ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den 28. juni 2024 Sag BS-14840/2022-OLR (12. afdeling) Heerema Marine Contractors Nederland SE (advokat Niels Jørn Friborg og advokat Louise Wichmann Madsen) mod Styrelsen fo

§ 23

kræves arbejdstilla-delse til udlændinges beskæftigelse på sagsøgers udenlandske Skib i forbindelse med Skibs arbejde på dansk søterritorium og kontinentalsokkel, subsidiært i forbindelse med Skibs arbejde på dansk kontinentalsokkel, mere subsidiært i forbindelse med Skibs ar-bejde på dansk kontinentalsokkel under Projekt. 2. Styrelsen for International Rekruttering og Integration tilpligtes at anerkende, at der ikke i udlændingelovens § 13 eller

§ 23

stilles krav om arbejdstilladelser som ellers udtalt i Styrelsens vejledende udtalelser af

1. marts 2020,
2. juli 2020,
3. juli 2021,
4. juni 2022 og
5. august
7. Udlændinge- og Integrationsministeriet tilpligtes at anerkende, at der ikke i

§ 23

stilles krav om arbejdstilladel-ser som ellers udtalt i Ministeriets afgørelser af

1. november 2020 og
2. februar 2021 og tre afgørelser af
3. januar
4. 4.Principalt: De sagsøgte tilpligtes solidarisk, alternativt hver for sig, til sagsøgeren at betale DKK 10.801.090,13, USD 1.601.530,98, SGD 1.840,67 og MYR 45.217,01 med tillæg af procesrente af: DKK 6.443.583,95 DKK og USD 1.209.385,97 fra sagens anlæg til betaling sker; og DKK 4.357.506,18, USD 392.145,01, SGD 1.840,67 og MYR 45.217,01 fra
5. de-cember 2022 til betaling sker. Subsidiært: De sagsøgte tilpligtes solidarisk, alternativt hver for sig, til sagsøgeren at betale DKK 4.993.135,05, USD 1.230.585,64, SGD 83,67 og MYR 18.935,56 med tillæg af procesrente af: DKK 3.045.987,14 og USD 924.716,97 fra sagens anlæg til betaling sker; og DKK 1.947.147,90, USD 305.868,67, SGD 83,67 og MYR 18.935,56 fra
6. december 2022 til beta-ling sker.” Udlændinge- og Integrationsministeriet og Styrelsen for International Rekruttering og Integration har over for sagsøgers principale og subsidiære på-stand 1, påstand 2 og påstand 3 nedlagt påstand om principalt afvisning og subsidiært frifindelse og over for sagsøgers mere subsidiære påstand 1 og på-stand 4 nedlagt påstand om frifindelse. Sagsfremstilling Baggrund / 3 Heerema Marine Contractors Nederland SE (Heerema) har om baggrunden oplyst følgende bl.a.: Heerema ejer Skib, som er registreret i Panama. Kranskibet blev søsat i 2019 og er verdens største såkaldte ”semi-submersible crane vessel” . Skibet, der kan variere sin dybde og derfor kan udføre særligt krævende kra-nopgaver, er 220 meter langt, 102 meter bredt og har to kraner med en løfteka-pacitet på 10.000 ton hver. Område er Danmarks største naturgasfelt og befinder sig i Nordsøen, i den danske eksklusive økonomiske zone og på den danske kontinentalsokkel. An-lægget, der er etableret som led i Danmarks udnyttelse af de naturlige ressour-cer i den danske kontinentalsokkel, består af to platformskomplekser og har været i brug siden starten af 1980’erne. I 2018 igangsattes en genopbygning af platformene, da havbunden under komplekserne var sunket omkring 5 meter. Område blev sat midlertidigt ud af drift på grund af genopbygningen fra slut-ningen af 2020 til begyndelsen af
7. Heerema fik til opgave at udføre kranløft med Skib i forbindelse med genopbygningen af Område i perioden 2020 til
8. Kranskibets opgave bestod i grove træk af demontering af gamle platforme og installation af nye platforme og moduler. Arbejdet i Område fandt sted under fem såkaldte kampagner af varierende længde på mellem ca. to og syv uger i perioden juni 2020 til oktober
9. Skibet lagde ikke til ved en bestemt platform eller struktur i Område, men sejlede til og fra steder, hvor der skulle udføres løft. Efter af-slutningen af hver kampagne sejlede Skib ud af dansk kontinentalsokkels område og videre til andre landes søterritorier eller kontinentalsokkelområder for at udføre lignende arbejde på andre projekter. Skibet har plads til en besætning på 400 personer, men omfanget af besætnin-gen varierer for Skibs forskellige projekter og omfatter både almindeligt skibspersonale såsom maskinmestre, elektrikere, restaurationspersonale og stewards samt mere projektspecifikke funktioner såsom kranførere, svejsere mv. Der er tale om en roterende besætning, hvor de enkelte besætningsmed-lemmer på- og afmønstrer under løbende besætningsskift. Besætningsmed-lemmerne er rekrutteret gennem Heeremas underleverandører eller besæt-ningsbureauer. To sådanne besætningsbureauer tilhører samme koncern som Heerema, mens de resterende er separate selskaber. Besætningsmedlemmerne er, uanset om der er tale om tredjelandsstatsborgere, ansat på vilkår i henhold til den internationale arbejdsorganisations maritime arbejdskonvention. Det samlede antal besætningsmedlemmer under arbejdet på Område fremgår ikke, men det er oplyst, at størstedelen af besætningen bestod af tredjelands-statsborgere, der udgjorde 226 personer under den første kampagne, 245 perso- / 4 ner under den anden kampagne, 267 personer under den tredje kampagne, 248 personer under den fjerde kampagne og 227 personer under den femte kampagne. Besætningen omfattede både almindeligt skibspersonale og projektspecifikke funktioner og varetog tilsvarende både skibets almindelige drift og de speciali-serede kranopgaver i forbindelse med genopbygningen af Område. I forbin-delse med særligt sidstnævnte befandt en del af besætningen sig midlertidigt på platformene, hvorfra der blev udført visse arbejdsopgaver. Der har hovedtage-ligt været tale om såkaldte ”rigging” - og ”cutting” -hold, hvis arbejde er udført i direkte forlængelse af skibets kranløft, men også visse indirekte opgaver udført af den almindelige besætning såsom sikkerhedspersonalets patruljer. Heerema har opgjort andelen af besætningsmedlemmer fra tredjelande, som potentielt har udført arbejde på platformene, til 106 af 226 personer under den første kampagne, 98 ud af 245 personer under den anden kampagne, 135 ud af 267 personer under den tredje kampagne, 108 ud af 248 personer under den fjerde kampagne og 102 ud af 227 personer under den femte kampagne. Der er ikke oplysninger for så vidt angår besætningsmedlemmer med statsborgerskab i EU-lande. Myndighedernes vejledning vedrørende arbejdstilladelser Forud for den første kampagne fra den
10. maj 2020 til den
11. juli 2020 anmo-dede Heeremas skibsagent Niels Winther Maritime ved mail af
12. december 2019 Styrelsen for International Rekruttering og Integration om at oplyse, om de sømænd, der bevægede sig fra skibet over på platformen, var forpligtet til at søge om arbejdstilladelse. Af mailen fremgik vedrørende arbejdet bl.a.: “Crew normally works 12hrs shifts. Not all hours on the platform, as this includes safety briefings onboard the vessel and lunch/ coffee breaks on the vessel.” Styrelsen besvarede ved mail af
13. marts 2020 anmodningen således: “Subject: Instructual Statement, specialized sailors Skib and offshore rig Boreplatform … In an email originally from 19 December 2019 you have requested infor-mation on whether specialized sailors from the Philippines and Malaysia are required to have a work permit in order to work on board the vessel Skib and the offshore rig Boreplatform. Based on the presented information the Agency for International Re-cruitment and Integration do not find that the Philippine and Malaysian / 5 specialized sailors are exempt from the requirements for a work permit. In accordance with the international maritime rules (søfartsregler) sailors are exempt from a work permit for a limited period of time (maximum of 90 days) while a ship, sailing in international traffic, performs work in Danish territorial waters or on the continental shelf. Sailors are here de-fined by employees who are necessary for the operation of the ship. As the ship Skib is not in international traffic the specialized sailors are not exempt from a work permit while working on board the rig Boreplatform or the Skib while in Danish territorial waters or the continental shelf. Moreover, the specialized sailors are not exempt from a work permit in accordance with the ‘fitter rule’ under section 24, stk.
14. Nr. 6 of the Alien consolidation Act. This assessment is based on the fact that the presented work assignments are ordinary construction work. Based on the abovementioned the Agency for International Recruitment and Integration do not find that the specialized sailors are exempt from a work permit during the mentioned periods working in Danish territorial waters or on the continental shelf. I forlængelse af ovenstående skal det bemærkes, at det som udgangs-punkt kun er søfolk på tredjelandsskibe i international trafik, der er und-taget for krav om arbejdstilladelse jf. søfartsreglerne, uanset hvor mange gange et sådant skib anløber dansk havn inden for et år, så længe det er i international trafik. I den nærværende situation er der ikke tale om at skibet er i international trafik, idet det alene sejler direkte ind på danske område for at udføre et bestemt arbejde. Vurderingen er baseret på følgende oplysninger: • At der er tale om tredjelandskibe indregistreret i Panama, som skal udføre arbejde i Danmark, • At der således i udgangspunktet kræves arbejdstilladelse for ikke-EU borgere under arbejdet i Danmark, • At de ansatte tredjelandsstatsborgere ikke har arbejdsret i Holland, hvorved de ikke er omfattet af EU-reglerne • At skibet ikke er i international trafik, hvorved de specialiserede søfolk ikke er omfattet af søfartsreglerne • At der ikke er tale om højteknologisk specialiseret arbejdsopgaver, hvorved arbejdet ikke falder ind under fritagelsesbestemmelsen ’Montørreglen’. Det er Styrelsen for International Rekruttering og Integrations’ vurdering, at de nævnte arbejdsopgaver, der omfatter nedtagning og opsættelse af nye dele på boreplatformene ikke er omfattet af fritagelsesreglerne under § 24, stk.
15. nr. 6 (montørreglen) idet der ikke er tale om et mandskab, der / 6 er særligt tilknyttet et højteknologisk produkt, der er snarer tale om al-mindeligt byggearbejde. Dermed er det styrelsens vurdering, at tredjelandsstatsborgerne om bord på Skib ikke er fritaget for en arbejdstilladelse under udførslen af det nævnte arbejde på Skib og Boreplatform.” Den
16. maj 2020 klagede Hafnia Advokatpartnerselskab over styrelsens vejle-dende udtalelse til Ministeriet for Udlændinge og Integration. Forud for den anden kampagne i september 2020 anmodede Hafnia Advokatpartnerselskab ved mail af
17. juni 2020 styrelsen om en vejledende udtalelse. Af mailen fremgår bl.a.: ”… På vegne af Heerema skal jeg hermed anmode om en ny vejledende udta-lelse. Ved denne lejlighed anmodes om en udtalelse vedrørende behovet for danske arbejdstilladelser til Skibs tredjeverdensbesætningsmedlem-mer ved arbejde på dansk kontinentalsokkel i forbindelse med Projekt i september
18. Det pågældende arbejde skulle oprindeligt have været udført som en del af den igangværende første kampagne fra maj til juni 2020, men er blevet udskudt til september 2020 grundet COVID-19-relaterede forsinkelser. Det pågældende arbejde har således været genstand for SIRI’s vejledende udtalelse af
19. marts 2020, men da det er blevet udskudt til særskilt ud-førelse i september 2020 og vil have en kortere varighed, er det relevant at anmode om en ny vejledende udtalelse. Det pågældende arbejde er desuden genstand for spørgsmål om mulig-hed for forlængelse af tidligere givne arbejdstilladelser og genbrug af biometriske data, hvilket er blevet afvist af SIRI, og som p.t. er under kla-gebehandling ved UIM. Nærværende anmodning gælder således både de tredjeverdensbesætningsmedlemmer, som har fået tilladelse til arbejde i perioden ultimo maj til medio juli 2020, og nye tredjeverdensbesæt-ningsmedlemmer, som ikke tidligere har været om bord på Skib i for-bindelse med Projekt og derfor ikke tidligere har ansøgt om ar-bejdstilladelse. Om det pågældende arbejde har Heerema udarbejdet et særskilt notat af
20. september 2020, der vedhæftes, og vi bemærker særligt, at det adskiller sig fra arbejdet i maj til juni 2020 ved / 7 • forventeligt alene at vare 12 dage (med forbehold for eventuelle vejrrelaterede forsinkelser), og • ikke at fordre, at nogen af Skibs tredjeverdensbesætningsmed-lemmer skal overføres til en platform eller andet anlæg i Område, således at disse forbliver ombord i hele perioden. I øvrigt henviser vi til de faktuelle oplysninger, der er givet tidligere om Skibs involvering i Projekt, herunder særligt i Heeremas tidli-gere notat af
21. marts 2020 og klagen af
22. maj 2020 med bilag til UIM, der begge vedhæftes. Heeremas egen opfattelse er, at arbejdet ikke kræver arbejdstilladelse i overensstemmelse med de synspunkter, der er gjort gældende i Heere-mas klage af
23. maj 2020 og bemærkninger af
24. juni 2020, der ligeledes vedhæftes. …” Styrelsen besvarede ved mail af
25. juli 2020 anmodningen således: ”Vejledende udtalelse Hafnia Law Firm har i e-mail med vedhæftede bilag af
26. juni 2020 på vegne af det hollandske rederi Heerema Marine Contractors anmodet Styrelsen for International Rekruttering og Integration om en vejledende udtalelse om, hvorvidt der kræves arbejdstilladelse ti l tredjelandsstats-borgere, der skal arbejde med genopbygningen af Område på den dan-ske kontinentalsokkel for Total E&P A/S ombord på Skib. Ud fra det oplyste er der efter styrelsens umiddelbare vurdering tale om arbejde i udlændingelovens forstand, og der kræves derfor arbejdstilla-delse for at udføre de pågældende opgaver på den danske kontinentalso-kkel. Styrelsen har i den forbindelse lagt vægt på, at der er tale om et udenlandsk skib indregistreret i Panama, der skal udføre arbejde på den danske kontinentalsokkel, og at der således i udgangspunktet kræves ar-bejdstilladelse til tredjelandsstatsborgere, der skal udføre dette arbejde, da skibet Skib tager ophold ved et fast anlæg på den danske kontinen-talsokkel for at udføre de nævnte arbejdsopgaver, og Skib kan dermed ikke anses for at være i fart/ international trafik i den perio-de, hvor arbejdet udføres. På den baggrund finder Styrelsen for International Rekruttering og Inte-gration, at der er krav om arbejdstilladelse for tredjelandsbesætnings-medlemmerne, som forbliver ombord på skibet Skib i forbindelse med de nævnte arbejdsopgaver med genopbygning af Område på den dan-ske kontinentalsokkel. Der henvises ti l udlændingelovens § 13, stk. 1 og

§ 23.” / 8 Den 7.

august 2020 klagede Hafnia Advokatpartnerselskab over denne vejle-dende udtalelse til ministeriet. Ved afgørelse af

1. november 2020 meddelte ministeriet, at man ikke fandt grundlag for at tilsidesætte resultatet i styrelsens vejledende afgørelse af
2. marts 2020 vedrørende den første kampagne. Afgørelsen er sålydende: ”Afgørelse af klage over SIRl's vejledende udtalelse Udlændinge- og Integrationsministeriet har nu færdigbehandlet jeres klage af
3. maj 2020 over Styrelsen for International Rekruttering og Inte-grations (SIRI) vejledende udtalelse af
4. marts
5. Til brug for be-handlingen af klagen har vi indhentet sagens akter samt anmodet SIRI om en udtalelse og en supplerende udtalelse i sagen. Ministeriet modtog den
6. juni 2020 og den
7. september 2020 jeres bemærkninger til SIRl's udtalelser. Ministeriet har ved afgørelsen taget stilling til SIRl's fortolkning af udlændingelovens § 13, stk. 1,
8. pkt., samt

§ 23og §§ 24, stk.

