← Danmark

ECLI:DK:FRB:2023:SS0000001304 Tiltale for fremmelse af Islamisk Stat i Afghanistan efter straffelovens § 114 e, 1. pkt

Retten på Frederiksberg Udskrift af dombogen DOM afsagt den

  1. oktober 2023 Rettens nr. 1474/2023 Politiets nr. 0100-70295-00003-21 Anklagemyndigheden mod Tiltalte Født 1996 Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den
  2. februar
  3. Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 114 e,
  4. pkt., ved i perioden fra den
  5. juli 2017 og frem til omkring den
  6. maj 2021 at være indrejst i Afghanistan og dér at have fremmet virksomheden for terrororganisationen Islamisk Stat i Khorasan-provinsen (ISKP), der begik eller havde til hensigt at begå handlinger omfattet af straffelovens § 114, 114 a, 114 b, 114 c eller 114 d, idet hun gennem sin tilstedeværelse, herunder ved med mindreårige børn at virke som hjemmegående husmor for og hustru til personer, der var aktive i ISKP, bidrog til, at ISKP kunne opretholde og konsolidere sin position i området. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. Tiltalte har nægtet sig skyldig. Sagens oplysninger Der er afgivet forklaring af tiltalte og af vidnerne Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3, Vidne 4, Vidne 5 og Vidne
  7. Tiltalte har til retsbogen afgivet følgende forklaring: "Tiltalte forklarede, at hun er født i Odense. Hendes mor, Vidne 1, og far, Std 75327 / side 2 Person 1, blev skilt, da hun var 9 år, hvorefter hun flyttede til By 1 med sin mor og dennes nye mand, og sine søskende, Person 2, Vidne 2 og Person
  8. Person 3 og Vidne 2 er begge ældre end tiltalte. Person 3 er 5-6 år ældre, og Vidne 2 er knap to år ældre. Person 2 er 10 år yngre. Tiltalte var tæt med Vidne
  9. Tiltaltes mors nye mand var meget kontrollerende og jaloux over for tiltaltes mor. Tiltalte og hendes søskende blev overladt meget til sig selv. Der blev ikke sat rammer for dem. Moderen og den nye mand havde et bageri, som lå i forbindelse til hjemmet i By
  10. Tiltalte blev mobbet meget, da hun boede i By 1, og hun havde ikke venner i skolen. Tiltalte var ikke tæt med sine søskende dengang. Hun var muligvis ensom, men hun havde ikke noget imod at være i sit eget selskab. Tiltalte stoppede med at gå i skole på grund af mobberiet og blev derfor sendt på kostskole inden sin konfirmation. Hun fik at vide, at hvis ikke hun frivilligt tog på kostskole, ville hun blive tvangsfjernet. Miljøet på kostskolen var imidlertid dårligt, og hun kom derfor tilbage til sin gamle skole i sin gamle klasse i
  11. klasse og færdiggjorde sin folkeskoleeksamen. Hun blev nu ikke mobbet særlig meget, fordi det tidligere mest var ældre elever på skolen, hun blev mobbet af. Hun fik nye venner gennem sociale medier som Arto og MSN, som var fra Odense. Mange af vennerne var udsatte personer. Efter
  12. klasse startede tiltalte på Skole 1 i Odense. Det var nok efter sommerferien i 2012, hvor hun var 15 år. Det gik godt, men hun stoppede efter et halvt år, fordi hun konverterede til islam og begyndte at gå med tørklæde. En lærer på skolen advarede de andre elever mod tiltalte. Tiltalte gik til rektor med dette, men fik ingen opbakning. Det gik ellers godt socialt. Der gik en uge, fra tiltalte begyndte at høre og læse om islam, til hun konverterede, og efter en måned gik hun med tørklæde. Hendes familie har altid været meget spirituelle. Hun læste på internettet om åndelighed og Illuminati. Hun søgte på YouTube og kom ind på videoer om islam. Det gav meget mening for hende, at der fandtes mere efter døden, og at der fandtes himmel og helvede. Tiltalte havde på dette tidspunkt en kæreste, Person 4, som var muslim, men ikke praktiserende. Hun og Person 4 blev venner på Facebook i 2011, da hun gik i
  13. klasse. De mødtes en nytårsaften og var efterfølgende sammen til en fest i Kolding, hvorefter de blev kærester. Tiltalte gik på det tidspunkt ikke op i, at Person 4 var muslim. I sommeren 2012 ville Person 4 holde sin første ramadan, og det talte de lidt om, men ellers talte de ikke rigtig om islam. Tiltalte fortalte ikke Person 4 om de YouTube-videoer, hun havde set om islam. Tiltalte havde en veninde, Person 5, i sin klasse på Skole 1, der også var interesseret i islam og kendte nogle muslimer. Person 5 fandt frem til en Facebookgruppe, der hed "Facebookgruppe 1" eller / side 3 lignende. Tiltalte og Person 5 mødtes i en pakistansk moské med en konvertit, Person 6, som fortalte dem om islam. Konvertittens muslimske navn var Person
  14. Tiltalte kender ikke Person 6's tidligere navn. Når man konverterer, er der nogen, der tager et muslimsk navn. Person 6 fortalte lidt om religionen og om profeten. Dette fandt tiltalte trygt og spændende, og derfor konverterede hun. For at konvertere gik tiltalte hjem og tog et bad med intentionen om, at hun skulle konvertere. Derefter tog hun tilbage til moskéen, hvor hun sagde trosbekendelsen over for Person 6's mand. Hun gentog, hvad han sagde. Tiltalte forklarede nu, at det er muligt, at der gik 1½-2 uger, fra hun begyndte at se YouTube-videoer om islam, til hun konverterede. Hun lånte en dansk koran, men forstod den ikke rigtigt. Hun talte kun med Person 6 og Person 5 om islam, inden hun konverterede. Person 6 fortalte om de forskellige retninger inden for islam, der hedder sunni og shia. Inden for sunni var der en retning, sufi, som var mere åndelig end andre retninger. Sufi handlede meget om det spirituelle, og det var vigtigt, at man skulle holde tungen og sjælen ren. Person 6 og hendes mand var sufi. Man kunne ikke se på tiltalte, at hun konverterede, før hun begyndte at gå med tørklæde. Da hun fortalte sin far, at hun var konverteret, blev han sur og spurgte, om hun så også skulle gå med bombebælte. Hun spurgte forinden konverteringen sin mor, om det var ok, at hun konverterede. Moderen sagde, at så længe tiltalte var glad, ville moderen også selv være glad. Da tiltalte ville gå med tørklæde, sagde moderen det samme. Moderens mand svinede derimod tiltalte til og gjorde nar ad hende foran andre. Senere måtte hun ikke længere komme med ud at spise, når familien skulle ud, og hun måtte ikke tage med på familiens ferie. Før konverteringen var hun moderens mands yndlingsbarn af de tre søskende. Det gjorde nok ondt på ham, at hun konverterede til islam, fordi han hadede islam. Person 3 boede i Odense, og Vidne 2 var i Malaga, da tiltalte konverterede. Vidne 2 syntes, at det var mærkeligt, at tiltalte konverterede, idet tiltalte fokuserede på at blive model, da de sidst så hinanden. Vidne 2 blev gravid og koncentrerede sig mere om dette end om tiltaltes konvertering. Tiltalte og Person 4 gik fra hinanden, før tiltalte konverterede. De havde kun været sammen i 4 måneder. Han gik fra hende, fordi han ville tage sin religion mere seriøst. Hun mener, at man kan være muslim uden at bære tørklæde, men hun syntes, at det var smukt og trygt at gå med tørklæde. Folk fokuserede på andet end hendes udseende, når hun gik med tørklæde. Alle i familien, bortset fra tiltaltes mor, syntes, at det var mærkeligt, at tiltalte konverterede. Tiltaltes far var meget sur over det. Hun fulgtes med Person 5 hele tiden, som konverterede samtidig med tiltalte. Tiltalte bevarede kontakten med Person 6 efter konverteringen og indtil årsskiftet samme år. / side 4 Tiltalte mødte endnu en konvertit, Person 7, over Facebook. Tiltalte havde skrevet et indlæg i gruppen "Facebookgruppe 2", som Person 7 havde set. Herefter kontaktede Person 7 tiltalte. Person 7 boede i Bydel. Person 7 inviterede tiltalte hjem til sig i december
  15. Tiltalte var lige stoppet på Skole 1 og havde ikke tænkt over, hvad hun skulle. Hun blev fyret fra det bageri, som hendes mor og moderens mand havde, fordi hun bar tørklæde. Hun søgte jobs alle steder, men ingen ville ansætte hende på grund af tørklædet. Hun begyndte herefter udelukkende at fokusere på islam. Person 7 lærte tiltalte at bede. Person 7 havde en svoger, Person 8, som var lillebror til Person 7's mand, og som var interesseret i tiltalte. Person 8 friede til tiltalte, men tiltalte sagde nej. Person 7 sagde til tiltalte, at man ikke kan sige nej, når man ikke havde en god grund. Tiltalte var 16 år og accepterede at gifte sig med Person
  16. Hun følte sig presset til det, blandt andet fordi Person 7 fokuserede meget på, at det var hyggeligt, hvis de blev svigerinder. Tiltalte følte sig ensom. Person 8 var 17 år. Tiltalte og Person 8 blev islamisk gift i februar
  17. Når man er islamisk gift, er det ikke på papir - der er blot en imam, der siger, at man nu er gift. Brylluppet fandt sted hjemme hos Person
  18. Tiltalte flyttede hjem til Person 8 og Person 8's far i Roskilde, efter de blev gift. De var sammen i et par måneder. Person 8 var ikke tiltaltes type, og tiltalte var ikke klar til det. Hun forlod Person 8 og blokerede ham på sin telefon og sociale medier, så han ikke kontaktede hende. Hun havde svært ved at gå fra ham på grund af forholdet til Person
  19. Der var dog ingen problemer i at blive skilt, idet Person 8 accepterede det. Tiltalte flyttede herefter hjem til sin mor, hvor hun også havde boet, da hun gik på Skole
  20. Tiltalte interesserede sig fortsat for islam og begyndte at være sammen med Person 5 hver dag. Hun fandt sammen med Person 4 igen. Person 4 havde lært at bede og tog nu sin religion seriøst. Det var vigtigt for hende, at Person 4 bad. Hun blev gift med Person 4 i september 2013, muligvis Dato
  21. Hun husker ikke, hvor længe de havde været sammen forinden. De giftede sig, fordi de kunne lide hinanden. De flyttede sammen hos Person 4 i Vejen. De var gift i 6-7 måneder frem til foråret
  22. De gik fra hinanden formentlig på grund af kulturelle forskelle. Hun forstod ikke rigtig Person 4's kultur, hvilket medførte skænderier med Person 4's mor. Person 4 tog ofte ud med sine venner, mens tiltalte sad alene hjemme. En af Person 4's bedste venner var Vidne 5, som hun også kender under navnet "Kaldenavn 1". Vidne 5 skabte splid mellem hende og Person
  23. Person 7 mente ikke, at Person 4 var god for tiltalte. Tiltalte har hørt om "Kaldet Til Islam", som hun også så på YouTube. Hun interesserede sig ikke for det, og hun tror ikke, at Person 4 var medlem af "Kaldet Til Islam". Hun havde et dårligt forhold til Vidne 5, og hun ved ikke, om han havde noget med "Kaldet Til Islam" at gøre. Det ville ikke undre tiltalte, hvis Vidne 5 har kaldt tiltalte for en fanatiker. Han sagde også til Person 4, at hun havde onde ånder, fordi hun led af epilepsi. / side 5 Efter hun flyttede fra Person 4, flyttede hun hjem til sin mor i By
  24. Hun havde fortsat kontakt til Person 7 i København. Inden for islam kan man i de første tre måneder efter en skilsmisse finde sammen igen, uden at en imam skal godkende det. Hun ville ikke være sammen med Person 8 igen, og hun blokerede i sin tid også Person 7, men efter de tre måneder fjernede hun Person 7's blokering. Person 4 var ikke glad for, at tiltalte talte med Person 7, fordi hun efter hans opfattelse påvirkede deres forhold negativt. Person 7 syntes ikke, at det var godt, at Person 4 lyttede til Vidne
  25. Tiltalte var første gang i kontakt med Person 9 i november 2014, da hun lige var fyldt 18 år. Person 9 havde i løbet af sommeren skrevet til hende over Facebook, at han ville lære hende at kende, men tiltalte skrev tilbage, at hun ikke var interesseret. Hun blev smidt ud hjemmefra i november 2014, fordi hun gik med tørklæde. Hendes bror, søster og mor var kommet op på hendes værelse. Hendes bror var aggressiv og førte ordet. Han sagde, at hun skulle tage tørklædet af eller smutte fra hjemmet. Tiltaltes mor stod bagved og græd. Tiltalte ville ikke smide tørklædet, og der blev derfor fastsat en deadline på 2 uger, inden for hvilken hun skulle forlade hjemmet. De mente, at hun sikkert havde nogle muslimske venner, som kunne hjælpe hende med at finde et sted at bo. Det skete vist før hendes 18-års fødselsdag. Hun gik ikke i skole og arbejdede ikke. Hun var hjemme hele tiden, og familien syntes, at hun var meget religiøs, og at det var forkert af hende at gå med tørklæde. Hun havde også klippet sig selv ud af et familiefoto fra en ferie i Tyrkiet, som han på væggen derhjemme, og hvor hun var iført bikini. Hun satte i stedet en seddel, hvor der stod, at hun elskede familien. Tiltalte støttede aldrig op om selvmordsbombeangreb. Hun blev gift med Person 9 og flyttede hjem til ham. De blev gift samme aften, de mødtes. De havde da skrevet sammen i 1½ uge. De fik kontakt gennem tiltaltes veninde, Person
  26. Veninden havde fortalt, at Person 9 var pakistaner og 21 år, og at han passede godt til tiltalte. Da tiltalte blev smidt ud hjemmefra, kontaktede hun veninden og spurgte, om Person 9 stadig var interesseret i hende. De begyndte at skrive sammen over WhatsApp, som er en app, hvor man bl.a. kan skrive og sende lydfiler. Person 9 skrev, hvad han ønskede fra sin kommende kone. Hun husker ikke præcist, hvad de skrev om, men formentlig om hinanden. Anklageren dokumenterede WhatsApp-chat sikret fra iPhone tilhørende Person 9 fra
  27. november 2014 kl. 19.35.45 til kl. 21.05.58, bilag F-1-2-1-1, ekstrakt 7, side
  28. Tiltalte forklarede om de udlæste beskeder på WhatsApp, at det er hende og Person 9, der skriver sammen. Foreholdt besked af
  29. november 2014 kl. 19.47.28, ekstrakt 7, side 13, / side 6 "Sku du ha min wali’s nr??", forklarede tiltalte, at "wali" er den, der accepterer ægteskabet på vegne af kvinden. Denne person skal være muslim. Tiltalte syntes, at det var hurtigt at blive gift, når de ikke havde kendt hinanden så længe, men hun gjorde det, fordi hun var blevet smidt ud hjemmefra. ... Foreholdt besked af
  30. november 2014 kl. 15.56.55, ekstrakt 7, side 15-16, "… Mine forældre skal ikke vide det endnu…", forklarede tiltalte, at Person 9 ikke ville have, at hans forældre fik noget at vide om brylluppet. Hun husker ikke baggrunden herfor, men det var nok fordi, at hun havde været gift tidligere. ... Tiltalte forklarede, at "hijra" betyder at flytte til et andet land. Der ligger ikke noget yderligere i ordet "hijra". "Khayr religiøse ting" betyder gode religiøse ting. Hun regnede med, at hun og Person 9 skulle flytte til et andet land, f.eks. England, Egypten eller Tyrkiet. Hun var ikke interesseret i at flytte til Islamisk Stat i Syrien. Tiltalte havde vist interesse for Islamisk Stat, før de begyndte på at bombe og dræbe folk. Hun syntes, at Islamisk Stat i starten lød fredeligt og smukt. Hun ved godt, at Person 9 havde været i fængsel i 9 måneder i Libanon. Han havde været i Syrien for at arbejde med nødhjælp, men i Libanon mistænkte man ham vist for at have begået terror. Foreholdt besked af
  31. november 2014 kl. 21.54.46, ekstrakt 7, side 19, "… Mht. Familie så har jeg haft problemer med min familie fordi de har svært ved at jeg r så ’ekstrem’. Men det Alhamdullah blevet bedre. Og min mor og sådan r rigtig sød…", forklarede tiltalte, at hendes familie mente, at hun var ekstrem, fordi hun gik med tørklæde. ... Foreholdt besked af
  32. november 2014 kl. 09.41.22, ekstrakt 7, side 22, "Wa fiki. Det var meningen den skulle skrives i den anden samtale", forklarede tiltalte, at hun ikke husker, om hun og Person 9 havde to samtaler kørende samtidigt på forskellige medier. Foreholdt besked af
  33. november 2014 kl. 14.20.02, ekstrakt 7, side 22, "Ukhti husk ikke at tage din niqab på foran dem og virk moderat på fb", forklarede tiltalte, at hun ikke husker, hvad dette betyder. Hun mødtes med nogle politifolk, som hun troede var fra PET. De ringede og spurgte, om hun ville mødes. Det var tiltaltes far, der havde kontaktet politiet, fordi han var bekymret over, at hun efter hans opfattelse var blevet ekstrem. Tiltaltes far er gift med en iransk kvinde, som er shia-muslim og ikke går med tørklæde, og som havde sagt til tiltaltes far, at man er ekstrem, når / side 7 man går med tørklæde. Tiltaltes far kontaktede således politiet, fordi tiltalte gik med tørklæde. Tiltalte skrev til Person 9, at hun skulle mødes med en politimand. ... Foreholdt beskeder af
