventuel anven­ delse af dobbeltstraf i Jordan eller om, hvorvidt tiltalte risikerer at blive ud­ sat for særligt byrdefulde foranstaltninger ved en udrejse til Jordan. Udlæn­ dingeservice anvender i dag samme formulering om dette spørgsmål som i udtalelsen af
16. november
17. Forklaringerne under hovedforhandlingen Tiltalte har forklaret, at han taler arabisk med sin far og mor og dansk med sine søskende. Hans forældre taler dansk, hans far noget bedre end moderen; men da de taler bedst arabisk, taler han det sprog med dem. Han har taget
18. Skole 1 klasse eksamen fra . Det er en arabisk privatskole. Han er ble­ vet undervist i arabisk der, et par timer om ugen til sidst. Der er flest timer i de små klasser, hvor man skal lære alfabetet osv, og det aftrappes efterhån­ den. Han snakker og skriver udmærket arabisk, men ikke ganske som en indfødt. En indfødt araber ville kunne høre, at det ikke er hans hovedsprog. Ham bekendt er det eneste familie, som de har i Jordan, hans fars søster, der vist er 67-68 år. Han ved ikke nøjagtigt, hvor hun bor. Han kan faktisk ikke selv huske at have været i Jordan; men hans far har fortalt, at han var med for ca. 14 år siden. De skulle da egentlig til Palæstina, men kørte gennem Jordan. Han har ikke været i Jordan siden. Han ved godt, at han har jordansk ID-kort og pas som er udstedt i
19. Han har ikke selv haft noget at gøre med udstedelsen af disse dokumenter; men han vidste godt, at han havde dem. Det er noget, som hans far har fortalt. Om frihedsberøvelsen i forbindelse med sagen forklarede tiltalte, at han først sad to måneder i isolation i Køge arrest. Derefter blev han omkring nyt­ år overført til en institution på Nykøbing Sjælland, hvor han befandt sig et års tid. Der var kun mulighed for uddannelse i form af
20. eller
21. klasse, og det var ikke relevant for ham, der jo havde
22. klasse. Siden kom han på Spidsen og var der 2-3 måneder og til sidst på Institution 1 , hvor han var knap et år. Heller ikke der var der mulighed for uddannelse udover
23. klasse. Efter Side 6/12 Før tiltaltes sag var vidnet selv i Jordan, hvor han i Amman lufthavn blev hevet ind og udsat for en grov afhøring over længere tid. Han tog til Jordan, fordi hans far havde været dernede og på vej til Vestbredden havde besøgt sin storesøster, der bor i Jordan. Faren var da blevet syg, og vidnet blev nødt til at tage derned. Han kan ikke huske, hvilket pas han da rejste på. Efter til­ taltes sag har hans far været dernede. Hans far har fortalt, at på et tidspunkt, hvor han var i Jordan efter tiltaltes sag, blev han hevet ind til afhøring og fik da at vide, at man kendte alt til tiltaltes sag. Vidnet ved ikke, om hans far i den forbindelse fik problemer med at komme videre ind til Vestbredden. har forklaret, at han er 34 år og den ældste af de Antal sø­ skende. Han er både dansk og jordansk statsborger. Han er gift. Hans kone er af palæstinensisk oprindelse, og derfor er han kommet en del på Vest­ bredden. De har ofte været nede i familiens hus og ofte besøgt konens fami­ lie. Gennem 8 år har han ikke oplevet nogen problemer, hverken hvis de kom gennem Jordan eller over Tel Aviv. Man kan ikke komme til Vestbred­ den, medmindre man har et europæisk pas eller et palæstinensisk ID-kort. Familien havde oprindelig palæstinensisk ID-kort, men blev nægtet fornyel­ se af dem i
24. De skal fornys hver
25. år. Han mener, at han var nede på Vestbredden to gange, mens tiltaltes sag kørte, og i den sammenhæng ople­ vede han ingen problemer. Sidste gang, han var dernede, var han i bil. Hans kone skulle ind over en anden grænseovergang, fordi hun har palæstinensisk pas. Det var den første juli i
