Højesteret stadfæster landsrettens kendelse og tiltræder, at betingelserne for udlevering til strafforfølgning i Moldova er opfyldt. Kendelse om varet

Udlevering til strafforfølgning i Moldova Betingelserne for udlevering til strafforfølgning i Moldova var opfyldt. Sag 7/2024 Kendelse afsagt

1. august 2024 Anklagemyndigheden mod Udlænding Udlænding, der var både rumænsk og moldovisk statsborger, indrejste i Danmark i september
2. I december 2022 anmodede de moldoviske myndigheder om udlevering af Udlænding til strafforfølgning. Som led i udleveringssagen anmodede Rigsadvokaten de moldoviske myndigheder om oplysninger om, hvilke forhold Udlænding ville blive undergivet under varetægtsfængsling og afsoning, såfremt Udlænding måtte blive udleveret til Moldova. Myndighederne i Moldova afgav på denne baggrund en erklæring om, hvilke fængsler Udlænding ville blive fængslet i, ligesom myndighederne oplyste om de konkrete forhold for Udlændings fængsling. Spørgsmålet var for Højesteret, om udlevering skulle nægtes i medfør af udleveringslovens § 6, stk. 2, med den begrundelse, at fængselsforholdene og afsoningsvilkårene, som Udlænding i givet fald ville blive undergivet, vil være af umenneskelig eller nedværdigende karakter, sådan at udlevering ville indebære en overtrædelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 og af den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder artikel 4, jf. artikel 19, stk.
3. Højesteret fandt ligesom landsretten, at der ikke var grundlag for at fastslå, at der var reel risiko for, at Udlænding ville blive udsat for umenneskelig eller nedværdigende behandling i strid med Danmarks internationale forpligtelser, hvis han blev udleveret til Moldova. Højesteret bemærkede herved, at der under hensyn til det, som anklagemyndigheden havde anført, ikke var grundlag for at betvivle troværdigheden af de moldoviske myndigheders erklæring om de fængselsforhold, som konkret kunne forventes for Udlænding, hvis udleveringsanmodningen blev taget til følge. Højesteret fandt herefter, at der ikke var grundlag for at nægte udlevering i medfør af udleveringslovens § 6, stk. 2, hvorfor Højesteret stadfæstede landsrettens kendelse. /