  34. november 2014 kl. 22.14.50 til kl. 22.16.47, ekstrakt 7, side 23, "Hvad ønsker du i mahr", "Du skal ikke være genert", "Bare sig det" og "Sürah al kahf. At du lære den og lære mig den inshaa’Allah. Har tænkt på også to ringe. Pga. Jeg har fået afvide at det r godt at have det fordi hvis ens mand pludselig e væk du ved, så kan man sælge dem og forsørge sig selv og hvis man har børn dem også. Men ved ikke, hvis du synes det r en god ide så også det og hvis ikke, så kun Sürah al kahf inshaa’Allah. Det fint", forklarede tiltalte, at hun og Person 9 skrev om medgift ved brylluppet. Hun havde hørt, at det var godt at få smykker, så man kunne sælge dem, hvis der skete noget. Hun havde en veninde, der boede i Syrien, men hun mener ikke, at det var veninden, hun havde talt med om emnet. ... Det kan godt passe, at hun mødtes med politiet den
  35. november 2014, inden hun skrev om mødet med Person
  36. Foreholdt beskeder af
  37. november 2014 kl. 20.06.22 til kl. 20.41.53, ekstrakt 7, side 28, "I din rejse hvad var så endestationen", "Altså hvor henne i Tyrkiet" og "Hatay", forklarede tiltalte, at hun på tidspunktet for mødet med politiet havde bestilt billet til sig selv til Tyrkiet. Tiltalte havde en højgravid veninde i Syrien, som tiltalte skulle ned og aflevere børnetøj til. Der var på dette tidspunkt krig i Syrien. Hun tænkte ikke så meget over, at man måske kunne sende tøjet i stedet for. Foreholdt besked af
  38. november 2014 kl. 17.46.37, ekstrakt 7, side Dato 2, "… Men de løj for sindssygt og det samme gjorde jeg så det hele var bare Fake…", forklarede tiltalte, at hun i dag ikke husker, hvad det var, hun løj om. Det var nok om sin uddannelse. Foreholdt besked af
  39. november 2014 kl. 20.44.30, ekstrakt 7, side 28, "Men jeg sagde til dem det som jeg sagde til dig. Og virkede bare som en der ville tag uddannelse og lave familie her og virkelig elsker dk. Så de sagde til mig godt jeg fornuftig osv, og at der brug for flere som mig lol. Så Alhamdullah, no problem tror jeg. Men de var såååå snu subhaan’Allah. Seriøst de var så snu. Og ham der han hed Person 11 han vil ringe til mig en af dagene igen og høre om jeg ok og om jeg har nogle spørgsmål osv. Totalt underligt men ja", forklarede tiltalte, at politifolkene virkede snu og ikke fortalte, hvad de ville. Hun løj ikke til politiet om, at hun skulle til Hatay. / side 8 Hun havde ikke lyst til at bo i Danmark, hvor alle hakkede på hende. Hun var ellers glad for at være konverteret og gå med tørklæde. ... Foreholdt beskeder af
  40. november 2014 kl. 21.45.13 og kl. 21.45.Dato 2, ekstrakt 7, side 29, "Men lad være med at sige det til mange søstre at du skal giftes hvis du ikke allerede har sagt det" og "Fordi min familie må ikke vide det endnu", forklarede tiltalte, at Person 9's familie ikke skulle høre om det, fordi tiltalte havde været gift før, og fordi hun og Person 9 skulle flytte til udlandet. Hun havde det svært med, at Person 9's familie ikke fik det at vide. Hun fortalte sin egen mor, både at hun skulle giftes, og at hun skulle flytte til udlandet. Hendes mor havde det svært med dette. Foreholdt besked af
  41. november 2014 kl. 21.52.08, ekstrakt 7, side 29, "… Ville ikke lige skrive det i den anden samtale. Du behøver ik svare hvis det r. Ville bare fortælle det så du evt kan fortælle brødrene også hvis det r at de ik skal snakke for højt om det så deres koner måske også taler over sig osv", forklarede tiltalte, at "brødrene" nok er brødre i islamisk forstand, ikke familien. Foreholdt beskeder af
  42. november 2014 kl. 21.53.47 og kl. 21.53.54, ekstrakt 7, side 29, "Det er nok igennem hans far" og "Altså 3mmo", forklarede tiltalte, at "3mmo" betyder onkel. Det er en person, man har respekt for. Foreholdt besked af
  43. november 2014 kl. 22.04.53, ekstrakt 7, side 29, "… Og jeg blev lidt irriteret og sagde til Person 7 at det var træls fordi hvis jeg ønskede det sku ud havde jeg selv sagt det. Og så sagde jeg hverken hun eller hendes mand eller andre sku sige det til nogen. Og så fortæller Person 7 mig ’de sidder og snakker nu’ så sagde jeg ’r du der da?’ Så sagde hun at nej men at min eksmand fortalte Person 12 hvad i snakkede om. At i snakkede om dawlah og at i snakkede arabisk…", forklarede tiltalte, at "dawlah" vist betyder by, men folk bruger det også om ISIS. Hun husker ikke, i hvilken sammenhæng ordet blev brugt i denne forbindelse. Hun har kendt muslimer, der i starten syntes, at ISIS var en positiv ting. Person 7 og Person 5 syntes ikke om ISIS. Tiltalte fik et muslimsk navn, Kaldenavn
  44. ... Foreholdt beskeder af
  45. november 2014 kl. 23.03.Dato 2 og 23.03.31, ekstrakt 7, side 33, "Jeg skriver lige i den der hemmelige besked sted der"og "Den der telegram", forklarede tiltalte, at hendes "wali" ikke kunne læse med, når hun og Person 9 brugte Telegram. Hun ved ikke, hvad der var / side 9 hemmeligt, når Telegram blev benyttet. Det var ikke hendes idé at bruge Telegram. ... Foreholdt besked af
  46. november 2014 kl. 01.24.39, ekstrakt 7, side 34, "Ok så den forsvinder ikke før man læser eller hvad", forklarede tiltalte, at Telegram er et sted, hvor beskederne forsvinder, når man har læst dem. Det var f.eks. godt, hvis hendes eksmand tog hendes telefon og ville læse hendes beskeder. Tiltalte og Person 9 blev gift den
  47. november
  48. ... Foreholdt besked af
  49. november 2014 kl. 00.36.35, ekstrakt 7, side 35, "Så vi er friske til fajr", forklarede tiltalte, at "fajr" betyder morgenbøn. "Khayr" betyder godt. Foreholdt besked af
  50. november 2014 kl. 13.41.56, ekstrakt 7, side 35, "Så ses vi bare når vi skal lave hijrah inshaa’Allah", forklarede tiltalte, at hun nok bare spillede smart, da hun skrev dette. Det var ikke planen, at de skulle giftes og først ses, når de skulle flytte. ... Foreholdt besked af
  51. november 2014 kl. 21.10.39, ekstrakt 7, side 37, "2 uger hhhh", forklarede tiltalte, at hun ikke husker, hvad der skulle ske efter to uger. Det var ikke aftalt, at hun skulle tages med til et krigsområde. Foreholdt besked af
  52. november 2014 kl. 21.11.15, ekstrakt 7, side 37, "De tænker han tager sin kone med til jihad", forklarede tiltalte, at "jihad"betyder krig, men hun ved ikke, om det er hellig krig. Foreholdt besked af
  53. november 2014 kl. 21.11.44, ekstrakt 7, side 37, "Hvis jeg fortalte det med dogma de ville besvime", forklarede tiltalte, at hun ikke husker, hvad "dogma" betyder. Foreholdt besked af
  54. november 2014 kl. 21.14.24, ekstrakt 7, side 37, "3amaliyah istishadiyah", forklarede tiltalte, at hun ikke husker, hvad dette betyder. ... Foreholdt besked af
  55. november 2014 kl. 21.46.35, hvoraf bl.a. fremgår "to be as one instead of two, to laugh, to dogma, to be together, my love / side 10 for you will last forever", forklarede tiltalte, at hun ikke forstod ordet "dogma" i denne sammenhæng. ... Foreholdt besked af
  56. december 2014 kl. 23.32.40, ekstrakt 7, side 40, "Så skal vi lave istikhara om at vi rejser sammen", forklarede tiltalte, at "istikhara" er en bøn. Tiltalte var hjemme den pågældende dag. Hun boede hos veninder på dette tidspunkt, men havde adresse hjemme. Hun var islamisk gift med Person 9, men var vist endnu ikke flyttet hjem til ham og hans familie. ... Foreholdt besked af
  57. december 2014 kl. 23.46.46, ekstrakt 7, side 41, "Gennem jihad tortur fængsel", forklarede tiltalte, at Person 9 nok her skrev om fængslet i Libanon. Hun ved ikke, hvorfor han nævnte ordet "jihad". ... Foreholdt besked af
  58. december 2014 kl. 00.06.18, ekstrakt 7, side 41, "Kan lave dogma med det samme ik", forklarede tiltalte, at hun fortsat ikke husker, hvad "dogma" betyder. Foreholdt besked af
  59. december 2014 kl. 00.06.49, ekstrakt 7, side 41, "Så håber jeg at jeg bliver gravid og når at føde firelinger og vi kan give dem til nogen vi stoler på kan opdrage vores børn som løver og løvinder", forklarede tiltalte, at hun ikke husker, hvorfor hun skrev dette. Der var ikke planer om, at andre skulle have hendes børn. "Løver og løvinder"betyder stærke børn og har intet med ISIS at gøre. Foreholdt besked af
  60. december 2014 kl. 00.09.46, ekstrakt 7, side 41, "Husk det i du’aa også hhhh", forklarede tiltalte, at "du’aa" er en bøn. Foreholdt besked af
  61. december 2014 kl. 00.10.03, ekstrakt 7, side 42, "At hvis ik vi får muligheden for dogma endnu så lad mig blive gravid med mange", forklarede tiltalte, at hun stadig ikke kan huske, hvad "dogma"betyder. ... Foreholdt besked af
  62. december 2014 kl. 16.02.55, ekstrakt 7, side 47, "At vil ik have politiet ed at vi er goft", forklarede tiltalte, at hun ikke ved, hvorfor Person 9 ikke ville have, at politiet skulle vide, at hun og Person 9 var blevet gift. Foreholdt besked af
  63. december 2014 kl. 16.03.19, ekstrakt 7, side 47, ”R / side 11 begyndt at tro at det e Telia der har sladret om jeg har ringet meget til Syrien” , forklarede tiltalte, at hun ringede meget til sin gravide veninde i Syrien. Hun tog ikke til Syrien, idet det var for besværligt og lød farligt. Veninden ville komme tilbage til Danmark på et tidspunkt. Tiltalte flyttede hjem til Person 9's familie vistnok den
  64. december
  65. Person 9 blev anholdt vistnok den
  66. december. Det handlede vist om, at Person 9 havde lagt et link op på Facebook om Islamisk Stat. Han gjorde det, før de blev gift. Hun vidste ikke noget om opslaget, før han blev anholdt. En af Person 9's venner havde sagt til ham, at det kunne give problemer at lægge sådan noget op. Det lå derfor kun på Facebook i 1 minut. Hun har aldrig set det. Person 9 fortalte, at det vist var noget med en tale. Han var fængslet i et halvt år frem til sommeren
  67. Tiltalte boede i den periode hos Person 9's familie. Hun fik kontakt til sin familie igen, fordi politiet ransagede hjemme hos dem. Tiltalte blev gravid, mens Person 9 var fængslet. Person 9 er far til barnet. De blev gift hjemme hos Person
  68. Tiltaltes familie deltog ikke i brylluppet. Hun var meget sammen med Person 7, og så mødtes hun med andre kvinder gennem moskéen. Person 9 var meget religiøs. Pakistansk kultur er meget hård - også over for kvinder. Person 9 var kontrollerende og jaloux. Han bestemte over hende, og hun skulle adlyde ham, også når hun ikke fandt det rimeligt. Hun så ingen udover familien. En dag var hun dog i moskéen, men nogen sladrede til Person 9 om det, og så blev han sur. Herefter holdt hun sig altid hjemme. Hun handlede kun, når hun var sammen med Person 9's søskende. Hun adlød ham, fordi hun var svag psykisk. Hun mødte aldrig og kendte ikke Person 9's venner, som ikke engang vidste, at hun var dansk konvertit. Person 9 har ikke fortalt om, at han skulle have været medlem af grupper, herunder "Kaldet til Islam". Hun ved, at han har været med i nogle videoer, der hed "Video". Det handlede om, at der skulle gives penge til fattige. Hendes og Person 9's to børn er født i Måned 1 2015 og i Måned 2
  69. I juli 2017 rejste tiltalte og Person 9 til Pakistan. Hun havde ikke et arbejde i Danmark, men Person 9 købte biler, som han satte i stand og solgte igen. Han tog også en uddannelse, men hun husker ikke hvilken. Hun ved ikke, om hun og Person 9 var lykkelige sammen, men de skændtes i hvert fald ikke. En gang om måneden besøgte de tiltaltes familie. De var meget sammen med Person 9's familie. Tiltalte så i starten, efter hun var konverteret, videoer om ISIS. Hun har dog aldrig set ISIS-videoer, hvor der bliver begået forbrydelser. Hun husker ikke at have set videoer af mænd med sorte hætter. Tiltaltes svigermor, svigerinde og svoger tog på et tidspunkt til Pakistan, / side 12 fordi Person 9's storebror skulle forloves. Person 9 havde sagt til dem, at han og tiltalte ikke tog med, idet han ville overraske dem ved at rejse dertil en uge senere. De var i Pakistan i ca. 1 uge. Person 9 havde booket billetter, så hun ved ikke, om han havde købt returbilletter. De skulle oprindeligt hjem til Danmark sammen med hans familie. En dag skulle tiltalte og Person 9 til et pakistansk turistområde, Område
  70. De havde været der året forinden, og de havde aftalt, at de skulle dertil igen, men i længere tid, idet det tager lang tid at køre dertil. Område 1 er et bjerg, hvor der er meget smukt. De kom dog aldrig til Område
  71. Tiltalte ville gerne have svigerfamilien med til Område 1, men Person 9 ville have, at han og tiltalte og børnene tog afsted alene. En onkel kørte derfor Person 9 og tiltalte gennem Islamabad mod Område
  72. Det blev mørkt, og der var bilkø i Islamabad, og tiltalte turde ikke køre op ad et bjerg i mørke. De overnattede derfor på et hotel i Islamabad. Person 9 havde lovet, at de om aftenen, da de var ankommet til hotellet, skulle en tur i shoppingcentret i byen, men det endte med, at hun alligevel ikke måtte komme i centret. Næste dag fik tiltalte at vide, at de skulle med en taxa videre til Område
  73. Person 9 mente, at det ville være respektløst at bede onklen om at komme og køre dem videre. Tiltalte og Person 9 ankom til en grænsekontrol, hvor de skulle vise pas. Person 9 sagde, at han havde en overraskelse til hende, og så var de i Afghanistan. Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at hun ikke taler arabisk, men hun kan nogle ord og udtryk. Hun har lært at læse koranen. Hun har lært en del under varetægtsfængslingen i denne sag. Hun kunne ikke tale arabisk, da hun kom til Afghanistan. Hun ved ikke, hvor godt Person 9 og Vidne 5 kendte hinanden. Vidne 5 var meget kontrollerende og forsøgte at skabe splid mellem Person 4 og tiltalte. Hun har set Vidne 5, men har aldrig talt med ham. Person 9 sås ikke med Vidne 5 og kunne ikke lide ham. Det skyldes nok, at de var meget ens, og at Vidne 5 talte dårligt om tiltalte. Person 9 talte ikke om Vidne 5's mulige rolle i "Kaldet til Islam". Der er vist et kapitel i koranen om "hijra". Hun tror ikke, at der ifølge koranen er en forpligtelse til "hijra". Da de talte om "hijra", tænkte hun også på England og andre steder. Foreholdt WhatsApp-chat fra
  74. november 2014 kl. 22.21.12 til kl. 22.23.13, bilag F-1-2-1-1, ekstrakt 7, side 20, "Men du skal vide at jeg forventer adlydelse i alle ting hvor det ikke er haram og har aldrig været aggressiv eller brugt vold mod muslimer siden jeg begyndte at forholde mig til islam", "Altså jeg er meget traditionel når det kommer til sådan noget da det ikke kan fungere hvis det ikke er ifølge islam" og "På samme måde at du kan forvente at jeg tager mig af dig beskytter dig og behandler / side 13 dig godt og sørger mad og husly og alle dine rettigheder", forklarede tiltalte, at "haram" betyder forbudt ifølge islam. Person 9 var, som han skrev. Hun sagde engang under en diskussion med ham, at han skulle holde kæft. Han blev meget sur og talte ikke til hende i flere dage. Hun sagde ham herefter aldrig imod igen. Da tiltalte og Person 9 var i Pakistan første gang, var de afsted i en måned. De var i Islamabad og en landsby, By
  75. Hun brød sig ikke om at være i Pakistan og glædede sig ikke til, at de året efter skulle afsted med to små børn. Anden gang de var i Pakistan, havde hun kun en enkelt kuffert med, idet de kun skulle være væk i 1-2 uger. Hun ville ikke være taget afsted, hvis hun havde vidst, at de ikke skulle tilbage til Danmark. Tiltalte forklarede adspurgt af anklageren, at Person 9's mor hedder Person
  76. Tiltalte kalder Person 14 for Kaldenavn
  77. Person 9's brødre hedder Vidne 3 og Person
  78. Person 9's søster hedder Person
  79. Ved grænsen mellem Pakistan og Afghanistan var der grænsekontrol, hvor de viste pas for at passere. ... Forevist fotos den