26. Da han kom fra Jordan og skulle ind til Vestbredden, blev han holdt tilbage i 12 timer og afhørt af tre forskellige grupper. De spurgte blandt andet efter hans brødres navn, og da de kom til tiltalte, spurgte de nøje ind til ham. Efter de 12 timer fik han besked på, at han kunne komme igen den næste dag. Den næste dag blev han påny afhørt, og til sidst fik han tilkendegivet, at han var nægtet adgang til Vestbredden for en periode på 10 år, hvilket også blev stemplet i hans pas. Han forsøgte via den danske ambassade uden held at få ændret afgørelsen. Vidne 2 Vedrørende sit forhold til tiltalte har han forklaret, at han ikke har boet hjemme i et stykke tid, så derfor er hans forhold til tiltalte ikke specielt tæt udover, at han naturligvis har set ham, når han har været på besøg hos for­ ældrene hvilket hænder op til to gange om ugen. har forklaret, at han er den tredjeyngste. Yngre end ham er en lillesøster og så tiltalte. Han har som tiltalte både dansk og jor­ dansk statsborgerskab. Han blev faktisk først i forbindelse med tiltaltes sag opmærksom på, at han også selv var jordansk statsborger. Han opfatter fa­ milien som fuld integreret. Hans søstre har f.eks. ingen restriktioner, har gå­ et i blandet klasse i skolen, og de har danske venner og bekendte. Han læser selv på Skole 2 med henblik på . Han har Uddannelse 3 lagerarbejde ved siden af. Han har boet hjemme hos forældrene til og med i dag, men fra i morgen har han fået egen lejlighed. Der er et meget tæt for­ hold mellem ham og tiltalte, og han kan slet ikke forestille sig, hvordan dette skulle kunne fortsætte, hvis tiltalte bliver udvist til Jordan. Vidne 3 Side 8/12 niveau som før
27. Siden et Radisson hotel blev bombet i 2005, har man lavet forskellige tiltag med terrorlovgivning, og flere sager er blandt andet blevet overført til State Security Court. For de sager, som verserer ved denne ret, gælder de sædvanlige retsregler ikke. Jordan har selv to menneskerettig­ hedscentre. Det ene er et nationalt, og derudover er der private. Han kan ikke sige det med sikkerhed, men hans personlige mening er, at den jordanske efterretningstjeneste ville være meget interesseret i, hvilke infor­ mationer de ville kunne få ud af en person, som i Danmark er idømt 7 års fængsel for forsøg på terror, og efter hans oplysninger er det ikke sundt at være udsat for en sådan interesse fra efterretningstjenesten. Han kan her blandt andet henvise til, at ifølge rapport fra de førnævnte organisationer er Jordan et af de lande, som USA skal have sendt folk til afhøring i, fordi af­ høringen der formodes at kunne foregå på mereeffektiv måde, end det var muligt i amerikansk regi. Det fremgår også af rapporter fra de førnævnte or­ ganisationer, at der anvendes tortur i Jordan. Forsvareren har fremlagt forskelligt materiale fra blandt andet organisatio­ nerne Freedom House og Human Rights Watch om situationen i Jordan, ud­ skrevet fra Flygtningenævnets hjemmeside Rettens begrundelse og resultat Vedrørende tiltaltes påstand om afvisning: Tiltalte har nedlagt påstand om, at anklagemyndighedens påstande skal afvi­ ses. Til støtte herfor har tiltalte først gjort gældende, at der er sket en bindende påtalebegrænsning. I anklageskriftet af
28. august 2006 blev over for andre af de tiltalte taget forbehold med hensyn til påstand om ophævelse af ind­ fødsret og udvisning. Der blev ikke taget noget forbehold over for tiltalte, til trods for, at hans jordanske fødselsattest, pas og ID-kort var fundet ved ran­ sagningen den
29. oktober 2005, og at politiet således allerede da har været bekendt med, at der sandsynligvis forelå det dobbelte statsborgerskab, der er en betingelse for at kunne nedlægge påstand om frakendelse af indfødsret. Uanset om det manglende forbehold måtte skyldes en fejl fra anklagemyn­ dighedens side, må dette betragtes som en bindende påtalebegrænsning i re­ lation til tiltalte, der er bibragt en berettiget forventning om, at der ikke ville blive nedlagt sådanne påstande over for ham, således at anklagemyndighe­ den ikke efterfølgende kan rejse sag om disse spørgsmål. Tiltalte har desuden gjort gældende, at spørgsmålet burde have været afgjort under nævningesagen, og har til støtte herfor blandt andet påpeget, at ved at udskyde spørgsmålet har man afskåret både landsretten og Højesteret fra at lade en eventuel udvisning indgå ved vurderingen af strafudmålingen. En af- Side 9/12 gørelse dengang ville sandsynligvis også være resulteret i frifindelse for på­ standen om ophævelse af indfødsretten, idet den da