Obsah (5)

§ 68§ 245§ 237§ 16§ 69

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ DOM Afsagt den 30. august 2024 af Østre Landsrets 10. afdeling (landsdommerne Katja Høegh, Malou Kragh Halling og Jakob Friis Nolsø). 10. afd. nr. S-570

§ 68a, stk.

2, og om at anmode om, at sagen behandles på skriftligt grundlag, jf. retsplejelovens § 930 a. Om baggrunden herfor fremgår det af brevet: ”… Sagsfremstilling / -2- Retten på Frederiksberg afsagde den 31. januar 2023 dom i sagen under medvirken af nævninger. Som det fremgår af indstillingerne i sagen, var sagens hovedforhold to drabsforsøg (henholdsvis forhold 4 og forhold 7). I byretten blev Tiltalte i sagens forhold 4 alene fundet skyldig i over-trædelse af

§ 245

om legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter, men blev frifundet for drabsforsøg efter

§ 237, jf.

§ 21. Der var dissens ved 2 dommere og 2 nævninger til at finde tiltalte skyldig i overensstemmelse med tiltalen for drabsforsøg. I sagens forhold 7 blev Tiltalte dømt for drabsforsøg efter

§ 237, jf.

§

1. Han blev tillige fundet skyldig i sagens forhold 1, 2 (delvist), 3, 5 og
2. Der skete frifindelse i sagens forhold 6 om tyveri. I forhold til sanktionsspørgsmålet fandt alle rettens dommere og nævninger ham omfattet af

§ 16, stk.

1, utilregnelig som følge af sindssyg-dom, og straffri. Efter karakteren af den meget alvorlige begåede kriminalitet, tiltaltes mange og kontinuerlige tidligere straffe for personfarlig kriminalitet og sammenholdt med indholdet af de lægelige erklæringer om tiltaltes sygdom og Retslægerådets indstilling vurderede alle dommere og nævninger, at tiltalte skulle anbringes på Sikringsafdelingen i Slagelse under Psykiatrien i Regi-on Sjælland, da mindre indgribende foranstaltninger ikke fandtes tilstrækkeli-ge for at forebygge yderligere lovovertrædelser, jf.

§ 68, 2.

pkt. Under hensyn til arten af den pådømte kriminalitet blev der ikke fast længstetid for foranstaltningen. Ved ankemeddelelse af 14. februar 2023 ankede Tiltalte v/ advokat Jan Torp Hansen med påstand om frifindelse for overtrædelse af

§ 237, jf.

§ 21 i sagens forhold 7, samt formildelse, således at der alene skete an-bringelse på psykiatrisk afdeling. Den 27. februar 2023 kontraankede anklagemyndigheden sagen med påstand om domfældelse efter den i byretten rejste tiltale – dvs. herunder med påstand om domfældelse for drabsforsøg efter

§ 237, jf.

§ 21 i sagens for-hold 4, samt stadfæstelse af anbringelsen på Sikringsafdelingen. Sagen var oprindelig berammet til hovedforhandling ved Østre Landsret i perioden 6.-