  80. juli 2017 fra "Torkham Land Border", bilag F-1-1-2, ekstrakt 1, side 44-47, forklarede tiltalte, at det er hende, Person 9 og børnene, der er på billederne. Da tiltalte, Person 9 og børnene var kommet over grænsen, tog de en ny taxa. Hun tror ikke, at taxaen var bestilt til dem. Taxaen holdt på en taxaparkeringsplads. De kørte i noget tid, indtil de kom til en by, hvor de skiftede over i en anden bil, hvor en mand ventede på dem. Hun vidste ikke, at de skulle mødes med nogen. Person 9 havde ikke sagt noget om, at de skulle skifte over i en anden bil. Tiltalte sagde ikke rigtig noget på taxaturen. Person 9 talte vist urdu med chaufføren. Tiltalte sagde ikke noget, fordi Person 9 ikke ville have, at hun talte, når der var andre mænd til stede. Ved grænseovergangen havde Person 9 sagt, at han havde en overraskelse. Overraskelsen var åbenbart, at de skulle opholde sig i Afghanistan. Tiltalte havde ikke på det tidspunkt tænkt på, at de skulle blive der. Manden i bilen kørte dem hen til et lerhus, hvor tiltalte skulle opholde sig. Det var hos en ældre kvinde, som tiltalte åbenbart skulle overnatte hos. Tiltalte kunne ikke kommunikere med hende. Huset så overraskende pænt ud og lignende et rigtigt hus. Huset lå i en landsby, der var mindre end den, hvor manden i bilen havde samlet dem op. Tiltalte husker ikke, hvor langt de kørte i taxa fra grænseovergangen til den første by. De kørte måske i en time. Turen i bilen med manden til den / side 14 anden by varede måske ½-1 time. Tiltalte var mere fokuseret på børnene end på den tid, turen tog. Dem, der var omkring lerhuset, hvor tiltalte boede hos den ældre kvinde, virkede flinke, men tiltalte forstod ikke, hvad de sagde. Der kom mange og kiggede på tiltalte. På et tidspunkt kom en mand, som tiltalte skulle følge med hen til en bil. Manden kørte hende op i bjergene. Person 9 var væk på dette tidspunkt. Den ældre kvinde havde om aftenen vist hende en telefonbesked, hvor Person 9 havde skrevet, at hun ikke skulle være bange eller lignende. Det gjorde tiltalte bange, idet hun syntes, at det var noget mærkeligt noget at skrive. De kørte i lang tid, måske 3-4 timer, til den næste destination, som var en landsby oppe i bjergene. Det var i hvert fald en længere tur end fra grænsen til den første landsby og fra den første landsby til den anden. Manden kørte langsomt, idet vejen var vanvittig. Da tiltalte kom til den nye landsby, kom hun hen til et hus. Nogle kvinder og børn kom ud og inviterede tiltalte og hendes børn ind i huset. Tiltalte og hendes børn boede derefter i huset i to uger. Hun kunne ikke kommunikere med kvinderne. Hun lavede intet, men sad bare i et rum og tog sig af sine børn, som på dette tidspunkt var 3-4 måneder og 1½ år. Hun lavede ikke mad eller hjalp med noget som helst. Hun var dog også ude af huset, da en nabopige på ca. 13 år skulle giftes, hvor hun sad sammen med naboerne. Der var en mand i huset, der talte en smule engelsk. Hun sagde til ham, at hun gerne ville tale med sin mand, men det fik hun ikke mulighed for. Hun husker ikke, om hun ikke måtte, eller om det bare ikke kunne lade sig gøre. Efter to uger kom Person 9 til landsbyen. Hun vidste ikke, at han skulle komme. Hun gik ud til ham og græd og spurgte, hvad der skete. Person 9 sagde, at de skulle bo i huset. De skændtes omkring dette. Det var en overraskelse for hende, at de skulle bo i huset. Person 9 var meget jaloux og var ikke så glad for den måde, man lever på i Danmark. Forespurgt hvorfor Person 9 ville til Afghanistan, forklarede tiltalte, at Person 9 nok støttede terrororganisationer. Det tænkte hun ikke over, da de var i Danmark. Hun fandt ud af det i Afghanistan på baggrund af de mennesker, han mødtes med. Hun fik ikke lov til at tage hjem til Danmark, og der blev holdt øje med hende hele tiden. Person 9 støttede nok mest Islamisk Stat. Hun kunne ikke rigtig kende forskel på, om en person var tilhænger af Islamisk Stat eller af regeringen. Alle var meget hårde, og de lignede hinanden. Tiltalte tror, at "mujahedinere" er en arabisk betegnelse for krigere. Talibanere og mujahedinere mindede meget om hinanden. De var meget hårde, især over for kvinder. Hun har hørt, at det er anderledes i Kabul. Hun har fra sine medindsatte hørt, at Jalalabad er det værste sted. / side 15 Tiltalte har ikke tidligere udtalt sig om Person 9's støtte til Islamisk Stat. Hun fandt ud af dette på grund af Person 9's holdninger. Person 9 ændrede sig. Han var hjemme i huset hos tiltalte hver dag. Hun har ikke set ham med våben, så hun tror ikke, at han har lavet alt muligt. Han blev hård, og hun måtte ingenting. Han havde taget hendes pas. Tiltalte boede hele tiden sammen med sine børn, og de boede hele tiden sammen med andre. Tiltalte og børnene havde deres eget rum i det hus, hvor de boede. Person 9 fortalte aldrig, hvad planen for deres liv var. Person 9 var hidsig hele tiden. Han var især hidsig, når noget gik ham på, som han ikke kunne gøre noget ved. Hun tror, at Person 9 fortrød, at de var taget til Afghanistan. Person 9 vidste formentlig, at det ville være slut mellem ham og tiltalte, hvis de tog tilbage til Danmark. Da de var i Danmark, fik hun ikke lov til at erhverve kørekort eller tage en uddannelse. Børnene måtte ikke gå i institution, og hun måtte ikke besøge veninder. Hun måtte heller ikke besøge Person 9's familie alene. Hun havde ikke lyst til, at hendes børn skulle vokse op på den måde. Hun havde flere gange sagt til ham, at hun ikke ville det mere. Hun tror, at tiltalte pludselig tog hende og børnene med til Afghanistan, fordi han var bange for at miste dem. Tiltalte var aldrig alene i Afghanistan. Person 9 arbejdede, mens de boede i huset. Han hjalp naboen med at lave træ om til brænde. Tiltalte prøvede at tilpasse sig forholdene i Afghanistan. Hun lærte at bo i et "mudderhus" og at lave mad over åben ild. Hun tilbragte også meget tid sammen med sine børn. Der var ingen legepladser, og hun havde intet legetøj udover det, der var i pusletasken. Kvinderne behandlede tiltalte pænt, men tiltalte kunne ikke forstå, hvad de sagde. Der kom mange kvinder til huset og stirrede på tiltalte. Det er nok deres kultur. Sådan var det også i Pakistan. Tiltalte kom ikke i moské i Afghanistan. Person 9 bad derhjemme. Hun ved ikke, om der var en moské i nærheden af huset. Hun fik indimellem lov til at indtale lydbeskeder eller at skrive beskeder på en telefon. Telefonen blev efterfølgende taget et sted hen, hvor der var forbindelse til internettet, så beskederne kunne sendes. Det var beskeder til tiltaltes mor, far og søster. Hun sagde og skrev altid i disse beskeder, at hun havde det godt. Hun kunne ikke komme ud af situationen og ville ikke give dem bekymringer, men hun havde det ikke godt. Tiltalte har muligvis skrevet i nogle beskeder, at hun gerne ville hjem til Danmark. Der var tale om relativt få beskeder på flere år. Hun husker ikke rigtig beskederne. Tiltaltes hverdag var så hård, at beskederne ikke var så vigtige for hende. Tiltalte mødte ingen danskere i Afghanistan. Hun mødte folk, der kunne tale engelsk, blandt andet en nabo. Person 9 døde efter 5 måneder i Afghanistan. Det var vist den Dato 3
  81. Han døde i en landsby omkring ½ times kørsel væk fra, hvor tiltalte boede. Der blev bombet i denne landsby, og Person 9 sagde til tiltalte, at han ville hjælpe med at få kvinder og børn væk fra landsbyen. Hun hørte først / side 16 om hans død en uge senere. Det hus, han var i, var blevet bombet. Først efter 4-5 måneder fik hun lov til at skrive til Person 9's familie for at fortælle dem, at han var død. Hun har selv regnet sig frem til, at Person 9 døde Dato 3
  82. Naboen sagde, i den uge, hvor hun ikke kendte til dødsfaldet, at de skulle til en anden by og bo. Tiltalte tænkte efterfølgende, at der var tale om en flugt fra området, idet landsbyen i nærheden var blevet bombet. På vej til den nye landsby fik tiltalte at vide, at Person 9 var død. Hun husker ikke, hvem i Person 9's familie hun skrev til, at Person 9 var død. Hun skrev, at huset, som han var i, var blevet bombet. ... Tiltalte forklarede, at den i rapport af
  83. marts 2022 indeholdende WhatsApp chat med brugeren "Profilnavn", ekstrakt 5, side 101-111, viser beskeder, som er sendt mellem tiltalte og Vidne
  84. Hun ved ikke, hvad et C130-fly er. Hun havde bare fået at vide, at det var C-130-fly, der bombede. ... Tiltalte forklarede foreholdt rapport af
  85. marts 2022 vedr. C-130, ekstrakt 5, side 112-113, at hun godt var klar over, at C-130 var et bombefly. ... Det, som hun skrev til Vidne 3 om omstændighederne i forbindelse med Person 9's død, havde hun fået at vide af sin nabo. Hun havde en opfattelse af, at dem, hun var sammen med i Afghanistan, støttede Islamisk Stat. Foreholdt udateret WhatsApp besked, ekstrakt 5, side 109: "Ja kom og besøg os <3 vil prøve at finde ud af hvordan i kan komme og besøge os. Fordi man skal have tilladelse pga. Det er den islamiske stat så mange spioner prøver at komme", forklarede tiltalte, at dette også er noget, hun har fået at vide. Tiltalte ved ikke, om hun ville have, at Person 9's familie kom og besøgte dem i Afghanistan. Tiltalte ville egentlig helst bare væk derfra. Beskeder var som sagt ligegyldige for tiltalte, idet hun havde nok bekymringer selv. Hun havde aldrig regnet med, at hun en dag skulle sidde og forsvare, hvad hun dengang skrev, eller at hun skulle sidde her på grund af Person 9's handlinger. Hun ville ikke skabe splid i Person 9's familie. Tiltalte tænker fortsat over, hvordan hun skal tale om Person
  86. Han er far til hendes børn, så hun har svært ved at sige sandheden om ham. Man tænker meget på ære i hans kultur. Der gik en måned, før hende og naboerne nåede frem til den nye landsby. De holdt pauser undervejs, da tiltalte ikke kunne gå så langt i et stræk. / side 17 Tiltalte husker ikke navnene på alle de byer i Afghanistan, som hun boede i. Hun fik bare at vide, at de boede i bjergene i Jalalabad. Den nye by var en meget lille landsby. Der var nok højst 15 huse i byen. Tiltalte og børnene fortsatte hverdagen i den nye by på samme måde som tidligere, men bare uden Person
  87. Hun boede hos nabofamilien fra den tidligere by. Der stod et hus klar til dem. Det tager ikke lang tid at bygge et lerhus. Tiltalte kunne kun kommunikere meget lidt med manden og kvinden fra nabofamilien. Det lykkedes dem dog at kommunikere, selvom de ikke talte samme sprog. Nabofamiliens søn hed Person 17 og var 6-7 år. Nabokonen blev også kaldt Person
  88. Konen fik åbenbart ældste søns navn. Tiltalte ved godt, at dette lyder mærkeligt, men sådan var det. Da tiltalte boede i det første hus, spurgte hun Person 9, om hun måtte besøge andre kvinder, så hun kunne lære at begå sig. Tiltalte ville blandt andet gerne lære at lave mad over bål. Det fik hun ikke lov til, og hun skulle have hjælp hele tiden. Efter Person 9's død havde tiltalte Person 9's telefon, som hun brugte i starten hos nabofamilien, men telefonen blev senere ødelagt. Hun havde telefonen, da de forlod den tredje landsby. Der var bedre signal i den nye landsby. Hun fik hjælp til at få signal fra nabofamilien, når hun skulle sende noget. Der skulle opsættes et "device" til telefonen for at opnå signal. Tiltalte sendte en besked til alle mulige kontaktpersoner på Person 9's telefon, da hun endelig fik lov til at skrive noget. Hun gjorde dette for at sikre sig, at beskeden nåede frem til nogen. Tiltalte kunne ikke bare skrive med folk i Danmark. Nabokonen skulle være til stede, når tiltalte sendte beskeder. Tiltalte var bange for, hvad hun skrev, idet hun ikke vidste, om hendes beskeder blev undersøgt nærmere af andre. Hun tænkte derfor meget over, hvad hun skrev. Foreholdt udateret WhatsApp besked, ekstrakt 5, side 105, "Har i ikke hørt om Person 9? En bror sagde i har hørt det?", forklarede tiltalte, at hun ikke mindes at have haft en samtale med en anden. Ordene "bror" og "søster" ruges meget i sproget. Det betyder ikke nødvendigvis, at det er en bror eller søster. Det var bare en mand. Tiltalte blev gift igen i starten af
  89. Det var i hvert fald koldt. Tiltalte var ikke særlig meget sammen med nabokonen og nabomanden. Hun og børnene holdt sig mest for sig selv. Der fløj droner i luften, og tiltalte hørte indimellem, at der blev bombet i det fjerne. Tiltalte ved ikke, hvad der blev talt om i byen, idet hun befandt sig hjemme. Tiltalte ved ikke, hvad Islamisk Stat hed på lokalsproget. Tiltaltes far brugte udtrykket "Daesh"om tiltalte, fordi hun var tildækket og meget religiøs. Det begyndte han med, efter han havde mødt sin nye iranske kone. Tiltalte har ikke over for sin far givet udtryk for, at hun var "Daesh". Tiltaltes fars kone er shiamuslim, og tiltalte er sunnimuslim. / side 18 Tiltalte nye mand hed Person
  90. Hun ved ikke, om han har et efternavn. Han sagde, at han var 35 år, men så ældre ud. De blev gift, fordi hun ikke havde andre muligheder. Hun havde brug for en forsørger, indtil hun kunne komme væk. Hun indvilligede i at mødes med ham, men inden mødet kom nabokonen og sagde: "Tillykke, du er blevet gift". Ham, der stod for vielsen, havde sagt god for ægteskabet, selvom tiltalte ikke var involveret. Person 19 sagde, at han kendte Person 9, og tiltalte regnede så med, at Person 19 ville være flink over for tiltalte og børnene. Person 19 sagde, at han havde mødt Person 9 i byen, hvor tiltalte og Person 9 tidligere havde boet. Person 19 kom fra Jalalabad, og hun kommunikerede med ham på engelsk. De boede - efter at være blevet gift -i en uge eller mindre sammen på tiltaltes værelse hos nabofamilien. Person 19 levede af at bringe dagligvarer fra byen på æsel. Person 19 fortsatte med dette arbejde, efter at de var blevet gift. Der var ingen, der kunne dansk. Hun havde næsten glemt at tale dansk, da hun senere kom til Iran. Efter en uge eller mindre flyttede tiltalte og Person 19 til et andet sted, hvor tiltalte kun havde huslige opgaver. Efter ca. et år det nye sted flyttede de til Person 19's familie i Jalalabad City. Den
  91. januar 2020, ca. 3 måneder efter flytningen til Jalalabad, fødte tiltalte sit tredje barn. Tiltalte tænker, at Person 19 havde kontakt til Islamisk Stat. Han omgik i hvert fald de samme mennesker, som Person 9 gjorde. Person 19 var rigtig modbydelig mod tiltalte. Han slog tiltalte meget – også på grund af småting. Han sagde, at hun skulle lade være med at føle så meget. Hun kunne f.eks. få tæsk, hvis hun græd over, at hun savnede sin familie. Tiltalte havde nogle få gange kontakt til sin familie via naboens telefon og senere Person 19's telefon. Hun har nok brugt forskellige telefonnumre til at kontakte sin familie, men hun ved det ikke. Tiltalte boede i Jalalabad City hos Person 19's mor og søskende. Person 19 fik en anden kone, Person 20, som han boede sammen med, indtil tiltalte havde født. Tiltalte kunne slet ikke kommunikere med Person 19's mor. Person 19 gav tiltalte en mobil, og hun fik lov til at tilgå internettet, når Person 19 eller hans familie sad ved siden af. Hun måtte gerne tage billeder med telefonen, men hun kunne ikke gå på internettet med den, uden at nogen sad ved siden af. Da tiltaltes tredje barn var nyfødt, fik tiltalte lov til at skrive til i hvert fald Person 9's familie i Danmark. Hun husker ikke, om hun fik lov til at skrive til sin egen familie. Person 19 var vist bange for, at tiltalte stak af. Han kunne mærke, at tiltalte havde det dårligt. Hun troede ikke, at hun kunne få det værre, end hun havde haft det med Person 9, men hun tog fejl. Efter barnet var født, flyttede hun sammen med nogle af Person 19's venner. De måtte dog finde et andet sted, da det var for dyrt. Da de skulle / side 19 flytte, dukkede Person 19 ikke op. En ny nabokone kom og sagde på pashto, som tiltalte havde lært lidt af, til Person 20, at de ikke kunne finde Person