bestående tvivl om det dobbelte statsborgerskab, som er en betingelse for ophævelse af dansk ind­ fødsret, ville være kommet tiltalte til gode. Endelig har tiltalte henvist til den tid, der er forløbet siden sagens afgørelse i landsretten. Anklagemyndigheden har heroverfor anført, at det skyldes en fejl baseret på manglende oplysninger om tiltaltes jordanske statsborgerskab, når der ikke i anklageskriftet også blev taget forbehold i relation til tiltalte. Den kompe­ tente myndighed bag tiltalerejsningen var statsadvokaten, og der kan ikke ske identifikation mellem statsadvokaten og det efterforskende politi med hensyn til besiddelse af oplysninger. Straks, da man fik oplysning om mulig­ heden for dobbelt statsborgerskab, undersøgte man spørgsmålet nærmere og nedlagde påstanden, der var behørigt tilkendegivet tiltalte inden nævninge­ sagens start. Der foreligger derfor ingen bindende påtalebegrænsning, og til­ talte, der må have vidst, at han havde jordansk statsborgerskab, er ikke bi­ bragt nogen berettiget forventning om, at der ikke over for ham som over for de andre ville blive nedlagt påstand om frakendelse af dansk indfødsret og udvisning. Når spørgsmålet ikke blev afgjort i forbindelse med nævningesagen, skyldes det, at forsvareren bestred, at tiltalte skulle være jordansk statsborger. Dette gjorde det nødvendigt at indhente yderligere oplysninger, og fordi disse ikke kunne nå at komme frem, inden nævningesagen skulle afsluttes, måtte spørgsmålet udsættes til senere afgørelse, hvilket der udtrykkeligt blev taget forbehold om ved sagens afslutning. Retten bemærker, at efter forklaringerne, herunder tiltaltes egen, har tiltalte været klar over, at han som resten af familien havde jordansk pas. Da ankla­ geskriftet fremkom med forbehold om frakendelse af indfødsret og udvis­ ning over for en af de andre tiltalte, må tiltalte have været klar over, at det måtte bero på en fejl eller uvidenhed om hans dobbelte statsborgerskab, at der ikke over for ham blev taget tilsvarende forbehold. Der er således ikke grundlag for at fastslå, at anklagemyndighedens manglende forbehold i an­ klageskriftet har skabt en berettiget forventning hos tiltalte om, at påstanden ikke ville blive nedlagt.an lægges en bindende påtalebegrænsning, og desu­ den var der allerede inden nævningesagens start sket behørig forkyndelse for tiltalte af påstandene om frakendelse og udvisning. Påstandene var som anført nedlagt under nævningesagen, og det blev ved sa­ gens afslutning udtrykkeligt meddelt, at selvom det på grund af de manglen­ de oplysninger måtte frafaldes at afgøre spørgsmålet under nævningesagen, blev der taget forbehold om efterfølgende at rejse det under en særskilt sag. Anklagemyndigheden indbragte spørgsmålet for retten, såsnart den yderlige­ re dokumentation for det jordanske statsborgerskab indløb, kun lidt over en måned efter, at landsrettens dom var afsagt., og som det blandt andet frem­ går af henvisningen dertil i forsvarerens procedure i forbindelse med ankesa- Side 10/12 gen for Højesteret, har tiltalte ikke på noget tidspunkt kunnet have en for­ ventning om, at påstanden var endeligt :frafaldet. Retten finder derfor ikke grundlag for at afvise sagen. Vedrørende tiltaltes :frifindelsespåstand: Efter indfødsretslovens § 8 b, stk. 1 kan der ske :frakendelse af dansk ind­ fødsret, hvis der sker domfældelse for overtrædelse af bestemmelser i straf­ felovens kapitel 12 eller 13, idet det dog er en yderligere betingelse, at den pågældende ikke derved bliver statsløs. Tiltalte er dømt for forsøg på overtrædelse af straffelovens § 114, stk. 1, nr. 1, og udover at være i besiddelse af dansk statsborgerskab er han også stats­ borger i Jordan. Forudsætningerne for anvendelse af indfødsretslovens § 8 b, stk. 1 er derfor til stede. Om der skal ske :frakendelse, beror på en konkret vurdering. Vedrørende de momenter, der i den forbindelse skal lægges vægt på, er i for­ arbejderne til loven anført blandt andet: "I overensstemmelse med almindelige betragtninger om proportionalitet er det hermed forudsat, at domstolene ved vurderingen ... foretager