ECLI:DK:VLR:2022:BS0000000353 HistoriskDokument

Kendelse afsagt den

1. juni 2015 af Vestre Landsrets
2. afdelimz (landsdommeme Lars E. Ander sen, Esben Hvam og Eva Staal) i kæresag V.L. B—0182—15 Part A (advokat Nicolai B. Sorensen. Hellerup) mod Part 1 (advokat Stinne Richter Berg. Åbyhoj) Retten i Horsens har den
3. oktober2014 afsagt kendelse i
4. instans (sags nr. BS 150302/20 14). Procesbevillingsnævnet har den
5. januar2015 meddelt tilladelse til kære af kendelsen. Påstande For landsretten har kærende, Indkærede, Part 1 Part A gentaget sin påstand for byretten. . har påstået kendelsen stad Cæstet. Kærernålet har været mundtligt forhandlet. Procedure Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i -7- overensstemmelse hermed. Landsrcttens begrundelse og resultat Sagen angår, om revisor Part 1's Part A's eventuelle erstatningskrav i anledning afstatsautoriseret rådgivning af ham er forældet,jf. forældelseslovens § 2, stk.
6. Part 1 Det lægges til grund, at var ubekendt med sin eventuelle fordring på tids punktet før den påståede ansvarspådragende rådgivning, og forældelsesfristen regnes der for fra den dag, hvor Part 1 fik eller burde have Iliet kendskab til fordringen,jf forældelseslovens §
7. stk.
8. Dommerne Lars E. Andersen og Esben Hvam udtaler: Efter indholdet afde breve af
9. og
10. maj 2010, som Part 1 sendte til SKAT, lægger vi til grund, at Part 1 Part A på vegne af tidligst ved SKAT’s afgø relse af
11. juli 2010 fik eller burde have lïiet kendskab til sin eventuelle fordring. Med denne begrundelse stemmer vi for at stadfæste byrettens kendelse. Dommer Eva Staal udtaler: Når en skatteyder/afgiftspligtig modtager en agterskrivelse med tilkendegivelse om æn dring til skade for den pågældende, kan der være anledning til at overveje, om der kan ret tes et erstatningskrav mod en rådgiver for det tilfælde, at SKAT’s forslag til ændring ud montes i en afgorelse. En agterskrivelse er imidlertid ikke en afgørelse. Selv øm det måske allerede ved modta gelsen af agterskrivelsen må stå klart før modtageren. at det ikke vil være muligt ved ind sendelse afen redegørelse at få SKAT til at ændre opfattelse, er det afgørende tidspunkt i relation til forældelse i sager om erstatningskrav mod rådgivere efter skatlemyndigheder nes tilsidesættelse afskatteyderens/den afgiftspligtiges angivelser tidspunktet for SKAT’s afgørelse i sagen. SKAT traf første gang afgørelse i sagen den
12. juli 2010, og herefter kan fristen for foræl -3- delse tidligst regnes fra dette tidspunkt. Med denne begrundelse stemmerjeg for at stadfæste byrettens kendelse. Landsretten stad fæster herefter byrettens kendelse. Landsretten overlader til byretten at tage stilling til sporgsinâlet om sagsomkostninger også for denne del af sagen i forbindelse med den endelige afgorelse i sagen. Thi bestemmes: Byrettens kendelse stad fæstes. Lars E. Andersen Esben Hvam Eva Staal