  92. Det viste sig, at han formentlig var blevet anholdt. Tiltalte og Person 20 havde nogle penge, som Person 19 havde lagt hos dem. Tiltalte og Person 20 fik et godt forhold til hinanden, og de talte sammen om, hvor dårligt de havde det. Tiltalte åbnede op om, at hun ville flygte, hvilket Person 20 var med på. De planlagde flugten i et halvt år. Person 19 var væk. Hun hørte, at han var blevet fængslet. Hun gik ud fra, at anholdelsen havde noget med Islamisk Stat at gøre. Hun ved ikke, om Islamisk Stat var synlige i Jalalabad, idet hun ikke var udenfor. Tiltalte og Person 20 var aldrig ude at handle. Det var nabokonens mand, der gjorde det for dem. Det lykkedes tiltalte og Person 20 at flygte, før Person 19 kom hjem fra fængslet. De forlod huset og kørte med en lille taxa til busstationen og tog derfra bussen til Kabul. Fra Kabul tog de til en by i Nimroz i nærheden af Iran, hvor de mødte nogle menneskesmuglere. Kabul lignede lidt Jalalabad, men bare lidt mere "fancy" og med lidt flere iklædt jeans frem for traditionelt afghansk tøj. Det tog 6 måneder at planlægge flugten, formentlig fordi det krævede noget mod. Tiltalte var så bange, at det var Person 20, der måtte overbevise tiltalte om, at de skulle afsted. Det var børnene, der holdt tiltalte tilbage. Det var svært at flygte med tre små børn. Tiltalte kunne ikke bare gå rundt og lede efter ambassader eller lignende i Afghanistan, både på grund af, at hun ikke kunne tale sproget, sit danske udseende, og fordi kvinder i Afghanistan ikke rigtig kan den slags. Tiltalte og Person 20 blev smuglet over grænsen til Iran via bjergene. De gik uafbrudt i to døgn. Da de kom til Iran, købte tiltalte et sim-kort og kontaktede sin familie med det samme. De havde afghanske penge med sig. Tiltalte mener, at de vekslede pengene i Iran. Person 20 havde ingen børn. Tiltalte husker ikke, om tiltalte brugte samme simkort og telefon resten af tiden. Det kan godt passe, at de kom til Iran i maj
  93. Mens tiltalte og Person 20 var i Iran, var de stadig sammen med menneskesmuglerne, idet de skulle videre til Tyrkiet, fordi de ikke stolede på myndighederne i Iran. Tiltaltes far havde rådighed over en lejlighed nær Teheran, idet han er gift med en iraner. Tiltaltes far rådede tiltalte til at rejse væk fra Iran. Tiltalte var bange for, at hun ville blive sendt retur til Afghanistan, hvis de iranske myndigheder fik fat i hende. Tiltaltes far havde også en lejlighed i Tyrkiet. Tiltaltes far ville komme til Tyrkiet, og så skulle han og tiltalte finde ud af noget sammen. Han havde kontaktet politiet og PET, mens tiltalte var i Iran. Politiet kom hjem til ham og tog hans mobil, så hun kunne godt regne ud, at der i Danmark var gang et eller andet. Tiltalte tænkte over, at hun nok ville blive anholdt, når / side 20 hun kom til Danmark. Hun var bange for, at hun ville blive adskilt fra sine børn, hvis hun kom til Danmark. Tiltalte og hendes far ville tage på ambassaden i Tyrkiet, når faderen kom til Tyrkiet, men det tyrkiske grænsepoliti blev ved at sende tiltalte og Person 20 tilbage til Iran, hver gang de forsøgte at komme over grænsen. Grunden hertil var, at hun ikke havde noget pas. Tiltaltes advokat prøvede uden held at ringe til Tyrkiet for at hjælpe tiltalte. En af de gange, de forsøgte at passere grænsen til Tyrkiet, blev de placeret i solen i en hel dag, før de blev sendt tilbage til Iran. Tiltalte droppede herefter at krydse grænsen og tog i stedet kontakt til Den Danske Ambassade i Teheran. ... I Iran boede tiltalte og Person 20 hos Person 9's storebrors barndomsven. Tiltaltes tredje barn er født i Afghanistan og tilhørte derfor ifølge afghanske regler faderen, hvilket gjorde tingene besværlige. Tiltalte og det yngste barn skulle dna-testes i Iran, så de kunne se, at barnet var hendes. De opholdt sig derfor i Iran i 7 måneder, før de kunne komme videre. Efter to uger hos Person 9's storebrors barndomsven, fik tiltalte og Person 20 deres egen lejlighed, som Vidne 3 betalte for lejen af. Person 20 er marokkaner og kunne ikke komme væk fra Iran, fordi hendes familie ikke havde råd til at hjælpe hende. Person 20 måtte derfor gifte sig med en af menneskesmuglerne. En af de andre menneskesmuglere friede til tiltalte flere gange, men tiltalte afviste ham. Tiltalte har ikke detaljeret gennemgået med sin eller Person 9's familie, hvad der foregik i Afghanistan. Tiltalte har været bange for svigerfamiliens reaktion, og derfor har hun fortalt nye ting her i retten, som hun aldrig har fortalt til politiet. Svigerfamilien har gjort alt for tiltalte, så derfor ville hun ikke tale dårligt om Person
  94. Tiltalte lovede sin familie, at hun vil tale med dem om alt, når hun kom til Danmark. Tiltalte husker ikke, om hun har løjet i sine beskeder til familien. Tiltalte og Person 9 talte ikke sammen om hellig krig mod vesten, inden de tog til Pakistan. Sådan noget talte de ikke om. ... Tiltalte forklarede om telefonaflytningen den
  95. november 2014 kl. 18.37.57, at det er hende og Person 9, der taler sammen. Hun husker ikke, hvilke videoer det drejede sig om, da der blev sagt, at huerne var helt sorte og kun med hul til øjnene. ... Tiltalte forklarede om WhatsApp-chat mellem tiltalte og Person 1 fra / side 21 den
  96. maj 2021 kl. 08.52.57 til kl. 09.42.47, at hun på dette tidspunkt kontaktede sin far første gang efter flugten. Hun skrev "daeesh", fordi det var det udtryk, som hendes far brugte. Hun vidste ikke, om hun var sammen med "Daesh-folk" i Afghanistan, men de var sådan nogle typer. Forevist fotos i besked af
  97. maj 2021 kl. 10.43.49 og kl. 10.44.24, bilag I0-2-1-2, ekstrakt 4, side 25-26, forklarede tiltalte, at billederne viser hende og hendes børn. ... Tiltalte forklarede om lydbeskeden den
  98. maj 2021 kl. 14.55.01, at hun i Danmark plejede at gå med løst sort tøj og tørklæde, og sådan ville hendes far ikke have, at hun gik klædt i Iran. Tiltalte tog tørklædet af, da hun kom til Danmark og blev fængslet. Hun tog det på igen i en periode, da hun var varetægtsfængslet i Vestre Fængsel, idet de indsatte mænd råbte efter hende. Hun tog tørklædet af igen, da hun kom til fængslet i Jyderup. Hun ville gerne blive i Tyrkiet, idet hun var bange for at komme til Danmark og blive anholdt. Den
  99. juni 2021, efter der havde været ransagning hos hendes far, var hun helt sikker på, at hun ville blive anholdt, når hun kom til Danmark. Tiltalte havde brug for fred og tid til at tænke, mens hun var i Tyrkiet. Foreholdt lydfiler af
  100. maj 2021 kl. 21.44.32 til kl. 21.49.45, bilag I-0-2-12, ekstrakt 4, side 31, forklarede tiltalte, at hendes far nok talte om folk, der var asociale. Tiltalte gav ham ret. De talte om, at sociale medier ødelægger folks forhold til hinanden. Hendes far har altid talt til hende, som om hun støttede "daesh". Foreholdt udskrift af lydfil af
  101. maj 2021 kl. 15.46.26, bilag I-0-2-1-2, ekstrakt 4, side 33, forklarede tiltalte, at hun modtog penge, mens hun var i Afghanistan. Hun tror, at disse penge kom fra Person 9's familie. Foreholdt udskrift af lydfiler af
  102. maj 2021 kl. 14.53.31 til kl. 15.09.43, bilag I-0-2-1-2, ekstrakt 4, side 38-39, forklarede tiltalte, at hun nok jokede, da hun sagde, at hun havde lyst til "is", idet det irriterede hende, at hendes far beskyldte hende for at støtte Islamisk Stat, og at han havde gjort dette lige siden, hun konverterede. ... Tiltalte forklarede om lydbeskederne den
  103. januar 2019 kl. 12.07.59 til den
  104. januar 2019 kl. 13.32.21, at hun forsøgte at få det til at lyde som om, at alt var godt. Hun vidste godt, at hendes far ikke ville besøge hende. Når der blev sagt: "Kun hvis det er folk, der er i krig mod os jo", er "os"nok en henvisning til Islamisk Stat - og måske andre terrororganisationer. / side 22 Tiltalte identificerede sig ikke med terrororganisationer. Nabokonen sad og kiggede med, da lydbeskederne blev indtalt, og tiltalte tænkte på, om de kunne få oversat beskederne på en eller anden måde. ... Tiltalte forklarede om WhatsApp-beskederne og lydfilerne fra
  105. januar 2019 kl. 02.56.18 til den
  106. januar 2019 kl. 04.51.31, at hun nok omkring dette tidspunkt blev gift med Person
  107. Hun ville ikke fortælle, at hun var blevet gift. Hun regnede med, at hun kunne få lov til at købe en mobiltelefon. Der fandtes ikke en veninde. Tiltaltes børn taler ikke arabisk, men pashto. Tiltalte har nok sendt beskeder til Person 2 gennem sin mor. Hun husker det dog ikke. Tiltalte vidste godt, at moderen ikke ville komme og besøge hende. Hun sagde blot dette for at give moderen håb. ... Foreholdt besked af
  108. februar 2020 kl. 08.48.22, ekstrakt 5, side 88, "Jeg ved ikke hvor vi er, ingen fortaller mig noget. Vi er bare her og der Hele tiden forskellige steder og jeg aner ikke hvor Kaldenavn
  109. Prover at komme til pk men ingen giver mig ijaza", forklarede tiltalte, at "pk" betyder Pakistan, og at "ijaza" betyder tilladelse. Foreholdt besked af
  110. februar 2020 kl. 09.25.23, ekstrakt 5, side 88, "Jeg bor ikke nar nogen nu fordi vi lever Alle sammen hemmeligt nu fordi khilaf.. er fardig", forklarede tiltalte, at "khilaf" nok er Islamisk Stat. Hun har hørt udtrykket Kalifatet. Hun husker ikke, hvad hun mente med dette. Hun boede i Afghanistan med personer fra Islamisk Stat. Det lignede dog ikke Islamisk Stat, hvor hun boede. Der var f.eks. ingen flag. Tiltalte levede hele tiden hemmeligt, mens hun var i Afghanistan. Foreholdt besked af
  111. februar 2020 kl. 09.38.11, ekstrakt 5, side 88, "Men ingen kan give sadaqah nu fordi vi bor hemmeligt", forklarede tiltalte, at "sadaqah" betyder velgørenhed. Foreholdt besked af
  112. februar 2020 kl. 11.20.45, ekstrakt 5, side 90, "I am to a place named By
  113. Don’t know how to write this name but it sounds like this By 3", forklarede tiltalte, at det var hendes mand, Person 19, der skrev denne besked på engelsk. Hun havde ikke fået lov til at skrive længe før denne besked, og hun fik heller ikke lov til at skrive længe efter denne besked, idet Person 19 var bange for, at hun fortalte, hvor de boede. Foreholdt besked af
  114. februar 2020 kl. 11.21.14, ekstrakt 5, side 90, "Kan ikke tag billeder. Hvis nogen ser jeg tager billeder, saa tror de jeg er spion", forklarede tiltalte, at hun slettede denne besked, straks hun havde sendt den, så hun ikke risikerede, at nogle oversatte den via Google / side 23 Translate. Person 19 kiggede på hende, mens hun skrev beskeden. Hun var træt af det hele på dette tidspunkt. Han behandlede hende virkelig dårligt. Hun tog chancen og skrev beskeden. Foreholdt beskeder af
  115. august 2019 kl. 16.04.59 og
  116. september 2019 kl. 13.21.19, ekstrakt 5, side 91, "Nar khilafa kommer til pk kommer vi dertil og bor <3" og "Assalaamu alaykum Kaldenavn 3..hovrdan har i det<3 er pt et sted hvor net ikke er muligt. Man skal gå laaangt op i bjergene før det virker, så jeg sender min mobil med brødre når de går op. Men pt er vi kun kvinder her fordi alle mænd er på job langt væk pga. En masse kamp her <3 vi savner jer. Hvad laver i<3", forklarede tiltalte, at hun ikke husker disse to beskeder. Forevist foto, bilag I-15-1-4, ekstrakt 5, side 92, forklarede tiltalte, at dette er Person 9 og deres datter. Foreholdt besked af
  117. maj 2018 kl. 13.55.48, ekstrakt 5, side 93, "Ja, hun/ børnene har omkring 200.000 kr til gode. Men jeg kan ikke sende penge til islamisk stat uden at få problemer i dk. Så der skal findes en anden måde at gøre det på. Hun skal ud derfra og hente pengene på en anden måde", forklarede tiltalte, at hun ikke ved, om Person 14 vidste, hvor mange penge tiltalte havde. Tiltaltes penge var i banken i Danmark. Det må være tiltaltes 200.000 kr. i Danmark, som Person 14 skrev om. Foreholdt besked af
  118. april 2018 kl. 09.37.59, ekstrakt 5, side 95, "Skal prøve at finde ud af hvad byen hedder, og hvordan i kan komme og besøge os<3 fordi der ikke er en islamisk stat i pakistan<3 vil så gerne vise dig børnene Udeladt<3 :)", forklarede tiltalte, at hun gerne ville til Pakistan. Hun havde prøvet at komme væk fra Afghanistan. ... Tiltalte forklarede om Telegram-beskederne den
  119. februar 2020 fra kl. 06.31.28 til kl. 06.33.10, at det er rigtigt, at hun gerne ville til Pakistan. ... Tiltalte forklarede om Telegram-beskederne den
  120. juni 2019 kl. 18.48.33 til kl. 19.28.17, at det kan godt være, at teksten havde noget at gøre med dem, de var i krig med. ... Tiltalte forklarede om Telegram-beskederne fra den
  121. juli 2021 kl. 21.37.59 til kl. 21.39.49, at det nok var noget omkring menneskesmugling, der skulle slettes. / side 24 ... Tiltalte forklarede om Telegram-beskederne i perioden fra den
  122. september 2021 kl. 08.49.43 til den
  123. december 2021 kl. 16.46.46, at hun og Vidne 3 skrev om, hvad der var sket for tiltalte, mens hun var væk fra Danmark. Planen var, at tiltalte og Person 20 skulle bo hos Person 9's storebrors barndomsven i Iran i tre dage. Tiltalte fortalte i Iran, at Person 9 var død i en bilulykke i Danmark, og at hun giftede sig med en anden, som tog hende til Afghanistan. Hun fortalte også, at der i Danmark var mistanke om, at tiltalte deltog i Islamisk Stat. Forevist foto, bilag F-1-11-1-1, ekstrakt 3, side 116, forklarede tiltalte, at det er et billede af hendes ældste datter. Forevist fotos i bilag F-1-11-1-1, F-1-12-1, F-1-12-1-1 og F-1-13-1, ekstrakt 3, side 115, 119, 121 og 124, forklarede tiltalte, at hun ikke genkender personerne på billederne. Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at der generelt er skepsis over for udlændinge i Afghanistan. Hun blev af nogle afghanere betragtet som én, der havde været med til at ødelægge deres land. Hun ville risikere at blive fanget og solgt, hvis hun forsøgte at flygte. Hvis en person hjalp hende med at flygte, ville denne person også blive slået ihjel. Tiltalte så kun Person 20 få tæsk af Person 19 en enkelt gang. Person 20 var mest udsat for psykisk påvirkning fra Person 19's side. Det er hendes opfattelse, at Person 19 behandlede Person 20 bedre, end han behandlede tiltalte. Person 20 havde også været gift før med en mand, som døde. Person 19 skrev et brev til tiltalte om, at han ville giftes med tiltalte. Der var ikke nogen, der sagde til hende, at det var en god idé. Hun tænkte, at det var bedre at gifte sig med Person 19, fordi han havde kendt Person
  124. Det var Person 20, der sørgede for, at der stod en menneskesmugler klar til dem, da de kom frem til byen nær grænsen til Iran. Person 20 havde et simkort, som hun brugte til at kontakte en veninde i Tyrkiet, som satte penge ind på Person 20's sim-kort. Tiltalte og Person 20 talte pashto sammen. Foreholdt fra WhatsApp-besked af
  125. maj 2021 kl. 09.34.51, bilag I-0-2-1-2, ekstrakt 4, side 32, "Far min veninde er i kontakt med en af hendes venner. Det var ham der smuglede hende fra tyrkiet Til Afghanistan, og han er skide God og gode priser og han gar selv hele vejen med en fra Iran til tyrkiet", forklarede tiltalte, at hun og Person 20 på dette tidspunkt var kommet til Iran. De skulle bruge en menneskesmugler til at bringe dem videre til Tyrkiet. Det var den samme person, der planlagde turen over grænsen til Tyrkiet. Smuglerne betalte politiet for at "lukke øjnene". De skulle gennem et ørkenområde i Pakistan for at komme til Iran. Tiltalte / side 25 ville ikke være i stand til at flygte fra Afghanistan til Iran uden hjælp. Det var ikke tiltalte, der havde kontakten til menneskesmuglerne. Tiltalte støttede ikke Islamisk Stat. Der var ingen i Afghanistan, der benyttede Islamisk Stats flag. Alle så ens ud. I Jalalabad bor der mange mennesker. Der var ingen tegn på Islamisk Stats tilstedeværelse dér. ... Adspurgt på ny af anklageren forklarede tiltalte foreholdt oversættelser af "dogma" og "3amaliyah istishadiyah", ekstrakt 8, side 28, at hun ikke længere husker, hvad dette handlede om. Tiltalte var mere religiøs i 2014, før hun fik børn. Tiltalte kunne aldrig finde på at give sine børn væk. Tiltalte husker intet om, at "dogma" skulle handle om at dø eller martyraktion. Hun var i en svær situation og søgte nok Person 9's bekræftelse. Adspurgt på ny af forsvareren forklarede tiltalte, at hun i starten talte Person 9 meget efter munden, inden Person 9 blev anholdt. Tiltalte ændrede sig meget, fra hun mødte Person 9 og et havlt år frem. Tiltalte ønskede ikke at dø i en martyraktion. ... Tiltalte forklarede adspurgt af forsvareren, at hun havde blå burka på, mens hun var i Afghanistan. Hun fik den udleveret, lige da hun kom over grænsen fra Pakistan til Afghanistan. Da hun krydsede grænsen til Iran, fortalte smuglerne, at hun skulle tage burkaen af. Adspurgt af anklageren forklarede tiltalte, at hun i Afghanistan hele tiden var hjemme, så Person 9 blandede sig ikke i, at hun havde en blå burka, selv om han var IS-tilhænger". Vidne 1 har til retsbogen afgivet følgende forklaring: "Vidnet forklarede, at hun og tiltaltes far, Person 1, blev skilt, da tiltalte var ca. 6 år gammel. Vidnet flyttede herefter til et andet sted i Odense. Vidnet og vidnets nuværende mand, der er bager, fandt sammen, og hun flyttede ind hos ham i By