1. marts
2. Ved e-mail af
3. februar 2024 anmodede Statsadvokaten i København om, at sagen blev omberammet. Begrundelsen herfor var todelt.
4. Slagelse Psykiatriske Afdeling havde uopfordret samme uge rettet telefonisk henvendelse til statsadvokaten med besked om, at Tiltalte , hvis han skulle blive fundet skyldig, efter afdelingens overlæges vurdering, skulle have dom til anbringelse på psykiatrisk afdeling – dvs. ikke på Sikringsafdelingen, således som byretten i overensstem- / -3- melse med Retslægerådets udtalelse ellers havde fundet. Slagelse Psyk. blev bedt hurtigst muligt fremkomme med en skriftlig udtalelse herom. Denne udtalelse ville i overensstemmelse med almindelige sagsgang skulle forelægges Retslægerådet, som erfaringsmæssigt har en sagsbehandlingstid på 6-8 uger. Derefter ville sagen eventuelt skulle genforelægges for Justitsministeriet via Rigsadvokaten. Derfor var det vurderingen, at grundlaget, hvorpå landsretten skulle vurdere sanktionen, ik-ke ville kunne foreligge fuldt oplyst, inden udløbet af perioden for den berammede hovedforhandling.
5. Bistandsadvokaten for Forurettede 1 rettede den
6. februar 2024 henvendelse vedr. sin klient, der er den forurettede i sa-gens forhold (1 og)
7. Han oplyste, at Forurettede 1 var udrejst på studietur de tre dage, der i landsretten var afsat til bevisførelse i ankesagen. Det er statsadvokatens opfattelse, at dette udgjorde lovligt forfald. Da vidnet efter tiltalen var forurettet i sagens ene hovedforhold, der som nævnt var initiativanket til domfældelse i overensstemmelse med den rejste tiltale for drabsforsøg, vurderedes vidnets forklaring af afgørende be-tydning for sagen. Det blev samtidig vurderet, at en opstart af bevisfø-relsen, som dernæst skulle udsættes på forurettedes hjemkomst, var uhensigtsmæssig. Advokat Jan Torp Hansen protesterede imod udsættelsen. Den
8. februar 2024 traf Østre Landsret beslutning om, at sagen skulle omberammes. Sagen blev omberammet til hovedforhandling i marts
9. Advokat Jan Torp Hansen begærede berammelsen til marts 2025 indbragt for Højesteret, og blev meddelt kæretilladelse. Sagen blev dernæst den
10. august 2024 omberammet til hovedforhandling i perioden
11. til
12. september 2024, hvorefter advokat Jan Torp Hansen frafaldt kæremålet. Lægelige udtalelser mellem by- og landsretssag Den
13. februar 2024 fremsender Psykiatrien i Slagelse, Afsnit, fsv. uop-fordret, aktuel udtalelse vedr. arrestanten, hvoraf bl.a. fremgår, at han siden indlæggelsen i februar 2023 ikke har udvist tegn på aggression, og at han ikke har haft behov for de rammer som Sikringsafdelingen kan tilbyde igennem denne 1 års indlæggelse. På den baggrund anbefaler den ledende overlæge nu dom til anbringelse i psykiatrisk afdeling. Den
14. februar 2024 oplyste Retspsykiatrisk Klinik, at udtalelsen fra retspsykiatrisk afdeling i Slagelse ikke gav anledning til ændringer i mentalundersøgelsen af
15. november 2022, dvs. klinikken fastholdt den tidligere anbefaling om anbringelse i psykiatrisk afdeling. / -4- Den
16. april 2024 afgav Retslægerådet ny udtalelse, af hvilken følgende bl.a. fremgår: ” Tiltalte blev som tiårigdiagnosticeret med infantil autisme og ADHD, og har som barn været behandlet med centralstimulerende medicin. Fra 2015 og fremefter har man flere gange under ophold i fængsel og arrest mistænkt psykose. Han er begavet indenfor normalområdet og har siden 12-årsalderen haft misbrug af hash, som senere er ophørt. Han blev tidligt involveret i krimi-nalitet og har fra 15-årsalderen og fremefter haft ophold på flere sikrede insti-tutioner. Der er tidligere beskrevet konfliktfyldte forhold til medindsatte med overfald og udadreagerende adfærd, uden erkendelse af voldens alvorlighed. Det fremgår, at der under opholdet på Afsnit er iværksat medikamentel behandling med antipsykotisk virkende medicin, først med præparatet Olanza-pin med utilstrækkelig effekt og nu, siden juli 2023, med præparatet Clozapin. Tiltalte beskrives præget af læderet kontakt, aparte fremtoning, auti-stisk i svær grad og vurderes samlet svært psykotisk. Han har samarbejdet om den medikamentelle behandling, har optrådt høflig med begrænset kontakt. Han har haft letvakt irritabilitet, men har ikke haft voldelige udbrud, og han vurderes at have været i åbenlys bedring siden februar
17. På baggrund af denne beskrivelse er der dog ikke af Overlæge, Retspsykiatrisk Klinik, Justitsministeriet, fundet anledning til at ændre anbefaling vedrørende foranstaltning. På baggrund af den beskrevne indtrådte bedring vurderer Retslægerådet imidlertid, at risikoen for ny vold kan imødegås under ophold på en almindelig psykiatrisk afdeling, såfremt den iværksatte behandling fortsættes. Retslægerådet finder således fortsat, at Tiltalte mest sandsynligt kan henføres til den i

§ 16, stk.

1, omhandlede personkreds. Såfremt dette ikke skulle være tilfældet, kan han henføres til den i

§ 69omhandlede personkreds.

Uanset denne usikkerhed, skal rådet, såfremt han findes skyldig, jf. samme lovs § 68, 2. pkt., til imødegåelse af en ikke ubetydelig risiko for fornyet ligeartet kriminalitet, anbefale dom til anbringelse i psykia-trisk afdeling.” Der er – uagtet Retslægerådets gengivelse af mentalundersøgelsens konklusion – nu enslydende lægelige anbefalinger om dom til anbringelse i psykiatrisk afdeling (domstype A1). Påstand for landsretten Efter min opfattelse er der tale om en igennem længere tid opnået stabilitet (mere end et år) og der har således ikke siden dommen været behov for de sær-lige rammer på Sikringsafdelingen, som medfører at en anbringelse på en ”almindelig” psykiatrisk afdeli ng ikke er tilstrækkelig. Henset til, at enhver foran- / -5- staltning ikke skal være mere indgribende og ikke opretholdes i længere grad end det er fornødent, det generelle princip om mindste middel, samt de nu æn-drede lægelige anbefalinger, har jeg forelagt sanktionsspørgsmålet for Justitsministeriet, der har tiltrådt, at der nu nedlægges påstand om anbringelse i psykiatrisk afdeling i medfør af

§ 16, stk.

1, jf. § 68, 2. pkt., således at der ikke længere påstås stadfæstelse af sanktionen idømt i byretten. I forhold til længstetid, nedlægges der fortsat påstand, om, at der ikke fastsættes en sådanne jf.

