UDSKRIFT AF HØJESTERETS DOMBOG HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 3. september 2024 Sag 9/2024 (1. afdeling) Anklagemyndigheden mod Tiltalte (advokat Kåre Pihlmann, beskikket) I tidligere instanser er

§ 24a, stk.

3), og at de blev gennemført i overensstemmelse med reglerne i retssikkerhedslovens §

1. De bevi-ser, der blev fremskaffet under kontrolbesøgene, var lovligt tilvejebragt. Formålet med kontrolbesøgene var i begge tilfælde at føre tilsyn med dyrevelfærden. Fødevarestyrelsen var som tilsynsmyndighed forpligtet til at reagere, og oplysningerne i henvendelserne var ikke tilstrækkeligt underbyggede og konkrete til, at politiet kunne have fået en ransagningskendelse. Fødevarestyrelsen var også berettiget til at fortsætte kontrolbesøgene, herunder at dokumentere forholdene på stedet. Hvis Højesteret finder, at der burde have været indhentet en ransagningskendelse, må bevi-serne anses for at være ulovligt indhentet, men beviserne kunne under alle omstændigheder anvendes under sagen. Straffesagen har efter en helhedsvurdering været retfærdig og i over-ensstemmelse med artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Tiltalte er med rette idømt en ubetinget fængselsstraf, og straffen er passende fastsat. Skærpelsespåstanden er nedlagt for at stille Højesteret frit. / - 18 Højesterets begrundelse og resultat Sagens baggrund og problemstillinger Fødevarestyrelsen og Nordjyllands Politi undersøgte sammen Tiltaltes hus-dyrbesætning i stalde, lader og kalvehytter på hendes ejendom den
2. april 2020 og igen den
3. september
4. Under kontrolbesøgene foretog Fødevarestyrelsen foto- og videooptagelser af dyrene og de steder, hvor dyrene opholdt sig. Ved begge besøg indstillede Fødevarestyrelsen til politiet, at der blev udstedt påbud til Tiltalte. Det fremgår endvidere af styrelsens udta-lelser til politiet, at styrelsen fandt, at der var tale om uforsvarlig behandling af dyr og over-trædelser af regler i bl.a. dyreværnsloven og dyrevelfærdsloven. Ved landsrettens dom blev Tiltalte i det væsentlige fundet skyldig i overens-stemmelse med anklageskriftet i overtrædelse af dyreværnsloven og dyrevelfærdsloven ved at have behandlet et antal kreaturer og heste uforsvarligt. Straffen blev fastsat til fængsel i 50 dage, der omfattede en betinget straf på fængsel i 10 dage idømt den
5. oktober 2019, og Tiltalte blev frakendt retten til at eje, bruge, passe, slagte eller i det hele be-skæftige sig personligt med produktionsdyr (inklusive heste) i en periode på 2 år fra endelig dom. Sagen angår for Højesteret i første række, om undersøgelserne på Tiltaltes ejendom, herunder de nævnte foto- og videooptagelser, blev foretaget i strid med retssikker-hedslovens §
6. Hvis dette er tilfældet, skal der tages stilling til, om sagen skal hjemvises. Hvis sagen ikke hjemvises, er parterne enige om rettighedsfrakendelsen, og der skal i så fald alene tages stilling til anklagemyndighedens påstand om skærpelse af straffen. Lovligheden af undersøgelserne Dyrevelfærdsloven (tidligere – indtil
7. januar 2021 – dyreværnsloven) indeholder regler om udstedelse af påbud og om adgang til private ejendomme og dyrehold. Efter dyrevelfærdslovens § 40, stk. 1 og 2 (

§ 21, stk.

1 og 2) kan politidirektøren – efter at have indhentet en erklæring fra en dyrlæge, som udgangspunkt fra Fødevarestyrelsen – give pålæg om et dyrs behandling, hvis dyret behandles uforsvarligt. / - 19 - I medfør af lovens § 47, stk. 1 og 3 (

§ 24b, stk.

1 og 3) kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri meddele de påbud og forbud, der anses for nødvendi-ge for at sikre overholdelsen af loven, medmindre politidirektøren i forvejen har meddelt den ansvarlige for dyreholdet pålæg om samme forhold efter § 40. Ifølge dyrevelfærdslovens § 50, stk. 1 (

§ 24a, stk.