  126. De flyttede senere sammen i en bolig, der lå i tilknytning til hendes mands bageri i By
  127. Tiltalte var i sin barndom altid glad og livlig og havde flere venner. Tiltalte og vidnet havde et tæt forhold. I forbindelse med skilsmissen aftalte vidnet og tiltaltes far en 7/7-ordning angående børnene. Børnene havde dog ikke så meget lyst til at være hos ham, og derfor havde vidnet børnene mere end det aftalte. Da vidnet og hendes mand overtog bageriet, fik de mere / side 26 travlt, og det var nok svært for tiltalte at flytte til By 1, hvor flere piger var jaloux på tiltaltes udseende. Der var dog altid venner og kærester på besøg i hjemmet i By
  128. Tiltalte fik på et tidspunkt en kæreste, Person 4, der boede i Jylland. Person 4 var sød, og han og tiltalte var glade for hinanden, men det fungerede af en eller anden grund ikke for dem. Person 4 var muslim, men det var ikke noget, man bemærkede. Tiltalte begyndte at interessere sig for islam. Vidnets familie er kristen, og alle i familien er konfirmeret, men de går ikke i kirke hver søndag. Tiltalte skrev en stil om islam, og Person 4 gav også tiltalte en koran. På skolen i Odense var der en lærer, som var muslim, og som var meget sød ved tiltalte. Tiltalte havde været hjemme hos læreren og syntes, at læreren gik i flot tøj. Tiltalte spurgte på et tidspunkt vidnet, om hun syntes, det var i orden, at tiltalte begyndte at gå med tørklæde. Vidnet svarede, at hvis det gjorde tiltalte glad, så skulle hun bare gøre det. Tiltalte har aldrig villet bekymre vidnet, så tiltalte har f.eks. aldrig fortalt, at hun blev mobbet i skolen. Tiltalte syntes, at det var flot at gå med tørklæde. Tiltaltes søskende sagde ikke noget til, at tiltalte ville gå med tørklæde. Vidnets mand syntes, at det var noget pjat at gemme sig bag et tørklæde, når man var så smuk som tiltalte. Tiltalte var ikke i tvivl om, at vidnets mand ikke brød sig om det, men der var ikke skænderier omkring det. Tiltalte var nok det barn i søskendeflokken, som vidnets mand var tættest med. Vidnets mor kom vist også med lidt stikpiller til tiltalte om tørklædet. Tiltalte havde været i en moské i Odense og kom også i kontakt med én i København, Person 8, som hun blev muslimsk gift med. De gik fra hinanden, idet tiltalte ikke var så glad for ham. Tiltaltes veninde var gift med Person 8's bror eller ven. Vidnet hørte om tiltalte og Person 8's bryllup, inden brylluppet fandt sted, men deltog ikke. Hun husker ikke hvorfor. Vidnet husker ikke præcist, hvornår tiltalte konverterede til islam. Hun kender ikke tiltaltes muslimske venner i København. Vidnet havde ikke meget kontakt med tiltaltes far, men hun har senere hørt, at han ikke var begejstret for, at tiltalte var konverteret. Der var en ansat i bagerbutikken, som var muslim, som vidnet talte med om islam. Tiltalte ønskede på et tidspunkt ikke længere at fejre fødselsdage eller deltage ved juleaften. Tiltalte stoppede med at spise svinekød, da hun blev muslim. Tiltalte boede hos Person 8 og hans far i Roskilde, da tiltalte og Person 8 var gift. Vidnet mødte Person 8 en enkelt gang. Tiltalte savnede vist Person 4, og de fandt derfor sammen efter bruddet mellem tiltalte og Person
  129. Tiltalte og Person 4 blev gift, og vidnet var inviteret med til brylluppet, men deltog ikke. Vidnet, hendes mand og yngste datter afleverede bryllupskagen og sagde tillykke, men vidnets mand var ikke inviteret, og vidnet ville ikke deltage uden ham. De tog derfor hjem, efter de havde afleveret kagen. Der var vist kun inviteret kvinder til dette / side 27 bryllup. Tiltalte åbnede aldrig rigtig op omkring sit forhold til Person 4 over for vidnet. Tiltalte var ikke helt glad, men tiltalte fortalte ikke hvorfor. Hun ville på et tidspunkt ikke bo hos Person 4 længere. Vidnet hentede hende i Jylland, hvorefter hun boede hos vidnet og hendes mand. Vidnet oplevede ikke, at tiltalte ændrede sig, mens hun boede sammen med Person
  130. Tiltalte gik på tidspunktet tildækket i "en lang sort én", så hendes tøj ikke var synligt. Man kunne se øjnene og ansigtet, men ikke andet. Vidnet mindes ikke, at der blev talt om, at tiltalte havde ændret sig med hensyn til sin religion. Det var tiltalte selv, der ikke ville deltage i fødselsdage og til juleaften. Vidnet kan ikke forestille sig, at vidnets mand sagde til tiltalte, at hun ikke måtte deltage. Hun har ikke oplevet, at han kommenterede tiltaltes påklædning foran andre. Hun er bekendt med, at tiltalte klippede sig selv ud af et familiefoto og lagde en seddel ind, hvor der stod "jeg elsker jer". Vidnet blev vred på tiltalte, fordi vidnet var meget glad for fotoet. Vidnet ville ikke fjerne fotoet, selvom tiltalte forinden havde bedt hende herom. Det var vidnets opfattelse, at tiltaltes problem med fotoet var, at man kunne se tiltalte og hendes hår. Vidnet fik efterfølgende lavet en kopi af fotoet. Tiltalte og Person 4 blev skilt. Vidnet ved ikke hvorfor, men der var noget, tiltalte ikke var tilfreds med. Tiltalte boede som nævnt efterfølgende hjemme hos vidnet og vidnets mand. Der var en episode, hvor vidnet, hendes søn og hendes datter stod på Tiltaltes værelse, muligvis i frustration over, at tiltalte hele tiden var på sit værelse. Vidnets søn råbte ad tiltalte og sagde, at tiltalte enten skulle smide tørklædet eller flytte ud. Vidnet husker ikke helt præcist, hvad der blev sagt. Hun har nok fortrængt det. Tiltalte blev ked af det. Vidnet er konfliktsky og ville ikke blande sig. Der gik vist ikke længe, før tiltalte flyttede ud. Vidnet talte med tiltalte i den mellemliggende periode. Hun husker ikke, om tiltalte sagde, at hun ville flytte. Tiltalte blev ikke smidt ud af hjemmet. Tiltalte delte ikke sine holdninger med familien og holdt sig meget for sig selv. Vidnet husker ikke, om tiltalte forinden episoden på værelset mødtes med andre. Foreholdt tiltaltes forklaring om, at tiltalte blev smidt ud hjemmefra, forklarede vidnet, at det er muligt, at tiltalte følte det sådan. Tiltalte følte sig muligvis ikke velkommen hos vidnets mand. Han sagde dog ikke til hende, at hun skulle flytte. Vidnet husker ikke, hvornår tiltalte første gang fortalte om Person
  131. Tiltalte fortalte på et tidspunkt, at hun havde mødtes med Person 9, og at hun skulle giftes med ham. Tiltalte fortalte, at hun og Person 9 havde været hos imamen, som havde godkendt, at de skulle giftes. Vidnet mødte Person 9 måske 4-5 gange, mens han og tiltalte boede i Danmark. Person 9 var flink, og han var god ved tiltalte. Person 9's far havde et bilfirma, hvor Person 9 arbejdede med køb og salg af biler. Tiltalte og Person 9 boede i København, og vidnet besøgte dem et par gange. Vidnet har også haft sin datter med. / side 28 Vidnet kendte intet til tiltaltes omgangskreds, mens tiltalte boede sammen med Person
  132. Tiltalte var nok meget hjemme med børnene. Tiltalte talte aldrig om sine holdninger. Vidnet var aldrig bekymret for tiltalte, før tiltalte og Person 9 ikke kom hjem fra en rejse til Pakistan. Person 9's bror sagde, at de nok skulle dukke op. Efter nogle dage ringede vidnet dog til politiet. Politiet fortalte siden, at tiltalte var rejst ind i Afghanistan fra Pakistan. Vidnet talte med PET, da vidnets hus blev "stormet" omkring hendes mands fødselsdag den Dato 4 2014, og hvor 5-6 personer fra PET skulle undersøge telefoner og computere. Det skyldtes, at Person 9 havde været der og besøge vidnet og familien. Person 9 sad i fængsel i måske et halvt år, mens han var gift med tiltalte, fordi han havde delt et eller andet på internettet. Vidnet har flere gange talt med en ansat i PET ved navn Person
  133. Vidnet har hørt, at enten Person 9 eller Person 4 har siddet i fængsel i udlandet. Vidnet var som nævnt ikke bekymret for tiltalte, før hun rejste ind i Afghanistan. Hun var heller ikke bekymret for tiltalte efter, at PET ransagede deres hjem. Vidnet var fortrolig med tiltalte, og hun gik ud fra, at tiltalte ville fortælle vidnet, hvis der var noget. Tiltalte har på et tidspunkt sagt, at danskere ikke behandlede muslimer så godt. Kommunen bekymrede sig lidt over, at tiltaltes børn ikke gik i institution, men tiltalte sagde til kommunens repræsentanter, at børnene mødte andre børn både i familien og på legepladser. Vidnet så ikke noget problem i, at tiltalte gik hjemme med børnene. Vidnet har aldrig hørt om, at tiltalte havde planer om at tage til Syrien. Hun har hørt, at tiltalte gerne ville til Tyrkiet, fordi der blev råbt efter hende herhjemme. Vidnet har aldrig hørt noget om at levere tøj til en gravid kvinde i Syrien. Vidnet har vist hørt, at Person 4 skulle til Syrien, efter at ægteskabet var slut. Hun husker ikke, hvem hun hørte dette fra. Tiltalte havde tidligere været i Pakistan med Person 9, som havde familie der. Vidnet husker ikke, om hun fik at vide, at tiltalte skulle på ferie i Pakistan anden gang, hvor de rejste videre til Afghanistan. Person 9's familie havde et hus i Pakistan. Tiltalte havde aftalt at mødes med vidnets yngste datter, når tiltalte kom hjem fra Pakistan, men det skete så ikke. Tiltalte ville ikke lave en sådan aftale, hvis tiltalte ikke havde planer om at komme hjem igen. Vidnet talte ikke så ofte med tiltalte, efter tiltalte flyttede ind hos Person
  134. Vidnet talte dengang dagligt med sine andre børn, men tiltalte holdt sig meget for sig selv. Vidnet ved ikke, om dette skyldtes Person 9, eller om tiltalte var skuffet over familien. Tiltalte følte nok ikke, at familien havde været der for hende. Det var vist Person 9's bror, der kontaktede vidnets anden datter og fortalte, / side 29 at tiltalte og Person 9 ikke var kommet hjem fra Pakistan. Vidnet ringede herefter til Person 9's bror, som prøvede at berolige vidnet. Han sagde, at familien i Pakistan ville prøve at kigge efter dem. Vidnet fik fortalt, at Person 9, tiltalte og børnene var taget på en tur op i bjergene. De havde under deres ferie i Pakistan året forinden været samme sted i bjergene. Tiltalte havde ikke så meget tøj med på turen, hvilket også gjorde vidnet nervøs. Vidnet kontaktede Person 21 fra PET og efterfølgende Københavns Politi. Person 21 havde siden november 2014 indimellem kontaktet vidnet for at tale om tiltalte. PET var nok bekymret for, om tiltalte kunne finde på at flytte til udlandet. Vidnet husker ikke detaljerne. Vidnet havde også løbende kontakt med en anden person hos PET, som hed Person
  135. Person 11 og Person 21 havde været hjemme hos vidnet for at høre, hvordan det gik. Vidnet har hørt fra sin ældste datter, at tiltaltes far var bekymret for tiltalte, og at han derfor havde kontaktet PET. Derfor kom de på besøg hos vidnet. Hun ved ikke, hvorfor tiltaltes far var bekymret, eller hvor han havde sin bekymring fra. Efter nogle uger oplyste politiet vidnet om, at tiltalte var rejst over grænsen til Afghanistan. Vidnet har ledt efter oplysninger på sin telefon herom, men hun skiftede på et tidspunkt telefon. Der gik lang tid, hvor vidnet ikke hørte noget om eller fra tiltalte. En dag blev vidnet vækket af sin datter eller mand med en besked om, at tiltalte havde ringet for at fortælle, at Person 9 var død. Vidnet blev herefter bekymret for, hvad der nu skulle ske med tiltalte og børnene. På et tidspunkt modtog hun en besked, som lød: "Mor". Vidnet svarede: "Er det dig, Tiltalte?". Tiltalte brugte flere forskellige telefonnumre, når hun kommunikerede med vidnet. Det var ikke muligt at skrive eller tale ordentligt med tiltalte, fordi det var som om, at hun ikke var sig selv. Vidnet fornemmede, at tiltalte blev overvåget, og at der derfor var ting, som tiltalte ikke kunne sige eller skrive. Da Person 9 var død, blev tiltalte nødt til at gifte sig igen. Vidnet var bekymret over, at tiltalte ikke havde pas eller penge. Tiltalte fortalte kun, at hun var et sted i bjergene. Tiltalte skulle passe på, hvad hun skrev, fordi hendes nye mand overvågede hende og behandlede hende dårligt. Hvis hun skrev noget forkert, kunne hun blive slået ihjel. Vidnet kender sin datter, så vidnet ved, at hun gerne ville hjem fra Afghanistan. De har et stærkt sammenhold i familien, og tiltalte ville ikke undvære dem. Vidnet er ikke i tvivl om, at det var imod tiltaltes vilje, at hun var i Afghanistan. Hvis tiltalte skrev, at hun var ok, var det fordi, at nogen overvågede hende og kontrollerede, hvad hun skrev. Vidnet tænker, at alt, hvad tiltalte skrev, vel kunne oversættes ved hjælp af Google. Vidnet går ud fra, at tiltalte savnede familien, mens hun var i Afghanistan. Vidnet husker ikke, at tiltalte har skrevet eller indtalt noget om, at hun gerne ville have besøg i Afghanistan. Tiltalte gav udtryk for, at hun / side 30 savnede familien. Vidnet husker ikke, om tiltalte gav udtryk for, at hun gerne ville hjem. Foreholdt rapport, Eftersøgningssektionen, KBH, den
  136. maj 2018, bilag A1-5-1-1, ekstrakt 1, side 52,
  137. afsnit, "Vidne 1 blev gjort bekendt med min henvendelse. Hun oplyste at hun sidst havde haft kontakt til sin datter den
  138. Datteren (eftersøgte) havde sagt hun og børnene havde det godt. Hun havde ikke det indtryk at eftersøgte ville hjem. Hun havde tidligere udtalt, at hun var bange for at myndighederne tog børnene fra hende, hvis hun kom hjem", forklarede vidnet, at hun ikke husker denne samtale. Det er rigtigt, at tiltalte var bange for, at myndighederne skulle tage hendes børn, hvis hun kom hjem til Danmark. Det var tiltalte også, mens hun var i Danmark. Vidnet husker ikke, at tiltalte skulle have sagt, at hun ikke ville hjem fra Afghanistan. Foreholdt samme rapport, ekstrakt 1, side 54,
  139. sidste afsnit, "Anmelder/ mor Vidne 1 forklarede, at hun sidst havde hørt fra hendes datter den
  140. Her havde eftersøgte indtalt en besked på ’Telegram’ via ’Moon’, hvilket var den måde de kommunikerede sammen på. Derfor var Vidne 1 også sikker på det var hendes datter, som var den som indtalte beskeden", forklarede vidnet, at hun ikke husker at have talt mange gange med politiet. Det var mest PET, hun talte med. Hun kan godt have fortalt, at de kommunikerede via Telegram, men vidnet mener dog, at det var WhatsApp, de benyttede til kommunikation. Foreholdt samme rapport, ekstrakt 1, side 54,
  141. sidste afsnit, "Eftersøgte havde sagt hun havde det godt, og at hun ikke ville tilbage til Danmark. Dette ville hun ikke, da hun så var bange for hun ikke kunne komme tilbage til, hvor hun nu befandt sig", forklarede vidnet, at hun ikke husker dette. Hun kan ikke forestille sig, at tiltalte har sagt som anført. Vidnet har ikke hørt om, at tiltalte hævede penge, mens hun var væk fra Danmark. Foreholdt afhøringsrapport af
  142. august 2017, bilag C-12-1-1, ekstrakt 2, side 12f, "Afhørte forklarede, at hun var meget bekymret, da hun ikke havde hørt fra Tiltalte siden tirsdag den
  143. juli. 2017 via applikationen What’s app. Tiltalte sendte her en gruppebesked til Tiltaltes lillesøster, storesøster og afhørte, hvori hun skrev, at hun savnede dem alle sammen. Afhørte viste ikke hvor Tiltalte var på vej hen. Hun havde hørt om noget om byen Område 1 i Pakistan, men viste ikke om det var fordi, at Tiltaltes svigerfamilie havde familie der eller om de kendte nogle i det område. Ydermere sendte Tiltalte en gruppebesked søndag d.