1, nr. 4, og stk. 2, nr.

1. Ministeriet finder ikke grundlag for at tilsidesætte resultatet i SIRl's vejledende udtalelse. Retsregler Det følger af udlændingelovens § 13, stk. 1,
2. pkt., at udlændinge skal have arbejdstilladelse for at tage lønnet eller ulønnet beskæftigelse, for at udøve selvstændig erhvervsvirksomhed eller for mod eller uden vederlag at udføre tjenesteydelser her i landet. Det følger af udlændingelovens § 13, stk. 1,
3. pkt., at arbejdstilladelse tillige kræves til beskæftigelse på dansk skib eller luftfartøj, der som led i rutefart eller i øvrigt regelmæssigt ankommer til dansk havn eller lufthavn. I udlændingelovens § 14, stk. 1, er oplistet, hvilke udlændinge, der er fri-taget for krav om arbejdstilladelse. Herudover fremgår det af § 14, stk. 3, at udlændingeog integrationsministeren kan bestemme, at andre ud-lændinge er fritaget for krav om arbejdstilladelse Denne bemyndigelses-bestemmelse er udmøntet i

§ 24

. Af

§ 24, stk.

1, nr. 4, fremgår, at personale på danske lastskibe i international trafik, der anløber dansk havn eller værft højst 25 gange inden for en forudgående periode på 12 måneder, er fritaget for krav om arbejdstilladelse, samt at personale på et sådant lastskib herudover er fritaget for krav om arbejdstilladelse, hvis lastskibet i samme periode udover 25 anløb til havn eller værft har op til 3 værfts-ophold (havneanløbsreglen). / 9 Af

§ 24, stk.

2, nr. 6, fremgår, at montører, konsulenter og instruktører, der er indrejst for at montere, installere, ef-terse eller reparere maskiner, udstyr, edb-programmer eller lignende eller for at informere om brugen heraf, såfremt den virksomhed, udlændingen er tilknyttet, har leveret maskinerne, udstyret, edb-programmerne eller lignende eller efter aftale med en sådan virksomhed har påtaget sig at montere, installere, efterse eller reparere maskinerne, udstyret, edb-programmerne eller lignende, er fritaget for krav om arbejdstilladelse for et tidsrum af 90 dage fra indrejsen (montørreglen). I betænkning nr. 968 fra 1982 om udlændingelovgivningen side 194 og 195 er om bestemmelsen i udlændingelovens § 13, stk. 1,

1. pkt., anført, at det af bestemmelsen modsætningsvis følger, at der ikke kræves arbejdstil-ladelse til beskæftigelse af udlændinge på danske skibe eller fly, som ikke regelmæssigt ankommer til dansk havn eller lufthavn og ej heller til be-sætningsmedlemmer på udenlandske skibe eller fly, selvom disse regel-mæssigt ankommer til danske havne eller lufthavne. Der kræves således ikke arbejdstilladelse til besætningsmedlemmer på udenlandske skibe, der "som led i rutefart eller i øvrigt regelmæssigt an-kommer til dansk havn". I betænkningen side 195 er det formuleret på den måde, at arbejdstilladelse dog ikke kræves "til arbejde, der udføres på skibe eller fly, der passerer dansk sø-eller luftterritorium, medmindre det drejer sig om dansk skib eller fly, som regelmæssigt anløber dansk havn eller lufthavn, jfr. stk. 1,
2. pkt." [§ 13, stk. 1,
3. pkt.]. Det følger af kontinentalsokkellovens § 3, at dansk ret gælder for anlæg, som med henblik på udforskning eller udnyttelse af kontinentalsoklen befinder sig på sokkelområdet, samt i sikkerhedszoner omkring anlæg-get. Af udlændingelovens § 13, stk. 2, følger, at udlændinge- og integrationsministeren er bemyndiget til at fastsætte nærmere bestemmelser om, i hvilket omfang arbejdstilladelse kræves til arbejde på søterritoriet eller kontinentalsoklen. Bemyndigelsesbestemmelsen er udmøntet i udlæn-dingebekendtgørelsens § 23, hvoraf det følger, at udlændinge foruden i de tilfælde, der er nævnt i udlændingelovens § 13, stk. 1, skal have ar-bejdstilladelse til arbejde på søterritoriet og kontinentalsoklen. Af side 195 i betænkning nr. 968 fra 1982 om udlændingelovgivningen anføres om bemyndigelsesbestemmelsen, at "for så vidt angår den danske kontinentalsokkel gælder dansk ret, herunder udlændingelovgivningen, for anlæg, som med henblik på udforskning eller udnyttelse af kontinentalsoklen befinder sig på sokkelområdet, samt i sikkerhedszoner omkring anlægget, jfr. § 3, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 182 af
4. maj 1979 af lov om kontinentalsoklen." Det anføres endvidere, at "efter bestemmelsen bemyndiges justitsministeren til efter samråd med arbejdsministeren [nu udlændinge- og integrationsministeren] at fastsætte nærmere bestemmelser om, i hvilket omfang arbejdstilladelse kræves til / 10 arbejde på søterritoriet eller kontinentalsoklen", samt, at "de ministre, der har ansvaret for udlændingelovgivningen og arbejdsmarkedslovgivningen, i fællesskab således skal udforme regler om arbejde på de nævnte specielle områder." Endelig fremgår det, at "de politiske og arbejdsmarkedsmæssige hensyn m.v., som vil være afgørende for indholdet af sådanne regler, ikke har en sådan fasthed, at en nærmere lovregulering er mulig" samt, at "de gældende regler er fastsat i udlændingebekendtgørelse 196/1980, § 38, stk. 1, der pålægger udlændinge at have arbejdstilladelse ved arbejder på søterritoriet og kontinentalsoklen". Der henvises i betænkningen i den forbindelse ligeledes til side 97-99, i be-tænkning nr. 882/
5. I betænkning nr. 882 fra 1979 om udlændingelovgivningen side 98 er an-ført, at "arbejdstilladelse også kræves til beskæftigelse ved arbejder på det danske søterritorium og på den danske kontinentalsokkel", samt at "dette gælder, uanset om arbejdet finder sted efter bevilling i henhold til lov nr. 181 af
6. maj 1950 om efterforskning eller indvinding af råstoffer i kongeriget Danmarks undergrund, eller efter tilladelse i henhold til lov nr. 237 af
7. juni 1977 om råstoffer eller om arbejdet lovligt kan udføres uden særlig tilladelse". Ligeledes fremgår det, at "kontinentalsoklens udstrækning følger af anordning nr. 259 af
8. juni 1963 vedrørende udøvelse af dansk højhedsret over den kontinentale sokkel sammenholdt med konventionen om den kontinentale sokkel undertegnet i Geneve den
9. april 1958", og at "regler om udnyttelse af kontinentalsoklen er givet i lov om kontinentalsoklen, lovbekendtgørelse nr. 182 af
10. maj 1979, som i § 1, stk. 1, bestemmer, at kontinentalsoklens naturforekomster tilhører den danske stat og kun må udnyttes og udforskes af andre efter bevilling eller tilladelse. Det følger endelig, at efter "[kontinentalsokkel]lovens § 3 gælder dansk ret med visse undtagelser for anlæg, som med henblik på udforskning eller udnyttel-se af kontinentalsoklen befinder sig på sokkelområdet samt i sikkerhedszoner omkring anlæg", at det således af kontinentalsokkelloven følger, at "arbejdstilladelse kræves til arbejde på anlæg, der befinder sig på kontinentalsoklen med henblik på udforskning eller udnyttelse af soklens naturforekomster, således som disse er defineret i lovens§ 1, stk. 2” , og at der således f.eks. vil "kræves tilladelse til udlændinge, der ønsker at arbejde på boreplatforme, uanset om de er mo-bile", mens "arbejder på skibe, der ikke kan karakteriseres som anlæg af den nævnte karakter, [ikke] kræver arbejdstilladelse efter stk. l.” Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 8, at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, der er ansat på en boreplat-form, et boreskib eller en anden sammenlignelig flytbar arbejdsplads, som kortvarigt kommer ind på dansk område. Af udlændingebekendtgø-relsens § 25, stk. 1, følger, at arbejdstilladelse gives til udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens§ 9 a. Faktiske oplysninger af relevans for sagen / 11 De har til brug for sagens behandling oplyst, at Skib er indregistreret i Panama og sejler under panamansk flag, at Skib i forbindelse med Projekt forventes at have en besætning på ca. 260 mand, samt at hovedparten af disse er tredjelandsstatsborgere. De har endvidere oplyst, at det arbejde, som Skib og dets besætning skal udføre for Projekt, består af flere separate kampagner i perio-den fra 2020-2022, at kampagnerne vil have en varighed af mellem (ca.) 1 og 7 uger, og at Skib mellem hver kampagne skal sejle ud af dansk kontinentalsokkelområde for at udføre arbejde i andre landes søterritorier eller kontinentalsokkelområder. Det er ligeledes oplyst, at Skib ikke vil lægge til ved en bestemt platform i Område, men at Skib henset til omfanget af projektet vil sejle til og fra de platforme og steder, hvor der skal udføres løft, samt at det vil være nødvendigt midlertidig og kortvarigt at overføre Skibs "rigging" og "cutting" hold af 7-8 personer til den pågældende platform som led i forberedelsen af kranløftet, men at alt øvrigt arbejde vil foregå om bord på Skib. Endelig har De oplyst, at genopbygningen af Område i grove træk be-står af erstatning af de eksisterende behandlings- og beboelsesplatforme ved Område Vest og Område Øst med nye behandlings- og beboelsesplatforme ved Område Øst, ligesom andre anlæg skal afvikles, installeres eller modifi-ceres bl.a. ved installation af nye "topsides", dvs. hele platformsdæk med installationer, på platforme, samt at genopbygningen forudsætter en række massive, projektkritiske løft af ekstremt store og tunge moduler, herunder hele "topsides", som kun kan udføres af verdens største kranskibe. Vurdering Ministeriet har ved afgørelsen lagt til grund - at Skib er et udenlandsk indregistreret skib, - at de installationer, platforme m.v., der bruges til olie- og gasakti-viteter i Område, er "anlæg" i kontinentalsokkellovens forstand, og - at Skib i forbindelse med de planlagte kampagner vil sejle ind på dansk kontinentalsokkelområde og lægge til ved den eller de platform(e) i Område, hvor der konkret er behov for kranløft, og at Skib, når arbejdet er udført, vil sejle ud af dansk kontinen-talsokkelområde med henblik på at udføre arbejde på andre lan-des kontinentalsokkelområder. Ministeriet finder ikke, at et kranskib som Skib isoleret set er et anlæg som nævnt i kontinentalsokkellovens § 3, da Skib ikke skal udforske eller udnytte kontinentalsoklen. Ministeriet finder imidlertid, at Skib i forhold til den udlændingeretli-ge vurdering af spørgsmålet om krav om arbejdstilladelse bliver del af anlægget, når kranskibet lægger til ved en platform ved Område. / 12 Skib understøtter således det overordnede formål med anlægget, når skibet på og i umiddelbar nærhed af en platform udfører arbejde for anlægget. Dette gælder uanset tidsperioden, uanset at Skib isoleret set ikke selv skal udforske eller udnytte kontinentalsoklen, og uanset om arbejdet ud-føres på Område eller ombord på Skib. Ministeriet finder på den baggrund, at Skibs besætning skal have arbejdstilladelse, jf. udlæn-dingebekendtgørelsens §
11. Ministeriet skal i denne forbindelse bemær-ke, at stærke "politiske og arbejdsmarkedsmæssige hensyn", jf. herved si-de 195 i betænkning nr. 968 fra 1982, i øvrigt taler for, at arbejde der udfø-res af tredjelandsstatsborgere på og omkring et anlæg i kontinentalsokkellovens § 3's forstand skal ske på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. Der har i sagen været rejst spørgsmål om betydningen af havneanløbsreg-len i

§ 24, stk.

1, nr. 4, montørreglen i

§ 24, stk.

2, nr. 6, og EU-retten. Ministeriet skal dertil bemærke, at ministeriet ikke finder havneanløbs-reglen, relevant, allerede fordi Skib efter det oplyste ikke er et dansk skib, der før, under eller efter de planlagte kampagner vil anløbe dansk havn eller værft. Ministeriet finder heller ikke montørreglen relevant, al-lerede fordi Skibs besætning efter det oplyste ikke indrejser i Dan-mark for (som montører, konsulenter og instruktører) at montere, instal-lere, efterse eller reparere maskiner, udstyr, edb-programmer eller lig-nende eller for at informere om brugen heraf, på vegne af virksomheden, der har leveret maskinerne, udstyret, edb-programmerne eller lignende, ligesom Skibs besætning ikke efter aftale med en sådan virksomhed har påtaget sig at montere, installere, efterse eller reparere maskinerne, udstyret, edb-programmerne eller lignende. Ministeriet skal herudover bemærke, at det af artikel 56, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) følger, at der inden for rammerne af traktatens bestemmelser er forbud mod restriktioner, der hindrer fri udveksling af tjenesteydelser inden for Unionen, for så vidt angår statsborgere i medlemsstaterne, der er bosat i en anden medlems-stat end modtageren af den pågældende ydelse. Ministeriet finder dog ikke EU's regler om fri bevægelighed af tjenesteydelser relevante, da sa-gen efter det oplyste ikke rejser spørgsmål om tjenesteydere omfattet af EU-retten. Det skal endelig bemærkes, at SIRI's afgørelser om afslag på forlængelse samt SIRI's afvisninger grundet manglende optagelse af biometri kan på-klages til Udlændingenævnet, jf. herved udlændingelovens § 46, stk.

1. En kopi af afgørelsen er fremsendt til SIRI. Ministeriet skal på ovenstående baggrund anmode om at få oplyst, hvor-vidt klagerne over SIRI's vejledende udtalelser af
2. juni 2020 (Hafnia Law reference 15003) og
3. juli 2020 (Hafnia Law reference 14912) ønskes / 13 opretholdt. Ministeriet skal anmode om at modtage svar inden for 14 da-ge fra modtagelsen af denne afgørelse. Ønsker Hafnia Law at opretholde klagerne, kan sagerne forventes afgjort inden udgangen af januar 2021.” Ministeriet traf den
4. februar 2021 afgørelse i klagen over styrelsens vejleden-de udtalelse af
5. juli 2020 vedrørende den anden kampagne og meddelte med samme begrundelse som vedrørende den første kampagne, at man ikke fandt grundlag for tilsidesætte styrelsens resultat. Ved mail af
6. juni 2021 anmodede Hafnia Advokatpartnerselskab styrelsen om en vejledende udtalelse vedrørende den tredje kampagne i efteråret
7. Styrelsen besvarede ved mail af
8. juli 2021 anmodningen således: ”Vejledende udtalelse i forhold til krav om arbejdstilladelse Ved mail af
9. juni 2021 har I på vegne af jeres klient Heerema (holland-sk virksomhed) anmodet om en vejledende udtalelse i forhold til krav om arbejdstilladelse for tredjelandsstatsborgere ombord på fartøjet Skib, der er indregistreret i et tredjeland - i forbindelse med Skibs arbejde i efteråret 2021 på og ved Boreplatform i Nordsøen, på dansk kontinen-talsokkel. I har henvist til, at SIRI tidligere i 2020 har afgivet vejledende udtalelser omkring Skibs arbejde ved Projekt, og at disse udtalelser blev påklaget til Udlændinge- og Integrationsministeriet. I har oplyst, at det er jeres klients opfattelse, at der ikke var krav om arbejdstilladelse ved Skibs arbejde i 2020, at jeres klient er stærkt uenig i Udlændinge- og Integrationsministeriets afgørelser (som ikke ændrede noget i forhold til krav om arbejdstilladelse), og at jeres klient heller ikke mener, at der er krav om arbejdstilladelse for Skibs arbejde i efteråret
10. Om projektet i efteråret 2021 har I oplyst, at Skib skal bistå med instal-lation af nye platforme, herunder med installation af nye ”jackets” og ”topsides” dvs. hele platformsdæk med installationer, at omkring 30-40 % af besætningen på mellem 200 og 300 mand skal arbejde på de nu afvik-lede og ikke-funktionsdygtige platforme, at øvrige besætningsmedlem-mer alene vil arbejde ombord på Skib, herunder fartøjets almindelige drift, og at arbejdet forventes at have en varighed på omkring 3 uger. SIRI vurderer ud fra de modtagne oplysninger, at der er krav om arbejds-tilladelse for alle tredjelandsstatsborgere ombord på Skib i forbindelse med arbejdet på og ved Boreplatform i Nordsøen, på dansk kontinen-talsokkel. / 14 Da der ikke er rejst spørgsmål om tjenesteydere omfattet af EU-retten, har SIRI ikke forholdt sig nærmere hertil. Kravet om arbejdstilladelse er i medfør af udlændingelovens § 13, stk. 1,
11. pkt., jf. herved

§ 23. Efter udlændingelovens § 13, stk.