3) har tilsynsmyndigheden til enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til offentli-ge og private ejendomme, lokaliteter mv. for at tilvejebringe oplysninger til brug for løsning af opgaver i henhold til loven eller regler, som er fastsat i medfør af loven. Ifølge § 50, stk. 2 (

§ 24

) har politiet til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til et dyrehold, hvis det skønnes nødvendigt. Efter § 50, stk. 3 (

§ 24a, stk.

5) yder politiet om nødvendigt tilsynsmyndigheder bistand til adgang i medfør af stk. 1. Beføjelserne efter dyrevelfærdslovens § 47 og § 50, stk. 1, er ved bekendtgørelse henlagt til Fødevarestyrelsen. Retssikkerhedslovens § 9, stk. 1, bestemmer, at hvis en person med rimelig grund mistænkes for at have begået en strafbar lovovertrædelse, kan tvangsindgreb over for den mistænkte med henblik på at tilvejebringe oplysninger om det eller de forhold, som mistanken omfatter, alene gennemføres efter reglerne i retsplejeloven om strafferetsplejen. Ifølge stk. 2 gælder dette ikke, hvis tvangsindgrebet gennemføres med henblik på at tilvejebringe oplysninger til brug for behandlingen af andre spørgsmål end fastsættelse af straf. Højesteret finder, at retssikkerhedslovens § 9 efter sin ordlyd og forarbejder – navnlig Folketingstidende 2003-04, tillæg B, s. 2144 – må forstås således, at bestemmelsen ikke er til hin-der for, at en myndighed uden retskendelse gennemfører et kontrolbesøg, hvis det er sagligt begrundet som led i udførelsen af myndighedens tilsyns- og kontrolopgaver. Fødevarestyrel-sen og politiet kan således i medfør af dyrevelfærdsloven foretage husundersøgelse og under-søgelse af andre lokaliteter på en ejendom med henblik på f.eks. at udstede påbud, uanset om påbuddet angår forhold, der tillige kan indebære en strafbar overtrædelse af dyrevelfærdslo-ven. Bestemmelsen er heller ikke til hinder for, at myndighederne dokumenterer forhold på / - 20 ejendommen med henblik på udstedelse af påbud mv., selv om det står klart, at dokumentationen også vil kunne benyttes som bevismiddel i en eventuel straffesag. Højesteret finder, at Fødevarestyrelsen i den foreliggende sag havde hjemmel i dyrevelfærdslovens § 50, stk. 1 og 3 (

§ 24a, stk.

3 og 5) til at foretage kontrolbesøg på Tiltaltes ejendom med politiets bistand, og at politiet havde en selv-stændig adgang til at foretage kontrolbesøg i medfør af dyrevelfærdslovens § 50, stk. 2 (tidli-gere dyreværnslovens § 24). Styrelsen og politiet havde endvidere hjemmel til at udstede på-bud, hvis dyr blev behandlet uforsvarligt, eller det i øvrigt var nødvendigt for at sikre over-holdelsen af loven. Kontrolbesøgene på Tiltaltes ejendom den

1. april 2020 og den
2. septem-ber 2021 skete på Fødevarestyrelsens foranledning på baggrund af henvendelserne fra Brøn-derslev Kommune og Dyrenes Beskyttelse, der gav udtryk for bekymring for dyrenes forhold på ejendommen. Besøgene skete med henblik på at konstatere, om forholdene for dyrene var i overensstemmelse med kravene i bl.a. dyrevelfærdsloven (tidligere dyreværnsloven) og – hvis dette ikke var tilfældet – at udstede påbud om at bringe forholdene i overensstemmelse med loven. Foto- og videooptagelserne må anses for at være et sagligt led i sagsbehandlingen med henblik på at dokumentere, at der var grundlag for at udstede påbud. Højesteret finder herefter, at det ikke var i strid med retssikkerhedslovens § 9, at Fødevarestyrelsen med politiets bistand gennemførte kontrolbesøgene, herunder at Fødevarestyrelsen foretog de nævnte foto- og videooptagelser. Materialet fra kontrolbesøgene kunne således indgå i straffesagen som lovligt tilvejebragte beviser. Højesteret tager derfor ikke Tiltaltes hjemvisningspåstand til følge. Straffastsættelse Højesteret finder, at straffen er passende fastsat. Konklusion Højesteret stadfæster landsrettens dom. / - 21 - Thi kendes for ret: Landsrettens dom stadfæstes. Statskassen skal betale sagens omkostninger for Højesteret. / /