  144. juli. 2017 hvori hun, skrev at de var oppe i bjergene, hvilket Tiltalte havde beskrevet som ret klamt, da hun havde højdeskræk", forklarede vidnet, at det er rigtigt, at tiltalte skrev noget om, at de var i bjergene. Vidnet husker dog ikke noget om, at tiltalte skulle have højdeskræk. / side 31 Foreholdt samme rapport, ekstrakt 2, side 13,
  145. afsnit, "Afhørte hørte senere fra Person 9's søster, at de havde hævet 6000kr inden at de tog op i bjergene. Det svarede iflg. afhørte til mange penge i Pakistan. Afhørte viste ikke hvilken bank Tiltalte brugte, men Tiltalte plejede at medbringe sin pung og effekter når hun rejste", forklarede vidnet, at dette ikke siger hende noget. Vidnet talte slet ikke med Person 9's søster på dette tidspunkt. Foreholdt samme rapport, ekstrakt 2, side 13, sidste afsnit,
  146. pkt., "Tiltalte prøvede tidligere i hendes liv, at rejse til Syrien. Det var inden at hun mødte Person
  147. Afhørte kontaktede dog myndigheder som stoppede hende i lufthavnen inden udrejse", forklarede vidnet, at hun ikke husker at have fortalt, at tiltalte var på vej til Syrien. Vidnet husker kun noget om Tyrkiet. Under ransagningen hos vidnet fandt politifolkene nogle penge, måske US dollars, på tiltaltes værelse, som de spurgte, hvad skulle bruges til. Vidnet vidste intet om det. Foreholdt samme rapport, ekstrakt 2, side 13, sidste afsnit,
  148. pkt., "Tiltalte kontaktede derfor ikke afhørte inden afrejse til Pakistan. Afhørte mente, at Tiltalte var bange for, at afhørte ville kontakte myndighederne igen", forklarede vidnet, at hun ikke husker, at tiltalte skulle have sagt, at hun var bange for, at vidnet ville kontakte myndighederne for at stoppe rejsen til Pakistan. Foreholdt rapport af
  149. oktober 2022 om "PET samtale med Vidne 1" den
  150. august 2017, bilag F-12-1-2, ekstrakt 2, side 32,
  151. og
  152. sidste afsnit, "Endvidere havde Tiltalte hævet kr. 6000 før turen, hvilket Vidne 1 umiddelbart synes var lidt mærkeligt. Vidne 1 var blevet beroliget med, at de mange penge skulle bruges på turen, da det var dyrt at overnatte, spise osv. Vidne 1 havde indtryk af, at Tiltalte virkede glad og tilfreds med situationen, hvilket i en vis udstrækning beroligede Vidne 1", forklarede vidnet, at hun ikke husker noget om, at tiltalte skulle have hævet penge. Foreholdt samme rapport vedrørende samtale den
  153. august 2017, ekstrakt 2, side 33,
  154. afsnit, "Vidne 1 kontaktede d.d. kl. 11.29 undertegnede på ny. Hun var blevet urolig for Tiltalte, da hun for kort tid siden havde fået en besked via watsapp fra Tiltalte. Tiltalte oplyste, at hun havde bosat sig i Pakistan med Person 9 og derfor ikke ville komme hjem til Danmark igen", forklarede vidnet, at hun ikke husker denne forklaring. Vidnet ville ikke være bekymret over, at tiltalte var i Pakistan, så hun kan slet ikke forstå, hvis hun skulle have forklaret sådan. Foreholdt videre samme rapport, samme side,
  155. afsnit, "Vidne 1 havde spurgt Tiltalte, hvorfor hun havde taget denne beslutning – og til det havde Tiltalte svaret, at det var på grund af kommunens (Odense) ’jagt’ på hende / side 32 og Person
  156. Hvad denne ’jagt’ nærmere gik ud på, blev Vidne 1 ikke helt klar over, men der var elementer af, at kommunen ville tvinge dem til at deres børn skulle i dagpleje. Hvis Tiltalte og Person 9 ikke ville efterkomme det krav fra kommunen, så kunne de forvente en tvangsfjernelse af deres børn", forklarede vidnet, at hun godt kan forestille sig, at hun har forklaret, at tiltalte gerne ville til udlandet, fordi hun var bange for, at myndighederne ville tage børnene. Hun husker det dog ikke. Vidnet forsøgte at sige til tiltalte, at der skal meget til, før man får tvangsfjernet sine børn. Foreholdt afhøringsrapport af
  157. januar 2022, bilag C-12-3-1, ekstrakt 2, side 18,
  158. afsnit, "Afhørte blev spurgt om hun havde kendskab til at Tiltalte og Person 9 tidligere havde været i Pakistan, forud for denne rejse. Afhørte forklarede at hun kunne huske at Tiltalte og Person 9 havde været afsted til Pakistan tidligere. Her havde de været afsted med Person 9's familie, fordi farmoren og farfaren havde hus dernede og de havde boet hos dem. Afhørte forklarede at Tiltalte og Person 9 havde været på ferie og var også kommet hjem igen. Så tog de på ferie igen og der fik afhørte at vide at de ikke var mødt op, da de skulle hjem med flyet. Det var Vidne 3 (fon), Person 9's bror, der fortalte dette til afhørte. Person 9's familie var også urolige og kunne ikke forstå det, men de var nødt til at tage hjem, da de havde et arbejde de skulle passe. Afhørte fik så senere at vide af Tiltalte at hun og Person 9 på den forrige ferie havde været oppe i bjergene. Tiltalte havde fortalt afhørte at de også tog til bjergene på ferien i 2017, men at Person 9 så fortsatte ind i Afghanistan med hende og børnene", vedstod vidnet forklaringen. Forklaringen skal forstås på den måde, at det ikke var første gang, tiltalte og Person 9 var i bjergene, men den anden gang, at de fortsatte ind i Afghanistan. Vidnet har aldrig hørt om, at Person 9 skulle have været i Afghanistan tidligere. Tiltalte har aldrig givet udtryk for, at hun var hos Islamisk Stat eller i kalifatet. Hun har ikke hørt om "daesh", og hun ved derfor heller ikke, hvad det betyder. Vidnet anede ikke, hvor tiltalte var henne i Afghanistan udover, at det var i nærheden af bjergene. Hun havde ingen fornemmelse af, hvem tiltalte var sammen med i Afghanistan. Tiltalte havde fortalt noget om, at hun var sammen med nogle kvinder. Vidnet havde slet ikke tænkt den tanke, at tiltalte kunne være hos Islamisk Stat. ... Foreholdt lydfilen af
  159. januar 2019 kl. 13.31.46, transskriberet i bilag I-010-3-2, ekstrakt 5, side 56, forklarede vidnet, at hun aldrig fik billeder tilsendt af huset. Tiltalte fik vist aldrig en telefon. Tiltalte fik kun lov at låne en telefon en gang imellem. Foreholdt lydfiler af
  160. januar 2019 kl. 13.45.29 og kl. 14.32.54, transskriberet bilag I-0-10-3-2, ekstrakt 5, side 56, forklarede vidnet, at hun aldrig modtog det omtalte videokald fra tiltalte. Vidnet ved ikke, hvor / side 33 den omtalte veninde boede. Foreholdt udskrift fra lydfil af
  161. januar 2019 kl. 08.18.03, bilag I-0-10-3-2, ekstrakt 5, side 57, "Hendes stemme lyder fuldstændig som min, jeg kunne slet ikke, ej jeg kunne slet ikke, det lyder fuldstændig som mig. Når men, hej Person 2, hvordan går det. Vi savner dig rigtig meget og vi elsker dig rigtig meget og kom og besøg os, far han overvejer det, så kan I jo komme med ham. Og ja vi er 3 timer og 30 minutter foran, men dagene er rigtige korte her nu, så vi sover ikke til middag", forklarede vidnet, at hun ikke husker, at Person 2 blev inviteret til Afghanistan. Tiltalte var nok godt klar over, at Person 2 aldrig kunne finde på at komme til Afghanistan. Vidnet og tiltalte havde kontakt, efter tiltalte kom til Iran. Tiltalte ville gerne til Tyrkiet, fordi hun var bange for, at de danske myndigheder ville tage hendes børn, hvis hun rejste til Danmark. Tiltalte gav dog også senere udtryk for, at hun gerne ville til Danmark. Foreholdt afhøringsrapport af
  162. juli 2021, bilag C-12-2-1, ekstrakt 2, side 10, forklarede vidnet, at hun har underskrevet rapporten. Da vidnet blev afhørt af PET, betragtede hun det ikke rigtigt som en afhøring. Vidnet skrev nok under, fordi hun blev bedt om det. Foreholdt rapporten, ekstrakt 2, side 11,
  163. afsnit,
  164. pkt., "Adspurgt var Tiltalte, ifølge afhørte, ikke længere så ekstrem i sin tro, som hun havde været inden hun udrejste", forklarede vidnet, at hun må have forklaret sådan, når hun har skrevet under på det. Det var nok det med tørklædet, som vidnet mente var ekstremt. Foreholdt samme rapport, samme side,
  165. afsnit,
  166. pkt., "Tiltalte havde sagt hun stadig ville være muslim, når hun kom hjem til Danmark. Hun gik ikke længere i niqab", forklarede vidnet, at det var dette, hun mente med, at tiltalte ikke længere var så ekstrem i sin tro. Foreholdt samme rapport, samme side,
  167. afsnit,
  168. pkt., "Afhørte mente Tiltalte var blevet skuffet over sit ophold i Afghanistan og menneskerne i Afghanistan", forklarede vidnet, at hun ikke mener at have hørt, at tiltalte var skuffet. Vidnet har aldrig hørt, at tiltalte skulle have haft intentioner om at tage til Afghanistan. Vidnet håber og tror på, at tiltalte ikke ville til Afghanistan. Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at hun ikke ved, om Område 1 er en by eller et område. Hun vidste ikke, hvor i Pakistan tiltalte og Person 9 havde været, før de tog til Afghanistan. Tiltalte nævnte aldrig noget om Afghanistan, før vidnet hørte, at tiltalte var i Afghanistan. Tiltalte nævnte aldrig noget om 6.000 kr. Vidnet kan ikke forestille sig, at tiltalte havde et hævekort, mens hun var i Afghanistan, men hun ved det ikke. Tiltalte og vidnet kommunikerede nok ved brug af lydbeskeder for at gøre / side 34 det sværere for dem i Afghanistan at få oversat beskederne. Vidnet havde på fornemmelsen, at nogen overvågede tiltalte, og at tiltalte var et sted, hun ikke havde lyst til at være. Vidnet fik på et tidspunkt en besked skrevet på engelsk fra en anden telefon end den, som tiltalte havde skrevet fra tidligere. Foreholdt oplysningsrapport om telefonisk kontakt med vidnet den
  169. august 2018, bilag F-12-1-7, ekstrakt 2, side 40,
  170. afsnit, "Vidne 1 oplyste, at hun ikke havde haft kontakt med Tiltalte siden den
  171. august
  172. Kort tid efter deres seneste kontakt modtog Vidne 1 en tekstbesked på engelsk fra en person, som ikke var Tiltalte, i beskeden stod der noget i retning af: Tiltalte kan ikke tale de næste tre dage, så du skal ikke undre dig over, du ikke hører fra hende’. Vidne 1 har ikke hørt fra Tiltalte siden", forklarede vidnet, at det var denne besked, hun netop havde refereret til. Foreholdt samme rapport, ekstrakt 2, side 40,
  173. afsnit, "Vidne 1 oplyste, at Tiltalte var begyndt at indtale beskeder i stedet for at skrive dem. Vidne 1 gættede på, at Tiltalte gjorde dette, fordi beskederne således ikke kunne blive oversat af ’google translate’", forklarede vidnet, at hun har forklaret sådan til politiet, og at det var sådan, hun tænkte. Foreholdt oplysningsrapport om telefonisk henvendelse til vidnet den
  174. oktober 2018, bilag F-12-1-5, ekstrakt 2, side 36,
  175. afsnit, "Vidne 1 var i stedet for at skrive til Tiltaltes Telegram begyndt at indtale beskeder, således at andre ikke kunne oversætte beskederne på Google Translate. Vidne 1 forklarede dette med, at hun havde på fornemmelsen, at det ikke var Tiltaltes egen telefon og at andre havde adgang til Tiltaltes Telegram", forklarede vidnet, at det er korrekt, at hun har forklaret sådan til politiet. Vidnet fornemmede, at tiltalte ikke ønskede at være, hvor hun var, og at hun blev overvåget. Der var lange perioder, hvor vidnet ikke hørte fra tiltalte. Det var hårdt for hele familien, når de ikke hørte fra tiltalte. Alle i familien savnede tiltalte. Foreholdt samme rapport, ekstrakt 2, side 36, sidste afsnit, "Den
  176. oktober indtalte Vidne 1 en besked til Tiltalte, hvor hun bl.a. fortalte, at Person 2 (Tiltaltes lillesøster) savnede Tiltalte og var ked af det. Vidne 1 så igen, at beskeden blev åbnet, men igen ikke noget svar fra Tiltalte. Vidne 1 undrede sig over, at der ikke kom en reaktion fra Tiltalte, da Tiltalte er meget glad for sin lillesøster og det var meget ulig Tiltalte, ikke at reagere på en sådan besked", forklarede vidnet, at det er korrekt, at hun har forklaret sådan til politiet. Tiltalte fortalte vidnet, at Person 9 ikke ville have, at tiltalte talte dansk med sine børn. Første gang vidnet så tiltalte igen efter hjemkomsten var i Vestre Fængsel. Der blev lavet pas til tiltalte inden hjemrejsen. Hendes gamle pas blev nok taget fra hende i Afghanistan, men hun ved det ikke. / side 35 Tiltalte følte sig overvåget i Iran. Da tiltalte var i Afghanistan, fortalte hun, at hun havde det godt. Familien vidste dog, at det ikke var rigtigt. Foreholdt afhøringsrapport af
  177. januar 2022, bilag C-12-3-1, ekstrakt 2, side 22, sidste afsnit, næstsidste pkt., "Afhørte forklarede at Tiltalte efterfølgende havde fortalt, at hun fik lov til at låne en telefon engang imellem, men at ’han’ holdt øje med, hvem hun snakkede med og hvad hun sagde og skrev. Så Tiltalte kunne ikke sige noget, andet end at hun havde det godt og de havde det godt. Men afhørte og familien kunne godt fornemme at det ikke var rigtigt, da de kendte Tiltalte", forklarede vidnet, at det er korrekt, at hun har forklaret sådan til politiet. Adspurgt på ny af anklageren forklarede vidnet, at tiltalte, da hun var i Iran, fortalte, at Person 9 ikke ville have, at hun talte dansk med børnene. De skrev eller talte over WhatsApp om dette. Tiltalte fortalte også om, hvor fattigt de levede, da de boede i Afghanistan. Tiltalte sendte også billeder derfra. Det er muligt, at det var Person 20, der havde optaget disse billeder. Billederne viste et hus med kolde grå vægge, og det så ikke godt ud". Vidne 2 har til retsbogen afgivet følgende forklaring: "Vidnet forklarede, at hun er tiltaltes storesøster. Tiltalte blev muslim, da hun konverterede til islam. Tiltalte havde på et tidspunkt en ungdomskæreste, som var muslim, men som ikke var praktiserende. Kæresten begyndte at praktisere sin religion, og på et tidspunkt gik kæresten og tiltalte fra hinanden. Vidnet ved ikke, om bruddet skyldtes, at kæresten begyndte at praktisere sin religion. Tiltalte begyndte på Skole 2 i Odense, hvor hun mødte en person, der begyndte at tale om islam med tiltalte. Foreholdt afhøringsrapport af
  178. juli 2021, bilag C-14-1-1, ekstrakt 2, side 91,