1 (LBK nr 1513 af 22/10/2020) skal udlændinge have arbejdstilladelse for at tage lønnet eller ulønnet beskæfti-gelse, for at udøve selvstændig erhvervsvirksomhed eller for mod eller uden vederlag at udføre tjenesteydelser her i landet. Arbejdstilladelse kræves tillige til beskæftigelse på dansk skib eller luftfartøj, der som led i rutefart eller i øvrigt regelmæssigt ankommer til dansk havn eller luft-havn. Efter stk. 2 fastsætter Udlændinge- og integrationsministeren nær-mere bestemmelser om, i hvilket omfang arbejdstilladelse kræves til ar-bejde på søterritoriet eller kontinentalsoklen. Efter

§ 23

(BEK nr 2260 af 29/12/2020) skal udlændinge foruden i de tilfælde, der er nævnt i udlændingelovens § 13, stk. 1, have arbejdstilladelse til arbejde på søterritoriet og kontinentalsok-len. Der er ikke krav om arbejdstilladelse på et udenlandsk skib i internatio-nal trafik, hvor skibet passerer hen over dansk søterritorium og kontinen-talsokkel. Men, hvis skibet - som her Skib - ikke blot passerer, men stopper op, forbliver på og foretager arbejde på dansk søterritorium og kontinen-talsokkel, herunder på og ved Boreplatform, anses skibet ikke som værende i almindelig (international) trafik, og derfor er der krav om ar-bejdstilladelse. For en generel definition af, hvornår et skib er i passage, er i trafik mv. kan SIRI bl.a. henvise til Havretskonventionens Artikel 18, hvorefter et skib/fartøj er i fart (passage) ved "gennemsejling", og når "passage sker uden afbrydelse og behørigt hurtig” . Det fremgår også, at skibet/fartøjet kan standse og ankre op, men kun det omfang dette sker som led i al-mindelig sejlads eller som nødvendiggøres af force majeure eller nød eller med henblik på at yde hjælp til personer, skibe eller luftfartøjer i fare eller nød. I udlændingeretten er der taget stilling til udenlandske skibes kortereva-rende arbejde i Danmark. Efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 8 kan der således meddeles opholds- og arbejdstilladelse til en udlænding, der er ansat på en boreplatform, et boreskib eller en anden sammenlignelig flytbar arbejdsplads, som kortvarigt kommer ind på dansk område. Af bemærkningerne (2014/1 LSF 61) til bestemmelsen fremgår følgende om praksis på området: / 15 Den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 6, omfat-ter endvidere efter praksis bl.a. meddelelse af opholdstilladelse til ud-lændinge, som er ansat på en boreplatform, et boreskib el.lign., og som kortvarigt kommer ind på dansk område. Det kan f.eks. være en udlæn-ding, der er ansat på et rørlægningsskib, et skib der arbejder med opsæt-ning af vindmøller el.lign. Som led i målretningen af § 9 a, stk. 2, nr. 6, fo-reslås det, at denne gruppe af udlændinge reguleres ved et særskilt nummer i udlændingelovens § 9 a, stk.

1. Der henvises til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 8, jf. lovforslagets § 1, nr.
2. Den foreslåede bestemmelse indebærer ikke nogen ændring af den gældende retstilstand. Bestemmelsen vil således som i dag omfatte ud-lændinge, der er ansat på en boreplatform, et boreskib eller anden sammenlignelig flytbar arbejdsplads, der kortvarigt kommer ind på dansk område. Det vil som i dag være et krav, at løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige efter danske forhold. Ved mail til SIRI af
3. juni 2021 har I gjort opmærksom på, at Byretten i Nykøbing Falster den
4. juni 2021 har afgivet dom vedrørende to uden-landske skibes arbejde i Danmark, og at byretten konkluderer, at der ikke kan kræves arbejdstilladelse til besætningsmedlemmer ombord på uden-landske skibe uagtet om der foretages arbejde i dansk søterritorium (eller på dansk kontinentalsokkel) og uagtet varigheden af dette arbejde. I har anmodet SIRI om at tage byrettens dom i betragtning ved udarbej-delsen af den vejledende udtalelse for Skibs arbejde i efteråret
5. Anklagemyndigheden har oplyst til SIRI, at statsadvokaten har anket dommene (men uvist, om det gælder samtlige 28 nærmest identiske domme). Da byrettens dom er anket, og derfor som udgangspunkt ikke er endelig førend landsretten har afsagt dom - har SIRI ved denne vejledende udta-lelse ikke taget dommen i betragtning.” Den
6. juli 2021 klagede Hafnia Advokatpartnerselskab til ministeriet over denne vejledende udtalelse. Ved mail af
7. januar 2022 anmodede Hafnia Advokatpartnerselskab styrelsen om en vejledende udtalelse vedrørende den fjerde kampagne. Styrelsen besvarede ved mail af
8. juni 2022 anmodningen således: ”… Nedenfor hermed en vejledende udtalelse vedrørende jeres forespørgsel af
9. januar
10. / 16 Vejledende udtalelse ift. krav om arbejdstilladelse (Heerema -Projekt april 2022) - Skib … På vegne af jeres klient, den hollandske virksomhed Heerema, har I an-modet om en vejledende udtalelse i forhold til krav om arbejdstilladelse for tredjelandsstatsborgere (ikke-EU/EØS statsborgere) ombord på fartøjet Skib, der er indregistreret i Panama -i forbindelse med Skibs arbejde (fjerde kampagne) i april måned 2022 (to til tre uger) på og ved Boreplatform i Nordsøen, på dansk kontinentalsokkel. I forhold til det arbejde som skal udføres har I oplyst, at dette omfatter installation af såkaldte TEH topsides samt andre moduler, og har i øvrigt henvist til tidligere fremsendte oplysninger om Skibs involvering i Projekt, herunder særligt til Heeremas notat af
11. marts 2020, som beskriver arbejdet på de fire kampagner. Skib er ikke i almindelig trafik med sædvanlig passage henover dansk kontinentalsokkel. Skib stopper i stedet op, forbliver på og foretager arbejde på dansk kontinentalsokkel, på og ved Boreplatform. SIRI vurderer, at der er tale om arbejde -som led i virksomhed, der står i forbindelse med udforskning eller udnyttelse af kontinentalsoklen -og at der er krav om arbejdstilladelse for alle tredjelandsstatsborgere på Skib. Kravet om arbejdstilladelse følger af

§ 23, der er udstedt med hjemmel i udlændingelovens § 13, stk.

3.” Den

1. juni 2022 klagede Hafnia Advokatpartnerselskab til ministeriet over denne vejledende udtalelse. Samme dag sendte Hafnia Advokatpartnerselskab en mail til styrelsen med anmodning om en vejledende udtalelse vedrørende den femte og sidste kampagne. Styrelsen besvarede ved mail af
2. august 2022 anmodningen således: ”… Der henvises til din mail af
3. juni 2022, hvori der anmodes om en vejle-dende udtalelse i forhold til krav om arbejdstilladelse for tredjelands-statsborgere (ikkeEU/EØS statsborgere) ombord på det udenlandske far-tøj Skib -i forbindelse med Skibs arbejde (
4. kampagne) i efteråret 2022 på og ved Boreplatform i Nordsøen, på dansk kontinentalsokkel. I den anledning fremsendes nedenfor en vejledende udtalelse. / 17 Vejledende udtalelse ift. krav om arbejdstilladelse (Heerema -Projekt,
5. kampagne, efteråret 2022) - Skib … På vegne af jeres klient, den hollandske virksomhed Heerema, har I an-modet om en vejledende udtalelse i forhold til krav om arbejdstilladelse for tredjelandsstatsborgere (ikke-EU/EØS statsborgere) ombord på fartøjet Skib, der er indregistreret i Panama -i forbindelse med Skibs arbejde (
6. kampagne) i efteråret 2022 (oktober måned/forventet varighed 4 uger) på og ved Boreplatform i Nordsøen, på dansk kontinentalsok-kel. I forhold til det arbejde som skal udføres er det bl.a. oplyst, at dette om-fatter installation af forskellige moduler, navnlig såkaldte TEG topsides, TEH-TEG bridges og TEG flare tower, ligesom der er henvist til tidligere fremsendte oplysninger om Skibs involvering i Projekt, herun-der særligt til notat af
7. marts 2020 fra Heerema, som beskriver arbejdet på kampagnerne. Fartøjet Skib er ikke i almindelig trafik med sædvanlig passage henover dansk kontinentalsokkel. Skib stopper i stedet op, forbliver på og foretager arbejde på dansk kontinentalsokkel, på og ved Boreplatform. SIRI vurderer, at der er tale om arbejde -som led i virksomhed, der står i forbindelse med udforskning eller udnyttelse af kontinentalsoklen -og at der er krav om arbejdstilladelse for alle tredjelandsstatsborgere på Skib. Kravet om arbejdstilladelse følger af

§ 23, der er udstedt med hjemmel i udlændingelovens § 13, stk.

3.” Den

1. september 2022 klagede Hafnia Advokatpartnerselskab til ministeriet over denne vejledende udtalelse. Den
2. januar 2023 tog ministeriet stilling til klagerne over styrelsens tre sidste vejledende udtalelser og meddelte ved tre næsten enslydende breve, at man ikke fandt grundlag for at tilsidesætte styrelsens vejledende udtalelser. Ministe-riets brev vedrørende klagen over styrelsens udtalelse vedrørende den femte kampagne er sålydende: ”Klage over SIRI’s vejledende udtalelse af
3. august 2022 Udlændinge- og Integrationsministeriet har nu færdigbehandlet Hafnia Advokatpartnerselskabs klage af
4. september 2022 over Styrelsen for In- / 18 ternational Rekruttering og Integrations (SIRI) vejledende udtalelse af
5. august
6. Til brug for behandlingen af klagen modtog ministeriet den
7. septem-ber 2022 sagens akter og en udtalelse fra SIRI. Hafnia Advokatpartnersel-skab meddelte den
8. oktober 2022, at I ikke havde yderligere bemærk-ninger til sagen. Således som sagen foreligger for ministeriet, angår den spørgsmålet om, hvorvidt der kræves dansk arbejdstilladelse til ikke-EU/EØS-besætnings-medlemmer på fartøjet Skib, der er indregistreret i Panama, i forbin-delse med Skibs arbejde i efteråret 2022 på og ved Boreplatform i Nordsøen på dansk kontinentalsokkel. Ministeriet har ikke fundet grundlag for at tilsidesætte SIRI’s vejledende udtalelse, hvorefter det pågældende arbejde kræver dansk arbejdstilla-delse for alle ikke-EU/EØS-besætningsmedlemmer. Nedenfor følger en nærmere gennemgang af sagens faktiske omstændig-heder, det retlige grundlag og ministeriets overvejelser og vurdering. Sagens faktiske omstændigheder Det fremgår af sagens akter, at Hafnia Advokatpartnerselskab den
9. ju-ni 2022 på vegne af sin klient, Heerema, anmodede SIRI om en vejledende udtalelse om, hvorvidt der kræves danske arbejdstilladelse til ikke-EU/EØSbesætningsmedlemmer på fartøjet Skib, der udfører arbejde på dansk kontinentalsokkel på og ved Projekt i efteråret
10. Vedrørende det arbejde, der skulle udføres fremgår det af anmodningen bl.a., at fartøjet Skibs arbejde omfattede installation af forskellige mo-duler i Område, navnlig såkaldte TEG topsides, TEH-TEG bridges og TEG flare tower, som er nærmere beskrevet i et notat af
11. juni 2022, der indgik som bilag til anmodningen. Vedrørende fartøjet Skibs arbejde henvistes endvidere til de faktiske oplysninger, der tidligere er sendt om fartøjets involvering i Projekt, herunder et af klienten Heerema udarbejdet notat af
12. marts
13. I en vejledende udtalelse af
14. august 2022 udtalte SIRI, at vurderingen var, at der, jf.

§ 23

, er krav om dansk ar-bejdstilladelse for alle ikke-EU/EØS-borgere på fartøjet Skib i forbin-delse med Skibs arbejde (femte kampagne) på og ved Boreplatform i Nordsøen på dansk kontinentalsokkel. SIRI henviste i den forbindelse bl.a. til, at Hafnia Advokatpartnerselskab har oplyst, at det arbejde, som fartøjet Skib skulle udføre, omfatter in-stallation af såkaldte TEG topsides, TEH-TEG bridges og TEG flare tower. / 19 SIRi henviste endvidere til andre oplysninger om Skibs involvering i Projekt, herunder særligt til notat af

1. marts 2020 fra Heerema, som beskriver arbejdet på kampagnerne. SIRI bemærkede videre, at fartøjet Skib ikke var i almindelig trafik med sædvanlig passage henover dansk søterritorium og kontinentalsok-kel, men at fartøjet Skib i stedet stopper op, forbliver på og foretager arbejde på dansk kontinentalsokkel – på og ved Boreplatform. Den
2. september 2022 klagede Hafnia Advokatpartnerselskab til ministe-riet over SIRI’s vejledende udtalelse af
3. august
4. Til støtte for kla-gen henviste Hafnia Advokatpartnerselskab til det, som tidligere er anført i forbindelse med klager til ministeriet over SIRI’s vejledende udtalelser. De pågældende klagesager behandles i ministeriet under journalnumrene F2: 2022-115, F2: 2022-8516 og F2: 2022-
5. I en udtalelse af
6. september 2022 til ministeriet har SIRI bl.a. anført, at der efter SIRI’s opfattelse ikke ved Hafnia Advokatpartnerselskabs klage til ministeriet er fremkommet forhold eller omstændigheder, som giver SIRI anledning til en ændret stillingtagen eller i øvrigt til yderligere be-mærkninger. SIRI henholder sig derfor i det hele til og henviser til den vejledende udtalelse af
7. august
8. I en udtalelse af
9. oktober 2022 har Hafnia Advokatpartnerselskab op-lyst, at SIRI’s udtalelse ikke giver anledning til bemærkninger. Retsgrundlaget … Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og vurdering Det fremgår af klagen af
10. september, at fartøjet Skib skulle arbejde på dansk kontinentalsokkel på og ved Projekt i efteråret
11. Ved-rørende det arbejde, der skulle udføres, fremgår det af anmodningen bl.a., at fartøjet Skibs arbejde omfattede installation af forskellige mo-duler i Område, navnlig såkaldte TEG topsides, TEH-TEG bridges og TEG flare tower, som er nærmere beskrevet i et notat af
12. juni 2022, der indgik som bilag til anmodningen. Vedrørende fartøjet Skibs arbejde henvistes endvidere til de faktiske oplysninger, der tidligere er sendt om fartøjets involvering i Projekt, herunder et af klienten Heerema ud-arbejdet notat af
13. marts
14. Som sagen foreligger for ministeriet, angår den spørgsmålet om, hvorvidt der kræves dansk arbejdstilladelse til ikke-EU/EØS-besætningsmedlemm-er på fartøjet Skib ved udførelse af de pågældende opgaver. / 20 Det følger af

§ 23

, at der gælder et krav om arbejdstilladelse på søterritoriet og kontinentalsoklen, foruden i de tilfæl-de der er nævnt i udlændingelovens § 13, stk.