en afvej­ ning af på den ene side forholdets grovhed og på den anden side en frakendelses betydning for den pågældende....... Ved denne vurdering bør der navnlig lægges vægt på personens tilknytning her til landet og til udlandet, herunder det eller de lande, den pågældende til­ lige er statsborger i. der kan i den forbindelse bl.a. lægges vægt på varighe­ den og karakteren af en persons ophold i Danmark og i udlandet.... I tilfælde, hvor en person dømmes for mere alvorlige forhold, bør den på­ gældende som udgangspunkt frakendes dansk indfødsret. Den betydning, en frakendelse har for pågældende, kan dog tale afgørende herimod. Herunder bør der ikke ske frakendelse i forbindelse med selv meget alvorlige forhold, hvis den pågældende ikke har nogen eller alene en meget ringe tilknytning til et andet land...... Udlændingelovens regler om inddragelse af opholdstilladelse og udvisning bør i et vist omfang indgå i proportionalitetsafvejningen.... " Det hedder videre, at hvis der er sammenfald mellem de hensyn, der skal indgå ved vurderingen af spørgsmålet om :frakendelse af indfødsret, og de hensyn, der indgår ved vurderingen efter udlændingeloven i relation til ind­ dragelse af opholdstilladelse og udvisning, og der bør normalt ikke ske fra- Side 11/12 kendelse af indfødsret, hvis vurderingen efter udlændingeloven ikke ville fø­ re til udvisning, Efter udlændingelovens § 26 skal der ved udvisning tages hensyn til, om ud­ visningen må antages at være særligt belastende, navnlig på grund af blandt andet den pågældendes tilknytning til det danske samfund og til herboende personer, den pågældendes manglende eller ringe tilknytning til det land, hvor den pågældende kan ventes at tage ophold, samt til risikoen for, at den pågældende vil lide overlast i det land. Tiltalte har den stærkest mulige tilknytning til Danmark. Han har dansk ind­ fødsret, fordi han er født i Danmark af forældre, der var danske statsborgere. Han er vokset op i Danmark. Han taler og skriver dansk flydende, med end­ da topkarakterer i skolen i såvel skriftligt som mundtligt dansk. Alle hans søskende er danske statsborgere, vokset op i Danmark og er i gang med vi­ deregående uddannelser her i landet. Tiltalte har kun særdeles ringe tilknytning til Jordan. At han i dag er stats­ borger der, beror ikke på noget personligt valg fra hans side. Efter de jor­ danske regler blev han automatisk jordansk statsborger ved fødslen, fordi hans far var jordansk statsborger. Han kan ikke have haft nogen indflydelse, hverken på, at der kort efter hans fødsel blev lavet en jordansk fødselsattest, eller at der, da han var 14 år, blev udstedt jordansk pas og det ID-kort. Der ses intet grundlag for at bestride hans oplysning om, at han kun har været i Jordan en eneste gang, som 4-årig. Der ses heller intet grundlag for at bestri­ de oplysningerne om, at han af familie i selve Jordan kun har en ældre faster og hendes børn, som han ingen forbindelse har til. At han taler og skriver arabisk, fordi han har modtaget modersmålsundervisning her i Danmark, ses ikke af afgørende betydning. Vedrørende spørgsmålet om risikoen for dobbeltstraf eller overlast i Jorden bemærkes, at tiltalte er dømt for terrorisme, en forbrydelse, der ofte har ræk­ kevidde ud over det enkelte lands grænser; som generelt er stærkt fordømt, og hvor der med henblik på forebyggelse og efterforskning er udbredt inter­ nationalt samarbejde. Udlændingeservice har både i den oprindelige udtalelse fra 2006 og i den helt friske udtalelse fra oktober 2008 meddelt, at man ikke er i besiddelse af oplysninger om risikoen for, at tiltalte i Jordan kan blive udsat for at blive tiltalt og dømt for det samme forhold, som han er dømt for her i landet, eller om risikoen for, at han vil kunne blive udsat for særligt byrdefulde foran­ staltninger der. Heroverfor står de oplysninger om forholdene i Jordan, der under sagen er fremkommet gennem forsvarerens materiale, blandt andet fra Flygtninge­ Vidne 6's nævnets eget baggrundsmateriale og gennem forkla­ ring, og tiltaltes brødres forklaringer om deres erfaringer med myndigheder-