  179. afsnit, "Efter deres forskellige skoleophold vendte pigerne tilbage til moren og stedfaren. Ret hurtigt derefter fik Tiltalte en dansk kæreste, som afhørte ikke huskede navnet på. Han var ikke muslim på det tidspunkt, men havde ønske om at blive det. Han ville derfor ikke være sammen med Tiltalte, fordi det var forkert for ham at være sammen med hende ifølge troen, hvis hun var kristen", bekræftede vidnet, at hun har forklaret sådan til politiet. Det handlede om tiltaltes udenlandske ungdomskæreste, Person
  180. Foreholdt afhøringsrapport af
  181. januar 2022, bilag C-14-2-1, ekstrakt 2, side 98, næstsidste afsnit, "Afhørte forklarede at Tiltalte og hende var meget tætte. Lige inden Tiltalte konverterede, var hun kæreste med en – Person 4 – som valgte at gå op i sin tro. Tiltalte var på tidspunktet ca. 15-16 år. Person 4 valgte til sidst at stoppe forholdet til Tiltalte, fordi han gik op i troen og Tiltalte jo ikke var muslim. Derpå begyndte Tiltalte så at gå op i Islam", forklarede / side 36 vidnet, at det godt kan passe, at hun har forklaret sådan til politiet. Hun hørte vist fra tiltalte, at tiltalte konverterede på grund af Person
  182. De andre i familien havde det svært med, at tiltalte begyndte at gå med tørklæde. Vidnet var dog ligeglad. De andre i familien er døbt, konfirmeret og kristne, og der opstod konflikter på grund af tiltaltes nye tro - især mellem tiltalte og stedfaderen. Tiltalte var ikke rigtig velkommen hjemme længere, og stedfaderen ville ikke have hende med ud, eksempelvis i centret, hvis hun havde tørklæde på, og han udelukkede hende fra forskellige ting. Både tiltalte og vidnet boede hjemme, da tiltalte konverterede. Vidnet ved ikke, om tiltalte skiftede omgangskreds, efter hun var konverteret. Vidnet og tiltalte havde ikke samme omgangskreds, og de fortalte ikke rigtig hinanden, hvad de gik og lavede. Deres far og storebror var hårde ved tiltalte. Deres mor fulgte lidt med stedfaderen. Tiltalte har nok følt sig meget alene og ikke velkommen derhjemme. På et tidspunkt kort før tiltaltes 18-års fødselsdag opstod der et skænderi i hjemmet, hvor tiltalte fik at vide, at hun skulle tage tørklædet af, ellers måtte hun ikke bo hjemme. Stedfaderen havde sagt dette til vidnet, vidnets mor og bror. Det foregik på den måde, at vidnet, broderen og moderen gik op på tiltaltes værelse, og hendes bror gav tiltalte beskeden. Det handlede primært om tørklædet, men det handlede også om, at tiltalte altid sad alene på sit værelse, og at hun snart ville fylde 18 år og derfor ikke havde krav på at bo hjemme længere. Der var intet ved tiltaltes holdninger, der bekymrede familien. Tiltalte fik at vide, at hun skulle flytte inden to uger, hvis hun ikke smed tørklædet. Tiltalte flyttede meget kort efter hen til Person
  183. Vidnet hørte først om Person 9 efter flytningen, men hun husker ikke præcist hvornår. Der gik lang tid, før vidnet første gang mødte Person
  184. Efterfølgende så hun ham ikke så meget. Hun husker ikke, om hun så ham, før han kom i fængsel i Danmark. Vidnet hørte på et tidspunkt, at han sad i fængsel. Hun spurgte tiltalte, hvad hun dog lavede sammen med sådan en person. Tiltalte sagde til vidnet, at grunden til, at Person 9 sad i fængsel, var, at han skulle have delt et link. Dette stolede vidnet ikke på, så tiltalte viste hende et papir, som vist var et retsdokument, hvor der stod noget om dette. Vidnet husker ikke, hvad det nærmere handlede om. Vidnet syntes ikke, at det lød alvorligt. Det var noget på et andet sprog, som vidnet ikke forstod. Tiltalte kom oftere på besøg hos vidnet, mens Person 9 sad i fængsel, end førhen. Tiltalte blev vist gravid, mens Person 9 sad i fængsel. Vidnet tænkte ikke over, om det ville være en god ide, at tiltalte forlod Person 9, da han sad i fængsel. Vidnet var ikke bekymret for tiltalte. ... Vidnet forklarede foreholdt telefonaflytning den
  185. december 2014 kl. / side 37 08.09, at hun ikke husker, hvorfor hun spurgte tiltalte, om hun havde tænkt sig at tage til Syrien. Det havde måske noget at gøre med, at de havde fået hele huset ransaget, og at vidnet i den forbindelse var kommet til at tænke på muslimer og Syrien. Det var en voldsom oplevelse at få ransaget sit hjem. Vidnet troede på tiltalte, da hun fortalte om Person 9, og at han havde siddet i fængsel i Libanon for at udføre velgørenhedsarbejde. Vidnet ved ikke, om fængslingen i Libanon førte til dom. ... Vidnet forklarede foreholdt telefonaflytning den
  186. december 2014 kl. 09.45:53, at hun ikke har set det videoklip, som Person 9 kom i fængsel for at have delt. Hun kendte til indholdet formentlig fra nyhederne. Vidnet ønskede en forklaring fra tiltalte på, om hun virkelig ønskede, at alle vantro skulle dø, siden hun var sammen med Person
  187. Vidnet vidste godt, at tiltalte ikke ønskede, at vidnet og vidnets barn skulle dø. ... Vidnet forklarede foreholdt telefonaflytning den
  188. december 2014 kl. 16.09:59, at hun husker, at tiltalte fortalte om en veninde, men hun mener dog, at vidnet opholdt sig i Tyrkiet og ikke i Syrien. Hun har ikke talt med tiltalte om nogle kontakter, som tiltalte skulle have i Syrien. Vidnet ville gerne have tiltalte væk fra Person
  189. Det virkede som om, at tiltalte flyttede sig længere væk fra familien, mens hun var sammen med Person
  190. Efter Person 9 blev løsladt, så vidnet ikke så meget til tiltalte. Tiltalte skulle altid spørge Person 9 om lov til at besøge vidnet, og Person 9 skulle med, når tiltalte besøgte vidnet. Vidnet er vokset op med en mor, der var i et meget kontrollerende forhold, så vidnet var vant til, at mændene bestemte. Tiltalte og Person 9 fik børn sammen. Vidnet var orienteret om tiltaltes graviditet og fødslerne. Vidnet husker ikke, hvordan hun hørte om tiltaltes første ferie i Pakistan. Der var nok en bekymring for, at tiltalte ville blive boende i Pakistan. De kendte ikke Person 9 særlig godt. Vidnet var nok bekymret, fordi svigerfamilien havde et flot hus i Pakistan, og fordi tiltalte følte, at alle i Danmark var efter hende. Vidnet var lige så bekymret for, at tiltalte skulle blive i Pakistan, som hun var for, at hendes far kunne finde på at flytte til Iran eller Tyrkiet. Tiltalte var nok irriteret over, at familien blev ved med at stille hende de samme spørgsmål og var mistroiske over for hende. Vidnet fik ikke at vide, at tiltalte skulle på endnu en rejse til Pakistan. Det skyldtes sikkert familiens reaktion på den første rejse. Tiltalte gav familien besked om den anden rejse ved at sende et foto fra Pakistan og spørge, om de kunne gætte, hvor hun var. Tiltalte sendte under rejsen mange billeder af børnene. Der var en aftale om, at tiltalte, vidnet og hendes datter skulle / side 38 ses, når tiltalte kom hjem fra Pakistan. Vidnet og tiltalte havde kontakt næsten hver dag, mens tiltalte var i Pakistan. Pludselig stoppede kontakten, og Person 9's søster kontaktede vidnet for at spørge, om vidnet havde hørt fra dem, hvilket gjorde vidnet bekymret. Person 9's familie kom hjem fra Pakistan uden Person 9 og tiltalte. Vidnets mor kontaktede politiet og meldte dem savnet. Vidnet talte også med en fra politiet i forbindelse med eftersøgningen, men hun husker ikke hvem. Foreholdt afhøringsrapport af
  191. januar 2022, bilag C-14-2-1, ekstrakt 2, side 103,
  192. sidste afsnit, "De meldte derfor Tiltalte/Person 9 og børnene som savnet via Udenrigsministeriet. Disse kunne dog ikke gøre andet, end at sørge for, hvis og såfremt Tiltalte og Person 9 krydsede en grænse, ville de blive oplyst at de var meldt savnet. Afhørte havde også kontakt med en ’Person 21’ fra PET og snakket med hende om det", forklarede vidnet, at det godt kan passe, at hun har forklaret sådan til politiet. Person 21 kom i hjemmet. Vidnet husker ikke, hvorfor Person 21 og hendes kollegaer kom i hjemmet, men der blev under besøgene talt om bekymringer for, hvad der kunne være sket med tiltalte og Person
  193. Person 21 var meget støttende over for familien. De har også talt om terrorisme. Det var formentlig, fordi Person 9 var blevet dømt for noget. Person 21 spurgte også, om vidnet mente, at tiltalte var involveret i terrorisme. Vidnet svarede Person 21, at dette ikke ville ligne tiltalte. Det lignende heller ikke tiltalte at sige, at hun ikke ville hjem, da hun var tæt knyttet til familien. Nogle måneder efter tiltalte og Person 9's forsvinden fik vidnet nogle beskeder om, at tiltalte havde det godt, og at familien ikke skulle være bekymret. Beskederne blev ikke sendt fra tiltaltes telefonnummer. Beskederne fremstod ud fra deres indhold som værende fra tiltalte, men vidnet fornemmede dog, at det ikke altid var tiltalte, der stod bag indholdet i beskederne. Det gav ikke mening, at tiltalte bare ville forsvinde fra dem. Det var meget i perioder, at der var kontakt mellem vidnet og tiltalte. Der kunne gå måneder imellem. Hvis vidnet spurgte, hvor tiltalte var, blev der ikke svaret tilbage. Tiltaltes beskeder blev løbende slettet, hvilket vidnet kunne se af deres korrespondance. Tiltalte forklarede dette med, at beskederne stressede hende. Vidnet er dog sikker på, at dette ikke var rigtigt. Tiltalte begyndte senere at sende lydbeskeder i stedet for tekstbeskeder. Vidnet havde ikke kontakt med tiltalte over FaceTime, mens tiltalte var i Afghanistan. Vidnet fik tilsendt billeder af børnene, og en enkelt gang modtog vidnet et billede af et hus. Foreholdt afhøringsrapport af
  194. juli 2021, bilag C-14-1-1, ekstrakt 2, side 92,
  195. afsnit, "Herefter var der ofte kontakt mellem dem. Oftest ved at Tiltalte sendte lydfiler, mens afhørte sendte tekstbeskeder. De facetimede også via den funktion på Whatsapp. Afhørte var meget interesseret i at vide, hvor Tiltalte og familie var, men fik det aldrig at vide. Afhørte og kæresten Person 22 forsøgte at lokalisere nogle af de billeder, som Tiltalte sendte, men det lykkedes ikke. I øvrigt var det sådan, at hvis afhørte spurgte for meget om, / side 39 hvor Tiltalte befandt sig, så trak Tiltalte sig, og derefter kunne der gå lang tid, før de var i kontakt igen", forklarede vidnet, at det ikke er korrekt, at hun og tiltalte brugte FaceTime. Det er dog rigtigt, at hun modtog billeder, ud fra hvilke de forsøgte at lokalisere tiltalte. Vidnets mand er god til IT, og han prøvede via data fra billederne at lokalisere, hvor billederne var taget henne. Vidnet hørte fra tiltalte om Person 9's dødsfald flere måneder efter december
  196. Tiltalte havde tilsyneladende ikke haft mulighed for at skrive i flere måneder. Hun husker ikke, hvad tiltalte skrev, men Person 9 var vist taget til en anden by og blevet dræbt i et bombeangreb i forbindelse med, at han skulle hjælpe nogle kvinder og børn. Foreholdt afhøringsrapport af
  197. juli 2021, bilag C-14-1-1, ekstrakt 2, side 92, næstsidste afsnit, "Det afhørte havde fået at vide af Tiltalte omkring Person 9's død var, at han ville ud og hjælpe nogle kvinder og børn, som var i nød. Ikke noget om, hvilken form for nød de var i. Person 9 var taget ud sammen med nogle andre mænd, men kom ikke tilbage til Tiltalte. Nogle af de mænd der havde været med fortalte, at Person 9 havde opholdt sig i et rum, der var blevet bombet. Afhørte havde spurgt Tiltalte mange gange, hvorvidt Person 9 var knyttet til en kampgruppe, men det havde Tiltalte aldrig villet fortælle noget om", forklarede vidnet, at det godt kan passe, at hun har forklaret sådan til politiet. Det er også i overensstemmelse med det, hun fik at vide. Vidnet husker dog ikke, om hun, mens tiltalte var i Afghanistan, spurgte tiltalte, om Person 9 var med i en kampgruppe. Vidnet spurgte tiltalte herom forud for rejsen. Hun spurgte, fordi Person 9 gik klædt i kjortel, og fordi han var meget kontrollerende og havde været i fængsel. Der havde været en del i medierne om kampgrupper. Person 21 fra PET fortalte vidnet, at det var normalt for kvinder i Afghanistan, der havde mistet en ægtefælle, at blive gift igen efter en sørgeperiode for at kunne blive forsørget. Tiltalte fortalte vist aldrig vidnet, mens tiltalte var i Afghanistan, at hun blev gift igen. Da tiltalte kom til Iran, fortalte hun, at hun var blevet gift igen, og at hun havde fået et barn med den nye mand. Tiltalte var flov over, at hun ikke tidligere havde fortalt vidnet, at hun var blevet gift igen. Foreholdt afhøringsrapport af
  198. juli 2021, bilag C-14-1-1, ekstrakt 2, side 92, sidste afsnit, "Efter Person 9's død havde Tiltalte fortalt, at hun havde været nødt til at gifte sig med en anden af de mænd, der boede det sted, hvor Tiltalte opholdt sig", forklarede vidnet, at hun ikke husker at have forklaret sådan til politiet. Hun kan dog godt have forklaret som anført. Vidnet fik vist ikke at vide, hvad den nye mand lavede, eller hvad han hed. Foreholdt afhøringsrapport af
  199. januar 2022, bilag C-14-2-1, ekstrakt 2, side 106,
  200. sidste afsnit, "Efter Person 9's død ville ingen hjælpe Tiltalte, når hun nu ikke var gift. Tiltalte blev efterfølgende gift med en eller anden / side 40 afghansk mand, som afhørte ikke kendte navnet på – Tiltalte vidste vist ikke engang hvad han hed, eller hvad han lavede", forklarede vidnet, at hun ikke husker, om hun forklarede sådan til politiet. Det er rigtigt, at tiltalte sagde, at hun ikke vidste, hvad hendes mand hed. Vidnet husker ikke, om tiltalte fortalte, at hun heller ikke vidste, hvad manden lavede. Tiltalte fortalte, efter hun var kommet til Iran, at hendes nye mand var forsvundet. Vidnet husker ikke, om tiltalte vidste, hvad der var sket med manden. Foreholdt afhøringsrapport af
  201. januar 2022, bilag C-14-2-1, ekstrakt 2, side 107,
  202. afsnit, "Tiltalte fortalte, at de efterfølgende skulle flytte et nyt sted hen, men da de kom til det nye hjem, dukkede manden de var gift med aldrig op. Tiltalte vidste ikke hvad der var sket med manden", forklarede vidnet, at det godt kan passe, at hun har forklaret sådan til politiet. Tiltalte vidste ikke, om manden var i fængsel. Tiltalte havde svært ved at kommunikere med de kvinder, der var omkring huset, hvor hun skulle bo med den nye mand. Kvinderne var vist ikke særlig søde ved hende. Foreholdt afhøringsrapport af