1. Udlændingebekendtgø-relsen supplerer således udlændingelovens § 13, stk.
2. Ministeriet har forstået Hafnia Advokatpartnerselskabs klage og de bilag der er henvist til således, at det er opfattelsen, at udgangspunktet efter kontinentalsokkellovens § 3 er, at dansk ret alene gælder på anlæg, der befinder sig på kontinentalsoklen med henblik på at udforske eller udnyt-te den danske kontinentalsokkel, og at der som følge heraf alene kan stil-les krav om dansk arbejdstilladelse, hvis der er tale om anlæg, der befin-der sig på kontinentalsoklen med henblik på at udforske eller udnytte den danske kontinentalsokkel. Ministeriet bemærker hertil, at kontinentalsokkellovens § 3, stk. 1, har til formål at fastslå, hvornår de dele af dansk ret, som ikke efter deres eget indhold er begrænset til landområdet og søterritoriet, skal gælde uden videre for kontinentalsokkelområdet. Lovgiver har i den forbindelse fundet det hensigtsmæssigt, at dansk ret uden videre skal gælde for anlæg og i sikkerhedszoner omkring anlæg. Lovgiver har derimod ikke fundet det hensigtsmæssigt, at dansk ret uden videre skal gælde for ”kontinentalsoklen i øvrigt” . Kontinentalsokkel-lovens § 3, stk. 1, udtømmer således ikke muligheden for at fastsætte reg-ler med gyldighed for aktiviteter på sokkelområdet indenfor rammerne af dansk jurisdiktion. På den baggrund og i henhold til bemyndigelsen i udlændingelovens § 13, stk. 3, er det i

§ 23

fastsat, at udlændin-ge, foruden i de tilfælde der er nævnt i udlændingelovens § 13, stk. 1, skal have arbejdstilladelse til arbejde på søterritoriet og kontinentalsoklen. Det er efter bestemmelsen ikke en betingelse for kravet om dansk arbejdstil-ladelse, at der er tale om anlæg, eller at aktiviteterne sker med henblik på anlægsvirksomhed, udforskning eller udnyttelse af kontinentalsoklen. Spørgsmålet er herefter, om de aktiviteter som fartøjet Skib skal udfø-re på og ved det såkaldte Område, som ligger på dansk kontinentalsokke-lområde, er omfattet af bestemmelsen i

§ 23

, hvorefter arbejde på søterritoriet og kontinentalsoklen kræver dansk arbejdstilladelse.

§ 23er som nævnt udstedt med hjemmel i udlændingelovens § 13, stk.

3. Om rækkevidden af denne bemyndigelse og dermed rækkevidden af

§ 23

bemærkes, at ydergrænsen for bemyndi-gelsen i forhold til kontinentalsoklen er grænserne for dansk jurisdiktion. Lovgiver har imidlertid ikke ved lov ønsket at fastsætte, hvornår der skal / 21 være krav om arbejdstilladelse, men i stedet bemyndiget udlændinge- og integrationsministeren til at fastsætte den nærmere afgrænsning ud fra en bred bemyndigelse. I bemærkningerne til udlændingelovens § 13, stk. 1, (L 105 af 20. februar 1983) er bl.a. henvist til betænkning nr. 968/1982, hvoraf det på side 195 bl.a. fremgår, udlændingelovgivningen gælder på dansk territorium, og at arbejdstilladelse dog ikke kræves til arbejde, der udføres på skibe eller fly, der passerer dansk sø- eller luftrum, medmindre det drejer sig om dansk skib eller fly, der regelmæssigt anløber dansk havn eller lufthavn, samt at for så vidt angår den danske kontinentalsokkel gælder dansk ret, herunder udlændingelovgivningen, for anlæg, som med henblik på ud-forskning eller udnyttelse af kontinentalsoklen befinder sig på sokkelom-rådet, samt i sikkerhedszoner omkring anlægget, jf. § 3, stk. 1, i kontinen-talsokkelloven. I bemærkningerne fastslås det således, at udlændingelovgivningen gæl-der i henhold til § 3, stk. 1, i kontinentalsokkelloven for så vidt angår ud-forskning eller udnyttelse af bl.a. kontinentalsoklen. Herefter anføres det i de nævnte bemærkninger, at efter den foreslåede bestemmelse [i udlændingelovens § 13, stk. 3], bemyndiges ministeren til efter samråd med arbejdsministeren at fastsætte nærmere bestemmelser om, i hvilket omfang arbejdstilladelse kræves til arbejde på søterritoriet eller kontinentalsoklen, og at de ministre, der har ansvaret for udlændin-gelovgivningen og arbejdsmarkedslovgivningen, således i fællesskab skal udforme regler om arbejde på de nævnte specielle områder. Det er ikke i bemærkningerne fastslået, at anvendelsesområdet for bemyndigelsen i udlændingelovens § 13, stk. 3, som udmøntet i

§ 23, skal have samme afgrænsning som kontinentalsokkellovens § 3, stk.

1.

§ 23

fastslår heller ikke, at arbejdstilladelse alene kan kræves ved arbejde på anlæg på kontinentalsoklen. Det fremgår af Hafnia Advokatpartnerselskabs anmodning af

1. juni 2022 til SIRI om en vejledende udtalelse og af klagen af
2. september 2022 til ministeriet, at det arbejde, som fartøjet Skib skulle udføre, omfatte-de installation af forskellige moduler i Område, navnlig såkaldte TEG topsides, TEH-TEG bridges og TEG flare tower, som er nærmere beskre-vet i et notat af
3. juni 2022, der indgik som bilag til anmodningen og til de faktiske oplysninger, der tidligere er sendt om fartøjets involvering i Projekt, herunder et af klienten Heerema udarbejdet notat af
4. marts
5. / 22 Efter ministeriets opfattelse udgør sådanne aktiviteter arbejde på søterri-toriet og på kontinentalsoklen i henhold til

§ 23

. Efter ministeriets opfattelse følger det herefter af udlændingebekendtgø-relsens § 23, at det arbejde, som fartøjet Skib skal udføre på den dan-ske kontinentalsokkel, kræver dansk arbejdstilladelse. Hafnia Advokatpartnerselskab har i sin klage af

1. juli 2021 i ministeriets sag F2:2022-8516 bl.a. henvist til en dom afsagt af Retten i Nykøbing Fal-ster den
2. juni
3. Ministeriet bemærker hertil, at den sag vedrører en fortolkning af udlændingelovens § 13, stk. 1, og om ”arbejde på søterrito-riet” omfatter slæbebåde, der slæber pramme på søterritoriet i forbindelse med anlægget af Femernforbindelsen. Dommen er efter ministeriets vur-dering ikke relevant for spørgsmålet om arbejdstilladelse i forbindelse med aktiviteter, som fartøjet Skib udfører på den danske kontinen-talsokkel. Ministeriet bemærker i øvrigt, at anklagemyndigheden har op-lyst, at dommen er anket af anklagemyndigheden, og at ankesagen endnu ikke er afgjort. Med disse bemærkninger tiltræder ministeriet SIRI’s vejledende udtalelse af
4. august 2022 om, at det arbejde som skal gennemføres af fartøjet Skib i forbindelse med arbejde på kontinentalsoklen under den så-kaldte femte kampagne af Projekt kræver dansk arbejdstilladelse for besætningsmedlemmer, der ikke er EU/EØS-borgere.” Tabsopgørelsen På baggrund af styrelsens og ministeriets tilkendegivelser ansøgte Heerema om arbejdstilladelse for alle besætningsmedlemmer fra tredjelande forud for de fem kampagner under Skibs arbejde på Projekt. Arbejdstilladelserne blev meddelt efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 8, den såkaldte boreplatformsordning. Heerema har oplyst, at i henhold til betin-gelserne for arbejdstilladelserne arbejdede besætningsmedlemmerne under danske løn- og ansættelsesvilkår i forbindelse med arbejdet på Projekt. Heerema har dækket samtlige udgifter til ansøgningerne om arbejdstilladelser og har under den principale påstand i påstand 4 påstået erstatning herfor og for selskabets øgede løn- og skatteudgifter som følge af betingelserne om danske løn- og ansættelsesvilkår. Under den subsidiære påstand i påstand 4 har Heerema påstået erstatning for udgifterne til ansøgningerne om arbejdstilladelse og for øgede løn- og skat-teudgifter for så vidt angår der må gives Heerema medhold i, at arbejdstilladel-se ikke var påkrævet til besætningsmedlemmer fra tredjelande, som ikke udfør-te arbejde på platformene, men alene ombord på Skib. / 23 Tabsopgørelsen til støtte for den principale erstatningspåstand omfatter ansøgningsudgifter på i alt DKK 10.801.090,13, USD 1.601.530,98, SGD 1.840,67 og MYR 45.217,01 samt øgede løn- og skatteudgifter på USD 1.600.776,
5. Ansøgningsudgifterne omfatter gebyrer til myndighederne og udgifter til opta-gelse og godkendelse af biometriske oplysninger for i alt 7.122.878,26 DKK, ud-gifter til ekstern assistance for i alt DKK 3.677.734,83 og øvrige udgifter for i alt USD 754,85, SGD 1.840,67, MYR 45.217,01 og DKK 477,04 . Udgifterne til ekstern assistance omfatter advokathonorarer i forbindelse med dels ansøgningsprocessen, dels rådgivning om danske løn- og ansættelsesvil-kår. Herudover omfatter beløbet udgifter til skibsagenten, herunder et udlægs-gebyr på 5 % i forbindelse med betalinger på Heeremas vegne. Øvrige udgifter omfatter navnlig udgifter til hotel og transport for besætningsmedlemmer i forbindelse med optagelse af biometrioptag i deres hjemlande samt bankgebyrer i forbindelse med skibsagentens betaling. Heerema har oplyst, at opgørelsen af øgede løn- og skatteudgifter er beregnet som differencen mellem den løn, der almindeligvis tilkommer besætningsmed-lemmerne under deres ansættelseskontrakt, og den løn, der faktisk er udbetalt i henhold til de udstedte kontraktstillæg og de relevante overenskomster. Bereg-ningen er baseret på dagsrater, og der er alene opgjort tab for det antal dage, som de enkelte besætningsmedlemmer har arbejdet ombord på Skib i for-bindelse med Projekt. Heeremas øgede udgifter vedrørende beskatnin-gen af besætningens lønninger i henhold til kulbrinteskatteloven er opgjort som differencen mellem det skattepligtige beløb for besætningens almindelige løn og den faktisk udbetalte løn. Heerema har fremlagt dokumentation til støtte for kravet, og parterne har i for-bindelse med skriftvekslingen opnået enighed om opgørelsen, dog således at de sagsøgte for så vidt angår ansøgningsudgifterne bestrider et beløb på DKK 223.503,13 og USD 85,85 vedrørende udgifter for ansøgninger, som blev annul-leret af Heerema, et beløb på DKK 3.232.878,68 vedrørende udgifter til advo-katbistand i forbindelse med ansøgningerne samt et beløb på DKK 444.856,15 vedrørende udgifter til udlægshonorar til Heeremas skibsagent i forbindelse med ansøgningerne. For så vidt angår tabsopgørelsen til støtte for den subsidiære erstatningspå-stand, har Heerema opgjort sit tab som øgede ansøgningsudgifter på i alt DKK 4.993.135,05, USD 184.85, SGD 83,67 og MYR 18.935,56 samt øgede løn- og skat-teudgifter på USD 1.230.400,
6. / 24 Heerema er ikke i besiddelse af oplysninger om besætningsmedlemmernes be-vægelser under Projekt, og udgifterne vedrørende ansøgningsudgifter er derfor opgjort på baggrund af et skøn ud fra besætningsmedlemmernes stil-lingsbetegnelse. I henhold til dette skøn har 664 ud af 1.213 besætningsmed-lemmer på de fem kampagner udelukkende befundet sig på skibet, ligesom 113 af de 191 annullerede ansøgninger vedrørte jobfunktioner, som udelukkende ville have udført arbejde på selve skibet. Udgifterne til ekstern bistand er opgjort ud fra en proportional reduktion af de samlede udgifter hertil. For så vidt angår udgifterne vedrørende øgede løn- og skatteudgifter har Heerema gjort gældende, at tabet alene skal nedsættes med den del af de øgede løn- og skatteudgifter, som angår arbejde fra platformene, hvilket maksimalt har været 11 timer i døgnet. De øgede løn- og skatteudgifter er derfor skønsmæssigt reduceret med 50 % for de besætningsmedlemmer, der antages at have udført arbejdsopgaver fra platformene. I kravet indgår derfor et beløb på USD 370.375,35 vedrørende besætningsmedlemmer, som antages at have udført arbejdsopgaver fra platformene, idet disse antages maksimalt at have udført arbejde fra platformene i 50 % af den tid, de befandt sig i Område. Heerema har ligeledes fremlagt dokumentation til støtte for denne tabsopgørel-se, og parterne har i forbindelse med skriftvekslingen opnået enighed om opgø-relsen, dog således at de sagsøgte bestrider beløb på DKK 66.850,68 og USD 85,85 vedrørende udgifter til ansøgninger, som blev annulleret af Heerema, et beløb på DKK 1.543.345,82 vedrørende udgifter til advokatbistand og et beløb på DKK 201.575,54 vedrørende udlægshonorar. Endelig bestrider de sagsøgte vedrørende løn- og skatteudgifter kravet på USD 370.375,35 vedrørende besæt-ningsmedlemmer, som til dels antages at have udført arbejde fra platformene. Forklaringer Vidne 1 og Vidne 2 har afgivet forklaring. Vidne 1 har forklaret blandt andet, at han er ansat i Heerema og, at han var projektleder på Skibs udførelse af opgaver i Område. Skib er et af verdens største kranskibe og udfører mellem 10 og 15 projekter om året over hele verden. De seneste tre projekter blev udført over 3 dage ud for USA, 7 dage ud for Qatar og 4 måneder ud for Saudi Arabien. Hypotetisk kunne Skib godt i fremtiden blive hyret til at udføre en opgave over få dage i Område. Hvis kravet om arbejdstilladelse opretholdes fra den danske stats side, vil det medføre ekstra omkostninger for Heerema og i sidste ende opdragsgiveren. Det er normal praksis forud for et projekts gennemførelse, at nationale udlændingemyndigheder bliver hørt vedrørende eventuelle krav om arbejdstilladel-ser for skibets besætningsmedlemmer. Det kom bag på Heerema, at de danske myndigheder stillede krav om, at besætningsmedlemmer, som på intet tids- / 25 punkt befandt sig på de faste anlæg, skulle have arbejdstilladelser. Heerema har derfor gentagne gange forespurgt de danske myndigheder, om man opretholdt kravet. Heerema er et internationalt selskab, som får bistand fra nationale selskaber med lokalt kendskab, når der skal ansøges om for eksempel arbejdstilladelser. Heeremas agent Niels Winther Maritime henviste Heerema til at søge om bi-stand fra et advokatkontor, fordi skibsagenten ikke havde ekspertisen til at fo-restå denne ansøgningsopgave. Niels Winther Maritime bistod dog fortsat med betaling af gebyrer til de danske myndigheder. Det er helt i overensstemmelse med almindelig praksis i offshorebranchen, at lokale arbejdstilladelser skaffes med bistand fra lokale advokatkontorer og agenter. Det er et krav i Heeremas kontrakter, at arbejdet skal udføres i overensstem-melse med gældende lokal lovgivning. Allerede derfor var det ikke en mulig-hed at udføre arbejdet uden de krævede arbejdstilladelser. Forsinkelser i udfø-relsen af Skibs opgaver kan være bekostelige, så det var vigtigt at skaffe de nødvendige arbejdstilladelser til tiden, selvom der ikke var meget tid til det. Besætningen på Skib består som udgangspunkt af omkring 300 personer ad gangen og udskiftes løbende. Heerema hyrer besætningsmedlemmer gennem blandt andet Heerema Staff in Asia og andre specialiserede rekrutteringsagen-turer. Det er helt sædvanligt, at en del besætningsmedlemmer, som er hyret til en opgave, ikke påmønstrer alligevel. I 2020 og 2021 var der naturligvis en sær-ligt stor andel af besætningen, som ikke kunne påmønstre som planlagt på grund af covid 19-situationen. Det er på ingen måde overraskende, at der ud af en besætning på i alt omkring 1.400 til fem kampagner fra 2020 til 2022 i Område var omkring 200 planlagte påmønstringer, som måtte aflyses. Vidne 2 har forklaret blandt andet, at han indtil 2022 var account manager hos Heeremas danske agent Niels Winther Maritime, som nu er overtaget af SDK Shipping A/S. Skibsagenter sørger for alle anløbsrelaterede aktiviteter, herunder kommunikation med havnemyndigheder, politi, los, lokale indkøb samt på- og afmønstringer i Danmark. Selvom Skib ikke var i dansk havn i forbindelse med kampagnerne i Område, var der på- og afmønstring af be-sætningsmedlemmer med helikopter fra Esbjerg Havn, ligesom der blev leveret proviant til Skib med skib fra Esbjerg Havn. I december 2019 kontaktede han Styrelsen for International Rekruttering og Integration for at spørge, om der var krav om arbejdstilladelser for Skibs besætningsmedlemmer, som under arbejdet i Område kunne befinde sig kortva-rigt på feltets faste anlæg. Han blev overrasket, da styrelsen oplyste, at alle besætningsmedlemmer på Skib skulle have arbejdstilladelse for at udføre ar-bejde i Område. / 26 Selvom Niels Winther Maritime rutinemæssigt ansøgte om visum til besætningsmedlemmer, som skulle igennem Danmark, var det ikke muligt for dem at påtage sig at ansøge om arbejdstilladelserne. Selve ansøgningsprocessen var anderledes og mere kompliceret end processen ved ansøgning om visum. End-videre var der brug for juridisk bistand for at sikre efterlevelse af danske løn-vilkår. Det er helt sædvanligt i offshore-branchen, at det ikke er rederiet selv, men lokale agenter og advokatkontorer, som står for at skaffe nødvendige ar-bejdstilladelser. Betalingen af gebyrer til de danske myndigheder foregik med henvisning til myndighedens sagsnummer, som enten knyttede sig til et gruppeidentifikationsnummer, der vedrørte en gruppe besætningsmedlemmer, eller til et individuelt identifikationsnummer. Koordineringen af ansøgningsprocessen var vanskelig, fordi der både skulle indgives en ansøgning hos udlændinge-myndighederne i Danmark og ske registrering af biometriske oplysninger for hver enkelt ansøger ved danske repræsentationer i udlandet. I nogle tilfælde optog danske ambassader og repræsentationer ikke biometriske oplysninger selv. Optagelsen af biometriske oplysninger blev i disse tilfælde foretaget af firmaet VFS, som derefter blev godkendt af en dansk ambassade. Det er helt sædvanligt i offshore-branchen, at skibsagenter får 5 % i udlægshonorar og ti-mebetaling for tiden, som anvendes til at udføre betalingerne. For andre typer opgaver, som for eksempel påmønstring af besætningsmedlemmer, betales en fast pris. Anbringender Heerema har til støtte for sine påstande i det væsentlige procederet i overensstemmelse med anbringenderne i påstandsdokumentet af
7. april 2024, hvoraf fremgår bl.a.: ” Overordnede anbringender Påstand 1: Arbejdstilladelseskravet Til støtte for påstand 1 gøres det principalt gældende, at der hverken i udlændingelovens § 13 eller

