Muligt krav på erstatning for tab af erhvervsevne var ikke forældet Arbejdsskademyndighedernes genoptagelse af sagen medførte, at der gjaldt en tillægsfrist for forældelse af et eventuelt erstatningskrav Kendelse afsagt den
- august 2024 Sag BS-53076/2023-HJR Appellant mod Ankestyrelsen Appellant fik en arbejdsskade i april
- Sagen angik, om Appellants eventuelle krav på erstatning for tab af erhvervsevne efter arbejdsskadesikringsloven var forældet. Arbejdsskadestyrelsen traf i november 2013 afgørelse om, at Appellant ikke havde ret til erstatning for tab af erhvervsevne. Appellant indgav i december 2013 en klage over afgørelsen, som han uddybede i et brev i februar
- Appellant oplyste i den forbindelse, at han siden sommeren 2012 som følge af skaden kun havde arbejdet ca. 25 timer om ugen, og at han havde taget kontakt til kommunen med henblik på en afklaring af sin arbejdsevne. I februar 2014 meddelte Arbejdsskadestyrelsen, at styrelsen havde oversendt klagen til Ankestyrelsen, og at styrelsen samtidig genoptog sagen under henvisning til oplysningerne om, at Appellant havde taget kontakt til kommunen. I maj 2015 stadfæstede Ankestyrelsen afgørelsen om, at Appellant ikke havde ret til erstatning for tab af erhvervsevne. I juni 2017 traf Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (tidligere Arbejdsskadestyrelsen) i den genoptagne sag på ny afgørelse om, at Appellant ikke havde ret til erstatning. Denne afgørelse blev også påklaget og efterfølgende stadfæstet af Ankestyrelsen i maj
- Appellant anlagde retssag mod Ankestyrelsen den
- marts
- Under sagen blev spørgsmålet om, hvorvidt et eventuelt erstatningskrav var forældet, udskilt til selvstændig behandling. Højesteret fandt ligesom byretten og landsretten, at Appellant i hvert fald ved brevet fra februar 2014, hvor han uddybede sin klage, var bekendt med sit eventuelle krav. / Appellants eventuelle krav på erstatning ville derfor være forældet efter fem år, dvs. i februar 2019, medmindre reglerne om en tillægsfrist, når en sag er indbragt for myndighederne, fandt anvendelse som følge af, at Arbejdsskadestyrelsen havde genoptaget sagen. Højesteret anførte, at Arbejdsskadestyrelsen havde meddelt Appellant, at styrelsen havde genoptaget sagen som følge af oplysningerne i brevet – og ikke blot at styrelsen ville tage stilling til, om der var grundlag for at genoptage sagen. Uanset om betingelserne for at genoptage afgørelsen ikke måtte være opfyldt, var Appellant berettiget til at lægge til grund, at forældelse tidligst ville indtræde 3 år efter, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring havde givet meddelelse om sin nye afgørelse. Appellant påklagede som nævnt afgørelsen til Ankestyrelsen, og derfor indtrådte forældelse af kravet tidligst 3 år efter Ankestyrelsens afgørelse, dvs. i maj
- Appellants eventuelle krav var derfor ikke forældet, da retssagen blev anlagt i marts
- Sagen blev derfor hjemvist til fortsat behandling ved byretten. Byretten og landsretten var nået til et andet resultat. /