  203. januar 2022, bilag C-14-2-1, ekstrakt 2, side 106, næstsidste afsnit, "Denne nye ægtemand behandlede ikke Tiltalte særlig godt – og det gjorde de øvrige kvinder i området heller ikke. De hadede danskere, som de sagde havde ødelagt deres land, og de sagde også at de ville have ’deres Afghanistan' tilbage, ligesom de frygtede at Tiltalte var Spion", bekræftede vidnet at have forklaret sådan til politiet. Det var tiltalte, som fortalte om dette. Vidnet ved ikke, hvordan tiltalte havde fået dette at vide og på hvilket sprog. Tiltalte havde vist lært nogle ord på lokalsproget. Mens tiltalte var i Afghanistan, spurgte tiltalte vidnet, om vidnet ville komme og besøge hende. Vidnet husker ikke, om dette skete via tekst eller i en lydfil. Vidnet husker ikke, at tiltalte skulle have spurgt hende flere gange. Foreholdt afhøringsrapport af
  204. januar 2022, bilag C-14-2-1, ekstrakt 2, side 104,
  205. afsnit, ”På et tidspunkt skrev Tiltalte til afhørte ’kom hertil – jeg vil ikke hjem’ og dette vidste afhørte var løgn. Når afhørte så spurgte hvor det var henne, stoppede kontakten. Dette skete flere gange” , forklarede vidnet, at tiltalte ikke spurgte flere gange, om vidnet ville komme og besøge hende. Det var den sidste del, ophøret af kontakten, som skete flere gange. Vidnet kender tiltalte så godt, at hun vidste, at tiltalte i virkeligheden gerne ville hjem. Vidnet husker ikke, om tiltalte fortalte hende, hvilken by i Afghanistan hun befandt sig i. Foreholdt Messenger-besked den
  206. marts 2021 kl. 23.36.41 fra vidnets / side 41 telefon til Person 23, bilag I-0-6-1, ekstrakt 5, side 2, "Hej Person
  207. Jeg har søgt en del, og fundet frem til, at du har været i Afghanistan, og derfor tænkte jeg du har kendskab dertil, eller kender andre som har kendskab til Afghanistan. Så derfor prøver jeg nu. Jeg har en søster, der har været væk siden
  208. Sidste livstegn var februar 2020 hvor hun skriver hun er i landsbyen By 3, men hun ikke ved præcis hvor eller hvordan hun skal komme væk derfra. Siden har vi ikke hørt noget, men håbet er der stadig. Det er en meget længere historie… dog står man på bar bund herhjemme i Danmark uden kendskab til Afghanistan, eller hvad man kan gøre andet end melde hende savnet, og vi så får besked om hvis hun har passeret en grænse. Håber at høre fra dig. Vh. Vidne 2", forklarede vidnet, at hun har skrevet denne besked. Hun husker ikke, hvorfra hun havde hørt bynavnet By
  209. Tiltalte har aldrig skrevet eller sagt til vidnet, at hun var tilknyttet Islamisk Stat. ... Vidnet forklarede foreholdt lydfiler fra tiltalte af
  210. maj 2021 kl. 10.45:45 og
  211. maj 2021 kl. 07.41:32, at hun ikke husker lydfilen af
  212. maj
  213. Vidnet har i hvert fald ikke bidt mærke i, at tiltalte skulle have sagt, at hun har forladt Islamisk Stat. Vidnet syntes, at det var ekstremt, at tiltalte ikke deltog i juleaften, og at hun gik klædt, som hun gjorde. Foreholdt oplysningsrapport af
  214. december 2022, bilag F-12-1-7, ekstrakt 2, side 40, "Tiltaltes søster, Vidne 2, oplyste, at Tiltaltes telefon var i stykker og Tiltalte derfor brugte Person 9's telefon. Tiltalte havde desuden skiftet fra kommunikation på Telegram til WhatsApp. Tiltalte oplyste, at hun gerne ville til Danmark for at besøge sin familie, men hun var bange for, at hun ikke ville kunne finde tilbage til sit opholdssted i Afghanistan. Tiltalte ønskede ikke at flytte hjem til Danmark. Hun havde det godt, der hvor hun var. Hun opholdt sig et sted i bjergene (Afghanistan), hvor der var mange børn. Hun boede angiveligt sammen med en anden kvinde. Vidne 2 oplyste, at hun havde spurgt ind til Tiltaltes ægteskabelige forhold. Tiltalte oplyste, at hun endnu ikke var blevet gift på ny", forklarede vidnet, at hun ikke husker at have forklaret sådan til PET. Vidnet husker ikke, at tiltalte skulle have fortalt hende, at hun gerne ville til Danmark for at besøge familien, men var bange for ikke at kunne finde tilbage til Afghanistan. Vidnet husker heller ikke, at tiltalte skulle have fortalt hende, at hun boede sammen med en anden kvinde. ... Vidnet husker godt noget af korrespondancen i Messenger-chats fra den
  215. april 2019 til
  216. maj 2021 mellem vidnet og Vidne
  217. Foreholdt fra Messenger-besked af
  218. april 2019 kl. 13.07:14, bilag I-0-6-5, ekstrakt 11, side 3, "… Da jeg var hjemme hos dig dengang fortalte jeg / side 42 dig lidt om min eks mand, som var i fængsel for nogle voldsomme ting", forklarede vidnet, at hun ikke husker, hvilke ting Vidne 4 fortalte om sin eksmand. Vidnet kan ikke helt sætte ansigt på Vidne
  219. Foreholdt fra Messenger-besked af
  220. april 2019 kl. 13.13:49, bilag I-0-6-5, ekstrakt 11, side 4, "Altså jeg kan godt sætte mig ind i den måde hun tænkte på, jeg har selv været det samme sted. Men hun tog den bare mange skridt længere. Jeg blev heldigvis klogere…", forklarede vidnet, at Vidne 4 her nok tog lidt afstand fra tiltalte. Foreholdt fra Messenger-besked af
  221. april 2019 kl. 13.17:41, bilag I-0-6-5, ekstrakt 11, side 4, "Men det var først da hun begyndte at tage afstand til jer, familien at jeg tænkte nu var det galt. Hun fortalte mig at hun var blevet forhindret i at rejse inden hun blev gift med Person 9", forklarede vidnet, at tiltalte tog afstand i en periode, da hun var blevet smidt ud hjemmefra, men ellers ikke. Vidnet var ikke involveret i det, der handlede om tiltaltes udrejse. Foreholdt fra Messenger-beskeder af
  222. april 2019 kl. 13.25:37 og kl. 13.27:11, bilag I-0-6-5, ekstrakt 11, side 5, "Min eks mand rejste på samme måde i samme område" og "Tror jeg heller ikke for hun har en mobil nogle dage. Så går der 3-4 mdr. Så har hun en nyt nr nogle dage. :-(tror inderst inde vil hun hjem til os igen. Seriøst? Er han kommet hjem igen. Vi har fået at vide man KK sådan får lov at komme hjem igen. Tror du Person 9 er ekstremist og ville ned og kæmpe?", forklarede vidnet, at hun ikke husker, hvad hun mente med dette. Der var ingen, der vidste, hvor tiltalte var, udover at hun var i Afghanistan. Vidnet husker ikke, om hun fulgte op på nogle af de ting, som Vidne 4 skrev om. Foreholdt navnene "Person 24" og "Millatul Ibrahim" i Messenger-beskeder af
  223. april 2019 kl. 13.59.21 og 14.00.26, bilag I-0-6-5, ekstrakt 11, side 8, forklarede vidnet, at hun ikke husker, om hun fulgte op på, hvem eller hvad dette var. ... Vidnet fastholdt, at hun ikke husker, om hun undersøgte, hvem Person 24 var. Hun husker ikke, om tiltalte fulgte denne imam. Adspurgt af forsvareren og foreholdt Messenger-besked af
  224. april 2019 kl. 13.24:02, bilag I-0-6-5, ekstrakt 11, side 5, "Det var hun os. Vi opdagede det. Præcis har hun os sagt til os. Og de var rejst til Pakistan før hvor de jo kom hjem igen. Havde aldrig i min vildeste fantasi troede han havde hjernevasket hende sådan pg fået hende med. Derudover står hun nu som 22 årig alene i et land hvor hun ik aner hvor hun er andet i nogle / side 43 bjerge med 2 små børn :-) :-) :-) :-)", forklarede vidnet, at tiltalte er utrolig dårlig til geografi. Hun er sikker på, at tiltalte ikke vidste, hvor i Afghanistan hun var. Person 9 styrede tiltalte. Tiltalte skulle spørge ham om lov til alt. Person 9 bestemte f.eks., at der skulle gå lidt tid, inden familien fik at vide, at deres andet barn var født. Han bestemte også, at tiltalte ikke måtte besøge Person 9's brødre, og at vidnets kæreste ikke måtte være til stede, når tiltalte besøgte vidnet. Tiltalte fik heller ikke lov til at købe ind alene. Tiltalte fortalte vidnet, efter at være kommet væk fra Afghanistan, at det var hårdt at være i Afghanistan. Tiltalte var ked af det og græd, da hun fandt ud af, at Person 9 havde taget hende med til Afghanistan. Tiltalte havde kun taget et sæt tøj med, da hun troede, at de skulle på ferieophold i de pakistanske bjerge. Person 9 blev meget hårdere og mere vred, mens de var i Afghanistan. Person 9 var inde over de beskeder, som tiltalte sendte fra Afghanistan. Alt dette har tiltalte fortalt til vidnet. Tiltalte har ikke sagt, at hun havde tilsluttet sig Islamisk Stat. Tiltalte har dog, før hun tog til Afghanistan, fortalt hende, at hun ikke støttede Islamisk Stat. Tiltalte kunne ikke forlade Afghanistan tidligere, idet hun havde tre små børn og ingen stedsans. ... Vidnet forklarede foreholdt lydfiler indsendt af vidnet til politiet, at det var en overraskelse for tiltalte, at de skulle til Afghanistan. Lydfilerne blev sendt fra tiltalte til vidnet. Den person, der omtales i lydfilen som "Ham", er vidnets og tiltaltes far. Tiltalte fortalte, at hun ikke støttede Islamisk Stat. Deres far kørte meget på tiltalte. Han havde ikke noget belæg for det, han påstod. Han drak meget". Vidne 3 har til retsbogen afgivet følgende forklaring: "Vidnet forklarede, at Person 9's religiøse holdninger stammer fra, da han modtog online koranundervisning. Person 9 tilsluttede sig Hizb ut-Tahrir, og pludselig var han i Syrien. Vidnet ved ikke, hvorfor Person 9 tog til Syrien. Person 9 har aldrig fortalt, hvorfor han tog afsted. Han var der for at hjælpe børn og kvinder. Der var vist ikke noget, der hed Islamisk Stat på dette tidspunkt. Det var regeringen og nogle grupper, der kæmpede mod hinanden. Person 9 var nok på gruppernes side. Person 9 var vist kommet ud af Hizb utTahrir, da han tog til Syrien. Vidnet ved ikke, hvilken gruppe Person 9 var medlem af, da han var i Syrien. Person 9 fortalte, at han var blevet taget på grænsen til Libanon med våben. Han skulle over grænsen til Libanon for at få fornyet sit pas. Familien havde sporadisk kontakt med Person 9, mens han var i Syrien. Vidnet husker ikke, om Person 9 skrev om, hvorvidt han ville komme hjem til Danmark. / side 44 Foreholdt afhøringsrapport af
  225. marts 2022, bilag C-16-1-1, ekstrakt 3, side 30, "Adspurgt om hvornår Tiltalte blev en del af Person 9's liv, forklarede afhørte, at Person 9 på et tidspunkt forsvandt og de kunne ikke få fat på ham. På et tidspunkt modtog de en besked fra Person 9, om at han tog til Syrien, og at de ikke skulle bekymre sig om ham, fordi han ikke kom hjem", forklarede vidnet, at han ikke husker at have forklaret sådan til politiet. Han husker ikke, om forklaringen er i overensstemmelse med det, der skete. Der er tale om nok 10 år gamle beskeder. Person 9 fortalte aldrig om, hvor i Syrien han var. Der kom beskeder om, at familien ikke skulle bekymre sig, og at han havde det godt. Vidnet hørte først om tiltalte, da tiltalte og Person 9 var blevet gift. Han hørte vist om hende senere samme dag, som de var blevet gift. Person 9 ville gerne giftes, da han kom hjem fra Syrien. Det syntes familien var en god idé, så han kunne falde til ro og få styr på sit liv. Den danske ambassade havde hjulpet Person 9 rigtig meget, så familien forventede, at han nok ikke længere var så ekstrem. Han havde dog stadigvæk langt skæg, og han gik også i det samme tøj. Vidnet kendte intet til tiltaltes og Person 9's holdninger. Tiltalte var tildækket, da hun boede hos vidnets familie. Vidnet så ikke tiltalte, før Person 9 kom i fængsel i Danmark, selv om de alle boede i samme hus. Person 9 ville ikke have, at vidnet og tiltalte var i samme rum. Vidnet syntes ikke, at det var i orden, men familien tænkte, at Person 9 nok snart flyttede ud, og så var det ikke et problem længere. Tiltalte var helt tildækket. Det var vist ikke med burka. Man kunne kun se øjnene. Han husker ikke, om tiltalte havde net for øjnene. Foreholdt afhøringsrapport af
  226. marts 2022, bilag C-16-1-1, ekstrakt 3, side 30, "Adspurgt om hvad helt tildækket var, forklarede afhørte, at hun var helt tildækket. Det var enten med net for øjnene, eller hvor man lige kunne se øjnene", forklarede vidnet, at han forklarede sådan til politiet. Når kvinder er hjemme, går de normalt ikke sådan tildækket. Tiltalte blev boende med vidnet og resten af familien, mens Person 9 var i fængsel. Så blev alt mere normalt. Vidnet og tiltalte kunne nu sidde sammen og snakke og hygge. Det ændrede sig delvist tilbage til det gamle, da Person 9 blev løsladt, alt efter hvordan Person 9 ville have det. Person 9 og tiltalte var sammen hele tiden. Person 9 ville ikke have, at vidnet og tiltalte snakkede sammen, når Person 9 ikke var hjemme. Vidnet tror, at tiltalte og Person 9 havde det godt sammen. Hun ventede i hvert fald på ham, mens han var i fængsel. Vidnet havde aldrig dybere samtaler med Person 9 om tiltalte, så vidnet ved ikke rigtigt, hvordan deres forhold var. Da vidnet og Person 9 fik børn og flyttede fra huset, kom de på besøg en gang om ugen. Person 9 bestemte, hvornår de kom og gik, når de var på besøg. Tiltalte og Person 9 var to gange i Pakistan. Første gang var de der i et par / side 45 måneder. Vidnet ved ikke, hvordan tiltalte og Person 9 havde det med hinanden, da de tog til Pakistan anden gang. Vidnet skulle forloves i Pakistan i 2017, og Person 9 og tiltalte dukkede op som en overraskelse. Her var vidnet meget sammen med tiltalte. Person 9 tog til Islamabad flere gange for at kigge efter lejligheder. Vidnet havde talt med Person 9 om, at Person 9 gerne ville flytte til Pakistan. Person 9 ville gerne bo i et muslimsk land. Pakistan var interessant, fordi familien kom derfra. Der bor også nogle fætre og kusiner, men ikke nogen, som vidnet og Person 9 havde kontakt med. Familien havde et hus i en landsby, som Person 9 kunne bo i, men Person 9 ville hellere bo i Islamabad. Person 9 var tæt knyttet til sin farfar, som de besøgte hvert år, da de var børn. Vidnet v

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.