§ 23

findes hjemmel til at kræve dansk arbejdstilladelse for besætningen på udenlandske skibe, der kortvarigt udfører arbejde i dansk søterritorium eller kontinentalsokkelråde. Dette følger modsætningsvist af udlændingelovens § 13, stk. 1, og fremgår eksplicit af lovforarbejderne til den tidligere udlændingebekendtgørelses § 38, jf. betænkning 882/1979, s. 99: Af bestemmelsen følger nemlig modsætningsvis, at der ikke kræves arbejdstilladelse til beskæftigelse af … besætningsmedlemmer på udenlandske skibe eller fly, selvom disse regelmæssigt ankommer til danske havne eller lufthavne. Den tidligere udlændingebekendtgørelses § 38 indeholdt begge regler, der i dag findes i udlændingelovens § 13, stk. 1, og

§ / 27 23, og modsætningsslutningen for udenlandske skibe må derfor ligeledes antages at gøre sig gældende for begge regler.

§ 23

kan under alle omstændigheder ikke anses for at fordre danske arbejdstilladelser for besætningen på kranskibe såsom Skib, da denne bestemmelses krav om arbejdstilladelser i søterritoriet og kontinentalsokkelområdet alene gælder for visse typer af anlæg, mens ”[ a]rbejder på skibe, der ikke kan karakteriseres som anlæg af den nævnte karakter, [ik-ke kræver] arbejdstilladelse ”, jf. betænkning 882/1979, s. 99. Der synes ikke at væ-re uenighed om, at Skib ikke falder indenfor anlægsdefinitionen …. Derfor kan det direkte udledes af lovforarbejderne, at der ikke kræves arbejdstilladel-se for Skibs besætning. Indholdet af udlændingelovens § 13, stk. 1 og

§ 23

er ikke materielt ændret siden 1979, og relevansen af lovforarbejderne fast-holdes. I kontrast er der ikke henvist til én konkret retskilde til støtte for de sagsøgtes opfattelse af, at reglerne skulle fordre arbejdstilladelser for besæt-ningen på udenlandske skibe, hvis arbejde ”står i relation til” udforskning el-ler udnyttelse af kontinentalsoklen. … Subsidiært og uanset fortolkningen af udlændingelovens § 13 og

§ 23

, gøres det gældende, at disse bestemmelser ligesom al anden dansk ret ikke finder anvendelse i forbindelse med Skibs arbejde på kontinentalsoklen, da skibet ikke kan anses som et anlæg, der med henblik på udforskning eller udnyttelse af kontinentalsoklens naturforekomster befinder sig på sokkelområdet, jf. kontinentalsokkellovens § 3, stk. 1, modsætningsvist. Der er ingen holdepunkter for de sagsøgtes synspunkt om, at udlændingelovgivningens regler om arbejdstilladelse skulle have et andet og videre anvendelsesområde end al anden dansk ret. Tværtimod har lovgiver specifikt angi-vet, at der alene gælder krav om arbejdstilladelse for anlæg i kontinentalsok-kellovens forstand og ikke for skibe, der ikke kan anses som anlæg af denne karakter, jf. betænkning 882/1979, s.

1. Dette er i øvrigt helt i overensstemmelse med Danmarks rettigheder og juris-diktion over kontinentalsokkelområdet og den eksklusive økonomiske zone i henhold til folkeretten. De særlige retlige ordninger for disse områder inde-bærer en balance, hvor Danmark som kyststat har beføjelser til at regulere et udenlandsk skibs eventuelle deltagelse i aktiviteter, der henhører under Dan-marks suveræne rettigheder over kontinentalsoklens naturressourcer, mens flagstaten har beføjelser (og pligt) til at udøve jurisdiktion over skibet og regulere dets interne forhold, så-som besætningens arbejds- og ansættelsesvilkår. … Påstand 2 og 3: Lovligheden af de omhandlede myndighedsakter Til støtte for anden og tredje påstand gøres det gældende, at kravet om danske arbejdstilladelser udtalt i SIRI’s vejledende udtalelser af
2. marts 2020,
3. juli 2020,
4. juli 2021,
5. juni 2022 og
6. august 2022 samt UIM’s afgørelser af
7. november 2020 og
8. februar 2021 og tre afgørelser af
9. januar 2023 var uden / 28 hjemmel, da de pågældende udlændinge var en del af besætningen på det udenlandskflagede kranskib Skib i forbindelse med skibets arbejde på dansk kontinentalsokkel. … Påstand 4: Heeremas erstatningskrav Til støtte for fjerde påstand gøres det gældende, at SIRI og UIM har handlet erstatningspådragende ved uden hjemmel at pålægge besætningen på det udenlandskflagede Skib krav om danske arbejdstilladelser i for-bindelse med skibets arbejde på dansk kontinentalsokkel under Projekt. Det gøres yderligere gældende, at det af Heerema lidte tab på DKK 10.801.090,13, USD 1.601.530,98, SGD 1.840,67 og MYR 45.217,01 (subsidiært DKK 6.138.608,52, USD 1.231.870,97, SGD 167,34 og MYR 34.440,91 [DKK 4.993.135,05, USD 1.230.585,64, SGD 83,67 og MYR 18.935,56]) for udgifter til ansøgning om danske arbejdstilladelser og efterlevelse af betingelserne herfor er en kausal og adækvat følge af SIRI og UIM’s uhjemlede påkrav om danske arbejdstilladelser. … Formulering af sagsøgers påstand 1 Påstand 1 angår sagens grundlæggende juridiske spørgsmål om hjemlen til at kræve danske arbejdstilladelser for besætningen på udenlandske skibe såsom Skib, der kortvarigt udfører arbejde i dansk søterritorium eller kontinen-talsokkelområde. Denne påstand er formuleret i tre udgaver med tiltagende højere detaljegrad: … Den principale formulering angår Skibs arbejde i søterritoriet og kontinentalsokkelområdet generelt, men ikke udenlandske skibe i øvrigt. Den subsi-diære formulering angår Skibs arbejde i kontinentalsokkelområdet gene-relt, men ikke Skibs arbejde i søterritoriet og ligesom den principale formu-lering heller ikke udenlandske skibe i øvrigt. Den mere subsidiære formule-ring angår Skibs specifikke arbejde i kontinentalsokkelområdet under Projekt, men ikke Skibs øvrige arbejde i kontinentalsokkelområdet og ligesom den principale og subsidiære formulering heller ikke Skibs arbejde i søterritoriet eller uden-landske skibe i øvrigt. De sagsøgte har nedlagt afvisningspåstand overfor den principale og subsi-diære formulering, men ikke overfor den mere subsidiære formulering … Heerema fastholder at have retlig interesse i, om Skibs besætning skal have danske arbejdstilladelser i forbindelse med skibets arbejde i dansk søterritori-um eller kontinentalsokkelområde generelt. De sagsøgte gør imidlertid gæl-dende at dette spørgsmål ”ikke [kan] besvares abstrakt og generelt – heller ikke for et konkret fartøj” og at Heerema’s retlige interesse er ”begrænset til de konkrete ar-bejdstilladelser til det konkrete arbejde, som myndighederne har vejledt om” , … / 29 Første indvending er cirkulær i den forstand, at den ultimativt afhænger af, hvordan Østre Landsret måtte forholde sig til den underliggende, materielle problemstilling, i.e. fortolkningen af udlændingelovgivningens krav om ar-bejdstilladelser. De sagsøgte gør gældende, at kravet om arbejdstilladelse afhænger af karakte-ren af det arbejde, Skib udfører. Særligt om det ”udgør arbejde, som led i virksomhed, der står i forbindelse med udforskning eller udnyttelse af kontinentalsok-len ”. En sådan fortolkning ville indebære, at der kunne gælde krav om ar-bejdstilladelser for Skibs arbejde på et projekt såsom Projekt men ik-ke for andre projekter eller andre arbejdsopgaver. Såfremt Østre Landsret er enig i denne fortolkning, kan der ikke afsiges dom om Skibs arbejde i søterritoriet og kontinentalsokkel-området generelt, og den principale formulering må afvises. Heerema gør imidlertid gældende, at Skib ikke er underlagt krav om dansk arbejdstilladelse qua dets status som et udenlandsk-flaget skib, alterna-tivt qua dets karakter som et kranskib, der – i modsætning til eksempelvis bo-reskibe – falder udenfor definitionen af et anlæg, hvorpå dansk ret gælder og dansk arbejdstilladelse er påkrævet. Såfremt Østre Landsret er enig i denne fortolkning, er der intet i vejen for, at der afsiges dom om Skibs arbejde i søterritoriet og kontinentalsokkelområdet generelt, subsidiært om Skibs arbejde i kontinentalsokkelområdet generelt. Tværtimod må en dom af mere generel karakter anses som passende henset til spørgsmålets principielle karakter, og hensigtsmæssig henset til Heeremas og Skibs fortsatte virke på danske offshore-projekter.… Fortolkning af udlændingelovgivningens regler om dansk arbejdstilladelse Lovforarbejderne bekræfter eksplicit Heeremas forståelse af reglerne De relevante regler om dansk arbejdstilladelse findes i udlændingelovens § 13 og

§ 23

: § 13 Udlændinge skal have arbejdstilladelse for at tage lønnet eller ulønnet beskæftigelse, for at udøve selvstændig erhvervsvirksomhed eller for mod eller uden vederlag at udføre tjenesteydelser her i landet. Arbejdstilladels e kræves tillige til beskæftigelse på dansk skib eller luftfartøj, der som led i rutefart. eller i øvrigt regelmæssigt ankommer til dansk havn eller lufthavn. Der henvises dog til stk. 2 og §§ 14 og 14 a. […] Stk.

1. Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter nærmere bestemmelser om, i hvilket omfang arbejdstilladelse kræves til arbejde på søterritoriet eller kontinentalsoklen. § 23 Udlændinge skal foruden i de tilfælde, der er nævnt i udlændingelovens § 13, stk. 1, have arbejdstilladelse til arbejde på søterritoriet og kontinentalsoklen. / 30 Disse regler var oprindeligt indeholdt i én og samme bestemmelse, nemlig § 38 i den tidligere udlændingebekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 196 af
2. maj 1980): §
3. Udlændinge må ikke uden arbejdstilladelse tage beskæftigelse her i landet eller ved arbejder på søterritoriet og kontinentalsoklen. Arbejdstilladelse kræves tillige til beskæftigelse på dansk skib eller fly, der regelmæssigt ankommer til dansk havn eller lufthavn. Den tidligere udlændingebekendtgørelses § 38 indeholdt altså som
4. punk-tum reglen i den nuværende udlændingebekendtgørelses § 23 og som
5. punk-tum reglen i den nuværende udlændingelovs § 13, stk. 1,
6. pkt. Forud for 1980udlændingebekendtgørelsen gjaldt der generelt krav om arbejdstilladelse til arbejde her i landet, jf. lov nr. 224 af
7. juni 1952 og lovbekendtgørelse nr. 344 af
8. juni 1973, men det var først med 1980-

§ 38

, at lovgiver præciserede reglerne for så vidt angår skibe, søfolk og de ma-ritime områder, i.e. søterritoriet og kontinentalsokkelområdet. I den anledning blev følgende angivet i forarbejderne om søterritoriet, jf. be-tænkning 882/1979, s. 98 (vores fremhævning): Tilladelse kræves ikke til arbejde på skibe, der passerer søterritoriet på vej til dan-ske eller udenlandsk havn, medmindre det drejer sig om et dansk skib, der regel-mæssigt anløber dansk havn, jfr.

1. punktum. I det omfang udenlandske skibe ef-ter saltvandsfiskeriloven eller internationale overenskomster kan drive fiskeri-virksomhed på dansk søterritorium, kræves heller ikke arbejdstilladelse hertil. Udtrykket »arbejder på søterritoriet« sigter således til virksomheder, der drives fra faste anlæg af enhver art samt virksomheder, der drives fra fly-dende anlæg, der befinder sig på søterritoriet med henblik på anlægsvirk-somhed eller udnyttelse eller udforskning af ikke levende naturforekom-ster . Under hensyn til den ringe praktiske betydning af afgrænsningen har ud-valget ikke fundet det nødvendigt at præcisere afgrænsningen mere. Om kontinentalsokkelområdet blev følgende angivet, jf. betænkning 882/1979, s. 99 (vores fremhævning): Efter [kontinentalsokkel]lovens § 3 gælder dansk ret med visse undtagelser for anlæg, som med henblik på udforskning eller udnyttelse af kontinentalsoklen befinder sig på sokkelområdet samt i sikkerhedszoner omkring anlæg. Det følger således af kontinentalsokkelloven, at arbejdstilladelse kræves til arbejde på anlæg, der befinder sig på kontinentalsoklen med henblik på udforsk-ning eller udnyttelse af soklens naturforekomster , således som disse er defi-neret i lovens § 1, stk.
2. Således vil der f.eks. kræves tilladelse til udlændinge, der ønsker at arbejde på boreplatforme, uanset om de er mobile. Arbejder på ski-be, der ikke kan karakteriseres som anlæg af den nævnte karakter, kræver ikke arbejdstilladelse efter stk. 1 . Og om skibe generelt blev følgende angivet, jf. betænkning 882/1979, s. 99 (vo-res fremhævning): § [38], stk. 1,
3. punktum, fastsætter, at arbejdstilladelse tillige kræves til beskæftigelse på dansk skib eller fly, der regelmæssigt ankommer til dansk havn eller lufthavn. Der er ikke herved tilsigtet realitetsændringer i forhold til de gældende / 31 regler om arbejdstilladelse til søfolk eller flypersonale. Af bestemmelsen følger nemlig modsætningsvis, at der ikke kræves arbejdstilladelse til beskæftigelse af udlændinge på danske skibe eller fly, som ikke regelmæssigt ankommer til dansk havn eller lufthavn, jfr. nu

§ 24, stk.