§ 68a, stk.

1. Til støtte herfor anføres det, at både behandlende overlæge på Slagelse Psyk. og nu Retslægerådet i sin seneste udtalelse – på baggrund af den udvikling, som tiltalte har undergået siden byretsdommen – har vurderet, at dette er rette sanktion. Begæring om fremme på skriftligt grundlag I medfør af retsplejelovens § 930 a begæres sagen nu fremmet uden mundtlig forhandling. Advokat Jan Torp Hansen har ved mail af
2. august 2024, som vedlægges, tilkendegivet, at forsvareren og dennes klient efter flere samtaler er indforstået med, at sagen fremmes i medfør af retsplejelovens § 930 a – forudsat at anklagemyndigheden tiltræder, at byrettens bevisresultat lægges til grund. Anklagemyndigheden tiltræder dette. Herefter og idet der er nedlagt samstemmende påstande i relation til sanktionsspørgsmålet, jf. ovenfor, skal jeg derfor begære sagen fremmet uden mundtlig hovedforhandling, jf. retspl ejelovens § 930 a.” Den for tiltalte beskikkede forsvarer, advokat Jan Torp Hansen, har ved mail af
3. august 2024 meddelt, at forsvareren og tiltalte, med hvem forsvareren har haft flere samtaler her-om, er indforstået med, at tiltalte frafalder sin bevisanke, og at sagen herefter fremmes i medfør af retsplejelovens § 930 a, forudsat at anklagemyndigheden tiltræder, at byrettens bevisresultat lægges til grund, og tiltræder forsvarerens og tiltaltes formildelsespåstand om dom til anbringelse på psykiatrisk afdeling i medfør af

§ 16, stk.

1, jf. § 68, 2. pkt., uden fastsættelse af længstetid, jf.

§ 68a, stk.

1. Ved retsbog af
2. august 2024 besluttede landsretten herefter følgende: ”… Parterne har dermed nedlagt samstemmende påstand om formildelse, såle-des at tiltalte dømmes til anbringelse på psykiatrisk afdeling i medfør af straffe/ -6- lovens § 16, stk. 1, jf. § 68,
3. pkt., uden fastsættelse af længstetid, jf.

§ 68a, stk.

2. Begge parter har herved samtidig frafaldet deres respektive bevisanker, og parterne har ligeledes samtykket i skriftlig behandling af sagen. Landsretten besluttede på den baggrund, herefter, at ankesagen, som nu alene angår udmåling, uagtet sagens meget alvorlige karakter kan afgøres uden mundtlig hovedforhandling i medfør af retsplejelovens § 930 a. Landsretten har herved lagt vægt på det af forsvareren oplyste om, at han har haft flere samtaler med tiltalte om spørgsmålet om samstemmende påstand og skriftlig behandling samt det oplyste om baggrunden for den samst emmende påstand.” Sagen behandles i overensstemmelse hermed på skriftligt grundlag, jf. retsplejelovens § 930 a. Forurettede 4 har som for byretten nedlagt påstand om erstatning for tingsskade, svie og smerte og tortgodtgørelse og har herudover rejst krav om tabt arbejdsfortjeneste. Kravet for landsretten er forhøjet til i alt 357.512,89 kr., hvoraf krav på erstatning for tingsskade udgør 1.400 kr., svie og smerte 88.500 kr., tortgodtgørelse 30.000 kr. og tabt arbejdsfortje-neste 237.612,89 kr. Der er endvidere taget forbehold for yderligere erstatning. Forurettede 1 har gentaget det for byretten nedlagte erstatningskrav på 50.000 for et tabt uddannelsesår og har påstået stadfæstelse af det ved byrettens dom i overensstemmelse med hans påstand bestemte om erstatning til ham. Han har derudover taget forbehold for efterfølgende at nedlægge yderligere påstand om erstatning for svie og smerte og for varigt mén i form af nedsat lungefunktion samt for fremtidige behandlingsudgifter, herunder psy-kologbehandling. Landsretten har ved retsbog af d.d. besluttet af henskyde det − i forhold til den af byretten tilkendte erstatning − yderligere erstatningskrav fra Forurettede 4 på i alt 311.172,89 kr. – til afgørelse ved Erstatningsnævnet eller civilt søgsmål. Tiltalte har under anken været varetægtsfængslet i surrogat på retspsykiatrisk afdeling. Landsrettens begrundelse og resultat I overensstemmelse med parternes samstemmende påstand dømmes tiltalte til anbringelse på psykiatrisk afdeling i medfør af

§ 16, stk.

1, jf. § 68, 2. / pkt., uden fastsæt-telse af længstetid, jf.

§ 68a, stk.

2. / -7- Det af byretten bestemte om erstatning stadfæstes. Thi kendes for ret: Tiltalte skal anbringes på psykiatrisk afdeling. Der fastsættes ingen længstetid for den idømte foranstaltning. Det af byretten bestemte om erstatning stadfæstes. Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten. / /