2, nr. 3, og ej heller til besætningsmedlemmer på udenlandske skibe eller fly, selvom disse regelmæssigt ankommer til danske havne eller lufthavne , jfr. tildels

§ 24, stk.

2, nr.

1. Lovgiver har altså klart givet udtryk for to ting: Èt, at der kun kræves arbejdstilladelser i søterritoriet og kontinentalsokkelom-rådet for specifikke typer af anlæg, mens ” [a]rbejder på skibe, der ikke kan karak-teriseres som anlæg af den nævnte karakter, [ikke kræver] arbejdstilladelse” , jf. be-tænkning 882/1979, s.
2. To at der generelt ikke kræves dansk arbejdstilladelse til ” besætningsmedlemmer på udenlandske skibe” , jf. betænkning 882/1979, s.
3. I forbindelse med en større gennemgang af udlændingelovgivningen i 1983 blev
4. punktum af den tidligere udlændingebekendtgørelses § 38 angående skibe overflyttet til udlændingelovens § 13, stk. 1,
5. pkt., som vi kender be-stemmelsen i dag. Om overflytningen angav lovgiver følgende, jf. betænkning 968/1982, s. 194-195 (vores fremhævning): Bestemmelsen i
6. punktum svarer til reglen i udlændingebekendtgørelse 196/1980 § 38, stk. 1,
7. punktum. Efter bestemmelsen kræves der kun arbejdstilladelse til beskæftigelse på et dansk skib eller fly, der regelmæssigt ankommer til dansk havn eller lufthavn, men ikke til beskæftigelse på et i Danmark registreret skib eller fly, som er i udenrigsfart og derfor ikke regelmæssigt ankommer til Danmark. Bestemmelsen opretholder således de hidtil gældende regler om arbejdstilladelse til søfolk og flypersonale, men da den på et specielt om-råde fører til et andet resultat end reglen i
8. punktum, finder udvalget det rigtigst, at bestemmelsen overflyttes fra bekendtgørelsen til loven . Af bestemmelsen følger nemlig modsætningsvis, at der ikke kræves arbejdstilladelse til beskæftigelse af udlændinge på danske skibe eller fly, som ikke regelmæssigt ankommer til dansk havn eller lufthavn og ej heller til besætningsmedlemmer på udenlandske skibe eller fly, selv om disse regelmæssigt ankommer til danske havne eller lufthavne. Der har altså ikke været tiltænkt nogen ændring af reglernes indhold. Reglen om danske skibe er overflyttet til udlændingelovens § 13, stk. 1, da den på et ” specielt område” fører til et andet resultat end hovedreglen i § 13, stk. 1,
9. pkt. om, at der kun kræves dansk arbejdstilladelse for arbejde her i landet. For danske skibe, der regelmæssigt ankommer til danske havne, kræves således dansk arbejdstilladelse, selvom skibet på et givent tidspunkt måtte befinde sig på kontinentalsoklen, det åbne hav eller i andre staters søterritorier eller kon-tinentalsokkelområder. Dette er helt i overensstemmelse med det folkeretlige princip om flagstatens jurisdiktion: danske skibe er som udgangspunkt under-lagt Danmarks jurisdiktion, præcis ligesom Skib og andre udenlandske skibe som udgangspunkt er underlagt deres respektive flagstats jurisdiktion, jf. havretskonventionens artikel 92, stk.
10. / 32 Reglen i
11. punktum om søterritoriet og kontinentalsoklen forblev i udlændingebekendtgørelsen, og der blev indsat hjemmel til nærmere regulering i udlændingelovens § 13, stk. 2 (nu stk. 3), hvorom lovgiver angav (vores frem-hævning): Udlændingelovgivningen gælder på dansk territorium, det vil sige land- sø- og luftterritoriet. Arbejdstilladelse kræves dog ikke til arbejde, der udføres på skibe eller fly, der passerer dansk sø- eller luftterritorium, medmindre det drejer sig om dansk skib eller fly, som regelmæssigt anløber dansk havn eller lufthavn, jfr. stk. 1,
12. punktum. For så vidt angår den danske kontinentalsokkel gælder dansk ret, herunder udlændingelovgivningen, for anlæg, som med henblik på udforskning eller udnyttelse af kontinentalsoklen befinder sig på sokkelområdet, samt i sikkerhedszoner omkring anlægget, jfr. § 3, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 182 af
13. maj 1979 af lov om kontinentalsoklen. Efter bestemmelsen bemyndiges justitsministeren til efter samråd med arbejdsministeren at fastsætte nærmere bestemmelser om, i hvilket omfang arbejdstilladelse kræves til arbejde på søterritoriet eller kontinentalsoklen. De ministre, der har ansvaret for udlændingelovgivningen og arbejdsmarkedslovgivningen, skal således i fællesskab udforme regler om arbejde på de nævnte specielle områder. De politiske og arbejdsmarkedsmæssige hensyn m.v., som vil være afgørende for indholdet af sådanne regler, har ikke en så- dan fasthed, at en nærmere lovregulering er mulig. De gældende regler er fastsat i udlændingebekendtgørelse 196/1980, § 38, stk. 1, der pålægger udlændinge at have arbejdstilladelse ved arbejder på søterritoriet og kontinentalsoklen. Om denne bestemmel-se og anvendelse af dansk udlændingelovgivning på søterritoriet og kontinentalsoklen henvises til betænkning 882/1979, side 97-
14. Nærmere regulering er dog ikke gennemført. I 1984 blev reglen om sø- territo-riet og kontinentalsoklen overflyttet til § 29 i den daværende udlændingebe-kendtgørelse, bekendtgørelse nr. 19 af
15. januar 1984, hvor den også fik sin nuværende ordlyd (”Udlændinge skal foruden i de tilfælde, der er nævnt i udlæn-dingelovens § 13, stk. 1, have arbejdstilladelse til arbejde på søterritoriet og kontinen-talsoklen” ) svarende materielt til den tidligere ordlyd (” udlændinge må ikke uden arbejdstilladelse tage beskæftigelse her i landet eller ved arbejder på søterritoriet og kontinentalsoklen” ). I 2020 blev reglen overflyttet til § 23 af den daværende ud-lændingebekendtgørelse med identisk ordlyd, jf. bekendtgørelse nr. 1020 af
16. juni 2020, hvor den er forblevet i senere udgaver, jf. bekendtgørelse nr. 2260 af
17. december 2020 og bekendtgørelse nr. 744 af
18. april 2021, samt i den nugældende udlændingebekendtgørelse, jf. bekendtgørelse nr. 1206 af
19. august
20. Lovgiver har hverken i forbindelse med vedtagelsen af disse bekendtgørelser eller øvrige ændringer af udlændingelovgivningen set anledning til at ændre reglerne om eller modificere eller supplere lovforarbejdernes bemærkninger til krav om arbejdstilladelser for udenlandske skibe, søterritoriet og kontinentalsokkelområdet. 882/1979-betænkningens bemærkninger er da også gengivet i seneste udgave af den kommenterede udlændingelov, jf. Herman Langloui m.fl., Udlændingeloven med kommentarer,
21. udgave, 1993, side 148 ff., og deres relevans fastholdes. / 33 På denne baggrund gøres det gældende, at lovgiver konkret har taget stilling og afvist, at der skulle gælde krav om arbejdstilladelse for udenlandske skibe generelt, subsidiært for udenlandske skibe, der ikke kan karakteriseres som anlæg. Der synes ikke at være uenighed om, at Skib ikke falder indenfor anlægsdefinition…. Derfor kan det også direkte udledes af lovforarbejderne, at der ikke kræves arbejdstilladelse for Skibs besætning under arbejdet på Projekt eller andet arbejde i søterritoriet eller kontinentalsokkelområdet. Øvrige retskilder understøtter Heeremas forståelse af reglerne Udover lovforarbejderne, der konkret bekræfter Heeremas forståelse af reglerne om dansk arbejdstilladelse, findes der også yderligere støtte i andre retskilder.

§ 24, stk.

1 oplister på udtømmende vis, hvilke udlændinge der er fritaget for krav om arbejdstilladelse. Her fritages blandt andre personale i udenlandske tog og biler i international trafik (nr. 3) samt personale på danske lastskibe i international trafik, der højst anløber dansk havn 25 gange i en forudgående periode på 12 måneder (nr. 4). Når der gøres undtagelse for besætninger på danske skibe i international trafik, ville det være nærliggende og logisk at gøre tilsvarende undtagelse for besætninger på udenlandske skibe i international trafik – på samme vis som undtagelsen for personale i udenlandske tog og biler. En sådan undtagelse oplistes dog ikke. Hvis reglerne fortolkes således, at der i søterritoriet og kontinentalsokkelområdet gælder krav om arbejdstilladelse for udenlandske skibe, ville man stå i den barokke situation, at besætningen på danske lastskibe i international trafik er undtaget krav om arbejdstilladelser, mens besætningen på udenlandske skibe i international trafik ville være underlagt krav om arbejdstilladelser. Fraværet af undtagelsesregler for udenlandske skibe i international trafik bekræfter dermed, at lovgiver slet ikke har anset udenlandske skibes besætninger som omfattet af arbejdstilladelseskravet, idet der selvsagt ikke har været behov for at fritage besætninger, som alligevel ikke var omfattet. Det fremgår desuden af praksis, at der kun er stillet krav om arbejdstilladelser for udenlandske skibe under meget særlige omstændigheder. Der kan således henvises til Økonomi- og Erhvervsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 81 af

1. juli 2002 fra Folketingets Erhvervsudvalg (Alm. del. – bilag 418) angående skibet M/S SALUS, der havde taget ” fast ophold” i Rønne havn og udført ” egentligt fabriksarbejde” . Heraf fremgår: Det følger modsætningsvis af [udlændingelovens § 13, stk. 1], at arbejdstilladelse ikke kræves til beskæftigelse på et udenlandsk skib, der som led i rutefart eller i øvrigt regelmæssigt ankommer til dansk havn. Arbejdstilladelse kræves derimod, hvis det udenlandske skib tager længerevarende ophold i en dansk havn. Ligeledes i Beskæftigelsesministerens besvarelse af spørgsmål nr. 79 af
2. april 2003 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg (Alm. del – bilag 357) om skibet Fjord Norways ansættelse af ” renoveringsarbejdere” på ” matros-lignende vilkår” , mens skibet var på værft i Frederikshavn. Disse eksempler synes unægtelig meget fjernt fra en situation som nærværende, hvor Skib kortvarigt og som led i skibets almindelige drift har udført arbejde i dansk / 34 kontinentalsokkelområde for herefter at sejle videre og udføre arbejde i andetsteds. Det fremgår da også af de tal, som myndighederne på Heeremas opfordring har fremlagt, at der i 2019, i.e. forud for SIRI’s første vejledende udtalelse af
3. marts 2020, blev udstedt 0 (nul!) arbejdstilladelser til besætnings-medlemmer ombord på udenlandske skibe i medfør af boreplatforms-ordningen i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr.
4. Herefter er der i mellem 2020 og 2023 udstedt henholdsvis 533, 1.644, 1.171 og 346 sådanne tilladelser. Der er antageligvis foregået offshoreprojekter i dansk søterritorium og kontinentalsokkelområde med deltagelse af udenlandske skibe forud for marts 2020 (herunder i 2019), og der synes således at være tale om en nyanlagt fortolkning. De sagsøgtes forståelse af reglerne savner støtte i lovforarbejderne og øvrige retskilder De sagsøgte synes at være enige i, at der ikke generelt gælder krav om arbejdstilladelser for udenlandske skibe i søterritoriet eller kontinental-sokkelområdet. De sagsøgte gør imidlertid gældende, at der skulle kræves arbejdstilladelse, når der er tale om udenlandske skibe, som udfører ” udgør arbejde, som led i virksomhed, der står i forbindelse med udforskning eller udnyttelse af kontinentalsoklen” … Der henvises ikke til én eneste konkret retskilde til støtte for de sagsøgtes forståelse af reglerne, og de sagsøgte fokuserer i stedet på at gendrive lovforarbejderne, der – som beskrevet ovenfor – eksplicit bekræfter Heeremas forståelse af reglerne. Denne tilgang harmonerer dårligt med det grundlæggende forvaltningsretlige hjemmelsprincip, hvorefter det pålægger myndighederne at dokumentere hjemmel til påkravet om arbejdstilladelser, ikke Heerema at dokumentere manglende hjemmel. Desuagtet, må de sagsøgtes kritik af forarbejderne anses som grundløs. De sagsøgte afviser modsætningsslutningen for udenlandske skibe i 882/1979betænkningen og 968/1982-betænkningen med henvisning til, at den alene skulle relatere sig til udlændingelovens § 13, stk. 1 og ikke udlændinge-bekendtgørelsens §
5. Ifølge de sagsøgte er udlændingelovens § 13, stk. 1, uden betydning for sagen, da denne bestemmelse angår arbejde inden for dansk territorium (herunder søterritoriet) og ikke kontinentalsokkelområdet. De sagsøgte afviser modsætningsslutningen for udenlandske skibe i 882/1979betænkningen og 968/1982-betænkningen med henvisning til, at den alene skulle relatere sig til udlændingelovens § 13, stk. 1 og ikke udlændinge-bekendtgørelsens §
6. Ifølge de sagsøgte er udlændingelovens § 13, stk. 1, uden betydning for sagen, da denne bestemmelse angår arbejde inden for dansk territorium (herunder søterritoriet) og ikke kontinentalsokkelområdet. Heroverfor bemærkes, at lovgiver eksplicit fremhævede, at der ikke gjaldt krav om arbejdstilladelse for besætningen på udenlandske skibe, også da reglerne i udlændingelovens § 13, stk. 1, og

§ 23var samlet ét og samme sted, i.e.

i 1980-

§ 38

. Som beskrevet ovenfor angav lovgiver, at der ikke var tiltænkt nogen ændring med overflytningen af reglen om skibe til udlændingelovens § 13, stk. 1. / 35 I lyset heraf må modsætningsslutningen antages at gælde for reglerne i både udlændingelovens § 13, stk. 1, og

§ 23

, således at der som udgangspunkt ikke kræves dansk arbejdstilladelse for besætningen på udenlandske skibe, uanset om de regelmæssigt måtte ankomme til dansk havn eller på tidspunkter måtte udføre kortvarigt arbejde i dansk søterritorium eller kontinentalsokkelområde. Samme fortolkning følger af almindelig sund fornuft. Det giver ikke mening, at modsætningsslutningen kun skulle gælde for udlændingelovens § 13, stk. 1, men ikke

§ 23

, således at der skulle gælde krav om danske arbejdstilladelser for udenlandske skibe i kontinental-sokkelområdet, men ikke i søterritoriet. De sagsøgte forholder sig ikke til udlændingelovens § 13, stk. 1 og den deri indeholdte modsætningsslutning for udenlandske skibe, som må antages gælde for både søterritoriet og kontinentalsokkelområdet. De sagsøgte afviser også 882/1979-betænkningens beskrivelse af, hvornår der kræves arbejdstilladelser i søterritoriet og kontinentalsokkelområdet. Dette sker med henvisning til, at udlændingelovgivningen blev ændret i 1983, hvor der i udlændingelovens § 13, stk. 2 (nu stk. 3), blev indsat en, med de sagsøgtes ord, ”bred bemyndigelsesbestemmelse, der gav mulighed for en dynamisk regelfastsættelse” … De sagsøgte anfører således, at ” 1979-betænkningen, som vedrører den tidligere udlændingebekendtgørelses § 38, stk. 1, har en begrænset fortolkningsværdi …” . Heroverfor bemærkes, at indholdet af den tidligere udlændingebekendt-gørelses § 38, stk. 1 blev bevaret i 1983 og er bevaret den dag i dag i udlændingelovens § 13, stk. 1, 2. pkt., og

§ 23

…. Uanset om der har været ” bred bemyndigelse” til ” dynamisk regelfastsættelse” , kan man altså bare konstatere, at reglerne indholdsmæssigt er uændrede. Intet i forarbejderne til lovændringen i 1983 eller senere ændringer indikerer, at 882/1979-betænkningen skulle have mistet fortolkningsværdi for så vidt angår reglen om arbejdstilladelse i søterritoriet og kontinentalsokkelområdet, der blev bibeholdt i udlændingebekendtgørelsen (nu i § 23). Tværtimod angives det i betænkning 968/1982, s. 195: ” Om denne bestemmelse og anvendelse af dansk udlændingelovgivning på søterritoriet og kontinentalsoklen henvises til betænkning 882/1979, side 97-99” . Udlændingelovgivningen har bogstaveligt talt været genstand for hundredvis af lovændringer siden indsættelsen af bemyndigelsesbestemmelsen i udlændingelovens § 13, stk. 3, i

1. Der har således været rig lejlighed til at ændre reglerne om eller modificere eller supplere lovforarbejdernes bemærkninger til krav om arbejdstilladelser for udenlandske skibe, søterritoriet og kontinentalsokkelområdet. Det er ikke sket, og reglerne må således forstås, præcis som lovgiver har angivet: at der i søterritoriet og kontinentalsokkelområdet ikke kræves arbejdstilladelse for skibe, der ikke kan karakteriseres som anlæg, og at der generelt ikke kræves arbejdstilladelse for udenlandske skibe. De sagsøgte gør også gældende, at der må være krav om arbejdstilladelser for udenlandske skibe, hvis arbejde står i relation til udforskning eller udnyttelse af kontinentalsoklen, fordi Danmark i medfør af folkeretten har ret til at / 36 regulere opførelsen og driften af anlæg med henblik på udøvelsen af Danmarks højhedsrettigheder over udforskningen og udnyttelsen af kontinentalsoklens naturressourcer. … Heerema [er] ikke enig i, at Danmarks ret til at regulere opførelsen og driften af anlæg giver jurisdiktion over udenlandske skibe eller ret til at lovgive om udenlandske skibes interne forhold, såsom besætningens arbejds- og ansættelsesvilkår. Desuagtet, og uanset omfanget af Danmarks jurisdiktion, udgør eventuel jurisdiktion ikke hjemmel. Det er udtryk for omvendt logik, når de sagsøgte gør gældende, at eventuel mulighed for at lovgive skulle udgøre lovhjemmel i sig selv. Uanset om Danmark måtte have jurisdiktion over udenlandske skibe, hvis arbejde står i relation til udforskning eller udnyttelse af kontinentalsoklen – hvilket bestrides – kan man blot konstatere, at der ikke eksisterer én retskilde med angivelse af, at lovgiver rent faktisk har indført krav om arbejdstilladelser for udenlandske skibe, hvis aktiviteter eller arbejde står i relation til udforskning eller udnyttelse af kontinentalsoklen. Det kan da også bemærkes, at denne fortolkning først er anlagt af de sagsøgte myndigheder i forbindelse med nærværende retssag. Forud herfor mente SIRI, at der som udgangspunkt kræves arbejdstilladelser for udenlandske skibe i søterritoriet og kontinentalsokkelområdet, medmindre de var ” i fart/international trafik” …, mens UIM anlagde et rationale om, at skibe skulle ” blive en del af anlæg” og derfor være underlagt krav om arbejdstilladelser, når de ” lægger til ved” og ” udfører arbejde for anlægget” … Ligesom den fortolkning, de sagsøgte nu lægger for dagen, ses myndighedernes tidligere fortolkninger heller ikke at have støtte i lovforarbejderne eller øvrige retskilder. Slutteligt kan der henvises til Østre Landsret domme af
2. april 2023 i de omtalte straffesager, hvor de 28 udenlandske søfolk blev frifundet med begrundelsen, at der ikke var det fornødne sikre retsgrundlag for at straffe for manglende arbejdstilladelse ombord på udenlandske skibe i dansk farvand, jf. det strafferetlige legalitetsprincip i straffelovens §
3. Ligeledes har de sagsøgte myndigheder ej heller fornøden hjemmel eller retsgrundlag for at kræve arbejdstilladelse, jf. det forvaltningsretlige legalitetsprincip. Geografisk anvendelsesområde for udlændingelovens regler om danske arbejdstilladelser og Danmarks jurisdiktion Dansk ret – herunder udlændingelovgivningens regler om arbejdstilladelse – gælder i kontinentalsokkelområdet kun på anlæg Område befinder sig ikke i Danmark, da det ligger udenfor dansk søterritorium (i.e. 12 sømil fra de såkaldte basislinjer, som normalvis er kysten, jf. lov nr. 200 af
4. april 1999 om afgrænsning af søterritoriet § 2, stk. 1), men i kontinentalsokkelområdet, i.e. farvandene over havbunden, der i naturlig forlængelse af landterritoriet strækker sig udover søterritoriet indtil en dybde af 200 meter eller så langt havdybden tillader udnyttelse af områdets naturforekomster. I medfør af det almindelige territorialprincip gælder dansk ret som udgangspunkt indenfor dansk territorium. Anvendelsen af dansk ret er imidlertid udstrakt til også at gælde i kontinentalsokkelområdet for ” anlæg, som med henblik på udforskning eller udnyttelse af kontinentalsoklen befinder sig på / 37 sokkelområdet” , jf. kontinentalsokkellovens § 3, stk.
5. Følgende fremgår af forarbejderne hertil, jf. lovforslag nr. 86 af
6. januar 1971 (vores fremhævning): I overensstemmelse med den svenske og norske kontinentalsokkellovgivning foreslås dansk ret udstrakt til at gælde anlæg og sikkerhedszoner, derimod ikke kontinentalsoklen i øvrigt . Retsvirkningen heraf vil være, at anlæg og sikkerhedszoner betragtes som dele af den danske stat for så vidt angår dansk rets gyldighed. Heraf følger, at den danske stat har jurisdiktionsmyndighed med hensyn til overtrædelser af dansk lovgivning, jfr. herved § 6, stk. 1, litra 1, i borgerlig straffelov. […] Den almindelige udstrækning af dansk ret betyder, at også f. eks. arbejderbeskyttelseslovgivning, retsforskrifter indeholdende krav af teknisk art til indretning af motorer, elektrisk udstyr m. v. samt retsforskrifter vedrørende skibsfartens betryggelse og lignende, vil være gældende på anlæg og i sikkerhedszoner. Bemyndigelser i lovgivningen til udfærdigelse af administrative forskrifter vil kunne udnyttes med hensyn til anlæg og sikkerhedszoner. Uanset hvordan udlændingelovens § 13 og

§ 23

måtte fortolkes, finder disse regler – ligesom dansk ret i øvrigt – i kontinentalsokkelområdet altså kun anvendelse på anlæg i kontinental-sokkellovens forstand. For god ordens skyld bemærkes, at dette anvendelsesområde harmonerer fuldstændigt med Heeremas fortolkning af reglerne … De sagsøgte gør gældende, at kontinentalsokkellovens § 3, stk. 1 generelt fastsætter, hvornår dansk ret uden videre finder anvendelse, men ikke udtømmer dansk jurisdiktion i kontinentalsokkelområdet. Ifølge de sagsøgte kan der i medfør af udlændingelovens fastsættes konkrete regler, der finder anvendelse i videre omfang.

§ 23

’s krav om arbejdstilladelse skulle udgøre en sådan konkret regel, som ikke blot gælder for anlæg men for al arbejde eller aktivitet ” som led i virksomhed, der står i forbindelse med udforskning eller udnyttelse af kontinentalsoklen” … … Heerema [er] ikke enig i, at Danmarks højhedsrettigheder over udforskningen og udnyttelsen af kontinentsoklens naturressourcer giver jurisdiktion over udenlandske skibe eller ret til at lovgive om udenlandske skibes interne forhold, så- som besætningens arbejds- og ansættelsesvilkår. Men selv hvis det lægges til grund, at Danmark har sådanne beføjelser i kontinentalsokkelområdet, kan det blot konstateres, at man ikke har valgt at udnytte dem til at udstrække anvendelsen af dansk ret til al arbejde eller aktivitet ” som led i virksomhed, der står i forbindelse med udforskning eller udnyttelse af kontinentalsoklen” . Hverken for så vidt angår dansk ret generelt eller kravet i § 23 i udlændingebekendtgørelsen om arbejdstilladelse specifikt. Tværtimod fremgår det eksplicit af forarbejderne til udlændingelovgivningen, at der på kontinentalsoklen kræves arbejdstilladelser til ” arbejde på anlæg i kontinentalsokkellovens forstand” og ikke til ” arbejde på skibe, der ikke kan karakteriseres som anlæg af den nævnte karakter” , jf. betænkning 882/1979, s. 99, som der refereres til i betænkning 968/1982, s.

1. / 38 De sagsøgte affejer indholdet af disse forarbejder med forklaringen, at lovgiver blot har gentaget, hvad der følger af kontinentalsokkelloven, men ikke hermed har fastlagt anvendelsesområdet for udlændinge-bekendtgørelsens § 23’s krav om arbejdstilladelse. Dette står i modstrid med forarbejdernes ordlyd, der konkret taler om ” arbejdstilladelse […] til arbejde på anlæg, der befinder sig på kontinentalsoklen” , jf. betænkning 882/1979, s. 99, og ” anvendelse af dansk udlændinge lovgivning på søterri-toriet og kontinentalsoklen” , jf. betænkning 968/1982, s.
2. Under alle omstændigheder synes de sagsøgtes rationalisering om udlændingelovgivningens forarbejder ikke at støtte op om de sagsøgtes forståelse af reglernes anvendelsesområde. Hvis lovgiver havde haft en intention om, at netop udlændingelovens regler om arbejdstilladelse skulle have et videre anvendelsesområde end al anden dansk ret, ville dette naturligvis være tydeliggjort. Lovgiver har ikke udtrykt noget sådant ønske, men har tværtimod angivet, at der alene gælder krav om arbejdstilladelse for anlæg i kontinentalsokkellovens forstand og ikke for skibe, der ikke kan anses som anlæg af denne karakter. Herudover anlægger de sagsøgte en art ’effet utile’-rationalisering og argumenterer for, at

§ 23

nødvendigvis må fordre dansk arbejdstilladelse for andet og mere end anlæg i kontinental-sokkellovens forstand, da bestemmelsen ellers ” blot gentager eller kopierer den regulering, der allerede følger af kontinentalsokkellovens § 3, stk. 1” og ” reelt skulle være indholdsløse for så vidt angår arbejder på kontinentalsoklen … Dette bestrides. Som det fremgår af forarbejderne til kontinentalsokkelloven, er formålet med § 3, stk. 1 at kodificere udstrækningen af ” dansk lovgivning, som ikke efter sit eget indhold er begrænset til landområ- det og søterritoriet” , jf. lovforslag nr. 86 af

1. januar 1971, alm. bemærkninger. Ifølge udlændingelovens § 13, stk. 1,
2. pkt. kræves der arbejdstilladelse for beskæftigelse ” her i landet” . Da bestemmelsen efter eget indhold er begrænset til dansk land- og søterritorium, udstrækkes dens anvendelse ikke nødvendigvis til anlæg i kontinentalsokkelområdet i kraft af kontinentalsokkelovens § 3, stk.
3. Derfor har det også givet udmærket mening for lovgiver at ” gentage eller kopiere” udstrækningen af kravet i

§ 23om arbejdstilladelse for anlæg i kontinentalsokkelområdet.

Danmarks rettigheder på dansk kontinentalsokkel/EØZ omfatter ikke retten til at lovgive om udenlandske skibes interne forhold Indledningsvist bemærkes det, at det i Heeremas optik ikke er nødvendigt eller relevant for Østre Landsret at tage stilling til grænserne for Danmarks jurisdiktion over udenlandske skibe i kontinentalsokkelområdet. Eventuel jurisdiktion indebærer, at der er mulighed for at lovgive, men ikke lovhjemmel i sig selv. Det relevante spørgsmål er ikke, om Danmark har mulighed for at indføre lovgivning med krav om arbejdstilladelser for Skibs besætning, men om der rent faktisk gælder sådan et krav. … [Det gøres] gældende, at svaret på dette spørgsmål er ”nej” , og allerede af denne grund bør Østre Landsret give Heerema medhold. / 39 Ikke desto mindre adresseres spørgsmålet om Danmarks jurisdiktion nedenfor, og det kan i øvrigt bemærkes, at de folkeretlige regler blot ses at understøtte Heeremas forståelse af reglernes indhold og anvendelsesområde. De folkeretlige regler om kontinentalsokkelområdet fremgår af konventionen om den kontinentale sokkel af

1. april 1958 (” kontinentalsokkelkonventio-nen” ) og FN’s havretskonvention af
2. december 1982 og aftalen vedrørende anvendelsen af denne konventions kapitel XI ( ” havretskonventionen” ). Begge konventioner er ratificeret af Danmark og bekendtgjort, jf. bekendtgørelse nr. 16 af
3. juli 1963 og bekendtgørelse nr. 17 af
4. juli
5. Bekendtgørelserne indeholder danske oversættelser, men disse har ikke samme gyldighed som de officielle sprogversioner af konventionerne, hvorfor citater nedenfor vil blive medfulgt af fodnoter med den officielle, engelske udgave. Område er, som beskrevet ovenfor, placeret i det danske kontinental-sokkelområde. Som det ikke sjældent er tilfældet, er Områdes placering på kontinentalsokkelområdet overlappende med den danske eksklusive økonomiske zone (”EØZ”), i.e. et område på 200 sømil fra de omtalte basislinjer, jf. lov nr. 411 af
6. maj 1996 om eksklusive økonomiske zoner, § 1, stk.
7. Kontinentalsokkelkonventionen regulerer alene kontinentalsoklen, mens havretskonventionen indeholder forskellige retlige ordninger for den eksklusive økonomiske zone og kontinentalsoklen, jf. kapitel V og kapitel VI, og en række andre forhold såsom søterritoriet, det åbne hav m.v. Kyststatens rettigheder over den eksklusive økonomiske zone og kontinen-talsoklen fremgår af havretskonventionens artikel 56 og
8. Sammenholdt gælder særligt den forskel, at kyststatens rettigheder over kontinentalsoklen er begrænset til soklens naturressourcer bestående af ” havbundens og undergrundens mineralske og andre ikke-levende forekomster samt levende organismer, som tilhører sedentære arter” , jf. artikel 77, stk. 4, mens kyststatens rettigheder i den eksklusive økonomiske zone mere generelt omfatter ” havbundens, undergrundens og den overliggende vandmasses naturlige ressourcer, såvel levende som ikke-levende” og ” andre aktiviteter med henblik på økonomisk udnyttelse og efterforskning af zonen, såsom udvinding af energi fra vandet, strømme og vind” , jf. artikel 56, stk. 1, litra a. Reglerne i havretskonventionens kapitel VI om kontinentalsoklen er således mere specialiserede for så vidt angår udforskning og udnyttelse af havbundens og undergrundens naturressourcer. I overensstemmelse med det almindelige princip om lex specialis, følger det derfor også af artikel 56, stk. 3, at kysstatens rettigheder i EØZ med hensyn til havbunden og undergrunden skal udøves i overensstemmelse med reglerne i kapitel VI om kontinentalsoklen. Eftersom denne retssag handler om Skibs arbejde med genopbygning af Område – hvorfra der udvindes naturressourcer fra undergrunden i artikel 77, stk. 4’s, forstand – og de sagsøgte mener at have jurisdiktion over Skib qua skibets arbejde eller aktivitet ” som led i virksomhed, der står i forbindelse med udforskning eller udnyttelse af kontinentalsoklen” , tages der udgangspunkt i havretskonventions kapitel VI. Det bemærkes for god ordens skyld, at / 40 Heerema bestrider dansk jurisdiktion, uanset om der tages udgangspunkt i reglerne i havretskonventionens kapitel V eller kapitel VI. Danmark har som kyststat ” suveræne rettigheder over kontinentalsoklen for så vidt angår efterforskningen af den og udnyttelsens af dens naturlige ressourcer” , jf. artikel 77, stk.
9. Disse rettigheder er eksklusive, hvilket indebærer, at ingen andre (statslige eller private) aktører må foretage disse aktiviteter uden Danmarks samtykke, jf. stk.
10. Dette svarer til reglerne i kontinentalsokkelkonventionens artikel 2, stk. 1 og
11. Der er enighed om, at udvindingen af naturgas i Område anses som efterforskning og udnyttelse af kontinentalsoklens naturressourcer i artikel 77, stk. 1’s, forstand. Med henblik på at udøve disse rettigheder har Danmark som kyststat også ” eneret til at bygge, give tilladelse til og regulere opførelsen, driften og brugen af installationer og anlæg” , jf. artikel 60, stk. 1, litra b, jf. artikel
12. Dette svarer til reglen i kontinentalsokkelkonventionens artikel 5, stk.
13. Ligesom den eksklusive ret til udforskning og udvinding indebærer denne eneret, at ingen andre (statslige eller private) aktører må bygge, opføre, drive eller bruge anlæg i kontinentalsokkelområdet uden Danmarks samtykke. Der er enighed om, at genopbygningen af Område anses som opførelse, drift eller brug af anlæg i artikel 60, stk. 1, litra b’s forstand. I det omfang, der er opført anlæg, har Danmark ” eksklusiv jurisdiktion over sådanne […] anlæg, herunder jurisdiktion med hensyn til told- afgifts-, sundheds-, sikkerhedsog indvandringslove og -forskrifter” , jf. artikel 60, stk. 2, jf. artikel 80.
14. Dette er ligeledes forudsat i kontinentalsokkelkonventionens artikel 5, stk. 4, som klargør, at anlæg, uanset at de er underlagt kyststatens jurisdiktion, ikke har status som øer eller eget søterritorium. Jurisdiktionen over anlæg indebærer, at Danmark har kompetence til at lovgive, dømme og udøve myndighed præcis på samme måde, som man har for dansk territorium. UIM baserede sine afgørelser på et rationale om, at Skib skulle ” blive end del af” Områdes anlæg i forbindelse med arbejdet under Projekt, og dette spørgsmål behandles derfor kort i afsnit 6.5 nedenfor. Under nærværende retssag synes de sagsøgte imidlertid ikke at gøre gældende, at Skib kan karakteriseres som et anlæg eller en del af et anlæg. De sagsøgtes synes da heller ikke at gøre gældende, at der skulle være dansk jurisdiktion over Skib i kraft af havretskonventionens artikel 60, stk. 2, jf. artikel
15. Derimod gør de sagsøgte gældende, at Skib skulle være underlagt dansk jurisdiktion under arbejdet på Projekt i kraft af Danmarks eneret til at bygge (og genopbygge) Område i henhold til artikel 60, stk. 1, litra b, jf. artikel
16. Heerema er ikke enig i denne forståelse af kyststatens rettigheder under artikel
17. Der er en grundlæggende forskel mellem en kyststats eneret til at give tilladelse til og regulere visse aktiviteter såsom opførelsen af anlæg, jf. stk. 1, og kyststatens jurisdiktion over visse geografiske områder eller rumlige enheder såsom anlæg, jf. stk.
18. Førstnævnte indebærer, at Danmarks tilladelse er en forudsætning for genopbygningen af Område, og at Danmark kan regulere genopbygningen. Og det er præcis, hvad Danmark har gjort. Der er givet tilladelse til genopbygningen af Område, og i den anledning er der opstillet en række vilkår, hvorigennem genopbygningsaktiviteterne reguleres. Som eksempel / 41 kan nævnes Energistyrelsens godkendelse efter bl.a. undergrundlovens § 10, stk. 3 og tilladelse efter undergrundslovens § 17, stk. 1, af
19. oktober
20. Det er denne slags tilladelser og regulering, som er omtalt den internationale havretsdomstols dom af
21. april 2014 i sagen ”M/V Virginia G” (Panama v. GuineaBissau). Sagen omhandlede Guinea-Bissaus krav om licens eller tilladelse til såkaldte bunkerskibes brændstofforsyning til fiskeskibe, der befandt sig i den eksklusive økonomiske zone. Fiskeri anses som udnyttelse af havvandets levende naturlige ressourcer/anden økonomisk udnyttelse af den eksklusive økonomiske zone, som hører under kyststatens suveræne rettigheder i medfør af havretskonventionens artikel 56, stk. 1, litra a. Domstolen vurderede, at brændstofforsyning var tilstrækkelig nært tilknyttet selve fiskeriet, og konkluderede derfor, at Guinea-Bissau kunne kræve tilladelse til og regulere bunkerskibes brændstofforsyning til fiskeskibe, jf. dommens præmis 208 til
22. Dette er helt i overensstemmelse med Heeremas forståelse af Danmarks ret til at give tilladelse til og regulere opførelsen, driften og brugen af anlæg såsom Områdes i medfør af artikel 60, stk. 1, litra b, jf. artikel
23. Ligesom Danmark stiller krav om tilladelse til opførelse af anlæg, stillede Guinea-Bissau krav om tilladelse til udførelsen af visse aktiviteter, som henhører under kyststatens suveræne rettigheder. GuineaBissau stillede ikke krav om, at bunkerskibes besætninger skulle have guineanske arbejdstilladelser, og intet i dommens præmisser indikerer, at Guinea-Bissau som kyststat skulle være kompetent til at lovgive herom eller om andre af bunkerskibenes interne forhold. Tværtimod blev der slet ikke sat spørgsmålstegn ved flagstaten Panamas eksklusive jurisdiktion over det pågældende bunkerskib i medfør af artikel 92, stk.
24. Ligeledes omhandler den fremlagte litteratur kyststaters ret til at kræve tilladelse til og regulere diverse aktiviteter, som henhører under kyststatens suveræne rettigheder i kontinentalsokkelområdet/den eksklusive økonomiske zone. Herover står jurisdiktion over skibe og lovgivning om skibes interne forhold. Der gælder et grundlæggende princip om, at skibe er underlagt flagstatens eksklusive jurisdiktion, bortset fra ” de undtagelsestilfælde, som udtrykkeligt er hjemlet ved internationale overenskomster eller i denne konvention” , jf. havretskonventionens artikel 92, stk.
25. Flagstaten er ikke kun beføjet, men forpligtet til effektivt at udøve sin jurisdiktion, jf. artikel 94, herunder til at ” udøve jurisdiktion i henhold til sit interne retssystem over ethvert skib, som fører dets flag, og over dets […] besætning med hensyn til administrative, tekniske og sociale anliggender, som vedrører skibet” , jf. artikel 94, stk. 2, litra a, og ” træffe de foranstaltninger, som er nødvendige for sikkerheden på havet, bl.a. med hensyn til: […] bemandingen af skibe, arbejdsvilkår og besætningers uddannelse, under hensyntagen til gældende internationale aftaler” , jf. artikel 94, stk. 3, litra b. Den Internationale Arbejdsorganisations konvention om søfarendes arbejdsforhold af
26. februar 2006 – som er ratificeret af Danmark såvel som Skibs flagstat Panama – indeholder nærmere forpligtelser for flagstaters udøvelse af jurisdiktion over besætningsmedlemmers arbejds- og ansættelsesforhold. Reglerne om flagstatens eksklusive jurisdiktion og pligter gælder også i andre landes kontinentalsokkelområder, jf. artikel 78, og eksklusive økonomiske / 42 zoner i det omfang, det ikke er uforeneligt med reglerne herfor, jf. artikel 58, stk.
27. Kyststatens eksklusive ret til at udforske og udnytte kontinentalsoklens naturressourcer og til at give tilladelse til og regulere opførelsen, driften og brugen af anlæg udgør ikke en ” udtrykkeligt hjemlet” undtagelse til flagstatens eksklusive jurisdiktion over dets skibe. Og flagstatens eksklusive jurisdiktion er ikke uforenelig med disse rettigheder. Tværtimod er det udtryk for en passende og hensigtsmæssig balance, når kyststaten har beføjelser til at regulere et udenlandsk skibs eventuelle deltagelse i aktiviteter, der henhører under kyststatens suveræne rettigheder, mens flagstaten har beføjelser (og pligt) til at udøve jurisdiktion over skibets interne forhold, såsom besætningens arbejds- og ansættelsesvilkår. Denne ordning indebærer, at kyststaten effektivt kan udøve sine suveræne rettigheder ved at forhindre udenlandske skibe i at udføre sådanne aktiviteter uden tilladelse og, i det omfang der gives tilladelse, regulere udførelsen af aktiviteterne. Samtidig kan flagstaten efterkomme sin pligt til effektivt at udøve jurisdiktion over skibene og deres besætninger. Rent praktisk undgås der regulatorisk kaos, ved at skibe som Skib – hvis drift er af international karakter i den forstand, at skibet kontinuerligt bevæger sig til og fra forskellige landes maritime områder – generelt er underlagt ét lands regler og jurisdiktion. Dette reflekterer et af hovedhensynene bag princippet om, at skibe som udgangspunkt kun må sejle under én stats flag, og det parallelle princip om flagstatens eksklusive jurisdiktion. Jurisdiktion ikke et retsligt tag selv-bord, og det ville praktisk talt umuliggøre specialskibe som Skibs almindelige drift, hvis de konstant skulle underlægges skiftende jurisdiktioner og forskellige landes nationale retssystemer. Særligt om anlægsdefinitionen Skib er ikke et anlæg i kontinentalsokkellovens forstand Som nærmere beskrevet i afsnit 6.4.1 ovenfor, er anlægsdefinitionen afgørende for, om dansk ret finder anvendelse og, i Heeremas optik, derfor også afgørende for, om udlændingelovens regler om arbejdstilladelser finder anvendelse, jf. kontinentalsokkellovens § 3, stk.
28. Kontinentalsokkelloven indeholder ikke en nærmere definition af anlæg, men i lovforarbejderne angives for så vidt angår skibe jf. lovforslag nr. 86 af
29. januar 191: Om skibe, der i øvrigt anvendes til udforskning, kan anses for anlæg i lovens forstand, vil bl.a. afhænge af intensiteten og varigheden af undersøgelsesvirksomheden og af skibets nærmere indretning. Det afgørende er således, om skibet ” anvendes til boringer” eller ” anvendes til udforskning” og i så fald ” intensiteten og varigheden af undersøgelsesvirksomheden og … skibets nærmere indretning” . Allerede fordi Skib som et kranskib hverken anvendes til boringer eller anden udforskning eller udnyttelse af kontinentalsoklen, kan skibet ikke anses som et anlæg, der er underlagt dansk jurisdiktion eller lovgivning. / 43 Tilsvarende fremgår i Justitsministeriets Jurisdiktionsudvalgs betænkning nr. 1488/2007, s. 44-45, som herudover henviser til offshoresikkerhedslovens definition af offshoreanlæg, jf. offshoresikkerhedslovens § 3, stk. 1, nr. 1 (vores fremhævning): En fast eller mobil indretning, som bruges til offshore olie- og gasaktiviteter, herunder indkvarteringsfaciliteter på tilknyttede fartøjer, som den ansatte efter omstændighederne har adgang til i forbindelse med arbejdet på den faste eller mobile indretning, eller en kombination af sådanne indretninger, som permanent er indbyrdes forbundet ved hjælp af broer eller andre strukturer. Fartøjer anses ikke for anlæg bortset fra bore-skibe, flydende produktions-, lager- og afskibningsenheder og fartøjer, hvorfra der udføres offshore olie- og gasaktiviteter , der indebærer risici for større ulykker, og hvor offshore olie- og gasaktiviteterne udføres uden tilknytning til et anlæg. Forarbejderne til denne bestemmelse angiver fire kategorier af indretninger med tilhørende eksempler: (i) indretninger såsom faste platforme, der altid er omfattet af anlægsdefinitionen, når de bruges i forbindelse med offshore olie-og gasaktiviteter; (ii) fartøjer såsom boreskibe og FPSO-skibe, der ligeledes altid er omfattet af anlægsdefinitionen, når de bruges i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter; (iii) fartøjer, der er omfattet af anlægs-definitionen, når de udfører offshore olie- og gasaktiviteter og disse indebærer risici for større ulykker; og (iv) fartøjer , der ikke er omfattet af anlægs-definitionen uanset deres aktiviteter, herunder ” kranfartøjer” og ” heavylift-fartøjer” såsom Skib, jf. lovforslag nr. 20 af
30. oktober
31. På denne baggrund gøres det gældende, at Skib ikke falder indenfor anlægsdefinitionen, og at dansk ret – herunder udlændingelovgivningens regler om arbejdstilladelser – ikke gælder for Skib eller dets besætning. Skib har ikke været ”en del af” et anlæg i kontinentalsokkellovens forstand UIM baserede sine første to afgørelser med påkrav om arbejdstilladelser på et rationale om, at Skib ” i forhold til den udlændingeretlige vurdering af spørgsmålet om krav om arbejdstilladelse bliver del af anlægget, når kranskibet lægger til ved en platform ved Område” og/eller ” udfører arbejde for anlægget” …. Denne fortolkning er ikke gjort gældende af de sagsøgte under retssagen og synes også at være blevet opgivet af UIM i de tre afgørelser, som blev afsagt efter retssagens indledning. Under alle omstændigheder bestrides det, at Skib skulle være blevet en del af Områdes anlæg under arbejdet på Projekt. … [S]kibe [falder] udenfor anlægsdefinitionen i det omfang, de ikke anvendes til boringer eller anden udforskning eller udnyttelse af kontinentalsoklen. Heavylift- eller kranskibe såsom Skib kan ikke anvendes til disse formål og må derfor nødvendigvis falde udenfor anlægsdefinitionen, hvilket da også fremgår eksplicit i forarbejderne til den relaterede anlægsdefinition i offshoresikkerhedslovens § 3, stk. 1, nr.
32. Kontinentalsokkelloven og dens forarbejder giver ingen indikation af, at der skulle være mulighed for, at skibe, der ikke i sig selv anses som anlæg, alligevel skulle ” blive en del af” anlæg, i det omfang skibene lægger til ved eller udfører arbejde for anlæggene. / 44 Justitsministeriets Jurisdiktionsudvalg synes at have overvejet problem-stillingen og afvist UIM’s rationale, jf. betænkning 1488/2007, s. 45: For almindelige skibe - eksempelvis forsyningsskibe til de pågældende anlæg - vil de almindelige jurisdiktionsbestemmelser i forhold til fartøjer finde anvendelse. Men ” almindelige jurisdiktionsbestemmelser i forhold til fartøjer” henvises der til flagstatsprincippet, jf. betænkning 1488/2007, s. 39 og 221-223 … . Forarbejderne til offshoresikkerhedsloven omtaler rent faktisk muligheden for, at dele af fartøjer kan anses som en del af tilknyttede anlæg. Denne mulighed omtales imidlertid kun meget specifikt i forhold til indkvarterings-faciliteter for anlæggenes ansatte med henblik på implementering af det såkaldte borehulsdirektivs definition af et arbejdssted for arbejdstagere i den boringsrelaterede udvindingsindustri (direktiv 92/91/EØF af
33. november 1992, artikel 2(a)), jf. lovforslag nr. 20 af
34. oktober 2017: Indretninger, der er fartøjer, som f.eks. hotelskibe, mens de anvendes til dette formål, er ikke omfattet af definitionen, fordi aktiviteten ikke indebærer en risiko for større ulykker. Den del af fartøjet (